Kunskapsstaden

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö

PLATTFORM FÖR

Kunskapsstaden Malmö

PLATTFORM FÖR KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

FÖRELIGGANDE RAPPORT ÄR EN SAMMANFATTNING av det löpande utvecklingsarbetet kring Malmö som kunskapsstad. Beställare av arbetet är Malmö stad tillsammans med Malmö högskola genom rektor Lennart Olausson och stadsdirektör Inger Nilsson med arkitekten Per Riisum som extern dialogledare, idé- och kunskapsförmedlare. Arbetet har sedan bedrivits i en strategigrupp bestående av stadsbyggnadsdirektör Christer Larsson, näringslivsdirektör Björn Bergman, utvecklingschef Christer Persson, konsult Mats Olsson, rektor Lennart Olausson, förvaltningschef Kjell Gunnarsson, vice rektor Eva Engqvist. Syftet har varit att introducera och skapa en beskrivningsmodell för kunskapsstaden generellt men också en modell specifikt för kunskapsstaden Malmö. Och då även försöka komma med konkreta förslag på utvecklingsidéer, teman, ansatser mm med grund i de internationella tendenser som finns inom området.

Beskrivningsmodellen tar sin utgångspunkt i den värdebaserade planeringsideologin till skillnad från den mera traditionellt fysiska. Normerade för stadsutvecklingen blir då uttryck som öppenhet, social inklusion, tolerans, mångfald, politiskt ledarskap, experimenterande stadsplanering, värden som skall stötta och främja en mänsklig samvaro, samverkan, ekonomisk tillväxt osv. Med andra ord värden som också är

synonyma med Malmös stads ambitioner om att skapa en hållbar och attraktiv stad. Centrala begrepp är här - ekologisk, ekonomisk och social hållbarhet Det handlar främst om att staden skall förmedla de värderingar som främjar möten och kunskapsutbyte.

Kunskapsstaden och dess medborgare skall präglas av en innovationskultur som innefattar alla aspekter av ett attraktivt stadsliv – det kulturella, det sociala, det organisatoriska och det ekonomiska.

Rapporten inleds med en presentation av kunskapsstaden Malmö, där det också görs en idémässig genomgång av olika skolor på området. Därefter presenterar Per Riisum utvecklingen av en plattform för kunskapsstaden Malmö.

Per Riisum kommer senare att presentera en sammanfattning av de rekommenderade utvecklingslinjer för Malmö som kommit fram i det pågående utvecklingsprojektet Universitetsholmen med omgivningar.

Malmö i maj 2008

För strategigruppen Christer Larsson Stadsbyggnadsdirektör

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

1

Platform: Status og Program sid 19–109: Per Riisom, Skaarup & Jespersen Svensk sammanfattning sid 3–17: Philip Tanimura Layout/Tryck: Malmö Stadsbyggnadskontor, maj 2008

2

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ  svensk sammanfattning

Vad är kunskapsstaden? ”Kunskapsstaden” har under de senaste åren varit ett ofta förekommande begrepp i samhällsplaneringen.

Termen är ett samlingsnamn för det fokusskifte som skett inom näringslivet – och i förlängning staden – under de senaste 15-20 åren. Där ekonomin tidigare var råvarubaserad har det nu skett ett skifte till en kunskapsbaserad ekonomi. Ett företags förmåga att överleva och skapa tillväxt är idag till stor del beroende av deras förmåga att kontinuerligt kunna skapa innovation – en extremt kunskapsberoende process.

Medan de industriella företagen tenderade att lokalisera nära t ex en viktig råvarukälla väljer dagens företag istället att placera sina kontor på platser där det finns gott om kreativa och innovativa människor. En följd av detta har blivit att städernas strävar efter och konkurrerar om att bli kunskapsstäder – platser som uppmuntrar innovation och lockar till sig kreativa människor och företag.

För att vara en lyckad kunskapsstad räcker det inte att endast ha ett företagsvänligt klimat, man

måste även kunna erbjuda en attraktiv och stimulerande stadsmiljö där kreativa människor trivs och vill arbeta och bo. Denna aspekt av kunskapsstaden är minst lika viktig som företagsklimatet och det har visats från studier i USA att den är nödvändig för att bli en konkurrenskraftig kunskapsstad. Innovation och kreativitet påverkas positivt av ett fritt kunskapsutbyte mellan människor från olika bakgrunder. En lyckad kunskapsstad präglas således av en tolerant och öppen attityd som främjar sådana möten och kunskapsutbyten.

Utmaningar för kunskapssamhället · Den sociala utvecklingen. Det finns i dagens Malmö en tendens till ökade klyftor mellan de välbärgade och de mindre resursstarka delarna av befolkningen. Förutom att i sig självt vara negativa tendenser kan dessa klyftor potentiellt skapa motsättningar och social oro som har en negativ inverkan på kunskapssamhället. Ett högprioriterat mål för kunskapsstaden bör därför vara att arbeta

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

3

·

·

·

4

för social integration och välfärd för alla medborgare.

Den politiska utvecklingen. Om vissa sociala grupper känner sig hotade av samhällets utveckling kan det skapa en grogrund för t.ex. främlingsfientliga eller reaktionära politiska åsikter som har en negativ effekt på den attityd av öppenhet och tolerans som främjar kunskapssamhället. Man bör därför arbeta för att motverka sådana tendenser.

Nya typer av företag i staden. De nya, kunskapsbaserade företagen har andra förutsättningar och kräver helt andra typer av infrastrukturer än de gamla industriella företagen. Staden måste kunna anpassa sig och skapa dessa förhållanden för att kunna bli konkurrenskraftiga kunskapsstäder.

Funktionalitetsproblem i större städer. Städer som på allt för kort tid lockar till sig många nya invånare kan få en del medföljande problem:

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

·

o Trängselproblem med för mycket trafik och försämrad framkomlighet. o En efterfrågan på bostäder som överstiger utbudet och leder till kraftigt höjda bostadskostnader. På längre sikt kan det leda till att varken företag eller människor har råd att lokalisera eller bo i staden. o Miljöproblem i anknytning till trängsel och ökad trafik.

Förändringar i stadsstrukturen. Kunskapssamhället ställer krav på vissa förändringar i stadsstrukturen: o Gamla industri- och hamnområden kan omvandlas till nya bostäder och kontorslokaler som är bättre anpassade till kunskapsstaden. I Malmö har vi Västra Hamnen med Bo01 och Universitetsholmen som exempel. o En ökad press på stadens centrala delar där det närmast sker en spontan utveckling av kunskaps-

staden. Stadscentrum kan ses som ett självgående laboratorium för kunskapsutveckling och dess mekanismer är viktiga att förstå och inkorporera i stadsplaneringen. o Bostadsbehovet förändras i takt med att staden utvecklas mot en kunskapsbaserad identitet.

Dagens familjestrukturer ser annorlunda ut med fler ensamboende och nya familjekonstellationer.

Många eftersträvar även att bo centralt för att ha nära tillgång till kulturliv, restauranter och caféer.

Detta leder till en annorlunda efterfrågan på bostäder som staden måste kunna tillgodose.

Vad präglar innovativ verksamhet?

All innovativ verksamhet tenderar att karakteriseras av vissa gemensamma drag. Vi presenterar här sju punkter som präglar innovativ verksamhet: 1. Ett radikalt kursskifte. De förhållanden som präglar utvecklingen inom innovativa företag bygger

på mycket radikala idéer, principer och lösningar.

Detta kan även gälla deras fysiska utformning av kontor och byggnader.

2. Kunskapsspridning. Kunskap är det viktigaste råmaterialet hos innovativa verksamheter. Det är mycket viktigt att de tar till vara all tillgänglig kunskap och etablerar en kultur av kunskapsspridning inom företaget. Alla förhållanden i företaget, fysiska såväl som sociala och organisationsmässiga, bör främja kunskapsspridning. Även relationer med anställda på andra företag är viktigt för innovativa företag: ju fler relationer och kontakter de har, desto mer innovation kommer att skapas.

3. Open Innovation. Innovativa företag präglas ofta av en mycket hög grad av öppenhet både inom företaget och gentemot allmänheten och andra företag. En sådan öppenhet främjar kunskapsutbyte. Den höga graden av öppenhet har en stor

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

5

inverkan både på den fysiska och organisatoriska utformningen av företaget. Fysiskt sett innebär det t.ex. att byggnadernas planlösningar ska vara öppna och tillgängliga för allmänheten och andra företags anställda. Organisatoriskt innebär det en öppenhet för samarbete över företagsgränser.

4. Samarbete med kunder, medborgare och samhället. De allra mest innovativa företagen involverar både kunder och andra människor i den innovativa verksamheten, vilket än en gång innebär att företaget bör vara öppet och tillgängligt för allmänheten. Fysiskt sett kan detta främjas av att man kombinerar företagslokaler med allmänna ytor där icke-anställda kan vistas.

5. Företagskultur, ramar och performance. Det räcker inte att officiella ramar och regler för ett bestämt beteende har etablerats inom ett företag, man måste även se till att de efterföljs. Därför är det viktigt att ha en ledning som aktivt ser till att des-

6

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

sa ramar följs och används inom företaget. Det kan även innefatta att de anställda utbildas i hur ramarna ska användas. Fysiskt sett kan det t.ex. främjas genom synliggörande av värderingar i miljön.

6. En kulturellt stimulerande atmosfär och tydligt markerade värden manifesterade i rummet. Det är viktigt för innovativa verksamheter att ha en företagskultur som bygger på värderingar. Det handlar om saker som kreativitet, tolerans, öppenhet mm. Sådana värderingar främjar kunskapsbaserad utveckling. Dessa värderingar bör tydligt avspeglas i företagets fysiska miljö i planlösning, möblering och dekorering. De anställda ska kunna känna att deras arbetsmiljö utstrålar dessa ideal och värderingar. Företagen bör försöka skapa en kulturellt stimulerande atmosfär som inspirerar till kreativt arbete.

7. Attraktiv arbetsplats. Företagen bör erbjuda en attraktiv arbetsplats som lockar till sig innovativ och duktig arbetskraft. Det är viktigt att kunna locka till sig de kreativa begåvningarna eftersom det visats att de kan bidra till ett företags innovativa kraft med en faktor på tio. Att erbjuda en attraktiv arbetsplats handlar om allt från den fysiska miljön till företagskulturen och de fritidsaktiviteter som företaget kan erbjuda.

Vilka strategier bör användas för att främja kunskapsstaden?

Eftersom kunskapsstadens behov och villkor till viss del skiljer sig från de industribaserade städerna ställer den vissa krav på en något annorlunda stadsplanering. Det handlar främst om att staden ska förmedla de värderingar som främjar möten och kunskapsutbyte som öppenhet, tolerans och mångfald. Kunskapsstaden och dess medborgare ska präglas av en innovationskultur som innefattar alla aspekter av stadslivet: det kulturella, det sociala, det organisatoriska och det ekonomiska. Hur denna kultur konkret förmedlas i stadsrummet kan självklart variera från stad till stad – det finns inga exakta riktlinjer för hur man fysiskt ska planera en kunskapsstad, det handlar om att utifrån sin egen stads specifika förhållanden skapa en miljö som främjar kunskapsutbyte. Urban Resource Development är en

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

7

strategi som effektivt kan användas för att planera kunskapsstaden. Denna strategi koncentrerar sig på att främst använda de redan existerande miljöerna i staden och utveckla dem till att bli positiva kunskapsmiljöer. Processen ska vara ett partnerskapssamarbete mellan invånare, politiker, näringsliv och stadsplanerare.

Inom litteraturen om kunskapsstaden finns det en del olika skolor angående vilka strategier som bör användas för att utvecklas till att bli en kunskapsstad.

Vi presenterar här i korthet tre olika skolor och kombinerar sedan dessa tre skolor till en enda förenad strategi.

Cultural Planning. Cultural Planning bygger på att varje stad bör använda och bygga vidare på de positiva och unika kvalitéer de innehar för att skapa en attraktiv miljö. Istället för att sträva efter utslätad homogenitet bör varje stad istället koncentrera sig

8

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

på att ta till vara de specifika lokala karaktärsdragen.

Det finns enligt Cultural Planning skolan inte ett utan många olika sätt att bli en kunskapsstad. Exempel på städer som använt Cultural Planning strategin är Barcelona och Montréal.

Creative Class. En av de mest kända böckerna om fenomenet kunskapsstaden är Richard Floridas ”Creative Class”. I denna bok lägger han fram teorin om den nya kreativa klassen som representerar en ny typ av anställd som arbetar inom kreativa yrken. Florida estimerar att denna grupp idag utgör ca 30 procent av arbetsmarknaden i USA. Den kreativa klassen eftersträvar inte bara att arbeta i företag som är stimulerande och intressanta, de vill även bo i städer som erbjuder ett rikt kulturliv, en livlig atmosfär och en tolerant miljö. För att städerna ska kunna konkurrera om arbetskraften (och i förlängning företagen) räcker det alltså inte att de erbjuder ett företagsvänligt

klimat, de måste även ha en attraktiv och spännande stadsmiljö. Floridas statistiska underlag visar tydligt att det är de städer som erbjuder alla dessa delar av pusslet som lyckats främst som kunskapsstäder medan de som t.ex. enbart koncentrerat sig på att locka företag inte har lyckats lika väl.

Genom att kombinera dessa tre skolor kan man finna en bra utgångspunkt för nya idéer om hur man ska planera för och främja kunskapsstaden.

Vår modell av denna fusion innehåller tre aspekter: värderingar, dimensioner och redskap. Se figuren nedan.

Knowledge Based Development. Knowledge Based Development understryker vikten av stadens fysiska och funktionella struktur för främjandet av kunskapsstaden. Kunskapsstaden karakteriseras, som vi nämnt, av ett klimat som uppmuntrar till kunskapsdelning och möten mellan människor. Enligt KBD teorin är det avgörande att staden skapar allmänna ytor som blir spännande och stimulerande mötesplatser där folk från olika bakgrunder kan träffas och idéer kan utbytas. Även lokaliseringsmönstret för bostäder, företag institutioner mm har stor betydelse för hur effektiv kunskapsdelningen blir.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

9

Värderingar. Det finns många exempel på stadsprojekt som har som mål att skapa ekonomisk, teknologisk eller annan utveckling, men det gör dem inte nödvändigtvis till kunskapsstadsprojekt. Vad som utmärker planering för kunskapsstaden är att den måste vara grundad i värderingar. Dessa värderingar måste sedan realiseras i värdebaserad stadsplanering. Det handlar om att staden ska utstråla en atmosfär av tolerans, social inkludering, mångfald och öppenhet. Dessa är värderingar som främjar kunskapsstadens tre dimensioner: kultur, attraktivitet och innovation.

Dimensioner. Kunskapsstadens tre dimensioner nämndes i det föregående stycket. Det är stadsrummets uppgift att fungera som en mediator och förmedlare av dessa dimensioner d.v.s. en attraktiv miljö, en atmosfär av tolerans och öppenhet samt en miljö som sporrar innovation.

Redskap. De redskap som skall användas för att uppnå dessa mål och värderingar i staden är: Urban

10

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Governance – ledning och samarbete; Urban Strategies – visioner om kunskapsstaden och strategier för innovation samt Urban Design – den fysiska planeringen och omvandlingen av stadsrummet för att anpassa den till kunskapsstaden.

Experimentell Stadsplanering Eftersom vår kunskap och förståelse av kunskapsstaden fortfarande är i sin linda finns det ännu inga färdiga precisa recept för hur man ska planera för den.

Först om 10-15 år kan man kanske räkna med att ha någon sorts överblick över lämpliga planeringsstrategier för att främja kunskapsstaden. Fram till dess får man helt enkelt experimentera och använda sig av innovativ stadsplanering för att försöka hitta fungerande koncept.

Vikten av universitet för kunskapsstaden Universitet och högskolor är mycket viktiga motorer för en kunskapsstads utveckling. De fungerar som

ett nav som lockar till sig unga och duktiga människor, blir mötesplats och idébank för kunskapsutbyte samt knyter kontakter med näringsliv och politiker för utveckling av nya koncept och produkter. Nästan alla av de främsta kunskapsstäder som existerar idag som San Fransisco, Seattle och Boston har ett eller flera universitet som varit mycket viktiga för stadens utveckling. I fallet Silicon Valley var t.ex. lokaliseringsvalet en direkt konsekvens av att grundarna av de tidiga datorföretagen var studenter vid närliggande Stanford. Det är vanligt att kunskapsintensiva företag idag väljer att lokalisera i städer med bra universitet för att de erbjuder en stor tillgång av unga, välutbildade medarbetare.

Man kan alltså säga att ett universitet är en grundläggande förutsättning för att bli en framgångsrik kunskapsstad. Samtidigt räcker det inte att

ha ett bra universitet för att garanteras vara en framgångsrik kunskapsstad. Man måste även som stad se till att erbjuda en attraktiv stadsmiljö så att de studenter som finns på universitet vill stanna även efter att de tagit sin examen. Richard Floridas studier från USA visar att det finns många exempel på städer som har bra universitet men inte lyckats behålla sina studenter efter examen och därmed förlorat mycket av den kunskapsresurs som fanns tillgänglig i staden.

Det är alltså viktigt dels att universitetet har mycket kontakter med resten av stadens näringsliv och institutioner och dels att som stad kunna erbjuda mer som lockar än en god utbildning.

MALMÖS STATUS SOM KUNSKAPSSTAD Bakgrund Malmö har under 1990-talet genomgått en stor för-

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

11

ändring från en klassisk industristad till en modern, mångkulturell stad som alltmer sätter fokus på kunskap. Denna förändring var mer eller mindre nödvändig då Malmö under hela 1980-talet genomgick en ekonomisk kris där industrier lades ner och 35 000 arbeten försvann från staden. I början av 1990-talet var situationen förvärrad och arbetslösheten hade stigit till 16 procent. Malmö genomgick en identitetskris och det var tydligt att staden behövde en kursändring som skulle tillföra en ny riktning, identitet

12

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

och energi.

En viktig vändpunkt kom genom beslutet att bygga en fast förbindelse över Öresund. Detta skapade en vision om en ny identitet för Malmö bl.a. i Öresundsregionen och förhållandet till Köpenhamn.

1995 startade en visionsprocess för Malmö som innebar en nytändning med en rad nya förhållningssätt, visioner, projekt, samarbetsprocesser och kommunikationsformer. 1996 utgavs Vision Malmö 2015, ett visionsdokument innehållande sex olika punkter: Den

nära staden, Den gröna och blå staden, Kulturstaden, Bostadsorten, Näringslivsstaden och Kunskapsstaden. Samtidigt initieras två stora visionsprojekt för Malmö: byggnaden av Malmö Högskola och bomässan Bo01 i Västra Hamnen.

Den senare delen av 1990-talet innebär ett uppsving för Malmö med ett omvandlat näringsliv där IT, Telekom och bioteknik branscherna har växt starkt.

Den goda utvecklingen i Öresundsregionen och Högskolan tillför även till den positiva andan. Ekonomiska institutioner såsom finans- och försäkringsbolag, revisionsbyråer och bostadsinstitut har sedan mitten av 1990-talet växt med hela 40 procent.

Malmö har nu vänt sin utveckling från stagne-

rad industristad till en modern stad med framtidstro. Även utseendemässigt har staden fått ett ansiktslyft genom stadsförnyelseprojekt och nya områden som Bo01. Där Kockumskranen tidigare varit Malmös landmärke – ett slags monument till industristaden – är Turning Torsos lätt identifierbara profil nu Malmös mest kända byggnad. Detta symboliska byte representerar väl Malmös utveckling och förändring.

För att vidare utveckla Malmö som kunskapsstad är det viktigt att fokusera på följande utvecklingsområden.

Stadsutveckling. Stadsrummet skapar de fysiska förutsättningarna för kunskapsstaden och är således

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

13

mycket viktig. Malmö har gjort ett omfattande arbete för att bli en mer attraktiv stad och det har utan tvekan bidragit till stadens framgång och energiinjektion. Man har arbetat med den så viktiga värdebaserade stadsplaneringen som bygger på mångfald och social inkludering vilket gett positiva resultat.

Det är viktigt att Malmö i framtiden fortsätter planera efter dessa ideal och kanske i ännu högre grad försöker planera för miljöer som främjar möten och kunskapsutbyten. Särskilda utmaningar: · Att bidra mer direkt till att lösa sociala och välfärdsmässiga problem. · Att utveckla Västra Hamnen som kunskapsstadsdel. · Att utveckla UMAS, samarbetet med ISU-forskningen och det regionala samarbetet. · Att satsa på ny infrastruktur, regionutvidgning och nya bostadsområden. · Att styrka Malmös konkurrenskraft på bostadsmarknaden inom Öresundsregionen genom att

14

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

· · · · ·

erbjuda kustnära bostadsområden.

Att stärka Malmös profil.

Att utveckla staden som mötesplats Att utveckla de yttre stadsområdena Att förnya planeringsfilsosofier, metoder och lösningar.

Att skapa större politisk förståelse för sammanhanget mellan kunskapsstaden och nödvändiga planeringsprojekt.

Näringsliv. Det är självklart viktigt att en kunskapsstad ska ha en stark position inom den kunskapsbaserade ekonomin. Malmö har under de senaste tio åren lyckats med att skapa minst lika många nya jobb inom nya, mer kunskapsbaserade områden än vad som förlorades under industrinedläggningarna.

Dock anses ännu inte näringslivet vara starkt nog och bör vidareutvecklas. Särskilda utmaningar: · Att förankra den nya näringslivspolitiken hos sta-

· · · · ·

dens företag.

Att utveckla det regionala samarbetet med Lund och Köpenhamn Att skapa starka, näringslivsfrämjande partnerskap.

Att involvera näringslivet i hela Malmös utveckling.

Att uppmuntra verksamheter att utnyttja de befintliga urbana resurserna (t.ex. Malmö Högskola).

Att utveckla stadsrummet som katalysator för möten, kunskapsdelning och upplevelser

Utbildning. Malmö Högskola har varit och är mycket viktig för Malmös utveckling som kunskapsstad. Dels för dess konkreta bidrag i form av forskning, utbildning, mötesplats och samverkan med näringsliv och institutioner och dels för dess påverkan av den mentala bilden av Malmö. Högskolan representerar det nya, kunskapsbaserade Malmö och kommer att fungera som en motor för stadens fortsatta utveckling.

För en fortsatt god utveckling bör Högskolan vara en

samhällsengagerande skola som dels erbjuder utbildningar det finns stora behov för och dels arbetar tvärvetenskapligt i avseende av forskning, utbildning och andra aktiviteter. Särskilda utmaningar: · Att utveckla Malmö Högskola att bli ett stadsrum snarare än lösryckta byggnader. · Att Malmö Högskolas roll som mötesplats för alla i Malmö stärks. · Att bidra till integrationen. · Att stärka forskningen. · Att stärka Malmö Högskola både nationellt och internationellt. · Att uppsamla, evaluera, vidareutveckla och förmedla kännedom om kunskapsstaden.

Välfärd för alla. I en stad som Malmö där nästan 40 procent av befolkningen har utländsk bakgrund blir aspekter som integration och social inkludering speciellt viktiga. Att ha en stad med färre sociala klyftor

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

15

inverkar positivt på kunskapsstadens ideal om tolerans och kunskapsutbyte. Det är därför viktigt att Malmö arbetar hårt med dessa frågor. Särskilda utmaningar: · Att lägga särskild vikt vid partnerskapsarbete inom ramen för Välfärd För Alla. Målet om att arbeta för integration och minskade ekonomiska klyftor måste integreras i alla aspekter av politik och planering istället för att endast behandlas som en separat målsättning. · Att skapa en omfattande mötesplatsstrategi som omfattar föreningar, institutioner, organisationer, stadsdelar och stadsrum. · Att förankra visionen om Välfärd För Alla hos en mängd partners för att kunna utföra konkreta insatser inom en mängd olika områden. · Att det offentliga rummet planeras med särskild omtanke för att främja möten mellan olika grupper av människor.

16

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Kultur och konst. Kultur har en mycket viktig roll i kunskapsstaden. En kunskapsstad bör ha ett rikt och inspirerande kulturliv som gör staden till en attraktiv och rolig plats att bo i. Kulturen bidrar till en allmänt stimulerande och kreativ atmosfär i staden. De mindre gräsrotsaktiviteterna som gallerier, musikcaféer, ateljéer och mindre teatrar är i detta avseende minst lika viktiga som större, mer etablerade kulturscener som Stadsteatern och Konserthuset. Särskilda utmaningar: · Att etablera en ny övergripande kulturstrategi som skapar ett dynamiskt samspel mellan politiker, institutioner och gräsrotsaktiviteter. · Att aktivt involvera och mobilisera de unga i kulturlivet. · Att involvera näringslivet i kulturlivet.

Strategier för fysisk planering av kunskapsstaden Den fysiska planeringen av kunskapsstaden kommer inte i lika hög grad som tidigare stadsplanering att präglas av en övergripande syn på den samlade stadsstrukturen när det gäller att utveckla de urbana resurserna. Istället blir det mer fokus på mer småskaliga områden och stadsrum (mikrovärldar) och vad dessa specifika områden har för förutsättningar som kan utvecklas och förbättras för att möta kunskapsstadens ideal. För varje område måste man först förstå, kartlägga och kombinera de resurser som redan existerar – detta gäller alla aspekter av området såsom miljö, invånare, institutioner och verksamheter.

Sedan detta är gjort kan man utveckla de existerande resurserna och lägga till nya för att tillsammans försöka skapa en helhet som ger mervärde och utlöser en positiv synergieffekt i området.

Än en gång är vikten av den värdebaserade planeringen väsentlig att understryka. Staden måste både planeras med värden i avsikt samt effektivt kunna förmedla dessa värden till stadens invånare.

Det finns tre olika typer av värderingar som är viktiga att ta hänsyn till i planeringen: historiska värderingar som präglat Malmö, de värden av öppenhet och tolerans som präglar kunskapsstaden samt de specifikt nordiska värderingarna som t ex liten maktdistans och jämlikhet.

Att planera för en framgångsrik kunskapsstad är inte lätt och kommer förmodligen kräva ganska stora mått av kreativitet och experimentlusta från planerarnas sida. Eftersom varje stad har olika förutsättningar måste även planeringen vara specifik för varje stad.

Det gäller att hitta just de lösningar som specifikt fungerar i ens egen stad.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

17

18

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

PLATFORM: STATUS OG PROGRAM 1. FORORD Denne arbejdsrapport er et produkt af løbende drøftelser om Malmö som kundskabsstad i en strategigruppe med repræsentanter for Malmö Stad og Malmö Højskole.

Strategigruppen har haft følgende medlemmer: Malmö Stadskontor: Björn Bergman - Näringslivsdirektør Christer Larsson - Stadsbyggnadsdirektör Christer Persson - Utvecklingsansvarig Mats Olsson - Konsulent for Malmö Stad Malmö Högskole: Lennart Olaussen – Rektor Eva Engqvist - Vicerektor Ingrid Gustavsson - Planlægningschef Kjell Gunnarsson – Förvaltningschef Konsulent – Skaarup & Jespersen: Per Riisom Hanne Beier Sørensen Drøftelserne i Strategigruppen har haft til formål gradvist at opbygge en fælles forståelse af – en platform for - kundskabsstaden i almindelighed og af Malmö som kundskabsstad i særdeleshed. Sigtet

med denne platform er at danne et grundlag for at fortsætte Malmös udvikling som kundskabsstad og pege på konkrete temaer og stadsdele, der bør tages fat på.

Til brug for Strategigruppens drøftelser har der løbende været udarbejdet en række arbejdsnotater af konsulenten, af medlemmer af gruppen, gennem interviews osv. Disse arbejdsnotater er en form for dokumentation af gruppens drøftelser og arbejde og ønskes (i en lettere bearbejdet form) bevaret i denne rapport. Gruppen har dermed ønsket at bevare disse arbejdsnotater pga. deres foreløbige, søgende, idébetonede og stedvist fabulerende karakter som inspiration for det videre arbejde.

Denne rapport - platformen – fremtræder derfor som en samling af arbejdsnotater grupperet i 4 kapitler, således som det fremgår af indholdsfortegnelsen.

Der vil naturligvis forekomme gentagelser og overlapninger i en således sammensat tekst.

Hvert af disse kapitler indledes (bortset fra dette forord) med en sammenfatning af de arbejdsnotater, der findes i det pågældende kapitel.

Forordet og disse kapitelsammenfatninger kan læses for sig, som en kortfattet oversigt over platformens indhold.

---

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

19

Det skal understreges, at platformen skal ses som et foreløbigt bud på (teser om) kundskabsstaden og på, hvordan Malmö kan videreudvikles som kundskabsstad.

Dette indebærer, at der er behov for en fortsat og løbende udvikling af forestillingerne om kundskabsstaden, af Malmö som kundskabsstad og at en del af denne udvikling skal foregå gennem eksperimenterende stadsudvikling i Malmö. Denne rapport peger på flere stadsområder i Malmö for en sådan stadsudvikling, blandt andet Universitetsholmen og i forbindelse med det kommende Mediacluster.

Det er også væsentligt at fremhæve, at Malmö på mange måder allerede er en velfungerende kundskabsstad. Det skyldes blandt andet den omfattende, vedholdende og ambitiøse indsats, der har været gennemført siden begyndelsen af 1990’erne for at udvikle Malmö stad og lokalsamfund som et nutidigt, postindustrielt samfund.

Platformen indeholder en tolkning af hele denne indsats og udvikling set fra kundskabsstadens perspektiv og det er givet, at Malmös videreudvikling som kundskabsstad skal finde sted på grundlag af de særlige træk, værdier og kvaliteter, der netop karakteriserer Malmö. Blandt disse træk er forandringsparathed, antiautoritet og entreprenørånd.

20

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Rapportens bud er, at Malmö er så at sige ’er godt på vej’ mod at være en fuldgyldig kundskabsstad og at der derfor skal gennemføres en betydelig indsats i de kommende år.

Malmö skønnes som kundskabsstad at være foran mange andre städer i den nordeuropæiske region.

Denne førerstilling bør opretholdes, hvilket betyder, at den nødvendige indsats for at videreudvikle Malmö som kundskabsstad må gå hurtigere end i de fleste andre städer, der måske vil bruge de næste 30 – 40 år til denne udvikling. Det går ikke i Malmö. Her skal udviklingen gennemføres på kortere sigte, måske indenfor de næste 10 – 15 år.

--Platformen sætter fokus på stadsudvikling, men ser også på Malmö Højskole, erhvervslivsudvikling, kultur og velfærd (for alle).

--Med hensyn til teserne om kundskabsstaden kan der indledningsvist være grund til at fremhæve to aspekter. De to aspekter er: • værdibaseret stadsudvikling og • social kapital.

Værdibaseret stadsudvikling. Hvis man skal fremhæve det mest afgørende træk ved kundskabssta-

den – frem for andre træk – må det være, at kundskabsstaden skal være baseret på nutidige værdier som mangfoldighed, tolerance, åbenhed, tværkulturelt samvirke osv. Men ikke alene skal f.eks. stadsrummet være baseret på sådanne værdier, stadsrummet skal også formidle disse værdier til mennesker. Et godt eksempel herpå i Malmö er BO01, der fremtræder som et menneskevarmt, tiltrækkende stadsrum, hvor mennesker fra alle stadsdele, kulturer og indkomstgrupper tiltrækkes og mødes.

Stadsrummet skal med andre ord være kulturbærende.

Social kapital. Denne platforms teser om kundskabsstaden hviler til dels på en intuitiv og eksempelbaseret opfattelse af, hvad der eventuelt karakteriserer en kundskabsstad.

Det fremgår af en ofte citeret international antologi: ’Knowledge Cities’, Francesco Carrillo, 2006, at vor kundskab om kundskabsstaden endnu er meget begrænset og karakteriseret af manglende erfaringer og forskning og at vi derfor befinder os i en prækonceptuel fase, når det drejer sig om kundskabsstaden.

Der er i flg. denne antologi tale om et helt nyt frembrydende fagligt felt under dannelse. En dannelse, der skal understøttes af en tværfaglig dialog, hvor

mange fagområder kan bidrage med egne særlige indfaldsvinkler.

Det forekommer i den forbindelse som begrebet om social kapital (Se figur side 40) kan være et væsentligt bidrag til en mere begrebslig funderet forestilling om kundskabsstaden. Spørgsmålet har været berørt i Strategigruppen, men har dog ligget udenfor rammerne af dette arbejde og denne platform. Det betyder imidlertid, at begrebet om social kapital bør vies betydelig interesse i det videre arbejde med Malmö som kundskabsstad. Eventuelt i formen: urban kapital!

--Afslutningsvis skal der gøres opmærksom på, at der foregår et forarbejde i Malmö Stad i forbindelse med revisionen af Översigtsplanen under betegnelsen ’Malmö 2025’.

--Denne rapport indeholder som sagt 5 kapitler og nogle bilag.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

21

Kapitel 1: Er dette forord.

Kapitel 2: Malmö 1990 – 2005, beskriver i hovedtræk, den udvikling og indsats, der er gjort i Malmö siden industrisamfundet så at sige brød sammen i begyndelsen af 1990’erne. En indsats, der i forhold til tilsvarende initiativer i andre städer i den nordeuropæiske region, ganske enkelt må anses for at være enestående.

Det har medført, at mange andre städer ser Malmö som et forbillede og her søger inspiration til egen videreudvikling.

I slutningen af kapitlet redegøres kort for det konkrete visionsarbejde der blev udviklet og søsat i Malmö i mellem 1995 og 1996. Afslutningsvis evalueres gennemførelsen og resultaterne af dette visionsprogram.

Kapitel 3: Teser om kundskabsstaden, giver et omfattende, komplekst og foreløbigt bud på, hvad kundskabsstaden er for en størrelse. Disse teser er dannet gennem en fusion af flere eksisterende ’skoler’ om kundskabs-

22

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

staden og er fremstillet i ved en trekantet figur, der søger at fastholde kundskabsstadens forskellige aspekter, dimensioner og værdier i et komplekst billede.

Kapitel 4: Status og perspektiver som kundskabsstad, søger dels at give et billede af, hvor langt Malmö er udviklet som kundskabsstad og hvilke perspektiver, der i den sammenhæng er for en række centrale sektorer i Malmö: stadsudvikling, erhvervsudvikling, kultur, universitet og velfærd (for alle). Dette afsnit er til dels baseret på kvalitative interviews med centrale nøglepersoner. Der kan være behov for en mere grundlæggende analyse af disse spørgsmål i det videre arbejde.

Kapitel 5: Program for Malmö som kundskabsstad, beskriver på baggrund af de foregående kapitler nogle overordnede principper og fremhæver en række stadsområder med et særligt potentiale for udvikling af kundskabsstad miljøer. Det drejer sig som nævnt blandt andet om Universitetsholmen og Mediacluster.

SUPPLEMENT TIL FORORD

Siden platformen for Malmø som kundskabsstad udkom marts 2008, er der ’løbet en del vand i stranden’.

Vi har valgt at skrive et supplement til dette, der kortfattet redegøre for de vigtigste nye overvejelser og elementer1.

Begrebet kundskabsstad Det er en almindelig opfattelse, at begrebet kundskabsstad ikke er tilstrækkeligt godt. Det forekommer at være eksklusivt og elitært og det kan synes kun at vedrøre den mindre del af samfundet, der har at gøre med produktion og anvendelse af kundskab at gøre.

Desuden har samfundet altid været funderet på en eller anden form for kundskab. Selvom man kan sige, at kundskab har fået en ny og omfattende betydning i det moderne samfund, så forekommer begrebet heller ikke i en historisk sammenhæng at være præcist nok. Når begrebet alligevel har været benyttet i platformen, så skyldes det for det første, at begrebet anvendes i den globale diskussion om moderne stadsudvikling og for det andet fordi det endnu ikke er lykkedes at finde på et bedre begreb.

Alternative udtryk for kundskabsstaden kan være stadsudvikling i kundskabssamfundet, the next city, den moderne stad og lignende.

Diskussionen af begrebet kundskabsstaden har

1

gennem det seneste årstid alligevel ført til nogen nydannelse.

For det første er begrebet holdbar udvikling søgt integreret i teserne og modellen om kundskabsstadsen (jf. afsnittet nedenfor), som et overordnet udtryk for de værdier, der skal være udgangspunkt for stadsudviklingen.

For det andet er spørgsmålet om demokrati og folkelighed blevet drøftet. Demokratiet vedrører blandt andet respekten for – og samlivet med – ’de andre’ og har derfor med de humanistiske værdier at gøre. Med udtrykket folkelighed påpeges, at alle skal være med i samfundets udvikling og rummer derved en inkluderende dimension.

Man kunne måske derved erstatte begrebet kundskabsstaden med udtrykket den demokratiske stad, den humanistiske stad eller den holdbare stad.

Men også disse begreber kan kritiseres for at være enten for almene eller for afgrænsede. Hvor kommer f.eks. den erhvervsmæssige dimension ind i billedet?

Den der handler om kundskabsdeling, innovation, produktudvikling, virksomhedsudvikling, økonomisk tilvækst og velstand!

Et udtryk, som på en måde dækker alle kundskabsstadens aspekter og dimensioner er ’Connecting People’, idet dette udtryk henviser til humanistiske

Se blandt andet materiale på Nordic City Network og om Universitetsholmen i Malmø.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

23

værdier, kulturel atmosfære, social inklusion, kundskabsdeling og det gode menneskeklima.

Det menneskelige rum - mødesteder I 2007 var menneskeheden nået dertil, at de fleste mennesker på jorden lever i städer. Homo Urbanus!

I den forbindelse spaltes det menneskelige rum i to sammenhørende dele: samvær/netværk og stadsrum. Begge dele er forbundet med begrebet mødesteder, hvor der skal være adgang for alle. Såvel netværket som stadsrummet skal være åbent, inkluderende, give anerkendelse af den enkelte og af alle befolkningsgrupper. Her skal fællesskabet kunne udfolde sig i almen folkelighed og være en ramme omkring engagement, samvær, samarbejde og demokrati.

Social kapital I det ’gamle’ forord blev det antydet, at begrebet social kapital kunne være et vigtigt element i kundskabsstaden, men det blev ikke foldet ud. Betydningen af social kapital for kundskabsstaden er til gengæld blevet udviklet i det forgangne år og det redegøres der for i dette afsnit.

Social kapital er værdien af gode netværk og velfungerende relationer mellem mennesker, det vil

24

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

sige mellem virksomheder, institutioner, borgere, foreninger, myndigheder osv. Velfungerende relationer fremmer kundskabsdeling, innovation, social inklusion og menneskeligt samvær.

I bogen ’Social kapital’, der udkom i Danmark i 2006, beskrives social kapital netop som værdien af velfungerende netværk. Social kapital måles i tillid.

Det vil sige, at der er tillid mellem mennesker: ’ét ord er ét ord’ og ’én mand er én mand’. Man stoler på hinanden og har ikke behov for at sikre sig mod at blive snydt og bedraget i modsætning til forholdene i et mistillidssamfund.

Ifølge bogen ligger de nordiske lande i toppen på verdensplan mht. tillid, Denne tillid – eller den sociale kapital - kan forklare ¼ af et lands eller en stads økonomiske niveau. Social kapital er altså også rigtig mange penge værd og bør derfor være genstand for stadsudvikling og stadsplanlægning.

Den høje beholdning af social kapital i de nordiske lande er et resultat blandt andet af de forskellige folkelige bevægelser i 1800/1900- tallet og videre frem.

Feks. folkehøjskolerne, andelsbevægelsen, fagbevægelsen, idrætsbevægelserne, velfærdssamfundet, kvindebevægelsen osv. Der er tale om sociale innovationer, der har forandret og fornyet samfundet ved, at mennesker har taget skæbnen i deres egen hånd.

Det bør være et selvstændigt mål for stadsudvikling og –planlægning at forøge og anvende social kapital i en stad.

For nylig skrev en amerikansk forsker, Lawrence E. Harrison, en kronik i den danske avis Politiken, at de nordiske lande er ’Verdensmestre i fremskridt’. Han fremhæver de velfungerende velfærdssamfund, som efter hans opfattelse har rod i særlige nordiske værdier som er indrammet af en særlig nordisk kultur.

Nordisk Råd udgav i 2005 en rapport om nordiske vinderværdier. Den undersøger, hvad Norden skal leve af i en global verden med benhård konkurrence blandt andet fra en række nye industrinationer som Kina og Indien. Heri beskrives 8 særlige værdier, som feks. lav magtdistance, tillid, hensyntagen til naturen, høj grad af lighed osv. Disse værdier beskrives som grundlag for unikke innovationer, som er uden konkurrence og som derfor kan danne grundlag for konkurrencekraft på det globale marked. Det er vinderværdier!

Tor Nørretranders udsendte i 2006: ’Civilisation 2.0’ om det nye netværkssamfund. Når netværksdannelsen når et vist niveau af indbyrdes forbundenhed, træder dette netværk ind i en faseforskydning. Når netværket opnår et vist niveau af kompleksitet, så finder der et kvantespring sted. Når et netværk for-

binder næsten alle enheder, aktører eller knudepunkter, så udløses et energispring, der fremmer kreativitet, kundskabsdeling, innovation, social integration, effektivitet og økonomisk udbytte. På samme måde: Når hidtil ikke forbundne mindre og lokale netværk kobles sammen i ét stort og sammenhængende netværk, foregår der et spring fremad.

Det er det, der har fundet sted f.eks. i dansk film i gennem de seneste 10 år og som har udløst en kreativ eksplosion i den danske filmverden (Zentropa).

Urban kapital Urban kapital blev kort nævnt i det ’gamle’ forord og her omtalt som et specialtilfælde af social kapital. I mellemtiden er dette begreb blevet bedre forstået.

Svarende til den sociale kapital skal urban kapital forstås som værdien – og så direkte økonomisk – af det urbane, dvs. de urbane ressourcer, dvs. de særlige urbane kvaliteter, faciliteter og andet, der er knyttet til stadsmæssighed og kompleks urbanitet.

De urbane ressourcer omfatter alt, hvad der har betydning for en virksomhed, en institution eller et menneske, når det overvejer, hvor den/det ønsker at slå sig ned, dvs. lokalisere sig i stadsstrukturen. Det handler om lokalisering i det urbane rum.

En undersøgelse viser, at hvor 75% af Malmøs ar-

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

25

bejdspladser i 1990 var lokaliserede i egentlige erhvervsområder, så er 75% af arbejdspladserne i 2005 placeret i midtbyen eller tilsvarende urbane komplekse stadsområder. Man må spørge: Hvad er det der sker?

En forklaring er forbundet med det forhold, at der i 1990 eksisterede relativt få, men meget store industrivirksomheder, så er disse i 2005 blevet erstattet af mange flere og mindre kundskabsbaserede, innovative virksomheder.

Et andet element i forklaringen er, at mange innovative virksomheder har behov for at lokalisere sig i stadsområder, der har høj stadskvalitet, attraktive urbane ressourcer og et komplekst og mangfoldigt stadsmiljø.

Samtaler med ledere af innovative virksomheder i Malmø viser, at stadskvalitet mv. er en afgørende forudsætning for at de kan tiltrække og fastholde, de talentfulde medarbejdere, de har brug for, for at kunne fungere som en innovativ organisation og tjene penge. Og at stadskvalitet mv. også er afgørende for virksomhedens profil, image, konkurrenceevne, inspiration og innovation og for at kunne signalere de værdier, som de ønsker at stå for.

Medarbejdere går til lunch ude i staden ikke blot for at blive mætte, men for at blive inspirerede og får ideer!

26

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Mange nye kreative virksomheder lægger mere vægt på de særlige urbane lokaliseringskvaliteter, end ’gamle’ virksomheder, der lægger mere vægt på parkeringsmuligheder, god plads, billige lokale og tilgængelighed. De ’nye’ foretrækker urbanitet og vil gerne betale merprisen for den rette lokalisering og for stadskvalitet.

Problemet er, at dette forhold næsten er ukendt.

Man kan tale om en skjult indsigt. Selvom mange ledere kan svare klart på spørgsmål om betydningen af urbanitet, er det ikke noget, man taler særligt om. Der er dermed tale om meget væsentlige behov både for den enkelte virksomhed og for lokalsamfundet som ikke imødekommes i større omfang og som ikke på nogen gennemgribende måde præger det erhvervsog institutionsbyggeri, der opføres eller de stadsmiljøer og arealer, der udvikles.

Det er altså behov for en bevidstgørelse om disse forholds afgørende betydning og en systematisk indsats på at forøge og udnytte urban kapital – til gavn for alle.

Behovet for urban kapital får vidtrækkende betydning for såvel byggeriets nærmere udformning, som for stadsrummet – det offentlige rum - og for stadsstrukturen. Alle disse elementer skal udformes og anvendes på en måde, der understøtter og fremme relationer mellem alle.

Bygningers ydervægge, åbninger mod gaderummet, stueetager og tagetager mv. skal udformes, så de fremmer samspil, dialog, samarbejde og fungerer som mødesteder.

Det samme gælder stadens rum og struktur. Gaderummet skal kunne fungere som et slags enzym, der fremmer kundskabsdeling, menneskeligt samvær og social integration mv.

Det meste af det eksisterende og igangværende byggeri og stadsudvikling er ikke præget af denne tankegang og det medfører destruktion af urban kapital. Lukkede facader og selvforsynende kontorpaladser er som autistiske enheder i stadsrummet. Det hæmmer kundskabsdeling, innovation, tilvækst, samvær og folkelighed og er derfor til stor skade.

Eksperter siger, at den samlokalisering, der karakteriserer en forskerpark, hvor virksomheder, forskningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner ligger i samme miljø med god indbyrdes tilgængelighed, giver en merværdi for de medvirkende parter på mindst 100 %.

Hvis dette også gælder kundskabsstaden, så er den potentielle merværdi for de involverede altså også 100 % eller mere. Der er virkelig noget at komme efter!

Værdibaseret stadsudvikling og social og urban kapital Sammenhængen mellem social og urban kapital rummer to aspekter.

For det første kan et stadsrum med et højt niveau af urban kapital understøtte og fremme områdets sociale kapital. Og omvendt vil et højt niveau af social kapital fremme anvendelsen og forøgelsen af den urbane kapital.

For det andet er humanistiske værdier et redskab, der kan bruges til at skabe, forøge og udnytte såvel social som urban kapital i et stadsområde. Når man i byggeri og stadsudvikling bygger på og udtrykker de humanistiske værdier, stemninger og indtryk, så virker stadsområdet stimulerende for mængden af social og urban kapital og dermed på samvær, social inklusion, innovation, glæde, fornøjelse, økonomisk tilvækst og ’sjov i gaden’.

Teser om kundskabsstaden - modellen Den oprindelige illustration af en model for kundskabsstaden, der er vist i platformen, er blevet udviklet og blevet mere kompleks, som følge af de løbende drøftelser og debatter gennem det seneste år.

Modellen er i øvrigt dannet som en fusion af forskellige ’skoler’, der handler om kundskabsstaden

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

27

osv. Det drejer sig især om tre tilgange: cultural planning, den kreative klasse og innovationsfaget.

Modellen, der fortsat skal betragtes som en foreløbig antagelse, der er under udvikling, viser følgende.

Det helt centrale for kundskabsstaden (og for byggeri) er, at den bygger på og formidler værdier (stemninger, inspiration, atmosfære og menneskelighed) til mennesker.

Det inderste cirkelslag rummer de afgørende værdier, der består af humanistiske værdier som: mang-

28

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

foldighed, åbenhed, inklusion (at alle skal være med), tolerance osv. samt demokrati og holdbar udvikling. Disse værdier skal gennemsyre stadsmiljøet og netværksdannelsen. Den indre trekant illustrerer tre væsentlige dimensioner, der skal sætte sit præg på kundskabsstaden, herunder på stadens netværk. Det er den kulturelle atmosfære, der også rummer den sociale inklusion. Det er det attraktive miljø med rummelige stadsrum, arkitektur og det gode menneskeklima. Og det er den innovative dimension, der skal finde udtryk såvel i en innovationsfremmende stadsstruktur, stadsrum som i nye bygningsformer.

Når de humanistiske værdier udtrykker sig gennem de tre dimensioner i stadsrummet og i netværk, så opbygges social og urban kapital, der er illustreret ved det yderste cirkelslag i modellen.

Universitetsholmen – UniverCity of Malmø Siden platformens fremkomst i 2007 er den indgået i forskellige sammenhænge. Dels har den været grundlag for samtaler og foredrag om Malmø som kundskabsstad, dels danner den grundlag for et igangværende pilotprojekt: ’Universitetsholmen – værdibaseret stadsudvikling og udvikling af de urbane ressourcer.’

Pilotprojektet omfatter geografisk Universitets-

holmen med omgivelser, dvs. et større stadsområde, og indeholder på nuværende tidspunkt følgende elementer: • en kortlægning af aktører (virksomheder, institutioner, foreninger, butikker og miljøer). Malmø Højskole er en af de væsentligste aktører i området. Man vil se, at der befinder sig overraskende mange innovative og kreative aktører i området, og det må derforantages at være et meget stort ikke udnyttet potentiale for innovative netværk og kundskabsstadsmiljøer, • en værdianalyse i udvalgte stadsrum i området, der søger at kortlægge niveauet og arten af de værdimæssige udtryk og de tre dimensioner: kulturel atmosfære, innovation og attraktivitet, i disse stadsrum, • en interviewanalyse med udvalgte innovative virksomheder, institutioner og organisationer for at klarlægge deres udnyttelse af og behov for urbane kvaliteter, • forslag til videreudvikling af de enkelte analyserede stadssrum, • der planlægges en workshop for alle aktører, der skal føre til et nyt partnerskab for udvikling af en kundskabsstad på Universitetsholmen (med omgivelser).

I forbindelse med platformen er peget på en række andre stadsområder i Malmø, der som Universitetsholmen kan udvikles som kundskabsstadsområder. Det er blandt andet: Chokoladebrikken, UMAS, Norra Sorgenfri, Västre Hamnen m.fl.

Der kunne være en ide i at udarbejde en eksempelsamling over eksisterende kundskabsstadsmiljøer i Malmø. Disse eksisterende stadsmiljøer skal karakteriseres og beskrives og der kan redegøres for, hvorledes de enkelte miljøer kan videreudvikles.

Stadsplanlægningens vigtigste opgaver Stadsplanlægningens vigtigste opgave er at udvikle de eksisterende urbane ressourcer og netværk i Malmø med det hovedsigte at forøge beholdningen af social og urban kapital til gavn for alle. For at fremme 1) kundskabsdeling, innovation, beskæftigelse og økonomisk tilvækst, 2) menneskeligt samvær og inklusion, 3) demokrati og folkelighed og 4) livskvalitet, velstand og velfærd.

Politisk lederskab og forvaltning af social og urban kapital Den væsentligste afgørende forudsætning for at udvikle en attraktiv kundskabsstad (urban kapital) og et dynamisk netværk (social kapital) er et markant po-

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

29

litisk lederskab, der formulerer og formidler visioner og målsætninger til alle de parter i Malmø, der skal medvirke. Det politiske lederskab skal coache partnerskaber, der omfatter mange offentlige og private aktører.

Stadsudvikling er en pengemaskine Erfaringer og den gennemførte interviewundersøgelse med innovative virksomheder i Malmø viser at stadsudvikling er en pengemaskine.

For det første fremkalder offentlige investeringer i stadsmiljøet i vid forstand næsten som en naturlov private investeringer i bygninger, nye forretninger og andre aktiviteter i de efterfølgende år. Denne sammenhæng kan man prøve at udnytte proaktivt ved at søge at koordinere offentlige og private investeringer tids- og indholdsmæssigt.

30

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

For det andet fører offentlige investeringer i stadsmiljøet meget ofte til værdistigninger i omkringliggende bygninger til gavn for ejeren.

For det tredje fører alle investeringer til en udvikling af de urbane ressourcer og dermed de lokaliseringsfordele, der især har værdi for innovative virksomheder, institutioner og organisationer med flere. Dette giver anledning til merværdi, økonomisk tilvækst, bedre evne til at tiltrække talent, bedre image osv.

2. MALMÖ 1990  2005

Dette kapitel indeholder et kortfattet, indholdsmættet arbejdsnotat om udviklingen i Malmö fra begyndelsen af 1990’erne til ca. 2005.

Dernæst følger et arbejdsnotat med en overordnet beskrivelse af det særlige visionsarbejde der blev udarbejdet i Malmö fra1995-1996. Teksten giver et overblik over visionsarbejdet og det nærmere indhold i visionens forskellige indsatsområder. Notatet bygger på en syntese af en række strategiske dokumenter fra perioden frem til 2006.

Der redegøres for den totale samfundsmæssige krise, der startede i slutningen af 70’erne og kulminerede i Malmö i begyndelsen af 1990’erne, for den omfattende indsats der blev gjort for at udvikle Malmö og endelig for de meget gunstige resultater 10 år efter og som kan beskrives som noget nær en total fornyelse af Malmö. På kun ti år, en imponerende indsats.

Efter 100 års succes blev den industrielle epoke afsluttet i begyndelsen af 1980’erne med 35.000 mistede arbejdspladser og ødelagt identitet. De næste 10 år var traumatisk præget af usikker fremtid.

Beslutningen om en fast forbindelse over Øresund fremkaldte billedet af en ny regional sammenhæng, hvor Malmö kunne etablere sig med en ny rolle blandt andet i forhold til København – og Øresundsregionen.

I januar 1995 igangsatte man en meget hastig visionsproces, der involverede en lang række mennesker og parter og som i løbet af meget kort hævede ’udviklingstemperaturen’ så meget, at der var skabt energi til en omfattende og overgribende indsats flere år frem i tiden. (Denne særlige mobiliseringsevne må fastholdes og anvendes i de kommende år).

Der blev så at sige skabt en række af de nødvendige forudsætninger for at gennemføre fornyelse og forandring. Visioner, megaprojekter, holdningsændring, udviklingskompetence, organisatoriske redskaber, nye samarbejdsprocesser, nye kommunikationsformer, tro (på at det kunne nytte at gøre en indsats) og tillid osv.

Kun et år efter i februar 1996 forelå en omfattende ’Vision Malmö 2015’ for kommunestyrelsen med 6 hovedtemaer: den nære stad, den grønne og blå stad, kulturstaden, boligstaden, næringslivsstaden og kundskabsstaden.

Samtidig var man allerede i gang med to strategiske megaprojekter, der i fællesskab skulle bidrage til at løfte Malmö ind i en ny tid, ind i et nyt samfund: et stadsintegreret universitet og en ny attraktiv stadsdel: BO01. Universitetet blev set som en motor for en ny kundskabsbaseret udvikling og BO01 skulle tiltrække nye befolkningsgrupper til Malmö.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

31

På 10 år er der skabt imponerende resultater og store forandringer i Malmö. Øget regional konkurrencekraft og international profilering og markedsføring. Økonomisk tilvækst og flere arbejdspladser end før, nu i nye kundskabsbaserede erhverv. Over tyve tusinde studerende. Et attraktivt urbant miljø. Såvel BO01 og ikke mindst Malmö Højskole har haft meget stor faktisk betydning for Malmös nye udvikling. Men betydningen har ikke været mindre på det symbolske, det mentale, plan, hvor de bidrager til den nye fortælling om Malmö.

Hvordan kan denne store indsats forklares? Én forklaring må tage udgangspunkt i den katastrofale situation, der opstod i begyndelsen af 1980’erne, der gjorde en fælles indsats til en elementær nødvendighed. Men det er ikke nok! Én anden forklaring kan tage udgangspunkt i de lokale værdier og egenskaber. En undersøgelse har således vist, at Malmö er præget af stor åbenhed, plads til forskellighed, fremadrettethed, tolerance og forandringsvilje.

32

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Det er afgørende, at disse iboende evner og kompetencer ikke forsvinder, men undersøges, videreudvikles og anvendes i fremtiden. Dels i forbindelse med videreudviklingen af kundskabsstaden dels i forbindelse med integration af stadens store andel af indvandrere.

ARBEJDSNOTAT A: MALMÖ 19902005

Industriepoken avslutas.

Beslut om Öresundsbron.

I början av 1990-talet avslutades den industriella epoken i Malmö efter mer än 100 år av succé. Epokens avslutning blev dramatisk, Malmö förlorade 35.000 arbetstillfällen och den tidigare tydliga identiteten som framgångsrik industri- och handelsstad gick upplösning. Under tio år upplevde Malmö ett trauma med en oklar framtid.

Under samma tid togs på nationell nivå beslutet om att etablera Öresundsförbindelsen. Bilden av Öresundsregionen som en möjlig transnationell integrerad region började växa fram och i Malmö började nya framtidsbilder ta form. Städernas och regionernas betydelse som utvecklingsmotorer ute i Europa gjorde att vi började uppfatta vår region som ett polycentriskt nätverk av städer. Ett samarbete mellan städerna påbörjades för att definiera, utveckla och marknadsföra regionen som helhet – samtidigt som städerna i olika avseenden är inbördes konkurrenter.

Infrastruktursatsningarna i regionen och globaliseringen ledde till nya mönster i hur människor använder regionen. Gränserna mellan det lokala och regionala diffuserades, det var inte längre nödvändigt att bo, studera och arbeta på samma ort. Det utvecklade regionala pendlingssystemet leder till att man i första hand väljer sin bostadsort utifrån sina intressen

och möjligheter och därifrån pendlar man till studier, arbete, kultur, rekreation, nöjen och upplevelser. ITutvecklingen påverkar vårt sätt att arbeta, vi är mera flexibla men ställer större krav på kvalitet i det mänskliga mötet - vilket också leder till högre krav på urbana kvaliteter i de miljöer där vi möts.

Malmös utveckling 1900-2005 i ett nötskal Den stolta industristaden Malmös utveckling tog fart kring 1900, då industrialiseringen fick sitt fulla genombrott. Det utvecklades en framgångsrik industrisektor med tekoindustri, verkstadsindustri och livsmedelsindustri som byggde på ”högteknologisk lågteknologi”. Den blev starkt inriktad på hemmamarknaden och konsumtionsvaror. Företagen leddes på ett framsynt sätt och anpassningar och rationaliseringar genomfördes skickligt. Hela staden präglades efterhand av en samförståndsanda mellan ledande näringslivsföreträdare och bankmän, fackföreningsledare och politiker.

Allt bidrog till Malmös fantastiska framgångar och starka ställning på 1960-talet. Staden blev Sveriges tillväxtcentrum med en blomstrande industri och handel, och en aldrig tidigare skådad befolkningsökning. Mer än 3 000 personer flyttade årligen in till staden.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

33

En stad på knä Men redan i mitten på 1950-talet börjar industrins strukturomvandling genom att de första tekoföretagen tvingas lägga ned. Övriga branschers framgångar döljer de kommande problemen, som först börjar synas i början 1970-talet. Verkstadsindustrin kommer nu i gungning med flaggskeppet Kockums problem som bevis på situationens stora allvar. Flera stora företag tvingas lägga ned sin verksamhet. Huvudkontoren börjar lämna Malmö för Stockholm. Till och med det urmalmöitiska Skanska ger sig av. Det hela kulminerar med Kockums beslut om nedläggning 1986. En panikartad etablering av Saab:s bilfabrik sker 1989 för att mildra effekterna av Kockums försvinnande. Fabriken lägger ned efter två år – ett fiasko.

Parallellt med denna utveckling har en stor invandring skett till Malmö under andra hälften av 1980-talet. Den fortsätter i varierande omfattning under 1990-talet. Det är människor som vill kunna försörja sig och styra sina egna liv. Men de möter en arbetsmarknad som befinner sig i upplösning. En utveckling som bara förvärras. Enbart mellan 1990-1995 försvinner 27 000 arbetstillfällen. Arbetslösheten stiger till tidigare otänkbara 16 procent. Kommunen utsätts för stora ekonomiska påfrestningar dels

34

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

genom att vissa statsbidrag försvinner och rätten till företagsbeskattning tas bort, dels genom att utgifterna för socialbidrag rusar i höjden. Sammantaget betyder det att skattekraften minskar från 12 procent över riksgenomsnittet till 9 procent under. Ett brev om rop på hjälp sänds från Malmö till regeringen, där Malmös ledande politiker talar om en ”kommunalekonomisk härdsmälta”.

Staden som reste sig Under åren 1996-1997 kommer vändpunkten med byggstart för Öresundsbron (1996), ett nytt skatteutjämningssystem (1996), stadsdelsorganisationen (1996), beslut om egen högskola (1996), Skåne län och Region Skåne bildas (1997) och beslut om Citytunneln (1997). En utbredd pessimistisk och deprimerad syn på staden och dess framtid förbyts på några år i utvecklingsoptimism och framtidstro. Detta kommer till starkt uttryck redan i Vision 2000 – ett visionsarbete som staden startade i början av 1995. I detta arbete lanserades både tanken på en högskola och den bomässa som blev Bo01. Bakom dessa framgångar fanns även en pånyttfödd politisk samförståndsanda – med mottot; låt oss samarbeta om det som är bra för Malmö.

Efter en trög start sker en accelererande omvand-

ling av näringslivet med IT, telekom och bioteknik.

Högskolan och utvecklingen i Öresundsregionen påskyndar utvecklingen. Idag domineras näringslivet av tre stora branschsegment – handel och kommunikationer, finans och konsult samt vård och omsorg.

Tillsammans svarar dessa för närmare 60 procent av Malmös samtliga arbetstillfällen. Betydelsefulla ekonomiska institutioner såsom finans- och försäkringsbolag, revisionsbyråer och bostadsinstitut har sedan mitten av nittiotalet vuxit snabbt med imponerande 40 procent.

Malmö är återigen intressant och hett – en 1960tals situation, men ändå annorlunda. Kockumskranens försvinnande och Turning Torsos tillkomst markerar det nya Malmö. Byggandet har tagit rejäl fart både vad gäller kontor och bostäder. Västra Hamnen och Hyllie är de nya utvecklingsområdena. I det förra arbetar redan nu fler än under Kockums storhetsdagar. Centrala stan har fått en ansiktslyftning genom olika stadsförnyelseprojekt där ”bombhålen” bebyggts. Gator och torg har rustats upp och förskönats genom bland annat effektfulla belysningsarrangemang. Stadslivet, bland annat med sina många studenter, pulserar och restauranger, caféer, teatrar och biografer är välbesökta. Många Malmöbor som kommer tillbaka till staden är förundrade och känner inte

igen den stad de en gång lämnade, vare sig det var på 1970-talet, 1980-talet eller i början på 1990-talet.

Detsamma gäller turister och andra besökare.

Men även solen har sina fläckar. Alla Malmöbor har inte fått del av den positiva utveckling som Malmö upplever. Välfärden är ojämnt fördelad och den gamla uppdelningen i ett mer välbärgat västra Malmö och ett ”fattigare” östra Malmö har accentuerats för vissa områden. Det gäller särskilt bostadsområden där andelen invandrare är hög. Sådana områden finns också i delar av södra Malmö. Utmaningen för staden är därför att fortsätta värna om en god tillväxt och använda de nyskapade resurserna för att öka välfärden för de sämst ställda grupperna. Då går Malmö en mycket ljus framtid till mötes som en dynamisk och expansiv stad i en Öresundsregion i snabb utveckling och förändring.

Visionsarbete, konkurrenskraft och strategiska projekt.

Krisen i Malmö tydliggjorde behovet av en utvecklingsstrategi, i konkurrensen med övriga städer som Köpenhamn och Lund hade vi svårt att hävda oss och vi hade en lång väg från f.d. industristad till modern kunskapsstad. Kommunstyrelsen tog i jan 1995 initiativet till ett omfattande visionsarbete (Projekt

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

35

Malmö 2000). Avsikten var att formulera en tänkbar positiv framtid för Malmö, en resa in i kunskapssamhället, att klarlägga hur vi kunde göra Malmö till en konkurrenskraftig stad i Öresundsregionen.

Arbetet bedrevs på tjänstemannanivå utan politisk styrning. Den operativa ledningen var en samordningsgrupp under stadsdirektörens ledning. Gruppens 8 ledamöter ansvarade för var sin arbetsgrupp inom följande områden: • Ekonomi • Näringsliv • Utbildning • Miljö • Stadsbyggnad • Kultur • Sociala frågor • Ungdomars perspektiv Arbetsgrupperna arbetade dels självständigt, dels gemensamt i olika work-shops eller seminarier med inbjudna föreläsare. I juni 1995 presenterades arbetsgruppernas arbete för kommunstyrelsen. I februari 1996 sammanställdes materialet i samordnade rapporter under det nya namnet Vision Malmö 2015 och presenterades för kommunstyrelsen under ovanliga former där arbetsgrupperna gestaltade sina visioner i framträdande på teaterscenen.

36

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Stadsbyggnadsvisionen tog upp sex aspekter på staden i form av en förenklad swotanalys: I analysen konstaterade vi att det inte fanns några enkla idéer när det gällde att skapa arbetstillfällen,

däremot var vi övertygade om att en kunskapstillväxt inom nya områden och nya attraktiva bostäder skulle generera en positiv utveckling och ekonomisk tillväxt. Samtidigt gällde det att behålla positionerna inom Den nära staden, Den gröna och blåa staden och Kulturstaden.

Ur denna analys kom, redan innan visionsarbetet avslutades, idéerna till två strategiska projekt för Malmös framtid; etableringen av ett självständigt Universitet och bomässan BO01. Båda projekten är i dag genomförda och kan sägas ha haft ett avgörande inflytande på Malmös positiva utveckling.

Etablering av ett stadsintegrerat universitet.

Universitetet kunde etableras med rekordfart, mycket beroende på att vi på bred front hade presenterat

visionerna om ett universitetet i centrala Malmö på Universitetsholmen och därmed skapat en mental beredskap för att agera snabbt:

I vår egen kunskapsutveckling om Universitetets etablering framstod stadsintegrering som den viktigaste utgångspunkten. Vi talade om ”universitetet som utvecklingsmotor” och om ”staden som universitet”, om högkvalitativa urbana miljöer som attraherar studenter och kreativa människor till Malmö.

Denna uppfattning ifrån Malmö Stads sida kom även att delas av Organisationskommittéen som utarbetade beslutsunderlaget för etableringen av Malmö Högskola. En ur många synpunkter mindre komplicerad extern lokalisering i Hyllie diskuterades inledningsvis. Här äger kommunen marken och kommunikationsläget vid Öresundsförbindelsen är bra – men några synergieffekter mellan staden, näringslivet och det tänkta universitetet skulle sannolikt inte uppstå.

I stället satsade Malmö Stad stora resurser på inlösen av mark mm, för att genomföra en universitetslokali-

sering direkt i anslutning till de två centrala Citytunnelstationerna; Centralen och Triangeln (UMAS). I dessa två punkter finns direkta kopplingar mellan ett diversifierat urbant liv, näringslivet och ett växande universitet, vilket vi menade var nödvändiga förutsättningar för en positiv utveckling.

Organisationskommittéen pekade också i inledningen till beslutsunderlaget på den omfattande strukturomvandlingen som pågår i det regionala näringslivet, dvs utvecklingen av kunskapssamhället är en tydlig utgångspunkt för högskolans inriktning.

Bo01.

Vårt andra strategiska projekt var att producera högkvalitativa bostadsmiljöer och få människor att bosätta sig i Malmö – efter att vi haft en lång period av utflyttning. Den rådande finans- och fastighetskrisen gjorde detta till en svår utmaning.

En möjlig lösning blev att gå vägen via en bomässa. Malmö Stad kandiderade till bomässan vid millennieskiftet (BO2000) och fick i hård konkurrens med andra städer förtroendet att genomföra mässan. Under planeringen av mässan förvärvade Malmö Stad mark i V. Hamnen, vilket blev en strategisk lokalisering av nya bostäder. Mässan flyttades ett år i tiden och blev Bo01.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

37

Mässan blev en succé för Malmö. Marknadsföringen av Malmö och regionen överträffade vida förväntningarna. Planeringen, arkitekturen, de offentliga miljöerna och det ekologiska konceptet togs emot med stort intresse både i Sverige och internationellt.

Malmö Stads målsättning att med BO01 som strategiskt projekt att visa att Malmö är en intressant bostadsort i Öresundsregionen infriades. Kvalitetsnivån på planering, arkitektur och offentliga miljöer blev vägledande för fortsatt utveckling av Malmö.

Nya processer.

Både visionsarbetet i sig men framför allt genomförandet av de två stora strategiska projekten BO01 och Malmö Högskola ställde nya krav på sättet att arbeta.

På det politiska planet introducerades sk ”papperslösa” kommunstyrelsemöten, där tid gavs för en genomgripande utvecklingsdiskussion utan de traditionella besluts2. underlagen från förvaltningarna.

Vidare introducerades Planeringsberedningen som en beredning och samordning av våra stora projekt som var på väg fram mot politiska beslut.

Inom förvaltningarna satsades stort på förvaltningsövergripande projektarbete med en omfattande utbildning av projektledare och medarbetare i övrigt.

38

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Ett omfattande personalutvecklingsprogram EMÖ (Engagemang för Malmö) genomfördes för att göra Malmö Stads 20.000 anställda till goda ambassadörer för visionerna och senare genomfördes även kvalificerade ledarskapsutbildningar.

Malmö satsade på EU-samarbete och blev medlem i Eurocities och Union of Baltic Cities och utbytet av idéer med andra europeiska städer gav inspiration till våra egna utvecklingsstrategier. Särskilt var det sydeuropeiska städer som tex Barcelona, Bilbao, Turin och Lyon som gav oss idéer till annorlunda arbetsmetoder som försöker hantera komplexitet och ett holistiskt synsätt.

En analys i efterhand av mängden aktiviteter och deras samband under den senaste tioårsperioden (se bif fig = ”tapeten”) visar just på behovet av att hantera komplexitet i en situation med många aktörer och där stadens inflytande ofta endast är att vara ”katalysator” i utvecklingsprocesserna.

Kommunikation och utvecklingskultur.

Idéerna från visionsarbetet kommunicerades ut i en öppen och omfattande dialogprocess. Stadsbyggadskontorets informationsavdelning expanderades och kom att spela en avgörande roll när det gällde att etablera en mera allmänt accepterad ”utveck-

lingskultur” som efterhand ersatte det trauma som avvecklingen av industrisamhället innebar. Många nya eller utökade initiativ togs med kontakter med press och övriga media, utgivande av egna tidningar och publikationer, film och video, hearings, workshops, seminarier, dialogmöten och utställningar.

Ett viktigt inslag i kommunikationen var våra ”visionsbilder”, dvs vi satsade på intresseväckande bilder som på ett enkelt sätt kunde förmedla våra tankar om framtiden. I ett senare skede etablerades Stadsbyggnadsforum som kreativ mötesplats för stadsutvecklingsdiskussionen. Stadens roll som initiativtagare och katalysator fungerar bäst om mötena sker ute i staden på ”neutral” mark och den öppna diskussionen kräver ett ”öppet rum” som inte är präglat av någon tung intressent.

Förändringsvilja och tolerans.

I anslutning till visionsarbetet gjorde vi en intervjuundersökning av Malmös identitet och malmöbornas attityder. En sammanfattning av svaren visade en tolerant och sammansatt stad: Malmö är en brokig stad där öppenheten är stor.

Det finns plats för många livsstilar och ideal i stan.

Många får plats med sina åsikter, kulturyttringar och klädstilar.

Mentaliteten i stan är rättfram och det är lätt att knyta nya kontakter.

Parker, stränder, kanaler är starka inslag i malmöbornas bild av stan.

Denna tolerans hos Malmös invånare har sannolikt varit avgörande för att skapa den förändringsvilja som möjliggjort omvandlingsprocessen.

Vilka effekter gav visionsarbetet?

Drygt tio år efter visionsarbetet kan vi konstatera att stora förändringar skett både i Malmö och i omvärlden. De grundläggande avsikterna med våra strategiska projekt BO01 och Malmö Högskola var att stärka Malmös konkurrenskraft i regionen, dvs det vi i dag kallar ”att göra Malmö till en långsiktigt hållbar och attraktiv stad i Öresundsregionen”.

Ekonomisk tillväxt och arbetstillfällen stod i fokus för visionsarbetet, och våra idéer om att med hjälp av attraktiva bostäder och nya utbildningsmöjligheter skapa nya typer av arbetstillfällen har gett resultat, tex arbetar flera i dag inom det gamla varvsområdet än det gjorde på Kockums storhetstid och vi har 22.000 studenter vid högskolan. Den urbana kvalitén, framför allt i centrala Malmö, har utvecklats och Malmö Stad har mottagit både nationella och internationella utmärkelser inom arkitektur och offentlig miljö.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

39

Men parallellt med Malmös positiva utvecklingstendenser inom ekologi och ekonomi blir det sociala området allt mera problematiskt. VFA (Välfärd För Alla) är ett politiskt initiativ med uppdrag till alla förvaltningar att utveckla idéer och genomföra åtgärder inom social välfärd och ekonomisk tillväxt. Malmö Stads stora andel invandrare måste få del i och integreras i den positiva utvecklingen vi nu ser för att Malmö ska fortsätta vara en attraktiv stad i regionen.

Här finns nu vår största utmaning.

40

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

ARBEJDSNOTAT B: VISIONSARBETET 19951996

Syntes av strategiska dokument 1995 – 2006.

Från januari 1995 till februari 1996 genomfördes ett visionsarbete inom Malmö stad med deltagare från kommunala förvaltningar, näringsliv, universitet och kulturliv. Dessutom medverkade en särskild ungdomsgrupp. Följande teman behandlades: Ekonomi, näringsliv, utbildning, stadsbyggnad, miljö, kultur och sociala frågor.

Arbetet påbörjades utifrån synen att Malmö efter många år av stora svårigheter stod inför nya förutsättningar som gav möjligheter till en ”omstart” där man kunde se mer positivt på framtiden.

Problembilden beskrevs enligt följande. En omfattande strukturomvandling, återkommande lågkonjunkturer, stor utflyttning av medelklassfamiljer, och en omfattande immigration ledde till låg förvärvsfrekvens, hög arbetslöshet, stora utgifter för socialbidrag, utanförskap och segregation.

Nya positiva förutsättningar i omvärlden gav nya möjligheter för Malmö att vända utvecklingen.

Det handlade om ett nytt skatteutjämningssystem, beslutet om Öresundsförbindelsen, en kommande Citytunnel, det svenska medlemskapet i EU och en begynnande tillväxt av nya företag i de så kallade framtidsbranscherna. Nedan sammanfattas de viktigaste tankarna i de olika visionerna och vad som hän-

de – vad blev genomfört och vad är ogjort. Här kan också nämnas att de förslag till åtgärder som framfördes aldrig fick någon formell politisk behandling.

Ekonomivisionen Den bärande tanken i ekonomivisionen är samspelet mellan ekonomisk tillväxt och befolkningstillväxt.

Befolkningen förväntades öka till 350 000 år 2015, vilket skulle leda till en ekonomisk tillväxt klart över riksgenomsnittet. Mycket talar för att vi inte når 350 000 år 2015. Tillväxten har under senare år legat över riksgenomsnittet i enlighet med visionen. Tillskottet av lägenheter bör enligt visionen bli 45 000 fram till 2015. Om vi ska nå detta skulle det behöva byggas 39 000 lägenheter mellan 2006-2015, vilket knappast är realistiskt.

Näringslivsvisionen Näringslivsvisionen tar upp ett antal generella frågor som inte kommunen råder över utan där besluten måste fattas av regering och riksdag. Man vill se ett kraftigt ökat antal mindre företag, vilket stämmer väl med utvecklingen hittills. Upplevelseindustrin ska få ett starkt fäste i Malmö. Tendenser finns till detta, till exempel ”Mötesplats Malmö”. En särskild satsning på utbildning, bland annat ska Malmö vara huvudcen-

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

41

trum för distansutbildning i Östersjöregionen genom ett så kallat nätverksuniversitet. Detta har inte realiserats. En annan del i visionen är entreprenörskap som ämne både i kommunala skolan och högskolan, vilket numera är en realitet.

Utbildningsvisionen För den högre utbildningen är visionen om en egen högskola det stora (även en central del i stadsbyggnadsvisionen). Detta har som bekant förverkligats.

Då det gäller grundläggande utbildningen fanns det långtgående tankar om nya och annorlunda arbetsformer med ändrade relationer lärare-elev. Detta skulle också påverka våra skolors fysiska utformning.

De flesta av dessa förändringar lyser med sin frånvaro. Ett ekologiskt anpassat kunskapshus på bomässan byggdes aldrig. Försök med lokala skolstyrelser har däremot testas. Det gäller också danska på schemat. Alla elever skulle få tillgång till egen dator och e-postadress, vilket delvis uppfyllts. Man skisserade en långtgående samordning mellan grundskolan och gymnasieskolan som aldrig fått något riktigt genomslag, bland annat genom uppdelningen av grundskolan på 10 stadsdelar.

42

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Stadsbyggnadsvisionen I stadsbyggnadsvisionen beskrivs en utveckling där man tar tillvara och utvecklar stadens befintliga kvaliteter som parkerna, Öresundskusten och kulturen samtidigt som man förbättrar Malmö som näringslivsstad, bostadsort och kunskapsstad. Allt detta har följts men man har kommit olika långt i strävandena.

Det stora greppet var ett eget universitet mitt i staden och det har förverkligats genom Malmö högskola.

Förbättringen av Malmö som bostadsort har verkställts genom Bo01 och fortsatt bostadsbyggande på V Hamnen och i andra områden.

I den fysiska stadsbyggnaden talar visionen om nya och välkomnande entréer till staden både norrifrån och söderifrån. Vidare att ge Triangelns baksida en ny gestaltning. Mycket av detta är på gång nu. En försköning av kanalzonen med en djärv förnyelse har så här långt inte realiserats. Det gäller även visionen om en ekologisk park i Rosengård.

Miljövisionen Flera av tankarna inom miljövisionen rör transporter.

Yttre godsspår ska stå färdigt strax efter 2010 – något som knappast är aktuellt längre. Till 20 procent elbilar i Malmö är steget fortfarande långt. Snabb-

spårvagn till Falsterbo är fortfarande en möjligt till 2015. Magnetsvävare från Västra Hamnen till Mobilia är knappast i sikte. Ekologiskt bostadsområde i Västra Hamnen (Bo01) är en realitet idag. Det gäller också visionen om ett stadsekologiskt centrum tillsammans med Malmö högskola – dagens Institut för hållbar stadsutveckling (ISU).

Kulturvisionen Kulturvisionen innehåller ett stort antal konkreta förslag. Etableringen av ett nordiskt centrum för design har inte uppnåtts. Planerandet för att bygga ett nytt konserthus har inte kommit igång. Den så kallade museistaden, inkluderande konstmuseum och friluftsmuseum i Kungsparken, är inte aktuell. Däremot har frågan om konstmuseum fått förnyad aktualitet.

En omfattande prestigefylld teaterfestival/biennal skulle etableras. Detta har inte skett och några direkta planer finns inte. Det gäller även förslaget om en festivalvecka varje år för unga musiker. En ungdomsdokumenta för konstnärer har inte heller realiserats.

Ett Balkanmuseum i Folkets park över invandringen har ännu inte byggts. Folkpartiet har nyligen lanserat tanken på ett ”invandrarmuseum” som gärna kunde förläggas till Malmö.

Sociala visionen Den sociala visionen behandlar samhällsprinciper och olika ideologiska synsätt på mötet mellan samhälle och den utsatta och beroende individen. Man talar om en ny syn på individen ”den socialt kompetente medborgaren” med konsekvensen att man ska utgå från den enskilda människans behov, ambitioner och förväntningar. Synsättet har funnits i debatten men inte fått tydligt genomslag i vårt sätt att bemöta människor som behöver samhällets stöd.

Visionen är även att staten ska ha tvångsmedlen och utöva tvånget mot den enskilde, medan kommunerna ska ge service. Denna renodling har inte skett.

Man ska främja den ”sociala ekonomin” (lön motsvarande A-kassa) som ska komplettera den offentliga och privata sektorn. Detta har inte skett. Man föreslår att ett centrum för integrationsforskning ska inrättas i kommunen. Det har egentligen realiserats via IMER inom Malmö högskola.

Planer och program efter visionsarbetet Efter visionsarbetet 1995-96 har nu tio år förflutit.

Många av de framtagna förslagen har genomförts och delar av visionen har förverkligats. Samtidigt har problembilden delvis förändrats både i Malmö och i omvärlden. Här ger vi en bild av hur detta återspeglas i några kommuncentrala planer och program.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

43

Översiktsplan 2000 Visionsarbetets resultat fick ett tydligt genomslag i Översiktsplan 2000 som togs fram under perioden 1998-2000. Behovet av att ge Malmö en ny försörjningsbas och stärka stadens konkurrenskraft ledde till att ”Fler arbetstillfällen” och ”Attraktiv stadsmiljö” lyftes fram som nya centrala översiktsplanemål.

Begreppet stadsmiljö syftade på levnadsmiljön i vid mening och framhölls som viktig inte bara för invånarna. Malmö måste göras mer attraktiv också som arbetsstad, besöksstad, studiestad, verksamhetsort för företag o.s.v.

Ambitionen att bibehålla Malmö som koncentrerad stad och växa inåt snarare än utåt förstärktes.

Västra hamnens och Universitetsholmens roll som innerstadsmiljö för stadsintegrerat universitet, nytt näringsliv och attraktivt boende förtydligades. Ekonomivisionens tillväxtperspektiv avspeglades i översiktsplanens markreservat för 30 000 nya bostäder och 30 000 nya arbetsplatser. Markreservat för ett yttre godsspår lades också in i översiktsplanen.

Välfärd för alla – det dubbla åtagandet I kommunens handlingsprogram ”Välfärd för alla – det dubbla åtagandet” från år 2003- 04 konstaterades att Malmö efter 1990-talets kris kommit in i en

44

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

ny tillväxtfas och att näringslivet utvecklades i önskvärd riktning. Det dominerande problemet var nu att trots den positiva näringslivsutvecklingen och trots stora ekonomiska satsningar för att lindra strukturomvandlingens sociala konsekvenser så ökade välfärdsskillnaderna bland malmöborna. Den utvecklingspotential som ligger i Malmös etniska mångfald hade inte heller kunnat utnyttjas, tvärtom tenderade de ökande socioekonomiska skillnaderna att också få etniska övertoner.

Mot denna bakgrund ställde Välfärd för alla upp en delvis ny vision. Framtidens Malmö måste byggas på hållbarhetens grund i både ekonomiskt, socialt och ekologiskt avseende, och under de närmaste åren måste kraften främst inriktas på att ge alla malmöbor tillräcklig välfärd samtidigt som Malmös och Lunds roll för tillväxten i regionen stärktes.

Denna satsning skulle baseras på politisk samsyn, styras från central nivå, engagera hela stadens organisation och överordnas andra pågående initiativ. Det konstaterades också att Malmö behövde partners för att uppnå denna vision. Fackliga organisationer, statliga myndigheter, bostads- och fastighetsbolag, förenings- och kulturlivet med flera måste engageras i arbetet. Fyra långsiktiga mål ställdes upp på områdena arbete, utbildning, boende och trygghet. De kom-

pletterades med ett stort antal mer preciserade delmål som skulle nås år 2008. Arbetet skulle följas upp genom årliga utvärderingar.

Malmö 2005 Under 2004-05 utarbetades en aktualisering och komplettering av översiktsplanen benämnd Malmö 2005. Programmet Välfärd för alla var en viktig utgångspunkt för aktualiseringen och dess problembild och vision kunde ytterligare förtydligas. Bland problemen noterades att den goda ekonomiska utvecklingen medverkat till en ökande boendesegregation, såväl inom Malmö som mellan Malmö och omgivande region. Den allmänna bilden av Malmö som en storstad präglad av växande sociala skillnader och bristande samhällsresurser sågs också som negativ för Malmös attraktivitet. Översiktsplanens mål gavs en tydligare anknytning till hållbarhetsmålen samtidigt som de konkretiserades. En central strategi var att ge Malmö fler områden med innerstadskaraktär. Innerstaden kan växa inte bara norrut (Västra hamnen, Universitetsholmen och Nyhamnen) utan även österut (Sorgenfri m.m.) och söderut (UMAS m.m.). Universitetsholmen–Västra hamnen och UMAS förnyas med stadsintegrerade högskolemiljöer som stärker den högre utbildningen,

forskningen och det forskningsanknutna näringslivet.

Sorgenfri får blandad stadsbebyggelse, nya östvästliga stråk och lokaltågtrafik på kontinentalbanan vilket tillför östra Malmö statushöjande utvecklingsimpulser och bättre anknytning till centrala staden och till regionen. Åtgärder med främst sociala motiv var stimulans till ökat och mer varierat bostadsbyggande, riktlinjer för att beakta trygghetsaspekterna i planeringen och utvecklingsarbete för att förbättra stadsmiljön som mötesplats för invånarna.

Budget 2006 Även Budget 2006 har stark koppling till programmet Välfärd för alla. Den kluvna bilden av Malmö är densamma; å ena sidan en stad som präglas av vitalitet, mångfald och entreprenörsanda och lockar till sig ungdomar, företag och studerande, å andra sidan hög arbetslöshet, bristande kunskaper i skolorna och en välfärd som är alltför ojämnt fördelad. Också visionen är i huvudsak densamma: en hållbar utveckling där alla får del av välfärden och den ekonomiska tillväxten förmår bidra med resurser till välfärden. Budgeten innehåller ett stort antal förslag till åtgärder som följer Välfärd för allas inriktning.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

45

Syntes Sammanfattningsvis kan vi konstatera att många delar av Vision 2015 har förverkligats. Av de ej genomförda förslagen i visionen är vissa idag överspelade. Mest har genomförts inom områdena näringsliv, utbildning, stadsbyggnad och i viss mån miljö.

På utbildningsområdet är det framför allt den högre utbildningen som utvecklats positivt medan mindre har hänt inom skolan. På de sociala och kulturella områdena har framgångarna varit mycket begränsade samtidigt som den positiva ekonomiska utvecklingen snarast tenderat att öka de sociala skillnaderna.

Det är mot denna bakgrund som Välfärd för alla lagt fram en delvis reviderad målbild med ökad fokusering på välfärdsutvecklingen. Välfärd för alla går också ett steg längre än Vision 2015 genom att ställa upp mätbara mål och anvisa arbetssätt (engagera aktörer utanför den kommunala organisationen i arbetet). I det senaste kommuncentrala dokumentet, Budget 2006, är målbilden densamma och strategin inom Välfärd för alla följs upp med ett stort antal förslag till åtgärder.

Malmö Högskola Malmö högskola bildades 1998 och är idag med sina

46

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

23.000 studenter landets åttonde största och snabbast växande högskola. Till delar bygger högskolan på högre utbildning och forskning som sedan länge bedrivits i Malmö. Hit hörde t ex tandläkarutbildningen, ingenjörsutbildningen och lärarutbildningen. Samtidigt tillkom nya områden som K3 (Konst, Kultur och Kommunikation) och IMER (Internationell migration och etniska relationer).

Idén om flervetenskaplighet och samhällsrelevans har varit vägledande i utbyggnaden av högskolan både beträffande utbildning och forskning.

Grundläggande för högskolans sex olika områden är därför att de inkluderar flera olika vetenskaper, antingen sida vid sida eller sammanförda i olika flervetenskapliga kombinationer.

Handlingskompetens (att kunna omätta kunskap till handling och handling till kunskap) samt partnerskap och kunskapsdelning (knowledge-sharing) är viktiga ledord för att förstå Malmö högskolas särskilda inriktning. Arbetet bygger i stor utsträckning på en dialog med olika grupper i samhället.

Nya problemställningar följer sällan gamla ämnesgränser. Det är huvudanledningen till att Malmö högskolas forskning präglas av flervetenskaplighet.

För närvarande prioriteras följande sex forskningsfält; • Professioners utbildning och yrkesverksamhet

• • • • •

Migration och etnicitet Kultur, medier och design Lärande för framtidens samhälle Teknik och människa Hälsa och välfärd

Snabbfakta och siffror - Malmö högskola • har ca 22.000 studenter • har drygt 200 forskarstuderande • erbjuder 49 program och 365 kurser (2005) • har sex områden för utbildning och forskning • har medicinskt vetenskapsområde • har ca 1.300 medarbetare • har drygt 200 aktiva forskarstuderande och närmare 55 professorer • omsätter ca 1 miljard kr

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

47

3. TESER OM KUNDSKABSSTADEN

Dette kapitel beskriver teser om kundskabsstaden, dvs. søger at give et – foreløbigt – billede af, hvad kundskabsstaden er for en størrelse.

Kapitlet indeholder 4 (længere og kortere) arbejdsnotater.

Det første arbejdsnotat beskriver en række overordnede og globale udviklingstræk samt vilkår, der har betydning for en forståelse af kundskabssamfundet og –staden. Dels om globale udviklingstræk, dels om urbanisering og regional udvikling og dels om den nordiske regions internationale stilling.

Det andet (korte) arbejdsnotat beskriver universiteternes betydning for kundskabsstaden.

Det tredje arbejdsnotat beskriver træk ved den innovative erhvervsvirksomhed, der kan være til inspiration for forestillingen om kundskabsstaden. Virksomhedens mikrokosmos kan i et eller andet omfang overføres til stadens makrokosmos.

Det fjerde arbejdsnotat indeholder en (foreløbig) beskrivelse af kundskabsstaden, således som den kan fremstilles på nuværende tidspunkt. Arbejdsnotatet fremtræder som en bearbejdet artikel fra det danske tidsskrift Byplan2, der blev skrevet med udgangspunkt i Nordic City Networks Malmö-konference om kundskabsstaden, juni 2005. Beskrivelsen af kundskabsstaden bygger på en fusion af forskellig

2

skoler, lægger hovedvægten på kundskabsstadens fysiske indretning og beskriver kundskabsstadens værdier, dimensioner og redskaber.

--Blandt de overordnede og globale udviklingstræk der har betydning i kundskabssamfundet fremhæves forskning, innovation og entreprenørskab som i stigende grad afgørende for økonomisk tilvækst og det fremgår, at den globale konkurrence på disse områder er meget betydelig.

I den sammenhæng er der en øget opmærksomhed på städers og regioners betydning. Det skyldes, at mennesker med stor betydning for den økonomiske tilvækst i stigende grad flytter til områder, som føles udviklende for deres egen personlighed.

Det fremhæves, at kundskabssamfundet i stigende grad er et urbant fænomen og at det især er de store städer, der deltager i denne udvikling. Deraf følger blandt andet en stigende vægt på regionale stadssystemer omkring den dynamiske storstad og en meget skæv regional udvikling med perifere regioner og befolkninger som tabere.

Denne udvikling ledsages af en tendens til stigende social ulighed og en nostalgisk politisk udvikling, der hviler på frygten for forandring og globalisering. Endelig kan der i mange storstäder iagttages

Den er også bragt i det tilsvarende svenske og norske fagtidsskrift.

48

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

betydelige problemer: overbelastning af trafiknettet, stærkt stigende ejendomspriser, miljøproblemer, social skævvridning og lignende, der er en trussel mod stadens funktionalitet og effektivitet og dermed for vækst og velfærd i samfundet.

Endelig omtales i dette arbejdsnotat på den ene side, at den nordiske region, de nordiske lande, råder over en global vindermodel baseret på særlige nordiske værdier som f.eks. lav magtdistance, tillid, social inklusion, fleksibilitet, respekt for naturen, protestantisk arbejdsetik osv. Dette særlige værdisæt kan iflg.

Nordisk Råd danne grundlag for den unikke – ikke efterlignelige - innovation, som de nordiske lande skal leve af i fremtiden i konkurrence med de nye kundskabsbaserede og innovative lande som Kina og Indien, og i øvrigt USA og andre. Desuden omtales lande i Norden som en af de regioner i verden, der har størst kreative potentiale, hvilket er af stor betydning i den globale kundskabsøkonomi.

Det fremhæves i et arbejdsnotat, at universiteterne er vigtige motorer for kundskabsstaden, blandt andet gennem uddannelse af kvalificerede mennesker, gennem forskning og som grundlaget for nye kundskabsintensive virksomheder. Som eksempler fremhæves universiteters samspil med virksomheder i forskerparker og inkubatorer.

I notatet om den innovative virksomhed fremhæves disse som mulige inspirationskilder for kundskabsstaden mht. funktionalitet, drift, organisering og fysisk strukturering. På grundlag af interviews og skriftlige kilder fremhæves en række karakteristiske træk hos de mest innovative virksomheder, der eventuelt kan overføres til kundskabsstaden.

For det første fremhæves et radikalt kursskifte i måden at fungere som virksomhed på. Det gælder f.eks. graden af åbenhed overfor den omgivende verden, også rent fysisk. Dvs. at den innovative virksomhed indgår i dybtgående netværkssamarbejde med andre virksomheder. Dernæst et omfattende samspil med kunder, borgere og selve samfundet. Således lægger mange virksomheder vægt på, at nye produkter fremkommer i samarbejde med kunder. Kultur ses som en stimulerende faktor for innovation og kreativitet i virksomheden.

På stadsniveauet betyder sådanne træk, at stadsrummet kan få en langt mere aktiv rolle for virksomhederne og for samspillet mellem disse og andre stadsmæssige funktioner. Desuden kan man eventuelt forestille sig en rumlig sammenfletning af virksomheder og deres bygningsmasser på en langt mere radikal måde, end man ser i dag.

Arbejdsnotatet om kundskabsstaden giver en

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

49

sammenfattende beskrivelse af teser om kundskabsstaden.

Kundskabsstaden værdier. Det centrale i kundskabsstaden er, at den er baseret på og formidler vigtige moderne værdier. Det handler om mangfoldighed, åbenhed, tolerance, social inklusion osv. og det overordnede sigte er at skabe gode rammer for det menneskelige fællesskab og for den individuelle livsudfoldelse.

Det forekommer som begrebet social kapital kan have en overordnet betydning for teserne om kundskabsstaden og for de værdier, der fremhæves i denne sammenhæng men også for kundskabsstadens tre dimensioner, der omtales i det følgende.

Kundskabsstadens dimensioner. Det er nævnt, at teserne om kundskabsstaden skal ses som en pragmatisk fusion af nogle eksisterende forestillinger om kundskabsstaden. Det drejer sig om: 1) den kulturelle dimension (cultural planning) 2) den attraktive dimension (teorien om den kreative klasse) 3) den innovative dimension (teorier om kundskabsbaseret udvikling, kundskabsdeling og innovation).

At der er tale om en fusion medfører, at der opstår et komplekst og kompliceret samspil mellem de tre

50

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

dimensioner på en måde, der ikke er lige til at gennemskue. Tilmed vil dette komplekse samspil finde udtryk på såvel det strategiske plan som i det fysiske rum, dvs. i stadsstrukturen, i arkitekturen, i byggeriet osv.

Stadsrummet vil fremtræde såvel som arena for, og formidler af kundskabsstadens værdier og dimensioner.

Kundskabsstadens redskaber. Endelig er der kundskabsstadens redskaber, i form af temaer som 1) urban governance (dvs. ledelse, partnerskaber, OPP-samarbejde osv.)

2) urbane strategier (dvs. strategier for innovation, tolerance, mangfoldighed, social inklusion osv.)

3) urban ressource development, som skal ses som en videre udvikling af den traditionelle fysiske planlægning.

Der gøres opmærksomhed på, kundskabsstadens nye værdier, dimensioner og redskaber ikke uden videre skal fortrænge hidtidige mål, faglige problemstillinger eller arbejdsmetoder i stadsudviklingen, men snarere ses som en videreudvikling deraf.

ARBEJDSNOTAT C: GLOBALE UDVIKLINGSTRÆK

Idag talar många om behovet av innovation och vad städer och regioner kan göra för att förbättra infrastrukturen för nya branscher och mer kunskapsintensivt företagande. Ivrigt försöker vi mäta graden av innovation, kreativitet och konkurrensförmåga.

Givetvis hänger det samman med skiftet från en mer råvarubaserad ekonomi till en kunskapsekonomi.

Dagens näringspolitik fokuserar inte på hur regioner eller natione konkurrerar med tillgång på naturresurser, eller ens arbetskraft utan har siktet inställt på förmågan att skapa förutsättningar för kontinuerlig innovation. Huvudfaktorer för fremtidens ekonomisk tillväxt är: • Forskning • Innovation • Entreprenörskap Huvudfaktorer som kommer att bli än mer viktiga i en framtid. Frågor vi ställer oss är Vilka är drivkrafterna bakom en ekonomisk tillväxt som grundar sig på innovation? Hur hanterar och stimulerar vi förändring? Hur anpassar vi oss till nya idéer, förändringar i teknologi etc.? Många nationer är idag inriktade mot att konkurrera med ett högt kunskapsinnehåll i produkter och tjänster. Lissabon-agendan är ett uttryck för att Europa vill ta upp kampen med USA som ledande inom forskning och kunskapsbaserat företa-

gande. Under senare år har också konkurrensen från Kina och Indien blivit mer påtaglig, där Kina efter USA och Japan seglat upp som en ledande producent av forskning och utveckling.

Men detta är inte allt. Städers och regioners attraktionskraft diskuteras allt oftare. Detta bottnar i insikten att många människor av stor betydelse för den ekonomiska tillväxten flyttar till städer som känns utvecklande för den egna personligheten. Städer som känns intressanta att bo i med ett stort mått av öppenhet och tolerans och med utrymme för skiftande livsstilar med närhet en mångfald av kulturyttringar etc. Efter flyttar de mer kunskapsinriktade företagen som många gånger är beroende av dessa jämförelsevis välutbildade och innovativa människor.

Udviklingstræk i kundskabssamfundet Kundskabssamfundet er et urbant fænomen. Udviklingen af kundskabssamfundet har markante træk specielt i de nordiske lande. De nordiske lande ligger derfor på mange måder i spidsen på verdensplan. Vi skal fortsat leve af de traditionelle erhverv, endda i mange år frem. Men det vil ikke være herfra samfundets økonomiske tilvækst vil komme. Den økonomiske tilvækst og velstand og dermed grundlaget for en fortsat udvikling af velfærdssamfundet vil udeluk-

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

51

kende komme fra de nye kundskabsbaserede erhvervsgrene.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at kundskabssamfundet primært er et urbant fænomen.

Noget der foregår i de største städer og i de omgivende regioner. Dette sætter den urbane udvikling højt på den samfundsmæssige dagsorden.

Globalisering og internationalt konkurrencepres. Kundskabssamfundet er globalt og ledsages af en international konkurrence, der trænger ind overalt på nationale, regionale og lokale markeder. Dette indebærer, at stadig flere storstäder udvikler regionale og globale strategier, som led i en samlet overlevelsesstrategi. Det indebærer desuden, at der i højere grad ses udvikling af internationalt orienterede og fungerende stadsområder.

Regionalisering – regionale stadssystemer.

Samfundsudviklingen er præget af en tendens til at det nationale niveau mister betydning. På den ene side betydning i forhold til det internationale og på den anden side i forhold til det regionale. Styrkelsen af det regionale niveau er en direkte følgevirkning af globaliseringen og medfører, at de regionale rammebetingelser for samfunds- og erhvervsudvikling får øget betydning for levevilkår og velstand i regionerne.

52

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Dette gælder ikke alle regioner. Som regel rummer de stærke regioner en eller flere internationale storstäder. Faktisk kan regionerne beskrives som et netværk bestående af städer i forskellige størrelse og med roller i samfundet, som lever af og med hinanden. I disse nye regionale stadsnetværk indgår også mindre og små stadssamfund, landsbyer og landområder i en form for urbant fællesskab. Dette er noget helt nyt og er præget af kundskabssamfundets normer, adfærd, anvendelse og værdier.

Ceter – periferiudvikling. Kundskabssamfundets udvikling er præget af en betydelig skævvridning af samfundet, såvel socialt som geografisk. Geografisk skaber kundskabssamfundet en udvikling af regioner, der må se en afvikling i øjnene og som derfor må anlægge helt nye strategier. Et alternativ er at satse på livskvalitet, nye værdier og livsformer, noget der vil være muligt efter som også disse områder er en del af det nordiske velfærdssamfund.

Problemstillinger og udfordringer der er vigtige at behandle seriøst i forhold til udviklingen af kundskabssamfundets regions- og byudvikling: • Den sociale udvikling. Samfundet har i dag en tendens til at skabe større social ulighed. Flere får en bedre levestandard men afstanden til de få

•

med lav levestandard forstørres. Dette skaber en social skævvridning. Der opstår specielt i byerne nye videnbaserede servicegrupper som f.eks. erhverv der betjener de kreative klasser og presset på de lave sociale klasser bliver større. Faren opstår i lyset af mulige etniske konflikter, intolerance, mistillid og dermed en ødelæggelse af kundskabssamfundet. Dette er nødvendigt at forholde sig til, da social og geografisk ulighed er med til at underminere kundskabsstaden. Dette er i højeste grad relevant i Malmö idet byen har en meget stor andel af de lavere klasser med eks. den høje indvandrerprocent. Velfærd for alle er på denne baggrund et eksempel på Malmös bevidsthed om problemstillingen.

Den politiske udvikling. De sociale grupper der føler sig truede af den sociale udvikling, skaber grobund for politiske reaktioner, mobilisering og tilbagerulning af det moderne samfund, herunder også stadssamfundet. I Danmark ser man f.eks. i disse år en politisk dagsorden med fokus på emner der ikke understøtter et mangfoldigt kundskabssamfund. Der er altså en fare for at det politiske niveau f.eks. ikke underbygger behovet for den grundlæggende sammenhængskraft kundskabssamfundet behøver.

•

•

Udvikling af nye stadserhverv. Kundskabssamfundet har skabt helt nye erhvervsstrukturer.

Faldet i antal af stor produktionsindustri og en stigning af helt andre typer videnbaseret erhverv skaber helt nye erhvervspolitiske behov og krav.

Nye erhvervs- og arbejdskulturer stiller endvidere nye krav til bymiljøet og derfor også til stadsudviklingen. Samarbejde på erhvervspolitisk område med erhvervslivet er afgørende for at tilgodese nye behov og tilpasse forandringer.

Funktionalitetsproblemer i de store städer.

Byernes tiltrækningskraft og succes i kundskabssamfundet skaber flere umiddelbare problemer. o Trængselsproblemer, manglende fremkommelighed og stigende trafik er en trussel mod byens funktionalitet. o Efterspørgsel efter byernes boliger og erhvervsejendomme skaber en fare for både erhvervsmæssig og social udstødelse. Bestemte erhvervs- og lønningsgrupper må søge ud af byen til mere økonomisk rentable egne. Dette er med til at forstærke den geografiske udvikling af ulighed. o Miljøudfordringer – Trængsel i byerne skaber øget behov for fokus på bæredygtighed, miljøog energipolitik. Endvidere er støj og forurening en trussel for det menneskelige bymiljø.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

53

Faktorer som disse og truslen mod stadens funktionalitet er en trussel mod stadens velfærd, velstand og konkurrencekraft. Som eksempel kan det nævnes at 5% af Tysklands BNP sluges af det trafikale område.

•

54

Ændringer i stadsstrukturen Kundskabssamfundet og det urbanes succes lægger pres på ændrede stadsstrukturer. o De store ’tomme’ ældre erhvervs- og havneområder giver en fantastisk mulighed for at udvikle en mere velfungerende kundskabsstad. Malmö er i gang og er særligt begunstiget med de enorme havnearealer. o Øget pres på stadsmidten, hvor der nærmest sker en spontan udvikling af kundskabsstaden.

Dette styres af efterspørgselens udvikling af udbud. Bymidten kan ses som et næsten selvkørende laboratorium for kundskabsstadsudvikling.

Disse mekanismer er vigtige at forstå og inkorporere i funktionsplanlægningen således at der medtænkes eks. bymiljø, mødepladser, boliger og kulturliv. o Boligbehovet ændrer sig i takt med velfærdssamfundets udvikling. En af modernitetens konsekvenser er ændrede familiestrukturer og et

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

ændret forhold mellem arbejde, fritid og hjem.

Der er i dag flere enlige, familier i nye sammensætninger samt en forkortet afstand mellem den offentlige og den private sfære. Disse faktorer sammenholdt med stigende bylivsinteresse skaber nye og anderledes boligbehov i byerne. Der er altså behov for om- og nybyggeri. Efterspørgslen efter boliger i stadsområderne skaber prisstigninger som understøtter øget social eksklusion. Det er derfor vigtigt at man arbejder med en boligpolitik der bl.a. tilgodeser de mellem og lave indkomstgrupper.

Internationale målinger af nordiske lande/städer Det er ikke noget nyt i, at de nordiske lande er blandt de mest velfungerende i verden. Både når det handler om tryghed, velstand, politisk stabilitet, arbejdsmarked osv.

I en rapport fra Nordisk Råd, ’Den nordiske vindermodel’, 2005, beskrives det særlige værdisæt, som den nordiske samfundsmodel bygger på. Det er værdier som lighed, tillid, lav magtdistance, social inklusion, fleksibilitet, respekt for naturen, protestantisk arbejdsetik og æstetik. Disse værdier har etableret sig gradvist gennem den nordiske samfundsmodels historiske dannelse. Det er altså ikke bare noget, man

stamper op af jorden, men er en form for historisk arv, der er meget værdifuld og uerstattelig. På en gang skrøbelig og robuste værdier, som der må værnes om.

Det er et værdisæt, der er meget velegnet som platform for udvikling af de nordiske lande som vidensamfund og for de nordiske byer som kundskabsstader. Det er værdier, der korresponderer med de værdier, der normalt fremhæves, som væsentlige for vidensamfundet: mangfoldighed, tolerance, social inklusion, åbenhed osv.

Det er desuden værdier, der kan danne et suverænt grundlag for fortsat økonomisk vækst og dermed fortsat velstand og velfærd i de Nordiske lande.

Denne sammenhæng mellem værdier og økonomisk vækst er betinget af det forhold, at de nordiske lande nødvendigvis må udvikle sig til ekstremt innovative samfund, hvis de skal klare sig i den globale konkurrence. En global konkurrence, hvor tidligere ulande, som f.eks. Kina og Indien, i dag ikke blot er meget effektive industrisamfund, men desuden fremstår som veletablerede vidensamfund, der lever af innovation og produktudvikling. Alt til lavere priser end de nordiske lande har mulighed for at sælge til.

De nordiske lande kan ikke leve af at være industrisamfund, men kan altså heller ikke leve som almindelige vidensamfund. De nordiske lande må ud-

vikle særlige vidensamfund baseret på de nævnte særlige nordiske værdier. Hvis de nordiske lande skal klare sig i den globale konkurrence, betyder dette, at innovationer og produktudvikling indenfor erhvervsliv og institutioner skal være unikke, dvs. ikkeefterlignelige, således at andre lande ikke kan kopiere dem.

Det er denne innovationsog vækststrategi, som de nordiske værdier kan være grundlag for. Og som også kan være grundlaget for udviklingen af den nordiske kundskabsstad.

Man kan hævde, at de nordiske landes betydelige konkurrenceevne er betinget af det meget høje skattetryk og de store omkostninger til velfærdssamfundet.

De nordiske lande har altså en række stærke forudsætninger for at gøre sig gældende i den globale videnøkonomi og her spiller de nordiske storbyer (også som regionale centre) en stigende og afgørende rolle med et betydeligt socialt, regionalt og nationalt ansvar.

Den nordiske styrkeposition afspejler sig i en række internationale sammenligninger, hvor de nordiske lande meget ofte har topplaceringer blandt de 5 eller 10 bedste i verden.

Generelt peger undersøgelser på at, at de nordiske befolkninger hører til de lykkeligste i verden. Den

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

55

nordiske samfundsmodel anbefales i disse år blandt andet af Verdensbanken som forbillede for 3.verdens lande. Men også i Europa fremhæves Norden som ideal for mange sydeuropæiske lande.

Det nordiske arbejdsmarked er særligt velfungerende, smidigt og fleksibelt, hvilket skyldes de betydelige offentlige arbejdsmarkedstilskud.

Virksomhederne kan afskedige og ansætte efter omstændighederne og dermed smidigt følge med nye udviklingsmuligheder på markedet.

Den nordiske arbejdskraft er uhyre fleksibel, indstillet på at tage ansvar og lede sig selv i jobbet i samspil med kolleger og kunder. Omstillingsparate, interesserede i at udvikle sig og lære.

Arbejdsmarkedet i Danmark kan således karakteriseres ved høj flexicurity.

Desuden er f.eks. det danske erhvervsliv gode til det, der kaldes brugerstyret innovation. Dvs. innovation, der tager bestik af, hvad der efterspørges hos mennesker, og som er betinget af hurtig omstillingsevne i virksomhedens drift, produktion, management og medarbejdere. Denne form for innovation er velegnet til at inkorporere nordiske værdier, dvs. unikke, ikke-efterlignelige produkter og serviceydelser, der ikke er udsat for noget særligt konkurrencepres.

3

Norden som kreativ region Blandt mange internationale analyser er en af de mest interessante ’Europe in The Creative Age’, udarbejdet af Richard Florida, 2004. Denne analyse bygger på Richard Floridas teser om den kreative klasse og dennes betydning for samfundsudviklingen.

Også Richard Florida peger på den særlige betydning, som byerne spiller i vidensamfundet.

Analysen viser, at de nordiske lande3 og Holland er Europas mest kreative region, dvs. rummer det højeste kreative potentiale i forhold til de kommende års samfundsudvikling. De nordiske lande ligger på niveau med USA og må derfor siges også at tilhøre en af de mest kreative regioner i verden.

I et nordisk samarbejde er en række højere uddannelses- og forskningsinstitutioner i færd med at undersøge, om Richard Floridas teser om den kreative klasses betydning også holder i Norden. Den første rapport om Danmark peger på, at Floridas teser stort set passer i Danmark og tilsvarende peger det igangværende arbejde i de øvrige lande på det samme.

Malmö hører til eliten af kreative byer Rapporterne for Danmark og Norge viser desuden, at meget store dele af den såkaldte kreative klasse er

Norge er ikke medtaget i analysen, fordi Norge ikke er medlem af EU. Men det må antages, at Norge også har en høj placering i det europæiske kreativitetsindeks.

56

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

bosiddende i hovedstæderne og i de regionale storbyer. De fremhæver i øvrigt Malmö, som hørende til i toppen af de nordiske storbyer. Det understreger på ny det særlige ansvar, som de nordiske storbyer har for opretholdelsen af de nordiske regioner og velfærdssamfund og det ansvar, som Malmö har i det svenske samfund, den sydsvenske region og for Øresundsregionen.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

57

ARBEJDSNOTAT D: UNIVERCITIES

Univercities (universitet som motorer i utvecklingen av kunskapsstäder) Förväntningarna på universitet och högskolor är förhållandevis högt ställda i en kunskapsekonomi. Många ser högskolorna som motorer i utvecklingen av kunskapsstäder. Man förväntas att på ett bra sätt utbilda kvalificerad arbetskraft något som vi blir alltmer beroende av i ett kunskapssamhälle. Till detta ska forskningen läggas. Forskning efterfrågas allt oftare av omvärlden vid problemlösningar och olika typer av utvecklingsarbete. I ett alltmer komplext och snabbt föränderligt samhälle ökar behovet av kunskapsöversikter, omvärldsanalyser och ett mer systematiskt utvecklingsarbete.

Dessutom ser man högskolorna som en källa till nya kunskapsintensiva företag. System för att hantera affärsmässigt intressanta forskningsresultat byggs upp för att stödja bedömningen av affärsidéer och för att lösa problem med immateriella rättigheter, finansiering mm. I samma syfte bildas forskningsparker och inkubatorer. Vidare vill man att ny kunskap ska förstärka konkurrenskraften hos redan existerande företag eller bidra till förnyelse av den offentliga sektorn.

Här prövas nya former för kunskapsöverföring och kunskapsdelning. Många talar idag om att vi måste ha en mer nyanserad bild av vad ett universitet kan bidra med. Det är inte enbart en fråga om att vara en

58

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

grogrund för nya företag eller att förse näringslivet med ny forskning utan lika mycket vad en högskola kan göra för en stads identitet och attraktionskraft, liksom vad en högskola kan betyda för att vi ska förstå förändringar, teknologisk utveckling mm.

Utbildning och kultur ses som nyckelfaktorer i en kunskapsstad. Många städer arbetar idag intensivt med sin utveckling. I England har nyligen ett antal ”Science Cities” utnämnts där man kommer att göra särskilda insatser för att förstärka universitet, forskningsparker och inkubatorer. Barcelona har ett City of Knowledge Council medan Montreal inrättat en Knowledge City Advisory Committee bara för att peka på ett par europeiska exempel som med lätthet kan kompletteras med exempel från många delar av världen.

(Notatet bør udbygges)

ARBEJDSNOTAT E: DEN INNOVATIVE VIRKSOMHED

Byer består i en vis forstand af de bygninger, virksomheder og institutioner, der findes i den. Det må derfor være interessant at se på, hvordan f.eks. innovative virksomheder udvikler og indretter sig med hensyn til drift, organisation, lokalisering, arkitektur og bymæssighed.

Kan den innovative virksomhed som et mikrokosmos være til inspiration for byen som et makrokosmos?

I hvilket omfang gør den innovative virksomhed sig forestillinger om det urbane miljø, erhvervsområdet eller den innovative bydel?

Man kan nok gå ud fra, at den innovative virksomhed først og fremmest beskæftiger sig med de interne forhold i virksomheden, der kan fremme innovation og produktudvikling og de eksterne forhold, der drejer sig om samspillet med andre virksomheder, kunder, arbejdsmarkedet mv.

På samme måde som byen arbejder den innovative virksomhed med spørgsmål som: 1) virksomhedens kultur og værdier 2) den innovative virksomhed og 3) den attraktive arbejdsplads Interessen for virksomheds kultur og værdier er forbundet med den nordiske ledelsesmodel, der er meget individorienteret og hvor medarbejderen så at sige skal kunne lede sig selv gennem kendskab til

virksomhedens kultur og de værdier denne kultur indeholder. Interessen for den innovative virksomhed er forbundet med evnen til at overleve som virksomhed i den benhårde globale konkurrence og handler om at skabe flest mulige relationer mellem medarbejdere med forskellige kompetencer, mellem medarbejdere og kunder osv. Videndeling som forudsætning for innovation, produktudvikling og økonomisk vækst.

Endelig er interessen for den attraktive arbejdsplads et udtryk for at human kapital, menneskelige ressourcer, det kreative og talent fulde individ osv. i dag er den vigtigste faktor for en virksomhed. Hvor dette før var maskinen, teknologien, er det nu mennesket selv og dettes funktionsbetingelser, ønsker og behov, der er i centrum for virksomhedens organisation, indretning og ledelse. Den attraktive arbejdsplads er et led i konkurrencen om den bedst kvalificerede og talentfulde arbejdskraft. Konkurrencen mellem virksomheder om arbejdskraft er hård samtidig med at efterspørgslen efter talent overstiger udbuddet. Det indebærer, at arbejdskraften stiller stigende krav til jobbet, til virksomheden, til vilkårene i det hele taget.

Radikal innovation Til brug for dette afsnit om den innovative virksom-

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

59

hed er der gennemført nogle samtaler med repræsentanter for erhvervslivet, læst noget litteratur og set på nogle cases. Men det er værd at understrege, at der er behov for at foretage grundige analyser og vurderinger af den innovative virksomheds urbane behov.

Der er ført samtaler med tidl. direktør, ejer og bestyrelsesformand i Oticon, en dansk international høreapparat-virksomhed, der er førende på verdensplan. Virksomheden er netop blevet kåret som en af Danmarks mest innovative virksomheder. Kolind har netop udgivet en bog om den innovative virksomhed: ’KolindKuren’, der gør med blandt andet bureaukratiet, der fungerer som en barriere for innovation.

Der er desuden ført samtaler med Mikael Lindholm, redaktør på ComputerWorld, tidl. redaktør og projektleder hos MandagMorgen, et ugeskrift om samfundsudvikling og et indflydelsesrigt analyseinstitut. Han er ekspert i innovative virksomheder og har stået for projekt: ’Innovationcup’ der handler om at kåre Danmarks mest innovative virksomheder. Det blev blandt andet Novozymes, Linark, Oticon, Coloplast, Lego og Danfoss, som Mikael har et godt kendskab (også personligt) til.

Det fremgår af de førte samtaler, at der i disse år foregår en global innovations revolution, der er helt

60

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

modsat rettet af den hidtidige virksomhedsmodel, der fokuserer på effektivitet, økonomisk vækst og andre traditionelle dyder. Der sættes radikalt fokus på innovation med radikale virkemidler, der er helt nye og som fører til at disse virksomheder tjener mange penge. De virksomheder, der ikke er med på dette, falder som dominobrikker i disse år.

Hovedpunkter Med baggrund i samtaler, læsning og casestories kan man foreløbig pege på en række hovedpunkter, der vil præge den innovative virksomhed og som derfor også må finde udtryk i det fysiske rum, bygninger, byrum, erhvervsområder, i virksomhedernes urbane udtryk.

1. Radikalt kursskift.

De forhold, der skal præger udviklingen hos innovative virksomheder, bygger på meget radikale ideer, principper og løsninger.

De adspurgte formoder, at dette også vil gælde mht. virksomhedernes fysiske, bygningsmæsige og byplanmæssige forhold. Måske kan chatrooms være et slags forbillede for fysiske løsninger.

2. Videndeling Viden er det vigtigste råstof i innovative virksom-

heder. Der etableres en god videndelingskultur understøttet af knowledge management, eller videnledelse. Alle tænkelige forhold i og omkring en virksomhed skal understøtte videndeling. Antallet af relationer mellem medarbejdere også i andre virksomheder er afgørende for hvor innovativ en virksomhed kan blive: jo flere relationer og mere innovation.

Såvel organisatoriske, som arkitektoniske og byplanmæssige forhold skal lægges tilrette så det fremmer videndeling og innovation. Se boks om Brainworks i Tuborg Havn området, boks om forskerparker og boks om Manchester Universitet.

3. Open innovation. Total åbenhed.

Netværksvirksomhed.

Man taler om open innovation. Det indebærer, at virksomheden er fuldstændig åben overfor andre virksomheder og institutioner. På det organisatoriske plan kan man tale om netværksvirksomheder.

Det vil også betyde, at virksomheden skal være åben i fysisk forstand og være integrerede med andre virksomheder, institutioner og byfunktioner.

Det vil for det første betyde, at virksomhedens bygning skal være åben og have fri adgang for andre virksomheders medarbejdere. Det vil få markant be-

tydning for såvel bygningsudformning, udformning af erhvervsområder og bydele i almindelighed. Se boks om Trondheim universitet.

For det andet vil det afstedkomme forskellige grader af fysisk integration af virksomheder og der må skelnes mellem det fysiske rum og det mentale rum.

Der er 4 grader af fysisk integration: 1) ingen integration (som Tuborg Havn), fælles faciliteter mellem virksomhederne men udenfor den enkelte virksomheds eget rum, er ret udbredt, 2) kompleks integration, hvor virksomhederne så at sige foldes ind i hinanden i en spagettistruktur, f.eks. ved at visse af en virksomheds faciliteter, afdelinger eller rum befinder sig hos andre virksomheder. Et eksempel er IT-universitet i Ørestaden, der rummer flere små private virksomheder i sig 3) total integration, hvor skællet mellem virksomheder er ophævet, således at de udgør en stor kompleks helhed og et fælles arbejdskraftmarked. Se boks om Dreamspace, et innovativt erhvervsområde projekt i Ørestaden.

4. Samspil med kunder, borgere og samfund De mest innovative virksomheder involverer både kunder og andre mennesker i innovation og det indebærer, at virksomheden skal være åben overfor og

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

61

invitere borgere ind i virksomheden. Dette er et aspekt ved den brugerdrevne innovation.

På det fysiske område betyder det, at virksomheden skal gøre plads til såkaldte almindelige mennesker og evt. rumme særlige attraktioner, der på den ene side har noget med virksomheden at gøre og som på den anden side rækker ud over den selv. F.eks. tennisbaner, der også kan bruges af andre mennesker.

5. Rammer og performance En ting er, at rammerne, såvel fysiske som ikke fysiske rammer, for en bestemt adfærd er etableret, noget helt andet er om man anvender disse rammer efter hensigten. Derfor tales om en videndelingskultur, om spilleregler i en virksomhed eller et erhvervsområde. Der skal være en ledelsesfunktion, der understøtter at rammerne faktisk bruges, der kan være et uddannelsessystem, der lærer medarbejdere at få noget ud af rammerne osv.

På det fysiske plan kan dette understøttes gennem holdningstilkendegivelser, synliggørelse af værdier eller stimulering og udfordring gennem kunstnerisk indretning, udsmykning og aktivitetstilbud.

6. Kultur, en kulturelt stimuleret atmosfære og værdier manifesteret i rummet, med symbolsk kraft For en innovativ virksomhed er det afgørende at have en firmakultur, der bygger på værdier. Det drejer sig om værdier om mangfoldighed, kreativitet, tolerance/åbenhed osv., der har den egenskab, at de fremmer videnbaseret udvikling.

Der kan skabes en kulturel stimulerende atmosfære i virksomhedens rum og værdierne skal være grundlag for den rummets udformning, arkitektur, byplanmæssige løsninger, og ikke blot bygge på disse værdier, men også formidle dem, således at medarbejderne så at sige kan mærke dem, når de er i rummet. Derved vil disse værdier omsat til fysik virke stimulerende på medarbejderne og det innovative klima. Hos Coloplast har man indrettet ’det blå rum’, hvor medarbejdere kan tilbringe tid med at tænke, snakke og finde på nye ideer. Det mest betydningsfulde er faktisk ikke dette fysiske rum selv, men det forhold at det er der. Det vil sige som manifest, som symbolsk kraft, som et signal om hvad virksomheden vil og gør for det.

7. Attraktiv arbejdsplads.

Virksomhederne skal på den ene side konkurrere om den kvalificerede arbejdskraft, der oven i købet kan

62

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

være en faktisk mangelvare, på den anden side tiltrække de absolutte talenter. Der gives eksempler på, at talentet bidrager til den innovative virksomheds innovative kraft og indtjening med en faktor 10 i forhold til den gennemsnitlige medarbejder.

Den attraktive arbejdsplads skal også være det i fysisk og bymæssig forstand. Her er det ikke primært det spektakulære byggeri skabt af efterstræbte internationalt berømmede arkitekter, der drejer sig om.

Det handler om brugerkvalitet, attraktivt, hyggeligt, varmt, inspirerende byggeri. Central beliggenhed i urbane områder. Erhvervsområder med fritidsaktiviteter, attraktive omgivelser osv. Der er ingen ende på, hvor meget der kan gøres for at skabe den attraktive arbejdsplads.

De virksomheder, der fungerer på denne måde vil kunne opnå have høj produktivitet og merværdi.

Antagelser om innovative virksomheders urbane behov Udgangspunktet må være, at der er behov for radikale løsninger i forhold til virksomhedernes urbane behov.

Eksempler: Oticon har for at fremme innovation gennemførte

en såkaldt spagettiorganisation, dvs. en ikke bureaukratisk, flad organisation, hvor alle medarbejdere kan indgå i samspil med alle. Samtidig en arbejdsplads uden faste pladser men med mobile arbejdsstationer, der kan placeres, der hvor den aktuelle opgave løses og sammen med de medarbejdere, der er knyttet til denne temporære opgave. Det medførte, at alle medarbejderne udgjorde et frit internt arbejdsmarked, hvo cheferne og opgaverne hele tiden skal konkurrere om medarbejderne.

Google, der er en af verdens mest innovative virksomheder i at fremme innovation ved at betale talenter, den løn de ønsker og samtidig giver dem fritid 20% af arbejdstiden. Fra disse 20% stammer 50% af virksomhedens innovationer.

Proctor&Gamble var en traditionel industrivirksomhed, der har renoveret hele virksomhedens struktur og kultur og har opstillet helt nye spilleregler for ledernes innovative aktiviteter. F.eks. at 20% af næste års omsætning skal komme fra produkter, som virksomheden ikke har i dag. Samtidig skal 50% af nye innovationer komme udefra, dvs. fra samspil med kunder, virksomheder osv. I Tuborg Havns erhvervsområde er der gennem de seneste 5 – 10 år etableret mere end 5.000 videnbaserede arbejdspladser, som er placeret i ca. 20 erhvervspaladser, dvs. bygnings-

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

63

komplekser, der er totalt selvforsynende med kantiner, foredragssale, mødefaciliteter, fritidsaktiviteter osv. Medarbejderne fra de forskellige virksomheder behøver ikke at mødes, det eneste de har til fælles er parkeringspladser og byrummet. Der er ikke i områdets fysiske udformning og bygningsarkitektur lagt op til den videndeling, Danmark er så afhængigt af.

Man kan kun gætte på, hvor mange mio. kr. der går tabt i form af manglende innovation og produktudvikling.

Projektet Brainworks skal råde bod på dette, dels ved at skabe en overgribende videndelingskultur, dels gennem omdannelser i byrummet og indpasning af attraktive mødesteder, dels ved at opføre nye fællesanlæg i byrummet og ved at åbne den enkelte virksomhed for de andre virksomheder gennem arbejdsdeling mht. fælles erhvervsmæssige faciliteter og endelig ved at omdanne nogle af virksomhedernes erhvervsmæssige faciliteter til nye arbejdspladser.

64

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

NCC er for Ørestaden ved at udvikle et koncept for det innovative erhvervsområde. Det drejer sig om et område med plads til 20 – 40 virksomheder og ideen er at udvikle dette som et innovativt erhvervsområde i samarbejde med virksomheder, der er innovative, som udtrykker dette i deres organisation, medarbejderpolitik og på anden måde og som vil være med til denne fælles indsats.

Analysebehov: Der er behov for samtaler med en række svenske innovative virksomheder om de ønsker og krav de har eller kan forestille sig til urbane rammebetingelser. Der kan desuden være behov for i samarbejde med sådanne virksomheder at udvikle indsigten i urbane rammebetingelser og selve fænomenet: den innovative by.

ARBEJDSNOTAT F: KUNDSKABSSTADEN

Indledning Til enhver samfundsform svarer en specifik byform.

Landsbrugssamfund-landsby! Handelsby-købstad!

Industrisamfund-industriby! Vidensamfund-kundskabsstad? Efter at industrien var slået igennem (først i England), blev samlokaliseringen af boliger og industri efterhånden uholdbar blandt andet pga. betydelig forurening. Denne rumlige adskillelse blev gjort til et generelt princip i den funktionalistiske planlægningsopfattlse i de første årtier af 1990-tallet.

Funktionsopdeling, arbejdsdeling, specilisering, effektivisering. Konformitet, ensartethed. Byen som industriel maskine. Som logistisk produktionsapparat!

Francisco Carrillo skriver i indledningen til den internationale antologi: ’Knowledge Cities’, 2006, at kundskabsstaden er den hidtil mest komplekse organisationsform i menneskehedens historie. Det må dermed antages, at kundskabsstaden er principielt anderledes end de nuværende byer, selvom der kan være konkrete ligheder.

Mens industrivirksomheden – f.eks. Ford-fabrikkerne - kan være et billede på industribyen, kan den moderne videnbaserede virksomhed (mikrokosmos) – f.eks. Oticon - være et billede på kundskabsstaden (makrokosmos). Op gennem 1990’erne medførte globaliseringen, at den internationale konkurrences vil-

kår trængte igennem overalt på nationale og lokale markeder. Virksomhederne måtte hele tiden finde på nye produkter, produktionsmetoder, salgsmåder osv.

De måtte blive innovative!

I Danmark udviklede Oticon (høreapparater) sig til en meget innovativ virksomhed og indtog en ledende position på verdensplan. Virksomheden udviklede en såkaldt spagetti-organisation, dvs. en åben, flad og ubureaukratisk organisation, hvor medarbejderne kunne have mange relationer med andre, dele viden, samarbejde på kryds og tværs – dvs. være innovative.

Vidensamfundets byen skal på tilsvarende måde fremme relationer mellem mennesker, institutioner, virksomheder, miljøer osv., videndeling og innovation. Til gavn for alle! For vækst, velstand og velfærd!

Denne innovative by – spagetti city! (Billede 26) En forskerpark er blandt andet karakteriseret ved samlokalisering af forskningsinstitutioner, virksomheder, uddannelsesfaciliteter mv. Et innovativt miljø, der skaber betydelig merværdi. Direktøren for forskerparken i Aalborg forklarede engang parkens succes med, at ’vi har regionens bedste kantine og her mødes alle og nye ideer opstår’.

Kostas Ergazakis søger i ’Knowledge Cities’ at give et bud på, hvad en kundskabsstad er. (Billede 18) Det

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

65

fremgår heraf, at antallet af relationer mellem borgerne (og med borgere fra andre byer) og urban design er helt afgørende. Tilsvarende fremhæver, prof. Leif Edvinsson, Lunds Universitet, at urban design, dvs. bystruktur osv., er kernepunktet i kundskabsstaden.

Urban ressource development Den nuværende fysiske planlægning har rod i funktionalistisk tangegang, metode og praksis. Man kan med rette frygte, at den vil blive en barriere for udviklingen af danske – og nordiske – kundskabsstader.

Ser man f.eks. på kommuneplaner og lokalplaner er denne frygt vel begrundet.

Den traditionelle fysiske planlægning skal erstattes – eller suppleres – af helt nye måder at anskue byen og de urbane ressourcer på. I den faglige debat tales om at etablere frizoner i byen med en meget begrænset byplanmæssig regulering. Der tales om generel deregulering, og endda om et planlægnings moratorium (planpause). Nogle hævder, at fysisk helhedsplanlægning er absurd og umulig. I Vancouver er den overordnede planlægning meget begrænset til fordel for en bystrategi og projektstyret byudvikling.

Andre taler om værdibaseret byudvikling i stedet for byplanstyret ditto. Og i Barcelona og Montreal skal en overgribende kulturel strategi skabe en drivhuseffekt

66

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

med høje kulturelle temperaturer, et nyt menneskeligt kulturelt klima, der fremme humanisme, relationer, videndeling og innovation.

Det fremgår af ’Knowledge Cities’, at der findes utallige eksempler på byprojekter/initiativer, der f.eks. understøtter økonomisk eller teknologisk udvikling, men det gør dem ikke til kundskabsstadprojekter. Det der skal karakterisere kundskabsstadudvikling er først og fremmest værdier. Kundskabsstaden er primært værdibaseret med fokus på værdier som åbenhed, social inklusion, tolerance, mangfoldighed osv., dvs. værdier som også Richard Florida peger på. Kundskabsstaden og borgerne skal være præget af en videndelings- og innovationskultur, der virker på alle livets områder: det kulturelle, det sociale, organisatoriske, økonomiske, erhvervsmæssige osv.

Urban ressource development handler ikke om at planlægge byudvikling, men om at skabe kundskabsstadmiljøer ved at udvikle de givne urbane ressourcer og føje nye elementer til. Det skal ikke primært foregå fra rådhuset men i et samspil i partnerskab mellem mange parter: borgere, bygningsejere, virksomheder, institutioner, foreninger, kommune osv. Denne fælles udvikling af de urbane ressourcer skal foregå på grundlag af værdier som nævnt ovenfor.

Kundskabsstaden I det følgende søges dannet et billede af kundskabsstaden gennem en fusion af tre ’skoler’. Det drejer sig om cultural planning (Evans Graeme), creative class (Richard Florida og knowledgebased development (Dvir/Carrillo).

Cultural planning. Denne indfaldsvinkel drejer sig om at bygge på de lokale forudsætninger, kvaliteter og værdier. Det originale, unikke, særlige! Også når det handler om byudvikling, der findes ikke en model for kundskabsstaden, man mange lokale modeller.

For hver enkelt by(region) gælder det om at udvikle sin egen model for kundskabsstaden. Det gælder om at sikre en social bæredygtig udvikling, hvor sårbare befolkningsgrupper ikke lukkes ude, men tværtimod inkluderes i samfundsudviklingen. Både af egentlige sociale grunde, men også fordi de udgør en værdifuld del af det lokale kompetencegrundlag. Alle skal være med!

Cultural planning kan finde udtryk i byrummet (bystruktur, bygningsmasse, byggeri, arkitektur..) på mange måder, blandt andet gennem kulturelt og socialt blandede byområder, byggeri og gennem manifestationer i byrummet på andre – f.eks. symbolske - måder.

Barcelona og Montreal er eksempler på byer, der gennem cultural planning skaber en overgribende, kulturel, stimulerende atmosfære. I Barcelona blandt andet udtrykt i byrumspolitikken, hvis grundlæggende opgave er at bidrage til udvikling af demokrati og folkelighed.

Samba city!

Creative class. Kreative mennesker spiller en afgørende rolle for erhvervsudvikling og økonomisk vækst og derfor for velstand og velfærd. Ifølge The Rise of The Creative Class udgør disse befolkningsgrupper i USA ca. 30% af arbejdsmarkedet, men er ansvarlige for mere end halvdelen af tilvæksten. De er højproduktive! De ønsker at bo og leve (og arbejde) i byer, hvor man kan holde ud at være. Tolerance, mangfoldighed, åbenhed. Et godt menneskeklima, høj bykvalitet. Attraktivitet og bykvalitet er blevet væsentlige faktor i den økonomiske politik.

Disse teser kan finde udtryk i byrummet f.eks. gennem mangfoldighed i byggeri, pladser, mennesker, materialer, blanding af gammelt og nyt, gennem en ny rummelig æstetik osv. Byudviklingen er ikke længere styret af produktionen, men af reproduktionen. Der er ikke én måde at bygge by på, men mange: Lad 100 blomster blomstre!

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

67

Confetti city!

Knowledgebased development. Med udgangspunkt i forskning i innovation i erhvervsliv og samfund, har der udviklet sig en særlig debat om den innovative by/region: the knowledge city. Kundskabsstaden tænkes her karakteriseret af en videndelingskultur med mange relationer mellem borgere i byen og borgere i andre byer. Denne kultur skal understøttes af knowledge management, der er en strategisk form for ledelse, hvis formål er at fremme innovation.

Det understreges, at urban design og dermed byer fysiske og funktionelle strukturer er nøglespørgsmål i den innovative kundskabsstad/region (bla. prof. Leif Edvinsson).

Disse antagelser om kundskabsstaden kan finde udtryk i byen i form af stimulerende mødesteder, hvor mennesker mødes og udveksler erfaringer, synspunkter og ideer, hvorved nye ideer opstår. Det vil desuden have betydning for lokaliseringsmønsteret for erhvervs, institutioner, foreninger og boliger. Forskerparken med sit samlokaliseringsprincip kan være et slags forbillede. Forskerparker skaber merværdi for de virksomheder, institutioner osv., der er lokaliseret her.

Denne indfaldsvinkel vil desuden få betydning for byggeriet, hvor man kan forestille sig en form for sammenfletning af de bygningsmasser, der anven-

68

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

des permanent eller temporært af virksomheder, institutioner osv.

Som eksempel på den innovative by, eller rettere: den innovative bystruktur, kan peges på Barcelona modelo: den innovative bydel 22@ midt i Barcelona.

Spagetti city!

Fusion. En fusion af disse tre ’skoler’ vil give et dannelsesfelt for nye ideer om kundskabsstaden.

Nedenstående illustration repræsenterer et forsøg på at fremstille denne fusion. Den indeholder tre lag: kundskabsstadens værdier, dimensioner og redskaber.

Videre arbejde på baggrund af denne model vil være med til at sikre en holdbar stadsudvikling.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

69

Værdier. Der findes mange eksempler på byprojekter, der har til formål at skabe økonomisk, teknologisk eller anden udvikling, men det gør ikke disse projekter til kundskabsstadprojekter. Det afgørende kriterium er, at kundskabsstadprojekter bygger på/ realiserer værdier. Værdibaseret byudvikling. Det er værdier som tolerance, mangfoldighed, social inklusion og andre, der fremmer og understøtter kundskabsstadens tre dimensioner: kultur, attraktivitet og innovation. Der er et betydeligt overlap mellem værdier knyttet til disse tre dimensioner. F.eks. forudsætter en videndelingskultur netop åbenhed, tolerance og mangfoldighed.

Den overordnede og fælles værdi eller den egentlige mening med byudvikling er at skabe rammer for det menneskelige fællesskab.

De nordiske byer skal som andre byer agere på den internationale scene og klare sig i den globale konkurrence. I en rapport fra Nordisk Råd fremhæves de særlige nordiske værdier, der kan være grundlag for nordiske innovative og konkurrencedygtige samfund og byer.

Det er værdier som: lighed, tillid, lav magtdistance, inklusion, fleksibilitet, respekt for naturen, protestantisk arbejdsetik og æstetik. Disse værdier kan være fundament for unikke byer og ikke-efterlignelig inno-

70

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

vation og produktudvikling og dermed for velstand og velfærd.

Dimensioner. Kundskabsstadens tre dimensioner er omtalt i det foregående. Her skal kort sættes fokus på byrummets betydning i kundskabsstaden. (Byrum, bystruktur, byggeri, arkitektur…). Byrummet har en rolle som mediator, formidler af de kulturelle, attraktive og innovative dimensioner blandt andet ved at udtrykke og artikulere disse.

Redskaber. De redskaber, der skal tages i brug i forbindelse med kundskabsstaden, rummer tre elementer. Ledelse og samarbejde – urban governance.

Strategisk kapacitet – dvs. visioner for kundskabsstaden og strategier for innovation, tolerance, social inklusion, kreativitet osv. Urban design – omdannelse af byrummet, bystrukturen gennem udvikling af de urbane ressourcer - urban ressource development.

Cases Bortset fra Barcelona kan der peges på en række andre eksempler: Stockholm, Trondheim, Malmö og København.

Stockholm. I den nordlige del af Stockholm kommune på grænsen til nabokommunen vil man etablere et nyt byrum, et stort torv, der skal skabe en rumlig sammenhæng mellem en række højere uddannel-

sesinstitutioner. Tanken er, at disse institutioner skal blandes med boliger og andre almindelige byfaciliteter og –funktioner og danne et frugtbart og appellerende bymiljø.

Trondheim. Her drøftes, om man skal flytte universitetet, der i dag ligger udenfor byen, ind i byen.

Hvis det flyttes bliver det til et område i udkanten af et byområde, i hvis anden ende city befinder sig. Det vil sige, at universitetet og city ligger i hver sin ende af et bybånd, som der derved skabes urban interferens i. Dette urbane spændingsfelt skal påvirkes gennem urban ressource development metoden, hvorved tanken er, at der udvikles attraktive og innovative bymiljøer. I forbindelse hermed har man drøftet universitets bygningsstruktur: hvordan kan denne selv gøres til et innovativt miljø i samspil med byen og borgerne. Det kan ske ved at give bygningsmassen en fliget struktur, således at den kan flette sig ind i andre byfaciliteter/funktioner i byområdet.

Eksperimenterende byudvikling Den omtalte internationale antologi ’Knowledge Cities’ søger at give et aktuelt overblik over kundskabsstaden. Problemet er, at der næsten ikke findes erfaringer, viden og forskning på dette felt.

Kundskabsstaden som helhed findes næsten ikke

– endnu! Der er dog en del tilløb, som antologien blandt andet bygger på. Ifølge antologien befinder vi os dermed i en prækonceptuel fase. Vi kan endnu ikke danne et begreb om kundskabsstaden. Der er tale om et helt nyt frembrydende tværfagligt fagområde, som måske først kan overskues om 10 – 15 år. I mellemtiden må vi søge at forny byerne efter bedste evne gennem innovativ eksperimenterende byudvikling.

Opgaven er indlysende, nødvendig og vanskelig.

Vi skal blandt andet leve af attraktive, innovative kultur- og kundskabsstader. Det bliver afgørende for de nordiske velfærdssamfund. Måske skulle de nordiske byer (regioner) forene kræfterne om denne væsentlige opgave!

Analysebehov: Der er behov for flere undersøgelser og analyser af kundskabsstäder og kundskabsstadsprojekter. Desuden er der et behov for at udvikle tankegangen og metoden vedrørende værdibaseret stadsudvikling.

Dels ved grundige værdianalyser af eksisterende stadsområder, f.eks. Bo01 og City, dels ved grundige værkstedsøvelser i forhold til andre stadsområder et laboratorium/et prototypeværksted - for værdibaseret stadsudvikling.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

71

4. STATUS OG PERSPEKTIVER FOR MALMÖ SOM KUNDSKABSSTAD

Dette kapitel søger at give et billede af, hvor langt Malmö er udviklet som kundskabsstad omkring 2006 og hvad der skal gøres fremover.

I forlængelse heraf beskrives nogle udfordringer og perspektiver for stadsudviklingen, erhvervsudviklingen, den kulturelle udvikling, velfærdsudviklingen og for Malmö Højskole, der har betydning for Malmös udvikling som kundskabsstad.

Kapitlet indeholder tre arbejdsnotater.

Det første arbejdsnotat giver en sammenfattende vurdering af Malmö som kundskabsstad i 2006 og fremhæver nogle overordnede udfordringer, der udspringer heraf.

Det andet arbejdsnotat giver en oversigt over 1) eksisterende visioner/strategier/planer og 2) særlige udfordringer indenfor de fem indsatsområder: stadsudvikling, erhvervsudvikling, kulturelle udvikling, velfærd for alle og Malmø Højskole.

De to sidst arbejdsnotater er baseret på interviews med en række nøglepersoner i Malmø og enkelte andre.

De interviewede er: Malmö Stad: Björn Bergman - Näringslivsdirektør

72

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Christer Persson – Utvecklingsansvarig Mats Olsson - Konsulent for Malmö Stad Inger Björkkvist - Stadsdelschef Limhamn-Bunkeflo Bengt Hall – Kulturchef Malmö Stad Malmö Högskole: Eva Engqvist - Vicerektor Ingrid Gustavsson – Planlægningschef Ingrid Elam - Prefekt på K3 Andre: Charlotta Falvin - Personalechef hos The Astonishing Tribe(TAT) Tomas Frostberg - Chefredaktør ved nyhedstjenesten Rapidus Gertrud Sandqvist - Rektor på Malmö Art Academy Magnus Thure Nilsson – Projektleder, Media Möteplats Malmö, MINC. Carl Henrik Svenstedt – Filmmager, skribent og professor emeritus K3 Interview gennemført i forbindelse med andet Malmö projekt: Lars Bo Kaspersen – Professor Copenhagen Business School, ekspert i bl.a. globalisering Hans Peter Svendler Nielsen – Direktør for RealDania

D

Hans Kristensen – Centerleder for Center for Bolig og Velfærd – Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Dette kapitel giver indledningsvist et overblik over den overgribende strategi for Malmøs udvikling generelt.

Dernæst gives en status for, hvor langt Malmø siden 1990’erne har udviklet sig som kundskabsstad. Populært sagt lyder vurderingen på, at Malmø er godt på vej som kundskabsstad. Det rejser nogle helt overordnede udfordringer for det videre arbejde som er: 1. Velfærd for alle, 2. En hurtig videreudvikling af Malmø som kundskabsstad, 3. Den værdibaserede byudvikling og 4. Kundskabsregionen.

Dernæst gives et overblik over: 1) eksisterende (dvs. nu gældende) visioner/strategier/planer og 2) særlige udfordringer indenfor 5 særligt vigtige indsatsområder, når det drejer sig om at udvikle kundskabsstaden: stadsudvikling, erhverv, kultur, velfærd og uddannelse og forskning(specielt blik på Malmö Högskole) Kort sagt ser det ud som om, der er god overensstemmelse mellem den igangværende – eller på-

tænkte – indsats indenfor disse fem områder.

Der er dog betydelige forskelle i virkningsgraden af de fem indsatsområder. Således er det især stadsudvikling og Malmø Højskole, der har trukket og fortsat vil trække det store læs, men også den kommende indsats indenfor Velfærd for alle må skønnes at blive betydningsfuld og betydelig.

Til gengæld har den strategiske indsats indenfor kultur og erhverv hidtil været begrænset og i øvrigt præget af enkeltstående, skønt ude mærkede, initiativer.

Der er således særlige forventninger om en overordnet og strategisk indsats indenfor områderne erhverv og kultur. På erhvervsområdets vedkommende forventes en ny dynamisk erhvervspolitik fremlagt i løbet af 2007.

For kulturs vedkommende vil en overordnet sammenfattende kulturstrategi kunne være meget betydningsfuld, idet man kunne tænke sig, at en sådan kulturstrategi kunne blive en ny overgribende strategi for kundskabsstaden, som i f.eks. Barcelona

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

73

ARBEJDSNOTAT G: STATUS OVER MALMÖ SOM KUNDSKABSSTAD I 2006

En beskrivelse af de udfordringer Malmø står overfor kræver, at man har et billede af, hvor langt Malmø er udviklet som kundskabsstad og dermed, hvor der endnu er opgaver, der skal løses.

Status I den forbindelse kan der trækkes på et projekt om Malmø som kundskabsstad, hvor der gennem en kvalitativ evaluering (interviews med nøglepersoner, se indledning kapitel 4) er etableret et vist overblik over Malmøs status som kundskabsstad. Denne evaluering tager udgangspunkt i forestillinger om kundskabsstaden, der svarer til det, der er beskrevet i kapitel 3, men er opdelt på en række af de afgørende og aktuelle indsatsområder i Malmø gennem de senere år.

Tilbageblik Omkring 1980 blev Malmø ramt af en hård krise, der i løbet af nogle få år medførte, blandt andet at 30 – 40.000 industriarbejdspladser forsvandt. Udviklingen i Malmø har siden begyndelsen af 1990’erne været præget af enorm indsats for at fremme en ny og moderne udvikling af samfundet og staden Malmø.

Baseret på en ambitiøs og sammenhængende vision for Malmø og ledsaget af en række megapro-

74

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

jekter og – initiativer, er der ved udgangen af 2006 gennemført en udvikling, der ifølge nogle af de interviewede lidt populært formuleret svarer til, at Malmø er omkring halvvejs mod at være en fuldgyldig kundskabsstad.

Det politiske lederskab er en af hovedkræfterne, når det handler om at udvikle Malmø som kundskabsstad og det skønnes, at det på politiske niveau er parat til de næste stor skridt, blandt andet i forbindelse med initiativet: ’Velfærd for alle’.

Velfærd for alle Velfærd for alle bedømmes som et projekt, der har afgørende betydning for Malmøs udvikling som kundskabsstad. For det første fordi den kulturelle og sociale krise, som Velfærd for alle skal bidrage til at mindske, naturligvis er ugunstig for et hvert lokalsamfund, men også fordi denne kan medføre en nedgang i den tolerance og åbenhed, som er en nødvendig forudsætning for et velfungerende kundskabssamfund. Som en forudsætning for projektets gennemførelse er der ved at være skabt et solidt fundament bredt i lokalforvaltningerne, hvorefter der vil blive gennemført en lang række projekter og initiativer i et udstrakt samvirke med eksterne parter i lokalsamfundet, blandt andet gennem eta-

blering af partnerskaber. I Malmö har næsten 40% af borgerne rødder i andre lande. På lang sigt vil dette skabe en stad med en stor fusionskultur.

Kultur og kunst Kultur og kunst er blandt de afgørende elementer i en kundskabsstad. Det drejer sig ikke mindst om den såkaldte kulturelle atmosfære, som alle parter, der ønsker det, kan tage næring fra. Særlig betydning har græsrodsaktiviteter, cafeliv, gallerier, arbejdende værksteder, spillesteder, byliv omkring studerende og andre unge osv. På dette område skønnes Malmø at have et enormt potentiale ikke mindst som følge af de mange studerende i staden samt de institutioner, der er knyttet hertil. Dette potentiale kan bl.a. styrkes og udløses ved at stærkere kobling til kulturpolitikken.

Erhvervsudvikling Det erhvervsmæssige grundlag har selvsagt stor betydning også i en kundskabsstad. Det er afgørende, at den kundskabsbaserede erhvervsøkonomi er solid og omfattende. Selvom der gennem de seneste 10 år er skabt mindst lige så mange arbejdspladser i kundskabsbaserede og tilsvarende erhverv, som der oprindelig var i industrierhvervene, så skønnes det

erhvervsøkonomiske fundament endnu ikke at være stærkt nok. Det skal videreudvikles. En ny indsats herfor er sat på skinner, idet der i løbet af 2007 vil blive fremlagt en ny og særdeles kompleks erhvervspolitik, der tager sigte på kundskabssamfundet. Der er særligt peget på behovet for attraktive mødesteder i staden og på at det urbane miljø i det hele taget kan understøtte erhvervslivets kundskabsspredning og dermed innovation og produktudvikling. Udviklingen fra få store til mange mindre virksomheder skaber helt nye udfordringer og muligheder til det erhvervspolitiske, hvilket har skabt en ny og mere dynamisk erhvervslivsatmosfære i staden.

Stadsudvikling En anden afgørende forudsætning for kundskabsstaden er selvsagt selv sagt den fysiske stad. Det vil sige blandt andet stadens struktur, funktionalitet, attraktivitet og effektivitet. Herunder også temaer som stadsrummet som rammer for byliv, kundskabsdeling og almindeligt menneskeligt samvær. Man finder, at stadsudviklingen har været omfattende, succesrig og at der er skabt mange resultater, når det drejer sig om at udvikle en attraktiv stad osv. Desuden skønnes det, at stadsudviklingen har haft en ledende rolle i forhold til den samlede udvikling af

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

75

Malmø som et kundskabsbaseret lokalsamfund.

Det er dermed ikke uden grund, at Malmø i dag fremtræder som et forbillede for mange andre større og mindre städer i Norden og andre steder. Malmø har bestandig tilrejsende delegationer, der ønsker at tage ved lære og blive inspireret af Malmø, lige som repræsentanter for Malmø deltager i utallige kurser, seminarer og konferencer rundt omkring i den nordiske region. Malmø har et betydeligt brand som moderne kundskabsstad!

Eftersom en bevidst værdibaseret stadsudvikling er et af kendetegnene ved kundskabsstaden er det interessant, at Malmø faktisk har gennemført stadsudvikling, der i høj grad bygger på og formidler værdier og stemninger som mangfoldighed, åbenhed, byliv, varme og inklusion. Det drejer sig som nævnt flere steder om BO01 og city. Disse erfaringer og kompetencer repræsenteret et potentiale, der bør anvendes og videreudvikles i de kommende år.

Tilsvarende kan der være et behov for at videreudvikle selve den overordnede planlægning, således at den i højere grad tager udgangspunkt i byliv, individualitet, kultur, det uforudsete osv. Ligeledes bør der foregå en udvikling i byggeriet, der i højere grad kan bidrage til et urbant samspil i form af byliv, kundskabsspredning og innovation.

76

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

En række konkrete stadsområder har særlig betydning i den videre stadsudvikling som kundskabsstad. Det er blandt andet: Vestra Hamnen, Mediacluster, Universitetsholmen og omgivende stadsdele, stadsområdet mellem Universitetsholmen og city, Nyhamnen, stadsområdet omkring Chokoladefabrikken og torvet, Limhamn og en række boligkvarterer i en ring omkring midtstaden.

Uddannelse og forskning - Malmø Højskole Malmø Højskole anses af de interviewede for at have en meget stor betydning for Malmø som kundskabsstad. Både mht. de reelle bidrag til Malmøs udvikling i form af forskning, uddannelser, samvirke med erhvervsliv, institutioner og myndigheder, studerende, byliv og mødested. Men også i en mental betydning, nemlig som en moderne fortælling om det nye Malmø. Højskolen opfattes som en motor for den videre udvikling af kundskabsudvikling.

Det ses i den sammenhæng som betydningsfuldt, at højskolens idegrundlag tager sigte på det samfundsengagerede universitet, blandt andet ved at rumme uddannelse, der er et stort behov for, men også ved den tværfaglige profil mht. forskning, uddannelse og andre aktiviteter.

Den videre udvikling af højskolen anses for at

være meget væsentlig for kundskabsstaden Malmø.

Det gælder såvel det forskningsmæssige niveau som den faktiske indplacering af højskolen og dens videre fysiske udbygning af og lokalisering i stadsstrukturen.

I den forbindelse skal peges på, at Malmø Højskole i samarbejde med Malmø Stad er ved at etablere et nyt samarbejdsprojekt, der for Malmø Højskoles vedkommende skal føre til en ’urban ressource strategy’, dvs. at de urbane ressourcer skal indgå i højskolens udvikling som moderne og konkurrencedygtigt universitet.

Konklusionen på denne evaluering af Malmø som kundskabsstad anno 2007 er følgende: • at Malmø er godt på vej som kundskabsstad og at der er taget og bliver taget en række betydningsfulde initiativer • at der mangler en samlet overordnet og integreret strategi for kundskabstaden • at der er behov for en række nye strategier der kan fremme kreativitet, innovation, og tolerance i sociale, kulturelle og erhvervsøkonomiske sammenhænge • at kulturens rolle som spydspids i en samlet overordnet strategi bør overvejes • at første fase af Malmø som kundskabsstad er gennemført (gründerperiode) og at det nu gælder den næste fase

•

at en ny Översigtsplan kan bidrage til at skabe en bred, folkelig fortælling om Malmø som moderne kundskabsstad.

Overordnede udfordringer Tager man et samlet udgangspunkt i de skildrede samfundsmæssige udviklingstræk, i temaet kundskabsstaden og i den netop gennemgående status for Malmø, tegner der sig i hvert fald 4 hovedudfordringer, der hver for sig også er aspekter af kundskabsstaden.

De 4 hovedudfordringer som kundskabsstad er: • velfærd for alle og stadsudvikling • en hurtig videreudvikling af Malmø som kundskabsstad • værdibaseret stadsudvikling og stadsrum (byggeri, arkitektur osv.)

• kundskabsregionen.

Velfærd for alle og stadsudvikling. Det er helt afgørende, at den fysiske planlægning og dermed stadsrummet osv. kan bidrage offensivt til at fremme velfærd for alle, kulturel mangfoldighed og integration og de øvrige opgaver, der indeholdes i Velfærd for alleprogrammet.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

77

Udgangspunktet herfor er: 1. at stadsrummet repræsenterer det ’tredje rum’ for mødet mellem mennesker og kulturer. Det første rum er boligen/boligområdet, som ofte er præget af bestemte sociale og kulturelle grupper i befolkningen, hvorfor de ofte ikke er så velegnede til at fremme integration. Det andet rum er arbejdspladsen, der ofte fremhæves som integrationsredskab nummer ét, idet mennesker af alle afskygninger, dér har mulighed for at mødes på tværs af forskellige skel. Men også her er der visse begrænsninger, 2. at stadsrummet til alle tider har fungeret som mødesteder for alle slags mennesker, såvel i konflikt som i harmoni og at dette rum på mange måder fungerer som en mental ramme for dele af menneskers liv og verdensbillede og dermed har en sociologisk, kulturel og social betydning for den enkelte. Hvor stadsrummet altså ved en umiddelbar betragtning fremtræder som fysiske elementer og rumdannelse, reflekteres dette rum mentalt på det psykologiske plan som noget mytologisk, fortællende, værdiskabende, menneskeligt, 3. at den såkaldte sociale kapital kan fungere som, udvikles til at være, det bindeled mellem stads-

78

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

rummet og velfærd, der kan udmønte sig i redskaber, arbejdsmetoder, processer og organisation, der kan føre til at stadsrummet får en faktisk rolle for velfærdsudviklingen i Malmø.

Illustration af sammenhængen mellem social kapital, Velfærd for alle og stadsudviklingen.

En hurtig videreudvikling af Malmø som kundskabsstad. Det kan med føje hævdes, at Malmø dels er på ret vej mod kundskabssamfundet og –staden og dels at Malmø som sådan er foran så mange andre städer. Det er væsentligt fordi kundskabsstaden er en af betingelserne for at fremme vækst, velstand og velfærd i fremtidens samfund.

I perioden 1990 til 2005 gennemførte Malmø det første store spring frem ad, således som det er beskrevet andet steds. Og det er med særdeles imponerende resultater og perspektiver. For at dette forspring og perspektiv ikke skal gå tabt, er det nu tid til en hurtig videreudvikling af Malmø som kundskabsstad.

Det hævdes i denne rapport, at en af de væsentligste udfordringer i mange år fremover for mange vestlige städer - og altså også for Malmø - er, at udvikle sig til velfungerende og internationalt konkurrencedygtige kundskabsstäder. Det er ikke nogen lille udfordring. Udfordringen er kæmpemæssig, fordi kundskabsstaden til syvende og sidst ikke blot er noget fysisk og rumligt, men er udtryk for et nyt samfund under nye vilkår – en ny social innovation med virkninger på alle livets områder, hvad enten det er kultur, sociale forhold, organisation, økonomi og erhverv.

Der er altså tale om en virkelig stor opgave, som mange städer derfor vil komme til at bruge mange år

– måske 30 – 40 år – på gradvist at opbygge. Men det går ikke i Malmø. Forspringet skal opretholdes og det indebærer, at der måske kun er 15 – 20 år til rådighed.

Hvis denne opgave skal kunne gennemføres i et kortere åremål end hos de fleste städer, så skal en række forudsætninger være etableret og være anvendelige. Det drejer sig f.eks. om politisk ledelseskraft, anerkendelse i befolkninger og faglige kompetencer i forvaltninger samt partnerskaber mellem offentlige og private parter osv.

Værdibaseret stadsudvikling. Som det er omtalt tidligere, så er det mest karakteristiske ved kundskabsstaden, at den bygger på og formidler værdier – at den er værdibaseret.

Men hvordan gøres dette? Hvilke udtryk i det fysiske rum er egnet til at formidle værdier? Hvilke af stadsplanlægningens, stadsbygningens, byggeriets

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

79

og arkitekturens virkemidler skal tages i brug?

Hvilke værdier drejer det sig om?

Det sæt af værdier, der kan komme på tale er de aktuelle og moderne værdier, der for tiden indgår i meget af samfundsdebatten. Det er f.eks. social inklusion, mangfoldighed, åbenhed, tryghed, tillid osv.

Konkret skal Malmø som kundskabsstad bygges på det der er særegent og værdifuldt i en Malmøsammenhæng og eventuelt suppleres med elementer, der mangler.

De værdier, der skal lægges til grund for stadsudvikling i Malmø må findes gennem en fusion mellem flere forskellige delvist overlappende værdisæt, som f.eks. følgende: • Velfærd for alle-værdier • Malmø-værdier (historisk nedarvede) • nordiske værdier (jf. Nordisk Råds rapport) • værdier knyttet til social kapital • værdier knyttet til knowledgebased development – kundskabsdeling, innovation og kreativitet • værdier knyttet til den attraktive stad (jf. Richard Florida) • værdier knyttet til det kulturelle • næste generations værdier osv.

Men hvordan kan det gøres? Det vil kræve grundige faglige overvejelser, studier, eksperimenter osv.

80

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Én overvejelse kan gå på, at man principielt bør skelne mellem to forskellige tilgange til stadsrummets indretning.

På den ene side det iscenesatte rum, der beherskes af på forhånd tilrettelagte aktiviteter, signaler, budskaber og opfordringer. Det gælder såvel de kommercielle rum, private offentlige rum og temarum, som f.eks. legerum, kunstrum osv. Det grundlæggende er, at mennesket konfronteres med budskaber, som det så skal forholde sig til og som besætter den enkelte og fællesskabet.

På den anden side det ”tomme” rum. Her er det op til den enkelte og fællesskabet at fylde rummet med mening og samvær. Dette rum kan udstyres med værdier og redskaber, der understøtter menneskets tilegnelse og realisering af rummet.

Kundskabsregionen. For det første (ser det ud til) er kundskabsstaden umiddelbart regional i sit væ-

sen og sin geografi. Man kan tale om den regionale stad, om det regionale stadsnetværk, og den regionale metropol eller andet. Alle betegnelser dækker over det samme fænomen, at tidligere selvstændige regionale og lokale for erhverv, boliger, uddannelser, kapitalmarked osv. efter hånden smelter sammen til ét regionalt marked, hvor alle større städer, købstæder, landsbyer og bebyggelser i det åbne land udgør led i et samlet regionalt hele, hvor der hersker et symbiotisk forhold mellem delene og hvor man så at sige lever af hinanden. Kundskabssamfundet er mere end noget tidligere samfund urbant og det er de større stadsregioner, der er vindere i dette samfund.

For det andet er det afgørende for den enkelte stad i dette store urbane fællesskab, hvilken rolle man realistisk og perspektivrigt kan udfylde og med hvilken konkurrencekraft, man kan gøre dette. Det bliver afgørende at styrke sin konkurrenceevne på en lang række områder og se alle andre udviklingsspørgsmål også i denne sammenhæng. På en ene side skal en foranstaltning f.eks. indenfor skolesektoren eller kulturområder naturligvis løse sin faglige opgave, men dernæst skal den bidrage til at styrke konkurrencekraften. Man kan sige, at alle udviklingsinitiativer bør redegøre for deres virkning på kommunens konkurrencekraft.

For det tredje gælder det om proaktivt at styrke sin tiltrækningskraft på mennesker, virksomheder, investeringer, gæster og andet der kan begunstige kommunens udvikling. For Malmø gælder det således om, at være initiativtager til regionale initiativer, der kan styrke regionen og dermed Malmø selv. Et eksempel vil være initiativer overfor København med henblik på at fremme en udvikling til gavn for begge parter og i den sammenhæng er Malmø den naturlige initiativtager i forhold til den store og måske lidt tunge partner på hinsidan.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

81

ARBEJDSNOTAT H: EKSISTERENDE VISIONER/STRATEGIER/PLANER SAMT SÆRLIGE UDFORDRINGER.

Dette notat beskriver blandt andet på grundlag af en række interviews eksisterende visioner/strategier/ planer samt særlige udfordringer indenfor indsatsområder, der er særligt væsentlige for udvikling af Malmø som kundskabsstad. Disse indsatsområder er: stadsudvikling, erhverv, kultur, velfærd (for alle), Malmø Højskole og andre indsatsområder.

82

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

1. Knowledge cities – en international undersøgelse I den internationale antologi om kundskabsstaden ’Knowledge cities’ forelægges en undersøgelse af, hvad der karakteriserer indsatsen for at fremme kundskabsstaden i en række internationale städer.

2. Det overordnede billede En sammenfatning af indsatsen for at fremme Malmø som kundskabsstad indenfor de 5 indsatsområder viser følgende overordnede billede og rækkefølge efter betydning.

1 Stadsudvikling har bidraget med en omfattende, flerstrenget og mangeårig indsats og har vel haft en førerposition i udviklingen af Malmø som kundskabsstad. Samtidig er der i de kommende år et stort behov for dels at videreudvikle såvel planlægningsfilosofi som metode og løsningsformer og dels for at yde et markant bidrag til Velfærd for Alle.

2 Uddannelse og forskning opfattes af mange som den vigtigste enkeltfaktor for at udvikle Malmø som kundskabsstad. Malmø har bidraget på mange måder til den faktiske udvikling (uddannelse, kundskab, erhvervsudvikling), men har også bidraget til at skabe et nyt mentalt billede af Malmø, der kan være grundlag for dels en ny identitet og dels en ny fortælling om Malmø og mennesker. Malmø Højskole skal videreudvikle sin interaktion og integration med det omliggende stadssamfund og –rum i de kommende år.

Malmø Højskole bør være kandidat til årets pris for sin indsats for Malmø som kundskabsstad.

Velfærd for Alle har etableret perspektivrige ana-

lyser, visioner og strategier, kompetencer mv., der i de kommende år skal fremme en udvikling præget af velfærd for alle. Resultaterne af en omfattende indsats i samarbejde med partnerskaber og borgere over hele staden vil forhåbentlig vise sig i de kommende år. Man kan ikke forklejne Velfærd for alle’s betydning for lokalsamfundet som helhed og slet ikke for kundskabsstaden som sådan. En socialt og kulturelt skæv udvikling i Malmø vil være til stor skade for åbenhed, tolerance og fordragelighed i det tværkulturelle samliv og dermed lægge betydelige hindringer i vejen for kundskabssamfundet Malmø.

Erhvervpolitikken har været ’på hælene’ i nogle år blandt under indtryk af de voldsomme forandringer i erhvervsudviklingen, men i 2007 vil der blive fremlagt en ny vision og handlingsplan for erhvervsudviklingen, der skal understøtte kundskabssamfundet og kundskabsstaden og som er udarbejdet i samarbejde med mange parter i erhvervslivet, borgerne og samfundet. En af de afgørende udfordringer er, at styrke det erhvervsmæssige livsgrundlag for Malmø og dermed bidrage til opbygningen af en attraktiv kundskabsstad.

Kulturområdet er præget af en lang række konkrete kulturaktiviteter og kulturtilbud, der har stor betydning for Malmø. Kulturen har stor betydning for

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

83

udvikling af et attraktivt og levende kundskabssamfund og den store udfordring er at udvikle en overgribende kulturpolitik, der skaber forbindelse med det dynamiske ungdomsmiljø, bylivet, erhvervslivet samt Malmø Højskole og andre kulturinstitutioner og derved bidrager til en mangfoldig kulturel atmosfære, som alle kan tage næring af.

Kundskabsstaden og velfærd for alle. Det er afgørende, at alle de her omtalte indsatsområder formulerer en klar og konkret strategi for på hvilken måde, de kan bidrage til at fremme kundskabsstaden og velfærdsudviklingen (integration). Det sammen gælder erhvervsvirksomhederne og institutionerne, der ikke mindst i deres forretningsplaner bør indarbejde strategier for, hvordan de urbane ressourcer kan styrke deres virksomhed og det samlede erhvervsmiljø.

3. De fem indsatsområder for sig Stadsudvikling Eksisterende visioner/strategier/planer. Som redegjort for i et tidligere notat er der op gennem 1990’erne udarbejdet en ambitiøs og omfattende vision med strategier for mange indsatsområder samt en række konkrete megaprojekter, der tilsammen har til formål at løfte Malmø ind i en ny tid. De to

84

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

tidligste og hidtil mest afgørende megaprojekter er BO01 og Malmø Højskole.

Visionen peger på en holdbar, attraktiv stad med fokus på velfærd (social inklusion), partnerskab og tilvækst. Denne vision har hidtil haft en ledende og overordnet rolle for fornyelsen af lokalsamfundet og staden.

Bemærkninger. Der er skabt mange, bemærkelsesværdige resultater gennem årerne.

Der er dog kritik af, at planlægningen ofte forekommer forudfattet, optaget af detaljer og æstetik i stedet for, mennesker og værdier. Der er et behov for at udvikle planlægningens praksis, metoder og løsningsmodeller.

Særlige udfordringer.

• At bidrage mere direkte til at løse sociale og velfærdsmæssige problemer (der forsinker den generelle udvikling).

• At udvikle Västre Hamnen som kundskabstad.

• At udvikle Universitetsholmen, UMAS, samarbejdet med ISU-forskningen og det regionale samarbejde.

• At satse på ny infrastruktur, regionsforstørrelse, nye boligområder og det regionale boligmarked.

• At styrke Malmøs konkurrenceevne (i Øresundsre-

gionen) som boligmarked ved at tilbyde kystnære parcelhusområder.

• At styrke city og city-braning.

• At udvikle staden som mødested.

• At udvikle de ydre stadsområder.

• At forny planlægningsfilosofi, metoder og løsningsmodeller.

• At skabe større politisk forståelse for sammenhængen mellem kundskabsstaden og de nødvendige stadsprojekter og andre initiativer.

En særlig væsentlig faglig udfordring er at udvikle effektive kompetencer for at udvikle det kulturbærende stadsrum, den værdibaserede stadsudvikling.

Her kan man igangsætte et særligt pilotprojekt.

Erhverv Eksisterende visioner/strategier/planer. Frem til 2004 byggede den erhvervspolitiske indsats på et da 11 år gammel erhvervspolitik, der havde sin rod i industrisamfundet.

Gennem de seneste år er grunden lagt til en ny fremadrettet erhvervspolitik, hvis sigte dels er at styrke nuværende styrkebrancher, dels at fremme udviklingen af nye videnbaserede erhvervsområder.

Denne indsats skal lægge vægt på sociale, kulturelle og økologiske aspekter, på mobilisering af erhvervs-

liv, nye partnerskaber i forhold til interessante parter indenfor og udenfor erhvervslivet og på at styrke Malmøs regionale rolle. Overordnet skal den nye erhvervspolitik, der forelægges i 2007 sætte fokus på kundskabssamfundet, styrke den erhvervsøkonomiske base i Malmø og bidrage aktivt til at fremme Malmø som kundskabsstad.

Bemærkninger. I alle disse år (1990’erne) var erhvervspolitikken som sådan ’på hælene’, mens den faktiske erhvervsudvikling foregik efter et eget kaotisk mønster af nedbrydning af gamle erhverv og opbygning af nye kundskabsbaserede erhverv, samt erhverv indenfor handel, service og logistik. En til dels autonom udvikling, som staden dog understøttede med forskellige konkrete tiltag som f.eks. gennem omdannelse af ældre erhvervsområder, f.eks. i Västre Hamnen, etablering af Minc, Medeon, Malmø Højskole osv. I dag findes der ikke længere få store, men mange mindre innovative som dels giver en robust erhvervsstruktur, dels et stort erhvervsservicebehov.

Der er behov for et effektivt og højt serviceniveau.

Denne nye erhvervsstruktur, som endnu ikke er tilstrækkeligt etableret og stærk, vil blive understøttet af den nye erhvervspolitik. Det er i øvrigt et selvstændigt problem, at en del indre innovative virksomheder ikke finder erhvervsmiljøet på Västre Hamnen

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

85

tiltrækkende, men foretrækker det mere urbane og intime, blandt andet af hensyn til deres medarbejdere.

Særlige udfordringer.

• At forankre den nye erhvervspolitik i erhvervslivet og hos andre parter.

• At udvikle det regionale samarbejde med Lund og København.

• At skabe stærke erhvervsfremmende partnerskaber.

• At involvere erhvervslivet i udviklingen af Malmø (ansvarlighed).

• At gøre kundskabsstaden til en integreret del af erhvervspolitikken.

• At synliggøre de mange nye innovative virksomheder i stadsbilledet.

• At motivere virksomheder til at udarbejde strategier for at udnytte de urbane ressourcer (som Malmö Högskole)4.

• At udvikle stadsrummet som katalysator for møder, kundskabsdeling og oplevelser.

• At skabe rammer og mødesteder for erhvervsliv, medarbejdere, kunder, borgere og myndigheder.

4

Kultur Eksisterende visioner/strategier/planer. Der findes ikke en overgribende kulturel strategi for udviklingen af Malmø som helhed. Der er behov for en strategi, hvis sigte desuden er at bidrage til at udvikle kundskabsstaden, herunder at skabe samspil med græsrodskulturen ungdomskulturen, bylivet osv.

Mange af de konkrete kulturinstitutioner, kulturtiltag og lignende understøtter dog naturligvis denne udvikling.

Bemærkninger. Kulturpolitikken har gennemløbet flere faser i de seneste f.eks. 30 år. I 1970’erne var indsatsen begrænset og præget af industrisamfundets tænkning (traditionel eller ude af fokus, underholdningsbetonet). I 1980’erne en omfattende, men stadig forholdsvis traditionel opbygning af store kulturfaciliteter og stærke ledelser. 1990’erne, en delvis nedprioritering af indsatsen.

Særlige udfordringer. Hele det kulturelle område rummer et meget stort potentiale og kan fungere som en hovedmotor for Malmø som kundskabsstad (jf. Barcelona og Montreal). Man kunne ligefrem forestille sig en ny dynamisk kulturpolitik som Malmøs næste flagskib og som en sammenfattende strategi for kundskabsstaden.

• At etablere en ny overgribende kulturstrategi, der

Virksomheden TAT har vist interesse for at deltage i et pilotprojekt om det.

86

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

• •

skaber et dynamisk samspil mellem det politiske niveau, institutionerne og græsrodsniveauet.

At inddrage og mobilisere de unge aldersgrupper, herunder de mange studerende aktivt i dette.

At involvere erhvervslivet og de enkelte virksomheder.

Velfærd (for alle) Eksisterende visioner/strategier/planer. Set fra kundskabsstadens synsvinkel handler Velfærd for alle om sammenhængskraft, tolerance og mangfoldighed (innovation).

Initiativet Velfærd for alle er helt afgørende for Malmø i de kommende år, såvel mht. at fremme en god social udvikling som mht. at fremme kundskabsstaden. Malmø stod i begyndelsen af 1990’erne overfor en livstruende økonomisk og erhvervsmæssig trussel, som det ved en ihærdig indsats faktisk er lykkedes at bryde og skabe et nyt dynamisk perspektiv for Malmø. I de første år af det 2. årtusinde blev Malmø på ny stillet overfor en meget alvorlig krise.

Nu en social og kulturel krise, der bunder i to forhold: 1) dels at mange af Malmøs indvandrergrupper (30% af den samlede befolkning) er uden for samfundsudviklingen og lever i ghettoer, dels at den nye kundskabsøkonomi skaber en ny serviceklasse af men-

nesker, der servicerer den fremvoksende gruppe af kreative og entreprenante mennesker (2/3 samfundet).

Velfærd for alle er et meget omfattende og overgribende initiativ, der hviler på meget ambitiøse visioner, et stort antal af indsatsområder og en involvering, der omfatter mange forskellige parter. Tanken er, at de nødvendige initiativer skal gennemføres i omfattende partnerskaber og med nyttiggørelse af økonomiske og andre midler, der i forvejen er afsat til forskellige (andre) formål, men som ønskes anvendt på en måde, hvor de også for virkning til de her vedtagne formål.

Gennemførelsen af de nødvendige initiativer bygger dermed (hovedsageligt) på en model, hvor velfærdsperspektivet så at sige skal indbygges i alle andre planer/aktiviteter/initiativer på en måde, der svarer til det miljømæssige område. Således skal alle forvaltninger inddrage velfærdsperspektivet i deres planer/aktiviteter.

Det må opfattes som en helt rigtig strategi, idet de midler, der er knyttet til et lokalsamfunds samlede virksomhed, altid vil være langt større end de midler, der særligt og eksklusivt kan ansættes til velfærdsformål.

Men strategien er også kompleks og vanske-

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

87

lig fordi den bygger på, at de forskellige parter kan se perspektivet og måske endda egeninteressen i at agere velfærdsmæssigt.

De særligt offentligt afsatte midler til Velfærd for alle får derved en katalyserende effekt i forhold til at påvirke mange parters aktiviteter og indsatser på velfærdsområdet.

Velfærd for alle lægger dermed op til en værdibaseret udvikling for Malmø. Kommunens ansatte har således været gennem kurser, der styrker deres indsigt, værdier og kompetencer på velfærdsområdet.

Det skal særligt fremhæves, 1) at Velfærd for alle lægger særligt vægt på partnerskaber (som nævnt) og det vil kunne give nogle nye erfaringer, som også andre sektorer kan tage ved lære af og 2) at Velfærd for alle anlægger en omfattende mødeplads-strategi, der omfatter foreninger, institutioner, organisationer, stadsdele og stadsrum mv.

Velfærd for alle indeholder en langsigtet vision/ strategi, som det vil tage lang tid at gennemføre og som kræver udholdenhed og en vedholdende indsats.

Centralt i denne vision/strategi står ambitionen om at integrationen skal omfatte alle grupper, som er

88

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

udenfor samfundet og som derfor ikke er herre over deres eget liv. De er ufrie og kan ikke træffe afgørende valg, der former deres liv og livskvalitet. Velfærd for alle er udtryk for en tro på vigtigheden af, menneskelig frihed, frie valg og egen stolthed. Derfor omfatter indsatsen blandt andet områder som: økonomi, bolig, arbejde og uddannelse.

Det er afgørende, at Velfærd for alle bygger på mangfoldighed og ikke på enfoldighed. Det vil sige, at integrationen ikke skal føre til fuldstændig assimilation: at indvandrerne tilpasses fuldstændigt, men på en positiv sameksistens og delvis tilpasning uden at det karakteristiske ved de enkelte kulturer forsvinder.

Bemærkninger. Velfærd for alle har endnu ikke haft den store praktiske betydning ’ude i samfundet’, idet arbejdet hidtil har været at forberede denne indsats og disse forberedelser har selvsagt været omfattende. Den første opgave er derfor at bringe Velfærd for alle ’ud over rampen’, ikke at udbygge projektet med nye aspekter og indsatsområder. Velfærd for alle skal nu stå sin prøve.

Følgende synspunkter har været gjort gældende: • at Velfærd for alle ser på kulturforskelle som et problem, mere end som et potentiale, • at Velfærd for alle ikke vægter iværksætteri tilstrækkeligt højt,

• •

at skolerne bør være knudepunkter som mødesteder for Velfærd for alle, at det offentlige rum som ’det tredje mødested’ er særligt velegnet til at fremme tværkulturelt samliv og integration (en udfordring til stadsplanlægning)

Særlige udfordringer.

Den næste store opgave er (altså) at skabe gennembrud for visionerne og forankre en konkret indsats hos mange partner: partnerskab for velfærd.

Uddannelse og forskning Eksisterende visioner/strategier/planer. Initiativet vedrørende et urbant universitet i Malmø har fra starten været båret af ambitiøse visioner og dertil hørende slagkraftige strategier og konkrete initiativer. Der er tale om en meget omfattende, vidtfavnende, kontinuerlig og resultatskabende indsats, der har involveret et bredt spekter af interessenter og parter af mange slags.

Malmø Højskole har en tværfaglig indgangsvinkel, er orienteret mod uddannelsesbehov således som de udvikler sig i samfundet (blandt andet i Malmø), er i øvrigt samfunds- ogerhvervsorienteret og har dermed en anden profil end de fleste universi-

teter. Malmö Högskole har et stærkt internationalt engagement og har strategier for at styrke forskningen.

Bemærkninger. Malmö Högskole har en enestående betydning for kundskabssamfundet og kundskabsstaden Malmø og har allerede ydet en afgørende indsats for denne udvikling i mange sammenhænge.

Det kan f.eks. fremhæves, at godt 20.000 studenter i Malmø har en omskabende betydning for mange forhold, der betyder noget for kundskabsstaden: byliv (liv i gaden), cafeliv, butikker, musikscene, kulturforbrug og –produktion, kunsthåndværk – værksteder og butikker, gallerier osv. Desuden betyder de en del for den mentale tilstand og forandring, idet de bidrager til åbenhed, tolerance, nye behov, nye verdensanskuelser og et nyt politisk klima.

Der er rejst en vis skepsis overfor især to forhold.

Det ene drejer sig om, hvorvidt forskningsniveauet er tilstrækkeligt til på sigt at fastholde og endda styrke Malmö Högskole’s konkurrenceevne og dermed overlevelse. Det andet handler om, at den integrerende virkning af højskolens virksomhed paradoksalt er begrænset på trods af betydelige initiativer og resultater.

Malmö Högskole’s betydning kan ikke overdrives og denne betydning vil så at sige kunne gøre sig gældende på alle livets områder(har man overblik over dette?) Det kunne man afholde en særlig konference

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

89

om!). Det foreslås, at der indstiftes en årlig, der gives til personer, virksomheder, institutioner eller andre, der på en overbevisende og markant måde har bidraget til at udvikle Malmø som kundskabsstad.

•

Særlige udfordringer.

At skabe et overblik over det samlede potentiale, hvormed Malmö Högskole vil kunne fremme kundskabsstaden Malmø. Herunder mht. den videre fysiske udbygning og lokalisering af universitets aktiviteter og samarbejdsrelationer (Malmö Högskole: urban ressource strategy).

•

90

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

•

• • • •

At opnå bedre sammenhæng mellem Universitetsholmen og Västre Hamnen, herunder mediaclusteret.

At udvikle Malmö Högskole mere som stadsrum end som byggeri.

At Malmö Högskole’s rolle som mødested for alle i Malmø – og regionen - styrkes.

At bidrage til integrationen.

At styrke forskningen.

At styrke Malmö Högskole på nationalt og internationalt plan.

At opsamle, evaluere, forske, videreudvikle og formidle viden om kundskabsstaden.

5. PROGRAM FOR MALMÖ SOM KUNDSKABSSTAD

Dette kapital beskriver på baggrund af de foregående kapitler nogle overordnede principper og fremhæver en række stadsområder med et særligt potentiale for udvikling af kundskabsstad miljøer.

Kapitlet indeholder 1 arbejdsnotat.

Dette arbejdsnotat omhandler nogle overordnede principper for arbejdet med kundskabsstaden.

Platformen danner endvidere grundlag for den efterfølgende udarbejdelse af videregående program for 2007. Her indgår en nærmere tilrettelæggelse af program for Universitetsholmen. Tanker omkring Universitetsholmen kan ses i Bilag B.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

91

ARBEJDSNOTAT I: DREAMSPACE  OVERVEJELSER OVER PRINCIPPER OG ANGREBSVINKLER

Udtrykket dreamspace har to kilder, dels fra samfundsdebatten, hvor temaet drømmesamfundet har vundet indpas og dels australske aboriginals folkelige kunst5, der skildrer drømmetiden eller dreamspace. Begge fænomener handler om den menneskelige arv, den overgribende kultur og frisættelsen af det menneskelige potentiale.

Man kan også anvende andre udtryk som metaforer for kundskabsstaden. F.eks. creative spaces, innovative zoner, stadsmiljøer, eller bare kundskabsstad projekter. Når man dog kan foretrække dreamspace er det fordi dette begreb synes at være mere overgribende og mere integreret sammenfatter kundskabsbyens værdibaserede 3 dimensioner: kultur, innovation og attraktivitet.

Sådanne spekulationer er et udtryk for en gryende erkendelse af, at traditionel og teknisk eller æstetisk betonet fysisk stadsplanlægning og stadsbygning ikke er tilstrækkelig overfor udviklingen af det komplekse samfundsmæssige fænomen, som kundskabsstaden synes at være6.

Urban ressource development i Malmö.

Det fremgår af kapitel 3 om kundskabssamfundets stadsudvikling, at de betragtninger, der kan gøres om dette fænomen nødvendigvis må være foreløbi-

5 7

ge. Det gælder ifølge sagens natur både de principper for videreudvikling af Malmö som kundskabsstad og de angrebsvinkler og metoder, der kan anlægges og tages i brug.

Nogle af de principper, der kan tages udgangspunkt i, er som nævnt beskrevet i kapital 2. Men det er nødvendigt at gøre sig klart, at disse på ingen måde er tilstrækkelige, kun foreløbige. Når man indleder arbejdet med at udvikle Malmös urbane ressourcer, må det foregå på en kreativ, innovativ og eksperimenterende måde, hvor man løbende lader sig inspirere af nye vinkler, muligheder, udgangspunkter, der dukker op i løbet af arbejdet. Man må på sin vis forholde sig til opgaven som en kunstner: The Art of Citymaking7. Stadsudvikling i kundskabssamfundet er måske en kunstform?

Man kan næppe som i den sædvanlige stadsplanlægning anlægge én overgribende betragtning af hele den samlede stadsstruktur, når det handler om udvikling af de urbane ressourcer. Bortset fra visse overgribende stadstemaer som f.eks. trafik må man i stedet interessere sig for stadens større eller mindre stadsmiljøer (mikroverdener). Og her drejer det sig i første omgang om at forstå, kortlægge og kombinere en række eksisterende urbane ressourcer, kreative, innovative, attraktive og kulturelle elementer, miljøer,

Se gengivelsen af et maleri overfor. 6 ’Knowledge cities, indledningen.

Charles Landry: The Art of Citymaking. Udkommer primo 2007.

92

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

mennesker, institutioner, virksomheder osv. i al sin mangfoldighed. Og derefter udvikle disse og føje nye urbane elementer til, der så at sige udløser en katalyserende effekt, skaber synergi eller merværdi. At udvikle de urbane ressourcer, indebærer dermed en angrebsvinkel, hvor man tager udgangspunkt i de urbane forhold, som de er i dag i Malmö og tilfører nye elementer, så at sige som prikken over i’et, såvel i det fysiske rum som mht. alle andre former for urbane ressourcer8.

Oversigt over typer af urbane ressourcer: • værdier samt kulturelle, innovative og attraktive udtryk, forhold og vilkår, • fysiske, • organisatoriske, • miljøer, feks. kunstneriske, • virksomheder, institutioner, bymæssige faciliteter og –funktioner mv., • mennesker, herunder individer

Der er her tre sæt af beslægtede værdier, der er væsentlige. For det første Malmös historisk udviklede værdier, for det andet værdier, der er forbundet med vindenbaseret udvikling9, altså tolerance, åbenhed, mangfoldighed osv., moderne værdier som også Richard Florida fremhæver og endelig for det tredje de særlige nordiske værdier, som er beskrevet og analyseret i en rapport fra Nordisk Råd10: lav magtdistance, lighed osv. Disse tre sæt af værdier har et betydeligt overlap.

Værdierne De mest afgørende ved kundskabsstadsudvikling er, at den er båret af værdier, er værdibaseret, - men det er ikke nok, den skal også udtrykke, formidle og overføre disse værdier til mennesker.

Det fremgår af kapitel 3, at selve stadsrummet er et redskab for at formidle og udtrykke disse værdier.

Det får naturligvis betydning for byggeri, arkitektur, stadsbygning, landskabsplanlægning, urban design og stadsplanlægning.

Den værdiorienterede tilgang til at udvikle de eksisterende urbane ressourcer i Malmö bør indledes

8 9

Se boks over forskellige typer af urbane resourcer.

Jf. ’Knowledge Cities’, Fransisco Carrillo. 10 ’Den nordiske vindermodel’, 2005.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

93

med at kortlægge og forstå de værdier, der konkret er nedlagt i og udtrykkes i forskellige eksisterende stadsmiljøer i Malmö.

Eksempler!

Universitetsholmen. Hvilke værdier kan man sige er lagt til grund for Malmö Högskole på Universitetsholmen, og hvor vellykket er realiseringen af disse værdier i stadsrummet og på anden måde. Kort sagt kan man vel sige, at det værdimæssige udtryk er modsætningsfyldt. Bygning og den urbane setting er på én gang præget af åbenhed og inklusion og lukkethed og eksklusivitet. I forbindelse med universitets kompleksets videre udbygning er det naturligvis et væsentligt spørgsmål, hvorvidt og hvordan det værdimæssige udtryk skal/kan rettes op.

BO01. Hvilke værdier formidles i komplekset BO01, med tilhørende rambla? Kort sagt, på den ene side er boligområdet strategisk vellykket, idet opgaven med at tiltrække højtuddannede mennesker i forbindelse med Malmö Högskole og stadssamfundets omdannelse som kundskabsstad er lykkedes.

På den anden side er området noget eksklusivt og måske endda lige frem lidt af en velhaverghetto. Her kommer ramblaen ind i billedet og retter noget op på den værdimæssige balance. Som et varmt, attraktivt,

94

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

menneskeligt stadsrum, er denne rambla ekstremt vellykket.

Tilsvarende kan man tage Møllevangstorvet med omliggende stadskvarter og andre stadsområder.

De tre dimensioner En anden side af et dreamspace, et kundskabsstadsprojekt, er de tre dimensioner, der kan være repræsenteret og udtrykt i det enkelte stadsrum i større eller mindre grad. I mere eller mindre indbyrdes balance.

Det drejer sig om kultur, innovation og attraktivitet. Her kan de tre nævnte eksempler fra Malmö igen trækkes frem. Universitetsholmen skal som hovedelement være præget af at være et innovativt stads-

rum med mødesteder og krydsningspunkter, men naturligvis også være attraktiv og præget af kulturel atmosfære. BO01, dvs. ramblaen, er primært et attraktivt stadsrum, men rummer naturligvis mødesteder og er præget af et mangfoldigt kulturelt billede. Endelig er Møllevangstorvet et markant kulturelt stadsrum med en mangfoldighed af mennesker, kulturer og tolerancepræg.

Kultur Kulturel planlægning henviser til det der skaber rammer for menneskeligt samvær, udfoldelse og livsfylde. Kulturel udvikling, mangfoldighed og åbenhed er med til at stimulere en kulturel atmosfære som underbygger social bæredygtighed.

Barcelona er et eksempel på en by hvor høj kulturel atmosfære er et centralt stadspolitisk mål.

- Med diktaturets fald i Spanien i 1975 vågnede landet op til en helt nyt og anderledes samfundsform.

Med et diktatur siden 1939 var befolkningen blevet vænnet til at leve under meget restriktive former. Eksempelvis måtte man ikke mødes i det offentlige rum mere end 3-4 personer af gangen. Siden begyndelsen af 80’erne påbegyndte man i Barcelona derfor helt specifikt at arbejde med en byrumspolitik. Målet med denne politik var at genskabe og indlære en ny de-

mokratisk ånd via det offentlige byrum. Byrumspolitikken skal derfor ikke forstås som et æstetisk projekt, men et kulturelt og mentalt udviklende projekt hvor frie mødepladser skal stimulerer demokrati og folkelighed.

- Barcelonas kulturstrategi er et omfattende strategisk værk som skal udvikle og underbygge det kulturelle klima i byen. Dette indebærer specielt: • Støtte til virksomheder og institutioner der producerer og formidler kulturelt indhold.

• Udvikle social sammenhæng ved at skabe social praksis via kulturel service og faciliteter. Herunder bibliotekspolitik.

• At inkorporere Barcelona i en egen digital kultur.

• At skabe dynamik omkring byens kulturelle arv.

• At manifestere Barcelona som en kulturel metropol.

• At udvikle byen til en platform for fremme af internationalt netværkssamarbejde.

Innovation Innovation skal ses som udtryk for en sammenfoldende stadspolitik. Det vil sige en stadspolitik der ikke arbejder funktionsbestemt men integrerer alle stadselementer. Strategiske politiske linier der fremmer sammenhænge, innovation og innovative initia-

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

95

tiver indenfor eksempelvis erhvervslivet og kulturlivet. Udvikling af stadsstrukturer der underbygger og bakker op omkring nye fysiske sammenhænge mellem stadens forskellige enheder af eksempelvis institutioner og virksomheder.

Malmö har i dag flere igangværende projekter som er udtryk for en innovationsfremmende stadspolitik. Forskerparker, regionssamarbejder og incubatorstøttende initiativer. Den indgående dialog og samarbejde mellem Malmö Högskole, erhvervslivet og stadskontoret giver bl.a. mulighed at udpege konkrete og holdbare udviklingsområder.

Medicon Valley er et interregionalt medicinsk cluster indenfor bioteknologi. Medicon Valley er et samarbejdende foretagende mellem hospitaler, universiteter, offentlige forskningsinstitutioner, industri og investorer. Samarbejdet i Medicon Valley sikre et dynamisk og innovativt miljø hvor videndeling er helt afgørende. Sammenhængen i Medicon Valley gør det muligt at regionens bioteknologiske forskning er konkurrencedygtig og blandt de førende på verdensplan.

Et projekt som MINC giver unge videnbaserede virksomheder med højt vækstpotentiale mulighed for at gennemleve de første kritiske faser i en virksomheds liv i et miljø med dialog, videndeling og støtte fra rådgivende konsulenter.

96

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Der er mange andre eksempler andre steder i Norden og Verden på forskerparker, virksomhedsfællesskaber og fællesskabsdannende byområder.

22@ - Projektet der er under udførsel i Barcelona. @22 har som hovedformå atl udvikle urban, social og økonomisk innovation. Videnbaserede virksomheder og institutioner bosættes i et fælleskabsdannende innovativt byområde.

Filmbyen på Avedøre Holme i Hvidovre København. En branche-bydel støttet økonomisk af Hvidovre kommune og ledet af Zentropa. I bydelen lever en væsentlig del af den danske filmindustri sammen i et urbant fællesskab. Der er her skabt en bydelskultur hvor fællesskab, udveksling og samarbejde styrker det filmiske arbejde. Unge nye virksomheder subsidieres i startfasen.

Attraktivitet Attraktivitet står for den attraktive by præget af menneskelig, rumlig og funktionel mangfoldighed. Generelt kan man sige at attraktivitet efterstræbes i de fleste større og mindre byer. Attraktivitet Nedre Elvehavn – Trondheim – bevaring af de gamle bygninger, bevare skala variation i størrelse og karakter. Developeren af området har været bevidst om at tiltrækning af virksomheder i området ville

kræve et attraktivt bymiljø. På den baggrund har developeren subsidieret små caféer og butikker i deres første leveår med meget lave huslejer.

Bo01 – Hvor de eksklusive boliger på den ene side tiltrækker velhavende borgere og hvor havnefronten tiltrækker borgere fra alle lag i byen Islands Brygge – Et havneområde i København, der gennem de seneste 5 år har undergået en kolossal forvandling fra nedslidt arbejder- og industrikvarter til levende og dynamisk bydel. Bydelen er omdannet til et attraktivt bolig- og erhvervsområde som tiltrækker mange unge og innovative virksomheder.

Selve renoveringen af havnefronten tiltrækker aftener, weekender og på solskinsdage Københavnere fra hele byen til udendørs aktiviteter.

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

97

Kunskabsstaden Malmรถ Platform: Bilag

A. LITTERATUR

De nordiske creative class rapporter (når de kommer) Litteratur og analyser om den nordiske konkurrenceevne osv.

Florida: ’Europe in The Creative Age’, 2004.

Creative spaces, et udviklingsprojekt i samarbejde mellem London og Toronto.

Rammer for kreative erhverv i København, en analyse med forslag til etablering af innovative zoner i bystrukturen i København, CBS, 2005.

Evans Graeme, Cultural planning, 2001, Richard Florida, The rise of the creative class, 2002, Charles Landry, Creative city, 2002, Tim Heath, Public Places/Urban Spaces,2003, Klaus Kunzmann, Culture, creativity and spatial planning, 2004, Tim Marshall, Transforming Barcelona, 2004, City Revolution, Manchester, 2005?

Henrik Dahl mf., Følelsesfabrikken,2005, Nordisk Ministerråd, Norden som global vindermodel, 2005, Francisco Carrillo, Knowledge cities, 2006, Zygmunt Bauman, Flydende identitet, 2006, Charles Landry, The Art of City Making, udkommet okt. 2006.

The city revolution, Manchester, 2005? tilsvarende bog om Barcelona, titel?

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

99

B. MALMØ HØJSKOLES URBANE RESSOURCER KORT IDÉOPLÆG TIL MALMØ HØJSKOLE/ PR/ 12.09.06

Indledning Dette notat giver en kortfattet beskrivelse af Malmø Højskoles urbane ressourcer, baseret på en summarisk registrering søndag den 10. september 2006. Det bør gives lejlighed til at uddybe dette arbejde.

Notatet handler om, hvordan Malmø Højskole kan udnytte sine urbane ressourcer bedre og styrke den omgivende bykvalitet mere og derved understøtte højskolens virke, rolle og opgaver og styrke højskolens konkurrenceevne og attraktivitet.

Udtrykket urbane ressourcer bygger på en opfattelse af, at staden og dens indhold af kvalitet, faciliteter, tilbud, mødestedet osv. ikke blot er passive faktorer men aktive ressourcer, der kan styrke feks. en privat virksomheds vækst og udvikling. Tankegangen er altså, at Malmø Højskole kan blive endnu bedre, hvis man udnytter de urbane ressourcer optimalt.

100

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

De urbane ressourcer danner platform for forestillinger om kundskabsstaden, der sammenfattende kan beskrives på følgende måde.

Det mest karakteristiske ved kundskabsstaden er, at den bygger på værdier og formidler disse værdier i stadsrummet til mennesker, virksomheder osv. Blandt disse værdier er sådanne, der er forbundet med knowledge based development, dvs. mangfoldighed, tolerance, åbenhed osv.

Dernæst er kundskabsstaden karakteriseret ved tre dimensioner, der skal finde udtryk i såvel forskellige udviklings- og stadsstrategier som i stadsrummet. Det er kultur, der skal være en kulturel atmosfære i staden, en høj kulturel temperatur, som alle så at sige kan tage næring af og som kan stimulere til kreativitet. Det næste er innovation, der fremmes ved at mennesker, institutioner og virksomheder ’mødes’ i stadsrummet på utallige pladser og steder. Der vil desuden være behov for en form for sammenfletning af virksomheder, universiteter, institutioner i stadsrummet. At disse ikke længere er placeret på hvert sit sted, men så at sige ’mingler’. Det tredje er attraktivitet, godt menneskeklima, høj bykvalitet, rummelighed osv.

Manchester Universitet har en strategi, der går ud på, at deltage i innovative miljøer ’ude i samfundet’

ud fra erkendelsen af, at hovedparter af samfundets forskning osv. ikke foregår på universiteterne men netop ude i samfundets virksomheder, institutioner olign. Hvis Manchester Universitet skal overleve og være konkurrencedygtigt, skal man det deltage i samfundet bredt set. Samtidig udbygges Manchester Universitet i disse år på en måde, hvor det meget store campusområde opføres som en stadsdel, der gennemkrydses af det almindelige samfund og almindelige stadselementer.

Der foregår i disse år en global innovations revolution i erhvervslivet. Denne udvikling er præget af initiativer, der kan være til inspiration for städer og universiteter. Der gennemføres ændringer i sådanne innovative virksomheder, der er det stik modsatte af , hvordan traditionelle virksomheder agerer og ændringerne er radikale i deres karakter. De innovative virksomheder er maksimalt åbne, dels overfor andre virksomheder, dels overfor kunder og dels overfor samfundet. Det gælder også i den fysiske udformning. Man kan tænke på forskerparker, hvor samlokaliseringsprincippet mellem forskning, uddannelse og virksomheder giver mulighed for merværdi på over 100%. De innovative virksomheder søges også at manifestere kultur og værdier i virksomheden på mange forskellige måder. Det handler om at etablere

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

101

en kundskabsdelingskultur, baseret på så mange relationer mellem forskellige virksomheders medarbejdere som muligt.

Umiddelbart kunne man anbefale, at Malmø Højskole opretholder – og udbygger - sit delvist decentrale lokaliseringsmønster med afdelinger rundt om i staden. At Malmø Højskole anlægger, hvad man kunne kalde en MAH Urban Ressource Strategy.

Malmø som kundskabsstad Malmø stad har en vision om at udvikle sig til en attraktiv og konkurrencedygtig kundskabsstad. Den bedste i Norden! Der gøres indsatser på mange fronter: erhvervsmæssigt, socialt, kulturelt, uddannelsesmæssigt og – stadsmæssigt. I forhold til staden er der flere initiativer, både i Malmø 2025, i fornyelse af översigtsplanen og den strategi gruppe der er nedsat af Malmø Højskole og Malmø stad, der som bekendt er ved at udarbejde en fælles platform om kundskabsstaden.

Der lægges her op til en værdibaseret byudvikling, på at fremme stadens og stadsrummets kulturelle atmosfære, en innovativ stadsstruktur og høj attraktivitet. Det indgår heri, at der bør ske en fysisk sammenfletning i en eller anden form af universitetet og den omkringliggende stadsdannelse og kommende stadsudvikling.

102

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

I det hele taget ses stadsstrukturen i kundskabsstaden som en form for integreret og ’sammenflettet’ stads- og bygningsstruktur – en spagetti city. I modsætning hertil er den traditionelle funktionalistiske industristad opdelt i adskilte områder med sin hver sin stadsfunktion – efter forskrift af den funktionalistiske stadsplanlægning.

Det tales om en innovativ, en eksperimenterende byudvikling i større eller mindre byområder, der skal udvikles som såkaldte urbane innovationsmaskiner, innovative stadsmiljøer, creative spaces eller, hvad dette nu skal kaldes.

Ideen om den sammenflettede stad indebærer muligvis, at de stadsfunktioner, der anvendes af mange parter i denne stad, alt andet lige må være billigere at etablere og anvende for den enkelte part.

Malmø Højskoles urbane ressourcer – et foreløbigt overblik I denne kortlægning omfatter MAHs urbane ressourcer en hel stadsdel, der strækker sig fra Dokken og Ångbåtsbron i vest, over Mediaclusteret, Universitetsholmen, Inre Hamn og kvarteret ved Skepsbron til Vestre Havnekanal og Jernbane Havnen i øst. MAH stadsdel: UniverCity of Malmø! En større bydel, der rummer en mangfoldighed af byfunktioner osv.

Først og fremmest må man næsten overraskes over den omfattende mangfoldighed, der karakteriserer MAHs stadsdel. Der findes et hav af små og store videnbaserede virksomheder og institutioner, der til sammen må repræsentere et meget stort potentiale for kundskabsdeling, innovation, produktudvikling og økonomisk tilvækst. Dernæst er stadsdelen karakteriseret af en uhøjtidelig rummelighed, blandt andet udtrykt i mangfoldigheden af bygninger og en meget ligefrem materiale anvendelse i stadsrum og bygninger.

Mange stadsområder er præget af charme som feks. kvarteret ved Skepsbron og Skepsbron selv. Centralplan, et af stadsdelens vigtigste mødesteder, der ligger skønt mellem stationen og kanalen. Kvarteret ved Sødra Varvsbasinnet. Hjälmare kajan, der dog godt kunne udnyttes mere aktivt. Udsigtspunkterne ved Klaffbron og yderst på Ångbåtsbron, der burde være bedre tilgængelige.

UniverCity of Malmø rummer kort sagt et enormt potentiale for Malmø Højskole som virksomhed og for at videreudvikle en stadskvalitet, der kan ses som en rammebetingelse for højskolen. Udtrykket rammebetingelser stammer fra erhvervspolitikken, hvor rammebetingelser for erhvervslivet betegner nogle overordnede rammer eller vilkår, der er etableret for

at styrke erhvervsudviklingen. Det kan feks. være beskatningssystemet, eksportordninger, infrastruktur osv. I kundskabssamfundet opfattes kundskabsstaden som en sådan rammebetingelse.

Der er også mangler eller noget der kan gøres bedre. Der mangler til en vis grad stadsfaciliteter, der kan understøtte stadslivet, som feks. butikker, restauranter, cafeer, træer, legepladser og andre udendørs indrettede opholdspladser. Der mangler helt klart boliger til studerende, andre unge og mennesker iøvrigt. Gerne billige, men ikke dårlige boliger. Måske bør man som i Manchester kunne give boliggaranti til studerende. Et større antal boliger ville give mere liv i gaden efter lukketid.

Der er for mange parkeringspladser i gadeplan og mange af dem ligger på fremtrædende lokaliteter. Der bør være flere parkeringskældre og –huse, og så kan der bygges boliger på nogle af parkeringspladserne.

Måske bør Centralplan, der er et meget attraktivt stadsrum ikke anvendes til busterminal, men da denne (busterminalen) er en vigtig facilitet i stadsdelen, bør den kunne finde plads et andet sted.

Posthuset, et smukt bemærkelsesværdigt bygningsværk, bør på sigt anvendes til et andet formål end posthåndtering, måske som et kulturhus eller et

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

103

borgerhus, måske som et sted, hvor MAH samarbejder med erhvervsliv og borgere.

Alt i alt falder denne stadsdel i 5-6 kvarterer med hvert sit særpræg. Det er Dokken, der er et meget flot boligområde præget af den store skala, såvel i arealudlæg som bygningsmasse og som nok kunne have behov for indslag i den lille skala. Dernæst er der det kommende mediacluster en hel lille bydel for sig. Derefter Universitets Holmen, der er flot i anslaget, men som også mangler en videre indretning af stadsrummene. På den anden side af havnen er der Skepsbron og det bagved liggende meget blandede og charmerende kvarter, formentlig med et betydeligt innovationspotentiale i form af de mange større og mindre erhvervsvirksomheder i området. Så er der kvarteret mellem det nye trafikanlæg og kanalen, der ikke er færdiggjort, men som overgangszone til den gamle stadsmidte vil spille en betydelig rolle.

Endelig selve den nye infrastruktur, der i nedgravet stand løber gennem stadsdelen fra nord til syd mellem Centralstationen og Citadellvägen. Dette stadsbånd er af afgørende betydning for hele stadsdelen. Hvad er der planlagt at skulle foregå oven på jorden af det nedgravede trafikanlæg?

Ser man afslutningsvist på de værdier og dimensioner, der bør præge en moderne kundskabsstad, er der meget positivt at fremhæve.

104

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Der hersker således en stemning af åbenhed og frihed ikke mindst på grund af de mange vande, der trænger ind overalt i denne stadsdel. På samme tid udstråler stadsdelen en rummelighed, der hænger sammen med en vis uhøjtidelighed i materialer, bygninger og stadsrum. Nyt og gammelt mellem hinanden. Manfoldigheden er markant udtrykt ikke mindst i kvarteret ved Skepsbron: boliger, virksomheder, institutioner, store og små enheder mellem hinanden.

Men der er også modsætninger! Feks. er den store flotte Malmø Højskole monolitiske bygningskrop på én gang indbydende og afvisende. Det indbydende består feks. i de store adgangsområder, det afvisende i facadernes lukkede præg. En mere aktiviserende indretning af såvel Hjälmare kajen som Nordensskjolds gata ville eventuel hjælpe derpå.

Erhvervsliv Der befinder sig som nævnt en lang række større og mindre kundskabsbaserede virksomheder og institutioner i MAH stadsdel. De vil have en betydelig interesse i at deltage i et nærmere samarbejde med MAH både med hensyn til kundskabsdeling og innovation men også når det handler om stadskvalitet og kundskabsstad.

Erhvervslivet vil være interesseret i at deltage i en

fælles indsats, der blandt andet har til formål at profilere og brande denne stadsdel. Også for virksomhederne rummer vor stadsdel et betydeligt potentiale som rammebetingelse for erhvervsudvikling og innovation. Det er en af de store kvaliteter, at stadsdelen har en enestående beliggenhed, regionalt, internationalt og next to København.

Forslag til Malmø Højskoles Urban Ressource Strategy Det er klart, at hvis der skal udarbejdes en Urban Ressource Strategy for Malmø Højskole, så skal den bygge på en grundigere kortlægning og evaluering af højskolens urbane ressourcer, end det har været muligt i denne omgang.

Forudsætningen for at gennemføre en egentlig kortlægning af MAHs urbane ressourcer er naturligvis at tage grundigt udgangspunkt i Malmø Højskolen visioner, strategier, fagområder, brand, samfundsengagement osv. hvilket blandt andet vil spille ind på valget af, hvilke urbane ressourcer, der skulle undersøges.

En Urban Ressource Strategi for Malmø Højskole skal for det første bidrage til at udvikle og udnytte det potentiale for innovation, der givet vis findes i stadsdelen og derved udvikle sig selv. Som den inno-

1

vative stads centralnervesystem. For det andet skal Malmø Højskole inddrage hele stadsdelens urbane ressourcer i sig selv og derved gøre denne stadsdel til et universitet – et UniverCity! For det tredje skal hele staddelen have et stadsdelskvalitetsløft som rammebetingelse for Malmø Højkole.’

Hvordan dette nærmere kan eller skal gøres, må drøftes. Men det er dog nærliggende, at opretholde og udbygge højskolens nuværende decentrale lokaliseringsmønster med universitets afdelinger placeret rundt om i staden1.

Med udgangspunkt i et sådant decentralt lokaliseringsmønster kunne der foregå dels en lokal sammenfletning af højskolens aktiviteter med de omgivende urbane ressourcer i form af virksomheder, foreninger, kulturtilbud, mennesker og miljøer, både organisatorisk og fysisk, dels kunne der gennemføres en udviklings af det urbane rum, såvel mht. boliger, attraktive opholdsmuligheder, værdimæssige manifestationer, kultur og innovationsfremmende mødesteder osv.

Således ville man opnå en form for integreret udvikling af højskolen og staden til gavn for begge og alle andre.

Man kunne opnå et helt nyt stadsmæssigt udtryk og stadsstruktur, der formidler væsentlige værdier

Ikke nødvendigvis i de nuværende bygninger, forstås!

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

105

til mennesker og som understøtter velfærd, mangfoldighed, attraktivitet, innovation og økonomisk tilvækst. Og dermed skaber nye rammer for udfoldelsen af det menneskelige fællesskab, der må være det yderste formål med at udvikle de urbane ressourcer.

MAH, erhvervslivet og Malmø Stad bør indgå i et partnerskab med det formål at udvikle MAH stadsdel.

Som led i kortlægning og udvikling af de urbane ressourcer, bør der formentlig udarbejdes en helhedsplan for stadsdelen, hvor der tages stilling til alle kvarterer og arealers fremtidige anvendelse og funktion i kundskabsstaden.

106

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

Stadskvarter MAH hovedafdeling MAH lokalafdeling MAH stadsdel

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

107

108

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

KUNSKAPSSTADEN MALMÖ

109

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö

PLATTFORM FÖR

Kunskapsstaden Malmö