Flight Mission 1, 2015 by MAF Danmark

14000

flight mission

13000

MAF MAGAZINE 1/2015

12000 ft

11000 ft

10000

Fred i Sydsudan?

Fra drab og kvægtyveri til fred

9000 ft

8000 ft

7000 ft

6000 ft

5000 ft

4000 ft

3000 ft

2000 ft

1000 ft

En flygtning vender tilbage

Et hærget hospital

Bibelen til Huplafolket

Mistede sin far

Lost Boys Clinic

Glædelig påske Naturens kræfter har stor indflydelse på MAF’s flyoperationer. Bl.a. det voldsomme tordenvejr som MAFpilot Jason Job oplevede på Elcho Island (billedet er taget fra Jasons cockpit).

Begrebsordbogen indeholder mange ord om dette emne f.eks.: Storm, orkan, tornado, cyklon, tyfon, tsunami, jordskælv, lyn og torden, bulder og brag, teatertorden og et Herrens vejr.

Bibelen indeholder også en mangfoldighed af ord, begreber og tegn på vor Himmelske Skabers markering af naturens kræfter: skystøtte, ildsøjle, jordskælv, orkan og syndflod.

Fra drab og kvægtyveri til fred Af LuAnne Cad

Flyet holder stille på den røde jordbane efter at have fløjet fra Juba med 3 passagerer og 510 kilo gods: Sække med tæpper, mad, vandflasker og diverse andre ting. Lokale børn løber hujende omkring flyet, de fleste med farverige perlesmykker og traditionelle nederdele med brede, perlebesatte bælter. Jeg befinder mig i Kuron i Sydsudan. Det er svært at forestille sig, at denne ekstremt isolerede verden kun ligger ca. 1 times flyvning øst for den travle, internationale luft2

havn i Juba. Det er en kultur, hvor mænd bestemmer, piger bliver bortgiftet tidligt – og kvæg betyder alt. Hvis du vil have pigen, må du først have kvæget. Hvis du ikke har kvæg nok, stjæler og dræber du for at få det. Vold og død var en del af livet – indtil biskop Paride Taban trådte ind i deres liv.

Nedbrydning af stammeskel For femten år siden havde biskop Paride en drøm: At gøre en ende på fjendtlighederne i Kuron. Han etablerede Holy Trinity Peace Village, og i 2013 blev han tildelt FN’s Sergio Vieira de Mello fredspris for bidraget til at forene lokalsamfund i konflikt. Ved overrækkelsesceremonien

sagde han bl.a.: – Vi opførte landsbyen, fordi vi ønskede at nedbryde stammeskellene. Folk fra Toposa, Jie, Murle og Kachipo var i klammeri på grund af kvægtyverier, og folk turde ikke bevæge sig mere end et par kilometer væk fra deres landsbyer. Nu kan de bevæge sig frit indenfor 270 km, og nu omtaler de ikke længere hinanden som fjender, men som venner. Med hjælp fra pensionerede hollandske militæringeniører blev der bygget en bro over Kuron-floden. Det skabte forbindelse mellem den Ækvatoriale og den Øvre Nil-region. 81 familier (mere end 300 personer) fra forskellige etniske grupper bosatte sig omkring broen for at

Således også i forbindelse med påskens dramatiske begivenheder: Kort før sin død sagde Jesus: »Det er fuldbragt.« Så bøjede han hovedet og opgav ånden. Og se, jorden skælvede, og klipperne revnede.

beskytte den, og biskoppen kunne etablere The Holy Trinity Peace Village i 2005. Fremskridtene er ikke kommet hurtigt og nemt, og i årenes løb er der gennemført en bred vifte af programmer til fremme af uddannelse, landbrug, sundhed, fred, fællesskab og styrkelse af kvinders stilling i samfundet. De tidligere kvægtyve er blevet involveret i sportskampe for at fremme freden, og teatergrupper skildrer konsekvenserne af kvægtyveri. Et af de største problemer i Sydsudan er sult. Stammerne i Kuronregionen er kvægavlere, og kosten består af kød, mælk og vilde frugter. Der er ingen tradition for landbrug. I 1999 etablerede biskop Paride en farm, hvor de forskellige stammer kunne lære at dyrke afgrøder som maniok, forskellige frugter og grøntsager. De kunne få såsæd og redskaber til at starte deres egne landbrug. De lærte landbrugsteknikker som pløjning med okser, alt med det formål gradvist at gøre dem til agro-kvægavlere og derved sikre fødevareforsyningen og mindske konflikterne mellem samfundene.

Men den første dag i ugen kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« Ja sandelig; Jesus lever. Han er opstanden. Graven er tom. Glædelig påske! Arne Puggaard, formand

Biskop Paride

Uddannelse til fremtiden En af passagererne fra Kuron til Juba er nordmanden Jonas Halvorsen, der arbejder for The Peace Village. Han fortæller om de meget vanskelige transportforhold: – Hvis vejene er gode, kan man gøre rejsen hertil på tre-fire dage. Men i regntiden er man på grund af Kurons fjerne beliggenhed isoleret i op til et halvt år. Der er ingen kommunikation, ingen telefon, ingen radioer. Vejene er der, men på grund af regnen er de ubrugelige. Derfor bruger vi MAF. Det ville være yderst vanskeligt at drive dette sted uden en landingsbane og uden mulighed for at flyve.

Tegn på fred Den erhvervsskole, som Jonas leder,

blev oprettet for at undervise de unge fra forskellige stammer i praktiske færdigheder som svejsning og tømrerarbejde. Han forklarer: – Biskop Paride startede denne erhvervsskole for at trække de unge væk fra kvægtyveriet. Vi har haft studerende fra flere stammer på skolen, de bor og arbejder sammen

– og det er et tegn på fred! Der har ikke været konflikter på skolen. – Sydsudan består af mange forskellige etniske grupper, stammer og regioner. Der er brug for at bringe de forskellige kulturer sammen og forene mangfoldigheden i samfundet for at kunne leve harmoniske liv. 3

En flygtning vender tilbage Af LuAnne Cad

Omkring 1990 flygtede 26.000 drenge fra borgerkrigens rædsler i Sudan. Drenge helt ned til 4-års alderen flygtede ud i bushen, når deres landsbyer blev angrebet, ofte om natten. Mange af dem mistede deres familie ved angrebene, og de begav sig sammen med andre drenge på vej mod Etiopien. Nogle kom til at vandre op til 1500 km, først til Etiopien, så tilbage til Sudan og sidst til Kenya.

Foto: UNHCR

Den nu 31-årige Kiir Dau Mathiang er en del af denne historie. Han har gennem de sidste tre år arbejdet for MAF i Sydsudan, hvor han leder bookingafdelingen. Men i sine drengeår måtte han gennemleve ubegribelig megen lidelse. Hans familie boede i en lille landsby nær Malakal ved grænsen mellem Sudan fra Sydsudan og tæt ved grænsen til Etiopien. Da han var tre år gammel, blev hans far dræbt i borgerkrigen. Faren efterlod sig hustru og fire børn, hvoraf de to senere døde.

I flygtningelejr Da Kiir var 7 år gammel, flygtede hans mor med børnene til en lejr i Etiopien. I et år kæmpede de for at overleve under stor modstand fra lokalsamfundet. I 1990 brød der

kampe ud i flygtningelejren, og folk flygtede derfra. Kiir husker: – Der var kaos i lejren. Jeg havde været ved floden for at fiske. Da jeg kom tilbage, var min mor og søster borte.

Drenge på flugt Kiir’s mor flygtede med datteren tilbage til Sudan, og Kiir var ladt alene tilbage i en alder af 8 år. Han kom til en anden lejr i nærheden, men nytilkomne flygtninge blev hurtigt tvunget væk igen. Han sluttede sig så til den meget store gruppe af fordrevne drenge, som flyttede til et sted nær Gilo-floden. Drengene skiftedes til at gå tilbage til flygtningelejren for at indsamle, hvad de kunne finde af mad. Da kommunister væltede EtiopiKiir Dau Mathiang sammen med sin mor og søster

ens regering i 1991, angreb soldater drengenes lejr. Mange blev skudt, druknede eller blev ædt af krokodiller, da de forsøgte at krydse Gilofloden. Skønsmæssigt 5000 drenge mistede livet ved denne lejlighed. For dem, der slap over floden i live, begyndte en endeløs vandring. De dannede mindre grupper og delte, hvad de kunne finde af spiseligt. De slog sig ned i græshytter i en uges tid og fortsatte så til et nyt sted. Hver gruppe havde en leder, der ofte var bare ti eller elleve år. Drengene tog sig af hinanden og delte ris eller mudret vand med hinanden. Nogle gange blev de mindste båret, når de blev for svage til at fortsætte. Andre blev for udmattede til at gå – og satte sig bare ned og døde. Eller de sakkede bagud og blev taget af

Kiir Dau Mathiang sammen med sin mor foran sin søsters hus i Juba. Huset ligger i et område, der er tildelt enker efter soldater.

fred Et hjerte for

n om Læs historie ng, der en fortabt dre m fandt fred so voksen

hyæner eller løver. Kiir’s vandring varede et år og endte midlertidigt i Pochalla i Sydsudan. Herfra husker Kiir ikke meget andet end død, sygdom, smerte og sult. – Det værste var sulten, fortæller han. Vi spiste blade fra træerne. I den nærliggende lufthavn kunne man få lidt mad fra Røde Kors, men det var helt utilstrækkeligt. Vi var sultne hele tiden. Den sudanesiske hær angreb Pochalla, og drengene flygtede gennem sumpe og ørken sydpå mod Kenya til grænsebyen Narus. Undervejs blev de overfaldet af banditter, der stjal deres dyrebare mad. Kun ca. 13.000 af den oprindelige gruppe af fordrevne drenge nåede frem til Narus. I 1992 kunne Kiir sammen

Pilot Ryan Unger og Kiir Dau gennemgår den følgende dags flyveplan på MAF's base i Juba

med andre flytte over grænsen til Kenya. I flygtningelejren i Kakuma blev Kiir behandlet for tuberkulose, og han kom til at gå i skole. Der var stadig alvorlig mangel på fødevarer, og vold fra den lokale befolkning plagede flygtningene. Da en fredsproces var kommet på plads i Sudan, kunne Kiir endelig flytte tilbage til Sydsudan. Her fortsatte skolegangen, og i 2009 var han kommet så vidt, at han kunne rejse til Nairobi for at uddanne sig inden for luftfragt.

Ansat i MAF Kiir søgte job i MAF tre gange, inden han blev antaget i MAF Kenya-programmet på et tre-måneders praktikophold. Han fik derefter tilbudt job i MAF Sydsudan, og det tog han

glad imod. – Efter det, jeg havde været igennem, var min drøm og min bøn at arbejde for en kristen NGO. Da jeg kom til MAF i Juba, var min bøn blevet besvaret. Det, vi forsøger at gøre i MAF, er at give mennesker et bedre liv ved hjælp af flyvning og teknologi. MAF gør et godt stykke arbejde, siger Kirr.

Genforening Efter atten års adskillelse fandt Kiir sin mor igen i 2010. Under landets uroligheder i december 2013 mistede Kiir igen kontakten med sin mor, som flygtede pga. volden. Da han endelig genfandt hende i juni 2014, fik han arrangeret, at hun flyttede til Juba, hvor Kiir nu bor sammen med sin mor og sin søster, som det også lykkedes ham at finde. Søsteren trådte desværre på en landmine i 2009 og mistede et ben. Hun var blevet gift og havde tre børn. Hendes mand blev dræbt under urolighederne i 2013. Kiir kan, på grund af sit faste job hos MAF, være med til at forsørge søsteren og hendes børn.

l a t i p s o h Hærget s e g g y b p o gen ad Af LuAnne C

På en klar dag i oktober sidste år fløj MAF Sydsudan lægen Bill Clemmer til byen Bor med 350 kilo medicinske forsyninger, myggenet og en fødselsbriks til det store regeringshospital. Bill arbejder for Interchurch Medical Assistance (IMA) og skulle besøge flere projekter, som organisationen støtter. Et smadret hospital Bor er en stor by på den østlige bred af Den hvide Nil. Oprørsstyrker angreb byen omkring årsskiftet 2013-14 og massakrerede i hundredvis af mennesker. De plyndrede regeringshospitalet, dræbte patienter i deres senge, en læge og andre, der var flygtet til hospitalet for at komme i sikkerhed. Ifølge hospitalspersonalet døde 130 mennesker, og deres kroppe lå tilbage i hospitalssengene eller udenfor. Overlevende flygtede over Den hvide Nil til et sted kaldet Minkaman, hvor anslået 80.000 mennesker fortsat lever under presenninger og i telte. De fleste er stadig for bange til at vende hjem. Kort efter massakren besøgte Bill hospitalet i Bor for at vurdere situationen. Der lå stadig lig rundt omkring, og hospitalet og byen lå øde og hærget hen. De indbyggere, der siden er vendt tilbage, forsøger langsomt at genoprette et normalt liv. 6

Gennem IMA’s og samarbejdspartneres indsats er hospitalet nu oppe på 40 % kapacitet, en klar forbedring fra ingenting blot tre måneder tidligere. IMA har finansieret genopbygningen af de kirurgiske afdelinger og fødeafdelingen samt lageret af forsyninger, madrasser og myggenet. IMA støtter også mobile klinikker for de mange internt fordrevne. Bill glæder sig over fremskridtene, mens han går gennem afdelingerne, hilser på læger og sygeplejersker og kommer med opmuntringer. Han taler med en gruppe fødselshjælpere og takker dem, fordi de er kommet tilbage på

17000

trods af det, de har været igennem.

Hjælp til selvhjælp Organisationen IMA World Health blev dannet i 1960. Arbejdet er centreret omkring støtte til medicinsk uddannelse, opførelse og modernisering af sundhedsfaciliteter, fremskaffelse af medicinsk udstyr, og motiverende programmer. Bill Clemmer siger: – Det særlige ved IMA er, at vi arbejder på at opbygge kapacitet hos andre, så de kan udføre det nødvendige arbejde. Vi hyrer ikke udenlandske læger, sygeplejersker eller laboranter til at komme og gøre arbejdet. Jeg er en del af et program hos IMA, som støtter en befolkning på 3,3 millioner mennesker gennem 40 læger, 600 sygeplejersker, 290 sundhedsfaciliteter, 7 hospitaler, 8 mobile klinikker – og vi gør det gennem vores sydsudanesiske kolleger. På den måde får vores indsats en langt større effekt.

Motivation og resultater Sundhedspersonale får normalt regeringens standardløn, men det er ikke særlig meget og ikke særligt motiverende for arbejdet. IMA forvalter et program for Verdensbanken, som betaler sundhedsinstitutioner efter de opnåede resultater. Det kan fx dreje sig om antallet af fødsler, børn under fem år, der modtager pleje, eller antallet af udførte vaccinationer. – Vi giver månedlige tilskud til en klinik efter de mål, der nås. Pengene fordeles efter en formel til alle

16000 ft

15000 ft

14000 ft

13000 ft

12000 ft

11000 ft

10000 ft

9000 ft

8000 ft

Hospitalet i Bor var fyldt med mennesker, der havde søgt tilflugt fra hærgende soldater, da det blev angrebet den 18. og 19. december 2013. De, der kunne, flygtede og måtte efterlade de sengeliggende patienter til en voldsom død. Lægerne Samuel og Mabior vendte tilbage til hospitalet i januar 2014. "Det var min pligt", forklarer Samuel, "der var ingen andre, der ville."

7000 ft

6000 ft

5000 ft

4000 ft

Pilot Jane Wambai ankommer med nyt hospitalsudstyr til Bor

involverede fra læger til rengøringspersonale, forklarer Bill. Dybest set præmierer vi folk for at gøre kvalitetsarbejde, og vi giver dem redskaberne. Det giver ingen mening for os blot at uddanne læger og sygeplejersker og give dem medicin og stetoskoper, hvis der ikke er noget incitament til at arbejde. – Selv efter at regeringsstyrkerne havde genvundet kontrollen over Bor, kæmpede Sundhedsministeriet for at finde læger, der var villige til at flytte hertil. Ministeriet spurgte os i

Dr. Samuel Agot tilser en 4-årig

IMA, om vi kunne give noget ekstra oven i den beskedne løn, som regeringen kan tilbyde. Vi fik tilsagn fra US AID, som indvilligede i at betale et ’risiko-tillæg’. Det var tilstrækkeligt til, at Ministeriet kunne rekruttere otte nye læger og sende dem hertil, siger Bill.

MAF udfylder hullet Under konflikten i 2013-14 fortsatte MAF med at flyve passagerer og medicinsk udstyr for IMA. Bill Clemmer siger:

– MAF har ydet betydelig bistand til vores primære sundhedspleje og nødhjælpsarbejde i Sydsudan. Mange af de steder, hvor vi arbejder, er utilgængelige for landtransport og FN-flyvninger. MAF har været i stand til at udfylde dette hul og flyver med personale, medicin og andre forsyninger. MAF er altafgørende for at kunne levere sundhedsydelser til en befolkning med et ekstremt stort behov som i Sydsudan.

Patienter er vendt tilbage til det reetablerede hospital

Hele Bibelen på Huplasproget

Tekst: Arne Puggaard Foto: Mark & Kelly Hewes

Hvad sker der, når en indfødt stamme modtager Guds ord på deres eget sprog for første gang? Hvis det er i Papua i Indonesien, så er svaret: "En stor fest!"

En irsk bibeloversætter og en MAF-pilot var med til festen, hvor der blev sunget og danset, da Hupla-folket var forsamlet på en lille landingsbane i det bjergrige Papua, Indonesien. – Vi er her for at fejre, at hele Bibelen nu er oversat til Hupla-sproget, fortæller MAF-pilot Mike Brown. – MAF samarbejder med missionærerne fra World Team Papua, der i årevis har arbejdet med oversættelsen. Så det er bare dejligt at være her i dag og deltage i festen.

Kæmpefest Det, vi oplever her, minder om en Hupla-stammefest. Mændene løber dansende rundt med deres spyd, som de holdt op med at bruge i deres stammekrige, da evangeliet kom hertil for 50 år siden. Der skulle mere end 200 spidstegte grise til for at mætte mængden. Men højdepunktet i festen var fejringen af den færdige Hupla-bibel. De første bibler blev givet til en ung mand som repræsentant for ungdommen, dernæst til en pige på vegne af alle kvinder og endelig til en ældre mand som repræsentant for dem, der har ventet de mange år på at få hele Bibelen på deres eget sprog. – Selv om denne folkestamme har haft oversættelsen af Det Nye Testamente i et stykke tid, så er modtagelsen af Det Gamle Testamente i dag noget helt specielt. Nu har de hele Bibelen på deres eget sprog, fortæller Mike Brown. – Jeg bliver meget berørt, når jeg tænker over, hvad det vil betyde for dem at læse, hvordan Guds frelsesplan begynder i 1. Mosebog. Kenuel, søn af en af de lokale oversættere, var begejstret for den kasse med bibler, som de netop havde modtaget. – Nu kan jeg fordybe mig endnu mere i Guds ord, og når jeg sidder sammen med mine venner, så kan vi læse det sammen, siger han.

Et langt forløb Gennem de sidste 40 år har Mike og andre MAF-piloter fløjet bibeloversætterne til dette sted. Den irske missionær Sue Trenier har ofte været passager, mens hun hjalp det kristne stammefolk med at oversætte Det Gamle Testamente. Hun overværer festlighederne fra toppen af Soba-landingsbanen, hvor det første MAF-fly landede i 1968. – De fleste af Hupla-stammens 3.000 medlemmer er minefolk eller svineavlere, forklarer Sue. Da Det Nye Testamente blev oversat til deres sprog, begyndte den nystiftede kirke at vokse. Nu kommer de i grupper fra alle de forskellige kirker. De ønsker at fejre gudstjeneste og synge og lovprise Gud. I dag blev endnu 26 døbt. 8

Pilot Mike Brown med den nye Hupla-bibel. Oversættelsen er støttet af Det indonesiske Bibelselskab.

Han mistede sin far

Tekst: Arne Puggaard

– men fik inspiration til mission Da Willy Ludvigsen var 15 år gammel, forsvandt hans far sporløst med et lille fly i Congos jungle. I dag som 55-årig er han daglig leder af MAF i Norge. Han kan berette om en livshistorie med dramatik og mange udfordringer som missionærbarn, lærer, musiker, forfatter, præst, TV-direktør og filmproducent.

efter været chef for TV Inter i Oslo, der bl.a. har produceret en film om hans fars flykatastrofe. De seneste år har han arbejdet på indspilning af filmen ”Yeshua”.

Nye udfordringer

Forsvundet Mange ville nok sige, at det var i orden, hvis Willy Ludvigsen holdt sig til mere jordnære ting, efter at hans far, Martin Ludvigsen, forsvandt i 1974. Faren havde arbejdet i 14 år som missionær i Congo for Pinsebevægelsen, da han fløj afsted som pilot i et lille fly sammen med to passagerer. De nåede aldrig frem til målet, sandsynligvis på grund af en voldsom storm. Der blev indledt en storstilet eftersøgning, hvor Willy også deltog. Familien holdt fast ved, at deres far havde overlevet, men måtte til sidst opgive håbet. Man fandt ikke noget spor af flyet, og i mange år forblev det et mysterium, hvad der var sket.

Slut på uvisheden I juni 2003 fandt nogle jægere tilfældigt vragdele af et fly i et ufremkommeligt jungleområde. Det skulle vise sig at være det norske missionærfly, som var styrtet ned ved det 1600 meter høje Mount Bwami. Efter 29 år i uvished kunne Willy sammen med sine brødre Trond og Oddbjørn efter 11 dages søgning konstatere, at det var vraget af deres fars fly og resterne af hans tøj. – Vi havde levet med en usikkerhed i alle disse år, så det var godt og en enorm lettelse at finde ham, fortæller Willy.

Pilotdrømme Willy gjorde, hvad mange andre

aldrig ville have gjort. Ligesom sin far ville han flyve, og blot syv år efter farens mystiske forsvinden blev Willy selv pilot. Hans mor støttede ham fuldt ud i hans pilot– og missionærdrømme på trods af den tragiske ulykke, der kostede hendes mand livet. – Ja, hun hjalp mig faktisk med at betale de første flyvelektioner, og hun har fløjet med mig flere gange, siger Willy. Willy har levet det meste af livet uden sin far, men han er glad for, at de to fik mulighed for at flyve sammen. Det gjorde de mange gange, og Willy var mere end bare passager. – Jeg fik lov til at prøve styregrejet, og det var sjovt. Det var sammen med far jeg fik smag for flyvning, og min interesse for flymissionen blev forstærket under eftersøgningen af ham, hvor vi hver dag fløj med de små MAF-fly, siger Willy.

I dag er Willy daglig leder af MAF i Norge. – Det, der skete med min far, har været en motiverende faktor for mig. Jeg oplevede hvor vigtig MAF’s indsats var i de år, vi var i Congo. Det har påvirket mig meget, og jeg er altid blevet præget af Afrika på en positiv måde, siger han. – En del af drivkraften for mig i dette nye job er, at jeg på første hånd har set, hvad lindring betyder. MAF’s flymission i dag er grundlæggende det samme, som det min far udførte i Congo for mange år siden, selv om det ikke var MAF, han fløj for. MAF er en forlænget arm ud til de fattigste. Alle synes det er flot, når lægen står og opererer ude på junglehospitalet. Men hvem har fragtet ham, medicinen og hospitalsudstyret dertil? Og hvem bragte den fødende kvinde til klinikken? – Vi gør det ikke for vor egen skyld, eller for at folk skal synes om os, men fordi vi er drevet af Guds kærlighed til os og alle mennesker, slutter Willy.

Alsidig uddannelse De første ti år af sin barndom tilbragte Willy i Afrika. Senere blev han lærer med kristendom, musik og pædagogik som fag og tog en lederuddannelse. Han har i en periode været præst i Pinsekirken Betel, har arbejdet 15 år på Hedmarktoppen Folkehøgskole i Hamar og der-

Willy Ludvigsen medvirker ved MAF Danmarks årsmøde i Hillerød lørdag den 21. marts. ”Reisen inn i dype landskap” er Willy Ludvigsens bog om den dramatiske flykatastr ofe i Congo. 9

17000 ft

16000 ft

15000 ft

14000 ft

13000

ik n li -k A M C y n l ti r e g in n y s r o F Brev fra Karyn Ball, Longochuk i

12000 ft

Sydsudan

med fra luften, meget ujæ vn og lig syn ret e ikk er huk goc Ball landede Landingsbanen i Lon område. Men MAF-pilot Chris pet sum , øde et i or lsp n Aid hju masser af arbejdere fra Christian Missio med de gla af et tag mod v ble t havde CMA sikkert sit fly og e politiske situation i område ndt spæ et meg den af nd er! gru (CMA). På ale. Men nu kom der forsyning son per sit re kue eva at ang overvejet endnu eng mme. er fra Kenya, var først fre ant tik rak e-p rsk eje epl syg Joh n og Simon, to se efter kasse. losse flyet; kasse efter kas De gik straks i gang med at klinik. andre forsyninger til deres og n ici med af ser mas med En kæ mpelast form, så CMAindeholdt vacciner i pulver ser kas le nog at , ede ærk bem efter behov. Chris ille de nødvendige vacciner mst fre og ke væs te sæt til personalet kan den var ikke de en helt ny CMA-klinik, men hav de at e, red kla for on Joh n og Sim og andet udstyr til e var medicinske forsyninger ikk der di for g, bru i et tag behandling af patienterne. viste sig, e få øje på nogen biler. Det ikk han ne kun dt, run e ged Da Chris kig område. en køretøjer findes i dette ing t tal igt vel sta bog der at klinikken? spurgte han. - Jamen hvor langt er der til nede de og løftede nogle - Åh, bare ti kilometer, gri nsportere dem til fods. kasser op og begyndte at tra n en flok engagerede nødChris var nu vidne til, hvorda en skare fra lokalsamfundet hjælpsarbejdere sam men med kilo forsyninger de ti bar kasser med flere hundrede ne åbne deres klinik. kilometer til fods, så de kun e forsyning af Tak Gud for, at den værdifuld Penicillin og andre forsyninger tyr på trods af mange vaccine, medicin og klinik uds spændt fast i flyets lastrum vanskeligheder er nået frem!

11000 ft

10000 ft

9000 ft

8000 ft

7000 ft

6000 ft

5000 ft

4000 ft

Støtte til MAF fra DMR-U MAF Danmark har gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) modtaget støtte til uddannelsen af Andry Rajaobelison som kvalitetssikringschef på MAF's base i Madagaskar. Det var et stort behov hos MAF Madagaskar, som dermed blev indfriet. Andry fik uddannelsen i august 2014, og han skriver bl.a. i sin rapport til MAF: – Det er en fornøjelse at skrive denne rapport om uddannelsen, som jeg har modtaget i Dubai. Det var spændende at besøge Dubai,

men i endnu højere grad var det en fornøjelse at modtage kvalificeret undervisning på et højt fagligt niveau, som er helt grundlæggende for at kunne etablere et godt kvalitetssikringssystem. – Min tak går til MAF og til alle, der har støttet økonomisk, så det blev muligt for mig at få denne uddannelse, slutter Andry.

Vindere af GPS-lodtrækning

Velkommen til MAF's årsmøde Lørdag den 21. marts 2015 i Bethania, Helsingørsgade 32, Hillerød PROGRAM: Kl. 10:00 Kl. 10:30 Kl. 12:00 Kl. 13:00 Kl. 15:00

Velkomst. Kaffe Willy Ludvigsen, MAF Norge Frokost servering – tilmelding ønskes til maf@maf.dk eller på www.maf.dk MAF Danmarks generalforsamling Kaffe

Alle er velkomne – gratis adgang Dagsorden, årsregnskab og budget findes på www.maf.dk

Mød MAF Norges daglige leder Villy Ludvigsen En livsrejse med mange udfordringer Da Willy Ludvigsen var 15 år gammel, forsvandt hans far sporløst med et lille fly i Congos jungle. I dag er han daglig leder af Misson Aviation Fellowship i Norge. Kom og lyt til hans spændende livshistorie som missionærbarn, lærer, musiker, forfatter, præst, TV-direktør og filmproducent.

Blandt nye modtagere af Flight Mission i 2014 er der trukket lod om en GPS. Vindere blev: Rita & Helge Larsen fra Sommersted i Sønderjylland. – Vi valgte at modtage bladet Flight Mission efter en orientering om MAF i vores Y’s Men’s Club. Vi havde også hørt om MAF gennem to af vores sønner, der har været voluntører i Tanzania. GPS’en er vores første, og den glæder vi os til at bruge!

Arne Puggaard, formand TAK FOR SPONSORSTØTTE TIL MAF'S PROJEKT, ET GA8 FLY TIL PNG: Flight Mission ISSN: 1901-5690 Udkommer 4 gange om året. Oplag: 3.800 stk. Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer i 30 u-lande med flytransport.

Hjemmeside: www.maf.dk Landssekretær: Øjvind Thomasen

MAF Danmarks landskontor Søparken 2 Redaktion: KNOTS DK-9440 Aabybro Niels Kr. Sørensen Tlf. 3042 9658 240 (ansvarshavende) 40 Puggaard maf@maf.dk Arne 220 60Bräuner Lind CVR Nr. 30026144 Dorthe 200 Thorkild Jørgensen

180 16

AIRSPEE D

80 100

Trykkeriet Friheden Tlf. 9798 1641 www.trykkerietfriheden.dk

Præstbjerg Y's Men's Club

Kontingent pr. år: Medlem, enkelt: 200 kr. Medlem, par: 300 kr.

Folkekirkens Mission, Næstved provsti

Netbank: Danske Bank Reg.nr. 1551 Konto nr. 9581162

TAK FOR SPONSORSTØTTE TIL MAF FRA

Et MAF-fly har her bragt medicins ke forsyninger og næringstilskud til den mobile klini k, der foreløbig erstatter Duk Lost Boys' Clinic

Sygeplejerske Makuach Lul arbejder på en mobil klinik uden for landsbyen Mabior, tre timers kørsel fra den oprindelige klinik

En drøm lagt i ruiner Gennem to år havde MAF fløjet forsyninger til Duk Lost Boys Clinic i Sydsudan, da klinikken blev angrebet. MAF var den eneste mulighed for at få varer frem i regntiden. Når det var nødvendigt, fløj MAF også patienter til de større hospitaler i Bor eller Juba.

der gennem donationer, frivilliges indsats og mange bønner etablerede Duk Lost Boys Clinic i 2007. Klinikken kom efterhånden til at fungere som hospital for en befolkning på omkring 80.000, overvejende fra dinka-stammen. I gennemsnit blev 100 patienter behandlet hver dag, og alle blev modtaget uanset stammetilhørsforhold, religiøs eller politisk overbevisning.

Af LuAnne Cadd

En drøm gik i opfyldelse Klinikken var opfyldelsen af en drøm hos John Dau, en af Sydsudans fordrevne drenge, som tilbragte barndommen med at flygte fra vold og død sammen med tusindvis af andre. John var en af de heldige drenge, som senere fik lov til at emigrere til USA. Men han glemte ikke Sydsudan, og hans bidrag til landet blev The John Dau Foundation,

De vidste ikke, hvad de gjorde Da klinikken havde eksisteret i syv år, brød konflikten mellem dinkaog nuer-stammerne ud, og i januar 2014 blev klinikken totalt ødelagt og delvis nedbrændt af nuerne. Makuach Lul arbejdede som sygeplejerske på Duk Lost Boys Clinic frem til ødelæggelsen. Han fortæller: – Klinikken var rigtig god. Også nuerne brugte den, og vi behandlede dem som vore egne. Nuerne

www.maf.dk Indsamlingskonto: 1551-9581162

ødelagde klinikken, men de vidste ikke, hvad de gjorde. Nu mangler de både behandling og medicin. De ved, at de har gjort noget forkert. Bibelen siger, at hvis nogen gør noget forkert mod dig, skal du ikke hævne dig. Vi tilgiver, og når freden kommer, vil vi igen behandle dem som vore egne, siger Makuach.

Genopbygning Joh Deng, klinikkens leder, siger: – Hvis klinikken ikke genopbygges, så vil området fortsat ligge øde hen. Men hvis den genopbygges, vil det give folk mod og håb, og de vil vende tilbage. Med Guds hjælp og med beslutsomhed hos dem, der føler et ansvar, vil Duk Lost Boys Clinic blive genopbygget. Og MAF vil forhåbentlig komme til at spille en væsentlig rolle i genopbygningen!