Flight Mission 2, 2017

14000

flight mission

ft

13000

MAF MAGAZINE 2/2017

ft

12000 ft

11000 ft

Elsket

10000 ft

9000 ft

8000 ft

7000 ft

6000 ft

5000 ft

4000

6

ft

Glæde i slumskolen

3000 ft

2000 ft

1000 ft

2

En kamp for liv

4

Gode forbindelser

8

Veteranen fortæller

10

Vand til hjemløse

12

En slave vender hjem

At vinde livet tilbage Tekst og foto: Diana Gorter, Medair

Sultkatastrofe!

Sydsudan er hårdt ramt af hungersnøden i Østafrika. Især kvinder og børn lider.

Ved langvarig sult vil åndedrætsmusklerne til slut svigte. Det medfører døden.

Landet oplever konstant uro og brutal vold, og kæmper med en tårnhøj inflation. Fødevarepriserne er derfor ekstremt høje. Det komplicerer yderligere situationen for befolkningen. Det haster med at få hjælpen frem!

MAF’s nødhjælpsflyvninger er helt afgørende for, at vores partnere kan få forsyningerne frem.

Vi kan ikke løse hungersnøden for alle, men for dem vi når, betyder det forskellen mellem liv og død.

Derfor vil jeg indtrængende bede om din hjælp.

Bed for sultkatastrofens ofre, og send dit bidrag i dag!

Læs 1. Johs. kap. 3,17

50

FUEL QTY

40 300 250 30 200 LBS 150 100 20 50 0

Med venlig hilsen Arne Puggaard formand

2

10

40

10

50

250 300 200 150 LB 100 50

GALS (STD DAY)

0

BS

Underernærede og døende børn reddes på et stabilisationscenter i det nordlige Sydsudan af Medairs personale og MAF’s livsvigtige forsyninger.

15 børn sidder i centret lige nu.

Nogle smiler, mens andre bare stirrer ud i luften. Deres mødre holder dem tæt ind til kroppen ligesom for at beskytte dem og holde deres tynde kroppe varme. Børnene, der fylder Medairs klinik i Renk i det nordlige Sydsudan, er et trist eksempel på den barske virkelighed i Sydsudan.

Sydsudan står midt i den værste sultkatastrofe siden landets uafhængighed i 2011. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, UNICEF og FN’s fødevareprogram vil op imod 4,8 millioner mennesker mangle mad de kommende måneder. Det er næsten halvdelen af hele landets befolkning.

Medairs klinik behandler børn, som er så alvorligt underernærerede, at deres helbred er i fare. I løbet af det seneste år er situationen forværret, og antallet af børn, der kommer til klinikken, tredoblet.

Feber, opkast og diarré I den ene ende af centret ligger Rashid. Hans krop er tynd, alt for tynd i forhold til, at han er 2 ½ år gammel. Hans ryggrad er synlig gennem hans ternede skjorte. Da han kom til centret for fem dage siden, vejede han kun 5,4 kg. Hans fødder så enorme ud under hans tændstikben, og hans krop rystede af feber.

Rashid ved ankomsten til Medairs stabilitetscenter

– Han kastede op og havde diarré, siger Zafira, Rashids mor, mens hun aer sin søn på ryggen.

– Men jeg var ikke bange, fordi jeg vidste, at de kunne hjælpe ham her på klinikken. Medairs personale behandler os godt og giver ham mælk, Plumpy’Nut (jordnøddebar til underernærede, red.) og medicin.

Livreddende forsyninger MAF har i flere år fløjet for Medair i Sydsudan. Til Renk-distriktet alene fragtes hver uge medicinske og næringsberigende forsyninger, og siden Medair for et år siden knyttede et stabilisationscenter til klinikken i Abayok, er lasten suppleret med højenergimælk med et ekstra højt indhold af fedt og protein.

– Vi arbejder i et meget afsidesliggende område af Sydsudan, som er svært at komme til med andre transportformer. At MAF kan fragte forsyninger, redder liv i vores sundheds- og ernæringsprogram. Vi kan virkelig se den forskel, det gør for børnene her på klinikken, siger Frances Oakley, Medairs sundhedsog ernæringsmanager i Renk.

Sult forhindrer udvikling Heldigvis reagerer Rashid også godt på medicinen og behandlingen af sin underernærede tilstand.

Rashid er begyndt at lege med sin bror Hawa, der er fire år ældre. Han kaster sig oven på ham, kilder ham 3

og griner højt, mens Hawa prøver at gøre gengæld. Han fniser, og hans øjne skinner af glæde.

– Siden jeg kom hertil, har Rashid taget på i vægt og fået det så meget bedre, siger Zafira.

Det er en stor lettelse for Zafira, som har været ved Rashid på klinikken dag og nat. Hun kender desværre alt for godt til, at hendes børn bliver dødeligt syge. Tidligere på året mistede hun sine babytvillinger, der kun var fire måneder gamle.

Derhjemme kæmper Zafira stadig med at brødføde Rashid og hans tre søskende.

– Der er ikke nok mad. Nogle gange spiser vi durra-græs, andre gange har vi ingenting at spise. Hvis denne klinik ikke var her, så er jeg sikker på, at Rashid ville have været død nu, siger Zafira og fortsætter: – Er det en fremtid for børn kun at skulle tænke på at fylde deres maver? Lige nu bekymrer vi os bare om mad, men jeg ville gerne, at mine børn kunne gå i skole og udvikle sig.

Gør en forskel – vær med Send en SMS til 1272 med teksten MAF for at donere 150 kr.

Få fradrag efter gældende regler på gaver til MAF Danmark, Søparken 2, Aabybro. Tlf. 3042 9658

"Hører I mig?"

HF-radioen testes efter en vellykket installation.

Skoler forbindes med omverdenen HF-radioer i Papua Ny Guinea skal sikre, at de lokale lærere bliver i landsbyerne og underviser.

– Ja, David, jeg hører dig.

Med et tilfreds smil svarer David: – Jeg hører også dig klart og tydeligt. Det er ligesom at tale med dig i en mobiltelefon!

– Alpha 899, Alpha 899, kalder David Feka fra MAF Technology Services i den HF-radio, som han har brugt de sidste to dage på at

installere i en bjerglandsby i Papua Ny Guinea.

– Dette er første opkald fra Guasas skoleradio. Hører I mig? Skifter.

Gruppen af mennesker, der befinder sig i det lille skolelokale, lytter intenst, mens en klynge børn udenfor presser ansigterne mod vinduet for at følge med i, hvad der sker.

Fra højtaleren lyder tydeligt og klart en stemme fra Goroka, der ligger omkring 50 km mod nordøst:

Antennen placeres på taget af skolen for at sikre det bedste signal til HF-radioen.

Joey Redhead og David Feka monterer solceller, som skal drive skoleradioen.

Joey Redhead klatrer til vejrs for at tilføje flere sektioner til antennen.

Tekst og foto: LuAnne Cadd, MAF

4

Kontrol med lærere Dette er en HF-radio, en næsten hundrede år gammel teknologi, som stadigvæk bruges til at forbinde landsbyer i Papua Ny Guineas bjergområder med omverdenen. Trods

Felix Mathew og Robert Kimb føler et ansvar for at undervise og være med til at udvikle lokalsamfundet i Guasa.

udbredelsen af mobiltelefoner er det ofte umuligt at komme i kontakt med folk på den anden side af en bjergryg. Signalet når ikke frem.

Den aktuelle radio er en del af et forsøgsprojekt, hvor otte afsidesliggende skoler i Papua Ny Guineas østlige højland forsynes med en radio. Teknikere fra MAF Technology Services, der installerer radioer til missionsarbejde og kirker, sundhedsklinikker og skoler, står for installeringen. Radioerne skal bruges til almindelig kommunikation, men deres hovedformål er at kontrollere skolernes lærere. Mange af lærerne i de små isolerede landsbyer skulker nemlig fra jobbet og flytter tilbage til en større by – men fortsætter med at hæve deres løn.

I Guasa har det været svært for myndighederne at kontrollere, om lærerne nu også var til stede og underviste på skolen. Da HF-radioen blev installeret var der kun tre ud af ni lønnede lærere, der passede deres arbejde. Resten var flyttet væk. Med en HF-radio på skolens område kan myndighederne dagligt få bekræftet fra hver enkelt lærer, at han eller hun er til stede og underviser.

Føler et ansvar for de lokale Felix Mathew og Robert Kimb er to af de lærere, der fortsat underviser i Guasa. De føler et ansvar for at arbejde blandt de isolerede mennesker. Som Felix siger: – Vi er her for at tjene disse mennesker, der mangler så meget –

MAF's fly er vitale for udvikling af isolerede samfund.

Hjælp os at hjælpe!

MAF-pilot Remi Van Wermeskerken henter montører og grej efter to dage i Guasa.

Du kan overføre penge til MAF's bankkonto 1551 - 9581162 Få fradrag på gaver til MAF efter gældende regler

5

også helt basale ydelser som undervisning. Vi er her for at medvirke til udviklingen af deres lokalsamfund.

Men det har ikke været let. Befolkningen værdsætter og støtter ikke altid skolen, og arbejdsbyrden øges betragteligt for de tilbageværende lærere, når nogle lærere udebliver.

– Robert underviser normalt 5. klasse, men når seks lærere i alt er taget væk, så underviser han også 6. klasse nu. Jeg underviser 2.-4. klasse, mens den sidste lærer underviser 7.-8. klasse. Det er meget ekstra arbejde, siger Felix.

Hvis forsøgsprojektet med HF-radioerne i det østlige højland bliver en succes, skal MAF’s teknikere også installere radioer andre steder i landet.

MAF TECHNOLOGY SERVICES HF-radioen på MAF Technology Services’ kontor i Goroka er bindeled mellem afsides egne rundt om i hele Papua Ny Guinea og modtager meldinger som ordrer på forsyninger, bookinger af flyvninger eller nødopkald om ambulanceflyvninger. MAF Technology Services får i gennemsnit 200 radioopkald om året, hvor der er brug for ambulanceflyvninger.

Skolen i slummen

De fem til seksårige børns ansigter lyser op, da Maria stikker hovedet frem i døråbningen til klasseværelset for at hilse på dem. De ved lige præcis, hvad der venter dem – ikke slik eller gaver – men kærlige kram og smil til hvert enkelt barn, som om de er den vigtigste person i rummet.

Tekst og foto: LuAnne Cadd, MAF Vi er på Millgate New Hope Center, en skole i Tongi-slummen i Bangladesh’ hovedstad, Dhaka. Maria Karlsson og den lokale præst Subrota Biswas startede skolen i 2014, da Maria og hendes mand, MAF-piloten Rune, flyttede til Bangladesh.

Maria beder flere af børnene om at vise, hvordan de kan skrive deres navne på engelsk på de små tavler, de holder i hænderne. Marias velfortjente ros til hvert enkelt barn modtages med strålende smil.

6

Gratis skolegang Skolen er et ydmygt lille sted midt i slummen, et simpelt skur af bølgeblik med et lille kontor i den ene ende. Der er ingen legeplads bortset fra et lille betonbelagt område foran dørene. Her møder 33 elever fem dage om ugen fra kl. 8.30 til 12.30.

De lærer nationalsproget bangla, engelsk, grundlæggende matematik og lidt geografi.

Læreren læser historier for dem, og de nyder legetiden i klasseværelset, hvor de også får lidt at spise hver dag. Bedst af alt er, at skolen er helt gratis.

– Familierne i slummen er meget fattige og har slet ingen uddannelse.

De kan hverken læse eller skrive.

Det er en stor skam for dem, siger Subrota.

”Pigerne først” Maria og Subrota ser deres skole som en mulighed for at ændre især kvindernes liv og fremtid. I et land hvor kvinder ikke har meget værdi, handler det om at begynde en hold-

ningsændring blandt de helt små børn.

– Vi lærer børnene, at de altid bør være over for hinanden på samme måde, som de gerne selv vil blive behandlet – og det gælder alle mennesker, siger Maria.

– Og de skal sige 'undskyld' og 'tak'. Vi lærer også drengene i vores skole: 'pigerne først'.

– Jeg fortæller børnene: 'Du er smuk', og 'Gud skabte dig sådan'.

Jeg fortæller dem, at de kan klare alt, siger Maria.

Kvinder ved ikke, at de er elsket Om eftermiddagen undervises kvinder i at læse. Der har været op til 40 kvinder i samme lokale, og ikke én kunne skrive sit eget navn.

– Vi plejer at forkæle dem med te og småkager, fortæller Maria.

– Vi synes, at de fortjener det, fordi kvinder i dette land behandles som slaver. Fx har vi en mor, som ikke havde risen klar, da hendes mand kom hjem. Han blev så gal, at han hældte syre ud over hendes ansigt, bryst og hænder. Mange får tæsk. Jeg knuselsker dem og fortæller dem: 'Jeg elsker dig, og Jesus elsker dig'. Ingen andre siger det til dem. Jeg ønsker at give dem håb.

Et hjerte for dem på bunden Maria Karlsson begår sig uden problemer blandt både høj og lav i lokalsamfundet. Hun kører med den lokale bus i op til to timer hver morgen for at komme frem til skolen og går ofte de 12 kilometer hjem.

Mange som bor på gaden i hendes nabolag kender hendes navn, fordi hun ofte sniger dem ind i familiens lejlighed for at lade dem tage et bad og få et måltid mad.

Maria er heller ikke bange for at anmode om støtte fra store virksomheder, og hun har modtaget donerede lægemidler og gratis bistand til en øjenklinik i slummen med 18 frivillige øjenkonsulenter.

Missionær for livet Efter 30 år med MAF er det tid for Maria og Rune Karlsson at vende hjem til Sverige.

– Jeg elsker skolen. Jeg føler mig slet ikke klar til at stoppe, men at være missionær er en livsstil. Mit største ønske er at dele evangeliet, uanset hvor jeg er," siger Maria.

Bring håb til fattige Du kan overføre penge til MAF med MobilePay til 30429658 Få fradrag på gaver til MAF efter gældende regler

7

Det er ansigterne han husker

et 100 fe

ALTITUDE

Efter 15 år som MAF-pilot i Uganda, Bangladesh og Sydafrika leder Marco Koffeman nu MAF’s pilotskole i Holland.

Af Astrid Reuss, MAF Danmark Som otteårig skrev Marco Koffeman sin første ansøgning til MAF. Håndskrevet med en rød kuglepen.

– Jeg skrev, at jeg var super motiveret for at blive pilot og tjene Gud på den måde, fortæller Marco.

Da han ti år senere var til sit første interview med MAF, havde MAF i Holland stadig brevet liggende.

Helt fra barnsben har mission været en naturlig del af Marco Koffemans liv. Hans forældre havde altid besøg af missionærer i hjemmet i Holland, og flere af hans ni søskende har også været engageret i missionsarbejde. For Marco var MAF den oplagte organisation at gå ind i.

– Det er ren ”hands on” mission.

Kombinationen af det praktiske arbejde som pilot og missionsarbejdet var perfekt for mig, siger Marco Koffeman, da han fortæller om sit liv i MAF ved MAF Danmarks årsmøde.

Øde Uganda og larmende Bangladesh I 1998 begyndte Marco sin tjeneste for MAF i Uganda. Blandt andet fløj Marco med blodprøver fra primitive klinikker til større hospitaler, for at blodet kunne blive undersøgt for HIV. I en af de afsidesliggende 8

klinikker mødte han Dr. Egidio flere gange. I 25 år havde lægen hjulpet mennesker i det her afsides hjørne af Uganda.

– Dr. Egidio var virkelig en af de mange ukendte helte, jeg mødte.

Lige meget hvor usikker situationen i landet var, og lige meget hvor me-

Dr. Egidio

get arbejde der var til ham, blev han, siger Marco.

Hvor Uganda var stort og øde, var mødet med Bangladesh larmende og trangt af mennesker, da Marco og hans kone og to børn kom dertil i 2003.

MAF er det eneste flyselskab i Bangladesh, som ejer et vandfly, så når Marco havde fløjet til et sted og landet på vandet, stimlede folk sammen for at se flyet.

– Jeg udnævnte altid et af børnene som min hjælper, der skulle holde de andre børn i afstand fra flyet, så de ikke kravlede ind i det.

Bagefter gav jeg ham en børnebibel skrevet på bangla, siger Marco Koffeman.

Missionsarbejdet først Bangladesh er et overvejende muslimsk land med kun 0,4 procent kristne, og som kristen organisation skal MAF hele tiden retfærdiggøre sit arbejde i landet. Derfor fløj Marco rigtig mange ambulanceflyvninger med syge og tilskadekomne og sågar også med repræsentanter Folk gik ud i vandet eller sejlede fra regeringen, der pålagde MAFforbi at for at se MAF's vandflyver

flyve for dem.

– Jeg fik mulighed for at møde mange mennesker, som andre kristne aldrig kom i nærheden af.

For eksempel fløj jeg flere gange med Bangladesh’ indenrigsminister, som jeg helt naturligt – som med alle andre MAF-passagerer – bad sammen med, inden vi lettede, fortæller Marco.

Da Marco blev pilotinstruktør for lokale bengalere, opstod der mange muligheder for at dele sin tro med dem.

– Når man er så meget sammen i luften, kommer man til at snakke.

Om livet og troen og henholdsvis kristendom og islam. Lige så stille kunne jeg også begynde at fortælle om Jesus. Alt sammen mens vi kaldte det pilottræning, fortæller Marco.

I dag leder Marco Koffeman Mission Aviation Training Centre i Holland, hvor det er muligt at tage en pilotuddannelse, der er skræddersyet til, at man kan flyve for MAF. Centret uddanner omkring fire piloter om året, der kommer i MAF’s tjeneste.

Selv om meget af hans arbejde nu handler om at træne kommende piloter, er det ikke flyvningen, som Marco Koffeman tager med sig efter sine 15 år som aktiv MAF-pilot. Det har altid været missionsarbejdet og mødet med mennesker, der har været vigtigst.

– Selv at lande på den mest udfordrende landingsbane bliver hverdag, og i længden bliver det også kedeligt at flyve. Det er menneskene, jeg husker, siger Marco.

Trangt og larmende i Bangladesh

Stille og roligt i Uganda

Træning af piloter på MATC

Familien Koffeman

Tænd lys og bring håb Betalingskort Du kan støtte MAF's arbejde med dit betalingskort på www.maf.dk Få fradrag på gaver til MAF efter gældende regler

9

14000

Ej blot pilot

ft

13000 ft

12000 ft

11000 ft

10000 ft

MAF flyver til øde egne for at hjælpe mennesker i nød, men hvad med dem tæt på?

Af Karyn Ball, MAF Sydsudan

9000 ft

Den hollandske MAF-pilot Wim Hobo kører turen til flyvepladsen i Juba i Sydsudan næsten hver dag.

Lige inden han når frem til flyvepladsen, er der et stort åbent område. Før i tiden lå området øde hen, men efter optøjer i Juba i juli sidste år blev området forvandlet til en uofficiel flygtningelejr.

Mere end tusind mænd, kvinder og børn opholdt sig der – sad blot og ventede, dag efter dag. De var flygtet fra deres landsbyer på grund af de mange uroligheder. De havde brug for medicin, mad og allermest vand.

Det eneste vand, der var adgang til, var fra et lille, snavset vandløb på den anden side af flyvepladsen.

Måtte gøre noget – Med MAF’s fly bringer vi fødevarer og hjælp fra Juba til steder langt borte. Men vi gør sjældent noget i selve Juba. Jeg kørte forbi disse mennesker næsten hver dag, og jeg indså, at jeg måtte gøre noget, siger Wim. Wim og Moses Swagin, en sydsudanesisk MAF-medarbejder, købte i fælleskab fire vandtanke, der tilsammen rummede 1500 liter.

Den tankvogn, som Wim først bestilte til levering af vand, kom aldrig.

Wim gik derefter ud til hovedvejen og standsede den første vandvogn, der dukkede op.

– Da vi fyldte vandtankene, var folk ovenud begejstrede. De kom alle vegne fra med dunke og spande, fortæller Wim.

Han bad vandvognen om at komme igen de følgende dage, idet han garanterede for betaling af vandet.

Næste dag kom der ingen vandvogn.

Wim måtte igen ud til hovedvejen, hvor han efter en times tid fik vinket en vandvogn ind til siden.

Røde Kors trådte til Omsider fik Wim og Moses den daglige levering af vand til at fungere, og den fortsatte i to uger, indtil Røde Kors trådte til og startede hjælpearbejde op i lejren.

– Jeg er meget glad for, at vi kunne hjælpe flygtningene i starten, hvor ingen andre gjorde noget ved situationen, slutter Wim Hobo.

8000 ft

7000 ft

6000 ft

5000 ft

4000 ft

3000 ft

2000 ft

10

1000 ft

Mød MAF Danmarks kommende udsendte Kenneth og Charlotte Pedersen samt Thorkild og Charlotte Jørgensen er på vej som MAF Danmarks udsendte til Østafrika. I løbet af juli kan du møde dem alle fire på to bibelcampinger i sommerlandet.

I uge 28 har de en stand i forhallen på Sommercamp i Mariager, og ugen efter kan du møde dem på Sommerstævne på Efterskolen Lindenborg i Lejre. Her kan du prøve MAF Danmarks flysimulator, og Kenneth og Charlotte vil desuden holde seminar om at skulle udsendes for MAF. Kenneth er på vej som MAF-pilot sammen med Charlotte og deres tre børn. Destination: Endnu ikke afgjort.

Thorkild er på vej som kommunikationsmedarbejder og Charlotte som lærer.

Destination: Sydsudan.

Stort fremmøde til årsmødet

Nye medarbejdere på landskontoret

Hele 80 mennesker fandt vej til Hillerød den sidste lørdag i april, hvor MAF Danmark holdt årsmøde.

Forsamlingen havde fornøjelsen af at møde den hollandske MAF-pilot Marco Koffeman, der har fløjet i Uganda, Bangladesh og Sydafrika. Han fortalte om de mange mennesker, han har mødt gennem årene. På generalforsamlingen til årsmødet var der genvalg til den siddende bestyrelse, som efterfølgende konstituerede sig med Arne Puggaard som formand og Lars Fuglsang som næstformand. Resten af bestyrelsen består af Merete Mogensen, Martin Gräs Lind, Svend Engrob og Søren Filbert.

Charlotte Pedersen og Astrid Reuss Mikkelsen har nu begge været i gang et par måneder på MAF Danmarks landskontor som henholdsvis projektleder og kommunikations- og udviklingsmedarbejder.

Charlotte Pedersen er gift med MAF Danmarks kommende udsendte pilot Kenneth Pedersen og er ansat til at forberede familiens udsendelse. Astrid Reuss Mikkelsen er ansat i en nyoprettet stilling som kommunikations- og udviklingsmedarbejder, hvor hun blandt andet skal stå for nyhedsbreve, Flight Mission, sociale medier samt implementere MAF Danmarks ungdomsstrategi.

Flight Mission ISSN: 1901-5690 Udkommer 4 gange om året.

Oplag: 5.000 stk.

Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer i 26 u-lande med flytransport.

MAF Danmarks landskontor Søparken 2 DK-9440 Aabybro Tlf. 3042 9658 maf@maf.dk CVR Nr. 30026144

Landssekretær: Øjvind Thomasen Kontingent pr. år: Medlem, enkelt: 200 kr.

Medlem, par: 300 kr.

Netbank: Danske Bank Reg.nr. 1551 Konto nr. 9581162 11

Hjemmeside: maf.dk Redaktion: Thorkild Jørgensen Astrid Reuss Niels Kr. Sørensen Arne Puggaard Dorthe Braüner Lind Tryk:Trykkeriet Friheden Tlf. 9798 1641

MAF er medlem af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro.

10

5 0

VERTIC A SPEED L

UP DOWN

5

100 FEET PER MIN UTE

15 20

m e j h r e v y fl e v a l S Med et meget lille engelsk ordforråd og en traumatiseret ungdom turde hun ikke forestille sig nogensinde at blive fri igen.

Fri i England En dag mens hun var ude at handle, mødte hun en mand, der kunne tale arabisk. Han fortalte, at hvis hun flygtede, mens hun var i England, kunne hun blive fri. Hun tog mod til sig og undslap.

I dag er Mende britisk statsborger og driver sin egen fond og er talsmand for dem, som stadig lever i slaveri.

Mende Nazer fra Nuba bjergene i Sudan vendte hjem for første gang i tyve år.

Hun trådte forsigtigt ud af MAF-flyet og ud på den røde jord. Der var så mange følelser forbundet med de få skridt. Hun samlede en håndfuld jord op og stod stille et øjeblik. Det var som om, hele hendes eksistens fokuserede på denne håndfuld røde jord. Hun var hjemme.

Lykkeligt og sørgeligt gensyn I januar fløj Mende med MAF for at vende tilbage til Nuba Bjergene for første gang, siden hun blev kidnappet. Desværre fik hun ikke mulighed for at vende tilbage til sit egentlige hjem og sine forældre på grund af konflikter i hendes hjemlandsby, men hun mødte mange venner og familiemedlemmer i Nuba bjergene, som kunne give hendes familie en stor mængde medicin og andre nødvendigheder, som Mende havde med sig på MAF-flyet.

– Det var virkelig godt at komme hjem, fortalte hun med en blød stemme. Det var både et lykkeligt og sørgeligt gensyn. Men det var så godt.

Bortført som slave I 1990’erne var den sudanske borgerkrig på sit højeste. Mende Nazer var endnu ikke teenager, da hendes landsby i Nuba bjergene blev angrebet og plyndret. Mende blev voldtaget og bortført som slave. I næsten syv år levede hun som slave under meget barske vilkår i Sudans hovedstad, Khartoum.

Derefter blev hun smuglet til en familie i England, der arbejdede for den sudanske ambassade i London.

Betalingskort: www.maf.dk

Betalingskort

Bankoverførsel: 1551-9581162

Bankoverførsel

MobilePay: 30429658