[ MIA ]
Arla HOCO fik prisen for det gode arbejdsmiljø MIA’s arbejdsmiljøkonference rummede også kåring af årets arbejdsmiljøgruppe, som skulle uddeles for femte gang. Blandt de nominerede havde MIA valgt HOCO’s afdeling for Indvejning og Kasein. Gruppen består af arbejdsmiljørepræsentant Flemming Noer, arbejdsmiljørepræsentant Per Koch samt teamleder Henning Vestergaard (foto). Karl Ovesen (NNF) overrakte prisen, hvor han i sin tale fremhævede forskellige elementer i arbejdet på HOCO i Holstebro: - I har udvist en påskønnelsesværdig arbejdsmiljøindsats og formået at være ildsjæle og rollemodeller på arbejdsmiljøområdet over for kolleger. Når man spørger jeres kolleger, så hører vi, at I brænder for arbejdsmiljøet. I går foran med det gode eksempel med stort drive og engagement med fokus på det opsøgende og forebyggende arbejde, sagde Karl Ovesen. Han fremhævede endvidere fokus på sikkerheden, når der cippes samt en særlig indsats omkring ændringer af anlægsdesign og hjælpeudstyr. Gruppen er også på forkant, når det gælder afskærmning af områder under rengøring i form af bl.a. fysiske og visuelle foranstaltninger og fokus på rootcause analysis samt systematisk fælles læring i afdelingen. Og så er det kendetegnende, at arbejdet er sket med en systematisk indsats, så læringen kan udbredes til andre afdelinger eller arbejdspladser. Gruppen fik overrakt diplom og et gavekort på 3.000 kr. til et socialt formål.
Fra venstre: Karl Ovesen (NNF), Flemming Noer, arbejdsmiljørepræsentant Per Koch samt teamleder Henning Vestergaard – alle Arla HOCO, og Camilla Fenger Roed, branchedirektør for mejeribranchen i DI.
Mælkeritidende 11 / 2021
21