Af Carsten Jørgensen
T R - VA L G
”JEG KALDER EN SKOVL FOR EN SKOVL I halvandet år stod Sydbank i Hillerød uden en tillidsrepræsentant, men før sommerferien påtog erhvervsrådgiver Kristina Schaff Knudsen sig hvervet for blandt andet at hjælpe nye kolleger fra Alm. Brand Bank til at falde til i afdelingen. Og det har hun ikke fortrudt
J
eg er som type ærlig og åben og kalder en skovl for en skovl, og jeg tør godt gå i dialog med ledelsen”, siger Kristina Schaff Knudsen, der før sommerferien påtog sig hvervet som tillidsrepræsentant i Sydbanks afdeling i Hillerød. Forinden var hun blevet opfordret til at blive tillidsrepræsentant af flere kolleger og af tillidsrepræsentanten i Kongens Nytorvafdelingen. Den tidligere tillidsrepræsentant stoppede i afdelingen i december 2019. ”Dengang overvejede jeg, om jeg skulle melde mig til at overtage hvervet, men jeg droppede tanken, fordi jeg arbejder på deltid og tænkte, at der skulle lægges for meget tid og mange kræfter i at være tillidsrepræsentant”, fortæller Kristina, der er erhvervsrådgiver og har været i afdelingen i fire år.
Glæder sig til uddannelsen To ting var med til at overbevise hende om, at hun alligevel skulle være tillidsrepræsentant. For det første at afdelingen er blev næsten dobbelt så stor det sidste år, da en række nye kolleger fra Alm. Brand Bank er flyttet ind, og så at tillidsrepræsentanten fra Kongens Nytorv skulle til Hillerød og håndtere en sag om en afskedigelse. ”Vi er nu 17 personer inklusiv to ledere, og jeg synes, det er så mange, at det er nødvendigt, at vi har en tillidsrepræsentant. Samtidig vil jeg gerne gøre en forskel for mine kolleger og aktivt medvirke til at få de to kulturer fra Sydbank og Alm. Brand bank til at smelte sammen”, siger Kristina. Hun arbejder 31 timer om ugen og har talt med sin leder om, at det ikke er et problem i forhold til også at varetage opgaverne som tillidsrepræsentant. Til januar begynder hun på Finansforbundets uddannelse for tillidsrepræsentanter, og det glæder hun sig til. ”Udover at være der for mine kolleger forventer jeg også at kunne styrke mine egne kompetencer ved at være tillidsrepræsentant. Blandt andet ved at gennemføre uddannelsen, som jeg har hørt meget godt om”, siger Kristina med et smil.
”Jeg vil gerne gøre en forskel for mine kolleger og aktivt medvirke til at få de to kulturer fra Sydbank og Alm. Brand bank til at smelte sammen”, siger Kristina Schaff Knudsen.
Vigtigt med mange tillidsrepræsentanter
være tillidsrepræsentant i Sydbanks afdeling i Hillerød. ”Det er meget vigtigt, at vi har tillidsrepræsentanter i alle afdelinger og områder af banken, der kan varetage kollegernes interesser og repræsentere dem i forhold til den lokale ledelse. Hvis du arbejder i en afdeling, som ikke har en tillidsrepræsentant, og overvejer om det er en rolle, du vil påtage dig, så kan du kontakte Finansforbundet Sydbank Kreds og høre mere om opgaverne, og om hvordan vi støtter dig”, siger Mette Wollesen Petersen.
Mette Wollesen Petersen fra Finansforbundet Sydbank Kreds glæder sig over, at Kristina Schaff Knudsen tog udfordringen op med at
Kontakt os på ffsydbankkreds@sydbank.dk eller telefon 7437 3330.
9