FINANSFORBUNDETS MAGASIN / NR . 2 / MARTS 2021
AGENDA
Bigtech indtager finansverdenen Side 20
ARBEJDSLIV
Savn af fællesskab xxxx udløserxxxxxxxx mere stress Side xx
Side 26
Side xx
xxxx xxxxx
xxxx xxxxx
Først over broen til fremtiden xxxxxx Side xx
Fintechiværksætter Jesper Kring er optimist af natur og brænder efter at forklare, at den grønne omstilling kan være en gave til finanssektoren Side 10
Economic Diplomacy and States Division
Embassy of India Copenhagen, Denmark
Ministry of External Affairs
Grønt strategisk partnerskab åbner op for nye muligheder i Indien
Danmark og Indien indgik et banebrydende grønt strategisk samarbejde i 2020
Det grønne strategiske partnerskab mellem Danmark og Indien betyder at samarbejdet styrkes i de følgende sektorer:
Videnskab, teknologi, innovation og digitalisering
Energi og klimaforandringer
Fremme videnskab, teknologi og innovation (STI) via stærke offentlig-private partnerskaber
Indien og Danmark vil tackle fælles udfordringer inden for omstillingen til vedvarende energi, bl.a. gennem et strategisk sektorsamarbejde om offshore vind og vedvarende energi Gennem India-Denmark Energy Partnership (INDEP) samarbejdes der om kapacitetsopbygning, videndeling og teknologioverførsel inden for vedvarende energi
Vandmiljø Forbedring af samarbejdet inden for vandforsyning, vanddistribution, spildevandsrensning, kloaksystemer, genbrug af renset spildevand, vandforvaltning og energioptimering i vandsektoren.
Bæredygtig byplanlægning og Smart Cities Styrket bilateralt samarbejde inden for bæredygtig byudvikling, blandt andet omkring Smart Cities Åbning for yderligere dansk engagement inden for alle områder af bæredygtig byplanlægning
Fødevarer og landbrug Tættere samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner inden for fødevareforarbejdning og fødevaresikkerhed samt dyrehold og mejeri
Sundhed og Life Science Styrket dialog og samarbejde i sundhedssektoren og udveksling af best practices, også i forhold til håndtering af epidemier og udvikling af vacciner flere muligheder for virksomheder med fokus på at skabe gunstige miljøer for life science
Erhverv, handel og skibsfart Særligt fokus på grønne og klimavenlige teknologier inden for skibsbygning og design, maritime tjenester, skibsfart og havneudvikling Simplere forretningsgange for små og mellemstore virksomheder, samarbejde om spørgsmål om ophavsret
Make in India, make for the world www.makeinindia.com -
com.copenhagen@mea.gov.in
LEDER
Nedskæringer burde ikke være en livsstil AF KENT PETERSEN, FORMAND
Man kan næsten stille uret efter det. Når bankregnskaberne lander hver tredje måned, er nøgletal og de mest centrale poster klar i medierne bare få minutter efter offentliggørelsen. Skabelonen kender vi: Bundlinje, nettorenteindtægter. Nedskrivninger og egenkapitalforrentning. Det er en del af vores virkelighed. Vi ved godt, at virksomhederne skal vise resultater. Det rationale er en fuldstændig integreret del af vores arbejde i den finansielle sektor. Problemet er, at effektiviseringer i form af nedskæringer i medarbejderstaben også er ved at snige sig ind som et fast element i skabelonen for afrapporteringen. Paradoksalt nok også for ellers solide regnskaber, der alligevel pakkes ind i fyringsvarsler. Vi må formode, at signalet bliver sendt for at tilfredsstille investorer og analytikere på den korte bane. Men hvis man gerne vil en langsigtet og sund udvikling af forretning og organisation, er det et signal, som er både uholdbart og uacceptabelt. For det første er medarbejderreduktioner som automatreaktion dybt misforstået, hvis man tolker det som et sundhedstegn og tegn på handlekraft. Det er faktisk det stik modsatte. Nemlig defensivt og afviklende. Den finansielle sektor har brug for noget helt anderledes – nemlig offensive visioner og udvikling.
Følg Finansforbundet
Følg formandskabet på Twitter
For det andet er det helt utilstedeligt over for de mennesker, der har skabt – og skal skabe – forretningen i det daglige. Medarbejderne skal ikke reduceres til statister i en forestilling bygget op om »investor relations«. Helt aktuelt har I som medarbejdere i løbet af det seneste år arbejdet benhårdt – og skabt gode resultater – fra distancen og på vilkår, som har udfordret de fleste. Regnskaberne er mange steder og gentagne gange blevet opjusteret i løbet af året. Det kalder på et anerkendende klap på skulderen. Ikke en latent trussel om, at sparekniven hele tiden hænger i luften over hovedet på en. Der skal andre boller på suppen, når der bliver fremlagt regnskab. For verden ændrer sig, og både sektor og medarbejdere skal være en del af udviklingen. Omkostningsreduktioner skal ikke være »en livsstil i sektoren«. Og nej, det er faktisk ingen naturlov, at »effektiviseringer generelt leder til færre medarbejdere«. Det er misforståede, distancerende og kontraproduktive signaler, man sender til sine folk og omverdenen. Som medarbejdere i sektoren har vi brug for, at regnskabsfremlæggelserne bliver brugt til noget, der peger konstruktivt fremad.
Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen
Marts 2021
Finans
3
Lederportræt
46 Slut med at se gennem fordomsfulde briller Charlotte Skovgaard arbejder som ny administrerende direktør for at skabe mere samarbejde mellem medarbejderne på tværs af Merkur Andelskasse
Agenda
–ENTUSIASTEN–
10 4
20 Bigtech indtager finansverdenen
Jesper Kring brænder for at forklare, at finanssektoren lige nu har chancen for at komme først over broen til den grønne omstilling
Google, Apple, Facebook og Amazon leverer flere og flere finansielle ydelser til deres milliarder af brugere
Marts 2021
30 Bankbryllupper bliver aldrig hverdag
Bag på en krise vokser altid noget godt
Finans
–TEMA–
Usikkerheden for medarbejderne er det værste ved fusioner, mener fællestillidsrepræsentant Ole Nielsen, som har været med i tre af slagsen
FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 2 / 2021 Næste nummer 28. maj Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk
Taltjekket 17
Kampen mod hvidvask eskalerer 14 procent af medarbejderne i pengeinstitutter i Danmark arbejder fuldtid med at bekæmpe hvidvask
Redaktion Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk
Tidslinje 18
Arbejdstøj gennem 100 år
Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk
Helt frem til 1986 kunne kvinder i Danske Bank blive sendt hjem for at skifte fra bukser til kjole
Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk
26 Trivsel Savn af fællesskab udløser mere stress
Annoncer DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk
Ledelsesmæssigt er der guld at hente i Finansforbundets undersøgelse af arbejdslivet under coronapandemien
Læserindlæg Senest 15. april Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning
28 Stifinderen Hold pause og få mere power
54
Karrierekompasset
Sådan bliver du nybegynder igen Seniorkonsulent i Finansforbundet Troels Bjerg-Nielsen giver tip til, hvordan modne nybegyndere kan forberede sig og imødekomme nye udfordringe
58
Voxpop
Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag
Design Lone Halse
50
Muligheden for at være sammen på en ny måde
Forsidefoto Rune Lundø Tryk Aller
N VA
EM ÆRK
E
T
Er søvnpresset stort, må du ikke tage en middagslur« Karin Borup MalmkjærMason, AML-medarbejder i Jyske Bank fortæller om sit udbytte af webinaret »Sov godt hele natten
–MIT ARBEJDSLIV–
Kontrolleret oplag 52.989
S
En guide til hvordan du booster din hjerne og får overskud til at klare en travl arbejdsdag
Det er gået op og ned under coronaen, men mest op hjemme hos bankmedarbejder Louise Camilla Lenzing Harritzhøj og hendes familie Tryksag 5041-0806
Marts 2021
Finans
5
AJOUR
AJOUR
Få stærke arme af onlinemøder Kirsten Lund fra Danske Bank har benyttet coronahjemsendelsen og de mange onlinemøder til at forvandle sine »spaghettitynde« arme til muskuløse, »sommerkjolevenlige« arme. Forvandlingen kan hun takke de utallige Teams-møder og kollegernes »gamle hænder« for. »Jeg har besluttet at tage 10 armstrækkere før og efter hvert møde og lave supermandsplanken, hver gang nogen siger sætningen »Er det en gammel hånd?« fortæller hun. /BV Se, hvad andre finansansatte har brugt tiden under coronanedlukningen til, på side 38.
Trusler på hjemmearbejdspladsen En ny undersøgelse fra Finansforbundet indikerer, at 50 finansansatte om måneden bliver udsat for trusler om fysisk og psykisk vold fra kunder, mens de arbejder hjemme.
mere ubehageligt, når man ikke har en chef eller kolleger ved siden af sig, som man kan tale med om oplevelsen«, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.
»Det er vildt grænseoverskridende at blive truet, når man passer sit arbejde, og det er
Han opfordrer medarbejdere, som modtager trusler, til straks at få talt om truslerne med
6
Finans
Marts 2021
64
PROCENT savner det daglige
Foto: Danske Bank
I 1970’erne bar medarbejdere typisk lidt nede i hierarkiet profiltøj i form af et tørklæde med bankens logo. Det var kvinder ved skranken, der bar tørklædet, så de var lette at genkende. Logoet på billedet fra 1977 afslører, at kvinden arbejder i Handelsbanken. Læs om tøj i banken gennem 100 år side 18.
Foto: Danske Bank
På arbejde i profiltøj
deres chef, tillidsrepræsentant, kolleger og partner, og at arbejdsgiveren tager truslerne alvorligt for eksempel ved at afslutte det pågældende kundeforhold. /CJO
nærvær med kolleger, viser Finansforbundets arbejdslivsundersøgelse fra februar.
Fo t
o :S
Først den ene vej og så den anden vej
ør en Sc
hn
oo r
Hver morgen cykler 60-årige Else Bonde, Financial Controller i Spar Nord, de 2,5 kilometer fra bopælen til bankens hovedsæde i Aalborg og retur igen, før hun tænder computeren i hjemmet. Så er arbejdsdagen ligesom i gang. Det samme er kroppen. Det hele startede med en træning i sensommeren, som fra november fik Else Bonde til at erstatte sin tro følgesvend på arbejdet igennem mange år, bilen, med cyklen. Det krævede ændrede morgenrutiner, og dem skulle hjemsendelsen ikke ændre på. Else Bonde er derfor helt klar til genåbningen: »Jeg har helt samme rytme om morgenen, som hvis jeg bare skulle være blevet deroppe«, siger hun om cykelturen til hovedsædet. /BV
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
»Jeg savner da bare enormt meget at have mine medarbejdere omkring mig og have arbejdsdagen med dem. Den der lim, der binder os sammen, bliver lige så stille svagere og svagere, når vi ikke ser hinanden«
§
Covid-19 og ferie
Jeg er efter myndighedernes anvisninger gået i isolation, da jeg har været i nær kontakt med en smittet med Covid-19. Betragtes det som sygdom i relation til ferie? Ja, du har ret til erstatningsferie efter reglerne om dette, hvis du bliver syg eller isoleret før ferien. Bliver du syg eller isoleret under din ferie, er det vigtigt, at du straks sygemelder dig med en lægeerklæring til din arbejdsgiver, da der indtræder en karensperiode på 5 dage, førend du har ret til erstatningsferie.
Thomas Sangill, chef i Nationalbanken, til FinansWatch Vil du vide mere om dine rettigheder i forhold til Covid-19, så tag coronatesten her:
Marts 2021
Finans
7
AJOUR
Leder på hjemmebesøg Sidst i januar overraskede Andreas Ørbæk Dam og hans to lederkolleger fra Jyske Banks erhvervscenter i Århus deres 25 medarbejdere med et hjemmebesøg og en drikkevaregave for at støtte medarbejdernes fredagsbar, som nu kører online. Lederne fordelte besøgene imellem sig, og initiativet blev taget godt imod.
16
»De blev noget overraskede over at se os, men gensynsglæden var heldigvis stor. Vi fik en snak i haven med afstand og alt det, man skal. Og jeg er kommet meget tættere på mine medarbejdere. Jeg havde sat tre timer af til at besøge 6-7 medarbejdere, men jeg endte med at bruge hele dagen«, siger Andreas Ørbæk Dam, som i august blev ansat som leder i Jyske Banks erhvervscenter i Århus. /BV
UGERS barsel. Det er, hvad fædre/ medmødre er sikret igennem Finansforbundets standardoverenskomst.
Nyt trivselsnetværk for stressramte Det kan være hårdt og til tider ensomt at vende tilbage på jobbet igen efter en stresssygemelding. Derfor udbyder Finansforbundet et nyt trivselsnetværk, som skal hjælpe medarbejdere og ledere, som har været stresssygemeldte, med at håndtere de udfordringer, der kan opstå ved at vende tilbage på jobbet igen. Hvis du vil deltage eller vide mere om forløbet, kan du kontakte erhvervspsykolog Susanne Ulveman på telefon 20 92 17 10 eller ssu@couragepro.com
SE VIDEO Formand Kent Petersen om at vende tilbage efter en stresssygemelding
8
Finans
Marts 2021
NYE BANKER PÅ VEJ Erfarne erhvervsfolk er på vej til at stifte en ny fintech-bank med særligt fokus på mindre erhvervskunder. Det skriver FinansWatch. Direktøren for selskabet, som hedder Fintech Solutions ApS, er Michael Hurup Andersen, som tidligere har arbejdet i Saxo Bank. It-selskabet Ageras Group, som leverer ydelser inden for revisionsbranchen, vil også lancere en ny bank. Selskabets adm. direktør Rico Andersen, forklarer til Børsen, at internetbanken ønsker at gøre livet lettere for mindre virksomheder ved at opbygge et økosystem af finansielle produkter og servicer omkring virksomheden.
Gratis kompetenceudvikling via Finanskompetencepuljen
Bliv verdensmester i nærvær på onlinemøder Det kan være svært at skabe nærvær og mærke de andre deltagere på onlinemøder. Men fat mod! På bare 3 timer får du tips & tricks og brugbare værktøjer til disciplinen. ”Digital kommunikation og onlinemøder 2” er kurset for dig, der holder onlinemøder med kunder, kolleger eller samarbejdspartnere. På kurset møder du vores erfarne og engagerede undervisere:
Henrik Duch
Kasper Finderup
Kristian Fårbæk
Det er gratis, når du søger via Finanskompetencepuljen. Se hvordan på finansudd.dk/fkp
FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER
finansudd.dk 89 93 33 33
ENTUSIASTEN
Bag på en krise vokser altid noget godt Af Birgitte Aabo • Foto: Rune Lundø
Det er bare om at finde ud af, hvad det er. Fintechiværksætter Jesper Kring er optimist af natur og brænder efter at forklare, at den grønne omstilling kan være en gave til finanssektoren. Den skal bare pakkes ud, og han er mere end klar til at hjælpe med at flå papiret af
10
Finans
xxxxxxx Marts 2021 xxxx
→ Marts 2021
Finans
11
ENTUSIASTEN
T
imingen har aldrig været bedre. Det er nu, finanssektoren har chancen for at komme først over broen til fremtiden«. Mellem tilknappede spadserende i den vinterkolde københavnske Fælledpark lyser fintechiværksætter Jesper Krings entusiasme og visioner op. Iført halvt nedlynet jakke, hovedtelefoner om halsen og optimisme i oversize traver han sammen med Magasinet Finans’ udsendte parken rundt for at holde interviewet i coronarigtige rammer. Vi er i hans hood, for tæt på parken ligger en gulstensbygning med kontoret, som han og den fire år yngre bror har lagt navn til: Kring. En paraply over flere co-creationer, som Kring arbejder sammen med andre om. Blandt andet Valified, som Kring stiftede sammen med PKA og Ørsted i 2017. Missionen er at gøre grøn omstilling enkel for virksomheder. Ikke mindst i finanssektoren, som 48-årige Jesper Kring har udviklet fintechløsninger til igennem mange år – blandt andet sammen med Nordea, AL Bank, Danske Bank, Nykredit og Spar Nord. Han er i det hele taget dybt optaget af den danske finanssektors mulighed for at gøre noget helt enestående og gå foran i omstillingen. Sætte et eksempel for hele verden, faktisk. »Der er mange gode grunde til, at vi herhjemme har muligheden for at gå foran. Vi har gode innovative kræfter at trække på. Vi har stadig et stærkt økonomisk fundament, og vores samfundsstruktur gør det muligt at handle hurtigt på tværs af industrier og fagområder«, siger Jesper Kring og tæller argumenterne på fingrene, da vi slår os ned i hver sin ende af en bænk i det blege solskin. Han tilføjer, at Danmark endnu har et lille forspring i den grønne og bæredygtige omstilling og desuden har tradition for at være testland, fordi markedsrisikoen er lille i kraft af vores størrelse – og fordi vi
12
Finans
Marts 2021
kan fungere som porten til Europa – verdens største marked.
Jesper Kring 48 år. Opvokset i Slagelse, hvor han gik på handelsskole. Som 21-årig inddraget i farens kontorforsyningsvirksomhed i Kalundborg. Gled gradvist over til at være iværksætter og sælge webløsninger. Mangeårig erfaring med fintech. Har blandt andet været med til at udvikle bolighed.dk, TestaViva, Spiir.dk og Nordic API Gateway. Arbejdede fra 2016 til 2019 i Singapore. Stiftede sammen med sin lillebror Kring, en paraply over flere co-creationer, med kontor i København. Medstifter af Valified, som vil gøre bæredygtighed let for blandt andet finanssektoren. Bor i Sønderborg, gift med Lene, sammen har de Marga på fire og Ebba på ni år, desuden far til August på 19 år.
Compliance i ske med bæredygtighed Jesper Kring er ikke mindst optaget af at få det bæredygtige til at gå hånd i hånd med compliance, altså de krav, etiske standarder og regler, som blandt andet finanssektoren skal leve op til. Som han ser det, er det oplagt at parre de to og få et velskabt barn ud af det: »Finansielle virksomheder har mange udfordringer med compliance, men reguleringerne kan blive en motor, der driver omstillingen. Tænker vi det rigtigt, kan vi blive verdens centrum for finansiering af grønne og bæredygtige løsninger. Hvis vi kunne gennemføre det, behøvede ansatte i finanssektoren ikke at være bange for fyringer længere«. Vi er på den store klinge, indrømmer han. Men det er ikke rent tankespind og ønsketænkning. I Valified har man taget hul på at udvikle digitale og intelligente redskaber til virksomhederne, som gør det nemmere at rapportere, måle og bruge data med det formål både at forbedre den bæredygtige indsats og at styrke konkurrencen. Og når man kan bevise sin bæredygtighed og dens styrke, kan man også bruge den i compliancesammenhænge. For compliance handler groft sagt om at opføre sig ordentligt og sikre en fremtid for kommende generationer, og i øjeblikket er det at opføre sig ordentligt i høj grad det samme som at være bæredygtig. Den, der forener tingene, får derfor store muskler at spille med – og gode muligheder for at vinde markedsandele.
Asien kan – men ikke alt Grundlæggende handler det om, at tiden er ved at være løbet fuldstændig fra den klassiske bankmodel. Det er i hvert fald hans faste overbevisning.
→
Koncentration på det bæredygtige hotel Guldsmeden, som er Jesper Krings favoritsted, når han pendler mellem Sønderborg og København. Marts 2021
Finans
13
Jeg sætter ikke vækkeuret, ikke engang når jeg skal nå et fly. Jeg vågner altid klokken 6 og begynder altid med meditation og gentager det klokken 15
»Efterhånden har jeg set det ske nogle gange. For eksempel så vi det nærme sig, at Asien ville blive verdens fremtidige magtfaktor, vi talte om det i adskillige år, men vi handlede ikke på det, forberedte os ikke tilstrækkeligt«, siger han. Når det kommer til Asien, har han selv taget et nærmere kig på tingene. Han har tidligere sammen med en partner været med til at udvikle offshore-it-virksomhed i Indien (og Ukraine), som, da den blev opkøbt af Saxo Bank, havde flere hundrede it-ingeniører ansat. Han har også selv arbejdet tre år i Singapore og pendlede dengang temmelig langt en gang ugentligt, for han og familien ville helst bo på Bali tre timers flyvetur derfra. Familien tæller Lene, der er uddannet sygeplejerske, og deres to døtre, hvoraf den yngste var få måneder gammel dengang. Fra et tidligere forhold har Jesper Kring en teenagesøn, som blev i Danmark, men kom på besøg undervejs. Iværksætteren havde ikke som udgangs-
14
Finans
Marts 2021
punkt nogen fast plan om, hvad han skulle arbejde med. Det ville løse sig, var han sikker på. Det gjorde det også, blandt andet var han med til at bygge en fintechvirksomhed op med en anden dansk iværksætter i Singapore. »At komme ud på den måde og opleve, hvordan man tænker og agerer andre steder, er virkelig givende. De kan meget i Singapore, men de er ikke innovative på samme niveau, som vi er herhjemme. Derfor var det oplagt, at Danmark og Singapore ville kunne få meget ud af at udbygge deres samarbejde«. Jesper Kring har selv været med til at bygge bro mellem landene. Et arbejde, der især har været drevet af Copenhagen Fintech og den danske ambassadør i Singapore. »Men det tog flere års arbejde, før det lykkedes at få tilstrækkelig økonomisk opbakning til at handle. Vi skal blive bedre til at smede, mens jernet er varmt«, mener Jesper Kring, der mange gange i sit liv
har oplevet noget tilsvarende. Altså at han har været opslugt af og argumenteret for forandringer, som aktørerne ikke har været helt parate til. »Det har altid været vores akilleshæl i Kring. Jeg har med erfaringen lært, at timingen er alt. Der er intet, der kommer på siden af den rigtige timing. Men denne gang føler jeg, at den er helt rigtig, fordi den grønne omstilling er så stærk en trend. Den vil løfte os et sted hen, hvor spillereglerne er helt nye, og samfundet skal redesignes«.
Grønt privatliv De grønne spilleregler er Jesper Kring også bevidst om på det private plan, men på en måde, der levner mulighed for at transportere sig, som da han fløj mellem Bali og Singapore. »Jeg er ikke fanatisk, selv om min kone indimellem synes det. Jeg flyver gerne, hvis der er en god grund til det, som at møde mennesker for at udvikle nye ideer, for det
personlige møde vil vi aldrig kunne erstatte fuldstændigt med digitale løsninger«. Pendleriet mellem de eksotiske destinationer blev efter hjemkomsten til Danmark for godt et år siden udskiftet med togpendling mellem Sønderborg og København. »Min kone er fra Als og ville gerne have, at vi bosatte os der, og det fungerede egentlig glimrende at bo på Bali og arbejde i Singapore, så hvorfor ikke?« Derfor er Jesper Kring typisk i København tre dage om ugen og overnatter hos venner eller på hotellet Guldsmeden, der har bæredygtighed som varemærke og dertil er indrettet i balinesisk stil, som vækker gode minder for ham. Planen var også, at familien skulle bo i et bæredygtigt træhus på Als, hvor Jesper Kring i øvrigt også er blevet involveret i flere lokale, bæredygtige initiativer – »Det kan jeg slet ikke lade være med« – og som en knopskydning derfra blev involveret i udvikling af prototyper af bæredygtige træhuse. I forhold til familiens eget hus var tanken, at det skulle være en del af et fællesskab, en klynge træhuse med hver deres adresse, men med mulighed for at danne tætte relationer og deles om eksempelvis haveredskaber og andet, som det efter Jesper Krings holdning ikke giver meget mening, at hver eneste husstand anskaffer sig.
Den lovende bagside Når familien alligevel er blevet boende i et almindeligt murstenshus i et villakvarter, skyldes det, at hans kone blev syg med kræft og måtte opereres flere gange. »Det blev for meget på en gang. Så vi gik efter at få ro på og udsætte planerne om at bygge træhuse«. Kræftforløbet har været voldsomt for familien og betyder også, at de er særligt opmærksomme på at overholde coronarestriktionerne. Alligevel prøver Jesper Kring at se det positive i situationen: »Jeg tænker på corona sådan, at det er en historisk mulighed for at dyrke noget refleksion og dybde, som ellers ikke har været
nemt tilgængeligt for flertallet. Vi er jo meget arbejdsorienterede herhjemme, små robotter, der drøner frem mod pensionen i horisonten. Og så har jeg den overbevisning, at der på bagsiden af en krise altid vokser noget godt«, siger han og erklærer sig gennemført optimist. Sådan er hans natur, men han har fået nogle hug undervejs – begyndende med hans entre som 21-årig i erhvervslivet. Det var lidt af en ilddåb, for den var udløst af hans forældres skilsmisse. Farens virksomhed med kontorforsyning i Kalundborg var ved at gå ned i samme omgang, så både Jesper Kring og hans lillebror kastede sig ind i en redningsaktion. »Jeg ville egentlig have været arkitekt, men der var brug for min indsats med det samme. Jeg gik dengang på handelsskolen og fik god brug for det, jeg havde lært, for at rette virksomheden op«. Kontorforsyning viste sig alligevel at blive det helt rigtige afsæt for ham. Han havde i årevis nørdet igennem ved sin computer, en Commodore 64, og lidt efter lidt skiftede han karrierespor og begyndte at sælge digitale forretningsløsninger.
»I begyndelsen var der virkelig meget modstand mod alt nyt. Selv om jeg kunne bevise, at en virksomhed ville tjene udgiften hjem på få måneder, var det op ad bakke«.
Givende stress Med vedholdenhed lykkedes det dog at overtale flere og flere direktører, få stadig større kunder landet og også at bygge den tidligere omtalte offshorevirksomhed op. Men på et tidspunkt undervejs var der for meget at forholde sig til, og han reagerede med et voldsomt stresssammenbrud: »Jeg har været der som yngre, ligget i fosterstilling i en lang periode og ingenting kunnet. Det lyder så banalt at sige det, men det er faktisk noget af det bedste, der er sket for mig. For det ændrede retningen på mit liv og mine prioriteter«, siger Jesper Kring, der især har stor glæde af at meditere og gør det som fast ritual hver morgen, når han vågner klokken 6. »Jeg sætter ikke vækkeuret, ikke engang når jeg skal nå et fly. Jeg vågner altid klokken 6 og begynder altid med meditation og gentager det klokken 15. De der gode indfald, du ellers mest kan få, når du løber en tur eller står i badet, dem får man direkte adgang til hele tiden med meditation. Det booster kreativiteten«. Han oplever ikke at løbe tør for ideer, det er mere et spørgsmål om at finde tiden til at føre det hele ud i livet og få flere til at dele hans visioner. I finanssektoren tror han, at vejen til at opnå det kan være, at virksomheder konkurrerer med sig selv og de klassiske bankprodukter ved at bygge nye løsninger uden for organisationen for at løsrive sig fra vanetænkning. »Jeg har mange gange i min karriere talt med beslutningstagere, som skiftede mening i sidste øjeblik eller udvandede projektet på den ene eller anden måde. Engang blev jeg undervist af en professor, der konstaterede, at det sværeste ikke er at bygge noget nyt op – det er at stoppe noget eksisterende. Det synes jeg rammer plet i finanssektoren«.
Marts 2021
Finans
15
Mangler du plads til at blomstre?
Er du groet fast, så skal du måske overveje at skifte stilling ... Du kan have flere gode grunde til at søge nyt job. Også selvom du rent faktisk er glad for den jobfunktion, du har i dag. Måske har du hørt, at der findes en uhøjtidelig bank med plads til forskellighed? En anderledes bank med værdibaseret ledelse, hvor: •
der bliver vist tillid til dig og dine evner fra dag ét
•
ledere og kolleger sammen skaber arbejdsglæde og engagement
•
du får ansvar og frihed til at gøre en forskel for dine kunder
Jyske Bank gør en forskel ...
Vores vision er at gøre en forskel for kunder, aktionærer og medarbejdere. Derfor har vi både hjernen og hjertet med på arbejde – og tænker gerne i anderledes, værdiskabende løsninger. Det fortæller ordførende direktør Anders Dam mere om i en lille video på omjyskebank.dk/brand
– vil du være med?
Så tjek jyskebank.dk/karriere og send os din ansøgning.
jyskebank.dk/karriere
TA LTJ E K K E T
Kampen mod hvidvask eskalerer
Af Carsten Jørgensen
Mere end 5.500 af de knap 39.000 medarbejdere i pengeinstitutter i Danmark – svarende til 14 procent – arbejder i dag fuldtids med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering NORDEAS INDSATS MOD HVIDVASK • 6 milliarder kroner har man siden 2015 brugt på at forbedre sin hvidvaskbekæmpelse. • 1.600 medarbejdere er i dag udelukkende beskæftiget med hvidvaskbekæmpelse. • 12.000 kundemedarbejdere er blevet trænet i »Kend din kunde«-reglerne. • 29.000 medarbejdere er blevet trænet i at bekæmpe hvidvask. I 2019 blev der benyttet 110.000 træningstimer. KILDE: FINANS DANMARK, HVIDVASKSEKRETARIATET, NORDEA
EKSPLOSIV STIGNING I UNDERRETNINGER Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner fra pengeinstitutterne til Hvidvasksekretariatet stiger markant. 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2009
2011
2013
2015
2017
2019
GIGANTISK STRØM AF BETALINGER Dagligt kører der betalinger for omkring
600
milliarder kroner igennem de centrale betalingssystemer i Danmark
3,38 3,38 milliarder udgjorde lønsummen i 2019 for de 4.268 medarbejdere i pengeinstitutterne, der på fuld tid arbejdede med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
I 2020 registrerede pengeinstitutterne cirka
...hvilket førte til cirka
740.000 52.000 alarmer – mistænkelige transaktioner
underretninger til Hvidvasksekretariatet under SØIK
KILDE: HVIDVASKSEKRETARIATET OG FINANS DANMARK
30 ÅRSVÆRK er bemandingen i Hvidvasksekretariatet, der håndterer de mange tusind underretninger, øget til i 2020. Året før var den på 28 årsværk. I 2019 analyserede og videregav Hvidvasksekretariatet cirka 12.000 underretninger til andre myndigheder som for eksempel politi, SKAT, kommunerne og PET. Videregivelsesprocenten var cirka 22. I 2020 modtog Hvidvasksekretariatet i alt 73.261 underretninger. Oplysninger fra godt 24.000 underretninger blev videregivet til andre myndigheder.
Marts 2021
Finans
17
TIDSLINJEN
Arbejdstøj gennem100 år
1905
Mændene bag skranken bærer datidens kontortøj. Jakkesæt med vest, slips eller blød sløjfe under knækflippen og moderigtigt busket overskæg. De herrer er beregnet til at blive set på, som de står med velfriseret pomadehår. De skal varetage kundens penge, og derfor har banken behov for, at de ansatte fremstår solide og ordentlige, og borger for, at der ikke sker svindel og korruption.
1966
1921
Kvinderne ansættes for alvor i administrative jobfunktioner fra 1920’erne. Der har altid været visse grupper af kvinder for hvem, det var en økonomisk nødvendighed at arbejde, og en kontorfunktion blev betragtet som mere respektabelt kvindearbejde. Flere er iklædt uniform med ternede kjoler og krave, og når håret er sat op i en knold, lader det ingen tvivl tilbage om, at det er en ærbar kvinde, man ansætter i sådan et job.
18
Finans
Marts 2021
Hvis du som kvinde skulle have et job i en bank i 50’erne, var der en vis formel dresscode, og at vise bare arme var fx slet ikke tilladt. Men her bag kulisserne i kopirummet ti år senere er der både kjoler over knæet og touperet franskbrøds-hår. Og en fiks lille sandal. Man fornemmer Vivi Bak og Gitte Henning. Ikke desto mindre var det forbudt for bankansatte kvinder at gå i ærmeløs bluse langt op i 1970’erne.
Hvorfor skulle de se så kedelige ud? Helt frem til 1986 kunne kvinder i Danske Bank blive sendt hjem for at skifte fra bukser til kjole. Når vi spørger til beklædning i en bank, betyder det at passe på andre folks penge, at en bankmedarbejder skal se troværdig ud, og det kan der både være skrevne eller uskrevne regler for. Men tøjet handler også om jobfunktioner, køn og hierarkier i banken, siger etnolog Helle Leilund, som har kikket på de gamle fotografier
Af Carsten Rasmussen
1975
Der er klart forskel på tøj beregnet til at ses foran scenen og på tøjet bagved. En EDB-operatør behøver ikke at være så repræsentativ. Det er ikke ham foran en IBM 370 Konsol, som kunden overdrager sine penge. Operatøren sidder med halvlangt hår og brede bukser, og det betyder ikke så meget for bankens renomme, at han tilmed går i træsko, for i denne arbejdsfunktion er det konservative udtryk ikke det vigtigste.
1968
Ordet ‘arbejdstøj’ bruges ofte om praktisk tøj, der anvendes ved udførelse af fysisk arbejde. Der er forskel på folk, der går på arbejde i deres eget tøj og dem, der går på arbejde i en uniform. For et bankbud eller bankbetjent har det været et stort fremskridt at få sådan en uniform. På denne dag havde buddet fra Landmandsbanken en helt særlig opgave, for i posen har han en Pondussparebøsse til Kronprinsen.
1998
Til gengæld forventer Helle Leilu nd, at den mest konservativt klædte medarbejdergruppe i banken vil være dem med de højeste poster. Altså jo mere ansvar jo mere konservativt klædt. Hver dag klokken halvtolv mødtes cheferne for de afdelinger, der havde ansvar for kreditgivning i ’Tolvmødesalen’ i Danske Bank. Det er nok ikke helt forkert at sige, at mændenes tøj stort set ikke har ændret sig gennem de sidste 100 år.
FOTO: BILLEDERNE TILHØRER DANSKE BANK
Marts 2021
Finans
19
AGENDA
Bigtech indtager finansverdenen Google, Apple, Facebook og Amazon er i fuld gang med at udvide paletten af finansielle ydelser til deres milliarder af brugere. Ifølge Finans Danmarks direktør, Ulrik Nødgaard, er pengeinstitutternes ultimative skrækscenarie at miste kundekontakten og blive underleverandører til techgiganternes platforme Af Bjørn Willum, freelancejournalist / Illustration: Andrea Ucini
F
ørst betalingstjenester. Så kredit. Nu indlånskonti. Og – måske – også snart investeringsprodukter. De amerikanske techgiganter Google, Apple, Facebook og Amazon styrer direkte ind på bankernes jagtmarker i deres tilsyneladende umættelige forsøg på at udvide forretningen. Ifølge eksperter ikke kun for at tjene penge på disse nye forretningsområder, men lige så meget for at høste endnu flere oplysninger om forbrugere, konkurrenter og samarbejdspartnere. Alle medlemmer af det såkaldte GAFAfirkløver har således kastet sig over mere eller mindre eksotiske betalingstjenester, som de er i fuld gang med at teste i udvalgte dele af verden fra Indien i øst og Brasilien i syd til hjemmemarkedet i USA. Inden de skal udbredes til resten af planeten forstås.
20
Finans
Marts 2021
Mest populære mobilbetalingsløsning Kun techgiganterne selv ved, hvor mange penge der allerede strømmer gennem deres betalingsløsninger, eller hvor stort overskud de genererer. Men en af de mest lukrative er Apple Pay, der på få år er blevet den mest populære betalingsløsning på mobiltelefoner i USA og Europa. Ifølge kapitalfonden Loup Ventures bruges den i dag af en halv milliard mennesker globalt. Og der er plads til vokseværk, for der findes rundt regnet dobbelt så mange iPhone-ejere. Konsulentfirmaet Bernstein spår således, at en ud af ti kreditkorttransaktioner i 2025 vil blive foretaget gennem Apple Pay – endda en vurdering, foretaget før coronapandemien satte turbo på kontaktløs betaling. Og hver gang det sprøde »pling« lyder på din iPhone hos bageren eller i supermar-
kedet, klinger det i kassen hos Apple, fordi Apple Pay sikrer sig en del af transaktionsgebyret. Apple Pay er med andre ord blevet en pengemaskine, der ifølge analytikere i fremtiden kan overgå indtjeningen fra de kommissioner, techgiganten får fra salget af apps i App Store.
Tjener på transaktionsgebyrer Konkurrenterne er lige i hælene. Først og fremmest Google Pay, et lignende koncept, der har over 150 millioner månedlige brugere, men endnu ikke har fået vind i sejlene i Europa. Facebook er i gang med at udvikle flere betalingstjenester, herunder en kryptovaluta kaldet Diem. I slutningen af 2019 kom Facebook Pay, der med tiden skal gøre det
→
Marts 2021
Finans
21
AGENDA
muligt at sende penge på tværs af Facebookgruppens tjenester Facebook, Messenger, WhatsApp og Instagram. Og til betaling på Facebook Marketplace. Det store gennembrud kom i november, hvor man fik tilladelse fra myndighederne i Indien til at lancere WhatsApp Pay til landets 400 millioner brugere af WhatsApp. Mens det er gratis at sende penge mellem private indere, vil forretninger, der modtager betaling via WhatsApp Pay, skulle betale et transaktionsgebyr på fire procent. WhatsApp Pay forsøger også at etablere sig i Brasilien, Mexico og Indonesien.
Giver kredit og åbner bankkonti Men techgiganterne gør sig også i kredit. Både Amazon og Apple udsteder klassiske betalingskort, der genererer transaktionsgebyrer – og renteindtægter, hvis der er tale om kreditkort. Desuden formidler Amazon som noget helt særligt lån til udvalgte små og mellemstore virksomheder, der sælger deres varer direkte på Amazons platform. Google har som Facebook endnu ikke præsenteret sit eget betalingskort, men ifølge onlinemediet TechCrunch arbejdes der på sagen. Til gengæld bliver søgemaskinen formentlig den første i firkløveret, der tilbyder bankkonti. Fænomenet, der oprindelig var sat til lancering i begyndelsen af 2021, er døbt Google Plex eller Plex by Google Pay, for selvom man i praksis opretter og administrerer kontoen gennem betalingsappen Google Pay, åbner man teknisk kontoen i en af de i skrivende stund 11 partnerbanker, der altså står for kundeverificering og risikohåndtering og sidder med det juridiske ansvar. Google scorer dermed formidlingsgebyrer som mægler, for koncernen har ikke nogen banklicens. Og angiveligt ingen planer om at få det. “Google har ingen interesse i nogen sinde at blive til en bank«, bedyrer Felix Lin,
22
Finans
Marts 2021
Det ultimative skrækscenarie er et, hvor de her platforme bliver formidlere af finansielle servicer, hvor banker bliver sådan en slags underleverandører til platformene, som har kundekontakten. Det er ikke vores forventning, at det er der, vi ender, men det er den bekymring, der er Ulrik Nødgaard, adm. direktør Finans Danmark
Googles såkaldte Vice President of payment ecosystems, i et interview med nichemediet The Financial Brand.
Frygter at blive underleverandør I Finans Danmark frygter administrerende direktør Ulrik Nødgaard ikke, at de amerikanske techgiganter bliver til egentlige banker med egen banklicens. »Nej, det ser jeg ikke for mig. Det vil være et gigantisk kulturchok for de virksomheder at komme ind i den verden med
detailtilsyn og alle de regler, vi har. Så det tror jeg, de vil gå endog rigtig langt for at undgå«, fortæller chefen for de danske bankers lobbyorganisation. Alligevel er der bekymring i den europæiske bankforening EBF, hvor kollegerne har bedt danskeren se på modtræk til techgiganterne. »Det ultimative skrækscenarie er et, hvor de her platforme bliver formidlere af finansielle servicer, hvor banker bliver sådan en slags underleverandører til
platformene, som har kundekontakten. Det er ikke vores forventning, at det er der, vi ender, men det er den bekymring, der er«. Frygter I techgiganterne mere end neobanker som Lunar, N26 og Revolut? »Jeg er helt sikker på, at der er en markedsandel for det, du kalder neobanker, men det er nok svært at se, at hele sektoren bliver rystet i sin grundvold der. Der er neobanker, som udfordrer de etablerede spillere, men vi ser ikke dem som mulige fundamentale gamechangere. Men med de
muskler, bigtech nu engang har, så kan man ikke skråsikkert afvise, at de går hen og bliver gamechangere. Det vil være hovmod«, siger Ulrik Nødgaard.
Bankchef er »pissehamrende bange« De muskler, Finans Danmarks direktør henviser til, består først og fremmest af ekstremt dybe lommer og adgang til milliarder af brugere. På listen over verdens ti mest værdifulde børsnoterede selskaber finder man i dag kun tre, der ikke er techgiganter.
Først på plads nummer 15 finder man i skrivende stund en bank, nemlig amerikanske JPMorgan Chase. Og kun fire pladser længere nede ad listen kommer betalingstjenesten PayPal, der ligesom en stribe andre fintechselskaber har oplevet markedsværdien skyde voldsomt til vejrs det seneste år. »Det skal vi absolut være pissehamrende bange for«, sagde JPMorgans topchef, Jamie Dimon, i januar. Navnlig på markedet
→
Marts 2021
Finans
23
AGENDA
for betalingsydelser, tilføjede Jamie Dimon, “kommer der til at blive meget hård konkurrence over de kommende ti år. Men jeg forventer at vinde, må Gud hjælpe mig«.
Kopierer kinesiske Alipay »Der er en meget stor bevægelse i gang, der restrukturerer det finansielle system. Om 1020 år vil alt være forandret«, forudser også Julien Maldonato, partner i Deloitte med speciale i finansindustrien i konsulentvirksomhe-
dens franske afdeling, der har rådgivet store dele af den franske banksektor. Julien Maldonato er ikke i tvivl om, at bankerne går en hård tid i møde, fordi GAFA er i gang med at kopiere Ant Group – den finansielle arm af Alibaba, Kinas svar på Amazon, der begyndte som betalingstjenesten Alipay. »I begyndelsen knyttede man blot sit bankkort fra sin traditionelle kinesiske bank til Alipay. Men for at gøre tingene hurtigere
for brugerne tilbød man at åbne lønkonto, og bagefter tilbød man opsparingskonto«, opsummerer Julien Maldonato. I dag forvalter Ant Group verdens største såkaldte money market fund, en slags likvid opsparingsfond, som knap 600 millioner af Alipays brugere – én ud af tre kinesere – har skudt penge i. Bankkonsulenten forudser, at især Amazon vil gøre som Google og åbne bankkonti i samarbejde med partnerbanker. »De vil
Google Plex
Amazon Lending
WhatsApp Banking
Under navnet Plex vil Google snart tilbyde sine amerikanske brugere at oprette løn- og opsparingskonto. Kontoen åbnes mobilt i betalingsappen Google Pay (findes til både Android og iPhone), og det er også via Google Pay, at man i det daglige tjekker saldoen på sin konto, overfører penge, bestiller kreditkort og så videre. Alligevel er Google kun mægler, for brugeren skal vælge, hvilken af indtil videre 11 samarbejdende banker man vil være kunde hos. Det er således banken, der kommunikerer med kunden, sidder med risikoen og har ansvar for, at lovgivningen bliver overholdt. Kontoen vil som udgangspunkt være gebyrfri, men de enkelte banker kan i et vist omfang skræddersy deres tilbud til kunderne.
Amazon har siden 2011 tilbudt korttidslån til udvalgte små og mellemstore virksomheder, der sælger deres varer på Amazons platform. Kreditvurderingen er udelukkende baseret på data som salgshistorik og kundetilfredshed. Eftersom mange af Amazons samarbejdspartnere får deres varer opbevaret i Amazons lagerhaller for hurtigere ekspedition, kan de desuden stille varelageret som sikkerhed. Virksomheder kan kun søge om lån, hvis de bliver inviteret til det. Amazon låner af egen lomme, men også i samarbejde med banker. Senest har Amazon Lending annonceret et samarbejde med Goldman Sachs’ neobank Marcus på dets amerikanske platform og med ING på dets tyske platform.
En stribe banker i blandt andet Indien har indgået aftale med WhatsApp, der gør det muligt for deres kunder at tilgå deres konto via beskedtjenesten, der ejes af Facebook. ICICI Banks kunder kan eksempelvis tjekke saldo på deres bankkonto, tilknytte en opsparingskonto, spærre deres betalingskort eller betale regninger ved at skrive med bankens chatbot i WhatsApp. Hos AU Small Finance Bank kan man også åbne en bankkonto via WhatsApp. Det sker gennem en elektronisk KYC-verificeringsproces (Kend Din Kunde), hvor banken ved hjælp af en automatiseret proces tjekker i et offentligt register, at det mobilnummer, kunden bruger til at logge på WhatsApp, matcher identiteten på den person, i hvis navn kontoen skal oprettes.
24
Finans
Marts 2021
gerne blive din indlånskonto, så lønnen går direkte ind på din Amazon-konto. Når man har en lønkonto, vil der være en positiv saldo, der kan spares op. Og når man ser, at der er penge, der sover, vil det være nemt at tilbyde at investere dem«, lyder ræsonnementet.
Konfrontation eller samarbejde? Ifølge folk som Julien Maldonato oplever vi med andre ord bare begyndelsen på tech-
Apple Pay Apple Pay er blevet den mest populære mobile betalingstjeneste i USA og Europa og har givet Apple en stærkt voksende indtægtskilde fra betalingskort. For banker, der ønsker at give deres kunder mulighed for at betale kontaktløst med iPhone eller Apple Watch, skal aflevere op til 0,15 procent af transaktionsgebyret til techgiganten. Plus et kvartalsgebyr. Præcis hvor meget er genstand for hemmelige forhandlinger mellem Apple og de enkelte banker. Apple blokerer for, at konkurrerende tjenester får adgang til mobilens såkaldte NFC-chip (Near Field Communication), og det er dermed kun Apple Pay, der kan bruges til at betale kontaktløst med chippen ved betalingsterminaler.
giganternes forsøg på at gøre bankerne til underleverandører i deres globale finansielle udviklingsstrategi. Spørgsmålet er så, om det vil være at lukke ulven ind i fåreflokken for danske banker at samarbejde med for eksempel Google Plex, hvis og når det kommer til Europa? »Det synes jeg ikke, man kan konkludere. Det er en kommerciel beslutning, som hver bank skal tage. Udviklingen med fintech har bragt os et godt sted hen, hvor man får det bedste fra alle verdener«, lyder det fra Ulrik Nødgaard. Men er techgiganterne bankernes konkurrenter eller potentielle samarbejdspartnere? »For seks-syv år siden var der en udbredt opfattelse af, at fintech var det store nye dyr, der kunne komme ind og udkonkurrere de tunge, gamle banker. Det, der er sket, er, at vi i meget høj grad er endt i en samarbejdsrelation, hvor mange af fintech’erne leverer løsninger ind til bankerne, som de med deres adgang til kunderne og deres kapital kan gøre brug af«, svarer Ulrik Nødgaard, men erkender i samme åndedrag igen, at techgiganterne har »muskler af en helt anden dimension«.
Ser Amazon som trussel I Finansforbundet ser næstformand Michael Budolfsen navnlig Amazon som en stor trussel, ikke bare for bankerne, men også samfundet mere bredt. I modsætning til bankerne undslår e-handelsgiganten – der for nylig åbnede i Sverige som første stop i Norden – sig i stor stil for at betale skat og mistænkes for at spionere mod fagforeningsmedarbejdere. Og så er e-handelsgiganten notorisk kendt for at køre med underskud på forretningsområder for at opnå dominans på et marked. Et hul, som man bagefter lukker med overskuddet fra cloudløsninger, man sælger til virksomheder, herunder bankerne. »Der hvor de tjener mange penge, er på cloudløsninger. Det betyder også, at
når de går ind i betalingssystemer, så er det fuldstændig ligegyldigt, om de tjener penge på det, hvis de kan tilbyde sælger og køber en smidig betalingsløsning. For det, de tjener penge på, er at få flere købere og sælgere til deres platform. På den måde er de en trussel for både finansvirksomheder og betalingsvirksomheder, men også for it-virksomheder og handelsvirksomheder«, siger Michael Budolfsen, der også er formand for Nordic Financial Unions og UNI Europa Finance.
Formidler én procent af private lån I Finans Danmark slår man indtil videre koldt vand i blodet. »Det er da relevant at se på, hvad der er sket i USA, og hvad der kan komme over Atlanten. Men selv hvis man ser på sådan noget som kreditformidling, så er det mig bekendt kun Amazon, der gør sig i det i større grad. Og hvis man lægger fintech og bigtech sammen, så står de i dag for én procent af kreditformidlingen til private i USA. Så det er meget beskedent«. Julien Maldonato er væsentlig mere pessimistisk på bankernes vegne. »Man troede ikke, Google ville blive dominerende. Google blev dominerende. Man troede ikke, Facebook ville blive dominerende. Facebook blev dominerende. Hver gang ville man ikke tro, at en dominans er mulig, men det er sket hver gang«, siger Deloitte-partneren. Han hæfter sig ved, at techgiganterne har et glimrende udgangspunkt for deres næste felttog, fordi de er kommet endnu mere ind i vores liv med virtuelle assistenter som Google Home eller Apple CarPlay. »Europæerne er fanget på deres platforme. De er afhængige af deres platforme. Det virker som science fiction at tro, at de ikke også tager finansverdenen, i det mindste mæglingen. De kommer til at bliver mæglerne inden for finansielle ydelser. Det virker på mig som skæbnebestemt eller tæt på 100 procent sikkert«.
Marts 2021
Finans
25
ARBEJDSLIV
Savn af fællesskab udløser mere stress
Af Carsten Jørgensen
Finansansatte, som under coronanedlukningen er udfordret af manglende fysisk kontakt med kolleger, er hårdt ramt på deres trivsel. Omvendt oplever finansansatte, der har en høj grad af selvbestemmelse og fleksibilitet i arbejdsdagen, bedre trivsel end nogensinde, viser ny undersøgelse fra Finansforbundet
C
oronasituationen har i en stor del af 2020 og de første måneder af i år sendt mange tusind finansansatte hjem for at arbejde. Selv om der er stor forskel på, hvordan finansansatte har oplevet dette, viser Finansforbundets undersøgelser af arbejdslivet entydigt, at den generelle trivsel er øget ved hjemmearbejde i forhold til perioden før coronapandemien. I december 2019 angav 30 procent, at de i høj grad trives i arbejdet for tiden, mens tallet for forbundets tre målinger i marts-april 2020, september 2020 og februar 2021 ligger mellem 37 og 44. I samme periode er andelen af finansansatte, der ofte eller hele tiden har følt sig stresset inden for de seneste to uger, dykket fra 27 til 14, 11 og senest øget en smule til 15 procent. Der ligger dog nogle interessante udviklinger bag de overordnede tal. Den nyeste undersøgelse fra februar, som mere end 3.300 medlemmer af forbundet har deltaget i, sætter ikke bare tal på, hvor mange finansansatte der trives eller føler sig stressede. Den løfter også sløret for, hvad der skaber trivsel og forårsager stress, hvilket ifølge Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er meget værdifuldt, når fremtidens arbejdsliv skal tilrettelægges.
Reduceret til et tandhjul »Undersøgelsen viser, at de, der er relationelt udfordrede og savner fysisk kontakt til deres kolleger, trives markant mindre og er mere stressede end gennemsnittet. Af dette kan du uddrage, at man ikke bare kan sende folk hjem og forvente, at de skal fungere lige så
26
Finans
Marts 2021
FORDELE ved den aktuelle arbejdssituation med hjemmearbejde
81% fremhæver, at de slipper for transporttid
76% peger på, de har en mere fleksibel hverdag
62% angiver, at de har mere tid til familien
godt som på kontoret. De skal have et fællesskab, som de kan være en del af«, siger Michael Budolfsen. Af de relationelt udfordrede – dem, der savner kolleger – trives kun 13 procent i høj grad i arbejdet for tiden, viser undersøgelsen. Gennemsnittet er 37 procent. »Jeg er godt klar over, at man mange steder forsøger sig med virtuel fredagsbar og andet socialt samvær over skærmen, men det kan ikke måle sig med det sociale samvær, man har, når man er fysisk til stede«, mener Michael Budolfsen og fortsætter: »De relationelt udfordrede medarbejdere oplever i vores undersøgelse kun i mindre grad, at de har fået større indflydelse og selvbestemmelse i tilrettelæggelsen af deres arbejde. Derfor bliver de, når de arbejder hjemme, mere til et tandhjul i en større proces, som de ikke har indblik i, og føler sig ikke som en del af et fællesskab«.
Selvbestemmelse giver trivsel For finansansatte, der oplever at have fleksible arbejdsvilkår, er situationen næsten omvendt. Denne gruppe består af medlemmer, der i undersøgelsen svarer bekræftende på, at de i høj grad har en fleksibel hverdag, har indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde og kan arbejde, hvorfra de vil. »I denne gruppe føler blot 10 procent sig stressede, hvor gennemsnittet er 22 procent. Og 51 procent siger, at de i høj grad trives, hvor gennemsnittet er 20. Det er meget tankevækkende. Hvis du som virksomhed kan give dine medarbejdere en oplevelse af, at de har selvbestemmelse på
Ledelsesmæssigt er der guld at hente, og den gode nyhed for arbejdsgiverne er, at det reelt set ikke koster noget at øge trivslen blandt medarbejderne Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet
UDFORDRINGER ved den aktuelle arbejdssituation med hjemmearbejde
64% fremhæver, at de savner det daglige nærvær med kolleger
30% peger på, at arbejde og fritid flyder sammen
25% angiver, at de føler sig ensomme
arbejdet, øger du trivslen«, siger Michael Budolfsen.
STRESS Har ofte/hele tiden følt sig presset inden for de seneste 2 uger
Ny viden om stress Han mener, at resultaterne af forbundets arbejdslivsundersøgelse bør give stof til eftertanke på ledelsesgangene. »Ledelsesmæssigt er der guld at hente, og den gode nyhed for arbejdsgiverne er, at det reelt set ikke koster noget at øge trivslen blandt medarbejderne. Man skal sørge for, at der er et fællesskab med kolleger til rådighed, og man skal sætte medarbejderne fri og give dem mulighed for i højere grad selv at tilrettelægge deres arbejdsdag«, siger Michael Budolfsen og bebuder, at forbundet nu skal i dialog med arbejdsgiverne om, hvordan man kan implementere denne viden, så trivslen kan fremadrettet kan øges »Dette er langt vigtigere end at diskutere, hvor mange kvadratmeter kontor man fremover kan spare på, at hjemmearbejde bliver mere udbredt«, påpeger Finansforbundets næstformand. Michael Budolfsen mener, at forbundets undersøgelser af arbejdslivet under corona-krisen - måske tydeligere end nogensinde før – har slået fast, hvor forskellige vi er som individer, og hvor stor forskel, der er mellem de faktorer i arbejdet, der får os til at trives. »Skal vi lykkes såvel under Corona som på den lange bane i forhold til indretning af fremtidens arbejdspladser, skal vi kunne rumme og kunne håndtere den store mangfoldighed af personligheder«, siger han.
30
Pct. 27
25 20 15
14
15
11 10 5 0 Dec 2019
Marts-april 2020
Sep. 2020
Feb. 2021
TRIVSEL I ARBEJDET Trives i høj grad i arbejdet for tiden
50
Pct. 44
45 40
40
37
35 30
30
25 20
Dec 2019
Marts-april 2020
Sep. 2020
Feb. 2021
KILDE: FINANSFORBUNDETS UNDERSØGELSE AF MERE END 3.300 MEDLEMMERS ARBEJDSLIV, FEBRUAR 2021 Marts 2021
Finans
27
STIFINDEREN
Hold pauser og få mere power
Af Berit Villadsen • Illustration: Øivind Hovland
Sidder du foran en skærm hele dagen, eller bruger du din pause med mobilen? Så er det måske en god ide at kigge med her. Ledelsesrådgiver og forfatter Pia Hauge guider dig til de gode pauser, som booster din hjerne og giver dig overskud til at klare en travl arbejdsdag hjemme eller på kontoret
Pauseprincipper Jo mere koncentrationskrævende arbejde, jo flere pauser skal du holde. Jo mere flow og abstrakt tænkende arbejde du har, jo mere fleksible pauser. Jo mere pres på, jo flere pauser.
KILDE: Pia Hauge, forfatter, foredragsholder og ledelsesrådgiver med særlig viden om personlig performance og mental sundhed i en digital verden. Hun har senest udgivet bogen »Kontorkoma – Fra støj til fordybelse i dit arbejde«, en håndbog om, hvordan du værner om din hjerne og udnytter dine evner bedst muligt i en støjende verden.
28
Finans
Marts 2021
–GUIDE–
Se pausen som arbejde Se pausen som et arbejdsredskab, og integrer den i din arbejdsdag. Pauser skærper din koncentration, vækker din kreativitet, giver dig overblik i pressede situationer og beskytter dig mod mentalt udbrændthed på længere sigt. Hold dem regelmæssigt i løbet af dagen. Skal du præstere, tage en god beslutning eller holde et svært møde, er 10-20 minutters pause lige før mødet godt givet ud. Nægt at deltage i væg til væg-møder. Der skal være pause imellem to møder, ellers spilder I alligevel hinandens tid med at stemple mentalt ud og tage dårlige beslutninger.
Vælg den rigtige pause Vi har brug for både aktive og stille pauser. I de aktive pauser får vi styrket vores relationer, bevæget os og hentet ny inspiration. I de stille stunder får vi ro og overblik til at samle tankerne. De stille stunder er afgørende for, at vi kan trække på vores viden, erfaring og intuition i stedet for at køre på autopilot.
Den stille pause
Den aktive pause
Stille stunder er små pauser mellem dagens møder og aktiviteter, hvor du slukker for strømmen af informationer. Du stiller ingen krav til hjernen om at udrette noget bestemt, ej heller at være effektiv til at holde en pause. Den stille stund er i sin natur skærmfri.
Genopfind barndommens frikvarter. Bevæg dig, lav noget sjovt, og få noget frisk luft – gerne sammen med andre. Der må gerne være larm, mennesker og aktiviteter. Søg ny inspiration. Lav noget andet end arbejde, koncentration og krav.
1
1
Drik en stor kop te eller kaffe med dig selv, mens du kigger ud ad vinduet og lader tankerne vandre.
Gå en tur – gerne sammen med en kollega.
2
2
Brug dine hænder. Lav en bolledej, læg tøj sammen, strik en bluse, eller fej fortovet.
Leg og grin sammen med mennesker, du kan lide. Det kan være alt fra basketball og bordfodbold til quiz og sang.
3
3
Tag en lur. Bare 5-15 minutters søvn har en øjeblikkelig positiv effekt på hjernens funktionsniveau. Effekten varer et par timer.
Forkæl dig selv. Hent en god kop kaffe på en cafe lidt væk, anret et lækkert mellemmåltid, læs avis, lyt til musik, eller hør en spændende podcast.
Marts 2021
Finans
29
TEMA
Flere invitationer til fusionskaffe på vej
30
Finans
Marts 2021
Eksperter er enige om, at en presset forretningsmodel, lavrentemiljø og mere regulering kan få bankdirektører til at brygge kaffe og se sig om i nabolaget for at skabe større enheder og nye alliancer. Udfordringen er at fastholde kundernes tillid i en stadig mere digital fremtid
Af Carsten Rasmussen / Illustration: Andrea Ucini
V
i ved ikke præcis, hvad det er for en virkelighed, der venter den finansielle sektor. Vi ved ikke, hvor mange færre banker, der er på danmarkskortet om to år, men i 2020 er fem banker taget ud af landkortet og fusioneret med andre finansielle virksomheder. »Kikker vi på konsolidering i 2020, er det ikke de store navne, der har været involveret. Det er nogle løse haler, der er bundet op, som Alm. Brand Bank og BankNordiks danske afdeling«, siger bankanalytiker Per Grønborg, SEB. Konsolideringsbølgen går mere end 50 år tilbage. Siden starten af 1990’erne er antallet af danske pengeinstitutter reduceret fra 219 til under 60 i dag, og med en presset forretningsmodel kommer der flere fusioner. Der er blevet drukket meget fusionskaffe, som en jysk bankdirektør har udtrykt det. At Nationalbanken og direktør Lars Rohde er tilhænger af banker med solid kapital, er ikke nogen hemmelighed. Nationalbanken har ved flere lejligheder opfordret sektoren til at konsolidere sig, og i den seneste udgave af Finansiel Stabilitetanalysen skriver banken: »For banker med en ikke-levedygtig forretningsmodel kan det være en fornuftig løsning at indgå i opkøb eller fusion med en større bank«. Nationalbanken, der ikke har ønsket at stille op til interview til denne artikel, påpeger, at motivet til fusion hos det fortsættende institut ofte er at effektivisere og øge indtjeningsevnen gennem for eksempel synergier.
Drivere for konsolidering Spørgsmålet om, hvorvidt de forhold, der har drevet konsolideringen siden finanskrisen, vil være gældende de næste par år, stiller vi eksperterne. I øjeblikket er finanssektoren presset på alle indikatorer, siger Lars Ohnemus, direktør for Corporate Governance på CBS. Indtægterne er presset på grund af digitaliseringen og lave renter samt digitale aktører, der kommer ind med lavere priser. På omkostningssiden fylder regulering og hvidvask, hvor man ikke har kunnet overføre disse omkostninger fuldt ud til kunderne.
Marts 2021
Finans
→
31
TEMA
Men der er stadig cirka 65.000 arbejdspladser i finanssektoren, så der er en forskydning fra de traditionelle bankopgaver til et stigende antal arbejdspladser inden for andre områder af den finansielle sektor, siger Lars Ohnemus: »Digitale løsninger på risikostyring og kapitalforvaltning er nogle af de områder, hvor der er pæn vækst«, siger han og tilføjer: »Det er jo en gevinst set fra forbrugernes synsvinkel, hvis omkostningerne falder, som vi for eksempel har oplevet ved køb og salg af aktier gennem en række digitale aktører«.
»Bankerne tjener penge på at få indlån, der er billigere end markedsrenten, og så låner de dem ud, men den mekanisme er slået fuldstændig i stykker med det rentemarked, vi har i dag«. Bankerne har været tvunget til at gøre et eller andet, og det er jo sket med de stigende gebyrindtægter set i forhold til renteindtægterne. Men mange af de ydelser, penge-
Solgt med rabat Når det gælder nye typer virksomheder, peger det i forskellige retninger: »Fremtidens banksektor skal være utrolig skarp inden for digitale platforme, men samtidig må der være en dyb forståelse for, at den personlige rådgiver ikke bare kan afløses af digitale løsninger. Mange forbrugere forstår ikke finansielle produkter og har brug for personlig vejledning«. Ifølge Lars Ohnemus er der flere drivere for konsolideringer. Aktiemarkedet har allerede afsagt en dom over den finansielle sektor: »En stor del af de danske banker bliver jo handlet med en klækkelig rabat, så aktiemarkedet tror simpelt hen ikke på, at der vil være den store værdiskabelse fremadrettet, og det vil sige, at mulighederne ligger i en yderligere konsolidering i branchen«. Forskere på CBS har kikket på bankernes afkast, hvor gennemsnittet i Europa er 4,5 procent, mens egenkapitalforrentninger i de nordiske banker ligger på 8-10 procent, men om det er tilfredsstillende fremadrettet, kan Lars Ohnemus ikke vide.
Hvis kunderne bliver mindre sløve Finanstilsynet har ikke nogen holdning til, om der skal være 60 eller 30 pengeinstitutter i Danmark. Ifølge direktør Jesper Berg, der har ansvaret for at forhindre ulykker i finanssektoren, er lysten til at fusionere et resultat af flere økonomiske faktorer:
32
Finans
Marts 2021
institutter tjener på, er under pres fra nye konkurrenter på markedet. Et vigtigt redskab for pengeinstitutterne er deres kendskab til kunderne, siger Jesper Berg og rejser spørgsmålet, om andre spillere skal have lov til at stikke snablen ned i kundernes oplysninger. »Både fra EU og konkurrencemyndighedernes side har man åbnet op for, at spillere uden for finanssektoren skal have lov til at se en kundes oplysninger, hvis kunden giver tilladelse, men så falder den konkurrencefordel væk«. Jesper Berg peger på, at den mest dyrebare værdi, banken har i konkurrencen med fintechrivalerne, er kundernes trofasthed, der i høj grad hænger sammen med den personlige bankrådgiver.
Digitale benspænd
Hæmsko for fusioner Både børsnoterede SIFI-institutter som Jyske Bank og Sydbank samt rigtig mange sparekasser har et aktionærværn i form af stemmeretsbegrænsninger, der betyder, at en aktionær kun får indflydelse for en del af sin investering i virksomheden. Debatten om konsekvenserne af bankernes stemmeretsbegrænsninger dukkede for alvor op efter finanskrisen, hvor stemmeretsbegrænsninger i 2009 fandtes i 86 procent af de danske børsnoterede pengeinstitutter. Nu i forbindelse med konsolidering af finanssektoren kan et aktionærværn alt andet lige gøre det sværere at få gennemført en fusion.
De sidste ti år har finanssektoren døjet med omkostninger til regulering, mens et nyt benspænd er deregulering, som tillader tredjepart at få adgang til bankområdet. Det er særligt betalingstjenester, der fungerer på tværs af landegrænser. »Det er ikke særlig rart for finanssektoren, der slår sig lidt i tøjret, fordi de jo tjener gode penge på betalinger. Det er alle de kreditkort, hvor der lige tages nogle procenter«, forklarer Jan Damsgaard, der er professor ved Institut for Digitalisering, CBS. Mens finanssektoren med stor succes har brugt it til at nedbringe omkostningerne, har vi ikke set det store digitale gennembrud i den måde, som kunderne bliver betjent på. Det helt store benspænd er at få øjnene op for flere måder at drive bank på, siger Jan Damsgaard: »Når vi kommer over i kunstig intelligens, får du pludselig mulighed for at have en filial lige midt i din egen stue. Men jeg har ikke set nogen virkelig tænke det til ende, når du går til rådgivning hos en chatrobot, og vi ved ikke, hvor langt væk det er«. Men også i morgen vil de fleste kunder regne med, at banken bedre end nogen anden kan passe på deres penge.
Over 100 færre pengeinstitutter på 15 år
2021
2020
Ved udgangen af 2020 havde Finanstilsynet 59 danske pengeinstitutter under opsyn. I begyndelse af 2021 er tallet reduceret til 57 med Den Jyske Sparekasse fusion med Vestjysk Bank og Spar Nords køb af Bank Nordiks danske aktiviteter. Her er et overblik over fusioner, overtagelser og ophørte pengeinstitutter de seneste otte år
• Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse fusionerer
• Sparekassen Vendsyssel overtager Salling Bank
• Spar Nord overtager BankNordik
• Sydbank overtager Alm. Brand Bank • Sparekassen Kronjylland overtager Den lille Bikube • Sparekassen Djursland fusioner med Langå Sparekasse • Østervrå Andelskasse mister sin banklicens
2019
2018
2017
• Ringkjøbing Landbobank overtager Nordjyske Bank
• Fjaltring-Trans Sparekasse ophørt
• Rise Sparekasse og Flemløse Sparekasse fusionerer til Rise Flemløse Sparekasse
• Sparekassen Vendsyssel overtager Østjydsk Bank
• Sparekassen Djursland overtager Søby-Skader-Halling Sparekasse • Dragsholm Sparekasse overtager Refsnæs Sparekasse • Andelskassen J.A.K. Slagelse ophørt • Landbrugets Finansieringsbank ophørt
2016
2015
2014
• FIH indleverer sin banklicens
• Sparekassen Vendsyssel overtager Hals Sparekasse
• Sparekassen Djursland overtager Vistoft Sparekasse
• Ulfborg Sparekasse lukker som følge af reguleringskrav
• Jyske Bank overtager BRF kredit bank
• Nordjyske Bank og Nørresundby Bank fusionerer til Nordjyske Bank • Sparekassen Kronjylland overtager Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse
Marts 2021
Finans
33
TEMA
Opkøb af banker sker bedst på jysk Pilen peger mod færre banker i Danmark. De fleste er enige om, at fusioner og de efterfølgende stordriftsfordele og synergieffekter er et svar på de udfordringer, der især i Jylland har fået flere banker og sparekasser til at slå pjalterne sammen Af Carsten Rasmussen / Illustration: Andrea Ucini
L
ige nu er fem banker ved at blive fusioneret ind i større banker. Sådan fortsætter det de næste fem år, hvis man, som Børsen gjorde i januar, spørger bankdirektørerne. I kølvandet på finanskrisen kom en del sammenlægninger, især i 2011 og 2012, men det er noget andet, vi ser nu, forklarer Jan Kondrup, direktør for Lokale Pengeinstitutter (LOPI), fordi en fusion i dag har mere strategisk karakter og ikke sker af nød på grund af pres på bundlinjen og en dårlig lånebog: »De sidste ti år er knap ni ud af ti fusioner interne sammenlægninger, hvor to af foreningens medlemmer slår sig sammen. Kun i ét ud af ti tilfælde bliver et mindre pengeinstitut overtaget af en stor bank. Det understreger værdien ved at fastholde den lokale forankring«, forklarer Jan Kondrup. I 2020 har Sparekassen Kronjylland købt Den lille Bikube, Sparekassen Djursland har købt Langå Sparekasse, mens Sparekassen Vendsyssel overtager Salling Bank. Desuden har Spar Nord købt BankNordiks danske forretning, og Sydbank har købt Alm. Brand Bank. Og Vestjysk Bank overtog Den Jyske Sparekasse.
Digitaliseringen styrer De 57 danske pengeinstitutter opererer på præcis samme vilkår i et negativt rentemiljø og faldende rentemarginaler kombineret
34
Finans
Marts 2021
med stigende omkostninger til compliance og it samt aggressive techvirksomheder. Digitaliseringen er med til at understøtte store forretningsmodeller, siger Finans Danmarks cheføkonom, Niels Arne Dam: »Digitaliseringen er et generelt forsøg på at høste nogle driftsfordele og blive mere omkostningseffektiv. Det er nemmere at høste de fordele med at komme på plads i forhold til øget regulering og compliance, hvis du har en vis størrelse«, siger han. Konkurrencen bliver nu skærpet, i takt med at vi begynder at se de store techvirksomheder nærme sig nogle af de funktioner, som de traditionelle pengeinstitutter har haft lidt for sig selv, understreger Niels Arne Dam og tilføjer: »Hvis de vil konkurrere med os, der allerede er i markedet, skal det være på ens vilkår«.
Vi vil gerne vokse Det seneste årti har verdens største centralbanker pumpet milliarder ud for at holde renterne nede og økonomien i gang. Direktør Anders Dam i den Silkeborgbaserede Jyske Bank vil ikke tale om konsolidering, men gerne om de mærkelige økonomiske tider, der med historisk lave renter og en lempelig pengepolitik kører derudad. »Det er bekymrende, fordi vi ikke ken-
der den langsigtede effekt af de negative renter«. Siden finanskrisen er Danmarks næststørste bank vokset gennem først opkøb af Fjordbank Mors, leasingaktiviteter af Spar Nord, Spar Lolland og realkreditinstituttet BRF. »Vi vil gerne vokse, men vi har også fået en størrelse efter sammenlægning med BRF, at de, vi kan købe, er små balancer i forhold til Jyske Banks på over 675 milliarder kroner«, forklarer Anders Dam og tilføjer, at for eksempel Alm. Brand Bank var en balance på 3,5 milliarder kroner. »Og med den lave aktiekurs og de priser, der gives for pengeinstitutter i øjeblikket, er det bedre for vores aktionærer, at vi køber aktier tilbage«. Købet af BRF har været en meget stor rationaliseringsøvelse, siger Anders Dam: »Mens vi var 4.444 medarbejdere, inden vi købte BRF i 2014, er vi syv år efter cirka 1.100 personer færre«.
Samfundsansvar I Finansforbundet er formand Kent Petersen ikke bekymret ved udsigten til mere konsolidering, men man kan altid diskutere, hvor mange eller få der skal være. »Jeg hylder princippet om, at vi skal have finansielle virksomheder, der kerer sig om Danmark, fordi samfundssind og
samfundsansvar også er at have en finansiel infrastruktur, der understøtter og er til stede i hele landet. Derfor giver det god mening med en balance mellem små pengeinstitutter spredt over landet og de store banker til at gøre det, de er gode til – for eksempel at understøtte bestemte dele af erhvervslivet. Det er vigtigt at fastholde en diversitet blandt finansielle virksomheder«. Samtidig advarer Kent Petersen mod det store fokus på omkostninger, når der sker sammenlægninger: »Problemet er ofte, at man gør det for at effektivisere, altså for at spare omkostninger, men det strategiske sigte skal være bredere og længere. Selvfølgelig fylder omkostningsbesparelser, men der er brug for et mere visionært og holdbart fokus, så man ikke skærer så dybt, at det går ud over evnen til netop at udvikle forretningen og virksomheden«, siger Kent Petersen og peger på, at det er afgørende for at drive en finansiel
virksomhed, der er konkurrencedygtig, at der er digitale muskler og medarbejdere med de nødvendige kompetencer.
Hold fast i kulturen Vi kommer sandsynligvis til at se færre institutter fremadrettet, siger direktøren for Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup, som dog ikke kan sætte tal på: »Hvis man skal opretholde sin indtægtsside efter en fusion, skal man holde fast i kulturen og ikke fjerne sig fra den lokale tilstedeværelse, for så går kunderne bare et andet sted hen. Der findes således også stordriftsulemper«. Faktisk har de lokale pengeinstitutter fået tusindvis af nye kunder, og deres samarbejde inden for realkredit, investering, pension, it og meget mere gør, at de hver især har hele produktpaletten og tilsammen har plads på det danske marked, mener Jan Kondrup:
»Det er jo ikke Korsbæk Bank, hvor alle kunder bare skal komme ind ad døren. Vi har vores fællesskaber til eksempelvis at løfte de digitale muligheder som Apple Pay, og vores it-centraler kan jo de samme ting som de store banker, så de kunder, der vil betjene sig selv, kan gøre det«, siger Jan Kondrup. Nicholas Rohde, der er direktør for BankResearch, som hvert år gennemgår bankernes regnskaber, forklarer, at ingen af de banker, der er overtaget det seneste stykke tid, har været direkte nødlidende. Men det bliver sværere og sværere for nogle banker at levere det, kunderne forlanger. »Vi vil helt bestemt se flere bankfusioner de kommende år. De stigende complianceomkostninger og lavrentemiljøet skubber til konsolideringen, fordi det vil være svært at realisere en fornuftig basisindtjening«, siger Nicholas Rohde.
Marts 2021
Finans
35
TEMA
Et samlet »vi« kommer ikke af sig selv Lynhurtig og ærlig information til medarbejderne er en del af den faste drejebog, som Sparekassen Vendsyssel følger ved fusioner
Af Helle Sindal
S
parekassen Vendsyssel har udvidet forretningen og medarbejderskaren markant de seneste årtier. 14 fusioner på 19 år har givet sparekassens HR-afdeling solide erfaringer i, hvordan man forener medarbejdere fra forskellige arbejdspladser. Hurtig udrykning og åben og ærlig kommunikation er centrale elementer i den faste drejebog for fusioner, som sparekassen følger – senest ved den aktuelle sammenføjning med Salling Bank. »Usikkerhed er det værste for medarbejderne. Derfor skal vi helst af sted på dag ét og mødes med den organisation, som skal fusioneres ind i sparekassen«, forklarer HR-direktør Lars Guldager. På dette første møde fortæller sparekassens ledere åbent og ærligt om deres planer, og hvad de allerede ved. Men også at der kan være ting, de ikke ved endnu – blandt andet fordi de gerne vil lytte til de nye kollegers ideer. »Vi går ydmygt til værks og anerkender i høj grad, hvordan medarbejderne har det. Der er mange følelser i fusioner, og det er vigtigt at huske«, pointerer Lars Guldager, som selv kom til sparekassen via en fusion,
36
Finans
Marts 2021
da Sparekassen Hvetbo i 2012 blev en del af virksomheden. I ugerne efter det første møde følger individuelle samtaler med alle nytilkomne medarbejdere. HR-afdelingen indkredser personlighedstyper og adfærd med DiSC-profilanalyser, men lytter i høj grad også og spørger ind til ønsker om arbejdsopgaver, uddannelse og så videre. Målet er, at så mange som muligt lander i et job, hvor deres motivation og arbejdsglæde er i top. »Her er tillid og fortrolighed afgørende. Vi er meget bevidste om, at vi skal gøre os fortjent til medarbejdernes tillid og fortrolighed. Det kan smadres overnight, hvis man ikke værner om det«, siger Lars Guldager.
Usikkerhed er det værste for medarbejderne. Derfor skal vi helst af sted på dag ét og mødes med den organisation, som skal fusioneres ind i sparekassen
Fra chok til utålmodighed Efter samtalerne bliver sparekassens nye organisationspuslespil lagt og meldt ud – igen hurtigst muligt, så medarbejderne kan
få vished om deres fremtidige arbejdsliv. »På det tidspunkt er medarbejdernes chok over fusionen som regel afløst af en utålmodighed efter at komme i gang med de nye opgaver«, fortæller Lars Guldager. Han glæder sig over, at sparekassens hidtidige fusioner har handlet om at ekspandere og ikke om fyringsrunder. »Det giver ro og tiltro til virksomheden, når man kan melde ud, at der er et job til dem, som vil være med«, siger Lars Guldager. Der er dog altid enkelte, som vælger at takke nej til sparekassens jobtilbud.
Kultur og fælles dna Når medarbejderne er landet på deres nye pladser, er it som regel en påtrængende og konkret fusionsudfordring, der kan fylde meget den første tid. Et andet vigtigt fokus handler om arbejdspladsens kultur og fælles dna. Der skal skabes et samlet »vi« og ikke et »de« afdelingerne imellem. Det kommer ikke af sig selv i en virksomhed med 43 afdelinger. Her er et godt samarbejde med tillidsrepræsentanterne essentielt, fastslår Lars Guldager. »Vi holder også trivselsmøder, hvor medarbejderne kan komme med åbne og ærlige bud på, hvordan vores leveregler skal være, for at vi spiller hinanden gode«, fortæller han. »Alle kan lide at være en del af en succes og noget ordentligt. Man kan piske folk til at opnå gode resultater, men det holder ikke i længden. Et bæredygtigt arbejdsmiljø kræver, at medarbejderne kan se sig selv i tingene og have tillid til hinanden og respekt for hinandens arbejde«, slutter HRdirektøren.
Bankbryllupper bliver aldrig hverdag Usikkerheden for medarbejderne er det værste ved fusioner, mener fællestillidsrepræsentant Ole Nielsen, som har været med i tre af slagsen
Af Helle Sindal / Foto: Martin Dam Kristensen
P
rivatrådgiver Ole Nielsen har oplevet tre fusioner gennem sine 40 år i nordjyske pengeinstitutter. Første gang i 2009, da Løkken Sparekasse krakkede og blev delvist overtaget af Nordjyske Bank. Anden gang i 2015, da banken overtog Nørresundby Bank. Og senest i 2019, da Nordjyske Bank blev en del af Ringkjøbing Landbobank. »Det var tre meget forskellige forløb, men uanset scenariet er usikkerheden det værste ved fusioner. De uger og måneder, hvor medarbejderne ikke ved, om de er købt eller solgt«, siger Ole Nielsen, som er fællestillidsrepræsentant i Nordjyske Bank, der stadig drives under det oprindelige navn i Nordjylland. I Løkken Sparekasse gik der fem måneder fra de første avisskriverier, til Finansiel Stabilitet rykkede ind. »Jeg var den sidst ankomne, så det var mig, som fik det hele til at kollapse«, spøger Ole Nielsen og skifter straks tonefald, for det var på ingen måde et morsomt forløb. Mange lokale mistede deres garantikapital og var forståeligt nok skuffede og forbitrede på sparekassen.
→
Marts 2021
Finans
37
TEMA
»Det var især hårdt for medarbejderne, som havde deres private netværk i Løkken. Vi andre slap med at være i skudlinjen i arbejdstiden«, husker Ole Nielsen, som bor i Hjørring. Nordjyske Bank overtog den sunde del af sparekassen, mens Finansiel Stabilitet tog sig af den kuldsejlede del. Medarbejderne blev fysisk splittet på de to hold – det ene sad i stueetagen og det andet på 1. sal. »Det var meget underligt. Men der findes nok ingen rigtig måde at gøre den slags på. Det er jo mennesker, vi har med at gøre«, siger Ole Nielsen. Som privatrådgiver frygtede han ikke selv at miste sit job, og Finansforbundets tillidsmandsuddannelse føltes også som en solid ballast for ham. Ole Nielsen kom med i det paritetiske udvalg i Nordjyske Bank og oplevede for første gang udvalgets store betydning, når det bedste fra forskellige kulturer skal fusioneres på en ny arbejdsplads. »Det er vigtigt for medarbejderne at kunne spejle sig i, at der er noget med fra begge sider«, fremhæver han.
Mange superdygtige og gode kolleger blev i overskud. Som tillidsrepræsentant kostede det søvnløse nætter at gå med viden om den slags og være med i processen omkring fratrædelser og så videre
Fratrædelser koster søvnløse nætter
Fugleedderkop forener nye kolleger Fusionsplanen mellem Nordjyske Bank og Nørresundby Bank blev præsenteret ret pludseligt i 2014. Under et indbrud i en bil forsvandt en pc med fortrolig information om planerne, som var i støbeskeen. Hvis den slags viden om et børsnoteret selskab kommer til andres kendskab, har man pligt til at oplyse det til fondsbørsen. Derfor blev processen fremskyndet. »Set i bakspejlet var det et oplagt og lykkeligt ægteskab«, mener Ole Nielsen. Parterne fik dog ikke hinanden uden sværdslag: Spar Nord, som sad på aktiemajoriteten i Nørresundby Bank, var først imod fusionen og fremsatte selv et overtagelsestilbud. Det endte dog med, at Nordjyske Bank overtog Nørresundby Bank – med Jyske Bank som sikkerhedsstiller for købsaftalen.
38
Finans
Marts 2021
Trods det klare fælles mål om at være én bank tager det altid tid at få en ny organisation til at falde på plads, har Ole Nielsen erfaret. Klar kommunikation spiller en afgørende rolle. Det samme gør fysiske møder: »Vi havde nogle kurser og teambuildingarrangementer, som hjalp med at få os rystet sammen. Det er nemmere at kontakte en ny kollega, når man har set kollegerne og spist larver og klappet en fugleedderkop sammen«, siger Ole Nielsen. Han beskriver den nordjyske bankfusion som en sammensmeltning, der var tæt på at falde helt på plads i 2019 – og så blev den næste fusion præsenteret.
»Det værste var, at vi ikke fik solgt vores aktiebeholdning, og at vi mistede gode kolleger, fordi en række dobbeltfunktioner blev beskåret i den nye bank«, opsummerer Ole Nielsen. Han ser også her tilbage på succes i det paritetiske udvalg: »Først skulle to forskellige organisationer smelte sammen og løbe hornene af sig. Så begyndte vi at se muligheder og fik udarbejdet et fratrædelseskatalog og nogle gode lokalaftaler«, fremhæver han.
Ringkjøbing Landbobanks overtagelse af Nordjyske Bank betød, at halvdelen af stabsstillingerne i Nordjyske Bank forsvandt, og der var langtfra job til alle andre steder i landbobanken. »Mange superdygtige og gode kolleger blev i overskud. Som tillidsrepræsentant kostede det søvnløse nætter at gå med viden om den slags og være med i processen omkring fratrædelser og så videre«, fortæller Ole Nielsen. Trods erfaringer fra tre fusioner bliver bankbryllupper aldrig hverdag, fastslår han. Bestræbelserne på at få de to jyske pengeinstitutter til at blive én bank er stadig i gang. Det tager tid at få ansigter på alle og stemme tingene af – fra overenskomstmodel til lokalaftaler. Geografien er en ekstra udfordring – der er langt mellem Ringkøbing og Nørresundby. Forretnings- og omkostningsmæssigt er fusionen absolut fornuftig, men det kræver tilvænning at arbejde i en større bank, konstaterer Ole Nielsen. »Jeg forsøger at forberede mig så godt som muligt på det, for der er ingen tvivl om, at fremtiden går i retning af større og større enheder«, siger han.
MEDLEMSFORDEL
SOMMER VED SKØNNE STOREBÆLT Som medlem af Finansforbundet har du lige nu en fantastisk fordel – du får nemlig fast lav pris på sommerophold på Kobæk Strand Hotel i hele højsæsonen fra 11. juni til 15. august. Du skræddersyr selv opholdet, alt efter hvor mange overnatninger du ønsker. Du vælger også selv, om din getaway skal inkludere middag i restauranten eller blot være med morgenmad.
Læs mere på finansforbundet.dk/getaway
UDSYN
Fritid i en coronatid Kitesurfing, cykling eller korsstingsbroderi. En øget fleksibilitet og udvidede åbningstider på hjemmekontoret under samfundsnedlukningen har gjort det muligt for flere finansansatte at kombinere fritidsaktiviteter med arbejdet. Magasinet Finans har talt med flere af dem
Af Berit Villadsen / Foto: Jasper Carlberg
Surfer tankerne væk Assurandør i Codan Hans Ebler Ankerlund holder motivationen på hjemmekontoret i København oppe ved at kitesurfe. Turen på bølgerne giver ham en følelse af frihed og gør ham i stand til at lukke hjernen fuldstændig ned for tanker om arbejdet. Han har surfet i godt 11 år og er gerne på vandet mindst hver 14. dag hele året rundt også uden for landets grænser.
40
Finans
Marts 2021
xxxx. xxxx
Marts 2021
Finans
41
UDSYN
42
Fra coronaboble til byggeboble
Vindblæst hår på kontoret
Mens andre har levet i en coronaboble, har 28-årige Nina Maja Tolstrup Pryds, specialist i Wealth Management i Nykredit, og hendes kæreste levet i deres egen byggeboble, siden de i juni 2020 blev husejere. Hjemmekontorets fleksible åbningstider morgen og aften i Vanløse har lettet renoveringsprojektet i Herlev, og det hyppige sceneskift har givet ekstra energi.
Flemming Andersen, filialdirektør i Sparekassen Sjælland i Odsherred, stempler gerne ud en time sidst på dagen for at lufte hovedet på sin mountainbike i de nærliggende skove omkring Mørkøv, hvor han bor. Turen giver energi til at genoptage arbejdet på hjemmekontoret i annekset, hvor mountainbiken også holder til.
Finans
Marts 2021
Pote for pause
Meditation med korssting
Bomuldshunden Eddie på halvandet år er god til at mærke, når 42-årige Sussi Høyer, privatkunderådgiver i Spar Nord i Hasseris, har brug for en pause fra hjemmekontoret. Når hunden lægger en pote på hendes lår, er det tid til leg eller gåtur. Samværet med Eddie giver aalborgenseren et lykkesus i kroppen og ekstra energi til resten af dagen.
30 minutter foran en lysterapilampe sammen med nål, tråd, et mønster og et stykke stof. Sådan starter Vicki Leigh-MacKenzie, Data Governance Leader i Danske Bank, sin arbejdsdag. Korsstingsbroderiet fungerer lidt som meditation – det giver hende ro, fokus og nærvær fra dagens begyndelse og et timinutters mentalt afbræk mellem diverse møder.
Marts 2021
Finans
43
VED DU, HVAD DU IKKE VED NOK OM? Udviklingen på det finansielle område går hurtigt. Og når det hele bevæger sig, er det en god idé at bevæge sig selv – fagligt, personligt og kollegialt. Men det er nu engang lettest at bevæge sig, hvis man ved, hvor man skal hen. Hos Finansforbundet kan vi hjælpe dig, uanset om du allerede ved, hvad du mangler at vide, eller er i tvivl om, hvilke kompetencer du får brug for. Som medlem af vores fællesskab har du adgang til den nyeste viden, et kæmpe kursusudbud, netværk og sparring. Læg vejen forbi os, når du vil bevæge dig i dit arbejdsliv. viden • netværk • læring • coaching
Et arbejdsliv i bevægelse
SÅ ER DET SAGT
Sammen om ligestilling STEEN LUND OLSEN, NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET
I Danmark har vi en opfattelse af, at generationers hårdt arbejde har gjort os til et frit samfund med lige muligheder for alle. Men når det kommer til ligestilling mellem kønnene, er vi ikke i mål. Vi taler stadigvæk om kvinde- og mandefag. Løngabet mellem mænd og kvinder i samme jobfunktion er til at få øje på. Barslen er ulige fordelt. Og i bestyrelseslokalerne og i toplederroller er kønsbalancen skæv. På en lang række parametre halter vi på den måde faktisk bag efter de lande, vi normalt sammenligner os med. I Finansforbundet ønsker vi aktivt at arbejde for en bedre balance mellem kønnene og øge diversiteten på alle niveauer i de danske virksomheder. Fordi øget diversitet og inkluderende arbejdsfællesskaber er noget af det, der skal til, for at vi kan skabe et arbejdsliv i trivsel, blomstrende virksomheder og et mere retfærdigt samfund. Men viljen til at ændre ubalancerne må ikke blive en kamp mellem kønnene. For så rykker vi intet. Vi har brug for hinanden. Det er kun i fællesskab, at vi spiller hinanden bedre. Det er aldrig den enkeltes ansvar at ændre strukturer og kulturer, så der bliver banet vej for reel ligestilling. Det er et kollektivt ansvar. Et konkret eksempel på, hvor vi vil tage et sådant ansvar, er i forhold til anbefalingerne til nye kompetence- og erfaringskrav for medlemmer af direktioner og nøglepersoner i de finansielle virksomheder. Fit & Proper-reglerne, som et udvalg nedsat af Finanstilsynet kom med i sommer.
Her er en af anbefalingerne til topledelserne i de systemisk vigtige finansielle institutter, at man fremover skal have ti års praktisk erfaring med forretningsmodellen, og at en stor del af erfaringen skal være høstet som leder. For de øvrige banker er anbefalingen fem år. Men da kvinder i dag er underrepræsenterede i topledelser og direktioner i sektoren, bliver det svært at finde kvindelige kandidater, der opfylder de kriterier. Ligesom det også bliver svært at rekruttere kvalificerede kandidater, der kunne tænkes at have værdifuld erfaring fra andre brancher. Derfor arbejder vi politisk for, at de kommende anbefalinger til kompetence- og erfaringskrav for medlemmer af direktion og nøglepersoner i de finansielle
»Viljen til at ændre ubalancerne må ikke blive en kamp mellem kønnene. For så rykker vi intet. Vi har brug for hinanden« virksomheder i stedet kommer til at fremme diversitet i sektorens ledelser. For Finansforbundet handler ligestilling nemlig i bund og grund om, hvilket samfund vi ønsker. I Danmark bryster vi os af, at vi er et samfund, hvor vi som mennesker har de samme muligheder for at indfri vores potentialer. Det skal vi tage alvorligt og handle på.
Marts 2021
Finans
45
XXXXXX
LEDERPORTRÆT
Charlotte Skovgaard • Administrerende direktør i Merkur Andelskasse siden september, forinden direktør samme sted et lille år.
• Traditionelt bankuddannet plus HD i informatik og økonomistyring. • 49 år, bor i Hellerup.
• Har været projektdirektør i Arbejdernes Landsbank og bankdirektør i Coop Bank, som hun også var en af arkitekterne bag.
• Forsøger efter bedste evne at leve bæredygtigt, har eksempelvis genbrugsmøbler på sit kontor og kører elbil.
• 16 år i Danske Bank.
• Fritiden bruges ofte i et lille, primitivt sommerhus på Fejø.
46
Finans
Marts 2021
Slut med at se gennem fordomsfulde briller Charlotte Skovgaard arbejder som ny administrerende direktør for at skabe mere samarbejde mellem medarbejderne på tværs af Merkur Andelskasse. Diversitet fylder også på de indre linjer for en af Danmarks få kvindelige bankdirektører Af Birgitte Aabo • Foto: Lærke Posselt
Hvordan håber du, at medarbejderne i Merkur har mærket, at de har fået ny bankdirektør? »På de indre linjer håber jeg, at de oplever, at jeg lægger vægt på, at vi samarbejder på tværs af Merkur. Derfor gennemførte jeg også en organisationsændring, da jeg tiltrådte. I stedet for tre afdelingsledere på hver deres geografiske lokation har vi samlet ansvaret for henholdsvis privatkunder og erhvervskunder på tværs af afdelingerne«.
Hvad vil du ellers gerne ændre i Merkur? »Det er mere et spørgsmål om at få mere af det, vi har. At vi helt ind i maven mærker, hvor stort et potentiale vi har, fordi vi så længe har haft fokus på bæredygtighed. Det giver troværdighed og stolthed«.
Du afløser Lars Pehrson, Danmarks længst siddende bankdirektør, men han er fortsat tilknyttet som din sparringspartner. Hvilke fordele og ulemper giver det? »Merkur er skabt af Lars, det er hans baby gennem 38 år, han vil Merkur alt det bedste. Jeg oplever det kun som en fordel at kunne trække på ham«.
Du er en af ganske få kvindelige bankdirektører i Danmark. Hvad er din holdning til diversitet – er det vigtigt at få flere kvinder i ledelse?
Vejen til at opnå det er efter min mening, at ledere generelt bliver mere bevidste om egen bias – at man bliver i stand til at se talent, at lægge sine egne fordomsfulde briller og se, at andre bidrager med noget vigtigt, selv om de ikke ligner en selv«.
Hvilken vægt tillægger du at være rollemodel? »Hvis andre ser mig som rollemodel, er jeg glad for den anerkendelse, der ligger i det. Omvendt anerkender jeg fuldt ud, at medarbejderne kan have andre rollemodeller. Jeg er meget direkte og tydelig, men jeg er også følsom og viser det. Du får, hvad du ser«.
Hvilke råd vil du give andre kvinder, der gerne vil til tops i sektoren? »Mine råd er ens, hvad enten man er mand eller kvinde: • Vælg din leder (og din ægtefælle/partner) med omhu. Vær sikker på, at I forstår hinanden. • Det kræver hårdt arbejde at blive leder. Accepter, at du ikke kan være lige dygtig til alle aspekter af dit liv. • Tro på, at du er god nok som leder. Stå ved din egen ledelsesstil«.
»Diversitet er meget vigtigt. Kun ved at sikre diversitet kan vi udfolde det fulde potentiale.
Marts 2021
Finans
47
BRYD BOBLEN Trænger du også til input og sparring? IT-faglige får nu adgang til relevante virtuelle netværk via vores partner Dansk IT. Her kan du udveksle erfaringer og få værdifulde indsigter fra IT-professionelle i hele Danmark. Boost din udvikling med et virtuelt IT-netværk inden for: IT-arkitektur • Informationssikkerhed Risikostyring • Personlig udvikling Normalprisen for et netværk hos Dansk IT er 9.562 kr. Finansforbundets medlemmer får gratis medlemskab af Dansk IT og betaler kun 1.000 kr. for netværkene.
Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk/it-netvaerk
I N T E R N AT I O N A LT
Centralbank lancerer e-penge Bahamas Centralbank har som den første i verden udstedt en digital valuta. Sand-dollaren kan bruges til at betale i forretninger, overføre penge eller udbetale løn Af Bjørn Willum, freelancejournalist
D
et blev hverken verdens angiveligt mest kontantløse samfund, Sverige, eller verdens folkerigeste, Kina, der lancerede verdens første digitale centralbankvaluta, men øriget Bahamas med sine 390.000 indbyggere. Den såkaldte »Sand Dollar«, eller sanddollar, blev lanceret i slutningen af oktober, men udrulningen er stadig »i de meget tidlige stadier«, fortæller Allison Middleton fra Sand Dollar Project Management Team i Bahamas Centralbank. Én sand-dollar er nøjagtig det samme værd som én bahamansk dollar – og har samme juridiske status som lovligt betalingsmiddel. Man opbevarer enten sine sand-dollar i en elektronisk pung, en app kendt som en »wallet« på sin mobiltelefon eller på et lille elektronisk kort. De kan bruges til at betale i forretninger eller overføre penge, og så kan virksomheder bruge dem til at udbetale løn.
Mere sikkert end kontanter Og hvordan gør man så det, betaler eller overfører e-penge? Jo, der er flere muligheder. Først og fremmest kan man scanne modtagerens unikke QR-kode med sin mobiltelefon, men man kan også sende penge over distancen ved at benytte modpartens brugernavn. Uanset hvad skal man indtaste en kode eller godkende transaktionen med biometriske data.
»Sand-dollar er meget mere sikkert end kontanter. Hvis din håndtaske eller pung bliver stjålet, er dine kontanter forsvundet for altid. Hvis din mobiltelefon går tabt eller bliver stjålet, er dine sand-dollar i sikkerhed, fordi de ikke er gemt på enheden«, skriver centralbanken på sanddollar.bs. Centralbanken fremhæver, at det som med gammeldags kontanter er muligt at bruge e-pengene offline – altså hvis elektriciteten er røget, eller tropiske storme har lagt mobilnettet ned. »Hvis modtageren er foran mig, vil transaktionen finde sted på samme offline node, og en bekræftelse på transaktionen vil blive sendt omgående«, siger Allison Middleton. Når forbindelsen med omverdenen bliver genetableret, vil de forskellige wallets blive opdateret på netværket.
»Centralbanken forventer, at disse gebyrer vil være betydeligt lavere end de nuværende gebyrer, handlende pålægges ved traditionelle kontantløse betalinger. Traditionelle gebyrer varierer fra 4,5 procent til 7 procent per transaktion«, siger Allison Middleton.
Vil spare transaktionsgebyrer Centralbanken håber at kunne spare udgifter med e-pengene, fordi det er dyrt at distribuere kontanter til landets 700 øer. Men man satser også på at reducere detailhandlens gebyrer til betalingskort. Helt omkostningsfrit er det dog ikke. Mens det vil være gratis for private at sende, modtage eller betale med sanddollar, betaler forretninger, der modtager e-penge fra kunder, et gebyr til den af de såkaldt »autoriserede finansielle institutioner« – indtil videre findes der seks – som man opretter sin »wallet« hos.
Marts 2021
Finans
49
MIT ARBEJDSLIV
At være sammen på en ny måde D
et går mig ikke bare op til halsen, jeg kan smage det i munden«. Sådan sagde bankmedarbejder i Spar Nord Louise Camilla Lenzing Harritzhøjs mand til hende, dagen før Finans ringede hende op for at høre, hvordan hun har oplevet coronatiden fra hjemmet ved Helsingør. Med to små børn på to og seks år. I rollen som pædagog, hjemmeunderviser, rengøringskone, hustru – og bankmedarbejder med ambitioner om at levere den fulde pakke på arbejdet. På skift har de to voksne medlemmer af familien hejst det hvide flag – »jeg kan ikke mere … lige nu«. Specielt sidste forår, hvor det hele var nyt, var begge forældre til tider kørt så meget i bund samtidig, at der blev snerret lidt indimellem. Men det er langtfra overskriften på familien Harritzhøjs coronatid. For alt i alt er det faktisk gået ret godt – og på nogle punkter endda så godt, at oplevelsen for altid vil ændre familiens måde at indrette hverdagen på. Da landet lukkede ned i marts måned sidste år, var Louise Camilla Lenzing Harritzhøj klar over, at situationen kaldte på noget særligt. “Alle omkring os talte om, hvor hårdt det var. Der er en så tilpas stor del af mig, som sagtens kan være enig i, at det her er mega hårdt, til at jeg uden problemer kan spiralere hele vejen med ned, hvis jeg ikke selv stopper det. Det er meget nemmere at gå med et negativt mindset, end det er at stå imod mentalt«, siger hun og fortsætter.
50
Finans
Marts 2021
Det er gået op og ned under coronaen, men mest op hjemme hos bankmedarbejder Louise Camilla Lenzing Harritzhøj og hendes familie i. Tiden har åbenbaret en ny livsform Af Thomas Davidsen, freelancejournalist • Foto: Jasper Carlberg
Så min mand og jeg aftalte, at for ikke at køre død blev vi for det første nødt til at kommunikere meget direkte og tydeligt med hinanden. Hver dag. For det andet blev vi enige om at se det her som en mulighed for at være sammen med vores børn på en måde, vi ikke har prøvet før. Det er en tid, vi har fået forærende, som vi ikke ville have haft uden coronaen«.
Pytknappen Før marts måned sidste år, hvilket i dag virker som en fjern svunden tidsalder, var familien booket op ikke bare næste weekend, men mange weekender ind i fremtiden. Med en middagsaftale fredag aften, rengøring og indkøb lørdag formiddag, endnu en aftale lørdag eftermiddag og familiebesøg hos bedste- eller oldeforældre om søndagen. “Sådan kommer vi aldrig til at gøre det igen. Det har været en fantastisk øjenåbner, hvor meget det giver os at have weekender, hvor vi starter med at finde ud af, om vi har mest lyst til at blive i nattøjet til langt op ad dagen, eller om vejret er til at komme ud og få noget frisk luft. Vi har ingen planer, vi hygger os, jeg bager brød og læser bøger. Der er en helt anden ro, som gør, at stressniveauet er faldet, hvilket det i øvrigt generelt er i banken. Jeg ved, der er flere, som har haft den samme oplevelse. Det er hårdt, men kommer man igennem det værste, så kan man få øje på en anden og meget mindre stressende livsform«. Når Louise Camilla Lenzing Harritzhøjs mand før coronaen i en af de sjældne week-
Det kan ikke nytte noget, at man gør sig selv afhængig af, at det hele går over igen i en fart, for ingen kan jo vide, hvor lang tid det her kommer til at vare
ender, hvor der ikke var nogen aftaler en lørdag, spurgte, hvad hun havde lyst til i dag, var hun ofte helt blank. “Når først hamsterhjulet har fat i mig, kan det være rigtig svært at mærke, hvordan jeg egentlig har det, og hvad jeg egentlig har lyst til. Jeg er ret god til at pakke tingene ind, lige indtil jeg kan mærke det rent fysisk i form af hovedpine, hård hjertebanken eller en trækken ved mit højre øje. Så ved jeg, at bægeret er ved at flyde over. Til de situationer har vi sat en ‘pytknap’ på køkkenbordet, som alle har lov til at slå på, hvis tingene er på vej til at køre op. Den har vist sig at være meget effektiv. For så kan vi grine sammen af det hele – og så kan vi lidt igen«.
Hvad er det vigtigste? Der er plusser og minusser ved livet under en pandemi, og det gælder om at tage én dag
ad gangen, mener Louise Camilla Lenzing Harritzhøj. “Det kan ikke nytte noget, at man gør sig selv afhængig af, at det hele går over igen i en fart, for ingen kan jo vide, hvor lang tid det her kommer til at vare. Vi håbede på, at skolen var lukket op igen på nuværende tidspunkt, men regnede ikke med det. Rigtig meget afhænger af, at man er i stand til at acceptere tingene, som de er«. En af de vigtigste forudsætninger for, at familien Harritzhøj er kommet godt igennem coronatiden, har været de to voksnes opmærksomhed på den andens dagsform. For eksempel er der lige i disse dage behov for, at herren i huset får noget ekstra space. “Når en af os brænder sammen, så må den anden tage over med børnene. Vi har begge vænnet os til at arbejde meget fleksibelt. Det er ikke unormalt, at jeg taler med kunder klokken 9 om aftenen. Og det er nærmest blevet fast procedure, at jeg behandler overtræk klokken 6 om morgenen, før børnene vågner. Det kører fint, indtil det lige pludselig alligevel ikke hænger sammen. Måske kommer man bagud med arbejdet, måske er børnene utidige en enkelt dag. Det kan være mange ting, som vælter læsset. Og så er det pludselig ikke nemt at være en god mor, en god kone og en god kollega på én gang. Jeg har måttet slække en del på min perfektionisme. I stedet for at punke mig selv for ikke at nå det hele har jeg arbejdet med at se igennem fingrene med nogle ting og spørge: Hvad er det vigtigste?«
Marts 2021
Finans
51
→
MIT ARBEJDSLIV
Passivitet kan være en dyd X
xxxxx
»Refleksion kan bringe én tættere på den psykologiske fleksibilitet, som der er hårdt brug for i øjeblikket«, mener Pernille Frisch.
52
Finans
Marts 2021
I
øjeblikket taler forskellige eksperter med forstand på psykologi om, hvilken menneskelig kompetence der er særligt brug for i en coronatid. De kalder den noget forskelligt, men sigter på nogenlunde det samme. Erhvervspsykolog i HumanAct Pernille Frisch kalder kompetencen psykologisk fleksibilitet. Det er evnen til at danse med tilværelsen, som den udfolder sig – også når den pludselig fra den ene dag til den anden udfolder sig helt anderledes, end den plejer at gøre. Det sidder dybt i os, at er der et problem, så må vi løse det, vurderer Pernille Frisch. “Vi er i vores kultur meget trænede i at definere et problem, lægge en strategi for at løse det og føre den ud i livet. Sådan er vores rollemodeller. Dem, der på den handlekraftige måde finder løsningen på store udfordringer, ser vi op til«, siger Pernille Frisch og fortsætter: »Omvendt er det ikke nogen særlig kulturel dyd at være passiv. Tænk ikke at gøre noget ved en udfordrende situation. Det er jo nærmest flovt. Men det er ikke desto mindre ‘ikkegøren’, der kan være den bedste strategi i en situation, hvor man er henvist til at blive hjemme og se så få mennesker som muligt«.
Kontrolcirklen Den, der har dyrket aikido, tai-chi eller andre former for fredselskende kampsport, kender til princippet om ikke at gå op mod en trussel.
I en tid, hvor befolkningens handlerum er voldsomt indsnævret, kan det være en god strategi slet ikke at handle, men i stedet blot rumme sig selv med tålmodighed, mener erhvervspsykolog Pernille Frisch Af Thomas Davidsen, freelancejournalist • Foto: Martin Dam Kristensen
Er der nogen, der vil slå dig, så møder du ikke slaget, men flytter dig og sender modstanderens slag i en retning, som uskadeliggør det. Inden for psykologien taler man om »at gå med modstanden«, fortæller Pernille Frisch. “Der ligger en kraft i modstand, som det for tiden er en stor fordel, hvis man på et personligt plan kan udnytte. Coronasituationen, som de fleste af os oplever som en reel trussel, er rykket helt tæt ind på kroppen af os. Den er nået ind i vores egen stue og eget køkken-alrum. Vi kan mærke den i vores egen krop. Det ligger dybt i os enten at reagere apatisk, benægtende eller også at gøre en hel masse, når vi bliver truet. Frys, flygt eller kæmp for dit liv. Det er meget menneskelige automatreaktioner, som bare ikke er særligt hensigtsmæssige i den nuværende situation«. De klienter, som Pernille Frisch coacher, der er ved at gå ud af deres gode skind på grund af coronasituationen, introducerer hun for »kontrolcirklen«. “Der er ting i livet, du har fuld kontrol over, andre ting, du har en vis indflydelse på, og så er der vilkår, som du intet kan gøre ved. Vilkårene fylder enormt for tiden. Jo mere energi du bruger på dem, jo sværere bliver det«. »Til gengæld er det stadig muligt at flytte opmærksomheden over på de ting, du trods alt stadig har enten fuld kontrol over eller indflydelse på. Jo mere energi du bruger her, jo mere kan det bringe dig videre. Det kan godt virke som nogle
Der er ting i livet, du har fuld kontrol over, andre ting, du har en vis indflydelse på, og så er der vilkår, som du intet kan gøre ved. Vilkårene fylder enormt for tiden
indsnævrede rum for tiden, men du kan jo rent faktisk stadig kontrollere eller øve indflydelse på de nære ting som familie, nære venner og ikke mindst dig selv«, siger hun.
Bare ærgerligt, Sunnyboy Anden coronabølge er af en anden karakter end den første, vurderer Pernille Frisch. “Gode råd er blevet dyrere, kan man sige. Du kan synge, du kan strikke, du kan gå en tur – mange oplevede i første bølge, at den slags sysler virkede godt for dem. Men de personlige reaktioner på undtagelsestilstanden stikker dybere, jo længere tid der går. Mange reagerer nu med stor frustration, måske ligefrem desperation. Andre bliver deprimerede. Her er det, jeg mener, at tiden er inde til refleksion«.
Hvad er det, som er vigtigt for mig? Lever jeg et liv, der matcher de værdier, jeg har? Hvad vil jeg tage med videre i tilværelsen, når det hele er overstået? »Refleksion kan bringe én tættere på den psykologiske fleksibilitet, som der er hårdt brug for i øjeblikket«, mener Pernille Frisch. Jo mere mentalt fastlåst man er, jo mere sårbar bliver man over for, at tingene ikke går ens vej. “Vi har en tendens til, at når vi pludselig ikke kan præstere på de områder, vi er vant til, så flytter vi præstationen andre steder hen. Så skal der ryddes op i alle skufferne. Så skal der løbes 10 kilometer hver dag. Men det kunne også være tiden, hvor man bare skal rumme sig selv. Rumme situationen med tålmodighed og give sit humør lov til at gå op og ned«, siger Pernille Frisch, som henviser til en scene i filmen »Den eneste ene«. Først lærer hovedpersonen, der er blevet forladt af sin italienske kæreste, af sin veninde at sige “bare ærgerligt, Sunnyboy« på den helt rigtige måde – og så kommer veninden med et godt råd: »Så skal du ellers bare være lidt god ved dig selv. Køb en videofilm, lidt grillsnask, og så kan du rigtig hyggesørge«. “Det kan være en god metode. Du ser mildt på dig selv og gør det, som giver dig glæde og tilfredshed, frem for at gå ned med det, der er svært og frustrerende. Det driver jo over igen ligesom kærestesorg«, siger Pernille Frisch.
Marts 2021
Finans
53
KARRIEREKOMPASSET
Sådan bliver du nybegynder – igen!
–GUIDE–
Finanssektoren udvikler sig hele tiden, og selv erfarne hajer må indstille sig på at lære noget helt nyt. Seniorkonsulent i Finansforbundet Troels Bjerg-Nielsen giver tip til, hvordan modne nybegyndere kan forberede sig og imødekomme nye udfordringer
Af Helle Sindal • Illustration: Øivind Hovland
1 Få indflydelse på, hvad der skal ske • Det er naturligt at være på vagt over for nye udfordringer – især hvis du har haft et stabilt og forudsigeligt arbejdsliv. Men vi kan ikke stoppe forandringerne. Hvis du ikke har indflydelse på, hvad der skal ske, kan du føle dig magtesløs og blive stresset. Mærk efter, hvilke følelser forandringen trigger hos dig, og brug det som en åbning til at arbejde med det i stedet for at være i dine følelsers vold. Stop op og reflektér – alene eller sammen med en coach eller karriererådgiver. Er der noget, som står i vejen mellem dig og forandringen – for eksempel dit selvværd, din trivsel eller dine faglige kompetencer?
TIP
Arbejd med dig selv • Giv dit liv et 360-graders eftersyn: Hvordan ser din livsbalance ud med karriere, venner, fritid, økonomi, selvpleje og helbred? Er der noget, som halter? Så gør noget ved det! Helbred og sundhed bliver ofte overset, men man skal være mentalt vågen for at lære nyt. • Udarbejd et goal grid, hvor du ser på din nuværende situation ud fra fire grundlæggende spørgsmål: Hvad du har og gerne vil bevare. Hvad du har, men gerne vil slippe. Hvad du ikke har, men gerne vil opnå. Hvad du ikke har og gerne vil undgå.
TIP •
Book en samtale med en karriererådgiver i Finansforbundet på finansforbundet.dk.
54
2
Finans
Marts 2021
Find flere redskaber og inspiration til din trivsel og karriereudvikling på finansforbundet.dk.
3 Dyrk dialogen med yngre kolleger • Engager dig i uformelle mentorforløb på mikroniveau. Ræk ud efter kolleger, som er knap så erfarne som dig. Lyt til, hvad der interesserer dem. Få nye relationer i stedet for kun at omgås alle dem, som ligner dig selv. Åbn op for nye tilgange og syn på forandringer. Vær i dialog – så får du også et nyt kompetencesprog. Del mere selv: Hvad kan du bidrage med, og hvor kan du hjælpe?
4 Få ny viden i snackstørrelse • Kompetenceudvikling behøver ikke at være langstrakte kursusforløb. Hold dig nysgerrig via webinarer, podcast og TED Talks, hvor du kan få ny viden på en time. Smag på ny viden i snackstørrelse. Gør det mere af lyst og interesse end af nødvendighed. Vær åben for, at forandringer i arbejdslivet kan engagere dig på ny. Måske opdager du noget, som du ikke vidste, du havde interesse for.
5
6
Søg hjælp, hvis du er helt fastlåst
Læn dig nysgerrigt ind i fremtiden
• Forandringer kan opleves som en belastning og vælte hele læsset, hvis man i forvejen har meget travlt og føler sig stresset i krop og sind. Der skal være plads til at overveje, om der reelt er fare på færde, eller det er dine egne overbevisninger, som belaster dig. Søg hjælp, hvis du er hårdt ramt og føler dig helt fastlåst og magtesløs. Det kan man ikke tåle i lang tid.
• Måske har du ofte oplevet talrige forandringer gennem tiden og har svært ved at mobilisere den store gejst. Lad det ikke smitte af på din holdning og retorik, så du dræber andres ild. Vi vil gerne tro på, at forandringer bringer os et positivt sted hen. Pas på med at blive for magelig i din egen rolle. Erfaring og faglig stolthed er fint, men måske kan tingene gøres smartere. Sæt spørgsmålstegn ved, hvad der står i vejen for din nysgerrighed.
Marts 2021
Finans
55
KALENDER
Arrangementer for seniorer REGION MIDTJYLLAND – RINGKØBING Udflugt til Sønderjylland Glæd dig til en spændende udflugt med Venø Bussen til Sønderjylland. Program for turen: Kl. 7.30: Afgang fra Kvickly i Holstebro. Kl. 8.10: Afgang fra Markedspladsen i Herning. Undervejs sydpå vil der være kaffe og et smurt rundstykke. Turen vil blandt andet omfatte besøg i Rudbøl, Møgeltønder, Burkal, Broager, Gråsten Slotspark, Dybbøl Banke, Bovrup og Frederikshøj. Frokosten består af 3 stk. håndmadder inklusive 1 øl/vand. Vores guide under hele turen er Ole Due fra Nørre Nissum. Senere buseftermiddagskaffe og et stk. wienerbrød. Kl. 18.00: Middag på Den Gamle Grænsekro, 2 retter kromad eksklusive drikkevarer. Ca. kl. 21.00: Ankomst til Markedspladsen i Herning. Ca. kl. 21.40: Ankomst til Kvickly i Holstebro. Tidspunkt: 16. juni Pris: Medlemmer 350 kr., ledsager 765 kr. (deltager i det omfang, der er plads) Tilmelding til: Finn Lykke, e-mail: finn@thue.dk Kontonummer: 2191-6290207167 (bemærk nyt kontonummer) Frist: 16. maj Bemærkninger: Ved tilmelding bedes du oplyse navn/navne, postnummer og ønsket påstigningssted. Grundet begrænset antal pladser (53) bedes du afvente accept af tilmeldingen inden betaling. Ved eventuel aflysning – på grund af restriktioner – vil det fremgå af hjemmesiden. Vi forventer, at turen kan gennemføres.
MUSICAL – WEST SIDE STORY Bernstein & Sondheims klassiske »West Side Story« opføres for første gang i Operaen. Den klassiske fortælling om Tony og Marias umulige forelskelse i skyggen af New Yorks bandekrig. Der er lagt op til en uforglemmelig oplevelse, når tonerne af Bernsteins
56
Finans
Marts 2021
dejlige musik, der blander musikgenrer, akkompagneres af balletmester Nikolaj Hübbes koreografi under ledelse af den erfarne instruktør Thomas Bendixen. Du kan godt begynde at glæde dig. Kl. ca. 12 inden musicalen skal vi have en lækker buffet på restaurant Menuen, som vi kender. Drikkevarer er for egen regning. Musicalen starter kl. 15 Tid: 18. april Sted: Busopsamling på følgende steder (i parentes angives forventet hjemkomst): Slagelse Busterminal: kl. 9.30 (kl. 20.10) Sorø, Sorø Hallen: kl. 9.55 (kl. 19.50) Ringsted Station, Rutebilpladsen: kl. 10.15 (kl. 19.30) Holbæk, administrationsbygningen, Jernbanevej 6: kl. 11.00 (kl. 18.45) Pris: Medlemmer 600 kr., ægtefælle/samlever 950 kr. Kontonummer: 2191-4397756993 Frist: Tilmelding fra den 25. januar Tilmelding til: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com eller brug tilmeldingsblanketten, som ligger på vores hjemmeside.
REGION NORDJYLLAND Toscana – renæssancens vugge Velkommen til en spændende dag med rejseforedrag, flotte billeder, italiensk mad og gode vine. Tidligere rejsearrangør Harry Brix holder rejseforedrag om Toscana i Italien. Foredraget ledsages af flotte billeder. Orkideen har sammensat en spændende italiensk menu. Maden ledsages af smagning af 7 gode vine fra Toscana, herunder en af Italiens bedste vine: Brunello di Montalcino. Af pladshensyn afholdes arrangementet på 2 datoer. Der er plads til max 60 personer pr. gang. Arrangementet afholdes kun, hvis coronarestriktionerne tillader det. Tid: 22. april og 28. april – begge dage kl. 11 (du kan kun deltage én af datoerne) Sted: Restaurant Orkideen, Ølgodvej 1, 9220 Aalborg Øst
Den 22. april afgår bus: Hobro Rutebilstation kl. 10 Rold Gl. Kro kl. 10.15 Støvring, Shell, kl. 10.30 Svenstrup gl. dyreklinik kl. 10.45 Ankomst Orkideen kl. 11.00 Afgang retur kl. 14.30 Den 28. april afgår bus: Hjørring Banegårdsplads kl. 10 Brønderslev, Q8, kl. 10.30 Vestbjerg, Uno, kl. 10.45 Ankomst Orkideen kl. 11.00 Afgang retur kl. 14.30 Den 28. april afgår bus: Havnen i Thisted kl. 9 Vigeplads ved Søparken, Aabybro, kl. 10.10 Nørresundby ved Føtex kl. 10.40 Ankomst Orkideen kl. 11.00 Afgang retur kl. 14.30 Øvrige må selv sørge for transport til og fra Orkideen. Flere busser kører derud Pris: 200 kr. pr. medlem (kun adgang for medlemmer). Husk at anføre dato for deltagelse Kontonummer: 2191-6290207183 Frist: 8. april Tilmelding til: finans.nord@gmail.com. Indbetaling til ovennævnte kontonummer, dog først når I modtager besked om det Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.
REGION MIDTJYLLAND – VIBORG-SKIVE Øtur i Det Sydfynske Øhav Ja, vi prøver igen med denne tur tirsdag den 18. maj. Bemærk at tidligere reservationer til denne tur er bortfaldet. Kl. 5.45 afgang fra KulturCenter Limfjorden, Skyttevej 12, Skive. Kl. 6.30 afgang fra Eksercerpladsen i Viborg. På vej mod Faaborg nydes kaffe og rundstykke samt wienerbrød ved bussen. Når vi ankommer til Faaborg, sejler vi med Ø-færgen via Lyø til Avernakø. Guiden Gitte modtager os ved ankomsten til Avernakø og vil vise os øen og dens seværdigheder. Kl. ca. 13 nydes frokosten på Landhotellet i form af en frokostbuffet, der er klassisk dansk, hjemmelavet og med egne specialiteter og
hjemmebagt brød. Til frokosten er der øl eller vand. Herefter kaffe og småkager, som kan tages med om i gårdens hyggelige have, der også rummer gårdens dyr. Inden vi forlader øen, er der mulighed for at handle i den spændende gårdbutik. Kl. ca. 14.45 afgang mod færgehavnen. Kl. ca. 15.45 anløber vi havnen i Faaborg. Turen går hjemad via Assens. Når sulten melder sig, serveres sandwich samt øl og vand. Forventet hjemkomst kl. 19-19.45. På turen er der plads til 54 deltagere. Pris: 200 kr., ledsager 500 kr. Indbetaling bedes først foretaget, når vi ved, om turen kan gennemføres. Deltagerne vil få besked, når indbetaling skal foretages Kontonummer: 2191-6290207175 Frist: 4. maj Tilmelding til: Steffen Hvidt, e-mail sahvidt@gmail.com Øvrige arrangementer: 23. september: Tur til Mols Bjerge 23. november: Julefrokost.
Region Sjælland – Storstrøm Kommende arrangementer 9. maj: Tivoli/«Midt om natten« Kontaktperson: Dorthe Vejen, tlf. 24 81 78 65 For yderligere information og tilmelding henviser vi til vores hjemmeside www.seniorfinans. dk/storstroms-kreds 22. juni: Sommertur til Fyn 26. august: Fuglsang/Krenkerup 24. november: Julefrokost.
REGION SYDDANMARK – FYN I forbindelse med den aktuelle Covid-19-situation ser bestyrelsen desværre ingen anden mulighed end at aflyse det planlagte arrangement den 15. april på Næsbyhoved Skov. Vi håber, at vi snart ses igen. Region Hovedstaden – Nordsjælland Tur i juni Den 9. juni eller lige deromkring planlægger vi en sejltur med Saga Fjord m. frokost om bord.
Resten er ikke planlagt endnu. Påstigning: p.t. Helsingør og Hillerød. Mere info følger i næste blad. Pris: 200 kr. Kontonummer: 2191-6899930728 Frist: 1. juni Tilmelding til: Astrid Østergaard, e-mail: astrid.klose.sm@gmail.com.
REGION HOVEDSTADEN – BORNHOLM Vi håber, at alle er kommet godt ind i det nye år. Desværre er der ikke sket ændringer siden vores notat i Finans oktober 2020. Tværtimod er der kommet flere restriktioner gældende foreløbig til 1. marts 2021. Vi har derfor aflyst vores bestyrelsesmøde i februar. Så snart der åbnes for arrangementer af vores størrelse, vil vi mødes og planlægge samt informere via Finans. Se derfor næste nummer af Finans, der udgives fredag den 28. maj 2021. Mange hilsner fra bestyrelsen Senior Bornholm.
NU BLIVER DINE FORSIKRINGER BILLIGERE Som medlem af Finansforbundet kan du nu spare yderligere ti procent på dine forsikringer, hvis du har samlet din indboforsikring samt minimum fire andre forsikringer hos Tryg. Fordelen træder automatisk i kraft, og du vil få en mail om din besparelse samt evt. tilbagebetaling i slutningen af marts. Tilbuddet gælder selvfølgelig også dig, der flytter dine forsikringer og samler dem hos Tryg.
Læs mere om Trygs forsikringer ved at scanne denne QR eller ring og hør mere Marts 2021 Finans på 4420 5200.
57
VOXPOP
Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag
Af Berit Villadsen/Foto: Lærke Posselt
»Er søvnpresset stort, må du ikke tage en middagslur« »Det sagde søvnekspert Mikael Rasmussen på Finansforbundets webinar »Sov godt hele natten«. Han fortalte om søvnens betydning og gav tips til at sove bedre. Det overrasker mig egentlig, at man ikke må tage en lur. Jeg har altid hørt, at det med en powernap på 15-20 minutter skulle være godt. Men det skal man som udgangspunkt lade være med, medmindre du er pensionist og kan gøre det på samme tid hver dag, eller du er nybagt mor og selvfølgelig skal sove, når barnet sover. Du kan nemt klare dig igennem dagen, hvis du ikke har sovet. Det vigtigste for en god søvn er, at du holder en fast døgnrytme hver dag, står op og går i seng på samme tidspunkt også i weekenden plus minus en time. Det er en god reminder. Så ikke noget med at tage et ekstra afsnit af yndlingsserien. Du skal heller ikke være aktiv, lige inden du skal i seng. Du skal slappe af og komme helt ned i gear. Jeg har ofte slukket tv’et og er gået i gang med at rydde op, lige inden jeg skal i seng, eller har tjekket telefonen. Det er dårligt for søvnen, så det vil jeg forsøge at lade være med. Jeg vil også være opmærksom på at få så meget hvidt lys ind på min plads i de nye lokaler, vi skal rykke ind i, når vi kommer tilbage på kontoret, da lys har stor betydning for ens præstation og trivsel.«
Find det webinar, kursus eller møde, som du har lyst til at deltage i, på Finansforbundet. dk/arrangementer. Karin Borup Malmkjær-Mason, 48 år AML-medarbejder, Jyske Bank, København
58
Finans
Marts 2021
Europas bedste arbejdsplads I Sparekassen Kronjylland tror vi på, at det er mennesker og relationer, der gør en forskel. Vi ejer os selv og har derfor ingen aktionærer, der kræver udbytte. I stedet kan vi fokusere på at gøre kunder og medarbejdere tilfredse. Og det går egentlig meget godt, hvis to af landets førende analysebureauer skal sige det. Vi er nemlig kåret til Europas bedste arbejdsplads af Great Place to Work, og ifølge EPSI har vi for andet år i træk Danmarks mest tilfredse kunder. Vil du være en del af vores forretningsorienterede familiekultur, hvor vi skaber resultaterne sammen som et hold, og vil du sikre høj kundetilfredshed? Så ring til os, næste gang du er på vej mod noget nyt.
tlf. 89 12 24 00 | sparkron.dk
Klar på nye eventyr – fagligt og personligt?
Er du bankrådgiveren, der gør kunde oplevelsen fantastisk? Så venter der dig en unik karriereoplevelse i Grønland. Få spændende, nye udfordringer i vores moderne filial i Nuuk, hvor du også finder kulturelle tilbud og skønne restauranter. Oplev indlandsisen og udforsk nye fritids aktiviteter i en usædvanlig, smuk natur. Uanset om du er privat eller erhvervsrådgiver, finder du hos os: Et stærkt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og deler vores viden. Korte beslutningsgange i en organisation, hvor du har indflydelse på din egen hverdag.
Vidste du... ...at BankNordik er en stærk finansiel koncern med aktiviteter i Grønland og på Færøerne. Vi er inde i en spændende udvikling, som du har mulighed at blive en del af. Tag gerne et kig på ledige stil linger på banknordik.gl/karriere – eller send en uopfordret ansøgning til hr@banknordik.fo
Grib en enestående mulighed for forandring og for at gøre en forskel i BankNordik Grønland.
www.banknordik.gl