3 minute read

Alt det nye: Sundhed

DENS BOOST E MÅN

SKØNs sundhedsjournalist, Stine Troense, er storleverandør af sunde tips og tricks, fedt træningsgear og den nyeste viden om sundhed.

Advertisement

SUNDHED

Mikrotræning med makroeffekt

Ønsker du en stærk krop, en velformet silhuet, energi og overskud? Men gider du ikke ofre timers træning på at opnå det? Så er Anna Bogdanovas nye bog lige dig. I den præsenterer hun 28 øvelser a kun fem minutters varighed. Øvelserne er nøje udviklet til at aktivere muskler, knogler og bindevæv maksimalt i hele kroppen. Samtidig bekæmper øvelserne væskeophobninger, appelsinhud, inflammation – og sikrer stabilt blodsukker, høj forbrænding og balance i hormoner og nervesystem. Mikrotræning med makroeffekt med andre ord.

‘Express opstrammer’ af Anna Bogdanova, 250 kr., Gyldendal

PAK TASKEN

Filas nye sportstaske har en tilpas størrelse, to mindre lommer – én udvendigt og én indvendigt – og både en hank og en rem, så du kan kaste tasken over skulderen, når du er på farten. Men nu er funktion jo ikke alt. Taskens fine lyseblå farve brydes af enkle detaljer, der skaber kontrast og giver et cool udtryk.

Sportstaske, FILA BY DEICHMANN, 349 kr. Fås på deichmann.com

Vidste du, at ... en markant større andel af personer med en videregående uddannelse går til en fritidsaktivitet, sammenlignet med personer med en kort uddannelse? Det viser et nyt studie, ifølge sdu.dk

TRÆN MED EKSTRA VÆGT

Intensivér din træning med Reebok Weight-vesten, der udfordrer dig og styrker dine musklers udholdenhed. Vesten er strategtisk bygget for at sikre en overordnet balance og stabilitet, den vejer 10 kilo, og one size fits all.

Sandt eller falsk? Type 2-diabetes er en livsstilssygdom

Både-og. Type 2-diabetes, som 4,8 procent af den danske befolkning lider af, er en arvelig sygdom. Men livsstil har betydning for, hvor tidligt vi risikerer at udvikle sygdommen. Med sund varieret kost og daglig motion kan vi måske undgå helt at udvikle den. Livsstil har også meget at sige, når det kommer til fysiske komplikationer forårsaget af type 2-diabetes. Kilder: steno.dk og videncenterfordiabetes.dk

Vægtvest, REEBOK, 950 kr. Fås kun på matas.dk

Derfor skal du ... PRAKTISERE MINDFUL SPISNING

Når du har meget at se til, og tempoet er højt, kan du overhøre de stopsignaler, din krop sender dig. I sidste ende kan det gøre dig stresset og fysisk syg. Med en mindfulness-praksis bliver du mere bevidst om dine basale behov, så du bedre kan træffe gode og sunde valg for dig selv.

Tekst STINE TROENSE

Mindfulness er kort sagt en træning i at være bevidst nærværende. Træningen består af meditationer og øvelser, ifølge mindfulnessguiden.dk. Og allerede til dit næste måltid kan du øve dig i at være bevidst nærværende. Når du således begynder i det små, øger du nemlig din chance for succes – og dermed din chance for at etablere en ny sund vane.

DU MÆRKER, HVORDAN DU HAR DET

Mindful spisning kræver tålmodighed og nærvær. Og det er heldigvis noget, du kan træne – et måltid ad gangen. Det handler om at sætte tempoet ned, fokusere på nuet og opleve måltidet gennem sanserne. Fordelen ved mindful spisning er, at du bliver mere klar over, hvad du spiser, hvor meget du spiser – og hvordan du har det i krop og sind. Mindful spisning er med andre ord også en øvelse, du kan få glæde af i andre situationer end lige dem, der foregår ved spisebordet.

SÅDAN GØR DU:

• Spis alene i begyndelsen. Mindful spisning kan være svært, hvis dit sind er utrænet, og omgivelserne kræver dit engagement og tilstedeværelse. • Læg mærke til din krops sultsignaler, og hvilke madvarer du spiser, inden du sætter tænderne i maden. • Bliv bevidst om dine tanker under måltidet. Læg mærke til, at tankerne opstår og forsvinder af sig selv. • Sæt tempoet ned. Læg gerne bestikket fra dig mellem hver bid. Fortæl samtidig dig selv i tankerne, hvad du gør, mens du gør det: “Jeg er bevidst om, at jeg lægger min gaffel på min tallerken.” • Fokuser på én sans ad gangen. Lyt til madens lyde, se madens former og farver, mærk madens temperaturer, teksturer og konsistenser, smag madens nuancer, duft til madens aromaer – og fordyb dig i den samlede oplevelse. • Læg mærke til, hvordan du har det, efter du har spist. Kilde: Catherinedaverne.dk

Tip! Læg mobilen væk, mens du spiser. Undgå også at se tv eller læse.

This article is from: