MT18, 2018

CMT Atomizers - State of the art rotary atomizers precisely designed and built to meet your requirements

Contact – Nordic countries: Sletten Counseling, tel: +45 5356 1900 info@cmtatomizers.dk

18 Mælkeritidende styrker den digitale kommunikation – s. 3

KU og branchen ønsker mere efteruddannelse – s. 4

Robotter og digitalt 7. september 2018 arbejdsmiljø på MIA’s 131. årgang arbejdsmiljøkonference – s. 6

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ.

Tlf.: 66 12 40 25 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ans. redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen (AC) Redaktør Lars Winther (LW) Redaktionssekretær Jette Rohde (JRO) Programkoordinator Cand.scient.soc Isabel Sande Frandsen (ISF) Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen (BMN) Kontorelev Camilla Winther Hansen Freelancejournalist Lene Mikkelsen Walsh (LMW) Annoncer: Stillings/rubrikannoncer sendes onsdag kl. 12.00, ugen før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.750 eksemplarer.

Abonnement: Danmark: 1.375- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.625,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.825‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddel­kontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X

Leder

VI SATSER DIGITALT Af Lars Winther

De trofaste læsere af dette blad vil måske undre sig over, at Mælkeritidende nu satser stort på at opgradere de digitale medier. I 131 år har bladet været det trofaste omdrejningspunkt for mejeriledere og mejeriingeniører – og mange andre med interesse for mejeribranchen. Og bladet har gennem årene bidraget med en ganske fin økonomi, mens vores digitale medier kun har leveret en brøkdel.

Mediebranchen står dog som bekendt ikke stille, og alle analyser viser, at digitale medier får en stadig større andel af læsere – og som følge heraf også annonceindtægter. Sammen med vores mediebureau har vi også nærstuderet markedet og er overbeviste om, at både læsere og annoncører er klar til at bruge flere ressourcer på digitale medier, - web, nyhedsmedier og sociale medier.

For annoncørerne betyder denne satsning adgang til at dele annoncer, virksomhedsportrætter og redaktionelle artikler på deresegne medier. Dette efterspørges i stigende grad blandt vores trofaste annoncører, som typisk også ønsker mere digital trafik og større synlighed på google, facebook og linked-in.

Det største og vigtigste ben i mediepakken er dog stadig det trykte blad, som fortsat vil udkomme hver 14. dag. Vi tror på, at de nye og moderniserede platforme til sammen vil udgøre et stærkt supplement til bladet med mulighed for at udvikle annoncepakker, der går igen i flere medier med større værdi for alle parter. Vi tror på en positiv spiral, hvor vores digitale medier vil opleve flere besøgende, flere hits og højere ratings i de sociale medier, hvilket både kommer os og vores annoncører til gode.

Vi glæder os til at præsentere disse muligheder for vores annoncører i de kommende måneder. ■

Indhold 3 4

Mælkeritidende satser digitalt

6

MIA ser på robotter og digitalt arbejdsmiljø

8

Virksomhedsportræt: CMT Atomizers og Tjalfe Sletten

10

Forskning: Mælkeprodukter og sundhed

Workshop om efteruddannelse på KU SCIENCE

12

Samsøostens historie – og nekrolog over Hans Nicolai Nielsen

14 Kort fortalt 16 Foreningsnyt 17 Personalia 18 Leverandøroversigt 19 Mejeristhuset og kalender 20 Seminar i Mejeriteknisk Selskab: Industri 4.0

Medlem af:

2

MÆLKERITIDENDE 2018

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

NR. 18

Mælkeritidendes nye hjemmeside.

Mælkeritidende opgraderer de digitale medier Nyt design og moderne medieplatforme skal i endnu højere grad supplere det trykte blad – både for læsere og annoncører.

Mælkeritidende har i mere end 130 år været en krumtap indenfor kommunikation i MejeriDanmark. Men mediebilledet forandrer sig i disse år, og derfor har Mælkeritidende nu skærpet profil og vision, idet Mælkeritidende også i fremtiden skal være Danmarks stærkeste medieplatform, når det gælder kommunikation med mejeribranchen.

For at sikre dette, har Mælkeritidende netop landet en redesignet hjemmeside og et opgraderet nyhedsbrev, Mælkeritidende UPDATE, som udkommer to gange ugentligt, hhv. tirsdag og fredag.

En udvidelse af aktiviteterne på Facebook og LinkedIn bliver næste skridt i arbejdet på at skabe en attraktiv medieplatform for både læsere og annoncører.

Forretning i digitale medier - Vi kan konstatere, at digitale medier generelt er ved at være etablerede som rentable forretningsmodeller, som år efter år får større andel af læsere og annoncører. Den udvikling skal vi naturligvis også være en del af i takt med, at de nye generationer af medlemmer og læsere også er meget mere digitale

NR. 18

i deres medieforbrug, siger sekretariatsleder, Anne-Sofi Christiansen. Selve indholdet vil fortsat være stort og småt fra mejeriverdenen, herunder også formidling af de forskellige aktiviteter i foreningerne, mærkedage m.m.

- Vi opgraderer samtidigt på nyhedsdækningen, da nyhedsbrevet jo udkommer to gange ugentligt, fortslætter Anne-Sofi Christiansen.

Bedre på mobil Hensynet til et brugervenligt design på små skærme og mobiltelefoner har været vigtig i udviklingen af de nye medieplatforme.

- Den gamle hjemmeside var ikke designet til små skærme. I vores nye design fungerer både hjemmeside og nyhedsbrev på mobiltelefoner, hvilket er en væsentlig og nødvendig forbedring i forhold til moderne mediebrugere, vurderer Anne-Sofi Christiansen.

Næste bølge i den digitale strategi bliver større og mere målrettet aktivitet på de sociale medier Facebook og LinkedIn. - Også her forsøger vi at afspejle de nye mediebrugeres vaner, så vi sam-

tidigt får et positivt samspil med vore øvrige medier og skaber flere besøg på hjemmesiden via disse kanaler, siger sekretariatslederen.

Bladet still going strong Kernen i kommunikationen er fortsat den trykte version af Mælkeritidende, som er det eneste trykte mejerifagblad der er tilbage i Danmark. Bladet udkommer hver 14. dag henover året, og det vil den blive ved med, så længe økonomien er fornuftig.

- Det er en ret hyppig udgivelsesfrekvens for et blad af vores størrelse. Den primære begrundelse for dette er stillingsannoncer, som vi fortsat ser en del af, selvom hovedparten i dag naturligvis ligger på digitale jobportaler. Men mange jobannoncører i Mælkeritidende fisker efter ansøgere, som egentlig ikke er aktivt jobsøgende, men som lige skal gøres opmærksom på et godt tilbud, når de alligevel læser bladet. Og det er der åbenbart stadig et vist marked for, siger Anne-Sofi Christiansen.

LW

MÆLKERITIDENDE 2018

3

Lars Dalsgaard, Group Vice President i Arla, og Grete Bertelsen, prodekan for uddannelse, SCIENCE, samarbejder om at udbygge efteruddannelsen på KU SCIENCE.

SCIENCE vil styrke efteruddannelse på mejeriområdet København Universitet inviterede mejeri- og leverandør­ branche til workshop for at afdække behov og muligheder for efter­uddannelse. Skræddersyede virksomhedspakker, blended learning og mulighed for at følge enkeltfag er blandt udviklingsområderne.

Institut for Fødevarevidenskab vil gerne øse af stedets store viden og kompetencer på mejeriområdet. Ikke bare til de studerende, men også til virksomheder og allerede uddannede, som har behov for en generel eller specifik opgradering i form af efteruddannelse. Men hvad er behovet, hvordan skal undervisningsformen være, og hvilke forhindringer ser man hos virksomhederne? For at blive klogere på dette havde Det Natur- og Biovidenskabelig Fakultet ved Københavns Universitet, som Institut for Fødevarevidenskab hører under, inviteret seks repræsentanter for de største virksomheder i mejeri-, leverandør og ingrediensbranchen i Danmark til en

4

MÆLKERITIDENDE 2018

workshop. Det foregik d. 27. august hos Mælkeritidende i Odense.

Oprustning i gang Én af initiativtagerne er Grete Bertelsen, som er prodekan for alle 12 natur- og biovidenskabelige institutter på Københavns Universitet. Hun ser gerne en oprustning, når det gælder efteruddannelse på mejeriområdet.

- Vi fornemmer klart et behov og forsøger blandt andet med denne workshop at blive mere konkrete på form og indhold, siger Grete Bertelsen, som allerede har foretaget de første oprustningsinitiativer.

Sanne Juul Nielsen er således ansat som chefkonsulent for at opbygge SCIENCE’s

Seks branchefolk drøftede efteruddannelse med seks repræsentanter fra KU SCIENCE hos Mælkeritidende.

efteruddannelse på de 12 forskellige institutter, som altså blandt andet skal målrettes mod mejeribranchen. Senere tilknyttes yderligere to medarbejdere.

Og Sanne Juul Nielsen er i fuld sving.

- Forud for denne workshop spurgte vi de 11 øvrige institutter, om de umiddelbart havde forslag til relevante efteruddannelsesforløb for mejeribranchen.

Her var der positive tilsagn fra hele seks institutter, siger Sanne Juul Nielsen på workshoppen. Dette omfattede blandt andet Datalogisk Institut, som pegede på modellering, dataanalyse, statistik og grundlæggende machine learning som kompetenceområder, der kunne være relevante.

Enkeltfag er billig efteruddannelse Professor Richard Ipsen fra Institut for Fødevarevidenskab deltog også i workshoppen. Han har tidligere været involveret i skræddersyede virksomhedsforløb, som typisk har været i ingrediensbranchen. Som underviser på enkeltfag har han også mødt færdiguddannede, som bruger fagene som efteruddannelse. Disse fag afvikles typisk med én ugentlig undervisningsdag i København over 7 uger.

- Vi er rigtig glade for færdiguddannede kandidater, fordi de bidrager med erfaring fra deres virksomheder, som

NR. 18

Udsagn på workshop om efteruddannelse på KU SCIENCE Lars Dalsgaard, Arla Foods:

Virksomhederne er sultne på efteruddannelse Chr. Hansen, GEA, DuPont og Arla deltog alle i workshoppen om efteruddannelse på KU Science. Og der var samstemmende stor interesse for en udbygning af efteruddannelsestilbuddene på KU. Gruppen pegede på følgende ønsker og hensyn: • Refreshing og opdatering af ny viden til ældre kandidater.

• Basiskurser til akademikere uden specifik mejerividen.

• Gerne kombination af e-learning og et vist fremmøde (-blended learning).

• Intensive forløb over 2-4 dage.

• Tydeligere kommunikation af uddannelsesmuligheder, herunder også mulighederne på enkeltfagene.

• Specifikke skræddersyede forløb til enkelte virksomheder – som evt. også kan deles med andre. Kan være både på KU og på virksomheden.

de øvrige studerende kan bruge. Og så skal man huske, at det er billig efteruddannelse, da et helt enkeltfag kan tages for 6.300 kr., siger han.

Økonomi skal balancere Økonomi spiller naturligvis også ind i KU’s overvejelser.

- Lige nu investerer vi gennem personaleressourcer – blandt andet med ansættelsen af Sanne. Forretningen skal

naturligvis balancere, men vigtigst er at bringe mest mulig viden i spil – også via efteruddannelse, siger Grete Bertelsen, som var glad for virksomhedernes interesse og forslag på workshoppen.

- Vi går nu i gang med at bearbejde de mange ideer og forslag, så vi kan blive mere konkrete med kursusindhold og undervisningsmodeller, slutter Grete Bertelsen.

LW

Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet (KU SCIENCE).

Består af 12 institutter, hvor Institut for Fødevarevidenskab udgør ét af disse. Efter gennemført bachelor på Institut for Fødevarevidenskab uddannes kandidater i tre spor, hhv. Ernæring og sundhed, Kvalitet og teknologi og Fødevareingeniør. Sidstnævnte rummer yderligere 3 praktikforløb, hhv.

Fødevareingeniørpraktik (DTU), Kødpraktik og Mejeripraktik, hvor sidstnævnte fører til titlen Mejeriingeniør. Øvrige institutter: Biologisk, Fødevare og Ressourceøkonomi, Geovidenskab og Naturforvaltning, Idræt og Ernæring, Matematiske Fag, Naturfagenes Didaktik, Plante og Miljøvidenskab, Kemisk, Niels Bohr, Statens Naturhistoriske Museum.

NR. 18

- Vi skal styrke konkurrenceevnen ved at blive dygtigere på en lang række områder.

Vi har allerede kortlagt forskellige områder, hvor vi har behov for kompetenceudvikling. Vi ser gerne efteruddannelse, som kan deles med vores udenlandske kollegaer, hvor ikke alle mejerichefer har samme uddannelsesniveau, som vi kender i Danmark.

Emneideer: Automation, produktoptimering og brug af dataoptimering, organisationsoptimering.

Jesper Lindeløv, GEA: - Vi har behov for genopfriskningskurser for mejeringeniører samt visse grundlæggende kurser for ingeniører, der ikke har grunduddannelsen. Vi køber i forvejen en del efteruddannelse hos eksterne udbydere, herunder også KU. Emneideer: Varmebehandling, mikrobiologi og enzymer, ny teknologi.

Endvidere forhold i primærbrug med betydning for mælk.

Esben Laulund, Chr. Hansen: - Vi praktiserer betydelig sidelæns oplæring og efteruddannelse af vores kollegaer. Med beliggenhed i Hørsholm har vi et tæt samarbejde med KU på mange områder, hvilket også gælder studerende i praktik.

Emneideer: Primært specifikke, skræd­ dersyede forløb – ’et par dage med en professor’.

Hans Chr. Bejder, Dupont - Selvom mejeri er vores største område, er det vigtigt også at tilgodese efteruddannelse, som omfatter andre fødevarebrancher som bryggeri, bageri m.m.

Emneideer: Proteinpulver, filtreringsmuligheder, procesteknologi, fødevaresikkerhed.

Niels Osterland, præsident Mejeriteknisk Selskab - Kursusforløb skal være koncentrerede og emnerne smalle, hvis korte forløb på to dage skal flytte noget og samtidigt have det nødvendige akademiske niveau. Husk de etablerede kanaler, som Mejeriteknisk Selskab og Mælkeritidende, når I MÆLKERITIDENDE 2018 5 kommunikerer.

Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 22. november

Ja, digitalisering ændrer arbejdsmiljøet, men…

Digitalisering har indflydelse på mennesker, arbejdsmiljø og dialogen på arbejdspladsen. Og ældre medarbejdere kan sagtens matche de yngre kolleger, vurderer arbejdslivsforsker Janne Gleerup, RUC.

- Der er ingen tvivl om, at digitalisering og ny teknologi påvirker arbejdsmiljøet.

Problemerne opstår, hvis man tager for givet, at arbejdet vil være det samme som før bare med nye hjælpemidler.

Det er for eksempel kommunikationen, der ændres, når dialogen ikke længere foregår ansigt til ansigt, siger arbejdslivsforsker Janne Gleerup, Roskilde Universitet.

Hun har forsket i arbejdsmiljø i mange år, og det er med den baggrund, hun på Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference vil uddybe den indflydelse de nye teknologier har og give praktisk råd om, hvordan implementeringen bedst lykkes. Sammenfattende kan man sige, at det handler om at være bevidst om formålet og de udfordringer, der opstår.

Som udgangspunkt ser hun både fordele og ulemper ved de nye hjælpemidler.

- Den nye teknologi styrker den potentielle effektivitet, men den skal være tilpasset arbejdspraksis ellers kan det opleves ekstremt bureaukratisk og som en forstyrrende barriere. Det er vigtigt, at man har blik for, at teknologien skal understøtte kerneopgaven, siger hun.

Alder er ikke nødvendigvis et problem Arbejdslivsforskeren gør også opmærksom på, at man skal være bevidst om,

6

MÆLKERITIDENDE 2018

Janne Gleerup

at relationer går tabt med den øgede digitalisering, ligesom der kan opstå stor usikkerhed hos de mennesker, der ikke føler sig hjemmevante i forandringerne.

Hun understreger imidlertid tid, at det ikke nødvendigvis er alderen, der er er kilde til usikkerheden.

- Der findes en myte om, at de gamle ikke manøvrerer så godt i den digitale verden, som de unge. Og det er rigtigt, at de unge er rigtig gode til at bruge digitale underholdnings platforme, men det er ikke sikkert, at de derved kan forstå et styresystem og det, der er relevant for arbejdsopgaven. Derfor skal man ikke tage for givet, at alderen er et problem, siger hun og fastslår, at uanset alder er det vigtigt at formidle, hvad formålet er.

Den interne dialog er vigtig fra start til stadig

Inddragelsen skal være tydelig og gennemsigtig, og ledelsen skal have mod til at invitere ind på alle stadier af processen – men selvfølgelig bevidst om ikke at skabe unødig angst for fremtiden.

- Man må ikke forsømme god oplæring og langsom implementering. Det lyder banalt, men som forsker har jeg set rigtig mange steder, hvor det går galt, fordi det går for hurtigt, sig hun og tilføjer, at en løbende teknologiupdate bør være hverdagskost i alle organisationer.

Digital- og teknologiforståelse skal arbejdes ind fra bunden, så teknologien opleves som en ven og ikke en fjende, siger Janne Gleerup, der i sit oplæg på Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference vil krydre sine gode råd med eksempler fra sin forskning. ■ LMW

Den interne dialog er ifølge Janne Gleerup helt essentiel for, at arbejdsmiljøet ikke tager skade ved indførslen af øget digitalisering og ny teknologi.

NR. 18

Robotter giver hjælpende hånd til arbejdsmiljøet Robotter overtager fortsat flere arbejdsopgaver, hvilket kan bidrage til et bedre arbejdsmiljø, mener professor Henrik Gordon Petersen, Syddansk Universitet. ’Digitalisering og robotter på fremtidens arbejdsplads’ lyder overskriften for det indlæg professor Henrik Gordon Petersen, SDU Robotics, holder på Mejeriindustriernes Arbejdsmiljøkonference.

Professoren har i mere en 25 år arbejdet med udviklingen af robotteknologier til industrien, og det er denne erfaring han vil øse af i sit oplæg. Og selv om han fastslår, at robotterne i stigende grad vil overtage arbejdsopgaver i industrien, så ser han ikke et krystalklart scenarie i sin spådomskugle.

- Det er svært at sige præcis hvilke jobs, der forsvinder og hvilke, der kommer i stedet, siger han, men peger på nogle tendenser.

- Vi ser i dag en række kollaborative robotløsninger, hvor robotterne laver Henrik Gordon Petersen det mest monotone arbejde eller måske løfter og holder tunge ting, mens menneskene udfører andre opgaver, siger han og forklarer, at det kollaborative koncept også vinder indpas, fordi det koster uforholdsmæssigt meget at automatisere hele produktionen. Han taler om ’8020 paradigmet’, som betyder, at det koster 80 procent, at automatisere de sidste 20 procent af en produktionsproces.

Selv om man i de seneste år har set en øget digitalisering i industrien med anvendelse af sensorer, simulering og en stigende automatisering af programmering, så er de teknologiske fremskridt i forhold til industrirobotter gået relativt langsomt, erfarer han.

Øget effektivitet og flere arbejdspladser Henrik Gordon Petersen ser hovedsagelig fordele ved øget digitalisering og brug af robotter.

- Fremstillingsindustrien i Danmark, som jeg arbejder meget sammen med, er nødt til at have en effektiv produktion for at klare sig på markederne. Alternativt må de presse lønnen, og det er ingen interesserede i, siger han og fremhæver, at brug af robotter ikke nødvendigvis er lige med tab af arbejdspladser.

Han henviser til en undersøgelse fra Teknologisk Institut, der påviser, at virksomheder, der har implementeret robotter har øget antallet af medarbejdere, fordi virksomheden har været i stand til at øge deres volumen.

- Når man taler arbejdsmiljø, så har mennesket altid drømt om at slippe for alt det gentagne, kedelige og monotone arbejde, så vi kan komme til at beskæftige os med det spændende. Det kan robotterne hjælpe med, ligesom der er være nogle ergonomiske fordele forbundet med for eksempel at undgå tungt arbejde. Mit bud er, at det generelle arbejdsmiljø vil blive bedre, siger han. ■

Banen er kridtet op til årets arbejds­miljø­ konference En minister, en landholdstræner, forskere i arbejdsmiljø og robotteknologi samt repræsentanter fra ”den virkelige verden” samles for at besvare spørgsmålet: Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked og arbejdsmiljø ud i en digitaliseret og robotiseret hverdag?

Det sker den 22. november, når Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference løber af stablen i Herning Kongrescenter.

Gennem en række indlæg og cases vil forskere og fagfolk sætte spot på digitaliseringen og den ny teknologis betydning for mejeribranchen og generelt. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen lægger for med at give regeringens bud på fremtidens arbejdsmarked. Og konferencens sidste oplægsholder er landstræner Åge Hareide, der svarer på, hvordan man sætter ”det rigtige hold” – ikke kun i fodbold, men også på arbejdspladsen.

Se programmet på www.barjordtilbord.dk – eller i Mælkeritidende nr. 13/14.

Den årligt tilbagevendende konference er arrangeret af Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA). ■

LMW NR. 18

MÆLKERITIDENDE 2018

7

Atomizere på rad i CMTs værksted i Italien

Den nyeste olie-frie atomizer

CMT Atomizers er rustet til fremtiden Italienske CMT Atomizers har succes med atomizers til spray­tørrings­anlæg. Derfor har firmaet netop bygget nyt hovedkvarter nær Milano og åbnet kontorer i både Kina og Japan.

CMT Atomizers har siden 1950 produceret atomizers til mejeri-, fødevare-, kemi-, medicinal og røggasindustrien.

Firmaet kan bryste sig af at være verdens førende, uafhængige producent af roterende atomizeres til spraytørringsanlæg.

Man leverer altså ikke hele anlæg, men har specialiseret sig i atomizere, der udgør hjertet i et spraytørringsanlæg.

Det går godt for firmaet, som i det forløbne år har investeret stort både

CMTs portefølje CMT tilbyder nye og egen designede atomizers, udskiftning-atomizers til alle kendte mærker, reservedele og rådgivning til opgradering og forbedring af ydeevnen samt reservedele til hver del omkring atomizeren og til hvert mærke på markedet. Porteføljen indeholder også en række roterende ventiler specielt til pulverforarbejdningsindustrien samt forskellige CIP-dyser på roterende ventiler.

8

MÆLKERITIDENDE 2018

i hjemlandet Italien og i Asien, men som direktøren Alessandro Casiraghi siger: - Man kan ikke købe succes, man må tjene den.

Udvidelser i Italien Især den voksende og vidt forgrenede pulverindustri i mejerisektoren holder gang i hjulene hos CMT Atomizers. Firmaet har base i Albiate nær Milano, hvor det netop har åbnet et nyt hovedkvarter på 2.500 kvadratmeter.

CMT Atomizers har eget værksted, hvor alle maskiner fremstilles. Fabrikken er udstyret med et moderne testcenter til afprøvning af atomizers både med og uden belastning — op til en kapacitet på 15 tons i timen. Testanlægget overvåges med avanceret udstyr for at sikre, at processen opfylder kundernes krav. Kundernes tilfredshed er nemlig helt essentiel for CMT. - Vi er et privatejet firma, der primært er interesserede i at levere de bedste produkter og den bedste kvalitet på markedet til overkommelige

priser. Vores kunders behov er i fokus for alle vores bestræbelser, og vi støtter dem med vores erfaring og evne til at udvikle nye løsninger. Vi ville aldrig sælge noget, hvis vi ikke var overbeviste om, at det var den rigtige løsning, siger Alessandro Casiraghi.

- Jeg ved, at det kun er ord, og ord er ikke nok for os. De skal underbygges af fakta. Det er den eneste måde kunderne har garanti for, at de får den opmærksomhed, de har brug for, siger direktøren, som fremhæver CMTs lange historie og det faktum, at firmaet har leveret 650 atomizeres til kunder over hele verden.

I forbindelse med udvidelsen i Albiate har CMT også styrket den specialiserede medarbejderstab af ingeniører, der arbejder med udvikling og nye maskiner.

Udvidelse i Asien CMTs succes manifesterer sig ikke kun med det nye hovedkvarter. I det forgangne år har firmaet oprettet egne kontorer i Hong Kong, Kina and Japan:

NR. 18

CIP-dyser til høj- og lavtryksrensning er en del af porteføljen

Mød CMT på Foodtech CMT Atomizers har en stand på Foodtech i Messecenter Herning den 13.-15. november. Her kan du blive klogere på virksomhedens produkter og Tjalfe Slettens ydelser. Han kan også kan kontaktes på tlf. 53 56 19 00.

CMT Hong Kong fører tilsyn med hele Asien, herunder Indien samt i Stillehavsområdet.

CMT China tilbyder nye og egen designede atomizers, udskiftnings atomizere samt et komplet udvalg af reservedele til alle enheder omkring atomizeren og til alle mærker på markedet. CMT China har desuden et værksted i Shanghai, hvor det servicerer kunder med de mest almindelige reservedele. CMT Japan er oprettet for at intensivere salget af skræddersyede løsninger, salg og service til japanske kunder.

Ud over CMT's egne kontorer har firmaet konsoliderede samarbejdspartnere i 12 lande over hele verden – dvs. virksomheder, der sælger totalløsninger, men bruger CMT's atomizers deres anlæg. ■

NR. 18

CMT Atomizers er leveringsdygtige i en række roterende ventiler

CMT Atomizers´ nye mand i Norden Mejeriingeniør Tjalfe Sletten har haft fingrene i lidt af hvert, siden han dimitterede i 2011. Gennemgående i hans karriere har været arbejdet med pulverhåndtering og spraytørringsteknologi. Nu driver han egen konsulentvirksomhed, Sletten Counseling, hvor hans seneste engagement er et samarbejde med CMT Atomizers. Hans opgaver består i at stå for salget i Norden, lave kommisionsarbejde og service.

- Jeg kontaktede CMT, fordi jeg vidste, at de ikke havde nogen agent i Danmark, og fordi jeg ved, at det er en fantastisk produkt, begrunder han og fremhæver desuden, at CMT's atomizere er billigere end tilsvarende Tjalfe Sletten gode produkter på markedet.

- Hvis et mejeri går ud og investerer i et nyt spraytørringsanlæg til for eksempel 100 millioner, så betyder det ikke så meget om atomizeren koster en eller to millioner kr. Man vælger som regel en pakkeløsning fra en af de store udbydere. Men hvis der er tale om, at en atomizer skal udskiftes, så gør prisen en forskel, siger Tjalfe Sletten, der især ser sin berettigelse i udskiftning, opdatering og service af atomizere.

- Der findes en del ældre atomizere, hvor teknologien er ved at være forældet i takt med at sikkerhedskravene bliver skrappere og skrappere, siger Tjalfe Sletten, der gerne ser sig selv og sin virksomhed som ”troubleshooter” på spraytørringsanlæg i det hele taget.

MÆLKERITIDENDE 2018

9

Smør og sødmælk med forskellige sundhedseffekter Et ph.d.-projekt bestående af tre delundersøgelser indikerer positiv sundhedseffekt ved indtag af sødmælk, mens smørret øger niveauet af LDL-kolesterol.

Af Sara Engel, ph.d.-studerende og Tine Tholstrup, ph.d. og lektor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Mælkefedt har et højt indhold af mættet fedt, som er kendt for at øge LDL-kolesterol i blodet, og officielle kostråd anbefaler derfor magre mælkeprodukter. Dog er disse anbefalinger ikke i overensstemmelse med befolkningsundersøgelser, de såkaldte observationelle studier, der rapporterer om, at der ikke er sammenhæng mellem indtag af mælkeprodukter og risiko for hjerte-kar-sygdom, og som endda peger på en gunstig sammenhæng med type 2-diabetes. Generelt mangles kontrollerede, humane interventionsforsøg, der undersøger effekten af individuelle mælkeprodukter på risikomarkører for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Derfor var det overordnede formål med dette projekt at undersøge effekten af mælkeprodukter som hele fødevarer på risikomarkører for hjertekar-sygdom og type 2-diabetes gennem tre interventionsstudier.

Sødmælk eller skummet­ mælk?

Et af de ubesvarede spørgsmål i forskningsområdet omhandler betydningen af at vælge højt-fedt mælkeprodukter sammenlignet med lav-fedt mælkeprodukter for sundheden. Derfor sammenlignede vi effekten af sødmælk med skummetmælk (0,5 L/dag) på risikomarkører for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. 17 raske voksne gennemførte

10

MÆLKERITIDENDE 2018

interventionen. Vi fandt ingen ugunstig effekt på kolesterol og fedt i blodet ved indtag af sødmælk sammenlignet med indtag af skummetmælk på trods af et signifikant højere indhold af mættet fedt i sødmælkskosten. Derudover var HDLkolesterol-koncentrationen signifikant højere med sødmælk end med skummetmælk og korrelerede omvendt med glukose-koncentrationen (altså jo højere HDL-kolesterol, jo lavere glukosekoncentration). Resultaterne fra dette studie er dermed ikke i overensstemmelse med de nuværende kostråd, hvor raske normalvægtige anbefales at vælge magre mælkeprodukter (≤ 0,5 % fedt).

Hvordan påvirker letmælk insulinsensitiviteten?

I et andet studie undersøgte vi effekten af et højt indtag af letmælk (1L/d) i 6 måneder sammenlignet med effekten af sukkersødet sodavand (SSSD), kunstigsødet sodavand (NCSD) eller vand på insulinsensitiviteten samt andre risikomarkører for type 2-diabetes og risikomarkører for hjerte-kar-sygdom i en gruppe af 60 overvægtige og fede voksne. Vi fandt ikke forskel mellem drikkevarerne på risikomarkører for type 2-diabetes. Derudover ændrede mælkeindtaget ikke på faste koncentrationer af kolesterol eller fedt i blodet eller på blodtrykket sammenlignet med

de andre drikkevarer. Dog øgede SSSDkoncentrationen af total-kolesterol signifikant sammenlignet med NCSD og koncentrationen af blodfedt (plasma triglycerider) signifikant sammenlignet med NCSD og vand. Resultaterne indikerede en neutral effekt af et højt mælkeindtag (1,5%) på risikomarkører for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom sammenlignet med SSSD, NCSD og vand blandt overvægtige/fede voksne.

Er der plads til smør?

Smør i store mængder øger LDL-kolesterol i blodet, og på den baggrund er smør ofte anvendt som en negativ kontrol i kostforsøg. I et tredje studie var formålet derfor at undersøge effekten af et moderat smørindtag (4,5 E%) i en normal kost på faste koncentrationer af kolesterol (total-, LDL- og HDL-kolesterol) og fedt i blodet og sekundært på insulin og glukose og inflammationsmarkøren hsCRP i en gruppe af raske voksne. Effekten af smør blev sammenlignet med effekten af raffineret olivenolie (uden polyfenoler) og forsøgspersonernes normale kost. 47 personer gennemførte interventionen, og resultaterne viste, at et moderat smørindtag øgede total-kolesterol og LDL-kolesterol signifikant sammenlignet med olivenolie og forsøgspersonernes normale kost.

Derudover steg HDL-kolesterol også med smørkosten sammenlignet med den normale kost.

Hvad kan det bruges til?

Dette projekt har bidraget til at nuancere vores forståelse af smør og mælks indvirkning på sundheden. For mælk indikerer resultaterne samlet set, at selvom smør hører til kategorien af fede

NR. 18

Projektinfo Titel: Er der plads til smør i en sund kost?

Projektleder: Lektor Tine Tholstrup, ph.d.

Projektperiode: 1. januar 2013 – 9. februar 2018 Hovedformål: For alle tre studier har det overordnede formål været at bidrage til at udfylde det eksisterende hul i forskningsområdet omkring effekten af mælkeprodukter, som hele fødevarer, på vores sundhed.

Mejeribrugets ForskningsFond

mælkeprodukter, er indtag af letmælk og sødmælk neutral og muligvis også gunstig i forhold til effekten på kolesterol i blodet blandt raske mennesker. Dermed indikerer resultaterne også, at hvis der tages højde for det højere energiindhold, kan sødmælk og letmælk inkluderes på lige fod med skummetmælk i en sund kost. Dette bør undersøges i yderligere studier fx blandt ældre, som kan have gavn af en ekstra næringsholdig kost.

Derudover støtter resultaterne de nuværende kostanbefalinger om at prioritere indtag af olier rige på monoumættede og flerumættede fedtsyrer såsom olivenolie eller rapsolie fremfor smør for at forebygge hjerte-kar-sygdom. Tager man den HDL-kolesterol-øgende effekt af smør i betragtning, foreslår vi dog, at der kunne være plads til et moderat indtag af smør i en sund kost hos mennesker med normalt kolesteroltal. ■

Resumé Baseret på tre randomiserede, kontrollerede humane interventionsforsøg har projektet undersøgt effekten af smør og mælk på risikomarkører for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Resultaterne indikerer, at sødmælk kan indgå i en sund kost på lige fod med skummetmælk, hvis man tager højde for det højere energiindhold i de federe mælketyper. Derudover indikerer resultaterne, at selv et moderat indtag af smør øger LDL-kolesterol sammenlignet med raffineret olivenolie, dog øges HDL-kolesterol også sammenlignet med normalkosten i en gruppe raske voksne.

NR. 18

MÆLKERITIDENDE 2018

11

SAMSØOSTENS fantastiske historie Af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen, buchk@os.dk

Samsøosten har været populær på de danske oste­madder i snart 100 år. Den var også med på bordet ved en verdens­ historiens store begivenheder.

Her er fortællingen om osten og dens skabere.

Historien om Samsøosten begynder på Langeland, da lensgreve Chr. J.F. Ahlefeldt-Laurvig til Tranekær i 1898 byggede et mejeri ved slottet og antog ostemejerist Axel Jensen som bestyrer.

Lensgreven var meget interesseret i osteproduktion, og han sendte i 1900 Axel Jensen til Holland og Schweiz for at lære noget om Gouda og Emmentaler ostene. Efter hjemkomsten fik Axel Jensen stor succes med en helt ny ost i Danmark, som var en mellemting mellem Gouda og Emmentaler.

Osten blev navngivet Dansk Svejtserost, Tranekær. Succesen med den nye ost var så stor, at adskillige mejerier tog produktionen op.

Madebjerggård står centralt Allerede i 1881 begyndte de samske landmænds foregangsmand, Mikkel S. Holm, med stor succes at producere ost og smør på sin nyindkøbte Madebjergårds Fællesmejeri. Fællesmejeriet blev i 1898 omdannet til et andelsmejeri under navnet Madebjerggård. I 1922

12

MÆLKERITIDENDE 2018

blev Ole Johannes Madsen ansat som bestyrer. Han var inspireret af Dansk Svejtserosten fra Langeland og begyndte at producere og forbedre osten. Han opnåede flotte resultater og fik mange guld- og sølvmedaljer for sin Dansk Svejtserost. For at markere, at det var en helt speciel ost, indregistrerede han et nyt navn for sin Dansk Svejtserost. Osten fik navnet ”Samsø Madeosten”. Den

blev så berømt ude omkring i verden, at da Stalin, Truman og Churchill i juni 1945 mødtes til Potsdam Konferencen, hvor man delte Europa op i Vesteuropa og Østeuropa, forlangte de at få Samsø Madeosten på bordet. Derfor blev en flyvemaskine sendt på vingerne for at flyve til Samsø, alene med det formål at hente nogle Samsø Madeoste.

Ostedåben i 1952 Nye ostenavne I 1952 fik 11 danske ostesorter ved Stresa-konventionen danske beskyttede navne: Samsø (Samsoe til eksport) Maribo, Fynbo, Molbo, Havarti, Danbo, Elbo, Tybo, Esrom, Danablu, Mycella.

Trods sin berømmelse fik Samsø Madeost – lige som andre danske oste – nyt navn i 1952.

På en regeringskonference i Stresa i Italien i 1951 opnåedes enighed om en såkaldt international ostekonvention (Stresa-konventionen), som blev tiltrådt af 9 europæiske lande, bl.a. Danmark.

En navnekomité under Mejeribrugets

NR. 18

Oprindeligt 3. mest producerede ost

Samsø ostens karakteristik

Den første opgørelse vi har over osteproduktionen, hvor man har opgjort produktionen efter ostenavn, og ikke efter ostens fedme, skete i 1946. Dansk Svejtserost (Samsø efter 1952) var da Danmarks 3. mest producerede ost efter æltet Gouda (Maribo) og Steppeost (Danbo).

Samsø er en fast opstukken ost. Osten skal være behandlet med paraffin eller plastbehandlet. Flad cylinderform.

Skorpefri Samsø kun i kvadratisk form. Hulsætningen er begrænset. Der skal være 3 - 5 runde huller med en diameter på 5 – 10 mm pr. 100 kvadratcentimeter snitflade.

Konsistensen er fast, smidig og skærbar. Mild, let syrlig med tendens til sødlig nøddekernelignende lugt og smag.

Osteeksportudvalg havde i 1952 arbejdet 3-4 år med at finde danske navne til de danske oste, der havde deres eget særpræg. Udvalget fremkom med et forslag til navne for 11 danske oste. Disse navne blev godkendt af Landbrugsministeriet og indstillet til godkendelse under Stresa-konventionen. Én af de 11 danske oste, der fik et nyt navn, var Dansk Svejtserost, som blev døbt Samsø. Man valgte Samsø navnet,

fordi Samsø Madeosten (Dansk Svejtserost) havde opnået verdensry som en fantastisk god ost.

Hans Nicolaj Nielsens ”regeringstid” I 1960 efterfulgte Hans Nicolaj Nielsen så Ole Johannes Madsen som mejeribestyrer på Madebjerggård. Hans Nicolaj Nielsen opnåede i sin ”regeringstid” at få mange medaljer og megen hæder for

sin Samsøost. Hans Nicolaj Nielsen var mejeribestyrer på Madebjerggård indtil 1978, hvor mejeriet blev nedlagt. Begge bestyrere var dygtige ostefolk, og i de mange år, de stod for osteproduktionen på Madebjerggård, opnåede de, at Samsøosten blev kendt ude omkring i hele verden som en virkelig god ost, der var helt sin egen. ■

Nekrolog: Hans Nicolaj Nielsen Samsøostens fadder og en af dansk osteproduktions største mænd er ikke mere.

NR. 18

produktionen af Samsøostene blev overført til forskellige andre mejerier.

I Hans Nicolajs 18-årige ”regeringstid” på Madebjerggård fik Samsøosten ligeledes meget anerkendelse og mange medaljer.

Hans Nicolaj Nielsen får således en stor del af æren for, at Samsøosten er blevet kendt langt ud over landets grænser.

I den verdenskendte ostebog ”The World Atlas og Cheese” skriver således Nancy Eekhof-Stork: ”Samsø became established as the grandfather of all Danish cheese types. It is typically Scandinavian in spite of its Swiss origins”. Det er korrekt, at Samsø har en schweizisk oprindelse, men Hans Nicolaj Nielsen var med til at gøre den til en helt unik dansk ost.

Efter 1978 blev Hans Nicolaj Nielsen mejeribestyrer på Brundby Andelsmejeri, hvor han var indtil 1994, hvor også dette mejeri lukkede.

Hans Nicolai og Anne Marie endte med at købe Madebjerggård, hvor Anne Marie fortsat bor.

Foto: Jens Øster Mortensen, Samsø

Jeg har kendt Hans Nicolaj siden 1959, hvor vi begge var ansat på Vejen Andelsmejeri. Hans Nicolaj som forvalter og jeg som almindelig ostemejerist. Hans Nicolaj fik stillingen som mejeribestyrer på Madebjerggaard Andelsmejeri i 1960. Jeg lærte Hans Nicolaj at kende som en dygtig og entusiastisk mejerimand og ven. Jeg har senere besøgt Madebjerggaard Andelsmejeri mange gange i min egenskab af vicekursusleder for de udenlandske FAOkursister, som Hans Nicolaj altid beredvilligt modtog i praktik. Jeg blev hver gang fantastisk godt modtaget af Hans Nicolaj og hans søde, dygtige kone, Anne Marie.

Hans Nicolaj Nielsen er i mejerihistorien i høj grad sammenknyttet med Samsøosten. Samsøosten, som hed Dansk Svejtserost indtil 1952, hvor den i henhold til Stresa-konventionen blev omdøbt til Samsø. Det var ikke uden grund, man valgte at navngive osten Samsø, fordi specielt Madebjerggaard Andelsmejeri i rigtig mange år havde haft et godt ry for en fin kvalitet. Et ry der startede allerede i 1922, da mejeriets daværende mejeribestyrer, Ole Johannes Madsen, opnåede meget flotte resultater med mange guld- og sølvmedaljer for sin Dansk Svejtserost.

Efter Hans Nicolaj Nielsen i 1960 overtog mejeribestyrerjobbet, fortsatte han det store kvalitetsarbejde med Samsøosten indtil 1978, hvor mejeriet lukkede og

J.M. Buch Kristensen

MÆLKERITIDENDE 2018

13

Kort fortalt

Fonterra klar med mere flødeost til kinesisk te-dille

UK lander stor handelsaftale med Kina

Newzealandske Fonterra har på rekordtid færdiggjort opførelsen af selskabets nye Darfield-anlæg med henblik på at kunne levere endnu mere flødeost. Det er nødvendigt for at følge med en ny omsiggribende trend i Kinas voksende middelklasse: Tea Macchiato, som er te med flødeost og flødeskum på toppen. Det skriver Landbrug & Fødevarer / Dairy Industry Newsletter. Det nye anlæg i Darfield har skabt 30 nye jobs på Sydøen, og skal producere 24.000 ton flødeost om året udelukkende til det asiatiske marked. Foto: Fonterra

Storbritanniens internationale handelsminister Dr Liam Fox MP mødtes i sidste uge med Kinas øverste toldmyndigheder for at indgå en aftale, der muliggør import af britiske mejeriprodukter fremstillet af mælk fra tredjelande. Den femårige aftale anslås til en værdi på 240 millioner pund for Storbritannien, skriver Dairy Reporter. UK eksporterede i 2017 for mere end 96 mio. pund mejeriprodukter til Kina, og der har været stor interesse for markedet efter premierministeren og dr. Foxs besøg tidligere i år. Ikke mindst fordi efterspørgslen efter mejeriprodukter i Kina vokser med 20 procent hvert år. Kina er desuden Storbritanniens femte største handelspartner, og i 2017 voksede eksporten med med 28,5 procent i forhold til året før. Kilde: gov.uk

Friesland­ Campinas andelshavere laver strøm til mejeriet 772 andelshaver i FrieslandCampina har siden 2017 sagt ja til at få opsat solceller på deres gårde og levere strøm til mejeriselskabet. Derfor bliver mere end 840.000 solceller nu installeret på stalde og udbygninger, skriver FrieslandCampina i en pressemeddelelse.

Solcellerne kan producere halvdelen af den strøm, som mejeriselskabet bruger på sine produktionsanlæg og kontorer i Holland. Ambitionen er, at FrieslandCampina i fremtiden får dækket hele sit strømforbrug af grøn elektricitet produceret på gårdene. Det såkaldte Solar program går ud på, at andelshaverne lejer deres tage ud, hvorefter firmaet GroenLeven sørger for finansiering, installering og vedligeholdelse af solcelleanlæggene. Ud over lejeindtægt modtager andelshaverne en bonus fra FrieslandCampina, fordi solenergien er med til at reducere selskabets udledning af CO2.

14

MÆLKERITIDENDE 2018

Skolemælk har gang i masser af aktiviteter Hver dag leverer Mejeriernes Skolemælksordning mælk til ca.

100.000 børn fordelt på ca. 1.400 skoler. Men skolemælksordningen er mere end den daglige mælk. I samarbejde med læger, lærere og andre fagfolk udvikler skolemælksordningen løbende en række undervisningsaktiviteter, der stilles gratis til rådighed for alle skoler i Danmark. Helt aktuelt og frem til oktober handler det om, at eleverne samler bogstaver fra lågene på skolemælken. Bogstaverne kan bruges i spil og konkurrencer. En anden aktuel aktivitet er Projekt sund skole, der med deltagelse af 500 skoler sætter fokus på kosten i indskolingen med en lang række aktiviteter. Se hele efterårets aktivitetsprogram på skolemaelk.dk.

NR. 18

ÅF har travlt i Sverige og Danmark Ingeniørkoncernen ÅF A/S har netop vundet en ordre på SEK 63 mio. for Arla Falkenberg, hvor anlægget til hytteostproduktion skal opgraderes til en mere miljøvenlig og bæredygtig udgave, som blandt andet kan håndtere valle og spildevand mere effektivt. Det skriver ÅF i en pressemeddelelse.

Den svenskejede koncern har i det hele taget travlt og vokser blandt andet også i Trekantområdet og i Sønderjylland.

Derfor har ledelsen valgt at åbne et nyt kontor i TradeCity Kolding pr. 1. august 2018. Kontoret i TradeCity Kolding (foto) vil repræsentere to forretningsområder: Industrial Engineering og Food & Pharma og vil være en væsentlig brik i vækststrategien for ÅF A/S, som nu sammen med øvrige danske ÅF-selskaber har 7 kontorer i Danmark. Den nye afdeling skal beskæftige 7-10 medarbejdere.

Arla lukker Endrup Mejeri Arla overtog i september 2017 det konkurstruede Endrup Mejeri og de 12 landmænd, der leverede til mejeriet. Efter ca. et år står det klart, at det ikke er lykkedes at finde en holdbar løsning for mejeriets forsatte drift.

- Vi har afsøgt forskellige muligheder for at fortsætte vores aktiviteter på Endrup Mejeri, men afsætningen af Endrupostene har været mindre end ventet, og det har ikke været muligt at fortsætte på en måde, der er rentabel for os og vores ejere. Derfor vurderer vi nu, at den bedste løsning for alle parter er, at vi lukker mejeriet, siger Jakob B. Knudsen, landedirektør for Arla Danmark i en pressemeddelelse. Sammen med medarbejdernes fagforeninger vil Arla nu udarbejde en plan for at sikre, at mejeriets otte medarbejdere får gode betingelser for deres videre jobsituation.

NR. 18

Isproducenter melder om rekordsæson Den varme sommer har gjort godt i regnskaberne hos landets isproducenter. FoodSupply kan berette, at Hansens Flødeis har solgt dobbelt så meget is sammenlignet med samme periode sidste år.

- Der har været fuld tryk på varmen denne sommer. Så vores medarbejdere har virkelig haft svært ved at følge med.

Det har været noget af en udfordring for os at producere den enorme mængde is, som forbrugerne har efterspurgt, fortæller Anders Eibye Hansen, ejer af Hansens Flødeis.

Normalt ansætter de på Hansens Flødeis mellem fem og syv sæsonarbejdere, som skal hjælpe til i sommermånederne, men i år de været nødt til at fordoble det antal for at kunne følge med.

Tilsvarende har Paradis Is haft en rigtig god sæson, idet man dog ikke ønsker at oplyse overskuddet blandt kædens 48 franchisebutikker. Fremgangen er tiltrængt efter et hårdt 2017, hvor kæden kunne præsentere et underskud på 2,1 mio. kr. sammenlignet med et overskud på 1,7 mio. kr. i 2016. Fokus har været at styrke de eksisterende butikker, frem for at åbne nye, blandt andet ved at justere sortimentet og opdatere butikkernes udseende, skriver FoodSupply.

Flødeost på en halv time Når Arla Foods Ingredients deltager på messen Food Ingredients South America i São Paulo senere på måneden, er det med en tidsrevolutionerende metode til at fremstille flødeost. Normalt tager det op til tyve timer at producere flødeost, men Arla Foods Ingredients har udviklet et nyt tilsætningsprodukt —baseret på valleprotein — hvormed mejerierne kan lave flødeost på en halv time. Nutrilac® CH-7694 hedder produktet, der er udviklet på Arla Foods Ingredients’ center i Buenos Aires.

MÆLKERITIDENDE 2018

15

Kort fortalt

Personalia

Fødselsdage

Arla fik rettet skuden i 2. kvartal

50 år

Arla Foods har i første halvår 2018 forbedret lønsomheden og leveret en omsætningsvækst på 2,2 procent til 5,1 milliarder EUR. Væksten er blandt andet drevet af selskabets strategiske brands og mælkepriser, der er på vej op igen efter et svagt første kvartal. Med mere stabile udsigter for resten af året forventer Arla at nå sit mål for nettoresultat og vækst i brands, samtidig med at transformationsprogrammet Calcium, som inden 2021 skal levere besparelse på EUR 400 mio. EUR, formentlig vil levere flere besparelser end forventet. Det skriver Arla i en pressemeddelelse torsdag d.

30. august. Arla forventer en omsætning for helåret 2018 på 10,0-10,5 milliarder EUR og en vækst i salget af brandede produkter i den høje ende af det tidligere kommunikerede mål på 1,0-3,5 procent. Resultatandelen for 2018 ventes at være 2,8-3,2 procent.

14.9. – Produktionsmedarbejder Elsebeth Strandgaard, Premier Is, Thisted.

15.9. – Global Key Account Director Stig Thorslund, GEA Group, Skanderborg.

16.9. – Team Leader Allan Mansachs Larsen, Arla Foods Rødkærsbro Mejeri, Rødkærsbro.

20.9. - Team Leder Torben Brink Bergendorff, Arla Foods Høgelund Mejeri, Vojens.

60 år 14.9. – Bogholder Arne Thomsen, Mammen Onsild Mejeri, Hobro.

15.9. – Senior Food Scientist Niels Ottosen, AFI DK Protein, Videbæk.

70 år

Hold øje med Mælkeritidendes Personalia – også i UgeNyt Personalia-stof er populært. Uanset om dit fødselsdagsår er 70, 60 eller 50 eller det er jubilæum, annoncerer Mælkeritidende det gerne, som det har været traditionen i de sidste 50 år. Som noget nyt bringer vi fremover også 40 års fødselsdage. Det har dagspressen allerede gjort en del tid, og nu følger Mælkeritidende efter. Du skal blot scanne nedenstående QR-kode, udfylde blanketten med dit tilsagn jf.

GDPR-lovgivningen, så vil du blive omtalt under personalia. Dette omfatter Mælkeritidende, www.maelkeritidende. dk samt det elektroniske UgeNyt.

25.9. - fhv. tilsynsførende Preben Roland Nielsen, Øster Assels.

75 år 16.9. – Fhv. driftsleder Leo Berwald, Videbæk.

Job

Lars Madsen ny direktør i Poggstall Den 1. juli 2018 trådte Werner Imhof tilbage som direktør for NORDEX KÅSEREI GMBH i Poggstall, idet han også var teknisk direktør i koncernledelsen for NORDEX FOOD/DK. Efterfølger som direktør på mejeriet i Poggstall bliver mejerichef Lars Madsen, mens efterfølger i koncernledelsen bliver produktionsdirektør Tom Hagenau Kaster.

Spørgsmål vedr. dette kan rettes til info@maelkeri­ tidende.dk.

16

MÆLKERITIDENDE 2018

NR. 18

Foreningsnyt FMF’s delegerede mødes i Odense Foreningen af mejeriledere og funktionærer afholder sit 129. delegeretmøde lørdag den 6. oktober 2018 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense.

Udover selve delegeretmødet rummer dagen festmiddag med dans – og et besøg i Odenses nye koncerthus for ledsagerne. Andre medlemmer end de valgte delegerede i den arrangerende kreds er - mod egenbetaling og ved henvendelse til sekretariatet, velkomne til at deltage i aftenarrangementet efter delegeretmødet.

Program for dagen Kl. 12.00: Ankomst. Servering af sandwich.

Kl. 13.00: Delegeretmøde.

Kl. 14.30: Kaffepause.

Kl. 18.30: Velkomstdrink.

Kl. 19.00: Festmiddag og dans.

Mejerifolk uden Grænsers afholder ordinær generalforsamling 2018 onsdag den 24. oktober 2018 kl. 16.30 i Nyborg Destilleri, Holmens Boulevard 11, 5800 Nyborg.

Program for dagen Kl. 14.30: Rundvisning på Nyborg Destilleri Kl. 16.00: Registrering med kaffe og kage Kl. 16.30: Generalforsamling hos Mejerifolk uden Grænser Kl. 18.30: (-ca.!) Sandwich til at gå hjem på.

Ledsagerarrangement For ledsagerne vil det være muligt at tilmelde sig en vægtertur rundt i Odenses gamle gader med endestation ved restaurant Anarkist, som ligger ved Albani.

Dagsorden for generalforsamlingen

BNM

Dagsorden - delegeretmøde 1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

3. Fremlæggelse af regnskab 2017/18 til godkendelse.

4. Behandling af fremsatte forslag.

5. Fastsættelse af kontingent 2019/20.

6. Valg af medlemmer til hovedbestyrelsen, samt suppleant.

7. Valg af suppleant til AP-repræsentanten.

8. Valg af revisorer.

9. Eventuelt.

Ethvert medlem af foreningen har adgang til delegeretmødet og har ret til at deltage i forhandlingerne, men kun de valgte delegerede har stemmeret.

På vegne af bestyrelsen Søren Jensen, formand

NR. 18

Generalforsamling Mejerifolk uden Grænser

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere 2. Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning 3. Drøftelse af fremtidig virksomhed – herunder præsentation af byggeri og uddannelse i Mongoliet 4. Behandling af indkomne forslag 5. Godkendelse af budget og kontingent 6. Valg til valgbare bestyrelsesposter 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Vi har i år ingen bestyrelsesposter på valg, da bestyrelsesmedlemmer bliver valgt for to år ad gangen. Virksomhedsmedlemmer har dog mulighed for at byde ind med en suppleant, da denne post er ledig.

Tilmelding foregår enten via www.mejerifolkudengraenser.dk Eller ved at skrive direkte til: elev@maelkeritidende.dk Tilmeldingsfrist: mandag den 15. oktober

VEL MØDT!

MÆLKERITIDENDE 2018

17

Mælkeritidende I/S Formand Vicepresident Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com

Leverandøroversigt Automation

Kurser

Au2mate A/S Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk

Au2mate Academy Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg www.au2mate.dk Tlf. +45 87 20 50 50 Kontakt: Eva Stanell, Service & Training Manager est@au2mate.dk, Tel. +45 8720 5061

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Vice President Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 89 38 12 93 e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjylland Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjylland Produktionschef Bjarke Damsgaard Jørgensen tlf. 87 51 42 34 bjjor@arlafoods.com Vestjylland Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjylland Fabrikschef Leo Morten Lund leomorten@hotmail.com Fyn Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com Østdanmark Product Engineer Jørgen H. Petersen tlf. 40 88 69 18, e-mail: JP@lysglimt.dk

Eltronic A/S Kilde Alle 4, 8722 Hedensted Tlf: +45 76 74 01 01 Mail: info@eltronic.dk. www.eltronic.dk ÅF A/S Engelsholmvej 26, 8940 Randers SV Tlf. +45 5157 3507 info.dk@afconsult.com www.afconsult.com/dk

Emballage

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

18

MÆLKERITIDENDE 2018

Salicath ApS Troensevej 25c, DK-5700 Svendborg Tlf. 40 16 12 01 – Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk

Membranfiltrering

Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

Gulve

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

Maskiner og udstyr

Bjarmodan A/S Højgaardsvej 10 8300 Odder Tlf. 86551489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk JTI Gulventreprise A/S Storegade 15 6740 Bramming www.jti-gulv.dk ji@jti-gulv.dk Tlf: 7517 3248

Tetra Pak Filtration Solutions Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tel. 8720 0840 filtration.info@tetrapak.com www.tetrapakfiltration.com

Projektering og anlæg

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13, 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 – Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com ÅF A/S Engelsholmvej 26, 8940 Randers SV Tlf. +45 8177 2444 info.dk@afconsult.com www.afconsult.com/dk

Totalleverandør

S. Sørensen I/S Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 – Fax 97 91 05 22

Møder og udstillinger ❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 6. oktober: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, Delegeretmøde, Odense.

MEJERINYHEDER - ganske gratis!

Vil du gerne have ugens vigtigste mejeri­nyheder i din mailbox hver fredag?

Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeri­ industriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen.

Du kan tilmelde dig UgeNyt på www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!

Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke banner­annoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside.

En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!

11. oktober: Seminar, Mejeriteknisk Selskab: Industry 4.0. Hotel Legoland, Billund.

Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus, ”Mejeristhuset” i Kandestederne ved Skagen.

Mejeristhuset – en ekstra dag?

Det er muligt at booke ekstradage ud over de almindelige perioder (tors-søn og søn-tors). Tjek kalenderen og book ekstradage ca. en måned før.

Følg med på mejerileder.dk Medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening kan altid orienterede sig om ledige uger/perioder i månederne efter de nedenstående tre på www.mejeri­leder.dk

Sæson A

Sæson B

Sæson C

Sæson D

September 35 36 37 38 39

M

T

O

T

F

3 10 17 24

4 11 18 25

5 12 19 26

6 13 20 27

7 14 21 28

L 1 8 15 22 29

S 2 9 16 23 30

Oktober

Mejeriliv Ulykker • Tandskader • Sundhed

40 41 42 43 44

M 1 8 15 22 29

T 2 9 16 23 30

O 3 10 17 24 31

T 4 11 18 25

T 1 8 15 22 29

F 5 12 19 26

L 6 13 20 27

S 7 14 21 28

44 45 46 47 48

M

T

O

5 12 19 26

6 13 20 27

7 14 21 28

24. oktober: Generalforsamling, Mejerifolk uden Grænser.

13.-15. november: International Food Contest (IFC) og FoodTech. MCH, Herning.

14.-15. november: IFC World Congress: ‘Water Management and Sustainability’, MCH Herning.

22. november: Mejeriindustriens Arbejdsmiljø­ konference, Kongrescenter Herning.

6. december: Seminar: Mere for mindre – det effektive mejeri, Mejeriteknisk Selskab, Hotel Legoland, Billund.

❚ Udland ❚ ❚ ❚ 2.-6. oktober: World Dairy Expo, Wisconsin, USA. 15.-19. oktober: IDF World Dairy Summit, Daejon, Sydkorea.

21.-25. oktober: SIAL, Paris.

November Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25

24. oktober: Generalforsamling, Mejeriteknisk Selskab.

F 2 9 16 23 30

L 3 10 17 24

S 4 11 18 25

23.-26. oktober: Scanpack, Göteborg.

OBS: Redaktionen tager forbehold for perioder, der evt. er udlejet, efter bladet er sendt til trykning!

MÆLKERITIDENDE 2018

19

Seminar – Mejeriteknisk Selskab

Industri 4.0 i fremtidens ­fødevare­­produktion Mejeriteknisk Selskab præsenterer den nyeste viden, når det gælder kombinationen af digitale teknologier, håndtering af ’Big data’ i produktion og det digitale samspil mellem mejerier, leverandører og mælkeproducenterne. Det sker på seminaret ’Industri 4.0’ torsdag d.

11. oktober, Hotel Legoland i Billund, hvor ni branchespecialister vil dele deres viden med dagens deltagere. Seminaret vil indeholde en generel introduktion til Industri 4.0, casestudier og præsentation af løsninger, der vil blive virkelighed i mejeribranchen - i dag eller i morgen!

Læs mere om indlægsholdere på www. mejeritekniskselskab.dk, hvor tilmelding er mulig frem til 5. oktober. Bemærk – seminaret afholdes på engelsk.

Kl. 09.00 – 09.30: Registration and coffee Kl. 09.30 – 09.40: Welcome and presentation of the programme Kl. 09.40 – 10.10: Is Industry 4.0 the future of dairy? Steffen Lundgaard Jørgensen, Senior Solution Architect, Global Dairy IT, Arla Foods Kl. 10.10 – 10.40: The future tool for increased competitiveness in the dairy industry. Bo Giede Bøving, Divisional Manager, MES & Industrial IT, Au2mate Kl. 10.40 – 11.10. Production Optimization and Virtual Collaboration Platforms. Lars Voigt, Head of Engineering Data & Tools Management, GEA Process Engineering A/S Kl. 11.10 – 11.30: Break Kl. 11.30 – 12.00: How to use large amounts of data to optimize production.

Rasmus Bro, Professor, Chemometrics and Analytical Technology, University of Copenhagen Kl. 12.00 – 12.30: Reuse of quality water in the dairies based on “Big Cheese Data”. Klavs Martin Sørensen, Associated Professor, Chemometrics and Analytical Technology, University of Copenhagen Kl. 12.30 – 13.30: Lunch Kl. 13.30 – 14.00: The Digital Twin. Lars Christian Jacobsen, Team Lead – Simulation, Virtual Reality & Optimization, NIRAS Kl. 14.00 – 14.30: Adding value through industry 4.0. Claus Børresen, Key Account Manager, BILA Kl. 14.30 – 14.50: Break Kl. 14.50 – 15.20: Industry 4.0 and use of online NIR sensors. Per Sand, BU Manager Nordic, Q-Interline A/S Kl. 15.20 – 15.50: Collection and use of data in Danish dairy herds … an option for the dairies. Lars Arne Hjort Nielsen, Senior Specialist, Farm Management Systems, SEGES Kl. 15.50 – 16.00: Closure Seminar language: English.

Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

Programme: