15 sunde minutter
FÅ STYR PÅ DE SUNDE SUKKERVANER Nogle gange er det nærmest umuligt at styre uden om duftende nybagte småkager eller en fyldt slikskål – også selvom du måske har besluttet dig for at skære ned på sukkeret. Men hvorfor? Og hvordan får du gode vaner, der gør din hverdag sundere, uden at droppe sukker helt? Det får du svar på her.
t stykke kage til formiddagsmødet. Et marcipanbrød på indkøbsturen klokken kvart i aftensmad. En pose vingummier om aftenen efter en hård dag. For mange af os er hverdagen fuld af sukkerfælder. Søde sager, som vi kommer til at spise, selv om vi egentlig havde tænkt os at lade være. Men hvorfor er det nogle gange så svært at sige nej tak til kagen eller lade vingummierne blive i skabet? Det er der en helt naturlig forklaring på, og modsat hvad du måske tror, handler det ikke om viljestyrke. Ældgamle instinkter – Vi har fra naturens hånd en trang til sukker og fedt, som har været med til at sikre vores overlevelse. Sukker er den hurtigste vej til at få energi, og når vores blodsukker er i bund, er vores hjerne styret af de samme instinkter som for tusinder af år siden: Den tror, vi er ved at dø, og vi kan ikke tænke en ærlig tanke, før vi har stillet sukkertrangen, fortæller Vibeke Lund. Hun er uddannet professionsbachelor i human ernæring og
har i en årrække stået bag sundhedskonsulentvirksomheden Sukkersheriffen. Blodsukkeret falder naturligt i timerne, efter vi har spist, og går der for lang tid inden næste måltid, kan det blive så lavt, at de gamle instinkter tager over. Det samme sker, hvis et måltid består af hurtige kulhydrater, der findes i sukkerholdige madvarer som slik og kage. De bliver optaget hurtigt i kroppen, og det får blodsukkeret til at stige med raketfart. Du vil opleve det som et skud energi, men det varer kun kort, for blodsukkeret falder lige så hurtigt igen, og så kommer trangen til et nyt sukkerfix. – Hvis blodsukkeret kører op og ned på den måde, er der stor risiko for, at du kommer til at gå ombord i det wienerbrød, kollegaerne har efterladt i køkkenet, eller købe slik, når du egentlig skulle købe ind til aftensmaden. Og du nyder det ikke engang, det skal bare ned. Så bebrejder du måske dig selv og synes, at du har rygrad som en regnorm, men i virkeligheden er du bare styret af dine instinkter, siger Vibeke Lund.
72 SKØN
FOTO Shutterstock og PR
E
Tekst SARAH KIRKEMOE GALÀN