Skøn tester
N
ED E N S
AU T Y H
Duften af Italien IT
BE
MÅ
Mange af de førende italienske modehuse laver også nogle af verdens mest berømte dufte, og SKØNs studentermedhjælper Nanna Skousbøll har testet fem af slagsen. Tekst NANNA SKOUSBØLL
Den feminine til romantiske øjeblikke DUFTEN, JEG TESTEDE Her har jeg testet Guccis relancerede udgave af Flora Gorgeous Gardenia, som kom på gaden i august i anledningen af Guccis 100-årsjubilæum. Duften er en sød og delikat eau de parfum med blomsternoter, og den har et mere koncentreret udtryk end den originale eau de toilette. Den er bygget op omkring hvid gardenia, der får selskab af Jasmine Grandiflorum Absolute, pæreblomster og brun farin. MIN DUFTOPLEVELSE Gucci har formået at ramme min parfumestil helt perfekt her. Allerede fra første snif føler jeg, at jeg løber gennem en blomstermark, og det giver en skøn fornemmelse i hele kroppen. Det her bliver min signaturduft langt ind i 2022, tænker jeg! REAKTIONER Min kæreste er helt tryllebundet af den her duft og komplimenterede den med det samme, da jeg gav ham et knus. Så det er selvfølgelig også en vigtig grund til, at den har fået en fast plads på badeværelsehylden nu, ha ha.
DOLCE & GABBANA The One Intense EdP, 30 ml, 520 kr. Fås i Matas
GUCCI Flora Gorgeous Gardenia EdP, 50 ml, 785 kr. Fås i Matas
Den intense til en hot date DUFTEN, JEG TESTEDE Jeg har testet Dolce & Gabbanas 2021-udgave af klassikeren The One – nemlig The One Gold Eau de Parfum Intense. Det er en blomsterduft med noter af italiensk mandarin, saftige blommer, rose, jasmin, patchouli, vanilje og hvid musk. MIN DUFTOPLEVELSE Selvom det her også er en intens udgave af den originale duft, så har den alligevel en friskhed over sig (fra mandarin og blomme), som gør den til et virkelig dejligt bekendtskab. Som duften udvikler sig, bliver den gradvist mere krydret og varm, men det gør duften dragende og bliver på intet tidspunkt for overvældende efter min smag. REAKTIONER Det må være duften, jeg har været mest i tvivl om – ikke fordi duften ikke har været skøn, men det er simpelthen første gang, jeg forsøger mig med en duft, der bliver så varm og orientalsk. Den arter sig heldigvis rigtig godt på en date med kæresten, og alle er glade.
36 SKØN