BOA sek 4 - 2021

Særtillæg om

KLIMASIKRING

Nr. 1 | Februar 2021 | 31. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

2

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Sådan sikres Danmarks kyster Dansk Infrastruktur og Dansk Beton efterlyser løsninger, der beskytter landet kyststrækninger mod stigende vandmasser. Fokus bør være en overordnet finansieringsstrategi ledsaget af standarder for kystbeskyttelse.

Fotos: Le Mur i Lemvig af Mads Krabbe

D

e stigende vandmasser, der æder sig ind på vores kyster, er en trussel mange steder i landet.

Det giver store udfordringer, som kræver gode og blivende løsninger.

Kommunerne har brug for finansiel støtte til at løfte opgaven. Herudover bør kystbeskyttelse standardiseres, så man kan optimere på pris og sikre, at løsningerne skaber værdi for lokalområdet også i de perioder, hvor vandmasserne ikke trænger sig på. Sådan lyder ønsket fra to branchesammenslutninger i DI Dansk Byggeri, Dansk Infrastruktur og Dansk Beton.

En fond til kommunerne I dag bruger myndighederne mange ressourcer på at tage hånd om skader efter oversvømmelser. Ressourcer som med fordel kunne bruges til forebyggende foranstaltninger i steder.

– I Dansk Infrastruktur mener vi, at der bør oprettes en Klimatilpasningsfond, der kan understøtte kommunerne samt lods- og grundejere med forebyggende klimasikring og kystbeskyttelse, siger chef for Dansk Infrastruktur, Henrik Friis, som har arbejdet for en national plan for klimatilpasning, der dækker klimasikring af byer og kystbeskyttelse samt en dertilhørende fond i flere år.

Med den seneste finanslov er der afsat 350 millioner kroner til kystbeskyttelse, som kan komme hele landet og ikke kun den jyske vestkyst til gavn.

– Det er positivt, men der skal fortsat mere til, hvis vi skal hele vejen rundt. Erosion og nedbrydning af kysten sker ikke kun langs den jyske vestkyst, men også f.eks. i Nordsjælland, Nord- og Sydfyn, og stormflod bliver en større trussel for alle danske byer, der ligger ud til havet, ved fjorde og åer. Det bliver kun værre med stigende havvands- og grundvandsniveau

BUNCH BYGNINGSFYSIK er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i fugtproblemer, skimmelproblemer og tæthedsproblemer i tag og facader herunder: Tilstandsundersøgelser

Udredning af byggeskader

Projektgranskning

Staktoften 22A I 2950 Vedbæk I www.bunchbyg.dk info@bunchbyg.dk I Tlf.: 5239 7952

samt voldsommere vejr, påpeger Henrik Friis.

Genbrug gode løsninger I branchesammenslutningen Dansk Beton understreger man vigtigheden af at bygge videre på de velafprøvede og innovative løsninger, man allerede har inden for kystbeskyttelse herhjemme. Så der opbygges standarder, som sparer tid og penge, og man samtidig undgår dyre, midlertidige løsninger med f. eks. sække og tubes.

– Gode løsninger til kystbeskyttelse kan genbruges, og den rigtige kystbeskyttelse skal gerne kunne holde i århundreder, siger Dorthe Mathiesen, som er chef for Dansk Beton, og tilføjer, at eksempelvis den prisvindende kystbeskyttelse Le Mur i Lemvig nu er konceptualiseret, så den kan tilpasses til andre steder, hvor der er brug for kystbeskyttelse.

– Der er andre gode eksempler end Le Mur, men pointen er bare, at vi har så mange gode eksempler på blivende kystbeskyttelse på nuværende tidspunkt, at man ikke behøver at starte forfra med design og beregninger hver gang, man vil sikre sine kyster.

Koncept testet af Bodil Le Mur blev til i et samarbejde mellem arkitekterne Hasløv & Kjærsgaard og Oranje og indviet i Lemvig i 2013. Samme år kom Bodil forbi og hjalp med at teste muren.

Siden da har de to virksomheder udviklet et prisbelønnet koncept til højvandssikring, som kan skræddersys og være i funktion i løbet af et par måneder.

– Le Mur er designet til Lemvig, men er samtidig tænkt som et system bestående af forskellige elementer, der indgår igen og igen, forklarer Jørgen Dau, salgschef hos Oranje Beton.

Le Mur er blevet til en standard, hvor murene kan sættes sammen og stables efter behov, så man tilpasser de lokale vilkår for kystbeskyttelse. Konceptet er indtil videre leveret til højvandssikring af Hellerup Havn og om kort tid også til Holbæk.

Le Mur har vundet flere priser, blandt andet Dansk Betons Bæredygtig Beton Prisen i 2015.

A1 Consult er et rådgivende ingeniørfirma, der leverer nærværende og værdiskabende rådgivning.

A1 rådgiver i alle projektets faser fra planlægning til udbud og udførelse i hele Danmark.

Randers

C.F. Møller Architects Randers Kommune

C.F. Møller Architects Randers Kommune

C.F. Møller Architects Randers Kommune

Flodbyen Randers – et byudviklingsprojekt med klimatilpasning som løftestang A1 Consults rolle: Teknisk specialist i Randers Kommunes advisory board.

Lemvig

Klimasikring af Lemvig Havn og By. A1 Consults rolle: Fagdommer i bedømmelsesudvalget og bygherrerådgiver i kontraktforhandlingerne.

Bygherrerådgiver og tilsynsførende i udførelsesfasen.

Sælvig

Havnekonstruktioner på Sælvig Havn.

A1 Consults rolle: Teknisk rådgiver i hele projektforløbet frem til projektafleveringen.

Vi er specialister med fokus på et tæt samarbejde med vores bygherre.

Ring endelig for en uforpligtende snak omkring jeres projekter eller tekniske udfordringer.

A1 Consult A/S · www.a1consult.dk

4

ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Effektiv klimatilpasning med ny sluseløsning Fremtiden byder efter alt at dømme kun på flere oversvømmelser og skybrud. Nu kan mobile diger og en ny teknologi, hvor hele slusesystemet bliver bygget ind i en specialtilpasset væg, skabe sikker, hurtig og ofte billigere klimatilpasning til landets åer, havne og fjorde. Danske WINTEC har patentet på AquaBlokk og på den nye AQUAWALL, en langt lettere udgave af en præfabrikeret sluseløsning.

Tekst af Rune H. Jensen

D

aspekter forudsat af de eksisterende forhold på stedet – f.eks. hvilken type vandløb eller fjord og hvilke slags fremmedlegemer i vandet, man har med at gøre.

en nye AQUAWALL er grundlæggende en præfabrikeret betonvæg, hvor i man kan montere forskelle typer sluseløsninger.

Da den er en væsentligt lettere konstruktion end andre typer sluseløsninger, afføder det bl.a. de fordele, at den kan bygges både længere og højere end traditionelle sluseporte, ligesom det ofte vil være en billigere løsning. Den lave vægt gør den desuden nem at transportere direkte fra WINTECs fabrik herhjemme, hvor den bliver testet og afprøvet på forhånd, og der er følgelig ikke brug for nogen form for in situ-støbning af slusen på selve byggepladsen.

– Man monterer typisk AQUAWALL mellem to HIB-bjælker, der er nedspunsede, og løsningen kan dimensioneres og specialtilpasses efter ønske. Den kan være fra 10 til 20 meter lang og have en højde på fem meter. Hvis man har indtænkt den konkrete løsning og alle detaljer grundigt helt fra starten af projektet, så får man både sikkerheden, en meget hurtig installation og lavere projektomkostninger. Vi har store forventninger til AQUAWALL og er p.t. da også meget tæt på allerede at have tre opgaver i ordrebogen med den nye sluseløsning, fortæller Oliver Bach.

Lettere, højere og længere sluser – Jeg plejer at sige, at hvis man ikke har sikring, så har man uheld. Derfor er det også så vigtigt, at man har en klar beredskabsplan helt fra dag 1, så man tager højde for ethvert driftsproblem og f.eks. kan udføre reparationer inden for få dage – og ellers kan det jo også blive en rigtig dyr sag på skatteydernes bekostning, siger Oliver Bach, direktør hos WINTEC, der har rig erfaring med vandbehandling, klimasikring

Sikring med mobile diger

Wintec mobile diger og netop skræddersyede sluseløsninger til kommuner.

Han pointerer, at ”en sluse er ikke bare en sluse”. Men at der skal tages højde for alle

Også en mobil højvands- og stormflodssikring kan medvirke til en hurtig og effektiv sikring. De såkaldte stop logs har faste ankerdele indstøbt i beton og aluminiumsbjælker, der monteres over terræn og således bliver til et dige. WINTEC er dansk eneforhandler af det mobile højvands- og stormflodssikringssystem med stop logs

fra EKO-System, der har produceret og forhandlet de mobile diger i over 20 år.

– Stop logs har ofte indgået i vores løsninger med AQUABLOKK og kan helt sikkert anbefales også til den nye AQUAWALL. De kan stilles op både foran og bag slusen, de har en lav vægt, og de er nemme og hurtige at installere, så man effektivt kan sikre sårbare områder, når der er højvandsalarmer fra myndighederne. Med stop logs er man sikker på, at man i hvert fald kan lukke af, så der ikke sker nogen uventede oversvømmelser, påpeger Oliver Bach.

WINTEC har bl.a. leveret stop logs til Roskilde Inderfjord og senest til Klimatorium i Lemvig, det internationale forum for klimatilpasningsløsninger og klimaforebyggelse, som har taget godt imod løsningen fra WINTEC som vist på billederne.

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 5

Grøn Standard fundament sikrede mod opstigende fugt i Næstved I Næstved har Hoffmann A/S sikret 82 rækkehuse mod opstigende fugt ved brug af Grøn Standard fundamenter i Galumparken. Rækkehusene skulle genopføres efter opstigende fugt i deres oprindelige fundament, der blev støbt tilbage i 1980’erne. Nogle huse kunne renoveres, men 82 huse måtte rives ned og genopbygges.

Foto: Holbøll

F

styren. Sundolitt har udviklet elementerne, så de kan bære byggerier op til to plan. Når der opstår spild på byggepladsen kan det indsamles og indgå i produktionen af nye elementer. Løsningen vil alene i materialevalg kunne spare mellem to og tre ton CO2 ved et normalt parcelhus.

underingsentreprisen var flere måneder foran planen på projektet i Gaulumparken. Det skyldtes blandt andet de lette Grøn Standard-elementer, som både sparer tid og er lette at håndtere på byggepladsen.

Forkortede funderingen med fire måneder

Fakta om Grøn Standard

De første 50 fundamenter i BoligNæstveds Gaulumparken skulle egentlig først være færdige til april 2021. Men de stod færdige allerede i December 2020. Processen på byggepladsen er nemlig kørt i et ualmindeligt højt tempo, fordi totalentreprenøren Hoffmann har valgt Grøn Standard-fundamenterne fra Sundolitt. Det viste sig at være en god løsning, fordi traditionelle fundamenter tager længere tid. Det bekræfter Kevin Petersen, der er projektleder ved Holbøll, der forestod funderingsentreprisen.

– Vi kan lægge fundamentet til en hel blok i løbet af en formiddag! Så snart jorden er rettet til, er det bare at lægge elementerne ud i hånden, for de vejer ingenting, fortæller han.

Andre fundament-blokke vejer så meget, at håndværkerne skal bruge maskiner til at flytte dem på plads. Grøn Standard skåner derimod kroppen, og giver et bedre arbejdsmiljø.

Når traditionelle blokke er på plads, skal de skæres til for at passe til fundamentet og dets rørføringer. Det skaber et stort spild,

Grøn Standard sikrede mod opstigende fugt og skar fire måneder af funderingsentreprisen i Næstved. som skal køres væk fra byggepladsen. Også det er man sluppet for i Næstved. En varmekniv skærer nemlig gennem Grøn Standard-elementerne, som var de smeltet smør.

Det gør ikke kun arbejdet let og præcist.

De afskårne dele bliver også lette at bruge i den videre opbygning af fundamentet.

bejdsmiljøet, at de selv udviklede en skæremekanisme på specialbeslag med et skaft, så de kan gå oprejst, mens de skærer.

Forbedrer arbejdsmiljøet

– Nu kan vi skære soklen til et helt hus på ingen tid helt uden at ligge på knæ. Vi skal ikke justere og skære tunge sten til i en belastende arbejdsstilling, fortæller Kevin Petersen.

Når soklen er støbt, skal ydersiden af EPSblokkene skæres af, så soklen står frit.

Hos Holbøll har man så stort fokus på ar-

Grøn Standard-fundamenter består af 98 % luft indkapslet i 2 % genanvendeligt poly-

100 % genanvendeligt EPS, bestående af 98 % luft indkapslet i to procent genanvendeligt polystyren. EPS indsamles og genanvendes 100 procent i de fleste danske kommuner. Med systemet reduceres CO2-aftrykket for et almindeligt parcelhus med mellem to og tre ton i forhold til traditionelt byggeri alene gennem valg af løsning. Man lægger først en plant stabilt underlag og samler derefter de lette EPS-blokke direkte ovenpå. Blokkene har en rende, som soklen støbes i. Når alle blokkene i fundamentet og isolering til terrændæk er på plads, bliver betonen støbt direkte ovenpå.

6

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Det gode håndværk er intet uden passion: Betoneksperterne bag Danmarks skateparks I Høje Taastrup, er man ved at bygge et nyt rådhus og mere end 1.400 nye boliger, butikker og kontorer. Alt dette flankeres af en enorm skatepark, der foruden at skabe et attraktivt mødested for skatere og aktive sjæle, også fungerer som et regnvandsbassin for den nye bydel. Bag den store park står et hold af passionerede skatere og betonfolk fra FSR Beton, der med 10 års erfaring er landets førende eksperter indenfor opbygning af skateparks.

Tekst af Alexander Tengbjerg

Balder og Claus insisterede på at hele holdet skulle med på portrætbilledet ”For uden dem så er vi intet”, fortæller Balder. Balder står som nummer tre fra venstre, og Claus ses længst til højre.

V

revolution i miljøet, hvor skateparks blev designet i beton, der modsat træramperne var vejrbestandige og langtidsholdbare, fortæller Balder og fortsætter:

i møder Balder Lehmann og Claus Hermansen ude i skurvognen på byggepladsen i Høje Taastrup.

Snevejret har forvandlet byggepladsen til en mudret kampplads og vejret er gråt og koldt.

Alligevel er humøret højt.

Både Balder og Claus er, sammen med deres team, ved at opføre en af verdens længste skateparks. Man mærker med det samme, at de er utroligt passionerede omkring deres arbejde, for i de er nemlig også slutbrugere på deres egne projekter: – Vi har altid stået på skateboard og gør det stadig. Så at arbejde med at bygge banerne, er jo som at bygge sin egen legeplads. Det er nok også derfor vi går så meget op i kvaliteten og at alt er bygget til slutbrugerne, fortæller Claus.

Delte ud af deres viden Men hvordan bliver to passionerede ska-

tere pludseligt til passionerede betonfolk.

Rejsen ind i betonens verden skete gennem klassisk mesterlære. Her var udenlandsk know how og et miljø, hvor man ikke holder kortene tæt ind til kroppen, årsagen til at to unge mænd, blev professionelle byggefolk: – Vi har altid skatet og rejst rundt og besøgt sjove og nye steder at skate. Herigennem stødte vi på mange ”gør det selv” skateparks, hvor skatere designede parker til skatere. For 10 år siden kom der en

– Da Fælledparken skulle renoveres kom der nogle amerikanske skatepark-specialister over. Vi ville rigtig gerne lære at lave vores egne betonramper, så vi kontaktede dem og de sagde: Jamen vi kan da lære jer alle tricks sideløbende med vores renovering af Fælledparken. Og det var sådan at vi kom ind i faget.

– Så kom vi ind i et svensk firma, der lavede skateparks i Sverige og Norge, hvor vi også blev oplært og høstede mange erfaringer. Her arbejdede vi sammen med mange nationaliteter, der kom med forskellige løsninger og viden, som vi kunne suge til os af. Vores læremester sendte os også ud til opgaver, hvor et hold arbejdede på andre måder end den han havde vist os. Så sagde han: Så kan i enten forstå hvorfor jeg har lært jeg op som jeg har, eller også indser I,

at der findes bedre måder at gøre tingene på. Her blev vi klædt godt på til at arbejde med beton og da vi fik flere og flere henvendelser, om ikke vi ville lave projekter i Danmark, så besluttede vi, at tiden var inde, til at starte vores eget firma, siger Claus og fortsætter: – Vi var i sin tid blevet ansat på baggrund af, at vi var nogle passionerede skateboardere, der dog manglede nogle håndværksmæssige skills.

– Ja for at være ærlig havde vi aldrig stået med en boremaskine i hånden før, griner Balder.

– Nej lige præcist. Men de folk, der tog os under vingerne, sagde at passionen er vigtigst, så skal vi nok lære jer håndværket.

Man kan ikke gøre det omvendt, hvor man lærer den dygtige håndværker at være passioneret. Den tankegang har vi videreført i vores eget firma. Vi hyrer selv folk, der er utroligt passionerede. Nogle af dem kom-

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

7

mer som enormt dygtige håndværkere, mens andre skal vi lære op, som vi selv blev det i sin tid. Men er man kvalitetsbevidst og ønsker det bedst tænkelige slutprodukt, så giver man al sin energi til at lære håndværket, siger Claus.

i processen i forhold til at rådgive om, hvilke greb i projektet her, der kunne få prisen til at stikke af og hvor man godt kunne skrue op for ambitionerne uden at det påvirkede prisniveauet synderligt, indskyder Claus.

Når vennerne er din dommer

”Alt vi laver, er unikt”

Der er heller ikke nogen mulighed for at springe over hvor gærdet er lavest. Alle i byggebranchen kender til en striks bygherre, men de færreste har direkte kontakt til slutbrugerne:

– Det betyder også at alt det vi laver, er unikt. Vi har selv rejst rundt for at prøve nye og spændende ramper og parker af, så det er vigtigt at vi bidrager til miljøet ved hele tiden at skabe nye spændende oplevelser. Det er jo også noget der kommer lokalområdet til gode, siger Balder.

– Vi kender rigtig mange i skatemiljøet, og hvis ikke vi har lavet noget godt nok, så skal vi nok få det at vide i en fart. Det er som at bygge et hus man selv skal bo i.

Håndværkerens bolig, han selv har bygget, vil jo også være det bedste eksempel på godt håndværk, siger Balder.

– Vi lavede et projekt i Jetsmark (Nordjylland), hvor vi fik fuldstændigt frie hænder.

Vi skulle bare lave det fedeste projekt inden for de økonomiske rammer, som bygherre stillede til rådighed. Det er jo en fantastisk tillid at blive udvist, hvilket jo skyldes et efterhånden stort bagkatalog af vellykkede projekter. Men den tillid og vores engagement resulterede også i et utroligt fedt og vellykket projekt, fortæller Balder.

Et projekt udover det sædvanlige Men hvad er den klassiske størrelsesorden for et projekt og hvordan projekteres det?

Det er jo ikke hver dag, at man arbejder på en af verdens længste skateparks: – Det meste vi laver er 500-600 m2, hvor den her er 4.600. Men det her er jo også et LAR-anlæg, der kan holde og transportere vand. Det er derfor, at vi har kunnet lave så stort et projekt. 95 % af projektets økonomi kommer fra at det netop er en LARløsning, siger Claus.

– Vi har også lavet små projekter på en mark, hvor der er kommet en byggeherre med en lille pose penge, som så siger: Hvad kan jeg få for det her, siger Balder og uddyber: – Ved sådanne projekter går vi selv ind og designer og tegner. Det er jo helt vildt

spændende at rykke grænserne for hvad man kan med relativt få midler og fordi vi selv tegner og udvikler, kan vi hurtigt lave noget af en meget høj kvalitet for også de små bygherrer. Vi er derfor også sjældent med i en masse udbudsrunder, men bliver derimod håndplukket til opgaverne.

– På denne sag er det dog ikke os, der har tegnet ramperne, men i stedet den prominente skater Rune Glifberg og arkitekt Ebbe Lykke, som har tegnestuen Gliberg+Lykke. Vi ”bygger” bare på det her projekt som er en bygherreleverance, men 80% af det vi normalt laver, er noget vi selv tegner. Dog har vi været med

– Da vi begyndte at skate, sagde man også, at man slet ikke kan bygge betonramper herhjemme for vi har jo vinter og regn. Der var mange undskyldninger, men sandheden var at, der ikke var nogle som kunne bygge det. Så da nogle dygtige amerikanere i sin tid, som vi før nævnte, gik i gang med at bygge i Fælledparken, var det jo et klart bevis på at det sagtens kunne lade sig gøre. Så vi har manglet viden og kompetencer. Men nu er vi virkelig langt fremme og kan snildt konkurrere med udenlandske projekter.

Men de kvanteskridt, som de danske skateparks har taget i forhold til deres tekniske udformning, skyldes jo også en aktiv indsats fra netop FSR Betons side. Man håber herfra også, at meget af den viden kan gives videre:

Integreret i byrummene Når man har rejst rundt i hele verden og er blevet oplært af amerikanske skateboardere og betonfolk, kunne man spørge hvor langt vi egentlig er i Danmark i forhold til skateparkerne?

– Det er blevet integreret i bybilledet og de bliver ofte inddraget i større bymiljøprojekter, uanset om der er en efterspørgsel på skateramper eller ej. Vi plejer at joke med, at en masse arkitekter har været på studietur i Barcelona og har set en masse, der skater rundt dernede i et aktivt og pulserende bymiljø, som de gerne vil hive med hjem til Danmark, siger Claus og fortsætter:

– Vi kan nok ikke blive ved med at kravle rund og lave betonramper, når alderen engang trænger sig på. Men jeg håber, at vi kan give den her viden videre til en ny generation og hvem ved, en dag kan vi måske undervise på de tekniske skoler eller lignende. For selvom vi er nogle skatenørder, der næsten kun bevæger os indenfor skateparks, så er det håndværk, der ligger bag, noget der kan overføres til mange andre dele af byggebranchen, afslutter Balder.

Skybrudssikring af 11 ejendomme på Frederiksberg Øget fokus på klimatilpasning giver travlhed hos virksomheden Skybrudskompagniet, der er valgt som leverandør af løsninger, der skal sikre kommunens ejendomme mod skadelige oversvømmelser.

A

rbejdet omfatter bl.a. etablering af højvandslukker, Hybrid Bypass Stationer samt barriere systemer. Og det er netop dette område, hvor Skybrudskompagniet er specialister, fortæller projektchef Rudi W. Jensen:

Service har valgt Skybrudskompagniet som leverandør. PF-Service har efterhånden stor erfaring med vores løsninger da de ved at vi ikke går på kompromis med kvaliteten.

I den kommende tid kommer Skybrudskompagniet til at arbejde tæt sammen med Silberg Råbgivende Ingeniører, der er Bygherres rådgiver på dette store skybrudsprojekt. Arbejdet er så småt i gang og skal være afsluttet inden sommerens skybrud igen rammer Danmark.

– Mange kommuner og private bygherre er i gang med skybrudsprojekter da der er god økonomi i at forebygge vandskader og de sundhedsmæssige problemer kloakvandet føre med ind i bygningen. Derfor har vi allerede en håndfuld opgaver i pipelinen i bl.a. Vejle, Odense og for Københavns kommune, fortæller Rudi W. Jensen.

Projektchef Rudi W. Jensen

Skybrudsløsninger til alle typer ejendomme

– Tilbage i 2016 leverede vi lignende systemer til en skole på Frederiksberg, der var hårdt ramt af oversvømmelse. Siden da har denne skybrudssikring været aktiv hele 21 gange og dermed forbygget 21 vandskader til bygherres store tilfredshed, hvilket er grund til, at den udførende entreprenør, PF-

– Alle ejendomme kan i princippet risikerer vandskader ifm. stormflod og Skybrud. Ofte kan dette undgås ved at installerer en HVL100 højvandslukker ude i spildevandsbrønden. Erhverv og større ejendomme som skoler, plejecenter og boligforeninger kan med fordel sikre sig ved at installerer en HVL800 - Hybrid Bypass Station der forhindrer tilbageløb fra kloak-

ken og samtidig tillader at afløbsinstallationerne benyttes selvom der er skybrud.

Skybrudssikringer kan eftermonteres i eksisterende spildevandsbrønde eller der kan anvendes præfabrikeret ø1250 brøndløsninger til nedgravning, fortæller Rudi W. Jensen og slutter af: – I Skybrudskompagniet har vi arbejdet med skybrudssikring siden 1998 så vi ved præcis

hvad, der virker og hvad, der bestemt ikke virker. Vi har fokus på at lave produkterne robuste og logiske samt i en kvalitet, der garanterer mange års sikker drift med et minimum af vedligeholdelse, da vi producerer produkterne i metal frem for plastik.

KYSTSIKRING

Når det gælder arbejder i eller ved vandet, kan alle typer opgaver varetages af VG. Vi har solid erfaring og en unik specialiseringsgrad, og kan derfor håndtere enhver type

VI KAN BYDE IND PÅ ALLE PROJEKTER LANGS KYSTEN

kystsikringsopgave. Om der er tale om små eller store opgaver med skråningsbeskyttelse, sandfodring, diger, fiskerev eller etablering af høfder eller bølgebrydere, så kan VG varetage projektet og byde ind med uvurderlig sparring og et højt kompetenceniveau.

WWW.VG-E.DK