5 minute read
Skøn tester: Selvbrunere
MÅNE D E NS BEA Bevar sommergløden UTYHIT med selvbruner
Når solens sidste stråler har kysset din hud, kan tanken om den blege vinterhud være svær at affinde sig med. Derfor har SKØNs studentermedhjælper testet 5 forskellige slags selvbrunere for at vurdere, hvordan du bedst holder sommergløden ved lige langt ind i efteråret.
Advertisement
Tekst NANNA SKOUSBØLL
Selvbrunermasken
HVILKEN SELVBRUNER HAR DU TESTET? Selvbrunermasken fra Bondi Sands er en af de eneste af sin slags og er tiltænkt som en natcreme før sengetid, hvorfor den er spækket med plejende ingredienser og ikke skal vaskes af. Jeg er allerede bekendt med Bondi Sands selvbruner til kroppen, så jeg er ekstra spændt på den her.
HVORDAN ER DEN AT BRUGE? Jeg klemmer selvbruner ud på fingerspidserne cirka svarende til størrelsen på en femmer og smører det ud i ansigtet, som er det min almindelige natcreme. Jeg har ekstra fokus på området ved halsen for at undgå helligdage og en afslørende overgang mellem hudtone på ansigt og hals. Den er supernem at smøre ud, og konsistensen kan vist bedst beskrives som en fugtighedscreme til den tynde side.
HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Da jeg vågner, tjekker jeg resultatet som det første og bliver altså ikke skuffet. Jeg har fået den smukkeste mørke farve i hele ansigtet, uden det ser unaturligt ud. Selvbruneren har lagt sig pænt hele vejen rundt, og jeg er gået fri fra den lidt særlige duft, som selvbrunere godt kan have. Jeg er helt solgt!
BONDI SANDS Pure Self Tanning Sleep Mask, 75 ml, 200 kr. Fås på matas.dk
PLAISIR Self Tanning Drops, 30 ml, 130 kr. Fås på matas.dk
Selvbrunerdråberne
HVILKEN SELVBRUNER HAR DU TESTET? Plaisirs Self Tanning Drops er mit første møde med selvbrunerdråber, og jeg er lidt skeptisk, om dråberne giver nok farve til, at man kan se en forskel efter brug, og om det bliver noget rod at blande selvbrunerdråber med min ansigtscreme.
HVORDAN ER DEN AT BRUGE? Jeg blander tre dråber i min dagcreme på min håndryg og mikser nemt de to konsistenser sammen med en finger. Herefter fordeler jeg blandingen i hele ansigtet, som var det min normale dagcreme, der dog har fået en lidt tyndere konsistens nu. Efter ansigtet og halsen er smurt ind, føles min hud frisk og velplejet.
HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Den føles så lækker at smøre huden ind i. Jeg tænker slet ikke over, at det er min sædvanlige dagcreme med en lille twist, fordi konsistensen er let og blød. Er du til en tydelig gylden glød, skal du dog bruge dråberne over et par dage, før farven begynder at skinne igennem. Derfor er det en god type selvbruner til dig, som gerne vil bygge din glød op stille og roligt, og som måske er lidt angst for at ligne en, der lige er kommet hjem fra solferie efter blot et par timer.
JAMES READ H2O Tan Mist, 100 ml, 225 kr. Fås på matas.dk HVILKEN SELVBRUNER HAR DU TESTET? Her har jeg testet James Reads Gradual Tan Mist, som lover at give huden et seriøst skud fugt og efter 3-5 timer en naturlig solbrun farve – en farve, som du let kan bygge op med flere lag for et mere intenst resultat.
HVORDAN ER DEN AT BRUGE? Jeg starter allerede om morgenen med at give huden de første 5-6 sprøjt rundt i ansigtet og på halsen. Den kølende spray føles dejlig mod min hud og har som bonus en opkvikkende effekt på min følelse af morgentræthed. I løbet af dagen får huden endnu to fugtboosts med misten i håb om, at min hud får mere kulør.
HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Den giver altså ikke frygteligt meget farve, for selv om den skal opbygges gradvist, havde jeg nok forventet lidt mere efter tre omgange. Til gengæld får huden et vigtigt skud fugt og en dejlig glød. Faktisk er gløden så tydelig, at flere af mine veninder kommenterer på, hvor sund og frisk min hud ser ud. Husk!
Selvom din hud er brun, så er du ikke beskyttet mod solens stråler, så husk at bruge solbeskyttelse hele året rundt.
Ansigtscremen med selvbruner
HVILKEN SELVBRUNER HAR DU TESTET? Jeg er fast bruger af Matas Sommerglød Bodylotion, hvorfor jeg har glædet mig til at teste deres Selvbruner Ansigtscreme, der efter signende skulle have samme effekt.
HVORDAN ER DEN AT BRUGE? Jeg påfører ansigtscremen en søndag morgen, inden jeg skal ud at spise brunch, da jeg lige føler, at jeg trænger til lidt ekstra sommerglød. Konsistensen er superlet, og jeg skal faktisk ikke bruge så meget, før min hud er godt dækket ind.
HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Efter et par timer kan jeg godt begynde at spotte, at min hud har fået en mere sommervarm glød. Den giver ikke en pragende farve, men jeg synes til gengæld, at farven holder ret længe, og jeg føler ikke, at jeg har brug for endnu en påføring før efter et par dage. Jeg kan også tydeligt mærke, at min hud får et tiltrængt fugtboost, som gør huden dejlig blød.
MATAS Selvbruner Ansigtscreme, 50 ml, 40 kr. Fås på matas.dk
Serummet med selvbruner
HVILKEN SELVBRUNER HAR DU TESTET? Jeg har testet den kombinerede selvbruner og anti-age-serum fra Vita Liberata, der ikke kun lover at mindske fine linjer og holde alderstegn for døren, men også give mig en solbrun kulør imens.
HVORDAN ER DEN AT BRUGE? Låget kan godt snyde en anelse, da man tror, du skal trykke på knappen, men den popper selv op, når du skruer på låget. Jeg bruger omtrent tre dråber, som jeg lader falde på hver kind og i panden, og smører herefter ansigtet og halsen ind. Konsistensen er meget let, da det er et serum, så en lille smule rækker langt.
HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Farven er fin og diskret, så det her er en god slags selvbruner, hvis du er til det naturlige look. I forhold til serummets foryngende egenskaber, så er det ikke noget, jeg som 25-årig bider synderligt mærke i (eller har brug for for den sags skyld!), men jeg bemærker, at min hud føles overraskende fløjlsblød.
VITA LIBERATA Self-Tanning Anti-Age Serum, 15 ml, 300 kr. Fås på matas.dk
Psst! Uanset hvilken type selvbruner du bruger, er det vigtigt, at du altid vasker hænderne grundigt bagefter, så du ikke får afslørende orange håndflader.