2 minute read
Referater fra generalforsamlinger i FMF’s landsdelskredse
Referater fra FMFs landsdelskredse 2021
De seks landsdelskredse i Foreningen af mejeriledere og funktionærer har afholdt generalforsamlinger, og Mælkeritidende bringer referaterne i dette og næste nummer.
Advertisement
Kreds Nordjylland
Kreds Nordjylland afholdt sin generalforsamling tirsdag den 14. september 2021 hos virksomheden Lyras efter rundvisning og spisning. Kredsformand Palle Jellesmark kunne bl.a. berette om en fremgang i medlemstallet og Covid-19’s påvirkning på årets arrangementer. Efterfølgende blev regnskabet gennemgået og godkendt. Niels-Henrik Lindhardt, Lasse Steen Jensen og Bjarne Vestergaard var på valg som bestyrelsesmedlemmer, men også Laura Weenik meldte sig på banen. Der var genvalg til Lasse og Bjarne og nyvalg til Laura. Niels-Henrik Lindhardt blev suppleant. Ny revisor for kredsen blev Lars Teglskov, da Tage Christiansen ikke ønskede genvalg.
Følgende blev valgt som delegerede: Anne Sofie Aamann, Bjarne Vestergaard, Niels-Henrik Lindhardt, Lasse Jensen, Lars Gert Sørensen, Allan Holst Sørensen, Christian Tvisgaard Mark, Claus Pedersen, Per Hyberts, Claus Nielsen, Torben Slots, Niels Jørgen Lindhardt, Finn S. Jensen og Jonna Mortensen.
Kreds Østjylland
Onsdag den 22. september 2021 afholdt kredsen generalforsamling på Taul Ost og Deli med rundvisning på Mammen Mejeri. Efter valg af Martin Hassl som dirigent fremlagde kredsformand Bjarke D. Jørgensen årets beretning i kredsen. Derefter fremlagde Torben Jensen regnskabet, der viste et pænt overskud, godt hjulpet på vej af, at der ikke var afholdt delegeretmøde i sidste regnskabsår. Regnskabet blev godkendt. Ved valg til bestyrelsen skulle der som minimum vælges et nyt medlem, da Steen Poulsen ikke ønskede genvalg. Ved forespørgsel var der 3 kandidater, der ønskede at stille op; Ronnie E. Kristensen, Nadim Bachmann og Niels Bo Nielsen. Alle 3 blev valgt ind i bestyrelsen, da den tidligere har bestået af 7 medlemmer. Der var genvalg til Rita Bech Hornsleth som revisor for kredsen.
Følgende blev valgt som delegerede: Allan Vangsgaard Poulsen, Dan Guido Jacobsen, Flemming S. Frezzolini, Ali Ergün, Magnus Søjberg, Peter Staunsbæk, Lars Bramskov, Brian Madsen, Glenn Madsen, Eigil A. Pedersen, Birger Bruun, Henrik Kæmpe, Steen Poulsen, Martin Kamber, Naja Locht, Charlotte Ruby, Villy Jensen, Michael Wadsager, Anders Buur, Stefan Schjøtt, Morten Egeberg, Martin Hassl, Nadim Bachmann, Niels Bo Nielsen og Ronnie Kristensen.
Kreds Fyn
Torsdag den 16. september 2021 afholdt Fynskredsen generalforsamling på Haarby Kro. Formanden startede med at minde Arne Fokdal, der var gået bort i efteråret 2020. Derefter fremlagde han bestyrelsens beretning. Der var lidt spørgsmål og debat til udbuddet af praktikpladser. Formanden lovede at tage de gode spørgsmål og kommentarer med til drøftelse i Hovedbestyrelsen. Kasserer Torben Knudsen fremlagde derefter regnskabet, der blev godkendt. Henrik Toft og Kenneth Nielsen var på valg til bestyrelsen og begge blev genvalgt. Som ny revisor blev Benny Lauritzen valgt, da Søren Kristiansen ikke ønskede at fortsætte. Som ny revisorsuppleant blev Ditte Jensen valgt.
Som delegerede valgtes følgende: Henrik Toft, Torben Knudsen, Finn Frost, Kenneth Nielsen, Grietje Weitkamp, Bernt Tokeskov, Ditte Jensen, Lars Johannes Nielsen, Nico Petersen, Søren Barløse, Henrik Buur, Kim Ernstsen, Birger H. Christiansen og Gert Irming.