FAGLIGT VALGTE ER LYNAFLEDERE
Henrik Nielsen vil som ny næstformand i Finansforbundet Assurandørkredsen skabe mere respekt for det faglige arbejde
Side 2
VI SKAL SKABE MERE RESPEKT
Ny næstformand ville hellere have været valgt ved et kampvalg, men melder sig klar til at lægge mere energi i at arbejde for assurandørernes trivsel. Det er også på tide at gøre virksomhedsledelserne mere bevidste om, hvor vigtigt det faglige arbejde er, mener han.
Mange gange fungerer vi fagligt valgte jo som lynafledere. Vi afværger konflikter for arbejdsgiverne, og det skal vi arbejde for at gøre mere opmærksom på.”
Den nye næstformand i Finansforbundet Assurandørkredsen, Henrik Nielsen, er langtfra ny i gamet. Han har været tillidsvalgt i 14 år i Danica og formand i de seneste ni år, og dermed også bestyrelsesmedlem i kredsen.
Henrik Nielsen
Ny næstformand i Finansforbundet Assurandørkredsen
Formand for assurandørforeningen i Danica gennem ni år, forinden tillidsrepræsentant i fem år.
Med i repræsentantskabet i FTF-a. Trivsel og efteruddannelse er mærkesager.
Han er glad for sin nye post som kredsnæstformand, men ville hellere have været valgt ved et kampvalg. I stedet er han tiltrådt, fordi den hidtidige næstformand og fortsatte kredsbestyrelsesmedlem, Lars Hjelmqvist fra PFA Pension FASOR, fratrådte posten på grund af stort arbejdspres.
”Lars har været en rigtig god næstformand, så det er en lidt kedelig baggrund. Men det hele er foregået i fred og fordragelighed, og jeg glæder mig til udfordringerne,” siger Henrik Nielsen.
Mere respekt
Han vil arbejde for at skærpe respekten og forståelsen for, hvor vigtig de tillidsvalgtes arbejde er – også for arbejdsgiverne.
”Vi har brug for at gøre vores arbejde mere
synligt, styrke opbakningen til tillidsrepræsentanter og styrke bevidstheden om, at det faglige arbejde har stor betydning. Bortset fra en enkelt undtagelse er vi ikke frikøbt til det, vi har vores almindelige salgsarbejde ved siden af.” Selv har Henrik Nielsen snart budgetmøde med sin arbejdsgiver og vil i den forbindelse argumentere for, at tallene skal tilpasses, fordi han skal bruge mere tid på det faglige som næstformand i kredsen.
”Uanset, hvordan det lander, kræver det faglige arbejde ved siden af det øvrige job, at man er meget struktureret og selektiv. Og det er jeg.”
Bedre trivsel med tiden
Henrik Nielsen er opflasket med vægt på betydningen af at være medlem af fagforening og a-kasse, hans mor sad på arbejdsformidlingen. Derfor er han også med i repræsentantskabet i FTF-a:
”Vi er meget få assurandører, der er med i en a-kasse. Assurandører tror meget på sig selv og deres evne til at få job og føler ikke, at de har behov for a-kasse. Jeg har også selv overvejet indimellem, men er altså blevet.”
I forhold til arbejdet som tillidsvalgt i Danica har han altid fundet det spændende og
FOR DET FAGLIGE ARBEJDE
”VI HAR BRUG FOR AT GØRE VORES ARBEJDE MERE SYNLIGT, STYRKE OPBAKNINGEN TIL TILLIDSREPRÆSENTANTER OG STYRKE BEVIDSTHEDEN OM, AT DET FAGLIGE ARBEJDE HAR STOR BETYDNING.”
vigtigt at være med til at forhandle egen overenskomst og arbejde for trivsel på arbejdspladsen.
”Jeg synes, det er blevet bedre med trivslen med tiden. Men assurandører er af natur konkurrencemennesker, og meget opsatte på at indfri mål. Det kan betyde, at stressrisikoen er højere - det kan vi også aflæse i alle undersøgelser. Sygefraværet er også højt.”
Derfor vil Henrik Nielsen fortsat have fokus på trivslen:
”Arbejdsgiverne skal aflevere os i den tilstand, de får os, de har os kun til låns. Vi skal møde glade på arbejde og også være det, når vi går derfra – også når vi engang går på pension. Der er mulighed for forbedringer.”
For få ansatte
Næstformanden peger på, at der er for få assurandører i virksomhederne.
”Konkurrencen er blevet skærpet voldsomt, men man undlader at ansætte nok assurandører, selv om vi er dem, der møder kunderne og driver værket.”
Han peger på, at assurandører udefra anskuet historisk har haft et ry for at være forkælede med gode vilkår:
”Det har vi måske været historisk. Men sådan er det ikke længere.”
Mere efteruddannelse
En anden mærkesag for Henrik Nielsen er uddannelse:
”Assurandører har generelt ikke ret meget fokus på efteruddannelse. Men når vi ser, hvor hurtigt udviklingen går, kan man ikke regne med, at man bliver ved at kunne følge med, uden at gøre noget for det. Forsikringsakademiet har mange kurser, man kan gøre brug af. ”
Selv om assurandørerne skal igennem den lovpligtige IDD-test for at dokumentere deres viden hvert tredje år, er det ikke nok, pointerer han.
”IDD hænger som en grå sky over hovedet på mange, som sidder og terper lige op til prøven for at bestå. Hvis man løbende holder sig mere ajour, bliver det lettere. Og det er spændende og vigtigt at lære nyt, også selv man indimellem må bruge af sin egen tid.”
”Vi afværger konflikter for arbejdsgiverne,” siger Henrik Nielsen, der vil arbejde for øget respekt for det faglige arbejde.
STÅR DIN SELVTILLID I VEJEN FOR DIN FREMTID?
Assurandører er kendt for stærk tro på egne evner. De har noget at have det i, medgiver Bjarne Dyrberg. Alligevel er det på høje tid, det danske assurandørkorps indser, at der er behov for efteruddannelse. I landene omkring os er assurandører allerede en sjælden race.
Da Bjarne Dyrberg i 1991 blev examineret assurandør, fik han at vide, at det formentlig var slut med titlen fem år fremme i tiden.
”Så jeg forstår godt, at assurandørerne tænker, at der længe er blevet råbt, at ulven kommer. Men nu kommer den faktisk. Vi kan bare se på landene omkring os, der bruger man ikke længere assurandører, som vi gør herhjemme.”
Blive ved at være stjerne
Allerhelst vil Bjarne Dyrberg, der er chef for politik og markedsføring hos Forsikringsakademiet (FOAK) fremhæve og motivere til efteruddannelse med alt det gode, der følger med:
”Mange assurandører ser det sådan, at de har deres egen butik, og den går godt, så de har ikke brug for at lære mere. Men med efteruddannelse får du mulighed for at udvide din portefølje, nå nye kundesegmenter og demon-
strere for dit selskab, at du virkelig er stjerne.”
For det er faktisk et spørgsmål om at vælge, om man vil være stjerne eller vandbærer fremadrettet, når man til- eller fravælger efteruddannelse, siger han.
”Overordnet tager assurandører ganske enkelte ikke efteruddannelse, og de orienterer sig end ikke i de tilbud, vi har hos FOAK.”
Der er også noget for dig
Derfor tror han også, at en del har forkerte forestillinger om, hvad der er på hylderne hos FOAK. Det er ærgerligt, synes han, for der er virkelige mange fine sager.
Du kan både finde mere generel viden om emner som fx den grønne agenda og klimaog nørde helt ned i et specialområde, som fx, hvis man har mange store lastvognskunder og skal vide en masse om transportansvar.
IDD er ikke nok
Bjarne Dyrberg vurderer, at indførelsen af den lovpligtige tilbagevendende IDD har betydet, at en del assurandører føler, at det må være nok med det. Nu har de gjort deres pligt og er opdaterede.
”Men en ting er myndighedskrav. Noget helt andet er selskabernes og nok specielt kundernes forventning til dig.”
Selv om ulven endnu ikke har haft smag
”Man kan få korte og længere efteruddannelser, rent digitale, hybride og fysiske uddannelser. Alt sammen noget, der kan skærpe dig - og vise kunderne og dit selskab, at du følger med og er opdateret.”
Nu kommer ulven! Og den kan meget vel få smag for assurandører, siger Bjarne Dyrberg, chef for politik og markedsføring hos Forsikringsakademiet.
for danske assurandører, er der tegn i sol og måne på, at det er oppe over, mener han:
”Assurandørerne bliver mere og mere presset af andre, fx agenter, som godt vil efteruddanne sig. Samtidig er der stadig flere kunder, som vil betjene sig selv digitalt – og det digitale univers og kunderejsen udvikler sig lynhurtigt. Med kunstig intelligens samles
en masse viden om kunderne og AI kan regner ud, hvor og når de er klar til at træffe en beslutning og tegne en forsikring.”
Jens forlader dig måske
Derfor nytter det ikke noget at tænke, at ens viden nok rækker, til man skal pensioneres:
”De danske assurandører er meget dygtige, det har de ret i. Men hvis du tror, at du kender din kunde Jens gennem ti år så godt, og han ingen steder går, så kan du komme til at tro om – for det gør han måske, når han får det helt rigtige tilbud fra anden side.”
”MANGE ASSURANDØRER SER DET SÅDAN, AT DE HAR DERES EGEN BUTIK, OG DEN GÅR GODT, SÅ DE HAR IKKE BRUG FOR AT LÆRE MERE.”
Og når Jens smutter, er der så en ny Jens at sætte i stedet?
Penge i kassen
Via efteruddannelse kan man sikre sig, at man altid har en lønsom portefølje, siger Bjarne Dyrberg.
”Jeg tror ikke på, at det personlige salg på den lange bane er godt nok til at opveje de konkurrenter, der presser assurandørerne. Og jeg tror desværre, der kan komme en voldsom ketchup-effekt, som vil ramme assurandørerne, hvis de ikke holder sig opdateret.”
Derfor kan det svare sig at bruge tid på efteruddannelse – også for de små 1400 danske assurandører.
”Man kan blive blandt dem, der overlever i faget, fordi man er dygtig til at blive ved at holde sig relevant. Og de fleste synes trods alt også, det er sjovere at overleve på at være dygtig end akkurat at holde skindet på næsen og være nervøs for, om man pludselig bliver opfattet som undværlig.”
Du kan opleve Bjarne Dyrberg på årets generalforsamling i Finansforbundet Assurandørkredsen 2. maj 2025 på Munkebjerg Hotel, Vejle.
Se efteruddannelsestilbud på Forikringsakademiet.dk – her kan du få det fulde overblik over de mange muligheder.
AT SIDDE PÅ KONTOR HELE
Ny formand i Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes Forsikring, Ricki Larsen, fandt allerede som helt ung ud af, at han skulle noget andet end rent kontorarbejde. Assurandør blev svaret, og med tiden er det faglige arbejde også blevet en stadig større del af hverdagen.
Det var ikke fordi Ricki Larsen stod og hoppede for at være en del af det faglige arbejde, da han i sin tid blev opfordret til at lade sig vælge for første gang.
”Dengang var jeg i Lokal Forsikring, og en fyringsrunde var undervejs. Det var lidt en udfordring, at assurandørerne på daværende tidspunkt ikke var organiseret, så det mente man fra Finansforbundets side, vi skulle gøre noget ved.”
Ricki Larsen blev derfor ”hevet med” i bestyrelsen i assurandørforeningen:
”Det blev en kort fornøjelse, for alle privatassurandører, også jeg selv, blev afskediget.”
Da han fik nyt arbejde i Aros Forsikring, havde han ikke planer om at fortsætte med fagligt arbejde. Sådan blev det alligevel, for der manglede nogen, der ville gå ind i bestyrelsen i assurandørforeningen i Aros Forsikring - og som Ricki Larsen konstaterer:
”Selv om det ikke var et brændende ønske for mig, så viste det sig at være meget sjovt og spændende.”
Han forklarer, at han kan lide at have noget andet i dagligdagen end assurandørjobbet:
”Du bliver nemt lidt snæversynet og fokuseret på eget område. Det faglige giver lidt adspredelse – og så giver det jo også indflydelse og et helikopterudsyn, man ikke får gennem jobbet alene.”
Kedeligt på kontoret
Da den nye formand i Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes Forsikring var ung, havde han ikke nogen ide om, at han ville ende som assurandør:
om forsikringer. Det var interessant nok, men jeg fandt ret hurtigt ud af, det der med at sidde fast på kontor, det var ikke mig. Jeg kedede mig.”
Derfor lød assurandør tillokkende:
”At komme ud i virkeligheden, køre rundt og snakke med mennesker, det lød meget bedre.”
Hjemme i ulvetimen
Efter en årrække som assurandør med private kunder blev han kontaktet af Købstædernes Forsikring med et jobtilbud som erhvervsassurandør:
”Det passede rigtig godt ind på det tidspunkt. Jeg var blevet far, og som erhvervsassurandør har du andre arbejdstider, der passer bedre til småbørnsfamilier – jeg kunne være hjemme i ulvetimen. Jeg var 33 år og havde lyst til at udvikle mig, og skiftet til erhverv gav andre karrieremuligheder.”
Mere kommunikation
Sideløbende var Ricki Larsen ude af bestyrelsesarbejdet i personaleforeninger, men efter nogle år i Købstædernes Forsikring kom han ind i det igen.
Han indtog efter nogle år næstformandsposten og blev opfordret til at tage over, da den hidtidige formand gik af ultimo 2024.
Ricki Larsen
Bor i Vipperød nær Holbæk med sin kone og deres to drenge på 12 og 14 år. Elev i Codan, siden Lokal Forsikring GS, Aros Forsikring og fra 2014 erhvervsassurandør i Købstædernes Forsikring og Jyske Forsikring.
Fagligt aktiv gennem mange år. Nyvalgt formand for Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes Forsikring.
”Haha, det var ikke noget jeg gik og drømte om. Men nu bliver det nok ikke til andet! Nej, det var meget tilfældigt.”
Faktisk var det planen, at han skulle have været inde at aftjene værnepligt, men han kom til skade med benet og fik metal lagt ind. Så måtte der sadles om, og i august 2002 debuterede han i branchen:
”Jeg skulle bruge en elevplads efter handelsskolen, og det blev hos Codan. Der kom jeg rundt i forskellige afdelinger og lærte lidt
”Jeg sagde ja til formandsposten med et ønske om at sætte kommunikation i fokus. Så nu forsøger jeg at holde kaffemøder med HR-afdelingen og salgsledelsen i Købstædernes Forsikring, for at vi kan komme tættere på hinanden og tage ting i opløbet, før de udvikler sig. Jeg kan mærke, at det er vigtigt at komme ind og sidde ansigt til ansigt i stedet for at sende mail frem og tilbage.”
Han har også indtaget pladsen i samarbejdsudvalget:
”Det er også rigtigt spændende at være med der og repræsentere vores afdeling bedst muligt.”
Hvordan gør I?
Derudover går han og den øvrige bestyrelse op i, at foreningens arbejde er synligt og
TIDEN ER IKKE LIGE MIG
Ricki Larsen har især fokus på kommunikation i sin nye rolle som formand for assurandørforeningen i Købstædernes Forsikring.
tilgængeligt for de 28 medlemmer. Han udgiver jævnligt nyhedsbreve og bestyrelsen er godt fordelt geografisk, så medlemmernes høres, selv om de arbejder i forskellige egne af landet.
”Alle medlemmer arbejder meget hjemme-
fra, men for nylig er det blevet aftalt med ledelsen, at vi mødes en gang om måneden. Og i den forbindelse kan jeg komme med et indlæg som formand, hvis jeg vil. Det er rigtig fint.”
Som formand har han også tænkt sig at skrue op for at netværke med de øvrige assurandørforeninger.
”Det er gavnligt i forhold til os internt, at jeg kan få sparring og høre, hvordan andre håndterer noget tilsvarende i deres regi. Det er masser af inspiration og vidensdeling at hente.”
6 bonusspørgsmål
Hvad kører du i?
BMW iX3, sort. Det blev en el-bil, det ville især min kone gerne have. Vi har også en Golf, som hun kører mest i.
Hvad kan du lide at gøre i din fritid?
Jeg har cyklet rigtig meget, og kørt licensløb i klub, nu kører jeg med kammerater nogle gange om ugen, bare for at holde formen ved lige.
Jeg er også fodboldtræner for vores yngste søns hold. Og jeg er begyndt at gå til styrketræning med den ældste, det er skønt, at han gider gå sammen med mig. Vi må se, hvor længe, det holder.
Hvad vil du gerne se i tv?
Jeg er ret glad for at se sport og ellers, hvad der kan samle familien – det kunne være en serie som Badehotellet - men det kan slutrunder i håndbold, fodbold eller lignende også. Cykelløbene har jeg for mig selv, det gider de andre ikke se.
Derudover er jeg fan af Kongen af Queens.
Hvad læser du?
At læse er mest en ferieting. Den seneste jeg læste, var ’Mads P – væddeløber og verdensmester’ om den danske cykelstjerne.
Hvilken slags ferie holder du af?
Om vinteren tager vi på ski. Hele familien kan være med og hygger sig sammen, det er virkelig en god ferieform for os.
Om sommeren tager vi sydpå, vi er glade for Frankrig og Italien.
Hvad kan du lide at drikke?
Et glas rødvin, der smager mig. Det er sjældent noget dyrt, men fruen og jeg er heldigvis ret enige om, hvad der smager godt. Det er jeg blevet mere bevidst om, jeg smider hellere vin ud og åbner en ny flaske, end drikker en flaske, der ikke smager mig.
Ny formand i Kundechefforeningen i Nordea Pension, Claus Borup Thomsen, har haft en udfordrende start – men det er også en interessant periode med personlig udvikling.
VI ER EN LILLE ENHED I EN STOR MASKINE
Er der sagt A, må der også komme et B.
Sådan har jeg det, jeg gør ikke tingene halvt, og jeg giver ikke så let op.”
Claus Borup Thomsen har haft noget at bruge sin vedholdenhed på, siden han blev formand i Kundechefforeningen i Nordea Pension.
Som det vil være mange læsere bekendt, blev Topdanmark Livsforsikring i december 2022 solgt fra og blev til Nordea Pension. Det indebar meget nyt, blandt andet af der skulle stiftes en ny kundechefforening.
”Vi var en håndfuld gode kolleger, der satte os ned og prøvede at finde ud af, hvad der var vigtigst at få styr på,” fortæller Claus Borup Thomsen.
Han var to år forinden blevet valgt ind i assurandørforeningen i Topdanmark, og blev i første omgang næstformand i den nye forening i Nordea Pension regi. Imidlertid trak den tidligere formand sig efter en meget krævende start for den nye forening – og Claus Borup Thomsen blev af adskillige kolleger
opfordret til at tage over. Han har været formand siden maj ’24.
”Jeg prøver at vælge mine kampe. Hvis det er stort og har almen betydning, går jeg selvfølgelig ind i det med det samme. Når det er noget mindre, kan jeg guide det enkelte medlem og venter med at gå ind i det, til det bliver nødvendigt – og det bliver det meget sjældent.”
Ikke flere kameler
Til gengæld har der været meget af det overordnede at forholde sig til for formanden.
”Vi er en lille enhed i en stor maskine, og det giver en stribe udfordringer. Vi er ikke bankfolk, vi er forsikringsfolk. Nordea kender ikke vores kontraktforhold og systemet har ikke været gearet i forhold til fx overførsel af feriedage - vi har ret til at overføre flere af dem end bankansatte - og den slags. Det har fyldt meget og været op ad bakke at få det til at ske. Det er en tung proces.”
Claus Borup Thomsen har derfor haft fingrene meget i HR-sager:
”Jeg opgiver ikke, når jeg får at vide, at det ikke kan lade sig gøre fx i forhold til overførsel af feriedage. Det kan gøres håndholdt, hvis systemerne ikke vil, og det insisterer jeg så på. I den forbindelse er det heldigt, at vi kun har omkring 30 medlemmer i vores lille forening, ud af de omkring 340 forsikringsansatte.”
Han står særligt hårdt på at få tingene igennem for medlemmerne, også fordi han synes, de allerede har ofret nok:
”Vi måtte sluge en del kameler i forbindelse med opkøbet, i og med vi måtte tilpasse os deres løntanker”, siger han med henvisning til, at man i forsikringsbranchen typisk har en fast løndel og derudover en bonus, der reguleres efter, hvor meget man sælger. Nu er medlemmerne ”tæt på 100 procent fastlønnet.”
Ukendt kultur
En ting er, at der ”en masse små ting, hvor vi ikke passer ind” – det er også en helt ny kultur for de tidligere Topdanmark Livsforsikring ansatte at finde sig til rette i.
”Det er en udfordring at falde på plads som ny i Nordea, kulturen i banken er fuldstændig ukendt for os - og helt anderledes end den, vi kender fra Topdanmark Livsforsikring. Selv om plejer er død, og vi gør, som man gør i banken, er vi altså fortsat ikke ansat i en bank, men i et forsikringsselskab – det er en vigtig forskel for os.”
Claus Borup Thomsen
Bor i parcelhus i Skanderborg med kæresten, der arbejder for en musikbooker, og deres to teenagepiger.
Elev i Topdanmark i 1995, undervejs i karrieren et par år i Danica Pension, tilbage til Topdanmark Livspension i 2012.
Siden opkøbet i december 2022 ansat hos Nordea Pension.
Siden maj 2024 formand for kundechefforeningen samme sted.
Han fortæller, at selv om Topdanmark var stort med omkring 2500 ansatte, var det ”lige før cheferne kunne huske os alle ved navn.” Mens Nordea er enormt og han oplever, at der er langt til toppen.
Ingenmandsland
Claus Borup Thomsen begyndte som elev i Topdanmark i 1995, og selv om han har haft en afstikker på nogle år til Danica Pension, var det en meget speciel oplevelse at få en mail om, at hans ansættelse stoppede:
”Det var en total standardmail, og meget underligt efter alle de år. Jeg gik ud fra, at den ville blive fulgt op af en velkomstmail fra Nordea Pension, men det skete ikke umiddelbart. Det var lidt som at blive sagt op uden at vide, hvor man skulle møde næste dag, en følelse af ingenmandsland.”
Så han pakkede sammen og sagde farvel til sine kolleger i erhvervspension, der ikke var del af frasalget.
”En af dem sagde: ”Vi ses vel i morgen?”,
Det er et kulturskifte at være del af Nordea og Claus Borup Thomsen oplever, at der er langt til toppen.
men jeg måtte jo ikke komme der mere for at arbejde, det var slut. Jeg var ikke længere en del af Topdanmark.”
Da han kom hjem til kæresten den aften og fortalte om mailen, var hendes reaktion: ”Er du så fyret?”
”Jeg svarede, at jeg da regnede med, at jeg var ansat i Nordea Pension. Og det var jeg og kollegerne jo, men det er den slags, der viser, at vi er et stort sted. Der er ikke lige nogen, der har taget ansvar eller synes, at det er så vigtigt at få sendt den mail til de nye kolleger.”
Peters Pensionskasse
Indtil videre har formanden altså ikke oplevet, at forsikringskulturen for alvor er blevet favnet af Nordea.
”Det er en meget lang indkøringsproces. For mit eget vedkommende var jeg vant til at arbejde i Topdanmark i Viby i hvert fald 1-2
6 bonusspørgsmål
Hvad kører du i?
En BMW 520, brun metallic. Den er god til ferier også, der er god plads til kæresten og pigernes bagage og en lille plads tilbage til mine ting også.
Hvad kan du lide at gøre i din fritid?
Jeg dyrker meget motion – padel, styrketræning, fitness. Jeg er også spinningsinstruktør.
Min kæreste og jeg har også gennem mange år være frivillige ved Skanderborg Festival, Smukfest.
Hvad vil du gerne se i tv? Sport – i alle afskygninger.
Hvad læser du?
Jeg har abonnement på Weekendavisen, for at gå lidt mere i dybden. Tidligere var jeg glad for at læse bøger, nu bliver det mest til lydbøger.
Hvilken slags ferie holder du af?
Især skiferier. Vi blev smaskforelskede i Livigno i Italien, i år var vi afsted for 3. gang.
Hvad kan du lide at drikke?
Jeg har en stærkt voksende interesse for champagne. Vi har fået traditioner med naboerne om at tage et glas champagne i forskellige sammenhænge, og jeg har efterhånden en del flasker på lager.
”SELV OM PLEJER ER DØD, OG VI GØR, SOM MAN GØR I BANKEN, ER VI ALTSÅ FORTSAT IKKE ANSAT I EN BANK, MEN I ET FORSIKRINGSSEL-
SKAB – DET ER EN VIGTIG FORSKEL FOR OS.”
gang om ugen igennem de seneste små 11 år. Kontoret var mere som en base for os, og vi mødte jævnligt de nærmeste kolleger.”
Nu er der blevet langt mellem møderne, ud over det fastlagte månedlige møde, for medlemmerne af foreningen er meget spredt geografisk:
”Vi er kommet til at køre meget hver vores eget lille flow. Det kunne lige så godt være Peters Pensionskasse, vi mangler følelsen af at arbejde sammen og for det samme, som vi havde opbygget i Topdanmark Liv.”
Selv kan han føle sig lidt ramt af kollegasavn, så han prioriterer at lægge møder i kalenderen, som sikrer, at han møder mennesker fysisk.
”Jeg kan godt lide at komme ud på en virksomhed, hvor jeg bliver genkendt og har en relation til andre.”
Hr. formand!
Relationerne i foreningen dyrkes særligt to gange årligt – til et medlemsmøde og ved generalforsamlingen.
”Vi kommer ikke til at gøre det over teams, det er vigtigt, at vi mødes, ellers kan vi lige så godt lade være at have en forening. Typisk er der også et fremmøde på omkring 75 procent.”
Ved de lejligheder bliver han takket for sin indsats, men der er også en del godmodigt drilleri.
”Der er nogen, der slår hælene sammen og siger ”Goddag, hr. formand!” og jeg svarer ved at lange ud, som om jeg ville stikke dem en lussing. De flest af os har kendt hinanden i mange år, vi hygger os sammen.”
Han oplever også en personlig udvikling i at være formand:
”Man skal jo agere lidt som politiker, og kæmpe sine kollegers sag så meget som muligt, men det skal være ret og rimeligt både overfor kolleger og arbejdsgivere. Vi har ikke mange personalesager, men jeg synes også, det vil være spændende at kæmpe for den enkelte for at sikre bedst mulige vilkår.”
Når han kaster sig over en opgave i foreningsregi, afføder det ofte flere opgaver:
”Det er som ringe i vandet. Pludselig er man sovset ind i arbejdsmiljøregler, fordi nogen har brug for møblement til hjemmearbejdsplads. Man kunne tro, at man bare kunne ringe et sted hen og få den kontorstol, men nej-nej - der skal gøres benarbejde.”
Hans tålmodighed bliver ind imellem testet i den slags sager:
”Du kan bruge al den tid, du vil, på at få den slags til at lykkes. Man må stå på sin ret som en lillebitte brik i en kæmpestor koncern – bare det at finde ud af, hvem man skal tale med. Men som sagt giver jeg ikke så let op.”
FREMTIDEN TILHØRER DEN, DER HOLDER SIG OPDATERET
Er du en del af forsikrings- og pensionsbranchen?
Så er vores nyhedsbrev skabt til dig!
DU FÅR:
– Skræddersyet indhold – modtag kun dét, der er relevant for dig
– Info om relevante kurser og efteruddannelser – udvikl din karriere
– Nyt fra FOAK og FOAK-campus
– Invitationer til faglige events og netværk
– Eksklusiv indsigt i trends og tendenser i branchen
Tilmeld dig nu via QR-koden eller vores webside foak.dk, så du ikke går glip af de spændende nyheder fra Forsikrings- og pensionsakademiet!
”Selv en dom, der gik imod os, havde været bedre”
Tryg fandt pungen frem og indgik forlig med forsikringsmægler efter fire års retsstrid.
Dermed er det centrale spørgsmål, Finansforbundet Assurandørkredsen gerne ville have afklaret, stadig ubesvaret, konstaterer en ærgerlig formand, Claus Nexø Jensen.
Kan jeg få en pædagogisk indføring i baggrunden for disse tal?”
Dommeren i sagen mellem Tryg og deres tidligere forsikringsmægler, Andreas Hansen, måtte flere gange bede om at få delelementer i den snørklede sag om hans ansættelsesforhold bedre belyst.
At Andreas Hansen følte sig dårligt behandlet af Tryg fremstod dog klart under et tidligere retsmøde i Glostrup: ”Jeg har godt nok været sur!”, sagde forsikringsmægleren.
Han var tilknyttet Tryg frem til 2021 og mente, at han reelt var ansat og ikke selvstændig.
Den civile retssag anlagde han med krav om at få 3,2 millioner kr., som han mente Tryg skyldte ham for blandt andet tabt indtjening, pension og feriepenge.
Ubesvaret spørgsmål
Hvor mange penge, Andreas Hansen opnåede, vides ikke, for der er blevet sat punktum med et hemmeligt forlig i den fire år lange retssag.
”MED FORLIGET MÅ VI BARE FORTSÆTTE VORES INDSATS”
Uden at det mest centrale blev afklaret –i hvert fald set gennem Claus Nexø Jensens briller.
Som formand i Finansforbundet Assurandørkredsen har han igennem fire år fulgt retsstriden:
”Desværre betalte Tryg sig til et forlig, så det vi havde håbet at få svar på, forblev ubesvaret. Det er ærgerligt. Selv en dom, der var gået imod vores interesser, havde været bedre. Så havde vi kendt præmisserne for, hvad der skal til, før man betragtes som lønmodtager eller selvstændig.”
Erstatningskrav
De selvstændige forsikringsformidleres vilkår minder om ansættelsesforhold, men uden en del af de rettigheder, man har som ansat. Jurister har tidligere overfor FinansWatch vurderet, at den model betyder, at virksomheder gør sig sårbare overfor erstatningskrav.
Retssagen kunne have sat et pejlemærke for
fremtidige sager, men i stedet blev det altså et forlig. Som en del af det har Andreas Hansen anerkendt, at han var selvstændig erhvervsdrivende og ikke ansat.
Tryg har i øvrigt forladt agentur-modellen på erhvervsområdet, men har stadig selvstændige formidlere på privatforsikringsområdet.
Finansforbundet Assurandørkredsen vil ufortrødent arbejde videre for at få strammet op og få klare regler for, hvornår man er ansat og hvornår ikke, lover Claus Nexø Jensen. Han har efter forliget fået henvendelser fra andre agenter, som overvejer at lægge sag an.
”Det kunne være interessant, hvis de gjorde det. Navnlig, hvis det førte til en dom. Med det forlig, vi står med nu, må vi bare fortsætte vores indsats.”
Claus Nexø Jensen havde håbet på en afklaring i form af en dom i sagen.
VI BLIVER ALDRIG FÆRDIGE MED AT FÆLLESSKABE
MEDLEMSSTATUS
MEDDELELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET | LÆSERBREVE | NYHEDER | ETC.
MEDLEMSVANDRING FINANSFORBUNDET ASSURANDØRKREDSEN
Medlemsvandring Finansforbundet
Assurandørkredsen
Her på sider en det tanken, at medlemstilgange- og afgange mellem assurandørforeninger vises, men som følge af den nye persondatalov (GDPR), vises kun de medlemmer som har givet samtykke til at deres navn må vises i bladet
1.416 medlemmer i Finansforbundet
Assurandørkredsen pr. 4. marts 2025
Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg
Antal medlemmer: 142
Indmeldt
Frederik Møller Jensen, Lystrup
Morten Højlund Adamsen, Aalborg
Ersen Yeser, Snekkersten Udmeldt
Marc Ulrich Christensen, Aabenraa
Frederik Streit Lund, Kolding
Assurandørforeningen i Lokal
Forsikring
Antal medlemmer: 17
Assurandørforeningen i If Forsikring
Antal medlemmer: 9
Assurandørforeningen i Norli Liv og Pension
Antal medlemmer: 17
Assurandørforeningen i Topdanmark
Antal medlemmer: 241
Indmeldt
Marc Ulrich Christensen, Aabenraa Udmeldt
Peter Lafrenz, Kirke Hyllinge
Kim Rebsdorf Gregersen, Silkeborg
Assurandørforeningen i Danica
Antal medlemmer: 94
Indmeldt
Nicolai Glenn Petersen, København S
Assurandørforeningen PFA Pension FASOR
Antal medlemmer: 139 Indmeldt
Rasmus Knudsen, Frederiksberg
Andreas Birkbak, Frederiksberg Udmeldt
Marianne Skjold, Haslev
Assurandørforeningen i Vejle Brand
Antal medlemmer: 8 Udmeldt
Linda Løvkvist Plesner, Horsens
Jesper Brinkmann, Mårslet
Assurandørforeningen i Velliv
Antal medlemmer: 77
Foreningen for Pensionskonsulenter i Nordea Pension
Antal medlemmer: 31
Assurandørforeningen i Alm. Brand Group
Antal medlemmer: 233
Indmeldt
Andreas Hviid, Aarhus N
Assurandørforeningen i Forsia Forsikring
Antal medlemmer: 30
Assurandørforeningen i Købstædernes Forsikring
Antal medlemmer: 27
Udmeldt
Nikki Kjær Andersen, Ringkøbing
Assurandørforeningen i Thisted Forsikring
Antal medlemmer: 9
Assurandørforeningen i Gjensidige
Antal medlemmer: 49
Landsforeningen
Antal medlemmer: 288
HVIS DER ER UENIGHED VED OVERENSKOMSTFORHANDLINGER
I DE LOKALE ASSURANDØRFORENINGER
Hvis man lokalt ikke kan opnå enighed om fornyelse af den lokale assurandøroverenskomst, skal forhandlingsretten overdrages til Finansforbundet jf. Assurandør Kredsens vedtægter § 25, stk. 3.
Hvis Finansforbundet heller ikke lykkedes med at opnå enighed om fornyelse af den lokale assurandør overenskomst, kan der etableres konflikt.
Ifølge Finansforbundets vedtægter (§ 28, stk. 4) er det hovedbestyrelsen, der træffer beslutninger om iværksættelse og afslutning af en konflikt om fornyelse af en lokal assurandør overenskomst.
Hvis Finansforbundet derimod opnår enighed om fornyelse af den lokale assurandør overenskomst, skal hovedbestyrelsen tage stilling til, hvorvidt resultatet kan godkendes, og om resultatet er endeligt eller det skal sendes til urafstemning blandt de berørte medlemmer jf. Assurandør Kredsens vedtægter § 25, stk. 3.
KONTAKT TIL FORENINGERNE
Formandskab
Formand Claus Nexø Jensen, Alm. Brand Group
Næstformand Henrik Nielsen, Danica Pension Økonomiansvarlig Mogens Edvard Pedersen, Velliv
Finansforbundet Assurandørkredsens assurandørforeninger:
Assurandørforeningen i Alm. Brand Group
Claus Nexø Jensen
Søndermarken 119
4340 Tølløse
Tlf. 40 12 22 67
Mail: clje@almbrand.dk
Assurandørforeningen i Danica Pension
Henrik Nielsen
Rejsbyvej 1
4600 Køge
Tlf. 22 20 74 20
Mail: h.n@danicapension.dk
Assurandørforeningen i Gjensidige
Bo Vincent
Jens Benzons Gade 32
5000 Odense C
Tlf. 24 69 58 11
Mail: bo.vincent@gjensidige.dk
Assurandørforeningen i If Forsikring
Jacob Bak Jessen
Urbakken 11
9210 Aalborg SØ Tlf. 22 68 86 90
Mail: jacob.bak.jessen@if.dk
Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes Forsikring
Ricki Arnbo Larsen
Dådyrsvej 6
4390 Vipperød
Tlf. 29 70 65 70
Mail: rla@kfforsikring.dk
Assurandørforeningen i Lokal Forsikring
Lars Gam
Knevelsvej 1, 4300 Holbæk
Tlf. 30651581
Mail: gam@lokal.dk
Konsulent- & Kundechefforeningen i Velliv
Mogens Edvard Pedersen
Degnevænget 7
8464 Galten
Tlf. 61 55 34 85
Mail: Mogens.edvard.pedersen@velliv.dk
Assurandørforeningen i Forsia Forsikring
Joachim Rytter Dahlstrøm
Ole Rømers gade 2, 4.
8000 Aarhus C Tlf. 21 97 00 79
Mail: jrd@forsia.dk
Assurandørforeningen i Thisted Forsikring
Brian Rosenkrantz Bech
Hortensiavej 11
7700 Thisted
Tlf. 28 35 14 78
Mail: brb@thistedforsikring.dk
Assurandørforeningen i Topdanmark
Michael Noer
Aabenraavej 17
6100 Haderslev
Tlf: 22 20 74 07
Mail: cmx@topdanmark.dk
Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg
Jesper Lunddahl Andresen
Allikevang 8
3450 Allerød
Tlf. 29 13 15 54
Mail: jesper.andresen@tryg.dk
Assurandørforeningen i PFA - FASOR
Lars Hjelmqvist
Vinterbuen 37
2750 Ballerup
Tlf. 21 94 20 33
Mail: lhj@pfa.dk
Assurandørforeningen i Vejle Brand
Annette Vesterskov
Storebæltsvænget 86
5500 Middelfart
Tlf. 24 97 14 86
Mail: anv@vejlebrand.dk
Foreningen for salget og specialister i Norli
Michael Rousau
Østerskovvej 19
6000 Kolding
Tlf. 51 68 78 38
Mail: miro@norli.dk
Assurandørforeningen i Nordea Pension (FPN)
Claus Borup Thomsen
Augustas Vænge 14
Skanderborg Bakker
8660 Skanderborg
Tlf. 23 48 41 99
Mail: cbw@nordeapension.dk
Landsforeningen
Claus Nexø Jensen
formand Assurandørkredsen
Udgiver: Finansforbundet
Assurandørkredsen
Applebys Plads 5 1411 København K
Telefon: 3296 4600
E-mail: post@assurandor.dk assurandorkredsen.dk
Redaktion: Claus Nexø Jensen (ansvh.) Kommunikation, Finansforbundet
Annoncer:
Kontakt Pia Hansen Telefon 3266 1374
Forsidefoto: Privat-foto
Produktion: Johnsen Graphic Solutions
Oplag: 1.500
Udgivelsesterminer: 3 gange årligt.
Næste nummer udkommer: Juni 2025
ISSN-nr.: 1902-9519
Nr. 1 /Marts 2025
Ny rammeoverenskomst
Claus Nexø Jensen, formand
Når du læser dette, har vi formentlig fået en ny rammeoverenskomst. I skrivende stund er vi i gang med at forhandle.
Under forhandlingerne har vi blandt andet haft fokus på at forbedre vilkårene for barsel til de yngre, og tydeliggøre behovet for at skabe holdbare rammer for vores senior-assurandører.
Rammer som også er der i dag, men som det nogle steder kniber med at få brugt.
Det resulterer ofte i at dygtige assurandører forlader jobbet længe før pensionsalderen.
Nogle finder nye veje, andre får job hos konkurrenten, og nogle bliver mæglere.
Det selv om de fleste egentlig helst ville være blevet i det job, de kom fra, og kunne være blevet, hvis bare jobbet var blevet tilpasset dem – i tide.
Tag snakken
Prognoserne viser, at danske virksomheder inden for få år kan komme til at mangle arbejdskraft. At gøre det attraktivt for medarbejdere at blive i jobbet, og holde så længe som muligt, er ikke bare en god ide, det bliver formentlig en nødvendighed.
Nødvendigt for samfundet og for selskaberne, værdiskabende for aktionærerne.
Derfor skal vi som assurandørforeninger insistere på at tale seniorpolitik, og lederne
”VI TROR PÅ, AT VI MED FORSIKRING OG PENSION, KAN FÅ NOGLE GODE DRØFTELSER OM UDVIKLINGEN I NETOP VORES BRANCHE,
OG SÆTTE EN RETNING SOM KOMMER BÅDE ASSURANDØRER OG SELSKABER TIL GAVN.”
bør være interesserede i at tale med. Derudover skal vi som assurandører selv turde tage snakken om seniortiden, også mens jobbet stadig kører på 100.
Under pres
Et andet tema under forhandlingerne, er rammerne for arbejdet i assurandørforeningerne og kredsen, som mange steder er under pres.
Jeg forstår godt, at der er selskaber, som ønsker at begrænse tiden, der bruges på fagligt arbejde. Men når man samtidig ønsker lokale aftaler, så kræver det, at foreningernes repræsentanter har tid til at forhandle, og tid til at svare på de spørgsmål, der kommer fra både ledere og medlemmer, samt løse de konflikter,
der opstår lokalt. Det tager tid, og værdien af lokale løsninger er for alle parter større end den enkelte leders salgsbudget.
Derfor er tid til ’det faglige arbejde’ ikke kun et spørgsmål om budgetter, men et spørgsmål om, at værdsætte vores aftalefrihed, og den fleksibilitet som ligger i et godt samarbejde lokalt.
Uddannelse
Under forhandlingerne har vi også talt om uddannelse.
Vi ønsker kompetente assurandører, med viden der følger med tiden, og det kræver et stærkt uddannelsestilbud, både når man starter i branchen, men også undervejs i arbejdslivet.
Det er vigtigt for assurandørerne, og det skaber værdi både for kunder og for selskaber.
På kredsens generalforsamling får vi besøg af Bjarne Dyrberg og Claus Riis fra Forsikringsakademiet, som vil præsentere os for nogle af akademiets tilbud, men også søge inspiration til nye tilbud om efteruddannelse.
Under indlægget får du mulighed for at tale om, hvad der skal til, før du vil bruge tid på efteruddannelse - og hvem ved, måske sætte dit præg på fremtidens uddannelsestilbud til assurandører.
Vel mødt.