5 minute read
Matas skønhedsklinik: Bliv klog på din kropspleje
Bliv klog på din kropspleje
Glemmer du nogle gange at pleje huden fra halsen og nedefter, så læs med her, hvor vi kigger nærmere på kropspleje. Hvilken type skal du vælge, hvad skal den indeholde, og hvorfor er kropspleje egentlig så vigtig at bruge?
Advertisement
Tekst CATHRINE PARK
Hvorfor bør du bruge kropspleje?
Når vores krops største organ – huden – bliver tør eller ligefrem beskadiget, kan den få svært ved at udføre nogle af sine vigtigste opgaver som fx at beskytte os mod udefrakommende skadelige stoffer, vira og bakterier, mindske kroppens vandtab og regulere vores kropstemperatur. Det er her, at kropspleje kommer på banen, for hudpleje som fx bodylotions er designet til at modvirke tør hud ved at genoprette hudbarrieren og opretholde hudens fugtbalance, så huden holdes blød, sund, stærk og smidig.
Hvilken kropspleje skal du vælge?
Når det kommer til kropspleje, er der flere typer produkter at vælge imellem. Grundlæggende er de alle sat i verden for at fugtpleje huden og gøre den blød, elastisk og smidig, så hvilken type du skal vælge, er ofte et spørgsmål om personlig præference: Foretrækker du fx en fed eller let tekstur, med eller uden duft, og er der nogen særlige behov, din kropspleje ellers skal dække ud over at give fugt? Bodylotion: Den mest klassiske form for kropspleje og produktet med den letteste tekstur. Den er delvist baseret på vand og trænger derfor nemt ind i huden. God til normal hud, der ikke er alt for tør, og til dig, der gerne vil hurtigt i tøjet om morgenen. Bodybutter: Kropssmørret er hybriden mellem bodylotion og kropsolie, den er ofte meget rig på sheasmør og olier og derfor ganske fed og tung i teksturen. Den er velegnet til den meget tørre hud, som trænger til næring i dybden. Bodyoil: Indeholder ikke vand, men er derimod ofte baseret på 100 % naturlige olier, som især har en god effekt på hudbarrieren og gør den bedre til at holde på fugten. Olier har ry for at efterlade huden med en fedtet fornemmelse, men i dag fås de ofte i lette konsistenser, som huden nemt kan optage.
Hvornår skal du bruge din kropspleje?
Vil du bevare din hud så fugtmættet, blød og smidig som muligt, er der visse tidspunkter, hvor det er mest oplagt at bruge din kropspleje: Efter badet: Da varmt vand virker udtørrende på huden, er det en god idé at bruge dit foretrukne kropsplejeprodukt lige efter badet, når huden stadigvæk er en smule fugtig. På den måde trænger din kropspleje bedre ind og hjælper med at indkapsle fugten.
6 GODE KROPSPLEJE-PRODUKTER
Beskytter hudens barriere En effektiv og velduftende fugtgiver, der trænger hurtigt ind i huden og gør den velplejet. Indholdet af antioxidativ granatæbleekstrakt hjælper til at beskytte hudens naturlige barriere, så den forbliver frisk og velplejet. Desuden sørger glycerin og macadamia-nøddeolie for at give den nødvendige fugt og hjælpe med at opretholde en god fugtbalance. MATAS Granatæble Bodylotion, 400 ml, 60 kr. Fås på matas.dk Fugtmætter uden parfume En regulær fugtbombe til dig med tør hud. Indeholder shea- og shoreabutter, der efterlader huden blød. Glycerin og økologisk aloe vera fugter huden i dybden. Cremen er også tilsat antioxidativ E-vitamin, der har en beskyttende effekt på huden. MATAS NATUR Aloe Vera & E-vitamin Body Butter uden parfume, 200 ml, 85 kr. Fås på matas.dk
Blødgør og beroliger En skøn, blødgørende kropsolie baseret på naturlige olier. Økologisk arganolie fugter og beskytter huden, mens sød mandelolie modvirker fugttab og virker plejende. Olien har en let konsistens, som gør den nem at smøre ind i huden, og de æteriske olier beroliger og stimulerer din sanser med duft af citrus, urter og blomster. MY MOMENTS My Relaxing Body Oil, 125 ml, 180 kr. NB! Fås fra uge 38
Husk! Kropspleje har også den tydelige fordel, at den giver huden en lækker glød.
Virker også opstrammende Fugtgivende og opstrammende bodylotion, der absorberes hurtigt i huden og efterlader den silkeblød. Brunalgen Laminaria Ochroleuca stimulerer hudens egen kollagen for en opstrammende effekt, mens huden bliver blødgjort og holdt i balance fra naturligt sheasmør, mandel- og arganolie samt vitamin E, C og F. NILENS JORD Body Lotion uden parfume, 400 ml, 250 kr. Fås på matas.dk 5 SLEMME FUGTSUGERE
Årsagen til tør hud kan være mange, men her er nogle af de værste ting, der kan sætte hudens fugtbalance alvorligt på prøve: • Solens uv-stråling • Tørt ude- og indeklima • Livsstil som rygning og dårlig kost • Dehydrering • For skrappe og sæbede hudplejeprodukter
Efter barbering: Når du fjerner hår, fjerner du også det øverste lag af hudens celler, så vil du modvirke irritationer og beskytte mod tørhed, kan du med fordel påføre en beroligende bodylotion lige efter barbering. Før sengetid: Døjer du med meget tør hud, kan det være gavnligt at smøre særligt tørre områder som fødder, albuer og hænder ind, lige inden du skal sove, da kroppen, og dermed huden, taber ekstra meget fugt om natten.
Hvilke ingredienser bør din kropspleje indeholde?
For at kunne gavne din hud bedst muligt skal din kropspleje indeholde en række grundlæggende ingredienser. De fugtighedsbevarende: Disse ingredienser er i stand til at tiltrække fugten fra luften omkring os og hjælpe med at bevare denne fugt i huden. Glycerin og carbamid er to af de mest anvendte af slagsen. De blødgørende: Disse ingredienser giver fugt til huden og forbedrer hudens udseende ved at gøre den blød, smidig og fugtmættet at se på. Gode blødgørere er gerne lipider og olier i form af ceramider, planteolier og plantesmør som fx sheabutter, macadamianød, jojobaolie, mandelolie, abrikoskerneolie og arganolie. De hudforbedrende og beskyttende: Din kropspleje må gerne indeholde en god blanding af disse, som særligt tæller antioxidanter og anti-inflammatoriske ingredienser, der beskytter huden mod skader fra frie radikaler, støtter hudens helingsproces og stimulerer hudens egen kollagenproduktion. Gå fx derfor efter diverse vitaminer (A, C, og E), hyaluronsyre, aloe vera, allantoin og ekstrakter fra te, kamille og granatæble.
Modvirker udtørring En fed og nærende creme med sheasmør og abrikoskerneolie til tør hud. Panthenol virker desuden fugtgivende og hudreparerende, mens glycerin forhindrer udtørring og bisabolol fra kamille virker beroligende. PLAISIR Intensive Hydrating Body Butter, 200 ml, 100 kr. Fås på matas.dk Stimulerer hudens kollagen En uparfumeret og lækker kropsolie til alle hudtyper, og en olie, der trænger hurtigt ind og gør huden dejlig blød. Indholdet af avocadoolie stimulerer dannelsen af kollagen og øger hudens smidighed. Mandelolie bevarer fugtigheden i huden, jojobaolie blødgør og reducerer rynker, mens E-vitamin er en aktiv antioxidant. MATAS Mild Bodyoil uden parfume, 200 ml, 65 kr. Fås på matas.dk