ASEPTIC PACKAGING MACHINERY FOR CUPS The
News
Brasholanda the leading producer of cup-filling and closing machines in South America joined the TREPKO Group in July 2015. The 4th TREPKO Conference & Exhibition will be organize from 16th to 20th of May 2016
Trepko A/S, Energivej 30, 2750 Ballerup, Denmark, Phone +45 43 99 22 44, e-mail: trepko@trepko.dk
17 Dairy Forum studietur - side 4
AEDIL årsmøde - side 10
MIA Prisen 2015 - side 11
21. august 2015 128. årgang
Leder Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen Redaktør Cand. mag. Anna Marie Thøgersen Redaktionssekretær Jette Rohde Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen Kontorelev Mie Burchardt Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt og må være redaktionen i hænde senest onsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer (heraf 200 uden for oplagskontrol). Abonnement: Danmark: 1.224- kr./år inkl. moms. Europa: 1.476,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.668‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).
Kom nu ud af busken! Af Anne-Sofi Christiansen
Som trofast læser af Mælkeritidende har din opmærksomhed sikkert hæftet sig ved, at Mejerifolk uden Grænser i foråret blev en realitet. Mejerifolk uden Grænser er en mulighed for alle med interesse for i stor eller lille skala at støtte udviklingen af mejeribrug og mejerifaglighed i udviklingslande. Organisationen er ung - men allerede aktiv, og det første projekt er en realitet. Khovsgol Dairy Project har til formål at etablere et andelsmejeri i Khovsgolprovinsen i Mongoliet, og som du sikkert har læst, har vi gennemført en researchrejse omkring projektet her i sommer. En rejse som du senere kan læse om her i Mælkeritidende. Så langt så godt - og efter indsatsen med at få vores team godt til Mongoliet skal vi nu have fokus tilbage på organisationen, som holder generalforsamling den 28. oktober 2015 bl.a. med valg af medlemsrepræsentanter til bestyrelsen. Inden vi når så vidt, skulle vi dog gerne tegne endnu flere medlemmer. Målsætningen er, at vi kommer op på minimum 300 medlemmer, så vi kan blive registreret som en almennyttig foreningen og dermed kan modtage skattefrie gaver. I forsommeren strømmede tilmeldinger ind og nåede hurtigt ca. 130 medlemmer! Sommeren har dog været træg, men hvis vi dømmer ud fra den positive respons, vi generelt har fået, så er der rigtigt mange potentielle medlemmer i og omkring MejeriDanmark. Vi skal bare have jer ud af busken og til tasterne! Ved indmeldelse vælger du, om du vil være aktivt eller passivt medlem - prisen er den samme - 250 kr./år for privatpersoner. Virksomheder har også muligheden for minimum 5.000 kr./år. Vælger du aktivt medlemskab, så ønsker du før eller siden og i et omfang, som du selv bestemmer, at bidrage aktivt. Du kan være aktiv i projekter, rejse ud i korte perioder eller bidrage med opgaver i organisationen. Der er mange muligheder, men du afgør, hvad du ønsker at bidrage med og hvornår. Vælger du passivt medlemskab, så betaler du dit bidrag på 250 kr. pr. år. Så støtter du initiativet og den gode sag, og forpligter dig ikke til mere. Vi håber at have fået dig ud af busken nu - og når du kaster dig over tastaturet, så finder du indmeldelsesblanketten på www.mefug.dk Vi glæder os til at høre fra dig. ■
Indhold 3 4
Fagligt Forum
6
Mejeribrugets moderne historie - del VI
Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S
8
ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X
Alder, mælkeprotein og muskelfunktion
10 11
AEDIL årsmøde
Medlem af:
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2015
2
Dairy Forums studietur til Frankrig
Årets Arbejdsmiljø repræsentant 2015
11 Infomøde om Mejeripraktik 2016 12 Mejeristen der blev læge 13 Kort fortalt 17 Personalia 17 Foreningsnyt 18 Leverandøroversigt 19 Mejeristhuset 19 Kalender 20 Dinner Event 2015 NR. 17
Fagligt forum
Kritik af tilsyn med arbejdsmiljø Dårligt psykisk arbejdsmiljø som følge af vold, trusler, stress, mobning og dårlig ledelse er et stigende problem på de danske arbejdspladser. Ifølge en rapport fra Rigs revisionen skyldes ca. 20% af langvarige sygefravær problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Arbejdspladser plaget af stress, mobning og mangelfuld eller dårlig ledelse er ikke innovative og værdiskabende i nær samme grad som dem, hvor medarbejdere og ledere trives i et tillidsfuldt samarbejde. (Foto: Colourbox).
Citater fra medlems undersøgelse
Forældet tilsynsmetode Rigsrevisionen kritiserer i en rapport, at afgrænsningen af, hvad Arbejdstilsynet må føre tilsyn med i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, ikke er blevet vurderet eller taget op til revision de sidste knap 20 år. Det såkaldte metodeudvalgs afgrænsning stammer fra 1995 og indebærer bl.a., at Arbejdstilsynet ikke må føre tilsyn og træffe afgørelse i forhold til problemer i det psykiske arbejdsmiljø, der relaterer sig til ledelsesbeslutninger og ledelseskvalitet. Rigsrevisionen peger desuden på, at man ved alt for lidt om, hvilke tilsynsmetoder der er mest effektive i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Såvel Akademikerne som FTF mener, at det er på tide, at indsatsen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø styrkes markant.
Brug for serviceeftersyn Arbejdsmarkedet udvikler sig i disse år i en retning, der gør, at udfordringerne med det psykiske arbejdsmiljø vokser. Det mærkes tydeligt i bl.a. de akademiske fagforeninger, der oplever en kraftig stigning i antallet af medlemmer, der henvender sig på grund af problemer med det psykiske arbejdsmiljø. - Indsatsen på området skal følge med tiden, og vi skal have de nødvendige ændringer, siger Lars Qvistgaard, Formand for Akademikernes ArbejdsMiljøPolitikUdvalg.
NR. 17
Akademikerne har gennem længere tid påpeget, at der er flere områder, hvor lovgivningen og indsatsen ikke følger med tiden. Det gælder i arbejdsskadessystemet samt i forhold til forebyggelsesindsatsen, hvor det psykiske arbejdsmiljø nedprioriteres til fordel for det fysiske arbejdsmiljø. Fx mener Akademikerne, at Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse i højere grad bør tilbyde arbejdspladserne forebyggelses- og fastholdelsespakker, der kan bidrage til at reducere og forebygge stress, og fastholde medarbejdere, der er sygemeldte pga. psykisk nedslidning.
Akademikeres psykiske arbejdsmiljø En undersøgelse fra april kortlægger akademikeres psykiske arbejdsmiljø. Den er blevet til på baggrund af besvarelser fra 28.000 akademikere. Det er første gang, at det psykiske arbejdsmiljø bliver kortlagt for hele det akademiske arbejdsmarked. Undersøgelsen er gennemført af Akademikerne i et samarbejde med medlemsorganisationerne, herunder bl.a. Dansk Mejeriingeniør Forening. Akademikernes undersøgelse viser, at der er en direkte sammenhæng mellem det gode psykiske arbejdsmiljø, og hvor produktive medarbejderne er på arbejdspladsen. Hvis arbejdsgiverne
Sidste år fik Foreningen af mejeri ledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening foretaget en medlemsundersøgelse, og herfra var der mange inputs vedrørende medlemmernes opfattelse af den service og juridiske hjælp, de kan modtage, bl.a.: ”Foreningen lever op til mine for ventninger og yder den rådgivning og de services, som jeg efterspørger”. ”Altid service og god behandling, super samarbejdspartner”. ”En meget synlig sekretariats ledelse”. ”Jeg har i forbindelse med afskedi gelse og ansættelse haft en god spar ring omkring juridiske aspekter”.
forbedrer det psykiske arbejdsmiljø, så er der milliardstore gevinster at hente via produktivitetsforbedringer. Et godt psykisk arbejdsmiljø er en helt afgørende forudsætning for, at arbejdspladserne får det bedste frem i medarbejderne. Arbejdspladser plaget af stress, mobning og mangelfuld eller dårlig ledelse er ikke innovative og værdiskabende i nær samme grad som dem, hvor medarbejdere og ledere trives i et tillidsfuldt samarbejde. Du kan hente rapporten på ac.dk/ arbejdsliv. ■
MÆLKERITIDENDE 2015
3
Dairy Forums
studietur til Frankrig I oktober 2014 tog Dairy Forum på studietur til Frankrig, hvor de besøgte Brasserie du Mont Blanc, en producent af Reblochon, et Beaufort-osteri, to vin producenter, en foie gras farm og en trøffelplantage. Artiklen er skrevet af de studerende og efterfølgende redigeret og forkortet af redaktionen.
Brasserie du Mont Blanc På Brasserie du Mont Blanc, der har eksisteret i 200 år, blev vi modtaget af brygmester Sylvain Chiron, der gav os en rundvisning i bryghuset, gærkælder, tapperi og brew pub. Sylvain er udlært brygmester på et Trappist byggeri, dog uden selv at være munk. Grundet sin tid på Trappist klostret er han meget fascineret af den belgiske øltradition, og han producerer kun øl med belgisk overgær, med meget små mængder bitterhumle og forholdsvist meget aromahumle. Øllet smages derudover til med en lang række krydderier fx bitter appelsinskal, lakridsrod og hibiscus. Et af bryggeriets unikke kendetegn, og grunden til bryggeriets navn, er at der kun benyttes vand fra gletsjerne på Mont Blanc og urter fra bjergskråningerne. Vandet leveres til bryggeriet i tankvogne, da bryggeriet ligger ca. 200 km fra bjerget. Bjergvandet har et lavt indhold af mineraler, hvilket gør det særdeles velegnet til brygning af milde øl.
Reblochon Produktionen af Reblochon kan dateres tilbage til 13-1400-tallet og foregår stadig rundt omkring på små gårdme-
4
MÆLKERITIDENDE 2015
jerier. Dengang lejede mælkebønderne sig ind på gårdene, og de skulle betale en husleje svarende til mælkemængden fra deres køer. På dagen, hvor deres mælkemængde skulle kontrolleres til udregning af huslejen, malkede bonden derfor kun halvt. Den anden halvdel blev først malket bagefter og brugt til ost - deraf navnet ”Reblochon” = genmalkning. Osten er blevet solgt i området siden 1700-tallet, og i 1958 opnåede osten den beskyttede områdebetegnelse AOC. Årligt produceres der samlet 3000 tons Reblochon på gårdmejerierne, mens der industrielt fremstilles 13.000 tons. Gården, vi besøgte, er på 28 hektar og beskæftiger to mennesker (ham selv og konen). De har 28 malkekøer, hvis mælk bruges til produktion af Reblochon ost to gange dagligt. Køerne giver 160.000 liter mælk årligt, og alt går til produktion af ca. 38.000 Reblochon-oste. Reblochon er en hvidskimlet råmælksost af mælk fra racerne Abondance, Tarine og Montbéliarde med en hvidorange skorpe og et cremet indre. Gårdejeren sender 25% af sine friske oste videre til det fælles ostemodningslager (affineriet), mens de resterende 75% beholdes på gården, hvor han færdig-
modner dem i ostegrotter i kælderen. Gårdhuset ligner til forveksling en schweizisk alpehytte og er bygget ind i skråningen på traditionel og også meget funktionel vis: Første plan består af grotterne, der er gravet ind i jorden, mens andet plan udgør gårdejerens bolig, osteriet og kostalden. Øverst oppe ligger hølageret, der sammen med kostalden udgør en god isolering mod vinterkulden. De 28 køer spiser 95 tons primært selvproduceret hø i løbet af en vinter. Om sommeren suppleres med bl.a. græs.
Cooperative lalaitiére du Beaufortain Andelsmejeriet Beaufortain i byen Beaufort var et fascinerende stop på turen. Her produceres en af Savoies traditionelle alpeoste, Beaufort, som er en utrolig smagfuld, hård råmælksost, nært beslægtet med sin schweiziske fætter, Gruyére. Osten har BOB (på fransk AOP) og må alene produceres i dalene ved Savoie-bjergene Beaufortain, Maurienne, Tarentaise og i en del af Val d'Arly. Beaufort-ost produceres både af små gårdmejerier og større andelsmejerier, som det vi besøgte, og det videreføres i markedsføringen. Der findes tre for-
NR. 17
skellige typer Beaufort. I sommerperioden græsser de specielle Tarine- og Abondance-køer på bjergskråningerne, og oste produceret af mælk herfra sælges som enten Beaufort d’été (SommerBeaufort) eller Beaufort Chalet d’Alpage (Alpehytte-Beaufort), hvis den er produceret traditionelt fra et af de mange gårdmejerier i bjergene. Oste fra vinterhalvåret kaldes blot Beaufort. På Andelsmejeriet Beaufortain kører man om sommeren et mobilt malkeanlæg op på bjerget med traktor for at indsamle råvaren, som derefter forarbejdes på mejeriet i dalen. Omkring 13 mio. kg mælk bliver forarbejdet til ca. 25.000 Beaufort-oste (á 45 kg) hvert år. Ostningen foregår i åbne kobberkar, og det var spændende at opdage, at osteløben dagligt blev fremstillet ved at udbløde stykker af kalvemave i valle. Ostene påføres kitkultur, og under de min. 5 mdr. modning vendes ostene fire gange om ugen og tørres over ved saltlage tre gange. For mange af ostenes vedkommende vendes de stadig i hånden, selvom robotterne så småt vinder indpas pga. manglen på atletiske, villige og effektive ostevendere, der gerne skal være i stand til at vende 500 hjul i timen! Beaufort er også kendetegnet ved at have en konkav kant, som den får under formningen.
Vin of Foie Gras Derefter besøgte de studerende et par vinproducenter og en lille farm, hvor de fremstiller foie gras.
Den ene af vinbønderne var uddannet fødevareingeniør, og han producerer økologisk og biodynamisk vin fra egne marker på et idyllisk og middelalderagtigt vinslot fra 1300-tallet. Modsat de mere konventionelle steder høstes druerne med håndkraft og kun den gær, der naturligt findes på druerne, bruges i gæringen. Derudover bruger vinbonden forskellige tricks fra biodynamikken, såsom at nedgrave et kohorn i jorden og sprede små mængder af forskellige mineraler ud over vinmarkerne. Dagen efter besøgte de studerende en foie gras farm, Villatte Plassard Pompougnac. Den blev drevet af en ældre herre og hans hustru, og for dem var det vigtigste, at de råvarer, de brugte, var af den bedste kvalitet. Deres produktion var lille, men på denne måde kunne de genskabe produkter, som dem der bliver lavet ude i de franske køkkener. Der blev derfor ikke brugt tilsætningsstoffer i produkterne og alt var håndlavet. I alt havde de omkring 60-80 forskellige produkter, som de sælger i deres gårdbutik og sender ud i større butikker. Størstedelen af leverne, der laves til foie gras, opkøbte de af mindre gåseopdrættere, og samtidig havde de selv en gård, hvor de opdrætter gæs. Her bliver der opdrættet omkring 600 gæs om året, som alle bliver tvangsfodret. Vi lærte også om, hvordan man inddeler leverne efter kvalitet i tre klasser, alt efter størrelse og farve på leveren. Den bedste kvalitet bliver til hele uforarbejdede stykker foie
Reblochon-ost.
gras, og de dårligere kvaliteter bliver til forarbejdede produkter.
Trøffel På vores sidste dag i Frankrig besøgte vi Edouard Aynauds tøffelplantage i Perigord. Edouard forklarede bl.a. om forskellen på sommer- og vintertrøfler, og hvordan dette afspejler sig i priserne. I Frankrig er det et krav, at man skriver på menukortet, hvilken trøffel der er i retten. Discountudgaven af en trøffel, der er uden særlig smag, benævnes Indicum, den koster kun to euro stykket og er ”made in China”. De dyreste trøfler sælges for 1000 euro kiloet og er af typen Melanosporum. Dette er en vintertrøffel kendetegnet ved at være sort både indeni og udenpå. En trøffel kan både være for lille og for stor, så den helt optimale trøffel vejer mellem 15 og 20 gram.
Tak til sponsorerne De studerende takker alle sponsorer, der gjorde turen mulig. Sponsorerne var: Beierholm Nørup Mejeri, Chr. Hansen, Dansk Mejeriingeniør Forening, Mammen Cheese A/S, Novozymes, Ma Poule - franske specialiteter og Johannes Kyeds Fond. ■
Besøg på Andelsmejeriet Beaufortain.
NR. 17
MÆLKERITIDENDE 2015
5
Dansk Mejeribrugs moderne historie - Del VI
Mejerifusioner i 1990-erne Af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen, buchk@os.dk
1990-erne var præget af stærk konkurrence mellem MD Foods og Kløver Mælk, der dog blev afløst af et samarbejde, som imidlertid blev opløst igen sidst i 1990-erne for at ende med en egentlig fusion mellem de to i 1999. Det var også i dette årti, at MD Foods udbyggede sine interesser i udlandet - bl.a. med op køb i England, hvor MD sidst i 1990-erne blev landets 5. største mejeriselskab.
Tilpasning til markedets krav Der er en lige linje fra 1880-ernes andelsbonde til andelsbonden i 1990-erne. Begge tilpassede de sig markedets krav. I 1880-erne gjaldt det højest mulig pris for smør til England. I 1990-erne var man nødt til at tilpasse sig kravet om at sikre sig størst mulig markedsmagt gennem dannelse af et stort selskab, der matchede de store detailkæder. På den måde sikrede man sig højest mulig pris for mælken. For at stå rustet til kravene fra de store internationale kæder havde MD Foods allerede i 1989 oprettet aktieselskabet MD Foods International, som skulle opkøbe mejeriselskaber over hele verden. For også at stå rustet til fremtidens krav offentliggjorde MD Foods i oktober 1990 en stor rationaliseringsplan, som omfattede 18 af de mejerier, der producerede gul ost. De 18 mejerier skulle skæres ned til 3 supermejerier (Nr. Vium, Hjørring og Taulov). I begyndelsen af 1990-erne var konkurrencen mellem MD Foods og Kløver Mælk stadig intensiv, og for første gang kom Kløver Mælk ud med en mælkepris til deres leverandører, der var højere end MD Foods. Det var Kløver Mælks administrerende direktør Knud Hedegaard Madsen naturligvis stolt over og mælkeleverandørerne glade for, mens MD Foods leverandører rasede. MD
6
MÆLKERITIDENDE 2015
MD’s direktør Ernst W. Skødt (tv.) og direktør Knud Hedegaard Madsen, Kløver Mælk.
Foods var klart i defensiven over for Kløver Mælk i begyndelsen af 1990-erne.
Chefskifte og mælkekrig Den 1. januar 1992 blev Jens Bigum udnævnt til administrerende direktør for MD Foods efter den hidtidige mangeårige chef Ernst Skødt. Samtidig, men uden sammenhæng med chefskiftet, nåede konkurrencen mellem MD Foods og Kløver Mælk sit højdepunkt, idet Kløver Mælk overtog leverancen af mælk til Mejeriet Enigheden i København. En leverance MD Foods hidtil havde haft. Det betød, at MD Foods nu havde for meget mælk på Sjælland, mens Kløver
Mælk havde for lidt og måtte køre mælk til København fra Jylland, mens MD Foods kørte mælk den modsatte vej. Det udløste et oprør blandt mælkeleverandørerne. Landbrugets præsident H.O.A. Kjeldsen måtte indkalde til et forsoningsmøde, som endte med, at MD Foods og Kløver Mælk indgik et forpligtende samarbejde. Samarbejdsaftalen resulterede i samme mælkepris fra de to selskaber, men også et fælles produktionsselskab og et fælles disponeringsselskab samt et samarbejde om eksport. Der var i realiteten nærmest tale om en fusion, men med to ledelser og to bestyrelser. Konkurrencerådet
NR. 17
Sidst i 1990-erne var Bornholm Danmarks 3. største andelsmejeri. Foto fra virksomhedens 100 års jubilæum i 1986.
underkendte da også aftalen i 1994, men de to selskaber opretholdt et vist samarbejde indtil 1998. Konkurrencerådet satte da en endelig stopper for samarbejdet, og priskonkurrence var igen et strategisk våben. MD Foods og Kløver Mælk var nu kommet derhen både politisk og ledelsesmæssig, hvor samarbejde var umuligt.
Udbygning i England og Sverige MD Foods følte i 1992, at hjemmemarkedet var under kontrol og gik derfor i gang med at udbygge sine interesser i udlandet. MD International styrkede i første omgang sin position i England ved, at man overtog det store mejeriselskab Cooperative Retail Services, der havde et betydeligt konsummælkssalg i London. Desuden overtog man et par mindre mejeriselskaber i England. Yderligere havde man jo i 1990 overtaget mejeriselskabet Associated Fresh Foods. Det betød, at MD Foods fortsat var det 5. største mejeriselskab i England. Allerede i 1995 tilkendegav MD Foods og svenske Arla, at de ville samarbejde, Mejeriselskab
og fusionen blev en realitet fra 2000. (Se senere i Del VIII).
Slut på mælkekrigen Efter en lang og opslidende mælkekrig, der havde været hård ved begge parter, men mest ved Kløver Mælk, besluttede MD Foods og Kløver Mælk sig i 1999 for at fusionere. (Se senere i Del VII). Mange års mælkekrig var slut. I fortsættelse af fusionen mellem MD Foods og Kløver Mælk besluttede også en lang række betydende mejeriselskaber og større mejerier sig for at fusionere med MD Foods. Det drejede sig bl.a. om Randers og Viborg Mejeriselskab med 135 mio. kg mælk, Mejeriselskabet Vesthimmerland (42 mio.), Hjedding Andelsmejeri (33 mio.) og Ingstrup Andelsmejeri (30 mio.). Hermed var der i 1999 kun 14 selvstændige andelsmejerier/selskaber tilbage i Danmark, inklusive MD Foods. Andelsmejerierne forarbejdede 93% af al dansk mælk og indvejede 96,9% i 1999. Der var 16 privatmejerier, som indvejede 3,1% direkte fra mælkeleverandører og forarbejdede 7% af al dansk mælk. Desuden var der 15 privatmeje-
Mio. kg mælk
Sortiment
Anlæg
4.000
SOKM
44
Hellevad Omegns A/M
67
SO
1
Bornholms A/M
35
SOK
1
MD Foods
De tre største mejerier/selskaber i Danmark i 1999.
NR. 17
I 1992 blev Jens Bigum udnævnt til administrerende direktør for MD Foods.
rier, der ikke indvejede mælk direkte fra mælkeleverandørerne. I 1999 var der således i alt 45 selvstændige mejerier og mejeriselskaber i Danmark.
Kilder Bigum, Jens: Mælkevejen. Fra landsbymejerier til global koncern. Hovedland. 2007. Fink, Jørgen: Mælk, monopol og myte. Kontur, nr. 17. 2008. Mejeribrugets Lommebog. Århus. 19902000. Mælkeritidende. Odense. 1990-2000. ■
MÆLKERITIDENDE 2015
7
Alder, mælkeprotein og muskelfunktion Nyt projekt undersøger strategier til modvirkning af aldersrelateret tab af muskelmasse og -funktion ved hjælp af træning og mælkeproteinsupplement
Af Søren Reitelseder, post doc, ph.d., cand.scient.1,2,3, Rasmus Leidersdorff Bechshøft, læge, ph.d.-studerende 1,2,3 og Lars Holm, lektor, ph.d., cand.scient. 1,2,3 1) Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital; 2) Biomedicinsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet; 3) Center for Sund Aldring, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Alder og fysisk funktion Den gennemsnitlige levealder er støt stigende, og derved stiger andelen af ældre medborgere. Samtidig er det et velkendt fænomen, at man med alderen gradvist mister muskelmasse og funktion. Det betyder, at langt flere ældre vil stå overfor flere år med nedsat fysisk funktion. Tabet af fysisk uafhængighed har en stor negativ betydning for det enkelte individs livskvalitet, men det rejser i særdeleshed også store samfundsøkonomiske udfordringer. Vi har for nylig sat fokus på denne problematik (Holm et al., Scand J Med Sci Sports 2015, 25:1-2), og intentionen med nærværende projekt er at forsøge at finde praktisk anvendelige strategier til modvirkning af aldersrelateret tab af muskelmasse og fysisk funktion.
Proteiner og træning Det er efterhånden veldokumenteret, at proteinindtag og muskelaktivitet er to helt væsentlige faktorer til bevarelse/
øgning af muskelmasse og muskelfunktion. Vi har tidligere vist, at mælkeproteiner kan stimulere nydannelse af muskelprotein (Reitelseder et al., Am J Physiol Endocrinol Metab 2011, 300:E231-E242), og vi har vist, at selv let styrketræning kan have en stimulerende effekt i sammenhæng med proteinindtag om end tung styrketræning er mest effektiv (Bechshoeft et al., Clin Nutr 2013, 32:236-244; Holm et al., J Appl Phyisol 2008, 105:1454-1461). Disse studier har været foretaget på unge individer, og spørgsmålet er derfor nu, hvorvidt samme gunstige effekter ses hos ældre. En eventuel effekt af let styrketræning sammen med valleproteintilskud vil hos ældre være særdeles interessant, da mange ældre kan have svært ved at udføre den tunge træning. Det overordnede fysiologiske formål med projektet er derfor at undersøge effekten af forskellige træningsformer og valleproteinindtag over et helt år hos ældre mænd og kvinder.
Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Strategier til modvirkning af aldersrelateret tab af muskelmasse: effekt af øget proteinindtag og træning. Projektleder: Søren Reitelseder, post doc, Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital. Projektperiode: januar 2015 - december 2017. Formål: At udvikle effektive og tålelige kost- og aktivitetsanbefalinger til at bevare muskelmasse og -funktion hos ældre. 8 Læs MÆLKERITIDENDE 2015 mere på: http://www.ddrf.dk/Projekter/Sundhed_og_Ernaering.aspx
Projektets opbygning og metode Projektet er designet som et klinisk randomiseret og kontrolleret longitudinelt studie (se mere på: www.clinicaltrials. gov, id: NCT02034760). I alt 245 ældre (fra 65 år) mænd og kvinder skal deltage. De fordeles ved lodtrækning i en af fem grupper, der alle skal indtage et 30 g kosttilskud to gange dagligt i ét år. Grupperne skal udføre og indtage / kun indtage følgende: 1) Tung superviseret styrketræning 3/uge, 20 g vallehydrolysat + 10 g kulhydrat 2/dag; 2) Let hjemmebaseret styrketræning 4/uge, 20 g vallehydrolysat + 10 g kulhydrat 2/dag (se figur 1); 3) Kulhydrattilskud 30 g 2/dag; 4) Vallehydrolysat, 20 g vallehydrolysat + 10 g kulhydrat 2/dag; 5) Kollagenbaseret proteintilskud, 20 g kollagenprotein + 10 g kulhydrat 2/dag. Interventionsperioden er et år, og efter yderligere seks måneder vil der være en opfølgende undersøgelse. Ved forsøgets start, samt efter 6, 12 og 18 måneder, vil forsøgspersonerne undergå en lægeundersøgelse, blodprøver, styrketests og fysiske funktionstests. Ved start og efter 1 år vil alle få udtaget muskelprøver fra låret. Ved start og efter 6, 12 og 18 måneder vil forsøgspersonerne desuden blive skannet med henblik på bestemmelse af kropssammensætning
NR. 17
Figur 1: Eksempel på træning med elastik. Den hjemmebaserede træning er tilrettelagt således, at den kan gennemføres på cirka 30 minutter. Træningen består af øvelser med elastik samt øvelser med egen kropsvægt. Programmet er sammensat med fokus på at træne benmuskulaturen. Ved opstart gives der grundig instruktion i øvelserne, og der følges op ved månedlige evalueringer samt hjemmebesøg. Foto af Mikal Schlosser.
Resume Den forventede levealder stiger i de kommende år, og dermed vil andelen af ældre borgere også stige. For at sikre sund aldring og livskvalitet er det altafgørende at bibeholde muskelmasse og muskelfunktion. Dette projekt vil undersøge effekterne af indtag af valleprotein hos ældre borgere over 65 år samt effekterne af styrketræning og hjemmebaseret træning igennem et helt år. Projektet er et interdisciplinært samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige, Naturvidenskabelige og Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, og benytter derfor metoder inden for fysiologi, mikrobiologi, sociologi, etnologi, sensorik samt historie. Projektet er støttet af Mejeribrugets ForskningsFond, Arla Foods Ingredients og Københavns Universitets Stjerneprogram for Interdisciplinær Forskning.
perioden. Derudover vil omkring 1/3 fra hver gruppe udtrækkes til mere omfattende undersøgelser for at bestemme cellulære og mekanistiske tilpasninger i muskelproteinomsætningen.
Hypoteser samt forventet anvendelighed
Figur 2: Illustration af muskelstørrelse på to niveauer: Størrelse af den samlede lårmuskulatur kan bestemmes i et muskeltværsnit ved en MR skanning (A), og muskelfiberstørrelse og -type kan bestemmes ved analyse af muskelbiopsi fra lårmusklen (B). De viste eksempler er fra en ung til venstre og en ældre til højre.
og muskelstørrelse. Kombinationen af muskelprøver og skanninger vil give en unik mulighed for at følge udviklingen i muskulaturen på flere forskellige niveauer (se figur 2). Deltagernes kost- og fysiske aktivitetsvaner vil blive registreret undervejs. Ved hjælp af denne række af undersøgelser vil det være muligt at beskrive basale karakteristika ved inklusion til studiet samt de tilpasninger, som forventes i løbet af interventions-
NR. 17
De primære fysiologiske hypoteser i projektet er: 1) Muskelmasse og -funktion hos raske ældre forbedres ved indtag af vallehydrolysat to gange dagligt, og forbedres yderligere, hvis kombineret med let hjemmebaseret styrketræning, og særligt et tungt superviseret styrketræningsprogram; 2) vallehydrolysat og træning øger evnen til muskelproteinnydannelse i forhold til henholdsvis vallehydrolysat alene og kulhydratindtag alene; 3) indtag af proteintilskud af høj biologisk kvalitet (vallehydrolysat) to gange dagligt øger muskelstørrelse og -funktion og -proteinnydannelse mere end indtag af protein af lav kvalitet (kollagenbaseret) to gange dagligt i et år.
Interdisciplinær forskning Projektet er interdisciplinært og består af et samarbejde mellem forskere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Projektet er ét af 18
stjerneforskningsprogrammer under Københavns Universitet, som blandt andet har til hensigt at styrke tværgående samarbejde på universitetet. Se mere om projektet, Counteracting AgeRelated Loss of Skeletal Muscle Mass (CALM), på www.calm.ku.dk. Den unikke styrke ved CALM projektet er suverænt den interdisciplinære tilgang samt den lange interventionsperiode. Nærværende artikel beskriver det kliniske interventionsstudie samt de fysiologiske mål og metoder, men projektet indeholder blandt andet også en karakterisering af deltagernes tarmmikrobiota, oplevelse af kosttilskuddenes smag, en beskrivelse af ældres hverdagsliv samt protein og ældre i et historisk perspektiv. Derudover indeholder projektet også en stor innovationsdel, som har til hensigt at undersøge anvendeligheden af ekstra protein i fødevarer. Gevinsten ved det interdisciplinære samarbejde vil være muligheden for at belyse fysiologiske effekter af mælkeprotein og træning hos ældre, men samtidig også overførbarheden til ældres hverdagsliv og anvendeligheden i industrien. ■
MÆLKERITIDENDE 2015
9
AEDIL årsmøde i Tyrkiet For to år siden blev Tyrkiet medlem af den europæiske interesseorganisation AEDIL og invite rede i forlængelse heraf AEDIL til at holde ”Årsmøde 2015” i Bursa i Tyrkiet. Der deltog 20 re præsentanter fra virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner fra AEDIL-landene. Omdrejningspunktet for AEDILs møder og aktiviteter er mejeriuddannelse, primært på det er hvervsfaglige niveau, herunder internationale kompetencer og mobilitetsfremmede tiltag. Af Anne-Sofi Christiansen, præsident AEDIL
Tyrkiet som nyt medlem i AEDIL Tyrkiet kigger meget mod Europa, og landet vil gerne samarbejde med europæerne og herunder i særdeleshed på landbrugs- og fødevareområdet. Det førte i 2010/2011 til et samarbejde mellem Kold College og Karacabey Vocational School, en skole under det tyrkiske Uludag University. Via dette samarbejde fik Tyrkiet kendskab til AEDIL og til, at landet, tegnet af Chamber of Commerce i Bursaregionen, blev medlem af AEDIL i 2013. Medlemskabet repræsenteres af to ansatte ved Uludag University, hvor der via Karacebey Vocational School uddannes mejerister. Det tyrkiske uddannelsessystem på mejeriområdet er opbygget, så man skridt for skridt kan bygge op til en M.Sc.-uddannelse.
Årets AEDIL-møde AEDILs møde blev holdt i lyset af en vis uklarhed om samarbejdets fremtidige struktur. AEDIL har i 2013/14 foretaget et EU-støttet feasibility studie, da EU gerne vil etablere European Sector Skills Councils (ESSC) på en række områder - herunder ”Dairy”. Derfor fik AEDIL tildelt midler til at gennemføre et feasibility-studie, som skulle kortlægge, om der ville være fordele ved og opbakning til at etablere et ESSC-Dairy. Forstudiet konkluderede klart, at der var opbakning til dette, og i slutningen af 2014 indsendte AEDIL derfor en rapport, som anbefalede, at AEDIL fik støtte til videreudvikling frem mod at blive et ESSC på mejeriområdet. Med lidt god vilje kan AEDIL betegnes som en slags ”præmatur” ESSC, så der er et rigtigt
10
MÆLKERITIDENDE 2015
AEDIL-delegationen samlet til gruppebillede hos Chambre of Commerce i Karacabey.
godt fundament at bygge videre på, og det vil ikke være nødvendigt at starte helt fra bunden. Pt. er det fortsat uafklaret, hvordan fremtiden skal formes for AEDIL, da der ikke kommer klare udmeldinger fra Bruxelles om, hvad man fremadrettet vil med de ESSC’s, der er formet, og dem som skulle til at i gang (som Dairy-området).
Udviklingsaktiviteter For ikke at tabe tempo blev det derfor besluttet, at uanset hvad udfaldet af EU kommissionens strategi for ESSCområdet bliver, så skal der arbejdes på nogle områder: 1: Der søges en nærmere dialog med EUROPEL, som er en søsterorganisation, med underviserne på det mejerifaglige niveau som målgruppe. 2: Der søges kontakt til tre navngivne potentielle medlemslande. 3: Mejeripasset, som udleveres til alle nye mejerister, får et serviceeftersyn med henblik på forbedring og opdatering til 2015 standard.
4: Det undersøges, om der kan findes EU støtte til et projekt om udvikling af et fælles europæisk undervisningsmateriale på mejeriområdet.
Tour de Lait en Europe På mødet præsenteredes status for mejeriuddannelserne og søgningen til disse i de enkelte deltagerlande. Uddannelserne er meget forskelligt bygget op. Nogle har ”mesterlære”, som vi kender det fra den danske uddannelse, hvor uddannelsen er en kombination af praktik og skoleforløb, mens andre har en skolebaseret uddannelse. Alle har dog et vist niveau af praktik i uddannelsen. Nogle lande har en fødevareuddannelse, hvor mejeri er en specialisering, men mange har stadig en rendyrket mejeriuddannelse. En anden fællesnævner er, at mange lande generelt har svært ved at tiltrække de unge til mejeriuddannelserne og til fødevareuddannelserne generelt. En udfordring, som alle gerne vil finde løsninger på. ■
NR. 17
s vinder af På billedet se smiljørepræjd be Ar n ise pr Mike Skov, 14 20 t an nt se ods Holstebro Fo la Ar d, ar ga e Skovgaard ik M . st eo ød Fl n bl.a. er en vandt, fordi ha l. sjæ ild rig iv at iti in
Infomøde om Mejeripraktik 2016 Alle fødevarestuderende med interesse for mejeri praktik inviteres til informationsmøde herom tirs dag 8. september 2015 kl. 17.30. Mødet finder sted hos Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, c/o Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Program
Er du Årets Arbejds miljørepræsentant 2015? Som bekendt afholdes Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference onsdag den 25. novem ber 2015 på Comwell i Kolding. På konferencen vil også Årets Arbejdsmiljørepræsentant 2015 blive hædret. Så husk at indsende kandidatfor slag til denne pris - senest den 7. oktober! Mening i forandringer Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA) afholder den årlige Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference den 25. november i Kolding. I år sætter MIA fokus på: Mening i Forandringer. Alle arbejdspladser gennemgår forandringer. Det kan være effektivisering, sammenlægning, ændrede arbejdsgange, ny organisationsstruktur eller samarbejdsrelationer, ny teknologi, systemer eller metoder. Men hvordan skaber man forandringer, der medtænker trivsel og et godt arbejdsmiljø, som øger chancerne betydeligt for at skabe holdbare resultater? Det vil en række forskere, fageksperter og mejerikolleger give deres bud på ved årets Arbejdsmiljøkonference.
Årets Arbejdsmiljørepræsentant 2015?
Kl. 17:45-17:55: Velkomst ved Nils Juhl Andreasen, branchedirektør, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Kl. 17:55-18:05: De faglige målsætninger for Mejeripraktikken. Praktikkoordinator Anni Bygvrå Hougaard, FOOD, KU Kl. 18:05-18:15: Mejeriingeniøruddannelsen - Nye aspekter. Institutleder Bjarke Bak Christensen, FOOD, KU Kl. 18:15-18:25: Løn og andre betalingsdele herunder forsikringsforhold under praktik og skoleophold. Branchedirektør Nils Juhl Andreasen Kl. 18:30-: Mejeribrugets Arbejdsgiverforening er vært ved en let servering. På mødet kan de studerende også besøge en række stande, hvor repræsentanter fra KU, Kold College og en række praktikvirksomheder vil præsentere muligheder og besvare spørgsmål omkring mejeripraktik.
Tilmelding påkrævet! Tilmelding pr. e-mail til Anni Bygvrå Hougaard, Koordinator for Mejeripraktikken, på abhg@food.ku.dk senest den 2. september 2015 kl. 12.00 (max. 40 studerende). Det er vigtigt, at tilmeldingsfristen overholdes. DI’s sikkerhedsregler medfører, at personer, som ikke i forvejen er tilmeldt, ikke vil blive lukket ind til informationsmødet.
Tiden er inde til at indsende kandidatforslag til at modtage prisen som Årets Arbejdsmiljørepræsentant 2015. Vinderen kåres på Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference den 25. november. Formålet med prisen er at give et skulderklap til en arbejdsmiljørepræsentant, der har udvist en påskønnelsesværdig arbejdsmiljøindsats og demonstreret at være ildsjæl og rollemodel på arbejdsmiljøområdet. Du kan læse mere om kriterierne for at kandidere til prisen på barjordtilbord.dk under ”Mejeri”. Sidste frist for tilmelding er den 7. oktober 2015 til chefkonsulent Torben Rentzius Jans på jans@di.dk. Deltagere på infomøde om Mejeripraktik i 2014.
NR. 17
MÆLKERITIDENDE 2015
11
Mejeristen der blev læge På dette års sommermøde i Dalum Lærlinge den 11. juni på Kold College var der blandt me jeristerne en enkelt, Jørgen D. Grønbæk, der kunne fejre 70 års jubilæum. Eller mejerist er så meget sagt, for Jørgen D. Grønbæk uddan nede sig faktisk efterfølgende til læge, og han praktiserede som sådan i Højslev ved Skive gennem et par årtier. Mejeristen og lægen Jørgen D. Grønbæk har nedfældet sine erindringer, og vi bringer her et ganske kort og redigeret uddrag. Hvis nogle ønsker at læse mere, kan de henvende sig til direktør Hans Skjerning, Kold College.
Fra landmandssøn til mejerist Jørgen D. Grønbæk er født i 1922, og om sin opvækst og uddannelse til mejerist fortæller han bl.a.: Mine forældre havde en landejendom på 36 tdr. land. Jeg tjente på landet, indtil jeg som 18-årig kom i mejerilære som en 4-årig mesteruddannelse 1940-1944, først på Tjørring Mejeri nord for Herning, derefter på Skrøbelev Mejeri på Langeland og til sidst Vind Mejeri syd for Holstebro. Den 1. september 1944 - to måneder før læretiden udløb, kom jeg på Dalum Mejeriskole. Vi havde dygtige, inspirerende lærere. Vi 106 mejerister boede på elevværelser på skolen - jeg på nr. 32 sammen med en kollega fra Sjælland. Der var et herligt kammeratskab, hvilket viste sig ca. tre uger efter vor ankomst. Forstander Petersen-Dalum spurgte os, om vi kunne tænke os at hjælpe med at samle kartofler op. Vi var en flok, som straks meldte os, og vi havde det sjovt. Hjælpsomhed kaldte vi under krigen for samfundssind. Det skulle vise sig senere under langt mere dramatiske forhold. Nazisterne krævede vore elevværelser til deres flygtninge. Vor skole var i store
12
MÆLKERITIDENDE 2015
Mejeristen og lægen Jørgen D. Grønbæk sammen med direktør Hans Skjerning, Kold College.
vanskeligheder. Men befolkningen stod bag Petersen-Dalum, hans skole og os elever, og den store elevflok blev modtaget i hjemmene i Dalum og Hjallese. Det var samfundssind! Undervisningen kunne fortsætte, og vi fik vor eksamen til tiden. Men jeg blev ikke mejeribestyrer. Der var sket noget på værelse 32 i februar. En aften, mens jeg læste, kom tanken: Du skal læse til læge!
Fra mejerist til læge Jørgen D. Grønbæk var dog i tvivl om sit karriereskift fra mejerist til læge, og han søgte råd hos sine venner og blandt lærerne på Dalum Mejeriskole: Jeg besøgte også lærer Nielsen, som vi havde i Fysik og Maskinlære. Da jeg fortalte ham om mine overvejelser, virkede han begejstret. ”Du har en god begyndelse. Har man først en uddannelse som mejerist, så kan man blive hvad som helst!” Derefter tog Jørgen D. Grønbæk både præliminær- og studentereksaminer, inden han påbegyndte og siden afsluttede sit medicinstudie på Aarhus Universitet i 1961. I årene 1946-52 havde han i øvrigt ”studiejob” på Vesterbro Mejeri.
Efter sin eksamen arbejdede Jørgen D. Grønbæk gennem mange år i Højslev ved Skive, hvor han også byggede og drev egen praksis. I sine erindringer fortæller han om sine mange patienter, som han havde et nært og varmt forhold til. Følgende episode vidner om, at landmandslivet heller ikke dengang var for tøsedrenge: En dag i høsten blev jeg kaldt ud på en gård, hvor manden var kommet galt af sted og havde fået en lang flænge i hovedet. Han lå på maven på marken. Jeg ønskede at få ham hjem i klinikken, men det syntes han ikke var nødvendigt: ”Du hår wal di søjtøj mej, så du ka’ li’ så godt søj’et hæ’r hur a ligger!” ”Det er mange sting. Kan du ligge stille så længe?” ”Ja, ja!” lovede han, og jeg hørte da heller ikke en lyd fra ham, mens jeg liggende på knæ på stubmarken syede hans sår. Alt forløb vel. ■
NR. 17
Kort fortalt Globale mejeriers Top-20 Igen i år placerer Arla Foods sig på en 7. plads på Top-20 listen over verdens største mejeriselskaber, viser en opgørelse fra hollandske Rabobank. Blandt de selskaber, der er endnu større end Arla, er placeringen på Top-20 listen ændret en smule, da de franske selskaber Lactalis og Danone har byttet pladserne nr. 2 og 3, så Lactalis nu er rykket op på en 2. plads. Det selskab, der har oplevet størst ændring, er japanske Meiji, der sidste år indtog en 12. plads men i år er faldet ned på en 17. plads. Nedenstående følger Top-20 listen, hvor tal i parentes angiver selskabernes placering sidste år, mens tallene til sidst angiver omsætning i mia. euro: 1 (1) Nestlé Schweiz, 20,9 2 (3) Lactalis Frankrig, 14,7 3 (2) Danone Frankrig, 14,6 4 (4) Fonterra New Zealand, 13,9 5 (6) Dairy Farmers of America USA, 13,5 6 (5) FrieslandCampina Holland, 11,1 7 (7) Arla Foods Danmark/Sverige, 10,3 8 (8) Saputo Canada, 7,4 9 (9) Dean Foods USA, 6,8 10 (10) Yili Kina, 6,5 11 (14) Mengniu Kina, 6,1 12 (11) Unilever Holland UK, 5,8 13 (15) Sodiaal Frankrig, 5,4 14 (13) DMK Tyskland, 5,3 15 (16) Savencia (tidl. Bongrain) Frankrig, 4,6 16 (17) Kraft Foods USA, 4,5 17 (12) Meiji Japan, 4,2 18 (19) Schreiber Foods USA, 4,2* 19 (--) Land O’Lakes USA, 3,8 20 (18) Müller Tyskland, 3,8* *Estimeret (Foto: Colourbox).
Ny 6. grundsmag Amerikanske forskere mener, at de har opdaget en sjette grundsmag, der fremover skal medtages sammen med de fem kendte, skriver FødevareWatch.dk. De fem grundsmage er som bekendt: surt, sødt, salt, bittert og umami, hvoraf sidstnævnte findes i bl.a. kød, ost og sojasovs. Nu mener forskere fra Purdue University i USA, at de har fundet en sjette grundsmag, nemlig fedt. I et nyt studie har de klarlagt, at fedt spiller sammen med vores smagsløg på samme måde, som de fem andre smage gør. Ifølge forskerne rummer opdagelsen store muligheder for fødevareindustrien, da man med tiden vil kunne genskabe smagen af fedt og derved skabe fødevarer med bedre smag og endda mindre fedt. (Foto: Colourbox).
Øget produktivitet hos Thise Thise Mejeri er én blandt 20 virksomheder, der gennem det næste halve år skal bevise, at de kan øge produktiviteten mærkbart gennem bedre samarbejde med deres leverandører. De 20 virksomheder indgår i et projekt kaldet Stram Kæden, som Industriens Fond og DI står bag, og som går ud på at øge produktiviteten gennem bedre kunde-leverandørsamarbejde - især med fokus på bedre lager-, logistik- og kvalitetsstyring. Thises mejeribestyrer Poul Pedersen udtaler til dagbladet Børsen, at Thise vil samarbejde med fem af virksomhedens største leverandører for i fællesskab med dem at optimere forretningen. (Arkivfoto).
Mejeribrugets Årbog 2016 Der er nu mulighed for at forudbestille Mejeribrugets Årbog 2016 og dermed opnå en prisgevinst, idet bogen kun koster 115,- kr. ekskl. moms og forsendelse. Efter den 1. oktober 2015 vil prisen være 125,- kr. ekskl. moms og forsendelse. Bestil dit eksemplar af Mejeribrugets Årbog 2015 på www.mejerileder.dk/ bestillingsformular allerede nu - og spar penge. Det er stadig muligt at tilkøbe navnetryk til 25,- kr. ekskl. moms.
NR. 17
MÆLKERITIDENDE 2015
13
Kort fortalt Mere økologisk yoghurt De økologiske mejerier har de seneste 5-6 år produceret omkring 18 mio. kg økologisk yoghurt årligt. Det er næsten en firedobling i forhold til produktionen af økologisk yoghurt tilbage i 2004, hvor den samlede mænge var på kun 5,3 mio. kg. Det viser Mejeristatstik 2014, der er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer. Også produktionen af økologisk smør og ost er gået pænt frem. I 2004 var den samlede produktion af smør og oste på hhv. 1,4 mio. kg og 2,3 mio. kg. Produktionen af de to varegrupper var sidste år på 3,7 mio. kg økologisk smør og 6,7 mio. kg økologiske oste. (Foto: Colourbox).
Sødmælk - ja tak Putin vil destruere ost Når Rusland fanger ulovligt importerede fødevarer ved grænsen, så skal de ikke blot sendes tilbage. De skal destrueres, skriver LandbrugsAvisen med henvisning til den russiske avis Kommersant. Det er Ruslands landbrugsminister, Alexander Tkachev, der har meddelt dette ved et møde med præsident Vladimir Putin, der er enig med sin minister. Russerne lider under høje fødevarepriser, efter landet nedlagde forbud mod import af vestlige fødevarer. Mange smuglere har derfor udnyttet situationen til at tjene ekstra penge. Rusland har tidligere kritiseret, at vestlige fødevarer blev eksporteret til Hviderusland og derfra sendt videre til Rusland. Den russiske brancheorganisation for mælkeproducenter bakker op om destruktionen af smuglergods og foreslår bl.a. at brænde de indsmuglede oste. (Foto: Colourbox).
14
MÆLKERITIDENDE 2015
De danske mejeriers konsummælksproduktion var i 2014 på i alt knap 790 mio. kg, viser tal fra Mejeristatstik 2014. Det er en anelse højere end året før. Statistikken afslører også, at danskerne i stigende grad drikker mere sødmælk (i cafe latten?), for den samlede produktion af sødmælk steg med 7 mio. kg fra året før til 67,7 mio. kg i 2014. Også produktionen af fløde, yoghurt og andre syrnede produkter er steget. Mejeristatistikkens tal for danskernes forbrug af mejeriprodukter bekræfter den øgede produktion af de nævnte produkter, for danskerne drak 76,4 mio. liter sødmælk i 2014 i forhold til 72,8 mio. liter i 2013. Forbruget af yoghurt er steget fra 76,8 mio. kg i 2013 til 83,9 mio. kg sidste år. (Foto: Colourbox).
Meget mere miljøbevidste Forbrugere i udviklingslandene er meget mere miljøbevidste end forbrugere i den vestlige verden. Det viser en undersøgelse, som Tetra Pak har foretaget blandt 6.000 forbrugere i 12 lande, skriver FoodNavigator.com. Mere end 75% af de adspurgte oplyser, at de tænker på miljøbelastningen, når de køber emballerede drikkevarer, og det er især udpræget i lande som Indien, Brasilien, Tyrkiet og Kina sammenlignet med forbrugere i fx USA, UK og Japan. Baggrunden for denne forskel er især den hastige urbanisering i de udviklende lande, og at forældrene her ønsker en bedre og renere fremtid for deres børn. Undersøgelsen viser også, at forbrugere i lande som Brasilien og Sydafrika er meget bevidste om klodens knappe vandressourcer. Tetra Pak foretog en lignende undersøgelse i 2009, og den viste, at 39% af de adspurgte tjekkede fødevareemballagens oplysninger om miljøbelastning. Dette tal er i 2015 steget til 70%.
NR. 17
Ålandsk mælk til Arla Finland På øgruppen Åland vest for Finland har 10 mælkeproducenter valgt at levere mælk til Arla Finland, fordi de mener, at Arla Finlands pris er attraktiv, skriver ATL.nu. For konkurrenten, Ålandsmejeriet, kom nyheden som et lyn fra en klar himmel, skriver ATL med henvisning til avisen Nya Åland. Ålandsmejeriet, der nu har 26 leverandører tilbage, fik kendskab til udmeldelsen gennem en pressemeddelelse fra Arla Finland.
Frisk mælk i sølvemballage Det brasilianske nanotekfirma Nanox hævder ifølge DairyReporter.com, at virksomheden kan forlænge holdbarheden til det dobbelte på frisk mælk, hvis mælken emballeres i plastflasker af polyethylen, der indeholder nanopartikler af sølv. Mælk i en sådan ”sølv-emballage” kan ifølge Nanox holde sig frisk i hele 10 dage mod de kendte 4-5 dage.
Seniorer - et kæmpemarked Fødevareproducenter i især den vestlige verden glipper milliardindtjening, fordi de ikke udvikler og markedsfører tilstrækkeligt med fødevarer med højt proteinindhold til seniorer. Det understreger seniorforsker Lauren Bandy, Euromonitor International, over for FoodNavigator.com Ethvert supermarked i EU eller USA har hylde efter hylde med fødevarer, herunder mælkebaserede, specifikt til babyer og små børn, men stort set intet til seniorer. Og det til trods for at der er tre gange så mange mennesker over 65 år end børn i alderen 0-4 år. I 2014 var 620 millioner af klodens befolkning over 65 år - i 2030 forventes det, at dette antal er vokset til godt en milliard. (Foto: Colourbox).
En hyldest til myseosten Midt på sommeren havde det amerikanske tidsskrift The New Yorker en hyldest til den norske ”brunost”, eller myseost, som danskerne kalder den. The New Yorker bringer bl.a. reportager om bl.a. kultur, underholdning og mad. TINE Mejerier oplyser, at der i tidsskriftet var et indlæg med titlen: Ode to Norwegian Brown Cheese, skrevet af Rebecca Dinerstein. Forfatteren forklarer, at hun tilbragte et år i Leknes, Nordland for at skrive en bog om norsk madkultur. I den forbindelse købte hun tidligt i perioden en brunost: ”Jeg købte min første brunost ved en fejltagelse og forventede, at osten var hvid eller orange, da jeg åbnede den. Sådan som ost altid har været. Men nordmændene lærte mig, at brunost er en delikatesse alene”. (Foto: TINE).
Øget osteeksport De danske mejerier producerede i 2014 knap 370 mio. kg ost, hvilket er 45 mio. kg mere end i 2013. Det viser Mejeristatstik 2014, der er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer. Osteeksporten er også steget fra 294 mio. kg i 2013 til 313 mio. kg oste i 2014. De danske oste sælges især til andre EUlande, men markederne i Mellemøsten og Asien efterspørger også de danske oste, og disse markeder aftager nu samlet knap 19 mio. kg oste. Samtidig med den stigende produktion og eksport af oste så faldt importen af udenlandske oste til Danmark en lille smule, nemlig fra 82,3 mio. kg i 2013 til 81,5 mio. kg sidste år. (Foto: Colourbox).
NR. 17
MÆLKERITIDENDE 2015
15
Kort fortalt Underskud hos mælkeproducenter De seneste måneders nedsættelse af mælkeprisen betyder ifølge beregninger fra Seges, at hele 86% af de tilbageværende 3.257 danske mælkebedrifter vil få likviditetsunderskud. På halvdelen af bedrifterne er underskuddet på mindst 38 øre pr. produceret liter mælk, og på 20% af bedrifterne er underskuddet mindst 66 øre pr. liter. Ifølge Seges risikerer den danske mælkeproduktion at falde på grund af den vanskelige situation for mange mælkeproducenter. I Europa er mælkeproduktionen ellers steget med 2% i de to første måneder efter mælkekvoternes ophør.
Kronprinsen åbner Malaysia-kontor H.K.H. Kronprins Frederik har indviet et nyt Arla-kontor i Kuala Lumpur i Malaysia, som skal være regionskontor for hele Asien. Her skal et regionalt lederteam lægge strategien for alle aktiviteter inden for detailhandel og foodservice i Asien. Åbningen fandt sted den 30. juli og med deltagelse af repræsentanter fra malaysiske ministerier og europæiske ambassader. - Vi er meget stolte over, at Kronprinsen indvier vores nye hovedkontor i Kuala Lumpur. Det sender et stærkt signal om, at vi har store ambitioner på de asiatiske marked, udtaler Jesper Colding, Senior Vice President for Arlas asiatiske forretningsenhed. Med 2,3 milliarder indbyggere er Asien afgørende for Arlas fremtidige vækst. Asien har desuden et underskud af rå mælk, og dermed har Arla gode eksportmuligheder. (Foto: Arla Foods).
Ost til Iran? Efter Irans og den såkaldte P5+1-gruppes indgåede aftale om begrænsning af Irans atommuligheder, er der nu øget potentiale for eksport af bl.a. mejeriprodukter til landet, skriver flere medier. Iran har knap 80 mio. indbyggere, og heraf er de 40% unge mellem 15 og 35 år. Der er et traditionelt stort forbrug af især ost og yoghurt i Iran, og sidste år steg værditilvæksten i osteforbruget med hele 49% ifølge analysebureauet Euromonitor International, der anser Iran for at være verdens 10. hurtigst voksende marked for mejeriprodukter.
16
MÆLKERITIDENDE 2015
Kæmpeordre til Jorgensen Jorgensen Engineering har i sommer fået en rekordordre på et trecifret millionbeløb. Ordren omhandler to komplette linjer til mælkepulverproduktion og skal leveres til et større hollandsk/kinesisk mejeriselskab. Jorgensen skal levere hele den sidste del af fabrikken, dvs. fra og med mælkepulverne hældes på dåser samt al håndtering af emballage. Jorgensen har gennem de seneste år leveret højteknologiske maskiner og robotter til kendte fødevareproducenter som Nestlé, Arla og Danone. Med den nye storkunde rykker Jorgensen op i en eksklusiv liga af globalt førende maskinproducenter til mælkepulverbranchen. I forbindelse med ordren udtaler Jorgensens adm. direktør Jens Nyeng bl.a.: Det er primært vores dygtige medarbejdere, der har æren for succesen. Vi har en specialiseret medarbejderstab, og det høje aktivitetsniveau har betydet endnu flere ansættelser af dygtige produktionsfolk og ingeniører. (Foto: Jorgensen).
Nye produkter til småtspisende Underernæring rammer op mod 40% af alle danske patienter og 60% af alle ældre på plejehjem. Erfaringer viser imidlertid, at god smag og små, indbydende portioner kan hjælpe lysten til at spise og drikke på vej. Det er baggrunden for, at Arla Foods i samarbejde med syge- og plejesektoren har udviklet Arla Protino, som består af to typer drikkeyoghurter og en dessert i en lille størrelse. Produkterne kan nu købes i udvalgte supermarkeder eller leveres til døren via online bestilling. Arla Protino-drik fås i varianterne citron/vanilje og hindbær, som indeholder 13,6 g protein og 13,6 g energi pr 125 ml portion. Arla Protino æble/kanel flødedessert indeholder 6,1 g protein og 6,2 g energi pr portion à 80 g. Arla Protino erstatter ikke klinisk ernæring. (Foto: Arla Foods).
NR. 17
Personalia
Foreningsnyt
50 år
Sydjylland - festaften
Compliance Manager Lise Lotte Langston, Arla Foods, Viby fylder den 3. september 50 år.
60 år
FMF Kreds Sydjylland inviterer medlemmerne med ledsagere til en festlig aften med bl.a. spisning og intimkoncert med Johnny Madsen på Gram Slot fredag den 30. oktober 2015 kl. 18.00.
Senior Director Lars Kaae, Arla Foods, Viby fylder den 4. september 60 år.
Program
80 år Fhv. driftsleder Knud Sørensen, Gjerlev J fylder den 31. august 80 år. Fhv. teknisk direktør Ernst Rasmussen, Odense fylder den 6. september 80 år.
90 år Fhv. sekretær S. Thorup Nielsen, Aarhus fylder den 2. september 90 år. Fhv. afdelingsleder Aa. Chr. Jensen, Hammel fylder den 4. september 90 år.
75 år Fhv. forskningsleder, adjungeret professor og mejeriingeniør Børge K. Mortensen fylder den 3. september 75 år. Børge K. Mortensen har i sin lange karriere været leder af Statens Mejeriforsøg og siden forskningschef for Arla Foods, og han er i høj grad synonym med smørforskningen i Danmark. I 2001 blev Børge K. Mortensen tildelt dansk mejeribrugs fornemste hædersbevisning, Segelckemedaljen. Han udgav blandt andet i 2013 en meget benyttet lærebog: ”Butter and Related Products” på Mælkeritidendes bogforlag ”Dairybooks”. En bog som stadig er værdsat af både studerende, forskere og mejerifolk. Børge K. Mortensen har i sin lange karriere desuden beklædt mange tillidsposter blandt andet som præsident for Danmarks Mejeritekniske Selskab.
Kl. 18.00: Slotstapas i Herregårdsstalden (drikkevarer for egen regning) Kl. 20.00: Intimkoncert med Johnny Madsen i den Holstenske lade Festudvalget har forhåndsreserveret 50 pladser, som vil blive fordelt efter ”først til mølle”. Egenbetalingen udgør: 125 kr. pr. person. Se program med tilmelding på FMFs hjemmeside. Tilmel ding og betaling senest den 26. september. Evt. spørgsmål til Leo Bødker, sydjysk@kometek.dk - tlf. 76 22 33 63.
Østdanmark - Kredsgeneralforsamling og Gå-Hjem møde FMF Kreds Østdanmark afholder generalforsamling samt fyraftensmødet hos SPX i Søborg den 27. august 2015. FMF kreds Østdanmark inviterer til gå-hjem-møde 27. august 2015 kl. 15.30 hos SPX, Østmarken 7, 2860 Søborg. Alle medlemmer af FMF og Dansk Mejeriingeniør Forening samt foreningernes studentermedlemmer er velkomne!
Program Kl. 15.30: Kaffe & kage Kl. 16.00: Velkomst og præsentation af SPX Kl. 17.30: Rundvisning i Innovationscenteret Kl. 18.15: En let anretning og ”Networking”
OBS: Efter gå-hjem-mødet afholder FMF Kreds Østdanmark generalforsamling hos SPX på samme adresse. Dagsorden i henhold til vedtægter, der blev offentliggjort i Mælkeritidende nr. 10, 2015.
NR. 17
MÆLKERITIDENDE 2015
17
Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com
Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚
❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚
Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjylland Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjylland Produktionschef Bjarke Damsgaard Jørgensen tlf. 87 51 42 34 bjjor@arlafoods.com Vestjylland Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjylland Produktionschef Leo Lund tlf. 72 30 49 36, e-mail: Leo.Lund@arlafoods.com Fyn Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com Østdanmark Arbejdsleder Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com
Au2mate A/S Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk – www.au2mate.dk
FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18.
Akademikernes Centralorganisation
❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚
❚ Emballage ❚ ❚ ❚
Constantia Corona Industriskellet 2, 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 – Fax 43 73 26 00 customerservice@corona.cflex..com Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06
PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 – Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk – www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A, DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 – Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk
❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚
❚ Gulve ❚ ❚ ❚ DSS, A Tetra Pak Company Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 – Fax 87 20 08 90 info@dss.eu – www.dss.eu
FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
S. Sørensen I/S Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 – Fax 97 91 05 22
Bjarmodan A/S Højgaardsvej 10 8300 Odder Tlf. 86551489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk
❚ Køleanlæg ❚ ❚ ❚
GEA Filtration Nørskovvej 1B, 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 – Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com
❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚
ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
18
MÆLKERITIDENDE 2015
Johnson Controls Køleteknik Sortevej 30 8543 Hornslet Tlf.: 8736 3100 Fax: 8736 3101 cg-eur-dk-koeleteknik@jci.com www.johnsoncontrols.dk
Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13, 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 – Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Møder og udstillinger ❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 3. september 2015 Generalforsamling og Mejeriingeniørdag Dansk Mejeriingeniør Forening
Mejerinyheder - ganske gratis! Vil du gerne have ugens vigtigste mejerinyheder i din mailbox hver fredag? Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeri industriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig UgeNyt på www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!
Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus, ”Mejeristhuset” i Kandestederne ved Skagen. FULDT BOOKET I AUGUST! Nedenstående er august måned dog IKKE medtaget, da alle uger er bookede!
Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke bannerannoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!
Ledig i efterårsæsonen Det er muligt for medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og af Dansk Mejeriingeniør Forening at booke perioder i de kommende efterårs- og vintersæsoner, som endnu er ledige. Du kan altid orienterede dig om ledige perioder og læse mere om Mejeristhuset på www.mejerileder.dk
Sæson A
Sæson B
Sæson C
Sæson D
September 36 37 38 39 40
M 31 7 14 21 28
T 1 8 15 22 29
O 2 9 16 23 30
T 3 10 17 24
F 4 11 18 25
L 5 12 19 26
S 6 13 20 27
M
T
O
5 12 19 26
6 13 20 27
7 14 21 28
T 1 8 15 22 29
F 2 9 16 23 30
L 3 10 17 24 31
S 4 11 18 25
S 1 8 15 22 29
Oktober
Mejeriliv
Ulykker • Tandskader • Sundhed Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25
40 41 42 43 44
November 44 45 46 47 48
M
T
O
T
F
L
2 9 16 23
3 10 17 24
4 11 18 25
5 12 19 26
6 13 20 27
7 14 21 28
OBS: Redaktionen tager forbehold for perioder, der evt. er udlejet, efter bladet er sendt til trykning!
3. september 2015 Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen Årsmøde Arla Foods Branderup 3. oktober 2015 126. Delegeretmøde Foreningen af mejeriledere og funktionærer Hotel Opus, Horsens 8. oktober 2015 Mejeriteknisk Selskab Pulver-seminar Hotel Legoland 28. oktober 2015 Mejeriteknisk Selskab & Mejerifolk uden Grænser Generalforsamling 3. november 2015 Dinner Event MCH Messecenter Herning 3.-4. november 2015 International Food Contest MCH Messecenter Herning 25. november 2015 MIA Arbejdsmiljøkonference Mening i forandringer Comwell Kolding 3. december 2015 Mejeriteknisk Selskab Fedtstoffer i mejeriindustrien Hotel Legoland 3. februar 2016 Mejeribrugets Dag KOLD College
❚ Udland ❚ ❚ ❚ 20.-24. september 2015 IDF World Dairy Summit Vilnius, Litauen 29. september 2015 World Dairy Expo Madison, Wisconsin, USA MÆLKERITIDENDE 2015
19
Dinner Event 2015
Dinner Event Allerede når International Food Contest lukker ned kl. 17.00 - åbner Dinner Event med en aperitif i baren. Kl. 18.00 bydes der officielt velkommen til middagen. Du kan forvente forret, en velvoksen steak, kaffe med lidt sødt og godt selskab - alt sammen ledsaget af behagelig dinnermusik og senere mulighed for dans til kendt dansemusik - eller en god kollegial snak.
No Milk Today Dinner Events helt egen bar No Milk Today holder åbent hele aftenen, så efter middagen er der god tid til at pleje netværket og til hyggeligt samvær med kolleger fra nær og fjern. Udstillingens besøgende samt udstillere og samarbejdspartnere fra mejeribruget samt hele den øvrige fødevarebranche er velkomne med indbudte kunder og gæster. Alle er velkomne!
Billetten inkluderer: Get together, aperitif, to retters dinner, ét glas vin, kaffe m. sødt - og dansemusik, bar samt transport til Herning centrum omkring midnat. Drinkskuponer til yderligere drikkevarer kan bestilles på dmf@maelkeritidende.dk Billetkøb: dmf@maelkeritidende.dk Pris: 450 kr. excl. moms. Ved køb/bestilling før den 26.10.2015 får grupper på 8 eller mere tildelt eget(ne) virksomhedsbord(e) under middagen*. Billetter fremsendes pr. post eller afhentes på Mælkeritidendes stand. Evt. overskydende billetter kan returneres frem til 17.10 2015. Billetter købt efter den 26/10 2015 skal afhentes på Mælkeritidendes stand. *Der dækkes op ved runde/aflange borde med plads til 8-12 personer ved hvert bord. Ved køb af mere end 8 billetter tildeles egne borde (kun for din virksomhed) - øvrige tildeles fritvalgsborde. Kontakt os, hvis I har særlige ønsker.
MIDDAG • NETVÆRK • DANS • GOD STEMNING
Dinner & Networking Dinner events helt egen ”mejeribar” er igen i år åbnet til get together, dinner, dans og - i år indbyder Mælkeritidende og International Food Contest til Dinner Event version 3,0.
Yderligere oplysninger: Mælkeritidende I/S Munkehatten 28 5220 Odense SØ Telefon: 66 12 40 25 E-mail: dmf@maelkeritidende.dk
PÅ FESTLIGT GENSYN
Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ
Me d M C Messec H ente Herning r som hov ed sponsor