Flying For Life 1, 2020

Page 1

FLYING FOR LIFE

NR 1 | 2020

MISSION AVIATION FELLOWSHIP DANMARK

Side 4

MAF fejrer 75-års jubilæum

Side 10

Velkommen til MAF’s årsmøde


Leder:

PARTNERSKAB I MISSION I år fejrer vi jubilæum i MAF International, da vi i 75 år har drevet missionsarbejde. Vi flyver stadig hver dag medicin, nødhjælp, læger, sygeplejersker og missionærer til vanskeligt tilgængelige steder. Vi ser tilbage på de første 75 år med taknemlighed, mens vi drømmer om en fremtid, hvor vi sætter et endnu større aftryk i verden. I november besøgte jeg MAF Madagaskar. Jeg fik mulighed for at flyve med ud i junglen, hvor vi blandt andet besøgte hospitalet i Mandritsara. Det kunne både ses og lugtes, at patienterne havde alverdens sygdomme - og det gjorde indtryk! Nogle af patienterne måtte rejse til fods i tre dage for at få hjælp, hvor det med vores fly bare tog 20 minutter. Jeg fik lov til at se det håb, vi er med til at bringe. Partnerskabet mellem hospitalet og MAF resulterer i, at mennesker får den nødvendige hjælp, før det er for sent. Partnerskaber kan noget, når vi er flere, der står sammen. Vi kan give det videre, vi har, og det kan forandre vores eget og andres liv. Vi kan være hinandens øjne, ører, fødder og hjerter, der hvor vi er, og på den måde videregive Jesu kærlighed. Du er også inviteret med. Du kan støtte MAF med forbøn og donation, så vi kan nå endnu længere ud med evangeliet mange år ud i fremtiden.

Med venlig hilsen Peter Hedelund Generalsekretær, MAF Danmark

2


EN FLYVETUR MOD SNE, STRID BLÆST OG MINUSGRADER Skrevet af Helmer Olsen, frivillig informationsmedarbejder

Helmer Olsen fra Tarm rejste i slutningen af januar fem dage til Færøerne sammen med MAF Danmarks generalsekretær Peter Hedelund. Her rejste de rundt og fortalte om MAF’s arbejde i verden. En kold og mørk januardag mødtes vi to mænd i Billund Lufthavn. Ikke for at stige på et fly, der skulle bringe os ned sydpå i varmen - faktisk modsat. Efter blot 2 timer stod vi ud af flyet i strid blæst og med sne og minusgrader i luften; vi var på Færøerne. Min rejsefælle kendte en del mennesker på Færøerne. Det var meget tydeligt, når vi mødte kristenfolket der. Blandt andet kendte han Jabjørt og Karl Vilhelm, der blev vores værtspar i Klaksvik. Vi blev mødt med stor gæstfrihed, og vi følte os hjemme fra første time. Det er heller ikke så ringe at kigge direkte ud på havet og Klaksvik havn, når man trækker gardinet fra vinduet om morgenen.

Vi havde heldigvis også tid til at komme ud på et par køreture for at nyde naturen. Den er et kapitel for sig; så barsk og smuk på én og samme tid. Selvom færing­ erne flere gange fortalte os, at det ikke er på denne årstid, man skal komme og se på deres smukke øer, og selvom det ikke var muligt at komme på vandreture ud i fjeldene, så blev det for mig, som ikke havde været på Færøerne før, en fantastisk naturoplevelse oveni. Vi håber på og beder om, at Gud vil velsigne de ord, vi har fået lov til at sprede, og at det har været med til at skaffe nye venner, forbedere og givere til MAF. Hvis det sker, så har vores fire travle dage tjent det formål, vi havde med turen. Generalsekretær Peter Hedelund til venstre og frivillig infopilot Helmer Olsen til højre.

Der var på forhånd lavet aftaler med kirkesamfund og missionshuse om besøg ved gudstjenester og samlinger. Ligeledes var vi med i en direkte udsendelse fra den kristne radio på Færøerne - Radio Lindin. I deres studie i Thorshavn mødte vi en studievært, der havde sat sig ind i, hvad MAF er, og vi fik en fin anledning til at sprede budskabet om MAF. Det var tydeligt for os, at mange kristne på Færøerne havde kendskab til MAF. Brødremenigheden står stærkt på Færøerne og via Brødremenighedens udsendte missionærer har mange hørt om MAF. Det var rigtig godt for os at møde de kristne på Færøerne – gamle såvel som unge. Det var trosstyrkende at mærke samhørigheden med brødre og søstre i troen på den Herre og frelser, som vi ønsker at tro på og tjene. 3


FOR 75 ÅR SIDEN SKETE NOGET GANSKE SPEKTAKULÆRT I år fejrer vi fødselsdag for det store internationale arbejde, som vi i MAF Danmark er en del af. Tidligere formand for MAF DK tænker i den anledning tilbage Skrevet af Arne Puggaard

Vi befinder os i et stort nationalt jubilæumsår: 75-året for Danmarks befrielse. Den 4. maj 1945 blev Danmark befriet efter næsten 5 års besættelse under 2. verdenskrig. Det er bestemt værd at mindes og fejre! Årsagen til vores frihed skyldes ikke mindst de mange tusinde allierede soldater, der på D-dagen den 6. juni 1944 satte deres liv på spil ved invasionen af Normandiet. Blandt dem var den 22-årige flyingeniør Stuart Sendall King. Sammen med to venner fra Royal Air Force stiftede han i 1945 Mission Aviation Fellowship, MAF. Derfor kan vi i år fejre MAF’s 75-års jubilæum. Tillykke MAF!

Fra første gang jeg traf Stuart King på et nordisk MAF-møde i Grimstad (2001), blev jeg meget stærkt berørt af hans fine menneskelige egenskaber og hans store åndelige karisma. En Guds tjener med stort format! Hans visioner for MAF, som budbringer af det kristne evangelium til verdens mest isolerede befolkninger, blev til stor inspiration for mig. I 75 år har hundredvis af piloter, mekanikere og jordpersonale under vanskelige forhold bragt fysisk og åndelig hjælp til isolerede befolkninger i hele verden. MAF flyver fortsat for livet og giver evangeliet vinger. Vi lader takken herfor gå til Gud for den store velsignelse, han har ladet hvile over tjenesten.

FAKTA OM FØDSELSDAGSBARNET • • • • • 4

MAF opererer i 37 lande over hele verden. MAF har 131 fly i 26 lande. MAF fløj i 2018 mere end 39.000 timer. MAF fløj i 2018 med 157.000 passagerer. MAF fløj i 2018 seks millioner kg fragt.

• • • •

MAF fløj i 2018 8 millioner km = 200 gange rundt om ækvator. MAF har 1300 medarbejdere i hele verden. MAF flyver for omkring 2000 organisationer. MAF fløj i 2018 til over 1400 destinationer i hele verden.


Arne Puggaard husker særligt disse nødhjælpsoperationer, hvor MAF har spillet en vigtig rolle

2004

Tsunami rammer Indonesien Den 27. december 2004 rystede jorden i Banda Aceh-provinsen. 170.000 mistede livet og en halv million stod uden hus og hjem. Tsunamien blev starten på MAF’s katastrofeberedskab, som blev optimeret i de efterfølgende år.

2006

Hjælp til det tørkeramte Tanzania Med en Danida bevilling på 200.000 kr. flyves 50 tons majs til 11 isolerede landsbysamfund i det centrale Tanzania. Østafrika har lidt under den alvorligste tørke i 20 år, efter at den ”lange regntid” er udeblevet.

2008

Bangladesh drukner i vand MAF Danmark sikrer med 250.000 kr. udbringning af nødhjælp til de katastroferamte områder efter cyklonen Cidr. MAF foretager hver dag 2-3 flyvninger med NGO-grupper direkte til de 850.000 cyklonramte.

2010

Haiti hårdt ramt af jorskælv Tragedien på Haiti vokser. 250.000 menes omkommet. MAF arbejder i højeste gear for at hjælpe den katastroferamte befolkning. Tonsvis af udstyr, mad og medicin flyves fra Port-au-Prince til katastrofeområderne.

2014

Bibelspredning på Madagaskar ”Min vision er, at alle kristne på Madagaskar har en bibel i hånden”, siger gadeevangelist Jean-Claude Kouassit, som MAF har fløjet til den lille landsby Manja med en sending bibler og Det Ny Testamente på deres eget sprog.

2004

2008

2010

Nepal lagt i ruiner Jorden skælver, veje smadres, broer kollapser, huse skrider ned af bjergene. MAF’s luftbårne indsats med 2 helikoptere bringer lægehold, medicin og mad til de små afsidesliggende landsbyer i det bjergrige land.

2015

MILEPÆLE I MAF’S HISTORIE • • • • •

1945 MAF’s kontor åbner i London 1947 MAF’s første fly indvies 1950 De første flyvninger i Sudan 1982 MAF Europe etableres 1989 MAF Danmark dannes

• • • •

1993 30 fly i drift i Østafrika 2006 MAF International etableres 2012 Fælles logo for alle MAF-grupper 2020 MAF har 75 års jubilæum 5


Lægen Kevin Pondikou yder langt mere for sine patienter, end man kan forvente. Han er i øjeblikket den eneste læge på et hospital med 60 sengepladser i Rumginae i det vestlige Papua Ny Guinea. Hospitalet drives af de evangeliske kirker og betjenes af MAF’s fly

Skrevet af Kevin Pondikou Oversat og tilrettelagt af Niels Kristian Grove Sørensen Fotos af Markus Bischoff, Kevin Pondikou, Linda Andresen

I artiklen fortæller Kevin Pondikou om det, der skulle have været en fridag. Min hjælper Sabco vækkede mig, og jeg tumlede ud af sengen. Mens jeg endnu sov, var der flere, der havde ringet forgæves til mig. Jeg besvarede det sidste opkald. Det var fra Sally Lloyd i Mougulu. Hun ville tale med mig om en ung kvinde, hvis veer var hørt op og barnet var livløst. Kvinden måtte hurtigst muligt til Rumginae med et MAF-fly for at blive hjulpet. Da jeg nåede frem til hospitalets fødeafdeling, fik jeg at vide, at en kvinde, der skulle gennemføre en sædefødsel, havde fået veer. Jeg stolede på, at mit personale kunne yde kvinden den nødvendige hjælp. Det var nemlig min fridag, og jeg havde planlagt at køre til nabolandsbyen Kiunga for at ordne nogle nødvendige indkøb. Mine indkøb i Kiunga var overstået, da telefonen ringede. Der var komplikationer med sædefødslen! Turen tilbage til hospitalet foregik med speederen i bund. Da jeg nåede frem, var barnet blevet forløst, men navlestrengen havde været afklemt, og barnet trak ikke vejret. Alle genoplivningsforsøg var forgæves. Et kejsersnit kunne sikkert have reddet barnet - og jeg var den eneste, der kunne have udført det! Jeg var rystet. En af mine medarbejdere måtte minde mig om, at jeg ikke kunne være mere end ét sted ad gangen.

6

Nu ankom MAF-flyet fra Mougulu med kvinden med det ufødte, livløse barn. Jeg undersøgte kvinden, som kun var 15 år gammel, og udførte en scanning. Jeg håbede inderligt, at der var livstegn fra barnet, som så kunne forløses ved kejsersnit. Men der var intet livstegn, og jeg måtte konkludere, at barnet var dødt. Det skrig, som jeg så gerne ville have hørt, det nyfødte barns første skrig, det kom ikke. I stedet var der stilhed, bedrøvelse og tomhed. Hvis jeg bare kunne blive til en maskine og være på hospitalet 24-7-365, tro mig, så ville jeg gerne! I dag kom der ikke en lyd fra disse to babyer. De så aldrig dagens lys. Jeg trøster mig med, at jeg måske en dag skal se dem i Himlen. Jeg tænker på, om de mon vil vide, hvem jeg er. I dette store, ufremkommelige land er der masser af ufortalte historier om menneskelig lidelse og død. Når det gælder lægelig hjælp og ekspertise er der store tomrum. Jeg nærer et spinkelt håb om, at en anden læge vil overtage mit job her i Rumginae, når jeg en dag må forlade det. Hvis ikke, vil det være ulykkeligt! Indtil videre må jeg være stærk og fortsætte arbejdet. Selv om forældrene og vi fælder tårer over mistede babyer og savner dem hér – så er der ingen tårer i Himlen!

Dr. Kevin Pondikou, læge i Rumginae

SKRIGET, JEG SÅ GERNE VIL HØRE


”Jeg var rystet. En af mine medarbejdere måtte minde mig om, at jeg ikke kunne være mere end ét sted ad gangen.” 7


PÅ HOSPITALET BLIVER EVANGELIET HÅNDGRIBELIGT På MAF’s partnerhospital i Mandritsara, Madagaskar er Nathan Lawrence frivillig læge. Da MAF Danmarks generalsekretær aflagde visit i slutningen af 2019, havde en desperat kvinde netop tjekket ind med sit lille barn Fortalt af Nathan Lawrence Oversat og bearbejdet af Sarah Thun Madsen Foto af Rebecca Walker

Moderen, Christina holder sig hele tiden i nærheden, mens boksen med det bkå lys behandler den omfattende gulsot, som hendes skrøbelige baby kæmper med.

8


FAKTA De fleste af udgifterne på Good News Hospitalet i Mandritsara bliver betalt via donationer, og de missionerende læger arbejder gratis. Patienterne betaler dog stadig lidt for at blive behandlet. Det koster det samme som de lokale hospitaler, men er meget billigt for den høje kvalitet, som ikke findes andre steder i området. Hospitalet er en af MAF’s faste samarbejdspartnere i Madagaskar.

Christina kom til hospitalet i Madritsara to uger efter hun havde født sin datter hjemme i sin landsby. Barnet vejede bare 1,38 kilo, og hun kunne ikke ammes, fordi hun var utrolig lille. Hun havde feber, måske en infektion og gulsot i en grad, der var livstruende. Barnet hed Christella, og hun var tvilling indtil for halvanden uge siden, da hendes søster døde kun fire dage gammel.

En tydelig forbedring Lægerne på hospitalet gjorde, hvad de kunne for at hjælpe hende, og efter en uges tid var hun udenfor livsfare, feberen var faldet og hendes gulsot blevet bedre.

De talte med hende om evangeliet dagligt i de tre uger, hun var der, og hun var meget rørt over, hvordan Guds kærlighed blev håndgribelig i den behandling, hun fik på hospitalet. - En fredag fulgte hun efter mig ind på kontoret, hvor jeg skulle udskrive hende. Hun takkede mig meget varmt, for alt det, vi har gjort; Jeg tror, det er første gang, jeg har oplevet, at en patient gør det her på hospitalet. Jeg kunne slet ikke finde ordene i mit meget begrænsede gassiske ordforråd, fortæller Nathan Lawrence.

Nu mødte de dog et andet problem. Et problem de ofte møder; Christina ville hjem til sin landsby med barnet. Hun havde ikke råd til at blive på hospitalet flere dage. Men selvom barnet havde taget på, var hun stadig for lille til at blive ammet og ekstremt sårbar overfor infektioner – det var nærmest helt sikkert, at hvis hun tog hjem nu, ville barnet hurtigt vende tilbage til den tilstand, hun ankom i. Chancerne for at overleve anden gang var meget små. Lægerne prøvede at forklare hende disse ting, men hun havde ikke penge til at blive, så hun blev nødt til at tage chancen.

Fonden for fattige i nød Lægen talte tingene igennem med jordemødrene, og de blev enige om, at det var tid til at bruge den særlige fond for fattige – hospitalet ville betale regningen for hende. Da de forklarede hende det, gik hun med på at blive. Først 10 dage senere forlod hun hospitalet. Baby-Christella var stadig lille, men vejede nu 1,72 og var ved at lære at amme. Christina var fra en katolsk baggrund, og gennem de snakke, lægerne havde med hende, fornemmede de, at hun måske kendte Jesus personligt – også inden hun kom. 9


ALLE MEDLEMMER, VENNER OG INTERESSEREDE INDBYDES TIL MAF DANMARKS ÅRSMØDE 2020 Lørdag den 18. april 2020 i Aalborg MAF afholder generalforsamling for MAF´s medlemmer og inviterer alle med til det efterfølgende årsmøde.

Kenneth pilot, mens Charlotte er frivillig kommunikationsmedarbejder. De vil fortælle om de projekter, de er med i og om hverdagen som familie i et af verdens fattigste lande.

I år har vi fornøjelsen af at holde årsmødet i Bethaniakirken, Dag Hammarskjølds Gade 2A, 9000 Aalborg. Årsmødet bliver festliggjort af besøg fra MAF Danmarks udsendte Kenneth og Charlotte Pedersen og deltagelse af mange af deres venner og bekendte fra Bethaniakirken, hvorfra de er udsendt. Programmet for dagen ser sådan ud: Kl. 10.30 Velkomst og kaffe – Check in Kl. 11.00 MAF Danmarks generalforsamling Kl. 12.00 Frokost Kl. 13.00 Årsmøde med foredrag ved Charlotte & Kenneth Pedersen, Madagaskar Kl. 15.00 Kaffe Charlotte og Kenneth Pedersen er sammen med deres tre børn udsendt til MAF Madagaskar. Her er

Alle er hjerteligt velkomne til årsmødet! Deltagelse er gratis, men tilmelding ønskes på ­­ maf.dk/maf20, på e-mail maf@maf.dk eller på telefon 30429658.

PRIS TIL MAFGRUNDLÆGGER 18. november 2019 modtog den 97-årige stifter af Mission Aviation Fellowship æresprisen ”Award of Honour” fra det ærværdige selskab af flypiloter for hans fremragende og udholdende bidrag til luftfart.

MAF-KONTORET FLYTTER TIL AARHUS Fra februar 2020 skal man ikke længere til Søparken i Aabybro for at finde MAF Danmarks ansatte. Vi rykker teltpælene op og flytter kontoret til Sankt Pauls Gade 11A i centrum af Aarhus. Her kommer vi til at dele lokaler med Youth For Christ (YFC), som er en international og fælleskirkelig ungdomsorganisation, der drømmer om, at alle danske unge, skal have mulighed for at høre om Jesus. Vi glæder os over fællesskabet i det daglige, såvel som muligheder for sparring og samarbejde i fremtiden. 10

- Man bliver altid ydmyg, når man får anerkendelse for at bruge de evner, Gud har givet. At modtage denne her pris er en særlig stor ære, fortæller Stuart King (til venstre på billedet).


Rejsebrev fra Madagaskar Dagen efter cyklonen Belna var gået i land, lettede Kenneth fra luf thavnen med fotograf og observatør i las ten. Området ved kysten, hvor cyklonen gik i land og ramte hårdest blev gennemsøg t fra luften. Belna havde sat sine spor, ingen tvivl om det. Voldsom vind og mas ser af regn bringer ødelæggelser på sin vej. Landsbyer var afskåret fra al kom munikation. Vi må lande og se, hvordan det står til. Samtaler med de lokale og overfl yvninger er måden, vi får kortlagt situat ionen på. Denne gang var befolkningen i det vestlige Madagaskar heldige! Vin den blæste igennem på de rigtige steder , og oversvømmelserne blev ikke så voldsomme, som vi frygtede. Denne gang. Cyk lonsæsonen er kun lige startet. Ellers tør vi melde, at der er intet nyt fra ”vestfronten ” – her på den sydlige halvkugle er der sol og sommer – og regntid med masser af regn i tide og utide. Vi er kommet godt ind i det nye år, og er i ful d gang med skole og arbejde. Regntiden er på mange måder ”højsæson” for MAF Madagaska r. Ufattelige mængder regn skaber oversvømmels er og masser af mudder. Vej ene bliver ødelagt, og landsbyerne rundt omkrin g i landet bliver afskåret fra omverdenen. Da er det jo fantastisk, at vi kan få flyveren på vingerne og række ud til dem, der trænger allermest til det!

Tusind tak for jeres støtte . Med venlig hilsen Sophia, Zander, William, Cha rlotte og Kenneth

Kenneth Pedersen har siden februar 2018 været udsendt sammen med sin familie til Her er han MAF-pilot, mens han Madagaskar. s kone Charlotte er frivilli g kommunikationsmedarbejder i MAF.

11


NOGLE MØDRE SKAL REJSE LANGT, NÅR DERES BØRN BLIVER RAMT AF SYGDOM Vil du støtte MAF, så vi kan hjælpe mennesker med at nå frem til hospitalet?

Netbank

CMYK COLOURS

MAF 1272

Betalingskort:

Kontonummer:

MP-nummer:

maf.dk/giv

1551 – 9581162

84744

C: 100 M: 57 Y: 0 K: 40

Giv 150 kr. SMS: “MAF” til

*

1272

C: 5 M: 100 Y: 71 K: 22 C: 0 M: 1 Y: 0 K: 51

* Skriv dit fulde navn og cpr-nummer i beskedfeltet, hvis du vil have fradrag for din gave.

Flying for Life ISSN: 2596-6634 Udkommer 4 gange om året. Oplag: 5.000 stk. Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer i 26 ulande med flytransport. C O M PA S S C R E AT I V E S T U D I O I N C 201-3228 south service rd

title: client:

b u r l i n gt o n , o n L 7 N 3 H 8

date:

www. c o m p a s s c r e a t i v e . c a

d e s i g n e r (s):

MAF LOGO 2012 - CMYK M is s io n Av ia t io n F e l l o w s hip June 2012 Ja s o n B o uw m a n

MAF Danmarks landskontor Skt. Pauls Gade 11A DK-8000 Aarhus C Tlf. 3042 9658 maf@maf.dk CVR Nr. 30026144

Generalsekretær: Peter Hedelund Redaktion: Sarah Thun Madsen Niels Kr. Sørensen Arne Puggaard Dorthe Braüner Lind Layout: Jakob Roer Askholm

Kontingent pr. år: Medlem, enkelt: 200 kr. Medlem, par: 300 kr. Forsidebillede: Betty Greene fløj MAF’s første fly i 1946 – her er hun netop ankommet til San Ramon lufthavn i Peru og flankeres af peruvianske officierer.

Tryk: Trykkeriet Friheden Tlf. 9798 1641 MAF modtager støtte fra Kulturministeriets puljer.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.