Flight Mission 3, 2017

14000

flight mission

ft

13000

MAF MAGAZINE 3/2017

ft

12000 ft

11000 ft

Fodfæste

10000 ft

9000 ft

8000 ft

7000 ft

6000 ft

5000 ft

4000

2

ft

At være der for den enkelte

3000 ft

2000 ft

1000 ft

4

Fly til forbrændte

6

Dansk ægtepar til Sydsudan

8

Uddannelsesstøtte

10

Liv efter landminer

12

En oase af fred

En hyppig passager

Dit og mit ansvar Alle kristne er en slags evangelister, som er kaldet til at fortælle andre om Jesus Kristus (Matt 28,16-20).

De personer, som gennem MAF udsendes til andre lande for i ord og gerning ”at give evangeliet vinger”, har vi et særligt ansvar for.

Helt aktuelt er vi meget taknemmelige for, at Charlotte og Thorkild Jørgensen har sagt ja til et kald som udsendinge med tjeneste for MAF i Sydsudan.

(Læs artiklen på side 9).

Det bliver en markant ændring i deres tilværelse, med farvel til familie, venner og dansk tryghed til et liv, som både er usikkert og udfordrende. For at denne mission kan lykkes, beder jeg om din forbøn og økonomiske støtte.

Kære Charlotte og Thorkild, med Salme 46,2-4 ønsker vi alt godt for dagene som ligger foran jer, og Guds rige velsignelse og beskærmelse over jeres kommende gerning.

Med venlig hilsen Arne Puggaard formand

Samuel på syv år har allerede fløjet med MAF flere gange, end hans mor har tal på.

Af Katie Machell, MAF Kenya – Da jeg så hans fod, efter han blev født, blev jeg bange. Jeg troede, at han aldrig ville komme til at gå.

Christine Letikirich tænker tilbage på sin frygt og bekymringer, da hendes yngste søn, Samuel, blev født.

– Men Gud hørte mine bønner, fortsætter hun.

Christine og Samuel er med ombord på et af MAF Kenyas fly på vej hjem til den lille afsidesliggende landsby Korr i Nordkenya. Et barsk og udfordrende sted at leve, da jorden ikke er egnet til at dyrke afgrøder, og tørke truer familiens kvæg.

De sidste par dage har Christine og Samuel været på AIC-CURE International Hospital i Kijabe, på kanten af Rift Valley, hvor Samuel får behandling for de klumpfødder, der har hæmmet hans evne til at gå, siden han blev født. Han har allerede været igennem seks operationer siden 2011, som alle har været succesfulde. Hans venstre fod er nu rask, og hans højre fod er også på vej til at blive helt rettet ud.

2

Utallige flyvninger til hospitalet Med en arbejdsløs mand og fire andre børn kunne man nemt forestille sig, at Christine var blevet overvældet af håbløshed og sorg over Samuels situation. Men som en troende kvinde stolede hun på Gud og vendte sig til kirken for at få hjælp.

Her formidlede missionærparret Nick og Lynne Swanepoel kontakt til hospitalet og de behandlinger, Samuel havde brug for. Da Nick og Lynne havde boet i Korr i næsten 30 år på det tidspunkt, havde de brugt MAF Kenya flere gange, og derfor vidste de, at MAF kunne hjælpe med at transportere Christine og Samuel den lange vej til hospitalet, for at Samuel kunne gennemgå sine behandlinger.

På den måde er Samuel på trods af sin unge alder blevet en af de passagerer, som har fløjet allerflest gange med MAF i Kenya.

Christine kan ikke længere huske, hvor mange gange de har været med et MAF-fly. Ikke alle turene har været på grund af en operation. For eksempel er Samuel i dag på vej hjem fra et tjek på hospitalet efter den sidste operation i december. Da lægerne undersøgte fodens styrke, nåede de frem til, at helingsproces-

sen efter operationen ikke var ovre, så Samuel må tilbage til hospitalet til yderligere tjek om en måned.

“

33 N

21

E

Samuel går med krykker, som han håndterer godt, men Christine siger, at krykkerne giver ham store smerter under armene. Hans fod irriterer ham også, fordi det klør under forbindingen på foden. Ikke overraskende, når man tænker på, hvor varmt det er i Korr.

Samuel siger ikke meget under den 90 minutter lange flyvetur. Men da den sandede landingsbane i hans hjemby kommer til syne, smiler hele hans ansigt.

Christine ved, at uden den hjælp, de havde fået, ville Samuels udsigter være dystre. Familien har simpelthen ikke råd til at betale særlig meget af rejsen til hospitalet og behandlingen.

– Jeg har ikke meget at give, men jeg beder for jer. Min bøn er, at I vil fortsætte med at være der for dem, der har brug for det, siger hun.

Mens flyet lander, forklarer Christine, at familiens hus ikke er særlig langt væk, og det vil tage kort tid at gå derhen. De to begiver sig ud ad stien mellem tornetræer og krat. Samuel løfter sin forbundne fod, bøjer benet og svinger sig mellem sine krykker.

15 S

Vær der for dem, der har brug for det Send en SMS til 1272 med teksten MAF for at donere 150 kr.

Få fradrag efter gældende regler på gaver til MAF Danmark, Søparken 2, Aabybro. Tlf. 3042 9658

3

12

Ikke råd til at betale rejsen

6

24 W

30

3

Jeg har ikke meget at give, men jeg beder for jer. Min bøn er, at I vil fortsætte med at være der for dem, der har brug for det

Plastikkirurger hjælper ofre for forbrændinger Et hold kvindelige frivillige plastikkirurger fra organisationen Women for Women opererer ofre for forbrændinger på Friendship hospitalsskibet i Bangladesh.

Af LuAnne Cadd, MAF 12-årige Atiya ligger klynkende på operationsbordet, mens den tyske plastikkirurg Connie og amerikanske sygeplejerske Kristen fjerner de gamle bandager fra Atiyas skrøbelige, beskadigede hud og erstatter dem med nye. Connie stopper op en gang imellem, stryger Atiya over håret og aer hende på kinden, mens hun ømt hvisker ”flot klaret”.

Connie og Kristen er en del af et hold på syv kvindelige plastikkirurger, der på otte dage har nået at operere 53 kvinder og børn på Friendship hospitalsskibet i Bangladesh.

Nu har de travlt med at skifte de sidste bandager, før de flyver tilbage til hovedstaden Dhaka med MAFvandflyveren og derfra hjem til en travl hverdag. MAF’s flyvninger gør det muligt for plastikkirurgerne at få mest muligt ud af deres tid ved at kunne udføre flere operationer i

stedet for at sidde i en bil en hel dag for at nå deres bestemmelsessted.

Ingen penge til behandling Det er Dr. Connie Neuhann-Lorenz’ sjette tur til hospitalsskibet. I 2010 grundlagde hun sammen med en ven Women for Women, en organisation af kvindelige plastikkirurger, der ud over Bangladesh blandt andet arbejder i Indien, Tanzania og Pakistan.

I Bangladesh arbejder plastikkirurgerne på de tre Friendship hospitalsskibe, der sejler på forskellige flodsystemer og lægger til ved såkaldte ”chars” – øer dannet af bundfald i vandet.

Forbrændingsskader fra olielamper og åbne ildsteder er almindeligt forekommende hos de mennesker, der bor på øerne, og uden penge til behandling heler brandsårene ofte på grotesk vis. Nogle gange smelter de brændte fingre sammen eller en arm låser sig fast i en permanent bøjning eller sætter sig fast til siden af kroppen.

Et liv med værdighed Selvom størstedelen af forbrændingsskaderne skyldes uheld, har Bangladesh en af verdens højeste forekomster af syreangreb mod

4

kvinder. Mange vil dog hellere finde på en historie end at fortælle, hvad der virkelig skete.

– Vi finder ikke altid ud af, hvordan kvinderne er blevet forbrændte, men det er heller ikke vores opgave, siger Connie.

– Vores opgave er at hjælpe dem til et liv med værdighed.

Med et tilsyneladende følelsestomt blik sidder 23-årige Jahanara på en af de trækonstruktioner, der gør det ud for senge, i en af de to midlertidige sygestuer oprettet tæt på det sted, hvor hospitalsskibet har lagt til. For kun et år siden gik manden fra hende, så hun var nødt til at vende tilbage til sin mors hus med sit toårige barn. Under to måneder senere kostede en ulykke med et petroleumskomfur hendes barn livet og efterlod hende med en forbrændt og misdannet hånd.

Jahanaras operation på hospitalsskibet indebar fjernelsen af tykt arvæv, operation af sener, genoprettelse af led, stabilisering af knogler og hudtransplantationer. Uden Women for Women ville et menneske med Jahanaras lave status aldrig få adgang til denne type specialiserede behandling.

“

Vores opgave er at hjælpe dem til et værdigt liv

12-årige Atiya får skiftet sine bandager af Dr. Connie Neuhann-Lorenz og sygeplejerske Kristen Wilde-Milius.

Den største gave Holdet af plastikkirurger arbejder som ulønnede frivillige – turudgifterne dækkes sommetider af donationer og ellers af egen lomme.

– Folk spørger os, hvorfor vi kun behandler kvinder. Vi behandler selvfølgelig både drenge og piger, men ellers stort set kun kvinder, fordi de ingen rettigheder har i dette land. De er meget taknemmelige for, at nogle tager sig af dem og interesserer sig for deres problemer, forklarer østrigske Inge, der også er med på turen.

At dele ud af deres tid, energi og kunnen til kvinder og børn, der næsten intet ejer, giver de frivillige fra Women for Women følelsen af at selv modtage den største gave.

– Har jeg gjort noget for disse mennesker? Jeg tror, de har gjort mere for mig, end jeg har gjort for dem, siger den amerikanske plastikkirurg Tracy.

Jahanara (i midten med røde bukser) sidder på sin træseng i afdelingen for patienter til plastisk kirurgi.

Modtag den største gave...

Glæden ved at give Du kan overføre penge til MAF's bankkonto 1551 - 9581162

MAF's vandflyver gør det muligt for kirurger at tage ud til hospitalsskibene.

Få fradrag på gaver til MAF efter gældende regler

5

Thorkild og Charlotte Jørgensen er på vej til Sydsudan for MAF – han som kommunikationsmedarbejder og hun som lærer på en skole for missionærbørn.

De bliver de første udsendte for MAF Danmark i over et årti.

Af Astrid Reuss Rahbek, MAF

5 0

UP

10 VERTICAL SPEED

15 20

DOWN

5

100 FEET PER MINUTE

10

15

– Vi må ud af trædemøllen for at se, hvad Gud er i stand til I første omgang ville Charlotte Jørgensen ikke afsted. Hun kunne slet ikke forestille sig at rejse til et land med borgerkrigslignede tilstande.

Stillingen som kommunikationsmedarbejder for MAF i Sydsudan måtte hendes mand Thorkild takke nej til.

Men en lørdag hvor Charlotte var alene hjemme i ægteparrets hus i Tølløse, ændrede hun mening. Hele dagen brugte hun på at se YouTubeklip om konflikterne i Sydsudan og læse blogindlæg skrevet af udsendte i Sydsudan.

– Det var som om, det vaccinerede mig mod alle mine bekymringer om at tage af sted. Jeg tænkte, at hvis det værste, der kunne ske, var, at vi skulle evakueres ud af landet i

tilfælde af optøjer, så skulle jeg nok klare det, siger Charlotte.

Rejse i tro Undervejs i beslutningsprocessen viste der sig også en konkret opgave for Charlotte i Sydsudan. I hovedstaden Juba i det sikrede område, hvor udsendte fra forskellige organisationer bor, har MAF sammen med tre andre organisationer startet en lille skole for de udsendtes børn.

De manglede desperat en lærer for at kunne gennemføre det kommende skoleår.

Forberedelserne er gået hurtigt, og parret sagde deres lejede hus op, inden de vidste, om de kunne blive godkendt til at tage afsted. Thorkild lukkede sit grafikerfirma, og 6

Charlotte sagde sit job som lærer på Andreasskolen i Holbæk op.

– Vi har handlet i tro på, at vi var på rette vej. Vi har søgt Gud for bekræftelse, og han har åbnet dørene for os en efter en, siger Thorkild. Ægteparret ser frem til på samme måde at slippe kontrollen og blive skubbet ud over kanten i deres opgaver i Sydsudan.

– I Danmark tager vi bare alt for givet. Uddannelse, job, hus og sikkerhed. Jeg tror, at vi har brug for at komme ud af trædemøllen for virkelig at mærke, hvad Gud er i stand til at udrette, siger Charlotte.

Følte sig hjemme blandt udsendte Thorkild har siden 2012 arbejdet for MAF Danmark og løst forskellige

hvad der foregår, sådan at folk herhjemme bliver interesserede, siger Thorkild.

Charlotte glæder sig til at være med til at forme den lille skole med de otte til ti børn, der er fordelt på to klassetrin.

– Jeg ser det som mit kald at skabe en hyggelig og tryg hverdag for børnene på skolen. De har jo ikke selv valgt, at de skal leve i et fremmed land, siger Charlotte, der blandt andet vil starte svømmeundervisning og billedkunst op for eleverne.

For at skabe opmærksomhed om MAF's arbejde i Sydsudan er der en stor opgave i at fortælle, hvordan MAF på utallige måder hjælper landets trængte befolkning.

Børnene støtter op

Foto: Dave Forney

grafiske opgaver og kommunikationsopgaver. I 2014 var han i Uganda og besøgte MAF’s flybase der.

– Jeg følte mig virkelig hjemme.

Familierne, der boede der, var på en særlig måde knyttet sammen, fordi de var i landet med et fælles formål.

Det var næsten som et lille samfund i samfundet, siger Thorkild, som selv tilbragte en stor del af sin barndom i et lignende miljø i Thailand, hvor hans far arbejdede med genoptræning af spedalskramte og hans mor som jordemoder på et lokalt hospital.

– Det var i Uganda, at jeg for alvor selv begyndte at længes efter at rejse ud, fortæller Thorkild.

Men hvordan han kunne bruges i mission ude i verden stod ikke klart for ham.

– Jeg kunne ikke umiddelbart se, hvordan jeg med erfaring inden for reklame og marketing kunne bidrage med noget i en fremmed kultur, som jeg ikke kender, siger Thorkild, der lagde længslen efter at rejse ud på hylden.

I mellemtiden begyndte den internationale afdeling af MAF at søge efter en kommunikationsmedarbejder til Sydsudan, der kunne tage billeder og skrive historier for at skabe opmærksomhed om MAF's indsats i Sydsudan med at servicere partnerorganisationer. Og på en international MAF konference i februar blev Thorkild opfordret til at søge den stilling, netop fordi han

kendte MAF så godt i forvejen.

En brik i et stort hjælpearbejde Tanken om at man kan være i mission som kommunikationsmedarbejder er dog blevet vendt et par gange i hovedet for at give mening.

– Jeg kommer jo til at være en lille brik i et meget stort hjælpearbejde, som MAF udfører. Men konflikterne og behovet for hjælp er så stort i Sydsudan, at det giver mening, at jeg er til stede for at dokumentere,

Charlotte og Thorkild har været på sommerstævner for at finde støtter til deres udsendelse.

Charlotte og Thorkild er begge i 50’erne og har hver især to voksne børn fra tidligere ægteskaber, og Charlotte har også et barnebarn på halvandet år. Men de tænker, at de er endnu mere klar til at slippe Danmark, fordi deres børn er voksne og kan klare sig selv.

– Mit barnebarn er der jo også, når vi kommer hjem. Vores børn synes bare, at det er super sejt, at vi springer ud i det og tør tage af sted, siger Charlotte.

Efter planen rejser ægteparret mod Sydsudan i september.

Støt MAF's udsendte Betalingskort Du kan støtte MAF's udsendte medarbejdere med dit betalingskort på www.maf.dk Få fradrag på gaver til MAF efter gældende regler

7

MAF spiller en vigtig rolle for lokalsamfundene i det vestlige Papua Ny Guinea, når det gælder drift og udvikling af skoler og undervisning. Her er et udpluk af de opgaver, hvor MAF bringer uddannelse tættere på elever, der bor isoleret.

Af Mandy Glass, MAF PNG

Viden til afsides egne Når man lever afsides og ikke har mulighed for at gå på Wikipedia, Google eller se fjernsyn, hvordan lærer man så om universet, menneskelige resultater og teknologi? Mange skoler er henvist til at klare sig for de ret begrænsede midler, de får tildelt af Undervisningsministeriet. Derfor sætter skoler og elever stor pris på alt, hvad de kan få fat i af undervisningsmaterialer andre steder fra.

MAF fløj en kasse bøger, betalt af donorer fra udlandet, til skolen i Tekin. Eleverne var ovenud begejstrede og glade for at modtage nye kilder til viden.

Eleven Neckie kastede sig straks over en bog fra bogkassen om månerejsen Apollo II. Han forklarede hvorfor: – Jeg har valgt at læse denne bog, fordi den fortæller spændende historier om astronauterne, om turen til månen og den første månelanding.

Bøgerne her lærer os at læse og giver adgang til en masse konkret viden.

Materialer til bygning af skoler I løbet af to dage fragtede MAF’s Caravan-fly mere end 10 tons byggematerialer fra Tabubil til Telefomin - en by som er bygget op omkring en landingsbane. Materialerne omfattede blandt andet metalrør, tagplader, trådnet og cement, som skulle bruges til at bygge ekstra klasselokaler på Telefomins gymnasium.

Inden flyveturen var materialerne sejlet fra sydkysten på flodpramme og derefter transporteret videre med bil ad jordveje til Tabubil. Selv om der kun er et kvarters flyvning fra Tabubil til Telefomin, er der en verden mellem de to steder, fordi de adskilles af et stort område med stejle bjerge uden veje.

For et år siden fløj MAF på samme måde materialer til bygning af en ny hal til skolen i Telefomin. Hallen bruges nu som samlingssal og til sport som for eksempel basketball.

8

Flyvende skoletjeneste

Elever flyves i skole Lærere og prøver bliver fragtet

Antallet af elever, der gennemfører gymnasiet i Papua New Guinea, stiger, men der er ikke mange gymnasier i ø-riget, og skolerne ligger ofte langt fra, hvor eleverne bor. Det gælder også området omkring Telefomin, hvor der kun er meget få veje.

Men MAF kan tilbyde lufttransport til eleverne på områdets gymnasium. For nylig hentede MAF-pilot Mike Dupuis således elever på to afsidesliggende lokaliteter og fløj dem til skolen i Telefomin, hvor de skulle starte på et nyt semester.

Disse flyvninger er gratis for eleverne og sparer dem ofte for mange dages farefuld rejse gennem endeløs jungle.

På en flyvning bragte pilot Mike Dupuis lærere og 400 eksamensopgaver til Awaba, fordi der skulle holdes eksamen. Senere blev eksamensbesvarelserne fløjet til et regionalt center for at blive bedømt.

Glenda Giles, der er lærer på et gymnasium i Tekin, skulle til Vanimo for at overvåge retningen og karaktergivningen af de optagelsesprøver, eleverne skal bestå for at rykke en klasse op.

En stor opgave som lærer fortalte Glenda: – Vi er 20 lærere, der skal bedømme 3334 kandidater fra vores provins. Hver kandidat har afleveret fire prøver, som skal rettes igennem to gange. Det bliver omkring 27.000 opgaver, der skal bedømmes!

At flyve med MAF var hendes eneste mulighed for at komme fra Tekin via Telefomin til Wewak. Herfra kunne hun bruge en kommerciel flyvning det sidste stykke vej til Vanino. På flyvningen medbragte hun besvarelser fra afgangsprøver på hendes egen skole, så de kunne blive bedømt.

Bring udvikling Du kan overføre penge til MAF med MobilePay til 30429658 Få fradrag på gaver til MAF efter gældende regler

9

14000 ft

Landminer lever videre længe efter krigen

13000 ft

12000 ft

MAF partner i Angola, The HALO Trust, har i over tyve år arbejdet på at fjerne sprængstoffer, som borgerkrigen i landet efterlod.

Af Jez Simpson, MAF Angola

11000 ft

10000 ft

9000

En enorm eksplosion giver ekko i det fjerne samtidig med, at en fane af røg løfter sig over træerne.

Selv om minen, der eksploderer, kunne have sprængt en kampvogn i stykker, smiler og klapper tilskuerne, der følger med på behørig afstand.

De har nemlig lige overværet en kontrolleret sprængning af den allersidste landmine i Huambo-distriktet i Angola.

Sprængningen markerer, at det er 20 år siden, at prinsesse Diana gik igennem et minefelt i Huambo og på den måde satte landminerydning og minernes ofre i Angola på dagsordenen. MAF Angola deltager i begivenheden og har fløjet en delegation af repræsentanter, ambassadører og mediefolk til mindedagen.

Et af ofrene for landminerne i Angola The HALO Trust rydder både miner manuelt og som her på billedet ved hjælp af maskiner.

10

er Julio, som delegationen møder på et ortopædkirurgisk center. Som 19-årig trådte han på en landmine og mistede sit ene ben. Indtil han fik sin benprotese i 2010, var han afhængig af krykker for at komme rundt.

Når man ser hans genoptræning, hvor han navigerer rundt mellem forhindringer i gården, står det klart hvor altødelæggende landminerne er. Også længe efter en krig slutter.

ft

8000 ft

7000 ft

Stadig 620 minefelter Siden 1994 har The HALO Trusts medarbejdere i Angola ryddet 92.000 landminer og detoneret 162.000 stykker krigsmateriel som bomber, patroner og håndgranater. Takket være deres indsats er der nu 800 færre minefelter. 22.000 hektar jord og 7.500 kilometer vej er igen sikkert at færdes på.

Men der er stadig lang vej igen, før alle resterne fra Angolas 27 år lange borgerkrig, der endte i 2002, er ryddet af vejen. The HALO Trust har lokaliseret 620 minefelter spredt ud over otte provinser, men jorden mangler stadig at blive ryddet for at kunne blive brugt til for eksempel landbrugsjord.

Minerydning i Angola er unik på den måde, at der findes mere end tyve forskellige sprængstoffer under jorden. Det gør minerydningen ekstra farlig for de medarbejdere, der lokaliserer og desarmerer landminerne. MAF står derfor til rådighed, hvis der sker ulykker under rydningen, og der bliver brug for at flyve mineryddere på hospitalet.

6000 ft

5000 ft

4000 ft

3000 ft

2000 ft

1000 ft

MAF RUNDT I SOMMERLANDET I løbet af sommeren havde MAF Danmark stand og flysimulator med på både Sommercamp i Mariager, frikirkenetværket Mosaiks årlige camping, og Missionsforbundets og Baptistkirkens sommerstævne på Efterskolen Lindenborg ved Roskilde.

DANSK PILOTFAMILIE – SIDSTE NYT

MINDEORD

Destinationen for Kenneth og Charlotte Pedersens udsendelse er endelig sat. Til februar rejser ægteparret med deres tre børn til Madagaskar, hvor Kenneth skal være pilot for MAF.

Preben H. Sode, Aakirkeby, døde d. 1. juli 2017. I stedet for blomster til begravelsen ønskede familien, at der blev givet en gave til MAF. Tak til venner og familie for ethvert bidrag.

”Det er så befriende at få et konkret navn på vores destination. Nu kan vi rigtig begynde at forholde os til, at vi skal afsted, siger Kenneth, der i 2013 begyndte sin pilotuddannelse med det sigte at blive udsendt for MAF Danmark.

Æret være Preben H. Sodes minde.

TILLYKKE MED BRYLLUPPET

MINDEORD

I juni blev Conny og Axel Moe viet i Rindum Kirke.

– På indbydelsen skrev vi, at det ville glæde os, hvis man i stedet for gaver ville betænke MAF eller den lokale menighedspleje med et beløb. I begge tilfælde kristne organisationer, som vi mener på hver på deres måde hjælper andre mennesker. Vi syntes ikke selv, at vi manglede noget, fortæller Axel Moe.

Mogens Franks, Frederiksværk, døde d. 18. juli 2017.

I stedet for blomster til begravelsen ønskede familien, at der blev givet en gave til MAF. Tak til venner og familie for ethvert bidrag.

Et stort tillykke med brylluppet, og tak til venner og bekendte for gaven til MAF.

Æret være Mogens Franks' minde.

Flight Mission ISSN: 1901-5690 Udkommer 4 gange om året.

Oplag: 6.000 stk.

Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer i 26 ulande med flytransport.

MAF Danmarks landskontor Søparken 2 DK-9440 Aabybro Tlf. 3042 9658 maf@maf.dk CVR Nr. 30026144

Landssekretær: Øjvind Thomasen

Hjemmeside: www.maf.dk

Tryk: Trykkeriet Friheden Tlf. 9798 1641

Kontingent pr. år: Medlem, enkelt: 200 kr.

Medlem, par: 300 kr.

Redaktion: Astrid Reuss Rahbek Thorkild Jørgensen Niels Kr. Sørensen Arne Puggaard Dorthe Braüner Lind Cecilie Malmgaard

MAF er medlem af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro.

Netbank: Danske Bank Reg.nr. 1551 Konto nr. 9581162 11

50

FUEL Q TY

40 40 50 300 250 30 200 30 250 0 LBS 200 150 150

En oase af fred i Sydsudan

Biskop Paride Taban har skabt fred i Kuron-regionen af det krigshærgede Sydsudan.

Fællesskabet agerer politi Der forekommer stadig kvægtyverier i Kuron begået af tyve fra de omkringliggende regioner, men landsbyen sætter værdien af at holde fred højt på dagsordenen.

– Vi arbejder hårdt på at lære dem ikke at gøre gengæld ved at skyde tyvene. Vi har ikke nogen soldater eller politi i området. Det er fællesskabet i lokalsamfundet, der agerer politi og skal klare problemer, der opstår. Høvdingerne støtter denne styreform, fortalte Paride Taban, der i mere end 30 år har fløjet med MAF.

Af LuAnne Cadd, MAF For sytten år siden fik biskop Paride Taban en radikal drøm om at ændre den stammekultur i Kuronregionen, som havde været medvirkende til enormt megen fjendtlighed og vold. Derfor etablerede han i 2005 den Hellige Treenigheds Fredslandsby i Kuron. Herfra drives forskellige freds- og samarbejdsinitiativer, der inkluder alt fra sport og teater, til landbrug og uddannelse. Stammerne har blandt andet haft tradition for at stjæle kvæg fra hinanden, og resultaterne af fredslandsbyen har heller ikke været hurtige eller letkøbte. Men over tid har det ændret regionen til det bedre.

– Det er et meget fredeligt område nu. Man kan næsten ikke tro på, at der findes et sådant sted i Sydsudan.

Man kan leve der uden at skulle tænke på sikkerhed. Selv om natten kan du færdes uden at være bange, fortalte den 81-årige biskop, da han fløj med MAF fra Kapoeta til Juba.

Fra Juba skulle han videre til England for at modtage en pris af ”Ærkebiskoppen af Canterbury’s Lambeth Priser” for sit exceptionelle arbejde med fred og forsoning.

Betalingskort: www.maf.dk

Betalingskort

Der sker også noget godt Før han etablerede fredslandsbyen i Kuron, hvor han også bor, arbejdede han i mange år for fred og forsoning gennem ”The New Sudan Council of Churches”, en organisation af seks kirker, der under den sudanske borgerkrig arrangerede fredsforhandlinger.

Paride Taban forklarede, at han besluttede sig for at deltage i prisoverrækkelsen i England af én grund: – Jeg ønsker at fortælle verden, at der også sker noget godt i Sydsudan, så nyheder herfra ikke altid handler om krig og død. Sydsudan har nemlig også positive historier at byde på – for eksempel vores oase af fred i Kuron.

Bankoverførsel: 1551-9581162

Bankoverførsel

MobilePay: 30429658