Flight Mission 2, 2015

14000

flight mission

ft

13000

MAF MAGAZINE 2/2015

ft

12000 ft

11000 ft

Overlevelse 2

Nepal lagt i ruiner

10000 ft

9000 ft

8000 ft

7000 ft

6000 ft

5000 ft

4000 ft

3000 ft

2000 ft

1000 ft

4

Ti år efter tsunamien

6

Gensyn med Bangladesh

8

En ny verden åbner sig

10

Syn til blinde

11

En festlig gaveidé

Lagt i ruiner!

Sådan udtrykker vi det, når menneskers liv helt eller delvis er bristet.

Det kan være på grund af sygdom, ulykker, samliv, personlig økonomi eller arbejdsløshed. Gud ske lov kommer de fleste til hægterne igen

og får livsmodet tilbage.

Men lige nu er en hel nation for alvor lagt i ruiner. Jordskælvskatastrofen i Nepal har kostet tusindvis af liv. Mindst 130.000 huse er ødelagt, og ca. 3 mio. mennesker

har behov for nødhjælp. Mangel på husly, forurenet vand og dårlige sanitære forhold kan føre til livsfarlige epidemier. Der er akut behov for hjælp!

MAF har derfor indsat to heli-

Katmandu mod de skydækkede bjerge mod nord. Skaderne efter jordskælvet i hovedstaden og området omkring den er tydelige, men efterhånden som vi nærmer os Himalaya-bjergene, bliver ødelæggelserne mere og mere voldsomme.

Ti minutter efter afgangen fra Katmandu kan vi se landsbyer, som er forvandlet til stendynger.

Alligevel er beboerne på disse steder forholdvis godt stillet, fordi man stadig kan køre dertil fra hovedstaden, selv om turen er langsommelig og krævende. Derfor har disse steder allerede modtaget hjælp fra forskellige organisationer.

Det samme er ikke tilfældet for de mere afsidesliggende landsbyer

længere mod nord. Der er fortsat mange, som ikke har fået nogen form for hjælp, selv om de er langt hårdere ramt. På de mest utilgængelige steder langt inde i bjergene, i snævre dale, på kanten af dybe slugter og på høje bjergrygge, dér findes de hårdest ramte steder. Mange hjælpeorganisationer står ganske vist klar med personale og udstyr – men de kan ikke komme frem med hjælpen.

Her er det, at MAF’s hjælpeindsats kommer ind. MAF sørger for booking og logistik for to mindre helikoptere, som er bemandet med nogle af de mest erfarne helikopterpiloter i Nepal. Det kræver stor erfaring at flyve og lande i det bjergrige

Nepal Tekst: Dave Forney, MAF-pilot Fotos: : Dave Forney og LuAnne Cadd

Som led i MAF’s hjælpeindsats efter jordskælvet sidst i april i Nepal arrangerede MAF’s katastrofekoordinator Daniel Juzi og piloten Dave Forney i begyndelsen af maj en række helikopterflyvninger for et britisk lægehold til nogle isolerede landsbyer i det hårdt ramte område nord for hovedstaden Katmandu. Daniel Juzi og Dave Forney var begge med på nogle af de første flyvninger med lægeholdet.

Dave Forney fortæller: Vi flyver afsted fra lufthavnen i 2

19000 ft

koptere for at bringe mad, medicin og lægehjælp til de mest isolerede områder i det bjergrige land. Under disse vanskelige forhold er helikopter-operationer meget kostbare.

MAF Danmark har sat sig som mål

at indsamle 300.000 kr. i løbet af kort tid.

Derfor vil jeg indtrængende bede om din hjælp.

Bed for jordskælvets ofre, og send dit bidrag i dag!

Læs Hebr. kap. 10,23-24 Med venlig hilsen Arne Puggaard formand

18000 ft

17000 ft

16000 ft

15000 ft

14000 ft

13000 ft

12000 ft

11000 ft

10000

terræn. Og ingen af de store civile og militære helikoptere vil kunne klare opgaven. Men med disse mindre helikoptere kan MAF være med til at bringe hjælpearbejdere og nødhjælp frem til de steder, hvor behovet er størst – og hvor ingen andre kommer!

På turen mod landsbyerne ser vi masser af stenskred, og mange steder er de i forvejen vanskeligt fremkommelige veje blevet ubrugelige. Der kan gå uger eller måneder, før vejene kan bruges igen.

Da vi når frem til den første landsby ved foden af en bjergside, kan vi fra luften se de omfattende skader. Helikopteren lander på en lille græsplet på kanten af en stejl

slugt med brusende vand. Mange af landsbyens huse har store skader eller er totalt ødelagte. Andre huse er helt væk, revet bort af stenskred fra bjergsiden over landsbyen. Mens lægeholdet går rundt for at orientere sig, hænger der stadig støvskyer fra stenskred i højderne over os, og vi kan høre støjen fra stenskred i det fjerne. Tæt ved landsbyen ligger der en klippeblok så stor som et hus.

Den har revet alt med sig på sin vej ned ad bjergsiden.

Beboerne på stedet fortæller ærligt, at de ikke er de hårdest ramte.

Lægeholdet har taget en tolk med fra Red Barnet, og med hans hjælp får vi orientering om nærliggende landsbyer, der er endnu hårdere

ft

9000 ft

ramt. Helikopteren flyver lægerne til et af disse steder, og resten af dagen går med at behandle de kvæstede.

Sidst på dagen bringer lægerne to patienter med sig tilbage til hospitalet i hovedstaden.

Uden helikopteren havde de steder, som vi har besøgt, været totalt afskåret fra omverdenen. Vi bruger luftvejen – som vi er vant til i MAF – for at komme isolerede og nødstedte mennesker til hjælp!

8000 ft

7000 ft

6000

3

ft

10 år efter tsunamien Tekst: Dianna Gibney. Foto: MAF m.fl.

Mange broer blev skyllet væk af vandmasserne, så vejforbindelserne blev afbrudt. MAF’s små fly brugte vejene som landingsbaner som denne Cessna 206. Piloten medbragte mad til en dags forbrug for ca. 150 familier i landsbyen Alue Titi.

Foto: MAF.

Den 26. december 2004 rystede jorden i Banda Acehprovinsen i Indonesien, og havet opslugte hele provinsens vestkyst. 170.000 mennesker mistede livet og mere end en halv million stod uden hus og hjem. Tsunamien blev starten på MAF’s katastrofeberedskab, som spillede en vigtig rolle efter jordskælvet i Haiti i 2010, efter tyfonen i Filippinerne i 2013 og nu også efter jordskælvene i Nepal.

Enorme ødelæggelser MAF havde fløjet i Indonesien siden 1950-erne og kunne hurtigt mobi-

MAF-pilot Rune Karlsson (se s. 6) losser nødhjælp til mennesker, som har mistet hele deres livsgrundlag.

T.h.: En ambulance er blevet knust af vandmasserne.

Fotos: Harry Berghuis.

4

lisere fly og personale fra baser i Indonesien og desuden fra Bangladesh og Australien. I løbet af et par dage var MAF’s fly på vingerne med hjælp til dem, som ingen andre kunne nå frem til. Veje blev brugt som landingsbaner, og nøglepersoner fra de store nødhjælpsorganisationer blev fløjet rundt for at få overblik over situationen i katastrofeområdet.

– Vi fløj op langs kysten, og alt var udslettet. Jeg havde aldrig set noget lignende, fortæller David Wunch, MAF’s leder for specialprojekter.

– Overalt var vejene ødelagt og dækket med vraggods. Det var umuligt for nødhjælpsarbejderne at komme frem med lastbiler. MAF fløj med mad, vand, medicin og andre livsvigtige forsyninger, som ingen andre kunne nå frem med.

Operation Velsignelse MAF-piloten Tim Chase ankom til Aceh kun 10 dage efter tsunamien og husker fra de første dage: – Vi fløj til to steder ved kysten, hvor nogle veje var blevet ryddet for vraggods, så vi kunne lande på dem.

Vi samarbejdede med en indonesisk organisation, Obor Berkat (Operation Velsignelse), om uddeling af pakker med mad. Vi havde plads til 150 af disse pakker i en Cessna 206. Folk flokkedes om flyet, når vi landede, desperate efter at få hjælp.

Internet- og telefoncenter Efterhånden som andre nødhjælpsorganisationer kom i gang, etablerede MAF et kommunikationscenter på stedet, hvor FN havde valgt at oprette sin operationsbase. Et andet

kommunikationscenter blev oprettet i Banda Aceh, provinshovedstaden, som blev helt udslettet af flodbølgen.

– Der var et enormt behov for internet og telekommunikation, fordi al den slags var blevet ødelagt af tsunamien, fortæller Mark Bloomberg, leder af et af kommunikationscentrene.

– FN havde sat sine telte op på en fodboldbane, så det var naturligt for os at etablere vores ’internet-café’ samme sted. Vi havde vores egne telte med PC og trådløst netværk og IP-telefoner, som kunne benyttes af FN og andre, der havde behov for det. Folk kom til centret tidligt om morgenen for at sende e-mails eller klare nogle telefonsamtaler. Derefter var de ude i katastrofeområdet hele dagen. Om aftenen kom de igen for at sende rapporter. I de første uger var MAF’s center det eneste med

telefon og internet, en vigtig forbindelse til omverdenen.

Heidi Bloomberg, Marks kone, arbejdede for Food for the Hungry.

Hun siger: – Vi fløj altid med MAF, når vi skulle frem til katastrofeområdet.

Der var ikke andre muligheder. Vi brugte også MAF’s vandflyver, når vi skulle op langs kysten for at rekognoscere - og MAF hjalp os med at etablere internet-forbindelse på vores base.

Langvarig genopbygning Genopbygningen i Aceh-provinsen stod på i årevis. Piloten Tim Chase, som blev i Aceh frem til 2007, fortæller, at indbyggerne var fuldstændig afhængige af madforsyninger et helt år frem, inden de igen kunne høste afgrøder fra deres køkkenhaver. Hundredvis af grupper med frivilllige var i gang med at rydde veje,

bygge anlæg til fiskeopdræt, plante ris, bygge huse og skoler, grave brønde, bygge både og få småindustri på benene igen. MAF hjalp med transport, kommunikation og logistik for at effektivisere indsatsen.

MAF er stadig i Aceh Det, der begyndte som katastrofehjælp i Aceh, har udviklet sig til et langsigtet program for MAF i Aceh.

Efter ti år er MAF en af de få organisationer, der stadig arbejder i området. Fra basen i Banda Aceh er MAF klar til ambulanceflyvninger og kan tilbyde sikker og pålidelig lufttransport. MAF har også etableret et samarbejde med en lokal flymekanikerskole, så eleverne får praktisk undervisning i MAF’s hangar. I 2014 havde 90 elever gavn af denne ordning.

MAF var en af de første organisationer, som reagerede på tsunamien i Indonesien.

Foto: LuAnne Cadd

5

Ægteparret Skjolden fra Norge arbejdede som lærere på den norsk-svenske skole for missionærbørn i Dhaka i Bangladesh i 1997-2001. MAF-pilot Rune Karlssons fire piger var dengang elever på skolen.

Familien Skjolden har fornylig været tilbage i Bangladesh, hvor de endnu engang har truffet den erfarne pilot.

– Vi er seks passagerer ombord på MAF’s Cessna 208 vandflyver foruden pilot Rune Karlsson og hans assistent. Ingen af os har fløjet med en vandflyver før, så vi er lidt beklemte inden starten. Men efter nogle minutter er vi pludselig i luften og ser mere og mere af Dhaka under os, indtil byer sløres i disen og helt forsvinder, da vi drejer sydpå mod den lille by Madaripur, 20 minutters flyvning borte. Vi flyver over Jamuna River, en af de mange floder, som MAF lander på. Det er vindstille, og vi kan lande overalt, hvor der er vand.

Pilot Rune Karlsson fortæller os: – Det er ti år siden jeg var her sidst, så vi ser os lige for en ekstra gang.

Mange steder bliver der bygget højspændingsledninger, som vi helst skal undgå.

Rune kredser i 300 fods højde, inden han let og ubesværet sætter flyet ned på vandet. Der bliver liv på flodbredden. Mens flyet fortøjes, samler der sig flere hundrede mennesker. Vi passagerer trasker hen til en lille butik i nærheden, mens Rune Karlsson og hans assistent bliver ved flyet.

Du skal være missionspilot!

Rune Karlsson er vant til at komme flyvende til landsbyer langs flodbredderne i Bangladesh. Hvor vejene ender, fortsætter floderne som transportkanaler. Det kunne ikke falde Rune ind at søge job hos et større flyselskab: – Deres piloter lander jo ikke engang selv flyene, siger han opgivende.

Rune Karlsson begyndte som pilot efter en direkte henvendelse fra en svensk dame, en Afrika-missionær: – Du skal være missionspilot, sagde hun og satte fingeren i brystet på den unge mand, der stod og sang

nesker på Det myldrer med nysgerrige men til land ger læg fly ’s flodbredden, når MAF Karlsson. e Run og lden Skjo org Herb – her med 6

i koret på Pinsevækkelsens sommerlejr i 1982.

Lige siden har han stort set fløjet, og han har været pilot for MAF i næsten 30 år i forskellige lande.

Noget af det største, han har oplevet som pilot, var arbejdet efter tsunamien i 2004. Da katastrofen indtraf, lukkede MAF kontoret i Dhaka, og Rune fløj MAF’s fly til Aceh, hvor to års daglige flyvninger med mad og udstyr begyndte. Rune boede sammen med 20 andre piloter under primitive forhold og levede næsten udelukkende af ris og fisk. Tiden var fyldt med stærke oplevelser: – Jeg havde aldrig før mødt så mange taknemmelige mennesker, siger han.

Til Bangladesh i 1994 Fra 1994 arbejdede Rune Karlsson med at få MAF’s arbejde i gang i Bangladesh. I 1996 begyndte de første flyvninger, og siden har MAF haft alle de store bistands- og missionsorganisationer som kunder.

Skubbet i gang Vi vender tilbage til flyet fra vores udflugt i land, og der bliver gjort klar til afgang. Der er masser af hjælpende hænder til at skubbe os fra land,

At navigere i Bangladesh er blevet meget enklere, efter at GPS kan fås som app til fx iPad.

og Rune gasser op, mens hans assistent afslutter de sidste forberedelser ude på flyets ponton. Der er lidt James Bond over det! Endelig bruser vandet omkring flyet, og vi letter, mens vi passerer nogle tungtlastede pramme ved flodbredden.

Vi flyver mod Dhaka i 1500 fods højde og har godt udsyn til rismarker, teglværker og til flodtransporten. I Dhaka ser vi de store passagerskibe og genkender den armenske kirke og den flotte parlamentsbygning.

Trods motorens brummen blot et par meter fremme er det overraskende let at føre en samtale.

– Denne Pratt & Whitney-turbinemotor er meget stabil og tryg at flyve med – og så bruger den det billige og driftsikre jetbrændstof, som også bruges af de store fly, forklarer Rune Karlsson, inden vi er tilbage i Dhaka.

h s e d a l g n a B d e m n y Gens : Tekst og foto

lden

Familien Skjo

s kone Maria MAF-pilot Rune Karlsson og han esh igen. glad Ban til 2013 af n inge tog i slutn et. land i jdet arbe De har tidligere

En trediedel af Bangladesh består af vand. De mange flodløb strækker sig over 8000 km. MAF’s vandflyver er den eneste i landet.

Foto: LuAnneCadd

7

En ny verden åbner sig Tekst: Mandy Glass. Fotos: Mathias Glas, Sebastian Kurz og Anton Lutz

Både piloter og fly havde behov for ekstra rengøring, da en ny landingsbane blev indviet i Kaiam, Papua Ny Guinea.

Straks efter, at flyet var standset på den nye landingsbane i Kaiam i udkanten af Sepik-lavlandet, og Sebastian Kurz havde åbnet døren, blev han trukket væk fra flyet af omkring 30 opstemte mænd og blev løftet op på deres skuldre. Han følte noget koldt og glat blive klasket på sig – han var udsat for et traditionelt festritual, en mudderkastning. Alle ansigter vendt mod dem var lutter glade smil.

Hele processen – fra afmærkningen af landingsbanen til den første landing på denne dag – havde varet 15 år med anstrengende arbejde for familien Lutz og lokalsamfundets medlemmer. Den nu afdøde missio-

Mathias Glass undersøger overfladens beskaffenhed på landingsbanen med assistance fra Kaiam-folket.

8

nær Steve Lutz markerede landingsbanens midterlinie tilbage i år 2000.

Han fik aldrig det færdige resultat at se, men for hans kone Julie og sønnen Anton var det et stort øjeblik, der indtraf denne februardag i 2015.

– Det har været en rigtig god proces. Jeg ville gerne gøre det hele igen, siger Anton Lutz. Anton er rådgiver for RAA, Rural Airstrip Agency, en organisation, der er grundlagt på MAF’s initiativ og finansieret af regeringen i Papua Ny Guinea. Opgaven lyder på at forbedre landingsbanernes tilstand i landdistrikterne ved at støtte vedligeholdelsen.

I tillid til Anton Lutz’s kendskab til landingsbanens tilstand havde MAF’s flyvechef Michael Duncalfe godkendt et kontrolbesøg og en test-landing udført af pilot Mathias Glass på en og samme dag.

Om bord var også piloten Sebastian Kurz, der var ved at blive

introduceret til forskellige ruter og landingsbaner. Han fik værdifuld erfaring og førstehåndsviden om, hvordan man forbereder sig til en test-landing og gennemfører kontrol af en nybygget landingsbane. I tilgift fik han den oplevelse at blive mødt af de glade mennesker, der havde været med til at bygge landingsbanen.

– Jeg var meget taknemmelig og glad for at være med til sådan en begivenhed, siger Sebastian. Mathias har ventet otte år på at åbne en ny landingsbane, mens jeg kun har været fem måneder i landet.

– Jeg vidste, at det var noget helt særligt for folk i Kaiam at opleve et fly lande første gang. Jeg har været på stedet flere gange nu og forstår bedre og bedre,

hvad det betyder for disse mennesker at få adgang til omverdenen via landingsbanen. Før måtte de rejse ned ad Karawari-floden for at komme til den nærmeste landingsbane ved Munduku. Denne rejse tog dem to dage og var meget anstrengende.

Det var især kritisk i ulykkestilfælde.

Hvis de ønskede at evakuere nogen hurtigt, måtte de tilkalde en helikopter – og det koster en formue!

Hug en hæl og klip en tå Da Mathias skulle lande i Kaiam første gang, var han koncentreret om at lave en sikker indflyvning og landing på en landingsbane, som aldrig havde været brugt før. Det lykkedes ikke i første forsøg, og han måtte flyve rundt igen, hvilket ikke var helt enkelt på grund af de nærliggende højdedrag. Han fortæller: – Ved landinger på kendte landingsbaner bruger jeg GPS, men ikke denne gang i Kaiam. Jeg havde kun Antons informationer at støtte mig til – og nogle billeder, som han

viste mig før vores afgang fra Mt. Hagen. I andet forsøg fik jeg tilpasset flyets højde og placering, så landingen forløb tilfredsstillende.

Efter landingen fortalte Mathias de lokale, at de måtte fælde et træ og fjerne en del buske ved starten af landingsbanen. Sebastian kunne observere, hvordan Mathias gav sig god tid til at undersøge forholdene på jorden og fik indsamlet væsentlige oplysninger, så andre piloter fik de nødvendige data for at kunne flyve til Kaiam.

Epidemier kan nu forebygges Folkene i Kaiam håber med den nye landingsbane at få mere medicin og mere hjælp til gavn for den lille befolkning i landsbyen. Områder i landdistrikterne PNG’s højland er i øjeblikket udsat for en mæslingeepidemi, og mange børn og voksne dør på grund af manglende immunisering. Epidemien er allerede nået til Malaumanda, som kun er 15 minutters flyvning fra Kaiam. Et ud-

brud af mæslinger i et så lille samfund som Kaiam, ville have alvorlige konsekvenser. Åbningen af landingsbanen skete i rette tid. Anton Kurtz havde forberedt flere flyvninger med fragt, som skulle forhindre et udbrud af mæslinger i Kaiam. Fragten bestod bl.a. af solceller og batterier samt et køleskab til opbevaring af vaccine.

Sebastian fortæller efter de første flyvninger: – Jeg har været i Kaiam igen i dag med to socialarbejdere og en kvinde med et spædbarn. Mændene vil færdiggøre opsætningen af det soldrevne køleskab til vaccine, og kvinden med barnet kom tilbage efter en evakuering med helikopter et par uger tidligere.

Sebastian Kurz slutter med at sige: – Disse mennesker lever i en helt anden verden, men nu glæder de sig over den nye mulighed for lettere adgang til uddannelse, mad, lægehjælp osv. Må de sidste 15 års anstrengelser blive til velsignelse for dem!

på det første Et skyggefuldt hvil under vingen m.

Kaia i et land er fly, der nogensinde

Landingsbanen i Kaiam er som skåret ind i ukendt land.

9

14000

A pilot´s bl og

ft

13000 ft

12000 ft

11000 ft

any – helt østpå i Uganda.

Lægeholdet er ankommet til Mat nær for at få synet tilbage. og Folk kommer fra fjern 10000

Karamoja Shuttle Brev fra Dave Forney, MAF-pilot,

9000 ft

Uganda

Shuttle’, en fast I går fløj jeg ‘The Karamoja . I landsbyen Matany rundtur i det nordlige Uganda i de næste to uger satte jeg et lægehold af, som Det er noget, der skal udføre øjenoperationer. d gennem de sidste er sket hvert år på dette ste MAF, der har bragt 30 år. Og i alle årene er det det ikke fantastisk? lægerne frem og tilbage. Er e nødvendige alt nødvendigt udstyr og all af de næste Øjenkirurgerne har medbragt o, der skal losses. I løbet kil de dre hun e fler er Det r. har i materiale øjenoperationer. Gennem 30 år af s dvi dre hun i øre udf dage vil holdet være denne at se med ‘nye øjne’ takket den ver t fåe ker nes men af gheden på tusindvis have fået et nyt syn på evi kan å ogs der ge, man r hvo indsats. Tænk på, grund af denne indsats. nær og fjern for at Folk kom mer til Matany fra evelse det må være få synet tilbage. Hvilken opl blindhed på grund af at kunne se igen efter års om, at når vi hjælper grå stær! Vi håber og beder problemer, så ser de mennesker med disse konkrete det – og får et åndeligt også Jesu kærlighed gennem klarsyn! en stor folkem ængde I Matany samler der sig altid t børn. Det sker i det omkring flyet – hovedsagelig er standset, og til korte tidsrum fra propellen og åbnet flyets bagdør. jeg har anbragt halestøtten ankomme, – Kirurgteamet havde kun medbragt det det er spændende at se flyet es, syn e nen Bør absolut nødvendigste medicinske udstyr. igen. Havde jeg været Alligevel var der hundredvis af kilo at losse. blive losset og flyve afsted rt det sam me!

Jeg ved ikke, hvad denne kuffert indeholdt, n, ville jeg sikkert have gjo bar men den var tung som bly!

10

ft

8000 ft

7000 ft

6000 ft

5000 ft

4000 ft

3000 ft

2000 ft

1000 ft

Stor jubilæumsdonation En stor tak til Alderslyst Y's Men's Club i Silkeborg, der i anledning af deres 40-års jubilæum har doneret 100.000 kr. til MAF's arbejde.

Midlerne stammer fra klubbens store genbrugsbutik, og skal anvendes som medfinansiering af det nye GA8-fly, der skal operere i Papua Ny Guinea.

TAK for dette store bidrag og for den støtte, der iøvrigt kommer fra Y's Men Region Danmark.

På billedet: Præsident for Alderslyst Y's Men's Club Jørn Brink og landssekretær Øjvind Thomasen.

De gav gaven videre til MAF

Derfor valgte Ingrid Gravesen en MAF-indsamling, da hun blev 80: Beslutning: (såre enkel)

"Vi synes, det giver mere mening at give gaven til velgørenhed." Den bemærkning har jeg i den senere tid hørt fra flere, som har ønsket at give noget af deres fødselsdagsgave til MAF.

Ingrid Gravesen, Tåstrup, fyldte 80 år d. 12. april.

Reaktioner:

Tillykke og tak Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige TILLYKKE og TAK til Ingrid Gravesen, Christen Kristensen og Ellen og Thomas Thomasen, som på hver deres mærkedag har betænkt MAF.

Christen Kristensen, Nibe, fyldte 70 år d.

6. maj. Her sammen med hans kone Else.

Hermed er idéen givet videre.

Kontakt meget gerne landskontoret på telefon 30429658. Så kan vi hjælpe med informationsmaterialer, så dine gæster kan få lidt mere viden om, hvad gaven bliver brugt til.

Ellen og Thomas Thomasen, Gislev, fejrede diamantbryllup d.

6. maj

Familien: En perfekt idé!

Venner: Stort set den samme. Indsamlingsbøssen blev rost, da den gav alle, også dem med de små midler, mulighed for at være med.

En enkelt var chokeret over, at jeg slet ingen gaver fik (ha.ha!) – har helt glemt, at det "at give" er en glæde i sig selv – og at det, der gives væk, kommer man aldrig til at savne (opdragelse, som både Herluf og jeg har med hjemmefra).

At det blev MAF: 1. Jeres entusiasme 2. Det, at I aldrig afstår fra at sige, hvad der driver jer: KRISTUS!

Kærlig hilsen Arne Puggaard, formand

Flight Mission ISSN: 1901-5690 Udkommer 4 gange om året.

Oplag: 4.000 stk.

Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer i 31 u-lande med flytransport.

Det er bøvlet at skrive ønskeseddel, når jeg har alting.

Vi har råd til at leve, som vi har lyst til.

Der er ingen lommer i det sidste tøj.

Hjemmeside: www.maf.dk Landssekretær: Øjvind Thomasen

MAF Danmarks landskontor Søparken 2 Redaktion: KNOTS DK-9440 Aabybro Niels Kr. Sørensen Tlf. 3042 9658 240 (ansvarshavende) 40 Puggaard maf@maf.dk Arne 220 60Bräuner Lind CVR Nr. 30026144 Dorthe 200 Thorkild Jørgensen

180 16

AIRSPEE D

80 100

Trykkeriet Friheden Tlf. 9798 1641 www.trykkerietfriheden.dk Kontingent pr. år: Medlem, enkelt: 200 kr.

Medlem, par: 300 kr.

Netbank: Danske Bank Reg.nr. 1551 Konto nr. 9581162

TAK FOR SPONSORSTØTTE TIL MAF FRA

11

Katastrofalt Elena Tifrea og Toma Dursima fra den humanitære organisation Acted fløj med MAF til en landsby tæt på det andet store jordskælvs epicenter for at danne sig et overblik over ødelæggelserne. Synet var chokerende: 150 hjem var ubeboelige. Det

13. maj 2015 – dagen efter Nepals 2. store jordskælv af LuAnne Cadd, MAF

lille samfund på 500 mennesker havde ingen hjælp modtaget siden det første skælv, hvor 100 hjem gik til grunde. Vandrørene var knækket, og der var næsten ingen mad tilbage – blot lidt nudler og kiks.

En mand gentog fortvivlet: “Vi har

Daniel Juzi, chef for MAF's katastrofeteam i Nepal, gennemgår GPS koordinater, før helikopteren letter med Acted medarbejdere.

www.maf.dk Indsamlingskonto: 1551-9581162

intet, intet!” Det var hjerteskærende.

Da vi fløj derfra, gik Elena og Tom i gang med at planlægge levering af presenninger og mad – ikke blot til denne landsby, men også til alle de andre, der ligger som ruindynger ned ad bjergsiderne.