Indret #2 2025

Page 1


MAGASINET IN D RET

LÆS BL.A. OM: LAIKA Rumdesign går efter guld i DGNB Rum for nyindretningen af eget kontor. Certificeringsprocessen har skærpet arkitekternes syn på egne metoder og skabt begejstring for fremtidige bæredygtige indretningsprojekter.

TEKSTILBASERET VENTILATION

Vælg den lette løsning

Fremtidens byggeri skal opfylde mange krav. Den gode nyhed er, at det lette valg kombinerer godt indeklima med en tekstilbaseret, klimavenlig løsning. For tekstilbaseret ventilation vejer ikke bare mindre helt bogstaveligt. Det vejer også betydeligt mindre i klimaregnskabet, fordi både selve produktet og de affødte resultater tager hensyn til miljøet. Samtidig giver vores avancerede EPD fuldt overblik over den samlede klima påvirkning.

Selv om ventilation kun fylder lidt i det samlede byggeri, tør vi godt garantere, at et godt indeklima, høj komfort og effektiv luftfordeling har stor betydning, når bygningen skal bruges. Så tekstilbaseret ventilation er ikke bare et let valg. Det er sund fornuft.

Se hvor let tekstilbaseret ventilation er sammenlignet med stål på ke-fibertec.dk

Bæredygtighed og æstetik i DGNB

Rum-certificeret

kontormiljø

LAIKA Rumdesign går efter guld i DGNB Rum for nyindretningen af eget kontor. Certificeringsprocessen har skærpet arkitekternes syn på egne metoder og skabt begejstring for fremtidige bæredygtige indretningsprojekter.

Da LAIKA Rumdesign besluttede at flytte til større lokaler i en nyrenoveret ejendom i Nordvest, København, gik de samtidig i gang med at forberede arbejdet til en DGNB Rum-certificering. Som den nyeste tilføjelse til DGNB-systemet fokuserer denne certificering på mindre renoveringer og indretningsprojekter med det formål at fremme grøn omstilling i byggebranchen – nu med fokus på indretningsarkitektur, design og de indre rammer, som grænser op til klimaskærmen.

– Lige fra beslutningen om at flytte har vores ambition været at opnå en DGNB Rum-certificering. I mange år har vi arbejdet med bæredygtige strategier, og certificeringsprocessen har været en naturlig forlængelse af den måde, vi arbejder allerede, fortæller arkitekt Julie Mille Søbye og proceskonsulent og sociolog, Ph.d. Valinka Suenson.

DGNB Rum vurderer bæredygtighed ud fra tre hovedkategorier: økonomi, miljø og social bæredygtighed. Inden for disse vægtes faktorer som økonomiske besparelser, miljøvenlige installationer, driftseffektivitet og trivsel og indflydelse. Certificeringen tildeles på fire niveauer: bronze, sølv, guld og platin.

LAIKA Rumdesign har valgt at gå efter en guldcertificering, det næsthøjeste niveau, som kræver et performanceindeks på minimum 50 % inden for hver af hovedkategorierne. Oprindeligt var ambitionen at opnå platin, men da dette kræver udlejers deltagelse, var det ikke muligt.

Sidste del af certificeringsprocessen er i gang, og efter en tidlig screening forventes LAIKA Rumdesign at opnå guld-certificering i løbet af foråret.

Bæredygtighed som en nøglefaktor i indretning

LAIKA Rumdesign har speciale i arbejdspladsindretning og procesrådgivning. Som rådgivende arkitektvirksomhed hjælper de virksomheder med at skabe funktionelle, sanselige og æstetiske rum baseret på bæredygtige principper. For dem er indretningsdesign bedst, når det placerer mennesket i centrum og her spiller social bæredygtighed og brugerinddragelsen en væsentlig rolle.

Brugerinddragelse er en naturlig del af deres arbejde. Derfor har det ikke været en udfordring at leve op til certificeringens krav hertil – men det gør ikke kriteriet mindre vigtigt, understreger de:

– I certificeringen har vi opnået point inden for social bæredygtighed, blandt andet ved at sikre fuld brugerinddragelse – noget, vi i forvejen prioriterer højt, da det bidrager til at skabe langtidsholdbare arbejdsrum. Vi har gennemført surveys, observationer, walk & talks og workshops med alle >

Af Guðrun Henrysdóttir. Fotos af LAIKA Rumdesign

PAKHUS 47

TRANSFORMATION: FRA NEDSLIDT PAKHUS TIL ÅRETS ERHVERVSBYGGERI 2024

Forandring ligger dybt indlejret i vores DNA. Hele måden vi bygger på, opbygningen af vores hovedprofil og mulighederne for konstant at tilpasse væggen (THE WALL) kundernes skiftende behov, tager alle udgangspunkt i dette kernekoncept for os.

At være en del af Årets Erhvervsbyggeri med THE WALL er på ingen måde blot en fornøjelse rent fagligt, men samtidig også en understregning af, at andre ser styrken i vores koncept. Med THE WALL kan transformationen nemlig fortsætte lang tid efter den initiale transformation er sket for hele bygningen. Der er en grund til, at kun en håndfuld af vores vægge indtil nu er nedtaget. Langt de fleste opsættes igen et andet sted eller forandres/ombygges, så væggens livscyklus genstartes. Det er ikke bare økonomisk rentabelt, det er også en stor gevinst, når det kommer til bæredygtighed for det byggeri, væggen er en betydelig del af.

Kontakt os for mere info om THE WALL, og læs selv om årets Erhvervsbyggeri her: aaretsbyggeri.dk/vindere/#pakhus-47

FORRESTEN: Der følger en CO2-rapport med hvert projekt/hver væg, vi sætter op, så I altid har styr på denne del af byggeriet.

LÆS MERE PÅ combiwall.com/the-wall

KONTAKT salg@combiwall.com +45 22 99 38 51

> medarbejdere for at afdække deres behov og ønsker. Dermed har vi sikret en indretning, der understøtter vores daglige arbejde og imødekommer behovet for samarbejde, fordybelse og sociale rum, hvor vi kan lege og grine sammen.

– I forhold til økonomisk bæredygtighed har vi haft særligt fokus på holdbarhed samt en fleksibel og funktionel indretning, siger Julie Mille Søbye.

DGNB Rum som styreredskab

DGNB Rum fungerer som et struktureret matrix af parametre, som giver forskellige handlingsmuligheder og fokusområder. Arkitekten Julie Mille Søbye har stået i spidsen for at styre en ellers kompleks og ofte dilemmafyldt proces:

– Den største udfordring ved at arbejde med bæredygtige strategier og principper er ofte at beslutte, hvilken vej man vil gå. Et typisk dilemma er at vælge mellem forskellige materialer – eksempelvis når det kommer til et produkts levetid, holdbarhed og vedligeholdelse sat overfor dets CO2-udledning og klimabelastning, forklarer hun

Styringsredskabet har blandt andet gjort det tydeligt, hvordan en høj score på ét parameter kan

have en negativ effekt på et andet og det har været en stor hjælp til at strukturere beslutningerne og skabe overblik.

– Vi har taget udgangspunkt i bygningens arkitektoniske kvaliteter og valgt at investere i f.eks. akustiklofter, der udover at være lavet af genbrugte bomuldstekstiler kan holde lige så længe som huset. Dermed har vi skabt en løsning, der forener langtidsholdbarhed, høj funktionel standard, cirkulær økonomi og æstetisk harmoni med bygningen, fortæller Julie Mille Søbye.

Æstetik og bæredygtighed går hånd i hånd

Når man træder ind i LAIKA’s nye kontor, er det tydeligt, at der er fokus på æstetik. Hver eneste detalje er nøje udvalgt med fokus på belysning,

farver og design, hvor de enkelte elementer både bidrager funktionelt og æstetisk til helheden.

– En af mine kæpheste er, at bæredygtig indretning sagtens kan være æstetisk. Der er en udbredt forestilling om, at bæredygtigt design betyder pallemøbler og tangstole, men sådan er det langt fra. 80 % af vores inventar er genanvendt, og af de 20 %, som er nye møbler, er størstedelen produceret af 100 % genanvendte materialer. Resultatet er et kontor, der fremstår både lækkert og knivskarpt, forklarer Julie Mille Søbye.

Virksomheden har blandt andet fået produceret arkivskabe af 100 % genbrugstræ, som er skåret og samlet på en måde, der minimerer spild og udnytter hver eneste del optimalt. Blandt de 80 % genanvendte materialer findes både egne møbler og belysning samt secondhand inventar fra møbellagre.

– Undervejs er vi både blevet bekræftet i og positivt overraskede over, hvor meget man kan opnå på en bæredygtig måde uden at gå på kompromis med stil og præferencer, tilføjer Valinka Suenson.

Genanvendelse skaber benspænd – men også større arbejdsglæde I hele processen har LAIKA Rumdesign haft et særligt fokus på genanvendelse og nytænkning af eksisterende materialer. Størstedelen af møblerne fra det gamle kontor er flyttet med over i de nye lokaler, og stort set alle nyindkøbte møbler har tidligere været i brug andre steder. Specialtilpasset inventar fra tidligere er blevet redesignet og har fået forlænget levetid.

– For eksempel var vores gardiner for korte til de nye lokaler. I stedet for at kassere dem fik vi dem forlænget med et andet tekstil. >

Lyssætning , der fremhæver arkitekturen

Som erfarne lyseksperter og teknikere er vi specialister i løsninger, der støtter og forstærker din arkitektoniske fortælling både indendørs og udendørs.

Omhyggeligt udvalgte leverandører, og vores tætte samarbejde med dem, betyder at vi kan tilbyde dig holdbare, funktionelle og højtudviklede belysningsprodukter samt styring.

Oplev vores løsninger her gobolightsolution.dk

København

Tlf.: +45 7020 1966

Aarhus

Tlf.: +45 7022 1966

INDIA 8 BOLLARD 30 CM, IP65 CONCRETE 3000K
CYPRUS 12
IP65, 3000K

> Det, der først skabte et benspænd for os, endte med at blive et særligt og smukt æstetisk greb i indretningen, fortæller Julie Mille Søbye.

Sådan opstår små og store fortællinger om tingenes tidligere funktioner eller synlige transformationer fra et møbel til et andet. Arbejdet med genanvendelse gør ikke blot rummet mere bæredygtigt, men tilfører også en ekstra dimension af historie og karakter, som øger trivsel og tilhørsforhold.

– Til at sy vores tekstiler, gardiner og hynder om har vi samarbejdet med den socioøkonomiske virksomhed ‚I Tråd med Verden‘, som ligger på Nørrebro. For os handler bæredygtighed ikke kun om materialer, men også om at tage socialt ansvar i vores valg af leverandører, tilføjer hun. Bæredygtige valg træffes helt ned i de mindste detaljer – en tilgang, der er essentiel, når man arbejder ud fra bæredygtige principper. Denne tilgang understøtter DGNB Rum-certificeringen med kriterier som langtidsholdbar indretning, brugerfokus, og inkluderende arkitektur vægtes højt.

Udfordringer og muligheder ved bæredygtig certificering

Indretningseksperterne lægger ikke skjul på, at processen kan være administrativt tung, og at

den kræver økonomiske ressourcer, hvilket kan gøre det udfordrende for mindre virksomheder at komme i gang. Certificeringen tager ikke højde for de begrænsninger, lejere kan opleve ved overtagelse af eksisterende bygninger, hvor udlejer eller tidligere ejer ikke har anvendt bæredygtige løsninger. Dette kan omfatte materialevalg, tekniske installationer og energiforbrug, som lejeren ikke har mulighed for at ændre eller optimere. Sådan har det også været i LAIKA’s tilfælde.

Overordnet skaber dette et benspænd for lejere generelt, da det gør det vanskeligt eller umuligt at opnå den højeste certificering – platin – på skalaen uden udlejers aktive medvirken. Hos LAIKA Rumdesign mener de ikke desto mindre, at certificeringen har været en værdifuld investering i arbejdet med bæredygtig udvikling, og at den for fremtiden motiverer et større samarbejde mellem parterne. Certificeringen har fungeret som en blåstempling af deres egne tilgange, samtidig med at processen har givet dem et skarpere blik på deres rolle som rådgivere.

Bæredygtighed som standard – ikke kun en certificering

Arbejdet med DGNB Rum rummer værdifuld viden – både til projekter, der skal certificeres, og dem, der ikke skal. Bæredygtige valg kan træffes uanset certificering. Det vigtigste er at vælge løsninger,

der gavner både kunden og kloden, mener Julie Mille Søbye og Valinka Suenson.

– Det handler ikke om, at alle nødvendigvis skal gå efter certificeringen. Idealet er, at bæredygtig indretning på sigt bliver en selvfølge. Men vi er der ikke endnu. Derfor er certificeringen et vigtigt skridt i den grønne omstilling – den synliggør og konkretiserer de beslutninger, der skal træffes, når man dedikerer sig til en bæredygtig indretning. Derfor er DGNB Rum et værdifuldt og nødvendigt redskab, fortæller de.

Certificeringen synliggør og anerkender bæredygtighed samtidig med, at den fremmer en kultur, hvor bæredygtige tiltag understøttes og motiveres gennem hele værdikæden – fra designbeslutninger til valg af producenter.

For virksomheder, der endnu ikke tænker bæredygtighed ind i deres ombygninger, kan certificeringen motivere tiltage i den retning. Fleksibilitet, drift og genanvendelse af inventar frem for nyindkøb giver både økonomiske og miljømæssige fordele, samtidig med at certificeringen i sig selv fungerer som et attraktivt kvalitetsstempel.

For branchen kan DGNB-certificeringen være et effektivt redskab til øge bevidstheden om de mange bæredygtige muligheder, der findes. LAIKA Rumdesign viser, at det er muligt at integrere bæredygtighed i indretning på en både meningsfuld og æstetisk måde ved at tænke fleksible indretning og menneskeorienterede arbejdspladser.

– At arbejde bæredygtigt kræver engagement og en vilje til at gøre sig umage med designmæssige løsninger. Når vi gør det, kan vi bidrage til at forandre branchen indefra i en grønnere retning, afslutter Julie Mille Søbye og Valinka Suenson.

Skræddersyede snedkerkøkkener til boligens leverum

Nutidens åbne plan mellem køkken og stue stiller andre krav til køkkenets funktion og æstetik. De store hvide standardkøkkener kan i stedet erstattes med et skræddersyet snedkerkøkken.

Af Astrid Helene Seier Ellemo

Det aflukkelige køkken eksisterer ikke længere, når der bygges moderne boliger. Køkken og stue indrettes i et åbent plan, hvilket stiller andre krav til køkkenets funktion og æstetik. Køkkenet bliver en del af inventaret i f.eks. en lejligheds største rum, det såkaldte leverum, hvor stue og køkken mødes i et åbent plan.

– Vi har designet et køkken, som kan udviske linjerne mellem køkken og stue. Køkkener i moderne hjem bør derfor kunne tilpasses individuelle behov og give mulighed for at sætte sit personlige præg, siger Mette Fredskild, arkitekt og designer af kvalitetskøkkenet fra Konga Kitchens.

Snedkerkøkkenerne produceres af KONGA CPH i Litauen, hvor man er stærk på produktion i træ og kan levere til konkurrencedygtige priser. Håndværket er i fokus i deres kundetilpassede snedkerkøkkener, der er fremstillet i høj kvalitet og efterfølgende bliver installeret af snedkere.

– Køkkener kan tilpasses det enkelte rum, så kunden kan få nøjagtig den bestemte længde og bredde, som de har brug for, forklarer Mette Fredskild, som observerer to overordnede tendenser inden for køkkener.

KØKKENTENDENSER

Køkkener fylder mere og mere visuelt i boligen. I lejligheder, der udvikles til salg eller udlejning, ses ofte neutrale, hvide standardkøkkener, som udgør en stor del af opholdsrummet. Det kan være

svært for beboeren at sætte sit eget personlige præg i køkkenet.

Den anden tendens er udviklingen inden for mad –den ene spor handler om convenince, det andet om at nørde med f.eks. brødbagning og fermentering.

– Mange vil gerne vise sin personlighed via deres køkken, som bliver et ”work shop kitchen”, hvor alt står fremme, så man er klar til at gå i gang med at lave noget. Hovedfilosofien bag det gode åbne køkken er, at der skal være et godt overblik kombineret med et enkelt udtryk. Konga er udført i gode materialer som egetræ og stål. Det kan tåle at blive brugt og vil patinere smuk, siger Mette Fredskild, som derfor har tegnet det køkken, som hun mente manglede på markedet.

Konga-køkkenet fremstår som et slankt design, der kan passe ind i mange rum. Designmæssigt kan det også bruges som et reolsystem i stuen, hvormed linjerne mellem køkken og opholdsrum opløses.

– Det er elegant, maser sig ikke på og er let i udtrykket. Stokkene i 25x25 mm er den mindste dimension, som både kan holde, se æstetisk flot ud og er mere bæredygtig på grund af de færre materialer. Stilmæssigt ligger det i krydsfeltet mellem nordisk/ skandinavisk og minimalisme, en slags japandi, bl.a. på grund af de håndværksmæssige detaljer som fingertapsamlinger, slutter Mette Fredskild.

Konga-køkkener, som er tegnet af arkitekt Mette Fredskild, har showroom i København. Der går 6-8 uger fra bestilling til levering af et køkken

Status på cirkulært design og produktion

– et voksende

marked

Brugen af genanvendte materialer i møbler vokser, specielt på kontrakt-markedet, og Louise Mørk og Betina Simonsen fra Lifestyle & Design Cluster ser en række lyspunkter i et felt, hvor mange desværre stadig selv har skullet opfinde løsningerne.

Med et meget lavt cirkularitetsniveau har vi i Danmark et stort behov for at forlænge vores produkters levetid. Hvor dette ikke er muligt, bør vi forsøge at genanvende materialer på den bedst mulige måde, mener direktør i Lifestyle & Design Cluster, Betina Simonsen, og hun ser en række muligheder for at skabe innovative og æstetisk tiltalende møbler ved en højere grad af genanvendelse af plast i produktionen:

– Den genanvendte plast kan give unikke teksturer og farver, hvilket appellerer både til miljøbevidste forbrugere og til det private og offentlige kontraktmarked. Flere og flere bygge- og indretningsprojekter har fokus på miljøvenlige produkter, og nogle prioriterer at holde produkter og materialer i loop ved evt. nedrivning og efterfølgende nyindretning – altså genanvendelse af gamle materialer til nye produkter i de nye projekter.

Genanvendelse kræver plast af høj kvalitet

I dag genanvendes kun en brøkdel af vores brugte plast, hvilket hænger sammen med, at kvaliteten af genanvendt plast kan variere meget afhængig af kilden og metoden for genanvendelse. Dette kan føre til uensartede egenskaber, hvilket kan påvirke møblernes holdbarhed og æstetiske udtryk. Derudover har genanvendt plast som udgangspunkt ikke samme egenskaber som ny plast. Det betyder, at det eksempelvis ikke altid er muligt at genanvende virgin plastik og holde farverne ensartede, fortæller Betina Simonsen:

– Ofte forventes der lavere priser på cirkulære produkter, men omkostningerne ved indsamling, sortering og behandling af genanvendt plast er typisk højere end ved nye materialer. Der er derfor behov for udvikling af bedre metoder til genanvendelse og

Nami
Af Mikkel Weber Sandahl
Betina Simonsen

Vandhanen, der kan det hele

Få 100 °C kogende, varmt, koldt og afkølet vand med eller uden brus lige ved hånden, når som helst

os på

behandling af plast for at gøre det mere anvendeligt i møbelproduktionen. Desuden findes der ikke altid klare standarder for, hvad der kan betragtes som genanvendt plast, hvilket kan skabe forvirring for både producenter og forbrugere.

En virksomhed, der længe har arbejdet med den cirkulære dagsorden, er møbelproducenten HOUE fra Ry, og Sustainablity Manager Louise Mørk har oplevet betydelige udfordringer i deres bæredygtige rejse:

– Vores proces har tidligere været håndholdt, præget af små mængder og ressourcemæssige udfordringer med at opnå ensartede materialer – specielt når det kom til farver. I dag er det blevet lettere

at få adgang til post-consumer recycled (PCR) materialer, men håndteringen heraf er stadig mere kompleks sammenlignet med specifikke industrielle affaldsstrømme. Tidligere blev meget PCR-materiale brændt, men efter flere års arbejde har vi set forbedringer i sortering og i udviklingen af anlæg, der kan behandle det, selvom vi ikke er i mål.

Flere krav til genanvendelse på kontraktmarkedet

Louise Mørk oplever, at offentlige institutioner i stigende grad promoverer cirkulære løsninger, som inkluderer genanvendelse af materialer. Det kan betyde, at møbler lavet af genanvendte materialer bliver opprioriteret i forhold til virgine materialer.

– Opbakningen fra offentligheden og beslutningstagere kan øge efterspørgslen accepten af møbler lavet af genanvendt plast, hvor hotelkæder som Signatur Hotel & Konference har implementeret initiativer til at omdanne deres affald til nye produkter, ligesom kampagner i Københavns og Aarhus Kommuner har givet nyt liv til plastaffald fra valgplakater og kommunale affaldsstrømme. Efterspørgslen efter bæredygtige produkter er støt stigende i detailhandlen, og specielt i kontraktsalg er der en voksende fokus på, at produkter skal indeholde genanvendte materialer, siger Louise Mørk.

Behov for strømlinede processer for genanvendelse

I HOUE har man arbejdet med håndsorteret postconsumer affald, men nu begynder flere aktører i Danmark at forbedre deres sorteringssystemer, hvilket åbner op for at kunne finsortere affald mere effektivt i store anlæg, understøttet af lovgivningsmæssige tiltag. Louise Mørk slutter af:

– Den igangværende udvikling rejser spørgsmålet om hvordan, vi sikrer størst mulig genanvendelse af post-consumer affald - og samtidig skaber anvendelige materialestrømme, som kan sikre øget brug. I HOUE investerer vi betydelige ressourcer i at udvikle nye løsninger, og vi er åbne for at teste nye idéer og tilgange, da der er konstant udvikling og forandringer, som vi skal navigere i – herunder ejerskabet af affaldet, de eksisterende systemer og de materialer, der er tilgængelige.

Louise Mørk
reCLIPS

SorøMøbler-SpecialInventar

Tel70100750

mailbox@soroe.com www.soroe.com

FremstilletiDanmark Grundlagt1974

I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t

o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il

atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r

I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g

l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i

h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te .

V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en

F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e

k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g f ær d i g l e v e r a nc e

F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture

MAGASINET INDRET

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

Redaktør

Malene K. Holm

malene@mxi.dk

+45 26 20 58 87

Skribenter

Guðrun Henrysdóttir

Astrid Helene Seier Ellemo

Key Account Manager

Annette Sindal

annette@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 21 26 28

Henrik Rye Nielsen

henrik@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 60 21 86 50

Karina Zaar

karina@ byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 10 75 06

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Forsidefoto

LAIKA Rumdesign

Art Director

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Udgiver

MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.