NR 4 | 2018
FLYING FOR LIFE MISSION AVIATION FELLOWSHIP DANMARK
Side 4 Jordskælvet i Indonesien splittede familier og byer ad. MAF og partnere rykkede ind for at samle stumperne. CMYK COLOURS C: 100 M: 57 Y: 0 K: 40 C: 5 M: 100 Y: 71 K: 22 C: 0 M: 1 Y: 0 K: 51
Side 6
Side 8
Danske ingeniører passer på vandressourcerne i Sydsudan.
MAF’s første flyrejse for 70 år siden gav skuffende resultater.
Leder:
DET HELE MENNESKE Når nogle spørger mig ”Hvem er det egentlig, MAF hjælper?”, så kan jeg godt stoppe op og spekulere lidt. Jeg har jo mange eksempler. Også her i bladet. For eksempel Ole Stokholm Jepsen fra virksomheden NIRAS, som i Sydsudan arbejder på en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne i Torit og Kapoetha.
MAF og Sam Tsapwe bragte masser af mad til julefesten.
Eller Sam Tsapwe fra Uganda, som vi flyver ud til Ssese-øerne i Victoriasøen for at hjælpe og støtte nogle små kristne kirker med julefejringen. Eller en række forskellige nødhjælpsorganisationer som stod i kø med nødhjælp efter jordskælvet på øen Sulawesi og ventede på, at MAF i Indonesien og partneren HELIVIDA kunne flyve hjælpen ud.
Det er sjældent, at kirkerne på tværs af øerne mødes. Det er for dyrt at rejse fra ø til ø. Derfor lever de enkelte kirker meget isoleret fra hinanden.
Er det så dem, vi hjælper? Ole, Sam og nødhjælpsorganisationerne eller…? Vi ønsker at hjælpe de mange mennesker, der bor afskåret fra andre muligheder for at få hjælp. Når vi gør det sammen med disse fantastiske mennesker og organisationer og bruger hinanden som redskaber, så får vi en unik mulighed for at hjælpe ”det hele menneske” med både fysiske og åndelige behov. Tak for din indsats - uden dig var intet af dette muligt for os. Og tak til Gud for hans velsignelse af din støtte til MAF’s arbejde.
Normalt mødes kristne her på øerne mest til triste anledninger som begravelser. Så det var ren fryd at mødes og kunne fejre noget – nemlig Jesu fødselsdag.
Øjvind Thomasen Landssekretær for MAF Danmark
2
– Jeg oplever, at mennesker her mister håbet. De mister meningen med at leve. Jeg ved, at der er håb i Jesus, og det ønsker jeg at dele, fortæller Sam Tsapwe om sit forhold til Ssese-øerne.
MAF FLØJ JULEN FREM Sidste jul sørgede MAF for en kæmpe julefest på Ssese-øerne i Victoriasøen. Skrevet af Astrid Reuss Rahbek Fotos af Mark og Kelly Hewes
Ssese-øerne ligger kun 55 kilometer fra Ugandas internationale lufthavn i Entebbe ved Victoriasøens bred. Alligevel lever øens beboere ekstremt isoleret fra fastlandet. – Fastlandet ligger jo tæt på, men der kommer næsten aldrig nogen herover. Samtidig er det dyrt for indbyggerne på øerne at sejle til fastlandet, siger Sam Tsapwe. Sam Tsapwe har tidligere arbejdet for MAF, men er i dag fuldstændig dedikeret til at støtte de lokale kirker på Ssese-øerne samt andre afsidesliggende egne i Uganda og Sudan. Normalt rejser han rundt for at vise den såkaldte ”Jesus-film” i forskellige landsbyer. Men i julen 2017 handlede det om at skabe en kæmpe julefest for de spredte små kirker, der ligger på øerne. De var alle sat i stævne på Buyange-øen.
– Det var en stor oplevelse at være med til julefejringen. Masser af optræden, dans, musik og bøn, siger MAF-pilot Martin Zimmerman. Normalt ser MAF-piloterne i Uganda ikke meget til de samfund, de flyver ud til. Mange gange handler det blot om at sætte folk af og samle folk op. Derfor var det helt særligt for Martin Zimmerman at se det arbejde, som Sam Tsapwe er involveret i. Det er sjældent, at indbyggerne på de forskellige øer har mulighed for at mødes. Det er simpelthen for dyrt for dem at sejle mellem øerne på grund af priserne på brændstof. – Oftest mødes de kristne her til triste arrangementer som fx begravelser, så det har stor betydning at kunne mødes om en begivenhed, der rent faktisk spreder glæde, siger Sam Tsapwe.
Et fly læsset med jul Og man må sige, at Jesu fødsel spredte glæde. Festen varede fra klokken 16 om eftermiddagen til klokken 9 næste morgen.
KENYA
Med MAF-flyet var 80 kg ris, 20 kg oksekød, grøntsager og krydderier til at lave julemiddag for mere end 150 mennesker.
UGANDA
SSESE-ØERNE · Ssese-øerne er en gruppe af 84 småøer, som ligger i Victoriasøen, der strækker sig ind i tre lande: Uganda, Kenya og Tanzania. · Der bor omkring 35.000 mennesker på øerne. · Det primære erhverv er fiskeri – landbrug er svært, da øens aber ofte når at spise afgrøderne inden høst. · Øerne er derfor afhængige af import af fødevarer fra fastlandet. · Det tager blot 18 minutter at flyve fra Kampala til Bukasa-øen, hvor øernes eneste landingsbane ligger. · Med båd kan det tage op imod otte timer at nå ud til øerne.
Ssese-øerne
Victoriasøen
TANZANIA
3
BJERGENE VÆLTEDE OG HUSENE SMULDREDE MAF-medarbejder Alfa Kawengian var kaldt til den indonesiske ø Sulawesi i kølvandet på jordskælvskatastrofen sidst i september. Samtidig forsøgte han at finde sin svigerfar i ruinerne. Skrevet af LuAnne Cadd, oversat og redigeret af Astrid Reuss Rahbek Fotos af LuAnne Cadd og Evrin Pratama
Fredag sidst på eftermiddagen sagde Maryam og hendes mand, Lauren, farvel til nogle gæster. Senere skulle de til en aftengudstjeneste i deres kirke, og Lauren besluttede sig for at tage en kort lur, mens Maryam gik i den lille butik, som lå nabo til deres hus. Da hun gik tilbage mod huset, begyndte jorden at skælve og ryste. I døråbningen råbte hun til sin mand: – Kom ud! Det er et jordskælv. Kom ud! Naboerne råbte til hende, at hun skulle se at komme væk. Og da hun råbte på ham igen, begyndte taget på deres hus at styrte sammen. Pludselig slugte jorden husets fundament. Taget og væggene faldt sammen om Maryam. Operationsmanager Alfa Kawengian fortæller om sine svigerforældre, mens han og kollegaen Evrin Pratrama går rundt i svigerforældrenes nabolag i storbyen Palu. Alt ligger i store dynger - murbrokker, tage, biler. Militæret har sat checkpoints op, kun familiemedlemmer får lov til at komme ind i området. Bulldozere graver døde fri. Lugten bekræfter, at ingen kan være i live i bunkerne her i Palu. Men det er kun et par dage siden, at råbene inde fra de kollapsede bygninger hørte op. Alfa er indkaldt fra MAF i Papua til at hjælpe med at koordinere nødhjælpsflyvninger fra Palu og til resten af Sulawesi.
mennesker, som søgte efter en mulighed for at komme væk fra øen. MAF fløj blandt andre kostskoleelever, der var mødt op i hangaren, hjem til deres landsbyer.
Hovedvejen begravet i mudder Men det var ikke kun Palu, som var kaos. Hovedvejen ud fra Palu var begravet i mudder, og da MAF begyndte at flyve, havde de små landsbysamfund rundt på øen ventet i over 10 dage på mad, medicin og nødhjælpsarbejdere. – Hele bjergsider væltede ned over vejen. Man prøvede at grave vejen fri, men lige så snart bulldozeren flyttede jorden, skælvede undergrunden igen, eller det begyndte at regne, så det hele flød ned igen, fortæller leder af MAF’s katastrofeindsats i Indonesien, Rick Emenaker. MAF og partneren HELIVIDA har derfor haft travlt. Både privatpersoner og organisationer mødte op i hangaren med nødhjælp, som de ønskede at få ud til landsbyerne rundt på øen. – Mennesker kom slæbende med 200 eller 500 kg ris og spurgte, om vi kunne levere det. Der var ingen andre, der kunne. Så gav de os koordinaterne, og vi fløj det ud, siger Rick Emenaker. Desuden har flere læger brugt MAF og HELIVIDA’s helikopter til at komme ud til landsbyerne for at hjælpe syge og tilskadekomne.
– Lige meget hvordan jeg dør Da MAF’s fly ankom til Palu, var lufthavnen et kaos af
4
Maryam kan slet ikke huske, hvordan hun lykkedes
Alfa Kawengian hjælper en kvinde med et brækket ben op i helikopteren. Hun har ventet 10 dage på at få hjælp.
Alfa Kawengians svigerforældre boede i det område af Palu, som blev hårdest ramt af jordskælvet.
med at klatre ud af den smuldrende bygning. Men hun husker en elmast og en strømledning, som hun rakte ud efter med den viden, at det kunne være højspænding. Hun tænkte, at det kunne være lige meget, hvordan hun døde. Strømforsyningen var afbrudt. En nabos hånd rakte ud efter Maryam og trak hende resten af vejen op fra murbrokkerne.
– Efter jeg så resterne af deres nabolag, kan jeg slet ikke forstå, at Maryam stadig er i live, siger Alfa. Midt i alle murbrokkerne har han fundet et rødt og hvidt stykke stof, som ligner Maryam og Laurens sengetæppe. Otte dage efter jordskælvet fandt man liget af Lauren. Han lå i en pøl vand, som om han sov. Familien begravede ham, og Alfa satte et lille kors på hans grav.
KATASTROFEN PÅ SULAWESI · 28. september ramte et kraftigt jordskælv med en styrke på 7,5 på Richterskalaen øen Sulawesi i Indonesien. · Efterfølgende skyllede en tsunami ind over hovedbyen Palu med 335.000 indbyggere.
Sulawesi
· Over 2000 mennesker mistede livet i katastrofen, og 211.000 mennesker er fordrevne fra deres hjem. Over 1000 mennesker er stadig savnet. · MAF sendte et fly fra Kalimantan og mandskab fra Papua til Sulawesi. · I samarbejde med helikopterorganisationen HELIVIDA har MAF gennemført over 230 flyvninger til 53 områder, som mudderskred efter jordskælvet har isoleret. Det primære har været at fragte akut nødhjælp som mad og medicin og lægeteams ud til landsbyerne. · MAF trak sig ud af Sulawesi i midten af november. Først da var vejene ved at åbne igen.
INDONESIEN
AUSTRALIEN
5
– Afhængig af vejenes tilstand tager det os 3-4 timer at køre strækningen mellem de to projekter i Torit og Kapoeta, men for tiden kører vi slet ikke. Risikoen for at blive overfaldet på vejen er alt for høj, siger Ole Stokholm Jepsen fra NIRAS.
VAND TIL HELE FOLKET Det danske ingeniørfirma NIRAS har påtaget sig opgaven at passe på de knappe vandressourcer i det sydøstlige Sydsudan. Tekst og fotos: Thorkild Jørgensen
Fra Imatongbjerget i det sydøstlige Sydsudan løber regnvand ned i Kennetidalen og strømmer mod nord ud i et vidtstrakt område med vandløb og vådområder. Dalen fungerer som hele området Torits vandressource. Opsamling af drikkevand, bilvask og vanding af dyr foregår fra samme kilde. På grund af træfældning til tømmer og brændsel, skovbrande, opdyrkning og fremstilling af trækul forsvinder skoven i området. Det medfører, at kraftige regnskyl giver oversvømmelser, mindre nedsivning, erosion og tilmudring af vandløbene. I sidste ende forringes adgangen til vandet i dalen og udnyttelsen af jorden til dyrkning.
arbejder for en mere bæredygtig udnyttelse af vandet, så der sikres en stabil vandforsyning til lokalbefolkningen og til afgrøder, kvæg og fiskebrug. NIRAS’ fokus har været at gøre lokalbefolkningen opmærksom på sammenhængen mellem træfældning og vandressourcerne. Man diskuterer muligheder for at udnytte vandet uden at forurene det eller overforbruge det. Befolkningen oplæres i at forbedre fiskemetoder og i alternative metoder til dyrkning af bakkelandet, så erosion og aflejringer af mudder mindskes. Trækulsbrændingen forsøges reduceret, og der oprettes særlige områder til dyrkning af træ til brændsel.
Opsamling af vand under jorden Det er en af de problemstillinger, som det danske ingeniørfirma NIRAS forsøger at finde en løsning på. De
6
Den vandrige Kennetidal står i stor modsætning til området Kapoeta, hvor vandløbene udtørrer i løbet af
øverst: Håndpumpe installeret af Niras til at pumpe drikkevand. Lokalbefolkningen er selv ansvarlige for at vedligeholde pumperne, og her har de har bygget et hegn for at forhindre kvæg i at komme ind til pumpen.
midterst: Floden i Kennetidalen har mange funktioner både drikkevandsressource og bilvaskeri.
nederst: Niras arbejder på, at brugen af vandet bliver splittet op. Fx bygges der et bilvaskeri ved siden af floden i Kennetidalen, hvor vandet pumpes op til vaskeriet i stedet for, at bilerne køres direkte ned i floden.
året. Her har fremskaffelse af vand været NIRAS’ store indsats. Det er sket ved etablering af dybe vandboringer og opsamling af regnvand i underjordiske damme. Opdæmmet vand kan i tørre perioder bruges til vanding af husdyr, overrisling af jordbrug og til drikkevand. – Der er næsten ingen fordampning. Vandet bliver filtreret gennem sandet og bliver på den måde rent. Ved at pumpe vandet ind i trug til dyrene, forbliver vandet rent, fordi dyr og mennesker ikke drikker af den samme vandkilde, siger Ole Stokholm Jepsen, NIRAS’s teamleder i Sydsudan.
At overflødiggøre sig selv Inden NIRAS borer efter vand, etableres der et ”vandforvaltningsudvalg” i det lokalsamfund, som kan få gavn af boringen. Niras hjælper udvalget med at lave regler om fordeling af vandkvoter og ansvar. Reglerne skal sikre, at lokalsamfundet vedligeholder og reparerer boringer og vandpumper, når de bliver overdraget til dem. – Der er organisationer nok i Sydsudan, som bare uddeler penge, mad og medicin – og det er der bestemt brug for! Men når det fortsætter på den måde, uden at mennesker skal yde noget til gengæld, skaber det en usund afhængighed. Befolkningen har brug for støtte, men det er bedst at lære dem at klare sig uden os, siger Ole Stokholm Jepsen. Det omtalte projekt er et nationalt pilotprojekt, finansieret af den hollandske stat og udført af det danske firma NIRAS i samarbejde med regeringen i Sydsudan. NIRAS’ engagement løber et år endnu, hvorefter det bliver givet videre til lokale hænder. 7
00 2 LBS
1 50
HVIS GUD KALDER BØR VI GØRE DET MAF’s pionerers ekspeditionsrejse var ved at være til ende, og den satte spørgsmålstegn med MAF’s eksistensberettigelse. Skrevet af Astrid Reuss Rahbek Fotos af Stuart King og Jack Hemmings
Med MAF’s eneste fly smadret op på en bjergside i Burundis bjerge var det svært for Stuart King og Jack Hemmings at se, hvordan MAF som organisation kunne fortsætte. Flyet var kernen i deres arbejde.
t fee 100
Slukørede måtte Stuart og Jack finde ud af, hvordan de kom tilbage til Kenya, som havde været basen for deres fem måneder lange flyekspedition. De 1.600 kilometer til Nairobi blev tilbagelagt med båd, langsomt tog og en række dårligt kørende varevogne. Rejsen på landjorden blev dobbelt så lang, som den ville have været i luften.
– På en eller anden måde tror jeg, at Gud gav os styrALTITUDE ken til at acceptere, hvad der var sket og arbejde videre, siger Stuart King i dag, når han ser tilbage. Resten af ekspeditionsturen foregik i bil. Pionerparret manglede stadig undersøgelser i det nordlige Tanganyika (i dag Tanzania). Men ligesom i mange andre møder med missionærer var der heller ikke her et stort behov for at flyve, når missionærerne skulle rejse rundt.
at holde et fly i luften, kunne det ikke svare sig i forhold til den tid, som missionærerne brugte på at køre. Særligt i det daværende Belgisk Congo hvor kolonimagten havde anlagt veje, der blev omhyggeligt vedligeholdt, ville mange missionærer hellere rejse i deres egen bil eller lastbil. Så havde de den til at komme rundt i lokalområdet der, hvor de kom hen. Da Stuart og Jack vendte tilbage til England i november 1948, fik de en lunken modtagelse på MAF’s hovedkontor. Ja, MAF’s grundlægger Murray Kendon var ligefrem chokeret over ekspeditionens konklusioner. Den viste jo, at missionærer i Afrika ikke havde brug for muligheden for at flyve.
Ét land havde brug for fly Men ét sted havde Stuart og Jack oplevet det ekstremt vanskeligt at komme rundt med andet end fly. I Sudan. Her var der enorme strækninger uden egentlige veje, men blot stier som var ufremkommelige i flere måneder om året. Missionærernes rejser var langsommelige med båd, kano, æsel eller muldyr. Her levede grundlæggernes forestillinger om missionærlivet op til virkeligheden.
Gode veje Stuart og Jack havde i alt besøgt 80 steder, hvor missionærer boede, i syv forskellige lande. Mange steder kunne en flyvetjeneste ikke betale sig. Hvis man regnede på, hvor mange timer og ressourcer det ville tage
Et møde med rådet bag MAF skulle afgøre, om Stuart og Jack måtte tage af sted igen. De havde jo allerede ødelagt et fly og fundet ud af, at behovet for MAF’s fly-
DET FØRSTE TAKE-OFF 8
I år er det 70 år siden, at MAF’s pionerer Stuart King og Jack Hemmings for første gang satte kursen mod Afrika. Dette er fjerde og sidste del af fortællingen om, hvordan MAF’s første flyekspedition fandt sted.
0
(
250 200 30 250 300 200 150 150 100 LBS 0 20 100 50 10 10 GALS 0 (STD DA Y)
øverst: Stuart King og Jack Hemmings købte det robuste fly Model de Havilland Rapide til at begynde MAF’s flyvetjeneste i Sudan. Flyet havde været brugt under Anden Verdenskrig.
midterst: Undersøgelsen af missionærernes behov i det nuværende Tanzania blev gjort i bil. Her oplevede Stuart King og Jack Hemmings alle ulemperne ved at rejse med bil. Alligevel var ikke mange missionærer i området interesseret i at rejse med fly.
nederst: Stuart King og Jack Hemmings undersøger muligheden for at anlægge en landingsbane i det nuværende Tanzania.
vetjeneste ikke var så stort. Men formanden for rådet afgjorde MAF’s fremtid med ordene: – Jeg synes, at hvis disse to unge mænd føler, Gud kalder dem til at rejse til Sudan, så bør vi lade dem gøre det. Med forsikringspengene for det ødelagt fly kunne Stuart og Jack købe et nyt og stærkere. Med det fly grundlagde de MAF’s første flybase i Sudan i 1950.
VIL DU LÆSE MERE OM MAF’S HISTORIE? Denne serie i ”Flying for Life” har fokuseret på MAF’s første år. Stuart King har samlet sine erindringer om sit livslange engagement i MAF i bogen ”Håbet Har Vinger”. Bogen kan købes ved henvendelse til landskontoret på maf@maf.dk eller på 3042 9658.
9
I KATASTROFER STÅR ALLE SAMMEN Det er ikke kun Indonesien, der er blevet ramt af naturkatastrofe. Den filippinske ø Luzon blev i september ramt af en tyfon. Tre medarbejdere fra MAF’s katastrofeteam rejste til øen for at hjælpe organisationerne
Ethnos360 og Medair med at udbringe nødhjælp med helikopter. På Luzon var der brug for alle mand til at pakke ris og presenninger til mere end 400 familier, som havde mistet deres afgrøder og huse i tyfonen.
KENNETH PÅ LYNVISIT I DANMARK Kenneth Pedersen, MAF Danmarks pilot i Madagaskar, var i begyndelsen af oktober på et kort besøg i Danmark for at få forny sin lægeattest og sit flycertifikat. Hvert år skal en læge godkende, at Kenneth som pilot helbredsmæssigt må flyve, og desuden skal hans teoretiske og praktiske flyvefærdigheder testes. Udover det skulle Kenneth også til England for at deltage i et sikkerhedskursus. Han skal nemlig være sikkerhedsmanager på basen i Madagaskars hovedstad, Antananarivo. Det betyder, at Kenneth får det overordnede ansvar for sikkerhed på arbejdspladsen, og når MAF’s medarbejdere er ude og flyve.
VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE I 2019 Sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag den 23. marts 2019, hvor MAF Danmark indkalder til årsmøde. Dagen begynder med generalforsamling, og efterfølgende vil Dianna Gibney, international kommunikationsmedarbejder i MAF USA, holde foredrag. Årsmødet afholdes i Kirkehuset, Kirkegade 11, 6880 Tarm. Mere information vil følge i næste udgave af ”Flying for Life” og på nyhedsmail. 10
Tak Gud for Abraham De seneste måneder har jeg haft mulighed for at besøge og prædike i flere forskellige kirker i Juba. Det skyldes alt sammen Abraham, som jeg har mødt gennem den klub for børn fra slummen, jeg er frivillig i. Abraham, der studerer på en bibelskole her i Juba, spurgte en lørdag, om jeg kunne tæn ke mig at prædike sammen med ham. Ideen var både intimiderende og tiltalende. Hans forslag kunne have noget at gøre med, at jeg er hvid og dermed ekstra interessant at høre på, men jeg tror også, at Abraham har oplevet, at min måde at formidle på var anderledes og derfor noget, som hans landsmænd kunne bruge. Den første gang, jeg var med ude og prædike, var i en 100 år gammel kat Thorkild prædike edral. Her blev jeg r på engelsk, og udstyret med en hvid kjorte Abraham ov ersætter til arabisk l og blev anvist . en plads oppe foran ved en slags pult. I det samme knælede præsten ved siden af mig og de to kirketjenere overfor på deres pulte under bønnen. Det var en kombineret arabisk og engelsk gudstjeneste, og efter en masse sang og bøn ner gik jeg, med Abraham som tolk, op og prædikede om at have et hjerte for Gud. Velsignelse over en jordlod Anden gang var i begyndels en af november i en mindre kirke i en fjern ende af bye Her kom vi til tiden, men før n. st ville præsten og et par andre have mig ud og velsig ne en jordlod, som menighede n skulle til at bygge en ny kirke på. Tilbage i kirken var lovsang, trommer og ras lebrædder i fuld sving. San gen virkede mere monoton end i katedralen, hvor lovsang og dans var opstemt og fri. Alligevel følte jeg større frihed her i denne kirke i et blikskur – måske fordi jeg ikke skulle have kjole på. Gennem Abraham har jeg fåe t åbnet op for en hel ny tjen este. Jeg er ikke præst, men fordi Abraham er godkendt som evangelist i mange kir ker, og fordi hans kirkelige netværk er stort, så er han s anbefaling nok til at giv e mig adgang til at tale Gud ord til mange forskellige men s nesker. Det er super spænde nde, selv om det er meget udfordrende at tale til fol k af en helt anden kultur. Det giver til gengæld et ind blik og en forståelse af de mennesker, vi bor iblandt, som er enestående. Kærlig hilsen Thorkild Jørgensen
Charlotte og Thorkild Jørgense n er MAF Danmarks udsendte i Sydsudan. Thorkild er kom bejder for MAF, mens Charlot munikationsmedarte underviser på skolen Juba Christian Academy.
11
VIL DU SØRGE FOR, AT MAF FLYVER HJÆLPEN FREM? Med din hjælp kan mennesker i Uganda holde jul, rent vand risle i Sydsudan og nødhjælp komme frem i katastrofer.
Netbank
CMYK COLOURS
MAF 1272
Betalingskort:
Kontonummer:
MP-nummer:
maf.dk/giv
1551 – 9581162
84744
C: 100 M: 57 Y: 0 K: 40
Giv 150 kr. SMS: “MAF” til
*
1272
C: 5 M: 100 Y: 71 K: 22 C: 0 M: 1 Y: 0 K: 51
* Skriv dit fulde navn og cpr-nummer i beskedfeltet, hvis du vil have fradrag for din gave.
Flying for Life ISSN: 2596-6634 Udkommer 4 gange om året. Oplag: 5.000 stk. Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer i 27 ulande med flytransport. C O M PA S S C R E AT I V E S T U D I O I N C 201-3228 south service rd
title: client:
b u r l i n gt o n , o n L 7 N 3 H 8
date:
www. c o m p a s s c r e a t i v e . c a
d e s i g n e r (s):
MAF LOGO 2012 - CMYK M is s io n Av ia t io n F e l l o w s hip June 2012 Ja s o n B o uw m a n
MAF Danmarks landskontor Søparken 2 DK-9440 Aabybro Tlf. 3042 9658 maf@maf.dk CVR Nr. 30026144
Landssekretær: Øjvind Thomasen Kontingent pr. år: Medlem, enkelt: 200 kr. Medlem, par: 300 kr. Netbank: Danske Bank Reg.nr. 1551 Konto nr. 9581162
Hjemmeside: www.maf.dk Redaktion: Astrid Reuss Rahbek Niels Kr. Sørensen Arne Puggaard Dorthe Braüner Lind Layout: Jakob Roer Askholm
Tryk: Trykkeriet Friheden Tlf. 9798 1641 Forsidebillede: Kostskoleelever fra storbyen Palu bliver fløjet hjem til deres landsbyer efter jordskælvskatastrofen på Sulawesi i Indonesien. Foto: LuAnne Cadd