FLYING FOR LIFE 3, 2018

NR 3 | 2018

FLYING FOR LIFE MISSION AVIATION FELLOWSHIP DANMARK

Side 6 Gordons skyggeliv er slut.

Sudan Evangelical Mission hjælper børn med handicap i Sydsudan.

CMYK COLOURS C: 100 M: 57 Y: 0 K: 40 C: 5 M: 100 Y: 71 K: 22 C: 0 M: 1 Y: 0 K: 51

Side 3

Side 8

Charlotte og Thorkild Jørgensen gør status efter et år som udsendte.

Et flystyrt i Burundi for 70 år siden kunne have været enden på MAF.

Leder:

THE END? Jeg kan lige forestille mig, hvordan Jack Hemmings og Stuart King har haft det dengang i Burundi, da de mirakuløst overlevede et styrt med deres fly - ja, MAF’s første og eneste fly.

Lettede over at være i live, men uendeligt skuffede over at se et livskald smadret mod en bjergside.

Slut. The end!

Nej, tværtimod. Kaldet blev vakt til live igen.

Ulykken medførte, at flysikkerhed fik højeste prioritet i det MAF, vi kender i dag. Ulykken forandrede MAF.

”Change the Ending” Hver eneste gang vi giver et bidrag til MAF, vores kontorpersonale håndterer en booking, vores flymekanikere laver service på vores fly og vores piloter letter med kursen mod en af vores 1400 destinationer, så er det med ønsket om og muligheden for at forandre livet og tilværelsen for mennesker i nød.

Om få uger søsætter vi kampagnen ”Change the Ending”, som bedst kan oversættes med ”Omskriv slutningen”. Med kampagnen ønsker vi på de sociale medier at sætte fokus på MAF’s livsforvandlende arbejde.

Jeg vil gerne invitere dig til at udbrede kampagnen i dit netværk. Følg os på Facebook og Instagram, så kan du ”like” og dele, når kampagnen går i gang den 9. september.

Øjvind Thomasen Landssekretær for MAF Danmark

2

KONTRASTERNES LAND Charlotte og Thorkild Jørgensen har snart boet et år i Juba i Sydsydan.

En by de nu kalder deres hjem.

Skrevet af Astrid Reuss Rahbek

Sydsudans hovedstad, Juba, er møgbeskidt. Der ligger affald over det hele. Ved floden og på gaden. Ligeså er børnene, der løber rundt på gaden, beskidte. Hver lørdag deltager Thorkild i en børneklub, hvor børnene fra slumkvarteret i Juba kommer løbende for at synge, høre bibelfortællinger og få mad.

— Ja, jeg er godt nok møgbeskidt bagefter, men det er det hele værd, siger Thorkild.

Det er næsten et år siden, at Charlotte og Thorkild landede i Jubas støvede lufthavn, som egentlig bare består af nogle telte og brædder, så man ikke falder i store huller i jorden. Allerede dér var kontrasten stor.

Mellem København, hvor de kom fra, og Juba.

Og siden har kontraster været definitionen på Syd­ sudan.

De bor i et beskyttet område i et lille metalhus med en 400 meter lang mur omkring sammen med udsendte fra MAF og andre organisationer. Udenfor ligger Juba med al dens kaos, støv og affald.

Vi vil ikke være bange — Selv om vi bor småt i forhold til danske forhold, er det stadig slående, hvor rige vi er, når vi bevæger os rundt i Juba. Mange sydsudanesere spiser kun ét måltid om dagen. Det er det, de har råd til, siger Charlotte.

I juni blev der indgået våbenhvile mellem regeringen og oprørsgrupperne, som giver håb om, at den fem år lange borgerkrig kan få en ende, og der kan blive stabilitet i landet. Men forandringer sker ikke på én nat.

Thorkild tager med MAF’s fly for at møde passagererne og fortælle deres historier i ord og billeder.

— Vi hører stadig om overfald og drab rundt omkring i Juba nærmest hver dag, siger Thorkild.

Foto: LuAnne Cadd

3

Charlotte Jørgensen er lærer på Juba Christian Academy og underviser 11 børn i engelsk, håndarbejde og idræt. Foto: Thorkild Jørgensen

De fleste mennesker, som Charlotte og Thorkild møder i Juba, oplever de ikke som fjendtlige. Men fattigdom og sult kan få mennesker til at udføre desperate handlinger.

— Vi må holde fast i, at vi ikke vil være bange. Vi kan ikke leve et liv i frygt for indbrud, tyveri eller antastelser på gaden. Vi tror på, at Gud beskytter os, siger Charlotte.

Troen gennemsyrer Det bliver mange af sydsudaneserne også nødt til at klynge sig til. Troen på Gud er på mange måder mere til stede blandt mennesker her.

— Når jeg interviewer folk til historier om MAF’s arbejde, hører jeg, hvordan Gud er fuldstændig indflettet i det arbejde, de fortæller om. Mennesker her har et helt andet syn på, hvordan Gud er med dem hele tiden, siger Thorkild, der oplever mennesker som meget mere åbne om deres tro.

— Et tilfældigt møde med en af vagterne ved vores port kan udvikle sig til et helt bedemøde. Når vi kan dele evangeliet med dem, vi møder, og bede sammen, så giver det virkelig mening, at vi er her, siger Thorkild.

Hvem kan vi hjælpe?

Thorkild blev i foråret involveret i at sørge for, at nogle gadebørn kom på sygehuset og få behandling for deres sår. Sårene heler ikke og bliver bare værre af, at børnene sniffer lim for at dulme deres sult.

4

— Det var et kæmpe arbejde, som jeg jo udførte i min fritid - at finde frem til børnene, holde opsyn med deres sår, få fragtet børnene på sygehuset, registreret og overbevist dem om, at behandlingen ville gavne dem, siger Thorkild, der kunne mærke, hvordan arbejdet fuldstændig drænede ham for energi, fordi han var ene om det. Han blev nødt til at stoppe igen.

”Mange sydsudanesere spiser kun ét måltid om dagen. Det er det, som de har råd til.”

— Jeg har lavet en regel for os, for vi bliver opsøgt hele tiden med bedende hænder. De mennesker, vi kommer tæt på, de mennesker hvor vi kender deres baggrund, dem vil vi gerne hjælpe på vej med det, vi kan, siger Charlotte og begynder at fortælle om Jane og Lou, et søskendepar, som de er kommet særlig tæt på.

Faktisk har Thorkild og Charlotte betalt for, at Jane kan uddanne sig til jordemoder, og Lou har fået småjobs på MAF basen. Søskendeparret er også begyndt at komme i samme kirke som Charlotte og Thorkild.

— Med Jane og Lou handler det ligeså meget om at være sammen med dem i stedet for bare at give penge. Det kan være svært at holde snakken kørende, når kulturforskellene er så store, men så samles vi til et

Der ligger affald over alt i Juba. Desværre er affaldsdyngerne også nogle menneskers madforråd.

Jane og Lou er et søskendepar i 20’erne, som Charlotte og Thorkild kender. De har mistet deres forældre og flygtet til Juba. Jane er begyndt at læse til jordemoder og øver sig i at tage blodtryk.

Thorkild er hver lørdag med til at holde børneklub for børn i rd. slummen. Her forbereder han bibelfortælling ved sit arbejdsbo

Lederne i børneklubben købte en lørdag t-shirts og shorts til børnene, som ellers ikke har meget tøj.

godt måltid mad hjemme hos os og ser sjove videoer på YouTube eller synger lovsang sammen, fortæller Charlotte.

At slippe ud er nødvendigt Når Thorkild er på reportagerejse med MAF’s fly uden for Juba, ser han et helt andet land. Grønt og frodigt.

Charlotte derimod lever sit dagligliv i det område, hvor hendes skole ligger, og der hvor de selv bor. Mellem de to lokaliteter med få kilometers mellemrum kører hun i bus sammen med skolebørnene.

af gadebørnene, som Charlotte giver frokost til nogle hjulpet på sygehuset.

de har

Hver 12. uge kan man slippe helt ud – det er faktisk obligatorisk, at MAF’s internationale medarbejdere i Juba skal tage på et såkaldt hvile- og rekreationsophold i Kenya. Og det kan lyde som luksus med et ferieophold, men det er ganske enkelt nødvendigt, når man lever så afgrænset i sin hverdag.

rundt og bevæge os frit – tage en tur ud på landet eller i biografen, hvis vi får lyst. Det er virkelig frihed! siger Charlotte.

— Jeg tror ikke, at vi ville kunne klare vores lidt indelukkede hverdag, hvis ikke vi havde denne mulighed for at komme væk engang imellem. I Nairobi kan vi gå

— Men efter en uge i Kenya begynder jeg faktisk at glæde mig til at komme hjem igen. Hjem til Juba, siger Thorkild.

5

UD AF HYTTENS SKYGGE I et land med mange mennesker i sårbare situationer er børn født med et handicap måske de mest udsatte. MAF’s partner Sudan Evangelical Mission arbejder på, at børnene får genoptræning, hjælpemidler og adgang til skole.

Tekst og fotos af Thorkild Jørgensen Oversat af Niels Kristian Grove Sørensen

— Den største forhindring for børn med handicap i Sydsudan er det lokale samfund. Familien holder dem ofte skjult for at undgå hån og spot. De har ingen til at hjælpe dem frem i livet,” siger Jacob Danger Brown, som er rehabiliteringsmedarbejder for Sudan Evangelical Mission (SEM) i Mundriområdet, vest for hovedstaden Juba.

komme i skole. Jacob og kollegaen Simon Sallah Clement går derfor praktisk talt fra dør til dør for at finde børn med handicap i deres hjem. De undersøger børnene og vurderer, hvilken behandling og hvilke hjælpemidler, de har brug for.

— Men allerførst må vi have familien og fællesskabet i landsbyen med på at gøre noget for barnet, siger han.

Børnene lever deres liv i familiens hytter – uden at Gennem undervisning lærer SEM familierne og landsbyerne, at børn med handicap også skal have mulighed for et liv med frihed og skolegang.

Samtidig får skolelærerne tilbudt hjælp til at forstå principperne for undervisning af børn med indlæringsvanskeligheder. SEM tilbyder også tilpasning af skolens bygninger, så adgangen til klasselokaler og toiletter er lettere for børn med handicap. SEM kommer derefter jævnligt forbi for at se, hvordan det går med barnet og med lærernes og kammeraternes indstilling til barnet.

— Hvis vi ser, at barnet er gemt hen i det fjerneste hjørne af klasselokalet, tager vi det op med lærere og kammerater. Et barn har behov for at blive accepteret og værdsat som et ligeværdigt menneske efter at have været behandlet med ringeagt tidligere i livet, siger Jacob.

I maj måned fløj leder for SEM’s økonomi David Nimaya (th.) med Simon Sallah Clement, fra Juba til Mundri for at tilse det arbejde, som SEM udfører i området.

6

Mød tre af de børn, der er kommet ud af hyttens skygge med SEM’s hjælp.

Vaida James

Vaida James fik som toårig malaria. Høj feber gav hende kramper, der skadede hendes ben.

Hun var 12 år, da Jacob Brown fandt frem til hende i 2014, og hun havde aldrig gået i skole.

SEM skaffede hende krykker, og efter en del træning begyndte hun at gå. Hun blev endda i stand til at gå to kilometer til skole, men det tog hende mindst en time og var meget smertefuldt.

Vaida blev undersøgt igen, og det blev besluttet at give hende en trehjulet cykel. I dag kan hun, 16 år gammel, komme hen, hvor hun vil ved hjælp af sin cykel og sine krykker.

Cicilia Charles Da Cicilia Charles blev født, var hun meget svag.

Knoglerne i hendes rygsøjle kunne ikke holde til meget, rygmarven var opsvulmet.

Jacob begyndte at arbejde med hende, da hun var 6 måneder gammel. Hun blev indlagt på Lui Hospital, 25 km væk, og blev opereret i ryggen. Derefter sørgede Jacob for fysioterapi, så Cicilia kunne træne i at sidde.

Efter godt et år er næste skridt at opøve hende i at gribe fat i ting.

Gordon Alison Gordon Alison blev født sund og rask, men efter to år svulmede det øverste af hans ryg og skulder op. ­Hævelsen løftede hans venstre arm næsten vandret ud fra kroppen.

For et halvt år siden sendte SEM ham til Kampala Corsu Hospital i Uganda. Her var der læger, som kunne fjerne den knude, som var årsag til hævelsen.

Nu kan Gordon bruge sin arm, og er en stærk dreng på 10 år. Han kan ovenikøbet stå på hænder! Kun et ar på ryggen afslører, at han har fejlet noget.

”Den største forhindring for handicappede børn i Sydsudan er det lokale samfund. Familien holder børnene skjult for at undgå hån og spot.”

Jacob Danger Brown, rehabiliteringsmedarbejder, Sudan Evangelical Mission.

7

300 2 LBS

THE PATHFINDER MØDER SIT ENDELIGT Historien om MAF kunne meget vel være endt en julidag i 1918 ved foden af Burundis bjerge.

Skrevet af Astrid Reuss Rahbek Fotos af Stuart King og Jack Hemmings

t fee 100

Området blev på fransk kaldt ”det fortabte hjørne” i det daværende Fransk Ækvatorialafrika. Der var langt mellem missionsstationerne, som Jack Hemmings og Stuart King, to af MAF’s stiftere, besøgte. Missionærernes bosættelser lå ensomt og spredt ud over det øde landskab. Hvert sted blev de europæiske missionerer lykkelige for at få besøg. De snakkede og snakkede – det var længe siden, at de havde haft mulighed for at

tale med mennesker, der talte samme sprog, som dem.

Det slå dem, hvor isoleret missionærerne var.

Jack og Stuarts lille fly, the Pathfinder (stifinderen), havde på trods af sit navn svært ved at finde vej og at håndtere store højder og høje temperaturer. Flyet steg ikke hurtigt nok, så ved de korte og primitive startbaner kunne flyet knap nok nå at komme fri af trætoppe-

ALTITUDE

DET FØRSTE TAKE-OFF

8

I år er det 70 år siden, at MAF’s pionerer Stuart King og Jack Hemmings for første gang satte kursen mod Afrika. Dette er tredje del af fortællingen om, hvordan MAF’s første flyekspedition fandt sted.

1 50 0

(

40

40

50

250 200 30 250 300 200 150 1 5 0 100 LBS 0 20 100 50 10 10 GALS 0 (STD DA Y)

øverst: The Pathfinder efter ulykken på bjergsiden i Burundi.

midterst: Skræmmebilledet af transport i Afrika: Tvivlsom færgefart over floder.

nederst: Fly kom sjældent til de afsiddesliggende missionsstationer.

Derfor samlede der sig ofte mange mennesker om the Pathfinder for at få en fremvisning.

ne i enden af banen. The Pathfinders motorer var for svage. Den svaghed blev flyets endeligt.

Vinden ud af ingenting Jack og Stuart ville frem til Nairobi, inden det blev mørkt. Rejsen gennem Fransk Ækvatorialafrika og Rwanda havde været opslidende, og nu havde de brug for at komme hjem, så de kunne begynde at forberede den næste og sidste del af deres flyekspedition – det nordlige Tanganyika (i dag en del af Tanzania).

Der var ikke en sky på himlen. Foran dem lå Burundis bjerge – det sidste højdedrag inden de kunne tage det lange stræk til Nairobi.

Men the Pathfinder mister højde. Uden grund kæmper maskinen med at holde højden. Og bjergkammen ser høj og ufremkommelig ud.

Faldvinde trækker flyet nedad. En bananpalme får fat i vingen og brækker spidsen af den.

The Pathfinders propeller splintres op af bjergsiden. Vingerne knækker af.

Jack og Stuart stod der og kiggede på flyet, smadret op af bjergsiden. De nåede mirakuløst at komme ud. Men de var ikke lettede. De havde mistet flyet, som en stor del af MAF’s penge var investeret i, og som var hele grundlaget for at begynde en flyvetjeneste. Der kunne gå brand i det hvert øjeblik. Den samme tanke må have gået igennem deres hoveder.

— Ville det smadrede fly blive slutningen på historien om MAF? 9

EN VELKOMST DER VAR EN PREMIERMINISTER VÆRDIG Da Kenneth Pedersen for nylig fløj en schweizisk advokat til Betroka i det sydlige Madagaskar, fik flyet en usædvanlig velkomst. Ved landingsbanen stod flere rækker af soldater klar i deres fineste uniform med hvide handsker og rifler over skuldrene. Efter de havde gjort honnør for Kenneth og hans passager, så soldaterne dog en smule skuffede ud. De havde troet, at Madagaskars premierminister var med flyet.

Kenneth fik at vide, at han hurtigt skulle fjerne sit fly, så landingsbanen var klar, når den rigtige premierminister landede lige om lidt!

Schweizeren, som Kenneth fløj med, skulle tilse bygningen af en dæmning, der skulle lave et stort reservoir. I området vil han etablere rismarker på 1200 hektar, hvor de lokale farmere kan vande markerne med vand fra reservoiret.

FARVEL TIL FLIGHT MISSION, GODDAG TIL FLYING FOR LIFE I over et halvt år har vi arbejdet på et nyt layout til MAF’s blad. Nogle af ændringerne er kommet gradvist, mens andre først er indført med det nummer, du nu sidder med.

Har du ris eller ros eller kommentarer til indhold og/ eller layout, så send os endelig en mail på maf@maf.dk.

FLYIN FOR G FLYING LIFE FOR LIFFLYIN FE OR L G IFE FLY FO ING RL IFE

Bladets nye titel ”FLYING FOR LIFE” (Flyver for livet) blev drøftet på et bestyrelsesmøde, og vi synes, at navnet i højere grad illustrerer kernen i MAF’s arbejde. Samtidig var det vigtigt for os med den engelske titel at fastholde vores internationale arbejde og tilhørsforhold.

MISS ION AVIA TION FELL OWS HIP D ANM ARK

Fra ”formandsord” til ”leder” Tak til Arne Puggaard, som i sit formandsord de sidste mange år har givet os meget at reflektere over i relation til MAF’s arbejde. Med titelskiftet vil det fremover være landssekretær Øjvind Thomasen, som skriver lederen.

ARK MISS ION AVIA TION FELL OWS HIP D ANM ARK

MIS SIO NA VIA TIO NF ELL OW SH IP D AN MA RK

CMYK COLO URS C: 100 M: 57 Y: 0 K: C: 5 M: 40 100 Y: 71 K: C: 0 M: 22 1 Y: 0 K: 51

CMYK COLOUR

Et af de ramt Side af de mest isole t værs re 4 te jord de samfu nd skælv i 100 år

S

C: 100 M: 57 Y: 0 K: 40 C: 5 M: 100 Y: 71 K: 22 C: 0 M: 1 Y: 0 K: 51

S

COM

Et af de ide 4 mesS rt fje t id isole ramHt ve rde m af de t væinrsuttestar e re2de samfund joterd r elsk land lerælv i er et 100 år MAF fly

CMYK COLO URS

PA S

S CR E AT IVE 201-32 ST 28 south U D I O I N C burling service ton, rd www.c on L7N ompass 3H8 creativ e.ca

titl

clie des

ign

dat

e:

nt:

e: e r (s):

C: 100 MAF

M: 57

Y: 0 K: 40

LOGO C: 5 M: 2012 Mission 100 Y: - CMYK Aviatio 71 K: Fellow 2012 C: 0 nM: 1 Y: ship 0 K: 51 Bouwm an

June

Jason

Land

22

10

Hvert fje rde CMY K COL OUR C: 100 C O M PA

C: 5 C: 0

SS CR E AT

IVE ST UDIO 201-3228 INC south service b

t

lander

S

M: 57 Y: 0 M: 100 K: 40 Y: 71 K: 22 Y: 0

M: 1

Sid minut sta e 2 rte r eller et MAF fly

Side 8

Histor kortet isk følget on: vækk es til live

Et af d

e ra Sidem8t af det væmest isolere Side 4 de rs

Historisk følgeton Landkort : et vække s til live

| 2018

NR 3 | 20 18

MISSIO N AVIA TION FE LLOWSH IP DANM

Formålet med bladet har dog ikke ændret sig. Gennem et varieret udvalg af artikler vil vi sætte lys på MAF’s arbejde rundt om i verden med at nå ud til mennesker, som bor i nogle af verdens mest isolerede egne. Særligt vil vi have fokus på de områder, hvor vi har danske udsendte involveret i MAF’s arbejde.

NR 3

samfu te jord nd skælv i

NR 3

| 2018

NR

3

3|

Når piloten ikke vender hj em

Vi har vinter i Madagaskar, som byder på mange fantastis k flotte morgener med lysende blå og klar himmel. Den ne morgen er ingen undtagels e, og piloten tager mod landingsbanen lidt i syv for at sætte kurs mod dagens des tinationer. Pludselig lukker tågen til, og tårnet kal der op. Sigtbarheden er for dårlig til at flyve. Piloten må pænt tage tilbage til han garen, og det bliver nogle kolde timer med venten i tågen, indtil solen har brændt sig igennem de mange skylag . Ved nitiden letter flyet med en klar blå himmel i sig te.

Turen mod byen Maroantsetra går fint, men skyerne lukker til igen – og efter landing åbnes himmelens sluser og kraftig regn sætter ige n en stopper for flyvninge Madagaskar byder på så meg n. et – tørketid i højlandet, men stadig rigeligt med regn i østlige områder af øen, hvo r regnskoven stadig domine rer.

Tandbørsten med i flyet Piloten får derfor mulighed for en frokostpause sammen med de passagerer, der nu også venter på at komme med videre. Passagererne er den ne gang nogle medarbejdere fra en organisation, der arb ejder for at bevare den meg et særlige natur, der er her på øen. De fortæller, at det vigtigste er at lære lokalb efolkningen, hvordan man kan leve af naturen uden at ødelægge den. Det er klart, at sultne maver gør, hvad de kan for at overleve – så er klimaforandringer og tru ede dyrearter mindre vigtige faktorer. En spændende frokost, som endnu engang har givet piloten ny indsig udviklingsarbejdets mange t i facetter.

Frokosten trækker ud – reg nen fortsætter, og piloten må konkludere, at de ikke kom mer videre i dag. Heldigvis er der et fornuftigt hotel i den lille by, og piloten har tandbørsten med i tasken.

Hul i skyerne Derhjemme venter familien, og det er altid lidt tomt, når far ikke kommer hjem. Der serveres varm kakao efter aftensmaden, og når børnen e er trukket i nattøj putter alle fire i mor og fars sen vi g – og læser godnathistorier under dynen. Det er ok, at far ikke altid kommer hjem om aftenen – men også dejlig t, at det ikke sker så tit.

Tidligt næste morgen lykkes det at komme i luften. Både pilot og passag erer er ivrige for at komme afsted. Meeen skyern e ligger stadig drilsk omkring destinatione n, og efter knap en time i luften over landin gsbanen begynder brændstofudregningerne at trænge sig på – nu skal de ned eller flyve vid ere til en alternativ destination. Pludselig kommer der et hul i skylaget over landingsbane n. Det var en lettet pilot, der landede den mor gen i Sambava.

201

8

Kærlig hilsen Familien Pedersen Familien Pedersen er udsendt af MAF Danmark til Madagaskar, hvor Kenneth Pede rsen er MAF-pilot.

Charlotte og Kenn eth Pedersen med deres tre børn: Zander, Willi am og Sophia.

11

VIL DU HOLDE OS PÅ VINGERNE? Dit bidrag går blandt andet til, at MAF kan flyve hjælpemidler og fysioterapeuter til børn i Sydsudan.

Netbank

CMYK COLOURS

MAF 1272

Website:

Kontonummer:

MP-nummer:

maf.dk/giv

1551 – 9581162

84744

Giv 150 kr.

SMS: “MAF” til

1272

C: 100 M: 57 Y: 0 K: 40 C: 5 M: 100 Y: 71 K: 22 C: 0 M: 1 Y: 0 K: 51

* Skriv dit fulde navn og cpr-nummer i beskedfeltet, hvis du vil have fradrag for din gave.

Flying for Life ISSN: 2596-6634 Udkommer 4 gange om året.

Oplag: 5.000 stk.

Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer i 27 ulande med flytransport.

C O M PA S S C R E AT I V E S T U D I O I N C

title:

201-3228 south service rd

client:

b u r l i n gt o n , o n L 7 N 3 H 8

date:

www. c o m p a s s c r e a t i v e . c a

d e s i g n e r (s):

MAF LOGO 2012 - CMYK M is s io n Av ia t io n F e l l o w s hip June 2012 Ja s o n B o uw m a n

MAF Danmarks landskontor Søparken 2 DK-9440 Aabybro Tlf. 3042 9658 maf@maf.dk CVR Nr. 30026144

Landssekretær: Øjvind Thomasen Kontingent pr. år: Medlem, enkelt: 200 kr.

Medlem, par: 300 kr.

Netbank: Danske Bank Reg.nr. 1551 Konto nr. 9581162

Hjemmeside: www.maf.dk Redaktion: Astrid Reuss Rahbek Niels Kr. Sørensen Arne Puggaard Dorthe Braüner Lind Layout: Jakob Roer Askholm

Tryk: Trykkeriet Friheden Tlf. 9798 1641 Forsidebillede: Kun et ar på ryggen afslører, at Gordon Alison for et halvt år siden ikke kunne bruge sin arm.

Foto: Thorkild Jørgensen