3 minute read

Makeupskolen: Træning og makeup

Sandheden om makeup og træning

Træner du ofte med makeup på, fordi du enten kommer direkte fra arbejde eller bare ikke kan undvære din foundation og solpudder, så har makeupartisten et par fif, du bør kende for din huds skyld.

Advertisement

Tekst NICCI WELSH

Når vi sveder, åbner porerne sig mere på grund af varmen og den øgede blodgennemstrømning. I disse små lommer sker der en ophobning af bakterier og sved, som risikerer at blive fanget under din makeup, hvis du har det på, når du træner. Det kan i værste fald øge risikoen for urenheder og irritationer, så er din hud sensitiv og tilbøjelig til udbrud, vil det derfor nok være klogest helt at undgå at have makeup på, når du skal svede igennem.

DOBBELTRENS SOM EN UDVEJ

Kan du dog ikke undvære makeuppen og din foundation, når du træner, er der et par råd, du skal kende for din huds skyld. Så snart du kan komme til det efter træning, er det vigtigt, at du renser huden – og gerne en dobbelt rens. Det er en god måde at sikre en grundig rengøring af dine porer.

Sådan gør du:

Trin 1: Start med at rense huden med en makeupfjerner, der kan opløse oliebaseret makeup, urenheder og eventuelle rester fra solcreme. Brug fx en Micellar Water på en vatrondel eller en Cleansing Oil, som du masserer ind på tør hud og skyller af med lunkent vand. Trin 2: Rens nu vandbaserede urenheder og døde hudceller væk i dybden med en mild ansigtsvask som fx en renseskum, som du masserer ind på en fugtig hud og skyller af med lunkent vand.

ET HUDVENLIGT TRÆNINGSLOOK

Kan du ikke undvære makeup, når du træner og er aktiv, så fokusér på dine øjne, og hold gerne din hud så makeupfri som muligt. 1. Brug en langtidsholdbar øjenskygge, som du påfører så tæt på vippekanten som muligt, og lad den maks. gå op til globelinjen (hvor øjenlåget folder). På den måde undgår du, at den tværer ud, når du tørrer sveden af panden. 2. Lad dine bryn være naturlige. Igen – du skal kunne tørre sveden af panden uden at bekymre dig om at tvære brynfarve og gel ud over det hele. Er dine bryn meget lyse, og føler du dig nøgen uden makeup, så overvej at farve brynene med en permanent brynfarve, som holder et par uger. 3. Påfør en vandfast mascara – den bliver nemlig siddende, uanset hvor varmt du får det. 4. Har du mørke rande, du gerne vil dække, så dup en let og ikke alt for fedtet concealer under øjnene. 5. Brug en farvet læbebalsam, som gør læberne friske og indbydende at se på uden at blive for makeuppet.

Tip! Brug eventuelt en vaskeklud opvredet i lunkent vand til at fjerne dit renseprodukt. Så får du samtidig fordelen af en blid eksfoliering.

NICCI WELSH

Hun er en af Danmarks dygtigste makeupartister, og hver måned guider hun SKØNs læsere til flottere hår og makeup. Læs mere på nicciwelsh.com

IT COSMETICS Bye Bye Under Eye Concealer, fås i 24 nuancer, 195 kr. Fås på matas.dk Husk! Træningsudstyr er grobund for bakterier og vira, så vask dine hænder ofte, når du træner, rengør udstyret før og efter brug, og undgå at røre dit ansigt under træningen.

SHISEIDO Deep Cleansing Foam, 125 ml, 370 kr. Fås på matas.dk

CLARINS Cleansing Oil, 150 ml, 260 kr. Fås på matas.dk

SISLEY Phyto Eye Twist ‘11 Copper’, 320 kr. Fås på matas.dk BURT’S BEES Tinted Lip Balm ‘Rose’, 80 kr. Fås på matas.dk DIOR Diorshow Iconic Overcurl Waterproof Mascara ‘Black’, 285 kr. Fås på matas.dk

TENA Silhouette Noir. Føles som trusser. Beskytter som TENA

This article is from: