5 minute read

Makeupskolen Nem hverdagsmakeup

HVERDAGSMAKEUP Gør det nemt for dig selv

En enkel makeup kan være virkelig skøn i en travl hverdag og betyder ikke, at du behøver at gå på kompromis med din stil eller udseende. SKØNs faste makeupekspert Nicci Welsh afslører her de mest basale produkter og teknikker, du har brug for, og som alle kan have gavn af.

Advertisement

Tekst NICCI WELSH

ALT, DU BEHØVER I DIT BASISKIT:

Foundation: Hjælper med at ensarte din hudtone og til at føle dig mindre nøgen, hvis du har urenheder og pigmentforandringer, du gerne vil dække. Husk, du kan altid vælge en let foundation eller en farvet dagcreme, hvis du ikke ønsker et for dækkende resultat. Concealer: Et must og bruges til at opfriske et træt udseende ved at lysne huden under øjnene. Kan også bruges som quickfix til diverse mærker og urenheder i huden. Lys øjenskygge: En lysere øjenskygge, der klæder din naturlige hudtone, kan ensarte uens hudtone på øjenlågene og omkring dine øjne. Eyeliner (eller mørk øjenskygge): Giver dig nemt og hurtigt et intenst blik og fremhæver dine øjne, når du definerer dine vipper langs vippekanten. Brynfarve: Rammer dit ansigt ind og giver et øjeblikkeligt løft, når du fylder de små huller i brynene ud og herefter børster hårene opad. Mascara: En uundværlig øjenåbner, der også straks gør vipperne mere voluminøse og lange at se på. (Brug evt. en vippebukker først eller som alternativ for et mere naturligt look). Læbestift/lipgloss: En smart to-i-ener, hvis du vælger læbestift eller lipgloss, der matcher dine kinders naturlige nuance, for så kan du også bruge den som cremeblush.

GODE TIPS TIL ET NEMT OG HURTIGT HVERDAGSLOOK

1. Foundation: Det er vigtigt, at du vælger en nuance, som matcher huden på dit bryst, så du får en fin sammenhæng mellem ansigt og decolleté. Påfør din foundation (den flydende) i nedadgående strøg, og ton grundigt ud ved kæbelinjen. Tip! Vil du gerne have en smule solkysset glød, så varm huden i ansigtet op med lidt bronzer efter foundation. Påfør den strategisk, hvor solen rammer din hud naturligt – og læg den aldrig i hele ansigtet, da det hurtigt kommer til at se meget unaturligt ud. 2. Concealer: Først og fremmest vælg en concealer med cremet tekstur, så du opnår en fugtmættet finish. Din påføring er også afgørende, og vil du undgå de famøse pandaøjne, når du skjuler dine mørke rande, så læg i stedet din concealer i en trekantet form fra inderste øjenkrog til øverst på kindbenet og videre op til den yderste øjenkrog. Vær omhyggelig med at blende concealeren godt ud og tæt ind på vippekanten for et naturligt look. 3. Øjenskygge og liner: Brug en øjenskyggepensel til at påføre din lyse øjenskygge på hele øjenlåget – fra vippekant til brynben. For at få dine vipper til at syne tykkere og åbne dine øjne kan du definere vippekanten med en eyeliner eller mørk skygge. Bruger du en skygge, så læg den med en fast skrå pensel, så du kommer så tæt ned til vipperne som muligt. Husk, den her effekt er blot for at definere vipperne ikke for at skabe et markant eyeliner-look, så hold igen med farven, og ton blidt ud. 4. Brynfarve: Der findes mange typer brynprodukter, men uanset hvilken du vælger, så gå efter en nuance, der hellere må matche huden under dine bryn mere end selve farven på dine bryn, da dine bryn nemlig hurtigt kan blive for mørke og optegnede at se på. 5. Vippebukker: Når du bukker dine vipper, får du fuldt udbytte af vippernes længde. Placér nænsomt bukkeren ved vipperødderne, og klem forsigtigt 2-3 gange – arbejd nu forsigtigt bukkeren ud til vippernes spidser, mens du klemmer for det optimale buk. Er dine vipper meget lige, kan du eventuelt lige varme bukkeren først med din hårtørrer, men pas på, den ikke bliver for varm, så du brænder dig. 6. Mascara: Placér din mascarabørste helt nede ved vippernes rødder, og vrik børsten fra side til side, så får du en passende mængde mascara afsat ved rødderne og giver dine vipper optimal støtte, der holder resten af dagen. Lad nu børsten glide igennem vipperne, så samtlige vipper så vidt muligt er dækket. 7. Farve til læber og kinder: Den farve, dine kinder naturligt får, når du træner eller rødmer, er den rette naturlige blushfarve til din hudtone. Samme farve kan du også bruge på dine læber, og finder du en god nuance, får du straks et sundt look. Vælger du derimod for mørk eller lys nuance, bliver den svær at tone ud med din naturlige hudtone.

NICCI WELSH

Hun er en af Danmarks dygtigste makeupartister, og hver måned guider hun SKØNs læsere til flottere hår og makeup. Læs mere på nicciwelsh.com

ESTÉE LAUDER Little Black Liner, 245 kr. Fås i Matas

IT COSMETICS Your Skin But Better CC+ SPF 50+, fås i 12 nuancer, 295 kr. Fås i Matas

Tip! Knib dine kinder blidt for at se, hvordan de blusser naturligt, og vælg så læbestift/ lipgloss, der rammer denne nuance.

Baum und Pferdgarten

NILENS JORD Baked Mineral Eyeshadows, fås i 4 versioner, 285 kr. Fås i Matas

GIORGIO ARMANI Luminous Silk Concealer, fås i 17 nuancer, 315 kr. Fås i Matas

TWEEZERMAN Øjenvippebukker Classic, 170 kr. Fås i Matas

MAX FACTOR Colour Elixir Cushion, fås i 7 nuancer, 110 kr. Fås i Matas

SISLEY Tinted Moisturizer SPF15, fås i tre nuancer, 735 kr. Fås i Matas

HELENA RUBINSTEIN Lash Queen Feline Blacks 01 Black, 285 kr. Fås i Matas

ANASTASIA BEVERLY HILLS Dipbrow Pomade, fås i 11 nuancer, 225 kr. Fås i Matas

M. COSMETICS Basic Eyeshadow & Eyebrow Brush No. 24, 45 kr. Fås i Matas

This article is from: