Flight Mission 3, 2014

14000

flight mission

ft

13000

MAF MAGAZINE 3/2014

ft

12000 ft

11000 ft

10000 ft

9000 ft

8000 ft

7000 ft

6000 ft

5000 ft

Medical Safari

4000 ft

Læs side 4

3000 ft

2000 ft

1000 ft

2

På vej til Liberia

4

Det lange, seje træk

8

Enormt og øde

10

Missionæraspiranter

12

Medevac af spædbørn

Evangeliets vingesus Ved hangargudstjenesten i Stauning nævnte sognepræst Steen Søvndal, at et fly er afhængig af mindst tre ting: luften, motoren og vingerne.

Mangler én af dem, så kommer flyet ingen vegne.

Luften omkring flyet er et godt billede på Gud Fader, universets skaber, der omslutter alt og alle med sin kærlighed. I ham lever og ånder vi, siger Paulus i en berømt tale.

Motoren er et billede på Jesus, der gennem sin død og opstandelse er selve drivkraften i missionen. Det var og er uden sammenligning den mest kraftfyldte hændelse, der nogen sinde er sket i universet.

Liberias hovedstad, Monrovia, kæmper for at komme på benene efter borgerkrigen. Byen blev grundlagt i 1822 som et fristed for frigivne slaver fra Amerika. Byen har omkring 880.000 indbyggere og er beliggende ved kysten ud til Atlanterhavet.

MAF på vej til Liberia Tekst: Steinar Sødal, William Nicol og Max Gove. Foto: LuAnne Cad

Det var frigivne slaver, der i 1820 bosatte sig på Afrikas vestkyst og grundlagde Liberia, frihedens land.

Liberia og Etiopien er de eneste to lande i Afrika, der er kommet gennem kolonitiden med selvstændigheden i behold.

Men problemerne tårnede sig op i Liberia i 1980'erne. I næsten 20 år var landet plaget af en forfærdelig borgerkrig. I 2003 blev krigsherre og præsident Charles Taylor sat fra magten, og han er nu blevet dømt i Haag for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Den tidligere UNICEF ambassadør Ellen Johnson Sirleaf overtog embedet som præsident, og bestræbelserne på at skabe fred og 2

frihed betød, at hun var en af tre, der modtog Nobels fredspris i 2011. Hun er en aktiv kristen og har nedsat en sandheds- og forsoningskommission i Liberia.

En af MAF’s mest erfarne piloter, schweizeren Emil Kundig, skal stå i spidsen for MAF’s opstart i Liberia sammen med sin kone, Margrit, og det hollandske ægtepar Arjan og Aartje Paas. Planen er, at MAF etablerer sig med to fly og to piloter.

Da det ofte er uvejr og regner meget i Liberia, har MAF valgt at bruge Cessna 208 Caravan, et forholdvis stort og kraftigt fly.

Mange års intern konflikt har ødelagt økonomien i Liberia, og Liberia er af FN rangeret som et af

de fem lande i verden, der udvikler sig mindst. Det giver store problemer for de ca. 80 missions- og hjælpeorganisationer, der opererer i Liberia. En rejse fra hovedstaden Pilot Emil Kundig skal lede MAF’s aktiviteter i Liberia. Her er han med sin kone Margrit.

Vingerne er billedlig talt Helligånden, der overfører kraften fra Jesu opstandelse ud i verden – eller ind i dig! Åbner du dig for Guds ord, så overfører den tre-enige Gud kraften ind i dit liv.

Ikke sådan at du kommer op at svæve på en lyserød sky og at tilværelsen så for altid er lutter lagkage.

Slet ikke – det vidner MAF’s historie tydeligt om. Det kan du læse om i bogen ”Håbet har Vinger”.

Monrovia og ud i provinserne tager flere dage i bil. Mod syd langs kysten er der nærmest ingen brugbare veje.

Tilstanden i den største lufthavn i landet er så dårlig, at den var lukket en hel uge i regntiden sidste år. Der er ingen indenlandske flyselskaber.

Det er MAF’s plan at etablere faste ruter i tæt samarbejde med lokale og internationale organisationer for at kunne opfylde disses behov. MAF vil også oprette landets første egentlige tjeneste for ambulanceflyning. Det vil være til stor hjælp for alle, der bor og arbejder langt fra alfarvej.

Henk-Jan Muuse fra MAF International har allerede inspiceret en del landingsbaner. Langs kysten er der brugbare landingsbaner, men langs grænsen mod nord og øst findes landingsbaner, som ikke har været brugt i 20 år, og de skal udbedres.

MAF har indtil nu modtaget bekræftelse fra 17 aktører, som gerne vil gøre brug af MAF’s tjenester.

Blandt disse er den finske kirkes nødhjælpsorganisation og det britiske Merlin, der driver 38 sundhedsklinikker i områder, hvor MAF planlægger at flyve.

Der er kun få brugbare veje i Liberia, og ingen veje fra hovedstaden mod syd langs kysten.

Med venlig hilsen Arne Puggaard, formand

OM LIBERIA • Areal: 111.400 km² (næsten 3 gange Danmark) • Befolkning: Kristne 86%, muslimer 12%, naturreligioner og andre 2%

MAF-veteranen Max Gove har været på rekognosceringstur tidligere i år, bl.a. for at finde en ledig grund til bygning af en hangar.

• Ca. 80 missions- og hjælpeorganisationer arbejder i Liberias mest utilgængelige områder.

Transport af personale og forsyninger er et stort problem.

OPGAVER MAF vil kunne flyve for lokale kirker, missionærer og for velgørende organisationer til bl.a. flygtningelejre, yde ambulancetjeneste og flyve faste ruter for hjælpeorganisationerne.

EBOLA UDSÆTTER! Den 26. juli blev to amerikanske missionærer i Liberia testet positive med Ebola-virus. Begge arbejdede i Ebola-modtagelsen på et hospital i Monrovia – tæt på det sted, hvor to boliger til MAF Liberia programmet blev bygget. Den ene missionær, Nancy Writebol, var gift med David Writebol, som førte tilsyn med byggeriet.

Max Gove mødte David, da han var i landet, men har tilsyneladende ikke være udsat for virusen.

Pga. smittefaren er det besluttet at udsætte Kundig-familiens tjeneste i Liberia. De skulle være fløjet til landet i begyndelsen af august, men må nu blive i Schweiz og vente på, at myndighederne giver grønt lys for deres indrejse i Liberia.

3

k æ r t je e s , e g n la t De Tekst: Kamma & Arne Puggaard Foto: LuAnne Cadd

Vi letter ved daggry fra MAFbasen i hovedstaden Antananarivo (Tana) med kurs mod den lille by Beroroha ca.

600 km mod syd. Vi er med på en Medical Safari (MMS) med den canadiske MAF-pilot Josh Plett ved styrepinden på Cessna 5R-MKD. Det skal blive en dag, vi aldrig glemmer!

Beroroha ligger ved Mangoky-floden i et meget isoleret område, hvor det anslås, at omkring 90.000 mennesker stort set lever uden adgang til regelmæssig sundhedspleje.

Flyet lander på en græsklædt bane ca. 3 km fra floden, hvor byen ligger på den modsatte side. Klokken er kun ca. otte, men den brændende sol og fugtige varme slår os straks i møde. Det giver sved på panden og et stærkt behov for væske.

4

Efter 15 minutters kørsel gennem tæt bush når vi frem til flodbredden, hvor en simpel katamaran-kano med det pompøse navn TITANIC malet på de ru brædder ligger klar.

Fartøjet er tungt lastet med mennesker, medicin og hospitalsudstyr.

Vi stages tværs over den rivende strøm, og en halv time senere er vi på vej op mod “Centre Hospitalier de District Beroroha”.

Hospitalscenter er et ret misvisende navn for en klynge små ydmyge bygninger med bliktag på størrelse med et dansk parcelhus. De fleste af dem har stået tomme i flere år. Men det er her, der er hjælp at hente, når MAF hver 3. måned kommer på medicinsk safari-besøg.

Det frivillige lægehold består af kirurg Dr. Sylvain Rasolofonirina (65) hans assistent Dr. Clara

Raolimalala (46) og endvidere anæstesilæge Irene Norosoa.

De skal i dag udføre tre store operationer. Da generatoren strejkede til morgen, har de startet dagen med nogle tandudtrækninger!

På klinikken foretages mange helbredsundersøgelser og udlevering af medicin af et team bestående af en læge, en sygeplejerske, en tolk og en australsk volontør fra UMO.

Tålmodighed I skyggen uden for en hvid klinikbygning sidder en flok patienter.

Mest kvinder og børn, der smågræder eller ammes. De har allerede været her længe og venter tålmodigt.

Mange har vandret i flere timer hertil.

Alt foregår stille og roligt. Man er vant til at vente.

Fra konsultationen kigger man direkte ind i operationsstuen – et simpelt udstyret rum på ca. 16 m2.

Midt på gulvet står operationsbordet, og anæstesilæge Irene Norosoa forbereder dagens første operation.

– MAF har medbragt både medicin, generator, steriliseringsmaskine og alt andet nødvendigt operationsudstyr. Det er helt afgørende for, at vi kan gennemføre større kirurgiske indgreb her i bushen, fortæller Dr. Clara.

Gennem det åbne vindue høres nu en ujævn brummede lyd: Den lille generator er bragt til live og leverer strøm til instrumenter og belysning. Den første operation kan begynde.

håb, og troede hun snart ville dø.

Så hørte vi i radioen, at MAF ville komme, og vi skyndte os afsted, fortæller Sory, Nestines mand.

– Lægerne siger, at de kan klare det. Nu er jeg ikke bange. Jeg har tillid til dem. Jeg tror på Gud! Nestine er i fuld narkose. Det bliver en meget lang og kompliceret operation, men nogle timer senere er den 3 kg store svulst fjernet. Hun bliver båret til opvågning i nabobygningen. Nu har hendes pårørende ansvaret for hende.

– Jeg er så taknemmelig og glad for, at MAF og lægerne kom hertil.

Jeg har været så angst, men nu takker jeg Gud, siger Sory til Dr. Clara. >>>

Kompliceret operation

Èn efter en kaldes de ind i det lille konsultationsværelse. De taler sagte med sygeplejersken, bliver undersøgt og får medicin og vejledning.

Den 37-årige Nestine blev gravid for et år siden. Barnet blev født, men døde kort efter. Snart efter opdagede hun en knude i underlivet, som nu er vokset til en størrelse som en volleyball. Hun og hendes mand har vandret to timer for at komme til hospitalet.

– Vi har været her tidligere, men ingen kunne hjælpe. Jeg var uden

5

50

FUEL QTY

40 300 250 30 200 LBS 150 100 20 50 0

10

40

10

50

250 300 200 150 LBS 100 50

GALS (STD DAY)

0

n e d n 책 h g o t n le il d o k o r K

Langa er sluppet levende fra en krokodille, men h책nden m책 amp uteres

6

FAKTA Midt på formiddagen lyder der sang og guitarspil. I døråbningen foran klinikken står evangelisten Elyse, som var med på flyvningen fra Tana. Han synger for på nogle

kristne sange, og holder derefter en kort andagt. Mange lytter opmærksomt, og der uddeles små traktater med tekster fra Ny Testamente: Evangeliet får vinger!

Tropisk varme

Hele lægeteamet bor under primitive forhold i en lille teltlejr i nærheden af klinikken.

I dagens sidste lys sidder Dr. Sylvain på en kantsten udenfor bygningen og sludrer med pilot Josh Plett. Han virker meget afslappet og venter på, at den sidste patient bliver gjort klar til operation.

Madagascar Medical Safari (MMS) er et specielt program, som MAF gennemfører til fjerntliggende egne langt fra lægehjælp og medicinske faciliteter. Med dette særlige projekt bringer MAF frivillige læger og sundhedspersonale ud til meget isolerede områder, hvor der på en etableret klinik gennemføres helbredsundersøgelser og operationer.

Hørte ikke krokodillen

MAF har opereret i Madagaskar siden 1989 og arbejder i partnerskab med lokale kirker, missions- og nødhjælpsorganisationer.

I MAF’s hangar i Ivato Det Indiske Ocean Lufthavn i hovedstaden Antananarivo er to fly og en stab af engagerede medarbejdere klar til at Antananarivo betjene den store ø med akut ambulanceflyvning og transport Beroroha af personer, Manja hospitalsudstyr og medicin.

Det er Langa, en 30-årig døv mand, som blev bidt i hånden af en krokodille tre uger tidligere. Hans fingre er nu helt sorte og visne pga. koldbrand. Det ser meget slemt ud.

Langas gamle far Beni og hans lillebror har gået fem timer fra deres landsby Betorabato til hospitalet.

Lægerne forklarer dem, at Langas hånd skal amputeres. De spørger, om de ikke kan skære i hans hånd, så fingrene kan vokse ud igen.

Dr. Sylvain forklarer, at det ikke er muligt, men han vil forsøge at redde hans tommelfinger.

– Det bliver ikke nogen nem amputation, siger Dr. Sylvain. Der er rigtig mange blodkar og sener, der skal forsegles og hæftes.

Det er bælgmørk nat, da operationen afsluttes, og som de håbede, så lykkedes det at redde Langas tommelfinger.

Den næste patient er en 16-årig dreng, Mbilo, der har lidt af en brok, siden han var to år gammel. Det viser sig også at være en ret kompliceret operation, der varer over to timer. Mbilo får en rygmarvsblokade, og drengen er ved bevidsthed gennem hele indgrebet.

Her midt på eftermiddagen er temperaturen steget til tropiske højder, og sveden må hyppigt tørres af Dr. Sylvains pande.

Pilot Josh Plett kigger ind og hører, at narkoselægen Irene læser op fra en kristen pjece for at bortlede patientens opmærksomhed under operationen.

En kort pause – Nu er klokken halv otte. Vi har ikke fået noget at spise, og vi har endnu en operation, siger Dr. Clara. Dr. Sylvain ønsker ikke at spise endnu, fordi han så mister sin koncentration. Men vi har da taget et brusebad mellem den første og anden operation, fordi vores bukser var smurt ind i blod.

Effektivt lægehold I løbet af 5 dage udførte teamet 327 konsultationer, 9 store og 7 mindre operationer, 8 tandudtrækninger samt en del kardiogrammer.

På afrejsedagen spurgte vi 46-årige Dr. Clara, hvordan hun havde det efter nogle hårde dage, som også omfattede en pjaskvåd sovepose efter nattens voldsomme regnvejr og et forvredet håndled, da hun faldt

100 km

ned fra en vogn på vej til floden.

– Jeg elsker det!, svarede hun entusiastisk.

Det er den 23-årige anæstesilæge Irenes første tur med MMS. Hun har svært ved at udtrykke sig. Holder hænderne for sit bryst og siger: – Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men jeg er virkelig glad. Jeg takker Gud for, at han giver mig styrke.

Hendes stemme slår over. Tårerne fylder hendes øjne: – Jeg elsker dem, fordi de er mine landsmænd, og jeg kan hjælpe dem.

Det er meget vigtigt for mig. Det kommer i sandhed fra mit hjerte.

Jeg bliver meget rørt.

– Med MAF har vi mulighed for at flyve til de mest isolerede områder.

MAF er godt organiseret, professionel og veludstyret. Vi har brug for at MAF stadig bringer kirurger, personale og medicin herud. Det er virkelig godt, at vi kan hjælpe folk i bushen.

– Jeg vil gerne takke alle de mennesker der støtter MAF og MMS. Tak om I fortsat vil hjælpe de fattige mennesker i Madagaskar, især her i bushen.

Og tak for forbøn! Må Gud velsigne jer!, slutter Dr. Clara.

7

Enormt og øde

Det er blevet sagt, at ved verdens ende er der et sted, hvor tomhed og stof mødes. Når man flyver over Mongoliets endeløse ødemarker, giver dette udsagn en slags mening, siger LuAnne Cadd, som her fortæller om sit første besøg hos MAF i Mongoliet.

Tekst og foto: LuAnne Cadd

Mongoliet er på næsten 1,6 mio. kvadratkilometer. At lande i hovedstaden er som at komme til fastlandet efter at have været på havet i flere dage. Ca. 45% af befolkningen på 3 mio. bor i hovedstaden. Mange var oprindeligt nomader, men de blev tvunget væk fra de åbne vidder på grund af ekstremt kolde vintre, der har taget livet af 16 millioner dyr gennem de seneste år. De iskolde sletter uden for hovedstaden bliver mere og mere øde.

arbejde, men manglen på lufttransport gjorde det næsten umuligt at nå til de fjerne områder. Der var et klart kald til MAF om at begynde en tjeneste her.

Efter grundige undersøgelser blev Blue Sky Aviation (BSA) dannet i 2001 som et samarbejde mellem MAF og en lokal kristen organisation. Med et kontor midt i Ulaanbaatar, en enkelt pilot og et enkelt fly betjener BSA missionærer, kirker og kommercielle kunder.

Behov for MAF

En varmhjertet pilot

Udbredt fattigdom og arbejdsløshed fulgte i kølvandet på det økonomiske kollaps, der opstod, da Sovjetunionen i begyndelsen af halvfemserne trak sig ud af Mongoliet.

Mange hjælpeorganisationer kom til landet for at bistå med udviklings-

– Det er hjerteskærende at se mennesker, der er blevet invalide, fordi de ikke kunne komme under behandling i Ulaanbaatar af transportmæssige eller økonomiske grunde, siger BSA-pilot Ryan Van Geest.

Ryan er primus motor i samarbej-

Terapeuter fra Reaching The Light ankommer til Tseel Sum for at hjælpe handicappede børn.

8

det med vigtige partnere, så det nu er muligt at flyve til gavn for landets fattigste. Han er en målbevidst, optimistisk og altid smilende person med ekspertise i opbygning af netværk. Hans ønske om at forandre liv påvirker alle, han møder, og han opnår ekstraordinære resultater med sit fly.

En dag under mit besøg, da vi forberedte os på en afgang, kom to tilskadekomne mænd haltende hen til flyet. Om der var ledige pladser?

De var forslåede og havde helt tydeligt smerter og behov for lægehjælp.

Desværre var der kun ét sæde ledigt.

Ryans ansigt udtrykte stor frustration, mens han vred sin hjerne for at finde en løsning. Den ene af mændede vendte skuffet omkring og haltede bort. Men Ryan kaldte ham tilbage og gav sig til at omorganisere sæder og passagerer, så en ekstra person kunne komme med, liggende noget ukomfortabelt på en båre. Vi lettede med begge mænd ombord og en passager – mig – liggende på båren.

– Det er det, det handler om, tænkte jeg, mens jeg lå på siden i en ubehagelig stilling i tre timer. Ryans vilje til at hjælpe Mongoliets nødstedte smittede. Det var en glæde at tage del i MAF’s vigtige arbejde

gennem BSA i denne specielle del af verden ved at give min siddeplads væk til en, som havde behov for den!

MAF bringer håb En anden hjertevarmende rejse med Ryan gik til den vestlige, bjergrige og uvejsomme Gobi-Altai-provins.

Vejene er så dårlige, at bilerne ofte bryder sammen flere gange på en tur. Offentlig transport tilbyder typisk tre sæder til fem mennesker plus en ged og nogle høns.

Vi flyver med syv medarbejdere fra organisationen Reaching The Light, der skal give terapi og talehjælp til handicappede børn. Der er ingen professionelle terapeuter uden for hovedstaden, og mange af disse børn har aldrig fået hjælp af specialister.

Jeg vil aldrig glemme Oyantoya, en 23-årig pige blandt de 47 børn og unge, som ventede på vores ankomst sammen med deres pårørende. Oyantoya var hjerneskadet fra fødslen (cerebral parese), havde aldrig modtaget behandling og aldrig siddet oprejst i en stol. Hendes krop var misdannet, ryg og ben bøjet bagud. Men hun var en intelligent pige med gåpåmod og viljestyrke.

Da Ryan bøjer sig ned og taler til hende på mongolsk, lyser hendes øjne op, og et stort smil breder sig i hendes ansigt. Håbet er til stede.

Ryan er stærkt berørt af hendes situation, og han vil gerne flyve Oyantoya og hendes mor til Ulaanbaatar til videre behandling.

– Jeg troede ikke, at min datter kunne blive bedre, men måske kan hun komme til at spise og sidde selv, siger moderen.

Den 55-årige kvinde mistede sin mand for fire år siden, og de ældste børn bor langt borte. Hun bøjer sig

Kvinderne på ArtisAltai tjener til livets opretholdelse ved at lave filtprodukter.

Nedenfor: Stifteren Edith Tellenbach.

ned, trækker datteren op i sine arme og støtter hendes ben. Disse to kvinder har kun hinanden, og det er et privilegium at kunne give dem en smule håb.

Ny livsværdi Min rejse blev præget af nogle inspirerende kvinder. I den afsidesliggende by Altai mødte jeg Edith Tellenbach, en ung schweizisk kvinde, som havde følt Guds kald til at investere sine kreative evner i lokalsamfundet i det isolerede vestlige Mongoliet. Kvinderne her havde ingen indtægter og ingen midler til at opfostre deres børn. Mange var flygtet fra det eneste liv, de kendte til, livet på landet, efter at have mistet alt i de hårde vintre.

– Jeg vil gerne etablere noget, hvor kvinderne kan komme og lære at arbejde med deres hænder og skabe sig et bedre liv, siger Edith.

I 2008 åbnede hun værkstedet ArtisAltai og begyndte at undervise i filtningsteknikker. Nu arbejder der ti mongolske kvinder på stedet, og da jeg kom på besøg, var de i gang med at sætte vinger på filtengle, mens de snakkede og lo. Disse kvinder tjener det dobbelte af mindstelønnen, og deres produkter sælger godt på udenlandske markeder.

Bayrjargal, en af de ti, har haft et særlig vanskeligt liv. I vinteren 2009 mistede hun både sit kvæg og sin mand. Desperat og alene, uden mulighed for at overleve i vildmarken med sine børn, kom hun til Altai.

Jobbet hos ArtisAltai betyder ikke blot, at hun nu kan forsørge sig selv og sine børn, men hun er også blevet en del af et fællesskab, som beder for hende og støtter hende.

– Den første gang hun fik en bibel i hænderne, var et vendepunkt for hende, forklarer Edith.

Bayrjargal siger selv, at hendes liv blev forandret. Hun har fået værdigheden tilbage.

Ryan arbejder hårdt for at støtte folk som Edith, der hjælper de vanskeligst stillede i Mongoliet. Når BSA flyver hertil, tilbyder Ryan at tage materialer med til projektet samt mad, der ikke kan købes uden for Ulaanbaatar.

– Det kan virke som bagateller, men det betyder virkelig meget for os, som bor så isoleret, siger Edith smilende.

Oaser med håb og glæde BSA flyver de længste ture i MAF’s organisation og i temperaturer så lave som minus 54°C. Det er barske og udfordrende forhold.

Mens vi flyver tilbage over de endeløse vidder, forstår jeg, hvad det vil sige at leve og arbejde i fuldstændig isolation. Jeg ser ned på de få og små bosættelser, som af og til dukker op i det barske landskab under os. Jeg ser et land, hvor Kristi kærlighed gennem Ryan og hans team når ned og berører liv, så der opstår oaser med håb, værdighed og glæde i det enorme, øde land.

9

17000 ft

16000 ft

15000 ft

14000 ft

13000 ft

Nådens ord til de unåede Brev fra Papua Ny Guinea

Tribe’s MAF’s base i Wewak, er New er ytt ben est oft der er, ion ser til lokale En af de organisat lantning og bibeloversættel kep kir med er ejd arb som M), Mission (NT nærer er afh ængige af MAF’s sio mis ’s NTM G).

(PN a ine Gun er ofte selv sta mmer i Papua Ny de afsides landsbyer, og de i ud er ing syn for få at Air vans for med som passagerer. ede e mæ nd, der er ved at forber fir for r nge vni fly le nog NTM skulle efter Fornyligt bookede gscenter i USA. Nogle af dem nin træ et på et liv nær sio sig på mis fortæller: , bl.a. Jason Cizdziel, som endt træ ning udsendes til PNG tias Glass, ionen, og da MAF-piloten, Mat reg ik Sep i ker kir to øge – Vi skulle bes ord, bad han for, at vores havde fået os og bagagen omb og at vi måtte have besøg måtte blive udbytterigt, alt, hvad vi foretog os.

Jesus med os som konge over tætte jungle i over en – Da vi havde fløjet over den små landsbyer op hist time, begyndte der at dukke se isolerede mennesker og her, og det slog os, at dis verden omkring dem. absolut ingen adgang har til fly ser man en mystisk Siddende højt over dem i et mig ydmyg at skulle og spæ ndende verden. Det gør folkeslag. bringe evangeliet til disse for at MAF og piloter – Jeg er dybt taknem melig, til rådighed for som Mattias vil stille sig es liv til at plante missionærer, som har viet der Det var en ære at kirker i disse afsides egne. sionspiloter. arbejde sam men med disse mis

12000 ft

11000 ft

10000 ft

9000 ft

8000 ft

7000 ft

6000 ft

5000 ft

Jason Cizdziel med et par nye amdu-venner fra landsbyen Mun dil

10

4000 ft

Steen Frøjk Søvndal

Velbesøgt hangargudstjeneste MAF Danmark afholdt i anledning af 25-års jubilæet en hangargudstjeneste på Danmarks Flymuseum i Stauning Lufthavn lørdag d. 9. august.

Næsten 400 havde taget imod invitationen og mødte på trods af det våde vejr op til en utraditionel, men vellykket gudstjeneste i et utraditionelt ’kirkerum’, med regnen trommende på hangarens tag.

Sognepræst Steen Frøjk Søvndal fra Grindsted var blevet fløjet ind til gudstjenesten i flymuseets 70 år gamle KZ4 ambulancefly. Han prædikede over temaet "Evangeliet har vinger". I museets historiske atmosfære blev der naturligt trukket linjer tilbage i MAF's historie, som den er beskrevet i den nye bog, "Håbet har vinger".

TAK FOR SPONSORSTØTTE TIL MAF'S JUBILÆUMSPROJEKT, ET GA8 FLY TIL PNG:

way2lead Flight Mission ISSN: 1901-5690 Udkommer 4 gange om året.

Oplag: 3.500 stk.

Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer i 30 u-lande med flytransport.

MAF Danmarks landskontor Søparken 2 DK-9440 Aabybro Tlf. 3042 9658 maf@maf.dk CVR Nr. 30026144

Ringkøbing + Sorø - Dianalund Y's Men's Club Hjemmeside: www.maf.dk Landssekretær: Øjvind Thomasen Redaktion: Niels Kr. Sørensen (ansvarshavende) Arne Puggaard Dorthe Bräuner Lind Thorkild Jørgensen

Tre gæster fra MAF’s internationale arbejde deltog i gudstjenesten og bragte hilsner og lykønskninger i anledning af jubilæet. En af de tre var MAF International’s daglige leder Chris Lukkien fra Storbritannien.

Egmose Trio med Willy Egmose i spidsen og Skjern Kirkekor stod for den musikalske del af gudstjenesten med engagement og dygtighed.

Ved gudstjenesten blev der indsamlet godt 21.000 kr. til MAF Danmarks jubilæumsprojekt, et nyt fly til MAF’s arbejde på Papua Ny Guinea.

Læs mere om dette projekt på www.flysponsor.dk.

Hangargudstjenesten blev optaget af TV Midtvest og udsendt søndag d. 17. august. For interesserede kan hangargudstjenesten streames på: www.tvmidtvest.dk/nettv.

Villingerød Kirke

Advokatfirmaet Lexius

Trykkeriet Friheden

Trykkeriet Friheden Tlf. 9798 1641 www.trykkerietfriheden.dk Kontingent pr. år: Medlem, enkelt: 200 kr.

Medlem, par: 300 kr.

Netbank: Danske Bank Reg.nr. 1551 Konto nr. 9581162

Sct. Georgs Gildet Værløse

TAK FOR SPONSORSTØTTE TIL MAF FRA

Gaver til MAF er fradragsberettigede jf. ligningslovens §8a. Yderligere information på www.maf.dk

11

KNOTS

240 40 220 60 200 80 180 AIRSPEED 100 160 120 140

Lille Arni ankommer fra øen Atauro med MAF Airvan og skal nu fortsætte med ambulance for at komme under behandling

Baby Alberto sættes på et MAF fly

for at komme til hospitalet i Dili

Hjælp til store og små Sidste nyt fra MAF i Timor-Leste...

www.maf.dk

Lille Alberto bor i den isolerede Oecusse-enklave i Timor-Leste (landet ligger mellem mellem Indonesien og Australien). Blot to uger gammel led han af forstoppelse og opsvulmet mave. En 12-timers tur med færge til behandling i hovedstaden Dili blev ved hjælp af MAF forvandlet til en flyvetur på 45 minutter.

Lille Arni på fire måneder led af diarré og dehydrering. Han bor på Atauro Island, hvor MAF for nylig har hjulpet med at genåbne en landingsbane. I stedet for en to-timers tur med båd til hospitalet, klarede MAF transporten på 14 minutter.

Hvilken lettelse for de to familier, at deres kære små havde denne mu-

lighed for hurtig adgang til hjælp.

Med MAF’s fly som det eneste fastvingede fly i et land med 1,2 mio. indbyggere er efterspørgslen efter MAF’s tjenester i samarbejde med landets sundhedministerium støt voksende.

For nylig fløj MAF et team af læger, sygeplejersker og optikere til det sydlige Timor-Leste for at hjælpe synshandicappede mennesker. Andrew Koch fra teamet siger: – Dette lille MAF-fly er det eneste i landet, der kan chartres til humanitære opgaver som vores. Vi hjalp 200 mennesker til et bedre syn, 46 var blinde på det ene eller begge øjne – og nu kan de se!