Svampearkitektur som et levende, sansende system Hovedforsker på forskningsprojektet Fungal Architectures på Det Kongelige Akademi, Phil Ayres, undersøger hvordan levende svampeorganismer kan fungere som computerteknologi og bruges som byggemateriale, der reagerer på lys, temperatur og andre miljømæssige stimuli. Tekst af Julie Salkvist. Fotos af Phil Ayres/ FUNGAR
Med afsæt i Phil Ayres tidligere forskning og professor på The Unconventional Computing Laboratory på UWE i Bristol, England, Andrew Adamatzkys arbejde med levende organismer og beregningsmuligheder, har projektteamet med projektet Fungal Architectures, FUNGAR, der er støttet af EuropaKommissionens Future and Emerging Technologies-program (FET), valgt at undersøge ideen om en levende, intelligent arkitektur af svampemycelium.
SANSENDE SVAMPE KAN LEVERE INFORMATION
– Vi er i en fase nu, hvor vi eksperimenterer med at finde matchende kombinationer af svampestammer og råmaterialer for at kunne sandsynliggøre nogle beregninger. Derudover har vi fundet frem til, at de levende svampe sanser og responderer i forhold til miljømæssige stimuli og kan skelne mellem eksempelvis lys og mekanisk belastning. Vores opgave er nu at se på hvordan vi kan indarbejde dem i arkitektur og i sidste ende koble det sammen med en computer for at overvåge deres respons og tilpasninger over længere perioder, siger Phil Ayres, der er lektor på Center for IT og Arkitektur, CITA, på Det Kongelige Danske Akademi.
MANGE SPØRGSMÅL OG UDFORDRINGER ENDNU
Med sådan et grundforskningsprojekt er der ifølge Phil Ayres mange ubesvarede spørgsmål og en kø af udfordringer. En af de mere kritiske udfordringer handler om den samfundsmæssige accept:
samfundet i øjeblikket, hvor vi oplever en massiv interesse fra mange forskellige sektorer med hensyn til mycelium-svampe og deres rolle, forståelsen af dem i forhold til hvad de kan, og i forhold til økologi og bæredygtighed. Det virker som om mange føler sig klar til tanken om at bo i noget, der er lavet af svampekompositter. – Samfundet er ved at få øjnene op for de massive udfordringer, vi står overfor. Bill Gates taler i sine åbne breve fra 2019 om, at vi for at imødekomme den forventede befolkningsvækst, hovedsageligt er nødt til at fordoble bygningsmassen, hvilket det svarer til at bygge en ny New York City hver måned i de næste 40 år. Når vi har den efterspørgsel og samtidig også har erkendt, at vi er ved at løbe tør for råmaterialer, har vi et problem. Derudover er der i byggebranchen et stort spild og CO2-forbrug. Jeg vil ikke sige, at vores projekt løser dem, men det giver nye muligheder for materialer, der kan bidrage til at reducere belastningen i forhold til den miljø- og ressourcekrævende måde, vi bygger på i dag.
STORT POTENTIALE I ALTERNATIVE METODER
Svampebaserede byggeelementer findes allerede på markedet, men til forskel fra FUNGAR-projektet, er svampene ikke levende. En af ambitionerne for projektet er at gro en demonstrationsbygning på størrelse med et lille skur, men et tidsperspektiv på et byggemateriale eller en teknologi, der kan anvendes i byggebranchen, må vi vente noget tid på endnu: – Jeg tror vi taler om mange år, da det er en proces, der tager noget tid, også i forhold til test og validering. Vigtigt er lige nu, at vi med projektet skaber ny viden og tilgængelige teknikker til byggeriet, så vi kan blive klogere på at bruge det rigtige materiale i den rigtige kontekst – og forhåbentlig kan det inspirere og skabe lyst til at bidrage og deltage på tværs af byggesektoren.
– Vi er så afhængige af tanken om at arkitektur tjener os, og at arkitektur grundlæggende er inaktivt. Vi ser dog ud til at gennemgå en positiv udvikling i
Undersøgelse af en mycelium-kompositkomponent (til venstre) og en graf, der viser tanken om et computerkredsløb, der repræsenterer et faktisk mycelium-netværk
Byggeri + Arkitektur # 110
51
