Program Västra Dockan by Malmö Stadsbyggnadskontor

BAGGRUND

PRINCIPPER

Vision......................................................................... 4

Princip I: Bæredygtighed......................................... 28

Værdigrundlag............................................................ 5

Princip II: Variation................................................... 29 Princip III: Tæthed.................................................... 30

VÄSTRA DOCKAN

Princip IV: Aktive bebyggelseskanter og byrum....... 31

Västra Dockan – centralt på Västra Hamnen.............. 6 Områdets historie...................................................... 8

OPGAVEN

Område i udvikling....................................................10

Indlevering/formater mm......................................... 32

Västra Dockan – vand og natur................................ 12

Bedømmelsesudvalg/referencer.............................. 33

Västra Dockans forbindelser.................................... 14 Blandede funktioner................................................ 16 Blandede brugere.................................................... 18 Byrum...................................................................... 20 Trafik/gader.............................................................. 22 Det grønne............................................................... 24

Vision Denne opgave skal belyse, hvordan der skabes sammen-

værftsvirksomhed. I dag er tørdokken fyldt med vand og

hæng mellem eksisterende strukturer og kommende struk-

beboet af sejlbåde tilhørende områdets beboere eller besø-

turer i Västra Dockan. Her skal den store industrielle skala

gende, der kommer sejlende til.

mødes med en mindre skala. Hvordan kan byrummene blive et sted, hvor man kan gå tur om aften, cykle hen i weeken-

Denne parallelopgave har til formål at belyse den vestlige del

den, slå sig ned på en bænk, udenfor en café eller udnytte

af Dockan, som vi her vælger at kalde Västra Dockan for at

området aktivt, hvad enten man bor i området eller kommer

markere, at det er et afgrænset område af Dockan, der skal

udefra? For at svare på det, må udgangspunktet være de

belyses. I Västra Dockan findes allerede Malmö Högskola,

mennesker, der bruger og kan forestilles at komme til at

Mediegymnasiet, Kundskabsskolen, Skånes Danseteater,

bruge området. Det er dem, der giver kvarteret liv på alle

en række virksomheder og et par restauranter.

tider af døgnet, til hverdag, i weekender og ved særlige lejligheder.

Målet er, at Västra Dockan bliver en attraktiv, afslappet og elegant bydel, der tiltrækker både virksomheder, beboere og

Hele Dockan er allerede et udflugtsmål for gå- eller cykel-

gæster.

ture i det maritime miljø, et restaurantbesøg eller en danseforestilling. Her er både erhverv og mange studerende.

For omkring otte år siden blev der udviklet en plan for hele

Med udviklingen af rekreative områder og et levende byliv i

området (model findes i Sigma huset på Dockan). Med tiden

den vestlige del af området, vil denne position blive styrket.

er dog gjort en række erfaringer, der gør, at området ønskes

Derfor er det også vigtigt at se Västra Dockan i relation til

belyst på ny med dette parallelopdrag. De eksisterende

de omkringliggende områder – både på Västra Hamnen og

strukturer må naturligvis respekteres, men skal gentænkes,

Malmø generelt.

så nyt og gammelt bliver integreret og får en mere bymæssig karakter.

Dockan ligger tæt på både byen og vandet i Malmøs Västra Hamnen, der disse år omdannes fra industriområde til en bydel med boliger, erhverv, kultur, uddannelse og rekreative områder. En del virksomheder og beboere er allerede flyttet ind i Dockan, der som navnet antyder tidligere husede

værdigrundl ag Malmø Kommune har de seneste år arbejdet med en vær-

Værdigrundlaget udgør ligeledes fundamentet for

• Økologi skal medtænkes i det bebyggede miljø, så virk-

dibaseret planlægningsideologi, der skal komplementere

Västra Dockan, hvor følgende værdier og mål i særlig

somheder og livsstil bliver bæredygtige.

den fysiske planlægning. Det sker som et led i udviklingen

grad gør sig gældende: • Relationer mellem fx rekreative områder, undervisnings-

af Malmø som bæredygtig vidensby. Værdigrundlaget indeholder nøglebegreber, som fungerer som pejlemærker i

• Variation og funktonsblanding skal efterstræbes for at

institutioner og andre nuværende eller kommende aktivi-

et arbejde mod at fremme menneskeligt samvær og sam-

skabe et både dynamisk og robust bymiljø med fokus

teter overvejes, så forbindelser skabes på kryds og tværs.

fundsmæssig og økonomisk vækst inden for bæredygtige

på sociale, økonomiske og kulturelle aspekter. • Bebyggelses- og infrastruktur skal udgøre et fleksibelt

rammer. Eksempler på sådanne begreber er åbenhed, social inklusion, tolerance og mangfoldighed. Disse værdier

• Västra Dockan skal være med til at udvikle Malmø som

grundlag, hvortil der kan tilføjes ny teknik, nye funktio-

beskrives i ”Mål och Gestaltningsprinciper för Västra Ham-

helhed. det skal være et åbent og tilgængeligt kvarter

ner, og skiftende bolig- og virksomhedsformer kan indgå

nen” (bilag), hvor udviklingsstrategierne er konkretiserede.

med mødesteder, der kan bruges af alle.

efterhånden som nye, i dag uidentificerede, behov opstår.

Västra Hamnen skal være et nationalt eksempel på bæ-

• Västra Dockan skal være en blanding af gammelt og nyt

• Västra Dockan skal være kendt som et gå- og cykelom-

redygtig byudvikling. ”Mål och Gestaltningsprinciper för

med variation i skala og arkitektonisk udtryk. De store

råde.

Västra Hamnen” er et vigtigt dokument for planlægningen

industrielle strukturer udgør en udfordring i forhold til at

af Västra Dockan og skal ses som et dokument, der er lige-

lave samlende rum og forbindelser.

meget mere grønt ind i kvarteret på både den store og

værdigt med konkurrenceprogrammet. Heri findes en lang række principper og fakta.

• Grønt er en vigtig bestanddel i Västra Dockan. der skal

• Tæthed skal skabe muligheder for et dynamisk

lille skala.

byliv inden for en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig byudvikling.

VÄSTRA Dockan - centralt på Västra Hamnen

Västra Dockan ligger tæt på Malmøs centrum og kan ses i forlængelse af Malmø. Der findes allerede enkelt dele (eksisterende bygninger, vejforløb mm.), men hvordan bindes de sammen til et hele, til en bydel, man får lyst til at cykle og gå rundt i? Opgaveområdet ligger i den vestlige del af Dockan, mod nord afgrænses det af vejreservatet, en mulig tværgående vejforbindelse,

Västra Dockan

hvis linjeføring og/eller realisering ikke er afklaret på nuværende tids-

utblicksområde

punkt. Mod vest findes Östra Varvsgatan, hvor der allerede findes planer, men bebyggelseskantenpå begge sider af Östra Varvsgatan

xxx

må overvejes i opgaven, så det ikke bliver en barriere. Mod vest Flagghusen

Varvsparken

Fullriggaren

findes allerede en populær skaterpark, og en bydelspark vil blive etableret senere. Her er ligeledes forbindelse ned til Bo01-området

Västra Dockan

og Västra Hamnens vestlige promenader og strande.

uppdragsområde

Den nordlige del af Dockan indgår i opgaven som et udbliksområde, Östra delen av Dockan

Bo01

Bilen 7

dvs. der ønskes idéer og skitser på overordnet niveau, men ikke bebyggelses- og byrumsplaner med samme detaljeringsgrad som selve opgaven.

Stapelbädden

Mod øst findes selve dokken, en lystbådehavn, restauranter og arbejdspladser. Den østlige del indgår ikke i opgaven, men forbindelser hertil må naturligvis overvejes. Varvsstaden

Mod syd går bevægelsen mod centrum, gennem Universitetshol-

Västra Hamnporten

men og i fremtiden Varvsstaden, hvor der sideløbende med denne opgave arbejdes på et parallelopdrag. Mod syd afgrænses opgaveUniversitetsholmen

området af Store Varvsgatan. Store Varvsgatan inkluderes i opgaven; planen ligger fast, men gaden medtænkes i løsningerne. Kockums hovedsæde og område indgår ikke i opgaven. I flere af de tilstødende områder planlægges helt nye bydele med både boliger, virksomheder og service. Derfor bliver koblingerne til de omkringliggende områder essentielle, hvilket er årsagen til, at både Östra Varvsgatan og Store Varvsgatan skal overvejes i forslagene.

Areal & EJERFORHOLD Västra Dockan skal være et varieret kvarter med nyt og gammelt, med en bymæssig karakter og gode forbindelser - både inden for selve området og til de omkringliggende kvarterer og funktioner.

Areal: cirka 300.000 m2 JM, Peab og Wihlborg udvikler sammen Dockan i udviklingsselskabet Dockan Exploatering AB. Det sker i et samarbejde med Malmø Kommune, der ejer de omkringliggende gader og kajkanter samt den nordligste spids af Dockan (udbliks-området). Områdets sydvestlige hjørne ejes af Kockums.

Områdets historie

Den gamle ubådshal er omdannet til Malmö Högskola.

De gamle værkstedshaller anvendes i dag af Skånes Dansteater.

læs mere Om Malmøs historie • Malmö Stad, Mål och Gestaltningsprincipper för Västra Hamnen 2007 • Malmø Stad, Västra Hamnen Malmö, kulturhistorisk utredning 2002 Tørdokken med Kockums kran, der stod mellem 1974 - 1986. Foto fra Malmø Museer.

Områdets historie Västra Dockan er et centralt område på Västra Hamnen, der

Västra Dockan har stadig en råhed fra den industrielle epo-

de seneste ti år er blevet transformeret fra industriområde

ke, hvilket giver området karakter. Industrialderens levn

til beboelse, erhverv og ikke mindst nye rekreative områder,

udgør en ressource, der kan nyfortolkes, så rammerne kan

der har givet Malmøs borgere adgang til vandet.

rumme nutidens vidensvirksomheder og –institutioner og

Det ønskes undersøgt, hvordan områdets historiske karakter kan integreres og kombineres med ny bebyggelse i menneskelig skala.

fremtidens nye endnu ikke realiserede arbejds- og beboelHele Västra Hamnen er opfyldt land, der har udviklet sig

sesstrukturer.

fra midten af 1800-tallet til 1980’erne. Kockum byggede sit hovedkontor i området i den sydlige del af Västra Dockan i

Der findes en række industrielle bygninger i området, som

1958. Selve dokken blev indviet i 1970, 400 m lang og 75 m

bevares. Med en enkelt undtagelse er de allerede beboet

bred, og i 1974 blev den store kran taget i brug. I 1986 luk-

af kultur, uddannelse og erhverv. Disse forholdsvis store

kede skibsværftet, og det store havnebassin blev fyldt med

og industrielle volumener skal være med til at give Västra

vand igen. I år 2002 blev kranen, der havde fungeret som

Dockan sin identitet. Tidligere var Kockums store kran det

landemærke, nedtaget.

dominerende landemærke for området. Der er ikke længere et enkelt landemærke i området, i stedet skabes et samspil

Ligesom for mange andre byer har overgangen fra indu-

af nyt og gammelt.

stri- til vidensby været problematisk for Malmø. Lukningen af havnens industri medførte et stort tab af arbejdspladser. Malmø har dog formået at omstille sig til videnssamfundet, og i dag er en lang række virksomheder og institutioner flyttet ind på området. I dag arbejder 6.000 i området, mens 10.000 studerer, hvilket langt overgår tallene fra den industrielle epoke.

område i udvikling

Västra Hamnen er et område under konstant forandring. Derfor er det

nr 1-19

ad en pl an Es

velfungerende uden barrierer.

sida

der kan tænkes at opstå over tid. Det er ligeledes vigtigt at overveje forbindelser til de omkringliggende kvarterer, så hele Västra Hamnen kan blive

se nästa

særlig vigtigt at tænke i fleksible strukturer, der kan klare de forandringer,

34 31

24 32 23 27

26 25 30

Pågående projekt Västra hamnen

1-19 se nästa sida 20 Friluftsbad - detaljplanering pågår 0

200 m

300 m

400 m

500 m

21 Esplanaden. Detaljplan finns.

YLT

100 m

Detaljplanering påbörjad.

Västra Hamnporten. Hamnen 21:152. Strukturskiss under bearbetning.

24 Hotell i kv. Sjömannen, Västra Hamnporten. Bygglov klart.

c café

22 Bilen 7. Parallellt uppdrag genomfört. Planprogram färdigt.

25 Kv. Niagara. Parallellt uppdrag ska genomföras 2008 -2009. 26 Kv. Nereus. Kontorshus. Bygglov färdigt.

31 19

27 Skolan, Gäddan m.m. Planprogram finns och kompletteras fn. 28 Del av kv. Gäddan. Parallella uppdrag ska genomföras. 29 Konsert, kongress och hotell. Markanvisningstävling pågår 2008 - 2009. 30 Nya sträckningen för genomfartstrafik, Neptunigatan, detaljplaneras.

31 Längs Västra Varvsgatan. Västra hamnporten. Bygglov. 32 Kockumsparken. Under projektering.

33 Grundskola. Bygglovsskede. 34 Hus mot Kockumsparken. Västra hamnporten. Bygglov.

Se också under kap. Gällande planer, planeringsdokument och pågående projekt. en

Esplanad

Materiale fra program for Varvsstaden

www. malmo.se/bostadbygge

Pågående projekt dockan och dess närområde

Står tom. Forslag til anvendelse ønskes.

Senare etapp

Vägreservat, ev. framtida trafik förbindelse

Östra Varvsgatan. Detaljplan finns. Gatan får

kollektivtrafikkörfält och träd planteras.

Fullriggaren. Detaljplan finns.

Kv. Bryggan. Detaljplan finns. Byggnation pågår

Del av Kranen 5. Kontorshus för Region Skåne. Parallellt uppdrag genomfört. Detaljplanering pågår.

Ev paviljongsbyggnad, diskussioner pågår

Parallelt uppdrag skall påbörjas

10. Lilla Varvsgatan. Detaljplaneläggning gjord för de västra delarna. Östra delen återstår. 11. Del av Bilen 4. Detalplanering pågår

12. Stapelbäddsparken. Utvidgning planeras med flera

aktiviteter tex bouldering (klätterklippor) 13. Del av kv. Bilen 4. P-hus vid Östra Varvsgatan. Bygglov klart. 14. Skrovet 4. Parkeringshus, under byggande. 7

15. Skrovet 5. Kontorshus för ÅF. Under byggande

16. Korsningen Stora Varvsgatan och Östra Varvsgatan. Ett kort skissuppdrag genomfört.

17. Varvsstaden. Parallellt uppdrag, avslutas jan 2009 12

18. SVT och Mediaklustret. Bygglov på gång

19. Tyfonen. Markanvisningstävling genomförd. Detaljplanering inleds.

15 16

Existerende bebyggelse 19

Historiskt värdefulla byggnader och miljöer områden i udvikling Fastlagda/planerade bebyggelseprojekt i området Uppdragsområde för planering av ny bebyggelse

Västra Dockan - tæt på vandet, tæt på byen

Vand og natur Mødet med vandet tænkes ind i planerne for Västra Dockan som blik til vandet og forbindelse til vandet. Dockans marina er etableret i den tidligere tørdok. Mange beboere har både, men der kommer også mange gæster i småbåde og lægger til kaj for at udnytte nærheden til centrum, der kan nås til fods eller for at benytte sig af Dockans udbud af restauranter og caféer. I år 2008 er der omkring 100 fritidsbåde i Dockan, i fremtiden forventes det dobbelte. Det er planen, at de store færger på den anden side af havneløbet flyttes længere ud af byen i 2010 eller 2011, hvilket ændrer udsigten mod øst. På sigt tænkes dette område omdannet til andre formål end de nuværende industrielle. Programmets område, Västra Dockan, ligger i det indre af Dockan og har altså ikke direkte kontakt med vandet med undtagelse af i den nordlige del. Vandet kan dog integreres i form af mindre, lokale løsninger for at tilføre kvaliteter i byrummet. En eventuel Integrerering af vand må ske i et samspil med indførelsen af grønne elementer i området. Overordnet ønskes et byområde præget af grønt med blå indslag. Der skal altså tænkes meget grønt og mindre blåt.

Det ønskes undersøgt, hvordan bebyggelsen og byrum forholder sig og kobles til vandet, og hvordan vandet kan anvendes og integreres lokalt i Västra Dockan.

Klima

N 20 %

Västra Dockan er præget af vejrligets skiften i kraft af sin placering

15 %

tæt ved vandet. Her blæser ofte, og vindene kommer altovervejende fra vest og syd-vest. Västra Dockans placering mod øst i Västra

10 %

Hamnen gør, at der kan skabes læ, hvis bygningsstrukturerne pla-

5 %

ceres optimalt.

1,8 %

Västra Dockan skal have rum til alle årstider og vejrtyper. Der skal

skabes forbindelser og pladser med et godt klima, hvilket skal gøre det behageligt at gå og cykle rundt i området.

Vandelementer integrerede i belægningenk

Udsigt og adgang til træer og vand øger den generelle sundhed

Mulighed for at mærke vandet

Lyden og synet af vand stimulerer sanserne

Västra Dockans forbindelser Der ønskes en blanding af funktionerne i Västra Dockan. Omkring området ligger allerede en række ressourcer af rekreativ, kulturel eller erhvervsmæssig karakter. Västra Dockan skal ikke ses som en isoleret ø, men tænkes i forhold til de funktioner og herlighedsværdier, der ligger i nærområdet. Her gives et overblik over de koblinger, der ønskes belyst.

NORD / Hvor Malmø møder det åbne hav

MIDT / Et strøg af rekreation og kultur

Mod nord er der endnu ikke bygget nyt, og der er alle muligheder for at gøre det

Vätra Dockans midtersektion er præget af markante bygninger med markante be-

til et attraktivt kvarter i kraft af nærheden til vandet og en række industrielle levn.

boere. Her er en samling af viden og kultur, der bør komme kvarteret til gode ved,

Området udvikles først senere, men det er tanken, at den nordlige del får en mere

at der åbnes op og etableres samarbejder eller samfærdsel mellem institutionerne

rekreativ og beboelsesmæssig karakter. Her er udblikket mod det åbne vand fra

og det omkringliggende. Institutionerne og virksomhederne skal være til stede i

Västra Dockan. Forbindelser mod nord må medtænkes i opgaveløsningerne, så

området på lige fod med andre beboere, og institutionernes medarbejdere skal

Västra Dockan kobles til kysten.

have incitamenter til at blive i Västra Dockan efter arbejds- eller studietid. Flere funktioner kan kobles til det kreative. På tværs af Västra Hamnen forbindes en række rekreative rum og aktiviteter, hvilket gør det oplagt at se dem i sammenhæng.

Hvordan forbindeses Västra Dockan mod nord til vandet?

Færdighedsgrad 14

Hvordan kan området udvikles mod vest for at binde området sammen med resten af Västra Hamnen og skabe urbane bebyggelseskanter mod de omgivende gader?

SYD / Mod byen og universitetet

ØST / Mod marinaen og havnen

Den sydlige del af Västra Dockan byder på nærhed til det centrale Malmø og of-

På den østlige side af dokken er boliger skudt op, en del har butikker og restau-

fentlig transport, hvilket er attraktivt for både virksomheder, beboere og besø-

ranter i stueetagerne. Her findes områdets centrale plads, Dockplatsen, omgivet

gende. Et strøg af uddannelsesinstitutioner er under opførelse fra Västra Dockan i

af virksomheder og med kontakt til selve dokken. Her planlægges et hotel og

nord og ind mod Malmøs centrum via Universitetsholmen. Västra Dockan ligger i

et havnekontor. For enden af molen etableres en offentlig tilgængelig grillplads

den nordlige del af dette strøg, og forbindelserne til de omkringliggende institu-

med en bygning, der får et offentligt formål, fx som udstillingsbygning eller café.

tioner må overvejes. I fremtiden skal etableres vigtige koblinger til byen gennem

Området indgår ikke i opgaven, men må medtænkes i forhold til funktioner og

Varvsstaden.

forbindelser.

Hvordan kan Västra Dockan forbindes med det centrale Malmø? Hvordan kan uddannelsesinstitutionerne i området tænkes som et sammenhængende forløb?

Hvordan kan der etableres sammenhænge med aktiviteter og funktioner i den østlige del af Dockan?

Blandede Bl andedefunktioner funktioner

Ambitionen er, at hele Västra Hamnen bliver en blandet by med lige dele bolig og erhverv samt andre funktioner. Der er allerede etableret en overvejende del erhverv. Derfor tilføres Västra Dockan cirka 1/3 erhverv (service og kontor) og 2/3 boliger.

Uddannelse og kultur Högskolan, Mediegymnasiet og Kundskabsskolan er allerede flyttet ind i eksisterende værkstedshaller sammen med en række virksomheder. Uddannelsesinstitutionerne tænkes i relation til erhverv, idræt og kulturliv. Bygningerne kan tænkes mere aktivt i forhold til omgivelserne. Det kan overvejes, hvordan de studerende, der er på området kan bruge fritidstilbud på Västra Dockan efter skoletid eller i pauser. Bygningskanten kan aktiveres, så der skabes forbindelse mellem ubådshallen og det omkringliggende. Det samme gør sig gældende for for Skånes Dansteater, der har et lukket facadeforløb mod gaden.

Erhverv Ubådshallen viser, hvordan studerende og virksomheder kan bo side om side i samme bygning. Der findes allerede en del virksomheder i Dockan, hvorfor området i opgaven, Västra Dockan, kun skal tilføres 1/3 erhverv. Resten bliver hovedsagligt boliger. Virksomhederne i området kan overvejende karakteriseres som vidensvirksomheder. Der er fremført ønske fra eksterne interessenter om følgende: kultur

• Bygningsdybde på min. 15 m.

utbildning

• Indgange vendt mod hovedgader

sport och rekreation

• Forhøjet højde i stueetager (5100 cm), øvrige etager (3850 cm)

gator med butiker, caféer och restauranger Dagligvaruhandel

• Undgå at indarbejde penthouselejligheder

Upplevelseshopping

ref. Mål och gestaltningsprinciper för Västra hamnen (Malmö stad)

• Sammenhængende lokalearealer på min. 1200 m2

Viktiga mötesrum, urbana och rekreativa Lokala mötesplatser Viktiga framtida mötesplatser

Service Særligt i den sydlige del af Dockan er der allerede etableret småbutikker. En lang række er allerede flyttet ind. Der er hovedsagligt tale

kultur

om mindre butikker og serviceerhverv, fx. restauranter, en maritim

utbildning kontor, planerade och befintliga

butik, frisør, en butik med boligindretning mm. Større supermarke-

bostäder, planerade och befintliga

der findes i de tilstødende kvarterer. I Västra Dockan kan indtænkes

sport och rekreation

lokale butikker i stueetagerne. Rapport om servicegrundlag kan fin-

Parkeringshus

des på serveren.

butiker, caféer, restauranger i bottenvåningen

Bolig

blandade funktioner

Der vil blive forholdsvis mange boliger i Västra Dockan og i nærområdet (særligt kvarterene mod vest). Derfor bliver skabelsen af et godt boligmiljø i området vigtigt. Der skal skabes lokale byrum for beboerne og en blanding af offentlige, private og halvprivate rum.

Skånes Dansteater Kranen Ubåtshallen

Ønsker til boliger: Område som skall programmeras med blandade funktioner 1/3 kontor, 2/3 bostäder, förskola, service

• bygningsbredde min. 15 m. • terrasser, altaner, forhaver samt halvprivate gårdrum

Institutioner

Sigma huset

Der skal indarbejdes to förskoler (vuggestue/børnehave) i forslagene for Västra Dockan: en i den nordlige del og en i den sydlige del af området. Der ønskes kreative forslag til, hvordan de kan indarbejStapelbädds-

des. De kan evt. være i to plan, fritliggende eller i forbindelse med

parken

andre funktioner i samme bygning. Kockums Kravene til förskolerne er:

kontor

• 72 børn per förskole • Cirka 55 m2 pr. barn • (bygninger 10 m2, friarelaer 30-40 m2, adgang 5 m2)

media kluster& SVT

Kultur, idræt, restauranter, kontor og boliger kan sameksistere og bidrage til hinanden. Der er ikke planlagt andre offentlige institutioner Lärarhögskolan

end de allerede eksisterende i Västra Dockan.

Blandede brugere Ser man på hele Dockankvarteret har det allerede en rytme. Om morgen indtager folk fra området og udefra kontorerne, frisøren åbner, til frokost spises smørrebrød, og forretningsaftaler indgås under gåture på kajkanten. Barslende går tur med barnevogne langs kajen, senere promenerer de beboere, der kommer hjem, eller de nyder udsigten fa altanen. Sejlere lægger til i havnen, og om aftenen spiser de med andre gæster og lokale på en café eller restaurant. Ind imellem er der store fester med sang og musik - for det meste Familier

er det fredelig hverdag. Studerende cykler til og fra Västra Dockan.

Ældre

Västra Dockan præges af studerende i dagtimerne, af besøgende til Skånes Dansteater om aften, af folk der skal på arbejde, og andre Besøgende til kulturarrangementer

der går tur eller tager på restaurant. I fremtiden vil flere bo i Västra Dockan, der vil være børn, der går i institution og udnytter de nære uderum, der vil være flere der går på arbejde og forhåbentligt også flere, der blot kommer forbi for at gå en tur, går på restaurant eller

Folk der går på arbejde

café eller udnytter nogle af de aktiviteter og funktioner, der må indtænkes for at få en levende bydel.

Folk på besøg på restaurant eller café

For at skabe en levende bydel må der være tilbud og aktiviteter til alle brugere. Det er vigtigt med en blanding af aktiviteter, så byens rum bruges på alle tider af døgnet. Der søges en balance i fordelingen af aktiviteter, så der opnås en bæredygtig brug, der ikke belaster området unødigt på særlige tidspunkter. Funktioner og rum for alle skal give en mangfoldig bydel socialt. Studerende

Folk på indkøb

Indbyggere: Västra Hamnen 2008 – 2014: + 100 % Studerende i alt Västra Hamnen: 9.000

Skoleklasser og förskoler

Studerende Västra Dockan: 3.000 Mediegymnasiet: 600 elever Rekreative brugere Børn

Kunskapsskolan: 300 elever

Blandede brugere Den nuværende beboersammensætning for hele Dockan afspejler en overvægt af beboere i aldersgruppen 45-64 både sammenlignet med Bo01, der er domineret af 25-44-årige og Malmø generelt, hvor det ligeledes er de 25-44-årige, der er i klart flertal. Skal området være socialt bæredygtigt, er idealet, at der findes en blanding af forskellige aldre og typer. Den nuværende beboersammensætning udgør en udfordring i forhold til at skabe et socialt bæredygtigt kvarter. Andre brugergrupper må derfor indtænkes i programmet for Västra Dockan. For at få en variation i brugergrupperne er det vigtigt, at der findes en blanding af boligtyper og -størrelser samt rum og aktiviteter til alle aldre og interesser. Dockan som helhed har allerede en lang række brugere, fx forretningsmænd, sejlere, beboere, studerende, teatergængere m.fl. Det ønskes, at endnu flere i fremtiden får glæde af nærheden til vand. Mennesker er byers største ressource. Befolkningstallet for Malmø generelt ventes at stige i de kommende år. For hele Västra Hamnen er forventningen, at der sker en fordobling fra i alt 2.711 beboere i 2008 til 5.706 beboere i 2014.

MALMØ CENTRUM

BO01

0-18

14 %

12 %

19-24

10 %

25-44

44 %

42 %

34 %

45-64

20 %

24 %

47 %

65+

11 %

10 %

DOCKAN

Hvordan kan funktioner, bebyggelsestyper og aktivitetstilbud understøtte en større variation af brugere?

bYRUM Västra Hamnen er allerede et populært udflugtsmål i Malmø. En af grundene er, at her findes et stort antal ikke-kommercielle mødesteder i det offentlige rum. Denne satsning videreføres i Västra Dockan. For at Malmø skal have succes som vidensby er det essentielt, at der findes både formelle såvel som uformelle mødesteder i byens rum. I byens rum kan mennesker, idéer og viden udveksles og udvikles. I Västra Dockan kan skabes synergieffekter ved at tænke over, hvordan forskellige grupper kan mødes i byens rum – måske kan nye samarbejder opstå mellem uddannelse og erhverv, mellem børneinstitutioner og erhverv, mellem beboere og kulturinstitutioner? Der findes en række byrum i nærområdet,som de fremtidige byrum i Västra Dockan må tænkes i forhold til, fx strand, skaterparken og den kommende bydelspark. Bygninger og byrum må samtænkes med beplantning og andre dekultur

taljer, der tilsammen giver byrummet karakter.

utbildning sport och rekreation

Der ønskes en byrumsplan, der viser aktiviteter, byrumsnetværkets

gator med butiker, caféer och restauranger Dagligvaruhandel

karakter, typer af byrum samt forskelle i skala.

Upplevelseshopping

Viktiga mötesrum, urbana och rekreativa Lokala mötesplatser Viktiga framtida mötesplatser Viktiga stråk, existerande och framtida ref. Mål och gestaltningsprinciper för Västra hamnen (Malmö stad)

Dockans byrum bør tænkes ind i et større byrumsnetværk for at skabe sammenhæng mellem de offentlige rum. De offentlige rum skal komplementere hinanden.

Byrum Overordnet er målet for hele Västra Hamnen at skabe sammenhængende strukturer med karakterfulde torve, pladser, parker, strøg, gaderum og vandmiljøer. Byrummene skal udgøre et sammenhængende netværk, der sammen med beboelsen giver bydelen sin form. Den sydlige del af Västra Dockan får en central beliggenhed med forbindelse til resten af Västra Hamnen samt for pendlere og besøgende til områdets virksomheder og institutioner. Ambitionen om at integrere denne del samt de omkringliggende kvarterer med den indre by bør afspejles i udformningen af byrummene. I den østlige del findes Dockans centrale plads, Dockplatsen. Pladsen kan rumme større events, mens der kan etableres mere uformelle, lokale pladser i Västra Dockan. Der etableres både mindre, lokale byrum og byrum med destinationskarakter, der skal tiltrække besøgende. Byrummene bør veksle mellem det åbne og lukkede, større og mindre rum, hårde og bløde. Bebyggelseskanterne bearbejdes ved at skabe aktive overgange mellem det lukkede og åbne. Vejr- og vindforhold medtænkes, så der skabes rum for læ og rum med blæst. Der skal findes byrum, der tilbyder aktiviteter på forskellige tider af døgnet, ugen og året. Der etableres klare skel mellem private, offentlige og halvprivate arealer, så der ikke opstår tvivl om ejerskab, og områderne ikke bliver brugt.

Der etableres et klart byrumshierarki for at sikre en stor variation til forskelligt brug. Byrummene tænkes i forhold til årstider, vejrets skiften og forskellige tider på døgnet og ugen.

Trafik /Gader

Det ønskes belyst, hvordan man kan etablere et godt fodgængerog cyklistmiljø. De overordnede gadestrukturer ligger fast, men der ønskes bud på bevægelsesforløb inden for selve området, gennem området og til og fra området. Derudover skal der tages stilling til bebyggelseskanterne, særligt på begge sider af Östra Varvsgatan, der er planlagt som en bred vej med plads til eventuelle fremtidige sporvogne eller lignende. Östra Varvsgatan har stor betydning i byrummet, her går den kollektive trafik, og det er vigtigt, at stueetagerne bidrager til et levende miljø. t sga ar v ra V Öst

Östra Varvsgatan skal medtænkes i planerne, men ligger fast. Der ønskes altså ikke forslag til selve udformningen af gaden, men derimod hvordan den kan bearbejdes, så den ikke bliver en barriere.

an Isb

Med udbygningen af Västra Hamnen øges transporten. Trafikprognoser for Västra Hamnen samt udførlige beskrivelser af de trafikale

tan sga erg

atan arvsg Lilla V

forhold og planer findes i Malmö Stad, Mål och Gestaltningsprincipper för Västra Hamnen 2007.

atan sg arv V ra Sto

På kortet markerer den nordligste stiplede linje en mulig rute til den planlagte vejforbindelse, der muligvis vil krydse områdets nordlige del - enten i form af en bro eller tunnel. Forbindelsen kaldet trafikreservatet er med i oversigtsplaner for Malmö, men det er i skrivende stund ikke sikkert, at planerne realiseres. Forslagsstillerne indbydes dog til at belyse, hvorledes nedkørslen i området kan behandles, og hvis det bliver en bro, hvorledes den kan integreres i området. VejHovedgader Fordelingsgader

reservatet medtænkes, men med det forbehold, at linjeføring ikke ligger fast.

Lokale gader Mulig ny bus-, fodgængerog cykel-forbindelse Reservat til ny trafikforbindelse

Det overordnede mål for trafikken er at: ”Skapa bibehållen tilgänglighet med lugnare tempo för alle trafikanter där trygghet och lugnt tempo är ledord för utformningen av huvudgatunätet och lokalgatorna.” (Mål och Gestaltningsprincipper för Västra Hamnen 2007)

ref. Mål och gestaltningsprinciper för Västra hamnen (Malmö stad)

Fodgængere Fodgængere prioriteres med generøse fortove og strækninger, der skal være rige på oplevelser. Der skal være interessante kig og strækninger i hele bydelen. Der satses på både

Fodgænger og cyklister prioriteres. Variation i gadebilledet skal gøre det attraktivt at gå der, og forbindelserne skal være i orden. Der ønskes bud på strategisk og kreativ placering af parkering.

fodgængere og cyklister af miljøhensyn. Derudover muliggør gående og cyklister en mere direkte kontakt, hvilket genererer social udveksling, grundstenen i et levende bymiljø.

Cyklister Cykelstier etableres på hoved- og opsamlingsgaderne, så cyklister adskilles fra den kørende trafik. På lokalgaderne kører cyklisterne sammen med bilerne på kørebanen. I hele Västra Hamnen prioriteres cykler over biler, og cykelnetværket kobles til resten af Malmø. Mod syd etableres en ny bro for cyklister over Södra Varvsbassängen. Der skal etableres parkering til 2,5 cykler per lejlighed. Ved alle offentlige lokaler er der ligeledes krav om cykelparkering. Cykelparkering skal være nær og bekvem.

Kollektiv trafik Kollektiv trafik prioriteres højt i Västra Hamnen i form af busforbindelser og i fremtiden muligvis sporvogne. På nuværende tidspunkt findes et busstoppested mod syd på Store Varvsgatan. Der ønskes forslag til placering af to stoppesteder i den sydlige del og ved de gamle haller.

Tilgænlighed for mange forskellige brugergrupper på samme tid

Et godt busstop design vil gøre offentlig transport mere behageligt

Cyklen og gang som et alternativ til bilen

Gode cykelparkerings forbindelser til offtentlig transport

Specielle hensyn for handicappede

Let adgang ved niveauforandring

Parkering Parkering skal ske i parkeringshuse eller -kældre. Der stræbes mod fleksible parkeringsløsninger, fx ved at udnytte parkeringshuse i løbet af døgnet, så beboere og folk, der arbejder i området ‘deles’ om parkeringspladserne. Der ønskes bud på strategiske placeringer og kreative løsninger af parkeringshuse eller underjordisk parkering. Enkelte steder kan der være parkeringspladser på gadeniveau, hvor det er muligt at parkere i kort tid, hvis man har ærinder i butikker eller lignende.

Grønt rumhieraki

Scaniaparken

Byens rum

Varvsparken

Daniaparken

Stapelbäddsparken lana

Esp Bydelens rum

den

Ankarparken

Kockumsparken

Stadspark

Kvarterets rum

Stadsdelspark Grannskapsparker Esplanad lokale gröningar,

schematiskt presenterade

Gröna förbindelser Göna kopplingar ref. Mål och gestaltningsprinciper för Västra hamnen (Malmö stad)

Det lokale rum

Det grønne Grønne områder udgør en herlighedsværdi, der ofte har ind-

Västra Dockans grønne områder må ses i relation til de andre

flydelse på, hvor både mennesker og virksomheder bosæt-

planlagte grønne områder.

ter sig. I Västra Dockan må det grønne prioriteres højt. Målet er, at hele Västra Hamnen får en grøn profil. Den eksiste-

Der skal etableres en til to offentlige parker i området. Par-

rende beplantning i Västra Dockan er af forholdsvis lav land-

kerne skal være synlige og tilgængelige for alle og med funk-

skabelig kvalitet, og der er meget lidt af den. Beplantningen

tioner for alle brugergrupper. Det er op til forslagsstillerne at

må tænkes i forhold til områdets karakter og vejrforhold.

give kreative bud på, hvordan parkerne bedst kan indarbejdes i Västra Dockan. Placeringen skal tænkes i forhold til synlig-

I planen for Västra Dockan er der udlagt en forholdsvis lille

hed og tilgængelighed. Det er vigtigt, at de parkerne ikke

andel af områdets areal til grønne områder set i forhold til

er for små, og at der skabes en sammenhæng. Ud over de

det samlede Västra Hamnen. Malmø Stad har vedtaget en

større parkrum ønskes en lang række små, grønne indslag i

grøn plan for Malmø, der har som mål at give Malmø en

gadebilledet.

“Wadis”; regnvandssamlere giver mulighed for vandgenbrug

mere grøn profil (se bilag/reference). Grønne miljøer har indflydelse på menneskers sundhed. For børn er grønne områder vigtige for leg, indlæring og fysisk aktivitet. Når børn har adgang til grønne områder, styrkes deres motoriske udvikling. For at højne livskvaliteten i byområder prioriteres: • Områder til leg • Promenader

Der ønskes forlag til, hvordan det grønne kan integreres på en stor skala (park) og på den mindre skala (grønne indslag). Mottoet er mere grønt!

• Naturoplevelser • Idræt • Solbadning

Det byggede miljø spiller en vigtig rolle i forhold til biologisk mangfoldighed

• Kultur • Events • Kontemplative miljøer Reference: Malmö Stad, Grönplan för Malmö 2003

Principper Princip I: Bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Västra Hamnen har fra starten haft fokus på bæredygtighed. Begrebet bæredygtighed skal

Bygninger, parker og infrastruktur etableres ud fra et langsigtet perspektiv for at mindske

ikke kun tænkes som miljørigtigt, men mere bredt som en holistisk planlægning, der både

anvendelsen af ressourcer. Det kan betyde en højere investering i startfasen, men kan

medtænker økonomiske, sociale og miljømæssige faktorer. Ved at medtænke alle dimen-

mindske omkostninger i længden. Livscyklusanalyser kan anvendes som redskab til så-

sioner opnås de bedste betingelser for et levende byliv. Omvendt er et levende byområde

danne udregninger.

forudsætningen for et både socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt område. Ofte vil bydele hvor der er investeret i kvalitet i materialer, byrum og den overordnede plan-

Social bæredygtighed

lægning blive attraktive, hvilket giver en økonomisk tilvækst på længere sigt.

Alle skal bydes velkommen til Västra Dockan ved at etablere forbindelser og forskellige funktioner, der må tænkes i forhold til døgnet og årstider. Västra Dockan skal give noget

Eksisterende bygninger genanvendes i det omfang, de er bevaringsværdige.

til indbyggere og besøgende fra Malmø såvel som forbipasserende turister til lands og til vands. Service, boliger og virksomheder eksisterer side om side. Funktioner og boligtyper skal blandes for at opnå variation og gøre det til et område, hvor forskellige mennesker kan mødes på tværs af aldersgrupper og interesser. Bymiljøet skal være tilgængeligt for alle og udformet med hensyn til alle brugergrupper – særligt børn og ældre, der tilbringer en stor del af deres fritid i nærmiljøet. For at skabe et trygt bymiljø gøres de offentlige rum så attraktive, at folk vælger at opholde sig der og bidrager til et levende miljø.

Social | Social

Miljø | Enviroment

Miljømæssig bæredygtighed Der er etableret en lokal energiløsning med sæsonlagring af energi i området. Afledning af spildevand er der sørget for. Der kan dog overvejes yderligere tiltag, der kan bidrage til holdbare energiløsninger. Byliv | City life

Miljøvenlige materialer og løsninger må indgå i forslagene. • Byggeprocessen og den fremtidige brug af Västra Dockan gøres miljøvenlig • Forureningssvage eller -fri transportformer prioriteres (cykler, gående, kollektiv trafik)

VISION

• Biologisk mangfoldighed Økonomisk | Economic

Princip II: Variation ”Mange forskellige bygherrer, arkitekter og andre aktører søges delagtiggjort i projekterne for at undgå store, ensartede volumener.” [Malmö Stad, Mål och Gestaltningsprincipper för Västra Hamnen 2007, p. 52]

Blanding af funktioner Der skabes en blanding mellem bolig, erhverv, institutioner, rekreative områder, sport og kultur. Der ønskes et både dynamisk og inkluderende bymiljø med fokus på sociale, økonomiske og kulturelle aspekter.

Nyt med gammelt Der tales ofte om diversitet, som noget der er svært at definere, og samtidig afgørende for, om et område er urbant eller ej. Västra Dockan bør udvikles til at rumme mange funktioner, at tiltrække mange forskellige mennesker og have en variation i bygningsvolumener og strukturer, der gør, at stedet som udgangspunkt bliver varieret. Denne variation ønskes fastholdt. Der skal være noget at komme efter for forskellige grupper på forskellige tidspunkter af døgnet og på forskellige tidspunkter af året. Variation i bybilledet giver oplevelser til fodgængere. Malmø Kommune har foretaget en række studier af den indre by med fokus på, hvordan vi bevæger os og hvilke indtryk, vi får.

Tid Døgnets, ugens og årets rytme indtænkes i forhold til de fremtidige potentielle brugere af Västra Dockan og dermed de fremtidige funktioner og strukturer, der udvikles. Västra Hamnens strukturer vil forandre sig over tid. Derfor skal der skabes robuste struk-

[kilde: Malmö Stad, Mål och Gestaltningsprincipper för Västra Hamnen 2007, p. 53]

turer, der kan forandres over tid. Midlertidige aktiviteter/funktioner kan evt. bidrage til, at stedet får en karakter og kommer på Malmøborgeres mentale landkort.

Princip III: Tæthed I kraft af områdets centrale beliggenhed, nærheden til vandet og for at få en bymæssig karakter er det oplagt at bygge tæt. Det er dog vigtigt ikke per automatik at forudsætte, at tæthed alene giver en levende bydel. Liv i byen forudsætter en kombination af gode inviterende byrum og en vis kritisk masse, der kan have lyst til at bruge rummene. Derfor er det også helt essentielt at indtænke, hvilke grupper af mennesker, der kan forestilles at komme både på Västra Dockan og i de omkringliggende kvarterer i forbindelse med erhvervsmæssige eller rekreative formål, eller fordi de bor der. Der ønskes et forslag, der belyser en tæthed på minimum 1,5. Det svarer til den tæthed, der findes på det allerede bebyggede østlige Dockan. I forhold til tæthed er det vigtigt at overveje forhold som: • sol/skygge • skala på bebyggelsen og de offentlige rum For at skabe et godt mikroklima må bygningernes højde overvejes. Ved at undgå for store skalaudsving, forbedres mikroklimaet.

Der ønskes en tæthed på minimum 1,5 . Bebyggelsesstrukturen bør udformes, så der skabes et behageligt mikroklima.

Den østlige del af Dockan har en tæthed på cirka 1,5. Västra Dockan bør få omtrent den samme tæthed, men med en højere grad af bymæssighed.

Princip IV: aktive kanter og byrum Der ønskes en overbevisende bearbejdning af overgange mellem inde og ude, pladser og transitrum mm. Meget ophold finder sted i byens kanter, fx i overgangen mellem inde og ude, hvor caféer kan åbne op for udeservering, forbipasserende kan se ind i butikker eller institutioner. Varieret arkitektur og åbne funktioner som butikker, caféer, døre el-

åbne erhvervskanter, der aktiverer byrummet

ler andet der åbner mod gaden bidrager til et levende bymiljø. Der etableres lokaler til butikker, service eller virksomheder eller andre offentlige funktioner, der gør det interessant at bevæge sig gennem bybilledet. Dette gøres hovedsagligt på hovedgader og opsamlingsgader, men også på andre strøg, som det allerede er tilfældet i det østlige bebyggede Dockan. levende kommercielle kanter, der aktiverer byrummet

Hvis stueetagerne er livløse, bliver det kedeligt at gå i gaden. Fodgængere vil gå hurtigere, hvilket reducerer antallet af mennesker, der opholder sig i gaderummet. Derfor er det vigtigt at invitere til ophold eller langsom gang, hvilket også bidrager til tryghed. I stueetager, der vender mod en gade, gives lokalerne en højde, der gør det muligt at indrette både bolig og erhverv i lokalerne. Alle

bløde boligkanter, der aktiverer byrummet

funktioner kan aktivere byrummet, hvis der sker en bearbejdning af kanten. Boligers bebyggelseskanter er særligt vigtige, eftersom det er de bolignære udearealer som terrasser, altaner og private gårdhaver, der bruges mest. Det gælder særligt for forhaver på gadeniveau. Bløde bolig-bebyggelseskanter genererer altså aktivitet i gademiljøet - særligt mellem kl. 17-20, hvor størstedelen af ophold

Det ønskes belyst, hvordan Västra Dockan kan få en menneskelig skala. Der arbejdes aktivt med offentlighedsgrader.

semiprivat

privat

semiprivat

privat

finder sted i denne type rum. Byrummene aktiveres, dvs. at de tænkes i forhold til hinanden, så

offentlig

semiprivat

privat

de får funktioner, der komplementerer hinanden. Der skal være byrum for alle, så flest mulig får incitamenter til at tage ophold i byens rum. Funktioner tænkes i forhold til brugergrupper, til døgnets gang, til ugens gang og årets rytme.

En blød overgang fra privat til offentligt rum

Opgaven Indlevering / formater

Vederlag

• Oversigtsplan med beskrivelse af koncept og analyse af Dockans kontekst. Forbindelser

Der udbetales et vederlag for opgaven på 200.000 SEK exkl moms. Kopiering faktureres

til Västra Hamnen og resten af Malmö belyses. Derudover beskrives den overordnede

separat. Vederlaget udbetales mod faktura, 30 dage netto, der sendes til:

identitet, tæthed og byliv. Frit valg af præsentationsform (tekst, illustrationer).

Dockan Exploatering AB, Dockplatsen 1, 211 19 Malmö Påfør fakturaen teksten: “parallelt uppdrag Dockan”.

• Struktur og byrumsplan 1:2000, som viser den overordnede organisering, bevægelser og trafik inden for området og relationer til omgivelserne. Bebyggelsens struktur

Det videre forløb

skitseres. Byrum som gader, stræder, pladser, torve, parker og andre typer offentlige rum

Der udtages ingen vindere. Dockan Exploatering AB forbeholder sig retten til at udvælge

illustreres. Det belyses, hvordan rummene forholder sig til hinanden, deres aktiviteter,

dele af resultaterne som baggrund for den videre bearbejdning. Opdragsgiveren er ikke

karakter og forholdet til bygninger og bygningernes funktioner.

forpligtet til at fortsætte opdraget med deltagerne.

• Nærstudie af udvalgt delområde. Frit valg af præsentationsform, fx. situationsplan og

Spørgsmål

sektioner i 1:500 eller skitser.

Spørgsmål kan stilles på mail til Lennart Ottosson, managing director, Dockan Exploatering: lennart.ottosson@dockan.se. Uddybende oplysninger eller andre spørgsmål af almen inte-

• Tredimensionelt overblik over området med belysning af bebyggelseshøjder. Frit valg af præsentationsform, fx. fugleperspektiv eller 3D-model/fysisk model.

resse vil blive meddelt skriftligt til alle parter.

Indlevering og møder

• Rumlig beskrivelse af bebyggelse, byrum og pladser i øjenhøjde.

• Opstartsmøde / 3. oktober 2008

Frit valg af præsentationsform, fx. perspektiv eller skitser.

Programmet præsenteres

• Midtvejsmøde / 12. November 2008 Materialet præsenteres i A2-format opsat på skumpap. Derudover indleveres 5 eksemplarer

enkeltsidede A3 i landskabsformat. Evt. model.

• Indlevering af forslag / 22. December 2008

Mulighed for at stille spørgsmål

• Præsentation af forslag / 23. Januar 2009 Samtlige møder finder sted hos Dockan Exploatering AB, Dockplatsen 1, 211 19 Malmö.

Forsikring Forslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsættes at forslagsstillerne opbevarer originaler af det indleverede materiale.

Bedømmelsesudvalg Forslagene vil blive bedømt af et bedømmelsesudvalg med følgende deltagere: Fra Dockan Exploatering AB

Vedlagte bilag

Mats Nilsson, JM AB

• Grundkort (dwg)

Lennart Ottosson, Dockan Exploatering AB

• Grundkort med sammenstilling af detajlplaner og skitser

Leif Svenson, Wihlborgs Fastigheter AB

• Mål och Gestaltningsprincipper för Västra Hamnen

Fra Malmö Stad

• Udredning om servicegrundlag

Eva Dalman Gunnar Ericson

Yderligere referencer

Ella Swahn

På en ftp-server via Malmö kommune findes:

Kerstin Åkerwall

• Mål och gestaltningsprincipper för Västra Hamnen

Eksterne

• Västra Hamnen i tal

Helle Lis Søholt, Gehl Architects

• Kulturhistorisk udredning Västra Hamnen (2002)

Der kan komme yderligere deltagere i bedømmeslesudvalget.

• Materiale for om og eksempel på beregning af grønkvote • Placering af akkumulatortank

Udarbejdelse af programmet

• Grundlag for akkumulatortank

Malmö Stad og Dockan Exploatering AB med Gehl Architects som rådgiver