Tetra Pak Tetra Pak udvikler miljøtilpassede emballerings- og processystemer, som bevarer smag og næring i mad og drikke. Det giver en merværdi for producenter, detailhandel, konsumenter og ikke mindst for miljøet. Vi sørger for at gøre levnedsmidler sikre og tilgængelige overalt. Gennem hele værdikæden fra produktion via butik til hjemmet – i stort set alle lande. Læs mere på tetrapak.com
24 Arbejdsmiljøet satte ny deltagerrekord – s. 4
Mælk i ny forklædning lokkede unge på bar – s. 3
Netværk Øst lærte forhandlingsteknik – s. 12
2. december 2016 129. årgang
Leder Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ans. redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen Redaktør Lars Winther Redaktionssekretær Jette Rohde Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen Administrationsmedarbejder Mie Burchardt Programkoordinator Cand.scient.soc Isabel Sande Frandsen Journalist Lars Winther Annoncer: Stillings/rubrikannoncer sendes onsdag kl. 12.00, ugen før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.375- kr./år inkl. moms. Europa: 1.625,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.825‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X Medlem af:
2
MÆLKERITIDENDE 2016 Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Kalendergaver hele året Af Anne-Sofi Christiansen
I december er kalendergaver en del af hverdagen i mange familier. Det skaber hygge, glæde og forventning hos små og store juleglade danskere hver eneste dag. Kalendergaver kan være små ting, små søde ord, slik eller fine ting, kreationer fra børnehaven, eller hvad der nu kan findes på. Vi vil i år give kalendergaver til alle jer læsere, medlemmer og interessenter indenfor mejeriindustrien. Vi har nemlig en tætpakket 2017 kalender klar til jer. På aktivitetssiden indeholder kalenderen mere end 15 større arrangementer i det kommende år. De specifikke datoer findes i Mejeriguiden og i den kalender, som mange af jer fik med hjem fra vores stand på IFC i Herning. Vi sender den også til alle husets medlemmer, som en julehilsen lige til at gemme! Desuden findes de fleste datoer på vores hjemmesider. Dvs. at der er masser af muligheder for lige at lægge de vigtige datoer i den elektroniske kalender, så man slipper for dobbeltbookninger og ikke risikerer at gå glip af et vigtigt arrangement. Og … hvis vi nu lige skal highlight‘er de vigtigste kalendergaver for 1. halvår 2017, så kommer de her: 26. januar Seminar i DMS: Valle og vallebehandling 1. februar Mejeribrugets Dag 2. marts Mejeriforskningens Dag: Mælk – ny viden og muligheder 11. marts Mejeribrugets Forårsfest 23. marts Seminar i DMS: De store små succeser 7. april Dansk Mejeriingeniør Forening 85 år 7. – 9. juni Nordisk Mejerikongres: Adding value Du kan i dette nummer af Mælkeritidende se programmet for Mejeriforskningens Dag – som nu er åben for tilmelding. Meget mere vil følge, for gavesækken er fuld og barren er sat højt i 2017. Vi håber på, at op mod 1500 deltagere vil finde vej til forårets arrangementer. Vi håber også med denne julehilsen at have givet ordet KALENDERGAVER en helt ny betydning, og håber I kan li’ vores gaver, og at vi ses flere gange i løbet af foråret. Forsat god og hyggelig december. ■
Indhold 3 4
Mælken lokkede unge på bar
6
Forskningsprojekt – valleproteiner og MMF
8 10
Minimælkens historie
MIA's arbejdsmiljøkonference i Kolding
12 13 16 18 19
Møde i Netværk Øst Kort fortalt Navnestof Leverandøroversigt Møder og udstillinger
Mejeriforskningens Dag – program
NR. 24
Hardeep Rehal (th.), indehaver af Blume, havde mixet flere nye drinks i anledning af Milk Moments. I den store bowle er anrettet en Clear Milk Punch bestående af urterom, lime-valle og æblejuice. Limevallen er lavet ved at koge letmælk, som tilsættes lime. Mælken koges til den klumper, hvorefter massen drænes for valle i et klæde.
Marie Holm (tv.) slog et slag for budding og hendes nye bog ’Budding og andre dirrende desserter’, hvor ægte råvarer i form af mælk og fløde er afgørende. Som tilbehør til en saltkaramelbudding serverede hun karamelliserede popcorn.
Mælken flashede på loungebar Mælkekampagnen ’Mælk er for livet’ bød på drinks og candyfloss på cocktailbaren Blume, hvor de unge tog godt imod mælk i nye sammenhænge. Af Lars Winther
Freestylehygge, højkvalihapsere, innovative cocktails. Med dette oplæg inviterede Mejeriforeningen og kampagnen ’Mælk er for livet’ torsdag d. 17. november mælkeinteresserede på Blumes Cocktailbar i det indre København. Ideen var at sætte mælk ind i nye sammenhænge med særlig appel til de unge på mellem 18 og 35 år, hvor mælken typisk har det lidt svært. Og heftig loungemusik, drinks baseret på valle og candyfloss vendt i mælkepulver gik åbenbart rent ind hos både medier, fødevarestuderende og bloggere. Mere end 100 gæster dykkede ned i kælderbaren, hvor de kunne forsyne sig med mælk i en lang række nye forklædninger. Derfor var det en tilfreds kampagneansvarlig, som kunne tage del i festlighederne. - Vi forsøger at nå ud til et yngre publikum via deres egne medier, og derfor
NR. 24
er vi også glade for at se flere populære bloggere i forsamlingen. Jeg har bemærket, at mange gæster har travlt med at lægge billeder op på instagram og andre sociale medier, sagde Lars Witt Jensen, marketingprojektleder i Mejeriforeningen. Kampagnen har dermed en anden profil end de seneste marketingstiltag fra brancheorganisationen.
- Vi betoner nydelsen og glæden ved produkterne, og så skruer vi til gengæld lidt ned for sundhedsbudskaberne, sagde Lars Witt Jensen. Kampagnen fortsætter med forskellige aktiviteter både i biografer og på de sociale medier. ■
Mælk er for livet ’Mælk er for livet’ er en del af ’Milk Moments’, som er et samarbejde mellem fem EUlande (Frankrig, Belgien, Irland, Nordirland, Danmark) og er medfinansieret af EU. Den løber over en treårig periode og afvikles primært via sociale medier så som Facebook, Instagram, web-tv samt spots i biografer. I Danmark administreres ordningen af Mejeriforeningen.
MÆLKERITIDENDE 2016
3
Arbejdsmiljø blev et tilløbsstykke 600 deltagere satte ny deltagerrekord på Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference, hvor fokus var på sammenhængen mellem det gode arbejdsmiljø og virksomhedens bundlinje. Prisen som årets arbejdsmiljøgruppe gik til Nicolaj Maegaard og Jørgen Pilgaard fra Arla Foods, Holstebro Mejeri.
600 deltagere fyldte godt op på Comwell i Kolding. (Foto: Paw Jensen)
Af Anne-Sofi Christiansen
Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg, MIA slog for 8. gang dørene op til på branchens Arbejdsmiljøkonference den 23. november på Comwell i Kolding. Temaet var ’Et godt arbejdsmiljø – en god bundlinje’. Næsten 600 deltagere gik gennem tælleapparaterne, så der blev igen i år slået rekord på den front. MIA’s formand Peter K. Holm, som er forhandlingssekretær i 3F, bød velkommen til konferencen og glædede sig over det store fremmøde samt over, at så mange ledere hvert år deltager i konferencen. - At så mange ledere igen i år har fundet vej til Kolding, ser jeg som et synligt og fast forankret bevis på le-
4
MÆLKERITIDENDE 2016
Nicolaj Maegaard (tv.) og Jørgen Pilgaard fra Arla Foods, Holstebro Mejeri, blev kåret til Årets Arbejdsmiljøgruppe 2016. (Foto Anne-Sofi Christiansen).
delsesmæssig opbakning til arbejdsmiljøarbejdet. Det glæder mig meget, sagde Peter K. Holm.
Årets arbejdsmiljøgruppe 2016 MIA konferencen har de seneste 4 år budt på kåring af Årets arbejdsmiljørepræsentant. Udgangspunktet for dette har været, at det er arbejdsmil-
jøgruppens fælles ansvar, når der på arbejdsmiljøområdet gøres en særlig indsats. Derfor har MIA valgt, at årets anerkendelse og skulderklap skal gives til en arbejdsmiljøgruppe. MIA’s formand Peter K. Holm overrakte årets pris til elektriker og arbejdsmiljørepræsentant Nicolaj Maegaard og teamleder Jørgen Pilgaard fra Arla Foods, Holstebro Mejeri.
NR. 24
Formand Peter K. Holm glædede sig over den flotte tilslutning til konferencen (Foto: Paw Jensen)
- Nicolaj og Jørgen er ud over at være gode kollegaer også gode rollemodeller for hinanden og ildsjæle i forhold til at øge sikkerheden og skabe et endnu bedre arbejdsmiljø, hvor det er sjovt at gå på arbejde. Nicolaj og Jørgen er et team, der fungerer. De evner at involvere, trække de rette personer ind i projekter og samarbejder på kryds og tværs. De er deres ansvar bevidst og går gerne forrest. De holder gejsten selv ved projekter med modgang og har en særlig sans for kommunikationen med folk omkring dem, sagde Peter K. Holm, da han skulle forklare kåringen af netop denne arbejdsmiljøgruppe. Vinderne fik overrakt diplom, blomster og en gavecheck på 3.000 kr. På spørgsmålet om, hvad de gør anderledes og som giver succes, svarede Nicolaj Maegaard og Jørgen Pilgaard: - Grundstenen er, at vi sætter tid af til arbejdet og til de opgaver, der er. Vi sørger for tilbagemelding og inddragelse af kollegaerne i afdelingen. Vi går forrest, og ikke mindst finder vi det vigtigt at lave enkle løsninger. Enkle løsninger er nemmere at implementere. De kræver ikke så meget tilvænning. Og så har vi selvfølgelig ledelsens opbakning, og det er super vigtigt, forklarede de.
Den svære kunst at forandre Dagens program bød også på Michael Nørgaard, lektor og ph.d. ved institut for Forretningsudvikling og Teknologi, AAU. Han indledte med et lille opgør med kunsten at bedrive forandringsledelse, som han i øvrigt kunne fortælle mislykkes i rigtigt mange tilfælde (8085%)! Enhver forandringsproces er udfordret af forholdet mellem bevidst
NR. 24
tænkning og så ubevidst automatisering af handlinger. Forholdet mellem disse to handlingsmønstre er 1:700.000. Den ene del udgør den bevidste tænkning mens den store del – de 700.000 dele – er den ubevidste handling, som følger af vanetænkning og vanemønstre. Dvs. at kun 1 ud af 700.000 impulser er styret af aktiv tænkning – resten er vaner. Derfor er det svært at forandre.
Brug enkle forståelige regler Derefter tog direktør Morten Münster fra The Nudging Company afsæt i, at mennesker reagerer efter to systemer. System 1: Hurtigt, automatisk, intuitivt, ubevidst (95% af alle reaktioner). System 2: Langsomt, reflekterende og kontrolleret (5% af alle reaktioner). System 2 er det system, som giver de ”sikre og velovervejede” reaktioner, men desværre bliver system 2 ”træt”, som arbejdsdagen skrider frem. Og når system 2 er træt, bliver tankerne kortsigtede, og valg og adfærd bliver tilfældige. Hvis man vil arbejde med at gøre reaktioner og handlingsmønstre i det automatiske system 1 mere ”rigtige”, skal man skabe nogle enkle regler, forklarede Morten Münster. Strategier og værdier skal være omsat til enkle regler, som man forstår og kan 'leve ud' uden at skulle ind i system 2 og 'tænke sig om'.
Positiv kommunikation TV2’s Michael Kamber rundede dagen af med fokus på positiv kommunikation, som han illustrerede som et tempel med fire søjler eller udsagn: Vær autentisk, skab en positiv tone, tal med alle og bliv ved med at kommunikere. Han opfordrede deltagerne til bevidst
at vælge nye positive vaner. Det kan eksempelvis være tre ekstra smil eller roser om dagen, huske tre gode ting og skrive dem ned, eller bruge ’pyt’ mindst tre gange om dagen. Og i øvrigt lave reminders til sig selv, så de nye vaner ikke blive glemt. - Og start nu! Konferencen i dag tænder en gnist, men en gnist er flygtig, så vent ikke. Start med dine nye vaner i morgen. Om bare et par uger er der en masse andet, der har trængt sig på, sagde Michael Kamber.
600 kulturministre MIA’s næstformand Nils Juhl Andreasen rundede dagen af med en kort opsummering: -Vi har sat fokus på betydningen af kommunikation, dialog, god tone, samarbejde og adfærd. Det er belyst ud fra flere vinkler, både teoretisk og i praksis. Afslutningsvis udnævnte Nils Juhl Andreasen alle deltagere til kulturministre, så den vigtige positive kultur, som dagen har kredset om, kan blive levet ud ude på mejerierne. ■
Konferencens virksomhedsstande Konferencen rummede 15 stande, hvor virksomheder og organisationer kunne besøges i løbet af dagen. Der var livligt omkring standene og stor interesse for viden og informationer. De 15 udstillere var: • Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø • Falch Healthcare • Forum for Mænds Sundhed • Pension Danmark • AP Pension • COWI • Crecea • ALECTIA • Procurator • Arbejdsmiljøpolitisk Team i 3Fs Forbundshus • Sivantos • Wiley X • SIGA footwear • Lifting & Moving Tecnology • JTI- Gulventreprise
MÆLKERITIDENDE 2016
5
Valleprotein og mellemkædede mættede fedtsyrer kan muligvis påvirke
risikoen for hjertekarsygdomme Forskningsprojekt viser, at valleprotein giver lavere stigning i blodets fedt efter et måltid. Og smør med øget indhold af MMF (Mellemkædede Mættede Fedtsyrer) øger muskelmasse og betyder lavere øgning af kroppens fedtprocent sammenlignet med et lavere indhold af MMF. Specialfodring af 50 køer bidrog til forsøget i form af mælk med enten høj eller lav MMF.
Af Mette Bohl, læge, ph.d., Søren Gregersen, overlæge, ph.d. og Kjeld Hermansen, professor, overlæge, dr. med. Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
DairyHealth-projektet er en undersøgelse af sammenhængen mellem mælkeprotein, mælkefedt og risikofaktorer for at udvikle hjertekarsygdom og type 2 sukkersyge. En ugunstig fedtprofil i blodet, nedsat insulinfølsomhed, forhøjet blodtryk og overvægt er således nogle af de kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom og type 2 sukkersyge. Disse risikofaktorer kan vi påvirke med kosten. Mælkefedt indeholder meget mættet fedt. Der sættes normalt lighedstegn mellem øget indtagelse af mættet fedt og øget risiko for hjertekarsygdom. Trods dette, er der ikke fundet sammenhæng mellem et højt indtag af mejeriprodukter og en øget risiko for hjertekarsygdom. Mættet fedt fra mælk adskiller sig fra mættet fedt fra f.eks. kød ved et relativt højt indhold af mellemkædede mættede fedtsyrer (MMF). MMF har 6-12 kulstofatomer og er mindre end de langkædede mættede fedtsyrer (LMF). MMF virker ikke på samme måde som LMF og har i tidligere undersøgelser vist gavnlige effekter på bl.a. kropsvægten. En anden bestanddel af mælk, mælkeprotein og i særdeleshed valleprotein, har også vist sig at have gavnlige effekter på risikofaktorer for livsstilssygdomme. Det er uvist om MMF og valleprotein
6
MÆLKERITIDENDE 2016
forstærker hinandens positive virkninger på risikoen for hjertekarsygdom og type 2 sukkersyge.
Hvordan var forsøget opbygget? 50 Holstein (sortbrogede) køer blev brugt til at producere mælk med højt eller lavt indhold af MMF (fedtreduceret vs. fedtholdig foder til køerne) (figur 1). Der blev fremstillet smør med højt eller lavt indhold af MMF af mælken på Thise Mejeri. Arla Food Ingredients Group
P/S leverede valleprotein og kasein (kontrolprotein). I 12 uger indtog 52 forsøgsdeltagere med æbleform (øget talje omfang) dagligt et supplement med 63 g mælkefedt (smør med enten lavt eller højt indhold af MMF) og 60 g mælkeprotein (dvs. enten valleprotein eller kasein). De to typer mælkefedt og mælkeproteinerne blev givet på en måde, så hverken forsøgsdeltagere eller personalet vidste, hvad der blev givet. Mælkeprotein (valleprotein eller kasein) blev givet 2 x dagligt som en drik. Mælkefedt med højt eller lavt indhold af MMF fik forsøgsdeltagerne dels som smør, dels indbagt i boller og muffins. Før og efter forsøget undersøgte vi bl.a.: Kropsammensætning med en såkaldt DEXA-skanning (figur 2), døgnblodtryk, fedtomsætningen efter
Figur 1: 50 Holstein-køer blev brugt til at producere mælk med højt eller lavt indhold af MMF. (Foto: Colourbox).
NR. 24
Resumé Vi undersøgte effekten af mælkeprotein og MMF fra mælkefedt på risikofaktorer for hjertekarsygdom og type 2 sukkersyge. Vi fandt en gavnlig effekt af valleprotein på fedtomsætningen i blodet efter et måltid, samt - positivt overraskende - en gavnlig effekt på kroppens fordeling mellem fedt- og muskelvæv efter højt indtag af MMF. Der var ikke nogen ekstra positiv effekt af at kombinere valleprotein og mælkefedt med højt indhold af MMF.
Figur 2: Kropsammensætning med en DEXA-skanning.
metabolomics studier og genanalyser understøttede disse fund. Typen af mælkeprotein og mængden af MFF var ikke af betydning for ændringer i døgnblodtryk, kolesterol koncentration, inflammation, glukoseomsætning eller insulinfølsomhed.
Hvad kan det bruges til? Projektet har givet os ny viden om, hvordan mælkeprotein og mælkefedt influerer på risikoen for hjertekarsygdom og type 2 sukkersyge. Projektet fremhæver, at mættet fedt ikke blot
indtag af et fedtrigt måltid, kolesterol koncentration, inflammationsmarkører, som fortæller om risikoen for hjertekarsygdom, insulinfølsomhed, en række fedtvævsgener, blodsukker samt hormoner involveret i blodsukkerkontrollen (insulin, glukagon, GLP-1 og GIP).
Hvad fandt vi? Vi fandt, at 1) valleprotein gav en lavere stigning i blodets fedt end kasein (reduceret kylomikron-koncentrationen). En lavere koncentration af fedt i blodet kan modvirke til udvikling af åreforkalkning. Vi fandt også, at 2) indtag af smør med naturlig øget indhold af MMF øgede muskelmassen (lean body mass) og resulterede i en mindre øgning af kroppens fedtprocent sammenlignet med indtag af smør med lavt indhold af MMF. Avancerede målemetoder som
NR. 24
er mættet fedt, men at mængden af MMF kan indvirke positivt på kropssammensætningen, og at andelen af MMF i mælkefedt kan øges gennem et naturligt fodringsregime af kvæget. Samtidig viser projektet, at valleprotein muligvis har en mere gavnlig effekt på risikoen for åreforkalkning end kasein. Vore fund bør bekræftes af flere studier med både MMF og valleprotein og kan få indflydelse på udviklingen af naturlige og sundere mejeriprodukter. ■
Projektinformation Titel: Dairy lipids, proteins and the Metabolic Syndrome (DairyHealth). Projektleder: Kjeld Hermansen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Deltagere: Mette Bohl, Ann Bjørnshave og Søren Gregersen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Trine K. Dalsgaard, Bashar Amer og Mette K. Larsen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. Lorraine O’Driscoll og Sadhbh O’Neill, Trinity College Dublin, Ireland. Lydia Afman, Wageningen University, Holland. Erik Jensen, Arla Foods Ingredients Group P/S, Denmark. Projektperiode: Marts 2011 - juni 2016. Hovedformål: At undersøge sammenhængen mellem mælkeprotein, mælkefedt og risikofaktorer for at udvikle hjertekarsygdom og sukkersyge. DairyHealth udgjorde et internationalt samarbejde ledet af professor Kjeld Hermansen, Aarhus Universitetshospital. Projektet blev finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond (MFF), Det Strategiske Forskningsråd/Innovationsfonden og Arla Foods Ingredients Group P/S.
MÆLKERITIDENDE 2016
7
Top-5 mejeriprodukter gennem 25 år - Del II De danske mejerier udvikler konstant nye spændende mejeriprodukter. Gennem de seneste 25 år har mejerierne skruet op for innovationen og lanceret en række nyheder, som har gjort sig særligt bemærket, og som mange forbrugere - verden over nødigt ville undvære på deres spiseborde. I denne artikelserie sættes fokus på: Smør, mælk, skyr, ost, og mælkepulver.
Minimælk blev danskernes foretrukne mælk De danske mælkevaner har ændret sig i takt med stigende fokus på at begrænse fedtindtaget. Og i takt med nye produkter, som leverer samme smag som de federe alternativer.
Af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen, buchk@os.dk
I mange herrens år var sødmælk enerådende som mælk til konsum i Danmark. Senere kom skummetmælken til for dem, som tænkte på kalorierne. Skummetmælken var dog lidt ringeagtet i den almindelige danske befolkning futmælk blev den kaldt – og var først og fremmest tænkt og opfattet som svinefoder. Alligevel steg interessen gennem årene for det fedtfattige 0,1% produkt, og i en bekendtgørelse fra 1967 blev skummetmælk første gang defineret som et konsummælksprodukt. Først gennem 80'erne og 90'erne blev denne mælk populær.
Beriget letmælk Den første nyskabelse skete i forbindelse med, at Danmark blev medlem af EF (i dag EU) i 1973. Letmælk blev tilladt i december 1972 og blev lanceret i foråret 1973. Letmælk var det allerførste fedtreducerede levnedsmiddel i Danmark. Fedtindholdet i letmælk var
8
MÆLKERITIDENDE 2016
1,5%, altså under det halve af fedtindholdet i sødmælk, som var 3,5%. Flere i befolkningen var bekymrede over, at man nedsatte fedtprocenten i mælken og dermed også de fedtopløselige vitaminer. Derfor var letmælken indtil 1976 tilsat A og D vitamin for at sikre, at indholdet af disse vitaminer var det samme som i sødmælk. Man stoppede med vitamintilsætningen, da mange følte, at det var en lidt unaturlig tilsætning, og i øvrigt manglede danskerne ikke A eller D vitaminer i kosten. Letmælken blev den mest solgte mælketype, idet den i 1984 overhalede sødmælkssalget.
Minimælk Det holdt dog kun indtil 2001, hvor den største nyskabelse i 28 år - minimælken med 0,5% fedt - slog alle rekorder. I løbet af ganske kort tid blev minimælk den mest solgte konsummælkstype (se tabel 1). I 2001 sendte nemlig både Arla Foods og Thise Mejeri med få dages mellemrum en minimælk på markedet. Arla Foods i form af Harmonie økologisk minimælk med 0,5% fedt. Det var den første af Arla Foods produkter, der kom på markedet i en økologisk udgave. Thise kaldte sin første minimælk ”Jersey 0,5%”. I 2014 var det imidlertid slut med at kalde minimælken fra Thise Mejeri for
Sødmælk
+ 11,34 %
Letmælk
+ 26,65 %
Minimælk
+ 39,46 %
Skummetmælk
- 22,55 %
Tabel 1: Salg af konsummælk på det danske marked 2015.
NR. 24
I 2001 sendte både Arla Foods og Thise Mejeri med få dages mellemrum en minimælk på markedet. Fotoet her er fra Thises lancering af deres mælk i nyt emballagedesign fra 2015.
”Jersey 0,5%”. EU-Domstolen afgjorde i en kendelse, at Thise Mejeri skulle indstille salg og markedsføring af Jerseymælk. Jerseymælk fik en Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB). Domstolsafgørelsen betød, at betegnelsen Jersey er forbeholdt produkter fra øen Jersey. Thise Mejeri kalder i dag sin minimælk: ”Thise Minimælk med 25% jerseymælk”. Minimælken opnåede i løbet af et halvt år at øge det totale salg af økologisk mælk med 30% og blive Danmarks mest solgte mælketype (se tabel 1). Årsagen til den store succes skyldes den lave fedtprocent og en smag, der er mere fyldig end i skummetmælk og tæt på smagen af letmælk. I 2015 blev Arla Foods minimælk lidt mere fedtfattig, idet man ændrede fedtindholdet fra 0,5% til 0,4%. Ændringen betød, at Arla Foods sparede 243.000 kg fedt om året, eller hvad der svarer til 60.000 pakker Lurpak smør.
Minimælkens succes smittede Man kan rolig slå fast, at der aldrig før har været så mange mælketyper på markedet som i dag. Minimælkens succes har givet blod på tanden til at fremstille og markedsføre en lang række nye trendy mælketyper, så danskernes udvalg af mælk i dag er større end nogensinde. ■
NR. 24
Nye trendy mælketyper Med minimælken åbnede der sig en ladeport af nye trendy mælketyper på det danske marked. Singlefarmmælk og Singleregionfarmmælk: Arla Unika markedsførte i 2012 en ”Singlefarmjerseymælk” fra Dongsgaard på Fyn. For at markere 25 året for Ø-mærket lancerede Arla Foods og Føtex i 2015 en ”Singleregionøkologiskmælk”. Mælken kommer fra fire landmænd og deres 500 køer fra Lejre ved Roskilde. Mælken blev lanceret over hele landet i en mini- og en skummetversion i Føtex. Laktosefri minimælk drik: Produktet er beregnet til forbrugere, der ikke tåler laktose. Laktosefri minimælk drik er tilsat enzymet laktase, som nedbryder mælkesukkeret i mælken. Arla Foods har foruden laktosefri minimælk drik med 0,5% fedt sendt et bredt udvalg af laktosefri mejeriprodukter på markedet bl.a. yoghurt, cremefraiche, frisk ost, fløde, skolemælk og smør. Den finske mejerivirksomhed Valio sælger også laktosefri minimælkdrik i Danmark. Cafe latte mælk: For de inkarnerede cafe latte-drikkere er den rigtige mælk afgørende for den gode kaffeoplevelse. Arla Foods har i samarbejde med nogle af de førende baristaer udviklet to specialmælk: Arla Latte Art 0,9% og 2,6. Naturmælk har også udviklet en biodynamisk mælk specielt beregnet til gourmetcafeer - CaféMælk. Den biodynamiske CaféMælk kom på markedet i 2008 og var udviklet i samarbejde med tre førende baristaer fra Copenhagen Coffee Academi og professor Richard Ipsen fra KU.
Kilder:
Mælkeritidende 2001-2015. Odense. www.arla.dk/produkter/produkthistorier/mælketyper
MÆLKERITIDENDE 2016
9
Bliv klogere på mejeriforskningen Programmet for Mejeriforskningens Dag d. 2. marts 2017 er nu stort set på plads, og tilmeldingen er åben.
Program 09.00 – 09.30 Registrering 09.30 – 09.45 Velkomst Formand Hans Henrik Lund, Arla Foods Mejeribrugets ForskningsFond 09.45 – 10.05 Nye sundhedstrends Director of Dairy Nutrition Merete Myrup Christensen Landbrug & fødevarer
Mejeriforskningens Dag viser også i 2017 retningen for fremtidens forskning indenfor mejeriproduktion. Samtidig er dagen et omdrejningspunkt til at skabe relationer mellem forskningsverdenen og mejeriindustrien, idet forskere og mejerifolk står side om side på de 12 parallelsessioner. Dagen starter i et klassisk setup med keynote speakers, hvor ernæringschef i Landbrug & Fødevarer, Merete Myrup Christensen, er på podiet med et indlæg om ’Nye sundhedstrends’. Herefter følger Vice President i Chr. Hansen A/S, Esben Laulund, med indlægget ’Potentialet for mikroorganismer i mejeriprodukter’. Endelig bidrager Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk med indlægget ’Fra forskningslaboratorie til mejeri’.
Dit eget program Efter fællesindlæggene skruer deltagerne selv programmet sammen i fire runder med hver tre parallelsessioner. Disse byder bl.a. på indlæg om mælk til fjerne markeder, nye krav til holdbarhed og forbedret kvalitet. Endvidere tages der fat på de nyeste forskningsresultater og cases fra industrien om udfordringer ved opbevaring af laktosereduceret UHT-drikkemælk. Mælks indflydelse på hjernens udvikling og funktion belyses af forskere fra Aarhus Universitet, som beskriver, hvordan de arbejder på at løse mysteriet om mælkekomponenters rejse forbi kroppens vanskelige barrierer ind til hjernen. Fra virksomhedssiden giver mejeriindustrien eksempler på, hvordan man forsøger at udvikle produkter, der er særligt sunde for hjernens udvikling. Sven Thormalen fra Arla Foods lukker dagen med at perspektivere forskningen internationalt. ■ JRO
10.05 – 10.25
10.25 – 10.45
Potentialet for mikroorganismer i mejeriprodukter Vice President Esben Laulund, Chr. Hansen Fra forskningslaboratorie til mejeri Leif Friis Jørgensen, Naturmælk.
10.45 – 11.00
PAUSE
11.00 – 12.30
Parallelsessioner Sundhed & Ernæring / Fødevaresikkerhed & Mikrobiologi / Teknologi
12.30 – 13.30
FROKOST
13.30 – 15.00
Parallelsessioner Sundhed & Ernæring / Fødevaresikkerhed & Mikrobiologi / Teknologi (fortsat)
15.00 – 15.30
PAUSE
15.30 – 15.55
Tendenser indenfor international mejeriforskning SVP R&D Sven Thormahlen Arla Foods
15:55 – 16:00 Farvel og tak for i dag Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond
Reserver s! rt den 2. ma
ag finder kningens D rs o if er ej M d i Billund tel Legolan o H å p ed st reserver ts 2017, så den 2. mar dagen. allerede nu
10
MÆLKERITIDENDE 2016
NR. 24
Parallelsessioner Sundhed & Ernæring Ordstyrer – Henrik J. Andersen, Mejeribrugets ForskningsFond (Arla Foods Ingredients)
Fødevaresikkerhed og mikrobiologi: Ordstyrer – Poul J Pedersen, Mejeribrugets ForskningFond (Thise Mejeri)
Teknologi Ordstyrer – Per M. Olsen, Mejeribrugets ForskningsFond (Arla Foods)
11.00 Mælk til hjernen – om mælks indflydelse på hjernens udvikling og funktion Esben Skipper Sørensen, Aarhus Universitet
Anne Staudt Kvistgaard, Arla Foods Ingredients Group
Mikrobiel diversitet på mejeriet Lene Jespersen, Københavns Universitet
Nick Nørreby, Thise Mejeri
Samspillet mellem proces og produktegenskaber: Mælke proteiner som ingrediens i fødevarer Richard Ipsen, Københavns Universitet
Connie Benfeldt, Arla Foods Ingredients
11.45 Mejeriprodukters indflydelse på muskler og knogler Lars Rejnmark, Aarhus Universitet
Britt Christensen, Arla Foods
Biobeskyttende kulturer Stine Dissing Aunsbjerg Nielsen, KU nuv. Chr. Hansen A/S
Preben Jørgensen, DuPont
Mælk til fjerne markeder – Nye krav til holdbarhed og forbedret kvalitet Lotte B. Larsen, Aarhus Universitet
Valentin Rauh, Arla Foods
13.30 Sund, smagfuld og naturlig: Forbrugerpræferencer overfor mejeriprodukter Liisa Lähteenmäki, Aarhus Universitet
Maria Nørgaard, Arla Foods
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer – nej tak Ikke endelig afklaret
Lisbeth Truelstrup Hansen, DTU
Nye filtreringsteknikker Ulrich Kulozik, Teknisk Universitet München
Claus Hélix Nielsen, Aquaporin Group
14.15 Forebygelse af metabolisk syndrome vha. mejeriprodukter
Mere mælk og mælkevand, mindre postevand og spildevand
Kjeld Hermansen, Aarhus Universitets hospital
Susanne Knøchel, Københavns Universitet
NR. 24
Lea Brader, Arla Foods
Søren Nøhr Bak, Grundfos Biobooster
Udviklng af nye enzymer til mejeriindustrien Martin Willemoës, Københavns Universitet
Hans van den Brink, Chr. Hansen
MÆLKERITIDENDE 2016
11
Netværk Øst til forhandling 25 mejeriingeniører var på skolebænken til netværkets møde den 14. november i Torvehallerne for at lære at lytte og forhandle.
Netværket under Dansk Mejeriingeniør Forening holder ca. 3 faglige netværksmøder om året. Denne mandag var programmet et lynkursus i forhandling – altså den slags forhandling, hvor begge parter ”vinder”, og hvor at lytte er vigtigere end at tale.
Win-Win Med udgangspunkt i den tillidsfulde forhandling tog Senior Managementkonsulent Eva Sten, Carlsen&E, de fremmødte mejeriingeniører gennem både
Ma Poule’s Roquefor Vieux Berger på en skive honningkage. En himmerisk mundfuld.
teori og praktiske øvelser. Målet var at sætte fokus på win-win forhandlingernes stærke sider. Det gjaldt også den svære lønforhandling. – Hvad kan vi gøre for, at du bliver tilfreds med din løn? Dette spørgsmål kunne ifølge Eva være optakt til lønforhandling, som åbner for kreative løsninger, også selvom ressourcerne er begrænsede.
Fransk på menuen Efter lynkurset vendte vi Danmark ryg-
gen for at tage til Frankrig. Nærmere bestemt Ma Poule i Torvehallerne. Her ventede et udvalg af franske ko-, gedeog fåreoste, herunder en Roquefort Le Vieux Berger AOC – en fåreost modnet i grotter med lav temperatur og høj luftfugtighed. Den specielle lagring får ostene til at modnes langsommere. Desuden var Le Comté, Le Brie de Meaux og mange flere på ostebordet, som sluttede af med fåreost fra den franske Baskerland; Lossau Iraty. En af Frankrigs allerældste oste og lavet af mælk fra får, der har græsset i Pyrenæerne på den franske side af grænsen. Alt serveret med franske specialiteter som tilbehør. Næste Netværksmøde afholdes på La Treccia. Et lille håndværksmejeri i Rødovre, hvor 2 italienske barndomsvenner laver italienske oste, som de er blevet lavet i århundreder i Italien. Tidspunkt annonceres snarest. ■ JRO
En del af de 25 deltagere i Netværk Øst’s lynkursus i forhandlingsteknik.
12
MÆLKERITIDENDE 2016
NR. 24
Kort fortalt Ny Urmælk fra Thise Thise Mejeri lancerer en ny mælketype kaldet Urmælk. Den økologiske Urmælk fra Jerseykøer har de samme A2-egenskaber, som man også finder i mælk fra får, geder, bøfler og i modermælk. Mælk med A1-egenskaber er til gengæld den hyppigst forekommende mælketype i den vestlige verden. Nogle forskere tillægger forskellen mellem A1 og A2-proteinet en stor ernæringsmæssig betydning. Andre forskere mener det modsatte, men under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at efterspørgslen efter A2-mælk er stærkt stigende flere steder i verden bl.a. i NZ, Australien, USA og England, oplyser Thise Mejeri. Mejeribestyrer Poul Pedersen udtaler: - Thise vil gerne give forbrugerne muligheden for selv at vælge et alternativ til de produkter, man ellers finder i køledisken. Vi ønsker at formidle det faktum, at mælk ikke bare er mælk, men at forskellige mælketyper kan smage forskelligt og have forskellige egenskaber. Thise Urmælk 0.5 % fås i Irma fra mandag den 5. december 2016. (Foto: Thise Mejeri).
Tingvollost er verdensmester En blå ost, Kraftkar fra det norske gårdmejeri Tingvollost, er kåret til verdens bedste. Det skriver arrangøren The Guild of Fine Food i en pressemeddelelse. Verdensmesterskabet i oste blev afholdt midt i november i San Sebastian, Spanien. Den norske ost var i skarp konkurrence med et par spanske oste Cremositos Del Zujar og gedeosten Cala Blanc. Disse to oste opnåede hver 67 point, mens Kraftkar fik 71 point. Til konkurrencen var der indsendt mere end 3.000 oste fra 31 forskellige lande. Ostene blev bedømt af 266 dommere fra 26 forskellige lande. Tingvollost er et familiedrevet gårdmejeri, som fremstiller forskellige typer hvid- og blåskimmeloste baseret på komælk fra familiens egen Saghaug gård, der ligger 20 km sydøst for Kristiansund. Osteriet blev etableret i 2003 og drives af fire generationer. Tingvollost har også flere gange deltaget i konkurrencen ”Nordens bedste Ost”, der hver sommer afholdes i Svendborg. Også her har mejeriet opnået fine placeringer. På billedet ses mejeriets leder Gunnar Waagen, da han fik overrakt prisen. (Foto: Freshly Ground PR).
Arla online-Kina
Hvem hader ost?
I dag henter Arla Foods op mod 50% af sin omsætning i Kina online. Ifølge en forbrugerundersøgelse foretaget af Mckenzie i september siger 46% af de adspurgte, at de regner med at øge deres køb af føde- og drikkevarer inden for det næste halve år. Til dagbladet Børsen udtaler Jesper Colding, Arlas Asienchef, at online-køb for de kinesiske forbrugere er nemt og bekvemt, og med de mange timer kineserne går på arbejde, er det oplagt for dem at spare tid ved at handle på nettet. Derudover føler de sig også mere trygge ved de varer, der udbydes online, fordi der ikke er mange risikofyldte mellemled involveret. Arla Foods har i øvrigt lanceret en speciel mælkebrik til børn med H.C. Andersen-figurer på, figurer, som alle i Kina kender. Ved køb af mælken kan forældrene via deres mobil downloade de tilsvarende eventyr og læse dem som godnathistorier for børnene. (Foto: Arla Foods).
I Frankrig findes der mere end 1.600 forskellige oste, og alligevel er der en mindre del af franskmændene, som aldrig spiser oste, fordi de ikke kan lide ostenes dufte og smag. Et forskerhold på et fransk forskningsinstitut i Lyon har sat sig for at undersøge, hvorfor nogle mennesker ikke bryder sig om ost. En del af forklaringen fandt forskerne ved at fMIR-skanne forsøgspersonernes hjerner. Her viste det sig, at en lille del i hjernen kaldet ventral pallidum, der normalt aktiveres ved bl.a. sult, var totalt inaktiv, når en oste-hader blev præsenteret for ostedufte, mens hjerneområdet var fuldt aktiveret hos oste-elskere. Ifølge DairyReporter.com oplyser de samme franske forskere, at personer, der lider af laktoseintolerance, tilsyneladende også har aversion mod oste. (Foto: Colourbox).
NR. 24
MÆLKERITIDENDE 2016
13
Kort fortalt Fortællingen om Thise Mejeri ”Sov lidt mindre - Drøm lidt mere” kunne være opskriften på Thises forvandling fra et lille landsbymejeri til det, der i dag er Danmarks næststørste mejeri. For mejeriet er lavet af det stof, som drømme er gjort af … ”I starten blev vi i visse kredse opfattet som naive idioter med verdensfjerne idealer. Senere gav man os nærmest heltestatus. Ingen af delene passer. Vi var blot almindelige mennesker - med en økologisk bevidsthed - som gjorde det, vi troede, var det rigtige. Vi gjorde det, fordi vi ikke kunne lade være”. Således lyder det i forordet til Jens Handrups bog om Thise Mejeri. Han var selv medlem af pionergruppen, der i 1988 etablerede det økologiske andelsselskab Thise Mejeri a.m.b.a. Det skete på et tidspunkt, hvor stribevis af danske mejerier blev lukket. I den situation ønskede Thises landmænd at etablere deres eget mikro-mejeri. De frygtede, at landets store mejerier hverken kunne eller ville markedsføre, sælge og udvikle økologien i Danmark. Derfor ville Thise-landmændene have foden under eget bord - og det fik de. Tal fra bogen afslører, at Thise i 1988 havde 7 andelshavere, 3 mio. kg mælk, 6 ansatte og en omsætning på 8 mio. kr. Her i 2916 er der 70 andelshavere, den økologiske mælkemængde er på 105 mio. kg, der er 235 ansatte, og omsætningen er på 1 milliard kroner! Bogen om Thise Mejeri af Jens og Linda Handrup er på 128 sider og udgives af forlaget Wunderbuch. Bogen blev officielt udgivet ved en reception i Politikens Boghal den 24. november. (Foto: Thise Mejeri).
Mælkekasserne skal hjem Det koster i CO2-regnskabet og på bundlinjen, når Arla hvert år skal producere 300.000 nye mælkekasser alene til at erstatte dem, der forsvinder. Således koster produktionen af nye mælkekasser årligt Arlas ejere 6,5 mio. kr. Derfor igangsætter Arla nu en landsdækkende indsamling, der er særligt målrettet institutioner og forbrugere, der ligger inde med mange tomme mælkekasser. - Mælkekasserne er lavet til at holde i 20 år, men i dag forsvinder de efter ca. tre år. Får vi flere mælkekasser retur fremover, kan vi nedbringe vores CO2-udledning med op til 825 tons, udtaler Jakob B. Knudsen, direktør i Arla Danmark. Arla har indgået et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med indsamlingen. For hver ekstra mælkekasse, der kommer retur, donerer Arla 1 kr. til Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling til april, hvor frivillige danskere, skoler og institutioner sammen rydder op i naturen. Derudover donerer Arla et engangsbeløb på 75.000 kr. til indsamlingen, hvoraf 50.000 kr. udloves som præmier til de medvirkende skoler og daginstitutioner. (Foto: Arla Foods).
Håndsrækning til mælkeproducenterne Danske mælkeproducenter, der leverede mælk i 2016, kan se frem til et engangsbeløb som en del af EU’s krisestøtte. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har besluttet, at den danske andel af krisepakken på godt 69 mio. kr. anvendes, så der gives støtte til mælkeproducenter, der leverer mælk omfattet af en kvalitetsordning. EU-Kommissionens vedtagne krisepakke på 500 mio. euro for mejerisektoren og den øvrige husdyrsektor var todelt. Den første del på 150 mio. euro var en obligatorisk reduktionsstøtteordning. Her søgte 423 danske mælkeproducenter om støtte til at reducere produktionen med 30.709.422 kg, og de fik tilsammen ca. 32. mio. kroner. Den anden del på 350 mio. euro blev afsat til nationale konvolutter. Denne del var frivillig for medlemslandene. Danmarks andel af den nationale ordning er på 69,24 mio. kr. Esben Lunde Larsen forventer, at stort set alle danske mælkeproducenter vil være omfattet. Støtten vil være på ca. 1,3 øre pr. kg leveret mælk.
14
MÆLKERITIDENDE 2016
NR. 24
10 tons mælk årligt Danske malkekøer fortsætter år efter år med at øge mælkemængden. Ydelseskontrollen for det seneste år viser, at en dansk ko anno 2016 yder 10.008 kg mælk med 4,3% fedt og 3,51% protein. Det er fortsat de sortbrogede holsteinkøer, der yder mest med et snit på 10.612 kg mælk. Til sammenligning ydede den populære men lidt mindre korace, Jersey, 7.300 kg mælk det seneste år.
Et mælke-julehit Kondenseret mælk er blevet populært at benytte i bagværk og desserter, da den skaber en særlig konsistens og smag. Den nemme og velsmagende mælk er efterhånden blevet en fast ingrediens i fx. julesmåkager, karamel-glaserede æbler, chokoladekarameller eller risalamande. Til mediet Fødevarefokus udtaler Signe Lilledal, Nordic Brand Manager hos Nestlé: - Hvert år omkring juletid ser vi, at kondenseret mælk bliver mere og mere populært at benytte i diverse julelækkerier. Fordelene er også mange. Den er fx let at bruge, den har lang holdbarhed, den stivner uden brug af gelatine, og den giver karameller en lækker blødhed. (Foto: Colourbox).
Fødevarebårne kontaminanter I perioden 31. januar - 28. april 2017 udbyder Københavns Universitet et kursus i ”Risikoanalyse af Fødevarebårne Kontaminanter”. - Emnet risikoanalyse er bredt. En forståelse af mekanismerne inden for og sammenhængen mellem risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikation er et vigtigt redskab for de, som skal sikre, at reglerne overholdes, og dem, som skal lægge planer for eller rådgive om risikostyring ude i virksomhederne, udtaler Tine Hald, som er ansvarlig for kurset og forskningsleder på DTU Fødevareinstituttet. Flere informationer fås hos Tine Hald på mail tiha@food.dtu.dk eller tlf. 35887094 eller 51157485. (Foto: Colourbox).
NR. 24
Sinai vil udvide Selskabet Kirkeby & Thrane, der ejer Sinai Landmejeri på Sydfyn, ønsker at udvide mejeriet med en tilbygning på 1.500 kvm, så der bliver plads til produktion af yoghurt, creme fraiche og hytteost, som mejeriet i dag får fremstillet i Tyskland. Til fyens.dk udtaler direktør Kent Thrane: - Vi vil gerne flytte det hjem ud fra et nærhedsprincip - dansk mælk til danske forbrugere. Og så vil vi også gerne lave noget mere rygeost til de danske forbrugere. Kent Thrane forventer, at udvidelsen vil betyde en øget produktion med 25.000 tons samt 8-9 nye arbejdspladser.
Nyt øko-mærke Økologisk Landsforening igangsætter udvikling af et mærke for fremtidens økologi. Det er økologernes mest ambitiøse satsning siden lanceringen af Ø-mærket for 25 år siden, oplyser foreningen. De økologiske landmænd, virksomheder, forbrugere og andre ildsjæle skal sammen udvikle det nye mærke, der skal løfte økologi på områder som klima og socialt ansvar og gøre det let at købe dansk, lokalt og bæredygtigt. Mærket skal hedde Dansk Økologi, og det skal supplere det stærke Ø-mærke, som kendes af 98% af alle danskere. Otte ud af 10 danskere har tillid eller høj tillid til Ø-mærket.
MÆLKERITIDENDE 2016
15
Kort fortalt 50 år Production Operations Coordinator Eric Schram, Arla Foods Danmark Protein, Videbæk fylder den 6. december 50 år. Næstformand Asger Krogsgaard, L&F, Axelborg, København fylder den 11. december 50 år. Application Specialist Vibeke Birk Enggrob, Arla Strategic Innovation Center, Brabrand fylder den 12. december 50 år. PTU-chef Finn Erik Vistisen, Arla Foods Bislev Mejeri, Nibe fylder den 13. december 50 år. IT Arcitect/MES Torben Kaare Hattel, Arla Foods, Viby J fylder den 14. december 50 år.
Jorgensen Engineering solgt Svenske Xano har overtaget samtlige aktier i Jorgensen Engineering, som leverer og integrerer udstyr til emballagehåndtering, herunder bl.a. til mælkepulver-baby-foods. Det oplyser Xano i en pressemeddelelse. Jorgensen Engineering, der har hovedkvarter i Odense, kommer til at indgå i Xanos Industrial Solutions-division, hvor virksomhedens produkter kommer til at komplementere varemærkerne Fredriksons og Canlines. Prisen for opkøbet er oplyst til 245 mio. kr. på gældfri basis. Jorgensen Engineering omsatte i 2015/2016 for 275 mio. kr. med en overskudsgrad på 13%. (Foto: Jorgensen Engineering).
Fortsat stigning på GDT Mejeripriserne fortsætter stigningen på GDT-børsen i New Zealand. Den 15. november var stigningen på 4,5%, så prisindekset nu er på 1046. Siden marts, hvor prisindekset var på 628, er priserne steget med 67%. Vi skal tilbage til sommeren 2014 for at finde et tilsvarende højt prisindeks på GDT. ■
16
MÆLKERITIDENDE 2016
Senior Manager Building & Construction Vivi Ravn Møller, Arla Foods Danmark Protein, Videbæk fylder den 15. december 50 år. Research Technician Mona Slyngborg, Arla Strategic Innovation Centre, Brabrand fylder den 15. december 50 år. Supporter Karin Gorm Pedersen, Arla Foods Holstebro Flødeost, Holstebro fylder den 16. december 50 år. Production Specialist Hans Erik Andersen, Arla Foods Taulov Mejeri, Taulov fylder den 19. december 50 år. QEHS Manager Lotte Bay Rasmussen, Arla Foods Taulov Mejeri, Taulov fylder den 20. december 50 år. Produktionsleder Per Bertram Lauridsen, Arla Foods Esbjerg Mejeri, Esbjerg fylder den 21. december 50 år.
80 år Emmy Clemmensen, Holstebro fylder den 22. december 80 år.
40 års jubilæum Teamleader Hans P. Rubæk, Arla Foods Gjesing Mejeri, Skanderborg kan den 6. december fejre 40 års jubilæum.
NR. 24
Personalia 50 år Den 14. december fylder chefkonsulent Lars Johannes Nielsen, Branchesekretariat - Mejeri, 50 år. Lars blev uddannet mejeritekniker i 1991 og har siden da gennemgået en bred, faglig uddannelse, som spænder fra merkonom, pædagogikum, certificeret underviser på arbejdsmiljøuddannelserne til diverse efteruddannelseskurser inden for mejeribruget. Lars er født og opvokset i Odense, hvilket også kan høres på sproget. Han har arbejdet på en del fynske mejerier bl.a. Gundestrup, Krarup, produktionschef på MD Foods Allested, produktionschef på Mejeriet Pilegården, Nyborg, Dairy Fruit og Lactosan. Derefter blev Lars daglig leder af Træningsmejeriet på Kold College. Efter en kort periode uden for mejeribruget fik han i 2006 job som mejerilærer på Kold College. Her virkede han som underviser for de kommende mejerister. Han har således været med til at uddanne mange af de mejerister, der virker på mejerier verden over. Lars var en værdsat underviser, der med engagement gik ind for opgaven, hvilket også har været medvirkende til det store netværk, han har inden for branchen. Den 1. maj 2011 skete der igen noget nyt, idet Lars tog over Lillebælt og blev ansat som konsulent i Branchesekretariatet Mejeri, Landbrug & Fødevarer, Skejby. Her var hans opgave bl.a. at forestå ændringer omkring lurmærkekontrollen og få disse implementeret i den løbende kvalitetskontrol. En opgave som kræver stor faglig viden og strukturel opfølgning på den store og spændende udvikling af Lurmærket. En anden af Lars’ opgaver er at forestå to af mejeribrugets store samlingspunkter, nemlig Mejeribrugets Dag på Kold College og International Food Contest (IFC). Begge disse samlingspunkter er noget, der fylder meget i hans arbejde i Skejby. IFC har de senere år gennemgået store forandringer, dels med flere landes deltagelse og dels med flere og nye produkter. Ved alle forandringerne, som Lars sammen med Udstillingsudvalget har fået gennemført, har han altid haft fokus på, at eventuelle forandringer skal være til gavn for produktkvaliteten og mejerierne. Derudover er Lars også sekretær for bl.a. Foreningen af Danmarks Privatmejerier og Dansk Oste- og Smørforening. Også privat har han travlt. Han bruger megen tid på transport, men også megen tid og opmærksomhed på at følge med i sine 3 drenges hverdag og uddannelse. På det sidste har Lars også engang imellem travlt på golfbanen. Der bliver mulighed for at hilse på og ønske Lars tillykke onsdag den 25. januar 2017 kl. 15-17 i Agro Food Park 13, 8200 Aarhus.
Genvalg til formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild blev på Landbrug & Fødevares delegeretmøde i Herning genvalgt som formand for organisationen. Martin Merrild er minkavler og fjerkræproducent og har mange års erfaring med organisationsarbejde i landbruget bag sig. Han har desuden tidligere været borgmester i Struer. Lars Hvidtfeldt blev desuden genvalgt som viceformand og Torben Hansen blev genvalgt som formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer.
Fratrædelse Fuldmægtig Per Rathmann Hansen i Fødevarestyrelsen, under Miljø& Fødevareministeriet, går efter et langt arbejdsliv på pension. Per er mejeriingeniør fra 1979 og har bl.a. været bestyrelsesmedlem i Dansk Mejeriingeniør Forening, ligesom han har varetaget foreningens repræsentation i Overenskomstforhandlingsudvalget på ACområdet. Per har især beskæftiget sig med fødevaresikkerhed ved hjælp af HACCP-baseret egenkontrol. Han har været i Fødevarestyrelsens Kontrolstyringskontor siden 2005. Per Rathmann Hansen er kendt som en meget dygtig formidler og kommunikator og har derfor modtaget mange udenlandske delegationer i Fødevarestyrelsen og har været på mange rejser til bl.a. Korea, Kina og USA. Privat er Per gift med mejeriingeniør Charlotte Romlund Hansen og har siden barn været en ivrig lystfisker og fisket worldwide. De senere år har han kastet sig over laksefiskeri i Canada, og han er en hyppig gæst i landet. Per regner med, at den tredje alder blandt andet skal bruges på kystfiskeri i Danmark samt på børnebørnene.
Ny rektor på KU Den tidligere prorektor på DTU, Henrik C. Wegener bliver ny rektor på Københavns Universitet. Han er en erfaren forsker og bl.a. internationalt anerkendt for sin forskning inden for fødevaresikkerhed, antibiotikaresistens og bakterielle zoonoser. Henrik Wegener har desuden en ph.d. i mikrobiologi fra det tidligere KVL. ■
Jørgen Hald Christensen, Landbrug & Fødevarer.
NR. 24
MÆLKERITIDENDE 2016
17
Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com
Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚
❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚
Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjylland Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjylland Produktionschef Bjarke Damsgaard Jørgensen tlf. 87 51 42 34 bjjor@arlafoods.com Vestjylland Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjylland Produktionschef Leo Lund tlf. 72 30 49 36, e-mail: Leo.Lund@arlafoods.com Fyn Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com Østdanmark Product Engineer Jørgen H. Petersen tlf. 40 88 69 18, e-mail: JP@lysglimt.dk
FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18.
Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Au2mate A/S Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk – www.au2mate.dk
❚ Emballage ❚ ❚ ❚
18
MÆLKERITIDENDE 2016
Salicath ApS Rue 5A, DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 – Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk
❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚
Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06
❚ Gulve ❚ ❚ ❚
Bjarmodan A/S Højgaardsvej 10 8300 Odder Tlf. 86551489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk JTI Gulventreprise A/S Storegade 15 6740 Bramming www.jti-gulv.dk ji@jti-gulv.dk Tlf: 7517 3248
❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚
Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 – Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk – www.pti-as.dk
S. Sørensen I/S Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 – Fax 97 91 05 22
DSS, A Tetra Pak Company Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 – Fax 87 20 08 90 info@dss.eu – www.dss.eu
❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚
Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13, 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 – Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Møder og udstillinger ❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 8. december 2016 Mejeriteknisk Selskab Sunde mejeriprodukter Hotel Legoland
MEJERINYHEDER - ganske gratis! Vil du gerne have ugens vigtigste mejerinyheder i din mailbox hver fredag? Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeri industriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig UgeNyt på www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!
Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke bannerannoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!
26. januar 2017 Mejeriteknisk Selskab Valle og -behandling Hotel Legoland
Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus, ”Mejeristhuset” i Kandestederne ved Skagen. Mejeristhuset - en ekstra dag? Det er muligt at booke ekstradage ud over de almindelige perioder (tors-søn og søn-tors). Tjek kalenderen og book ekstradage ca. en måned før. Følg med på mejerileder.dk Medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening kan altid orienterede sig om ledige uger/perioder i månederne efter de nedenstående tre på www.mejerileder.dk
Sæson A
Sæson B
Sæson C
Sæson D
December 48 49 50 51 52
M
T
O
5 12 19 26
6 13 20 27
7 14 21 28
T 1 8 15 22 29
F 2 9 16 23 30
L 3 10 17 24 31
S 4 11 18 25
Januar 2017
Mejeriliv
Ulykker • Tandskader • Sundhed Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25
52 1 2 3 4 5
M
T
O
T
F
L
2 9 16 23 30
3 10 17 24 31
4 11 18 25
5 12 19 26
6 13 20 27
7 14 21 28
S 1 8 15 22 29
M
T
6 13 20 27
7 14 21 28
O 1 8 15 22
T 2 9 16 23
F 3 10 17 24
L 4 11 18 25
S 5 12 19 26
1. februar 2017 Mejeribrugets Dag Kold College 2. marts 2017 Mejeriforskningens Dag Hotel Legoland 11. marts 2017 Mejeribrugets Forårsfest 23. marts 2017 Mejeriteknisk Selskab De store små succeser Hotel Legoland 7. april 2017 Dansk Mejeriingeniør Forening 85 års jubilæum 7.-9. juni 2017 Nordisk Mejerikongres Axelborg, København
❚ Udland ❚ ❚ ❚ 20.-29. januar 2017 Grüne Woche Berlin 15.-18. februar 2017 BioFach Nürnberg
Februar 5 6 7 8 9
OBS: Redaktionen tager forbehold for perioder, der evt. er udlejet, efter bladet er sendt til trykning!
MÆLKERITIDENDE 2016
19
Mejeriguiden som julegave? Mejeribrugets Årbog er blevet optimeret for at give plads til et stort mejeriteknisk afsnit. Indholdet er uddrag fra ”Dairy Technology”, som førhen blev udgivet af SPX. I den forbindelse har redaktionen valgt at friske navnet op, så årbogen fremover hedder Mejeriguiden. Prisen er 125 kr./stk. ex. moms og forsendelse. Mejeriguiden er en oplagt julegaveide til samarbejdspartnere; kunder, leverandører eller medarbejdere. Bestil eksemplarer af Mejeriguiden på www.mejerileder.dk/bestillingsformular
Kontakt redaktionen, hvis der er spørgsmål på books@maelkeritidende.dk eller 40 64 40 25.
Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ
I Mejeriguiden 2017 indgår et stort mejeriteknisk afsnit, som der her ses et par sider af. Det mejeritekniske afsnit er uddrag fra ”Dairy Technology”, som førhen blev udgivet af SPX.