Arbejde med svømmehaller kræver erfaring og omtanke
Renoveringen af svømmehal i Helsingør blev mere omfattende end ventet på grund af asbest og manglende membraner i betondæk og krævede en erfaren entreprenør. Svend Aage Christiansen A/S stod for renoveringsopgaven.
Læs artiklen på side 4
Hvordan ser fremtiden for entreprenørmaskiner ud?
Hvilke tendenser præger markedet for entreprenørmaskiner lige nu, hvilke nyheder er på vej, og er selvkørende dumpere et gængs syn på byggepladsen om fem år? Få Volvo Entreprenørmaskiners bud på, hvor vi er på vej hen i forhold til alt fra elektriske maskiner til intelligente data-løsninger og fleksible finansieringsmodeller.
Læs artiklen på side 8
Hvorfor er det så svært for små håndværksfirmaer at bygge mere bæredygtigt?
Seniorprojektleder Mette Skouenborg og Stephan Sander fra Værdibyg oplever en kløft fra de store klimavenlige fyrtårnsprojekter til de små hverdagsprojekter, og peger på, at de fleste håndværkere mangler tiden til at sætte sig ind i helt ny viden eller implementere nye arbejdsgange.
Læs artiklen på side 6
Hvorfor er det så svært for små håndværksfirmaer at bygge mere bæredygtigt?
Seniorprojektleder Mette Skouenborg og Stephan Sander fra Værdibyg oplever en kløft fra de store klimavenlige fyrtårnsprojekter til de små hverdagsprojekter, og peger på, at de fleste håndværkere mangler tiden til at sætte sig ind i helt ny viden eller implementere nye arbejdsgange.
Af Mikkel Weber Sandahl. Foto af Jonathan Grevsen
Bygge- & Anlægsavisen har talt med Mette Skouenborg og Stephan Sander fra Værdibyg, som arbejder med at udvikle en webportal, der giver de mindre aktører i små byggeprojekter viden og gode råd til at indføre mere bæredygtige løsninger i deres projekter.
I den forbindelse har man foretaget en mængde interviews med personer fra danske håndværksvirksomheder omkring udfordringerne med at bygge mere bæredygtigt. Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond.
Hvorfor er det svært at arbejde med bæredygtighed på byggepladsen i forhold til på tegnebordet eller i produktionslokalet?
– På byggepladsen er hele forretningen i høj grad hængt op på, at man løser en opgave med velkendte metoder. De fleste entreprenører tjener penge på at lave afprøvede og velfungerende løsninger i højt tempo.
Og de er vant til at skaffe nye opgaver ved præcist at kunne vurdere hvad, det koster at levere løsningen med de metoder, de kender. Hvis man gør noget nyt, så kræver det altid, at man skal afprøve og lære nye meto-
der og arbejdsgange. Og den proces udfordrer i særlig grad dem på byggepladsen.
Så det høje tempo er en del af forklaringen?
– Vores måder at bygge på er baseret på en meget høj grad af industrialisering, hvor mange entreprenører har et tæt samspil med velkendte materialeproducenter og byggesystemer. Det giver et meget lavt niveau af risiko – både i forhold til materialernes holdbarhed på den lange bane og produktionsprisen. Det gør det også meget svært at begynde at lave en anden type løsninger, som ikke er ligeså gennem-industrialiserede. Men den grønne omstilling kræver bare forandringer i et langt større tempo end hvad, byggeriet er vant til, og der er brug for ret radikale forandringer.
Hvilke virksomheder blandt de udførende arbejder med at bygge mere bæredygtigt i dag?
– Vi oplever, at der er en lille gruppe virksomheder, der tager bæredygtighed ind som en central del af deres forretning. De profilerer sig netop på at kunne levere de mere bæredygtige løsninger, som mange taler om, men som de færreste tør give sig i kast med, når det kommer til stykket. Men vi oplever også, at
der er meget langt fra den lille gruppe ildsjæls-virksomheder og ned til bredden af de udførende virksomheder og det man kan kalde „hverdagsprojekterne“. Og det gælder især hos de mindre virksomheder. Den type virksomheder er typisk travlt optaget af at holde sig oven vande ved at udføre opgaver eller skaffe nye opgaver. De har ikke tid i hverdagen til at sætte sig ind i ny viden, og de har ikke kapacitet til at have eksperter ansat i særlige roller til at holde sig opdateret på mere bæredygtige løsninger.
Er det også de små bygherrer, der kan være en del af problemet?
– Det er alle parter i projekterne, der spiller en rolle i den grønne omstilling. Det er nemt
at pege fingre ad bygherrer, der ikke tør tage en risiko. Men alle parter er jo bundet af de samme økonomiske hensyn, og det kan ikke være bygherrens ansvar alene at sørge for, at vi kan bygge på en måde, der lever op til en ny tids krav. Der er også en vidensudfordring, og bygherrerne er også afhængige af den rådgivning de får, og hvad deres leverandører kan levere på. Hvis alle parter i byggeriet arbejder, som de plejer, uden at tage hensyn til klima og miljø, så kommer tingene til at forandre sig meget langsomt. Det er typisk først, når alle parterne i et projekt arbejder med at integrere bæredygtighed i kernen af deres forretningsmodel, at vi ser projekter, der lykkes med høje ambitioner om mere bæredygtighed.
Hvad tænker håndværkerne om den her problemstilling?
– Vi oplever egentligt, at mange af dem gerne vil arbejde mere med bæredygtighed, men er udfordret af manglende tid til ny viden og kultur i forhold til at prøve nye løsninger – og alle de andre nævnte udfordringer. Det er ikke nemt at finde den rigtige viden om bæredygtighed – og den udvikler sig ovenikøbet hurtigt. Mange aktører er i tvivl om hvilke tiltag, de skal prioritere, og hvad der egentligt gør den største forskel i forhold til bæredygtighed. Der er mange, der udgiver viden om bæredygtighed i forskellige former, men det er ofte kompleks viden og lidt sat på spidsen, så skal man helst vide, hvad man leder efter for at kunne finde det. Det er noget af en jungle at kaste sig ud i.
Støder de på andre udfordringer?
– Der er også et mere lavpraktisk niveau, hvor man kan have mere fokus på bæredygtighed. Her handler det om håndtering af materialer og korrekt ind/ overdækning mv. for at undgå spild. Det er vigtigt at få tilpasset mængderne, så man undgår spild, tomgang, affaldssortering, ligesom det er vigtigt at håndtere restprodukter, så materia-
lerne kan sættes i spil på andre projekter, eller lettere kunne leveres tilbage. Og vi oplever faktisk, at håndværkerne er meget motiverede for bedre vaner, hvor det er sund fornuft, og ”let tilgængeligt”, så det ikke resulterer i ekstraarbejde, spildtid, merudgifter mv.
Hvad kunne hjælpe? – Det er en hjælp med mere formidling til de mindre virksomheder. De skal hjælpes ved, at man gør det nemmere for dem at overskue, hvilke handlinger, der gør deres projekter mere bæredygtige. Det vil også hjælpe med en forenkling af visse processer og regler, og at det formelle system af bygningsreglement, lokalplaner, præaccepterede løsninger osv. følger med udviklingen – hvilket i sig selv er en udfordring, fordi de systemer af natur kun udvikler sig langsomt, men sikkert. Strengere krav i forhold til klimapåvirkning, nedrivning, byggeret, genbrug mm. vil selvfølgeligt også kunne gøre en stor forskel. Der er brug for påvirkning fra mange sider, for at vi kan accelerere den grønne omstilling i byggeriet.
ALLE D-MAX modeller kan leveres med en fleksibel træk anordning, og må trække op til 3,5 Tons
NYTTELAST PÅ 1 TON +
D-MAX har én af klassens højeste lasteevner, med en nyttelast på 1 TON +
(udstyrsvariationer kan påvirke dette)
SIKKERHED I TOP
Isuzu D-Max er udstyret med alt det nyeste indenfor sikkerhedssystemer, og har opnået alle 5 stjerner i den nyeste 2020 EURO NCAP test.
LÅN MED HJEM!
Asbest i fliseklæben sad i betonens slidlag, og derfor måtte der en omfattende sanering til for at gøre omklædningsrummene klar til den nye svømmearena.
Arbejde med svømmehaller kræver erfaring og omtanke
Renoveringen af svømmehal i Helsingør blev mere omfattende end ventet på grund af asbest og manglende membraner i betondæk og krævede en erfaren entreprenør. Svend Aage Christiansen A/S stod for renoveringsopgaven.
Af Anne Kathrine S. Rosener. Fotos: Helsingør Kommune
Det der skulle have været en enkel renovering af vvs, omklædningsrum
og foyer med billetsalg i Helsin-
gør Svømmehal udviklede sig til omfattende asbestsanering, renovering af betondæk, tribune og ventilationsanlæg. Erfaring med betonkonstruktioner og de
særlige forhold i svømmehaller viste sig afgørende for, at entreprenørfirmaet Svend Aage Christiansen A/S fik løst opgaven, så Helsingør nu får en sund og stabil bygning.
Faciliteterne i svømmehallen fra midten af 1970’erne skulle moderniseres, fordi der ved siden af opføres en helt ny hal med mere familievenlige svømmefaciliteter, som skal dele omklædningen og foyer med den eksisterende hal.
– Allerede i arbejdet med omklædningsrummene opdager vi, at man oprindeligt har lagt fliserne med en asbestholdig fliseklæb, som er trukket ned i betonen, fordi man dengang i 70’erne typisk lagde det vådt-ivådt, fortæller projektchef Dennis Petersen i Svend Aage Christiansen A/S, der er totalentreprenør på både renoveringen af den gamle hal og opførelsen af den nye.
– Asbesten var trængt ind i betonens slidlag, som vi måtte have væk. Det krævede en omstilling af hele arbejdsprocessen, hvor vi
delte omklædningsrummene op i fem områder, så hver faggruppe kunne gå i ét område ad gangen, fortæller Dennis Petersen.
Mange bygninger med problemer
Reelt vidste kommunen, at der var udfordringer med svømmehallen, både potentielt med asbest og med betondækket inde i selve hallen med det 50 meter lange bassin.
– Vi havde fået en rapport udfærdiget, som viste, at der i løbet af 10 år kunne være behov for renovering, men vi havde ikke lavet destruktive undersøgelser.
Det har vi lært af denne byggesag, at vi fremover skal have med på bygninger fra den periode, siger projektleder i Helsingør Kommune, Jan Krog Islin.
Da entreprenøren skulle udføre vvs-arbejde i kælderen under det store bassin, fandt de utætheder, og uddybende undersøgelser viste, at det var alvorligt galt med betondækket, samt tribunen i hallen.
– Vi kunne konstatere utætheder på rørledninger til vandbe-
Dennis Petersen i Svend Aage Christiansen A/S
handlingsanlægget, men også i promenadedækket, hvor vi fra kælderen kunne se betonafskalninger fra undersiden. Vi kunne også se på revnerne i fliserne på promenadedækket og tribunen, at den så ud til at have sat sig. Det så ikke godt ud, forklarer Dennis Petersen.
Da først man åbnede op, var det tydeligt, at armeringen i betonkonstruktionen var tæret op flere steder. Det kom bag på projektleder Jan Krog Islin i kommunen.
– Det viste sig at være en risiko, vi ikke kunne leve med. Vi havde jo kørt rundt med lifte på dækket, som reelt ikke havde den nødvendige bæreevne. Det var ikke sjovt at opdage, siger han.
Flere steder var armeringen tæret væk, og Dennis Petersen forklarer, at man førhen ikke anvendte membran på hele dækket.
Projektleder i Helsingør Kommune Jan Krog Islin tager erfaringen med fra renoveringen af svømmehallen fra 1970’erne: ”Vi skal sørge for destruktive undersøgelser, så vi kan få for eksempel asbestsanering med i kommunens udbud”
– Tidligere stolede man for meget på epoxy på indersiden af bassinet, epoxylim, epoxyfuge, og vandtæt beton. Men der skal bare en revne til, så er der åbent, og nogle steder her var armeringen væk i en radius af en meter. Det samme på tribunen, hvor vådt badetøj og klorider i luften har været hårdt fra konstruktionen, siger Dennis Petersen.
Et aggressivt miljø
Netop fordi byggeri med svømmehaller er et særligt og krævende miljø med vand og klor, havde kommunen i sit udbud lagt vægt på at vælge en totalentreprenør med erfaringen inden for det arbejde.
– Det er ikke en opgave, man kommer til at stå mere end én gang som projektleder i en kommune som Helsingør. Det er et komplekst arbejde, hvor vi har et rigtig godt samarbejde med Svend Aage Christiansen som totalentreprenør, de er meget konstruktive i at finde løsninger. Det er deres fortjeneste, at vi gik videre end bare at forsøge at lappe på skaderne, men fik os overbevist om, at vi var nødt til at åbne op, siger Jan Krog Islin:
– Vi har lært af det her, at vi skal udføre destruktive undersøgelser på bygninger fra den periode, for det er alt andet lige bedre økonomisk at få for eksempel asbestsaneringen med i udbuddet.
Fra Dennis Petersen i Svend Aage Christiansen lyder der også en opfordring til, at man især ved svømmehaller er særligt opmærksomme, hvis der opstår ændringer eller skader. Han fremhæver, hvordan kloriddampene skader konstruktion og ventilation.
– Vi kunne jo se, at der var problemer med vandsystemet, da vi satte bassinet i stå og vandstan-
den så faldt. Hvis man i driften skal fylde tre til fem kubikmeter vand på anlægget hver anden uge, så er der nok noget galt, siger han. For at sikre betonkonstruktionen er der nu lagt epoxymembran, og der er opsat nyt ventilationssystem.
– Det er hele den kæde af beskyttelse mod fugt og klorider, der skal fungere for at beskytte konstruktionen. Vi ændrede på kanalføringen for ventilationen, hvor der før var der trykkammer i kælderen, så udsugningen fra svømmeanlægget trak kloridholdig luft derned. Uanset hvad er det et hårdt miljø for ventilationen.
Sætningsskader ved tribunen viste, at konstruktionen havde sat sig, og entreprenørfirmaet Svend Aage Christiansen A/S fik overbevist Helsingør Kommune om at åbne op og få undersøgt konstruktionen i både tribune og promenadedækket i svømmehallen
Der er også en recirkulering af luften, så kloriderne kører rundt, så man skal regne med, at systemet holdere kortere tid, end i andre bygninger, siger Dennis Petersen.
Oprindeligt skulle renoveringen have stået på fra maj til september 2024, nu ventes den oprindelige hal at åbne i august 2025, mens den nye hal skal være klar i december 2025, og fremover hedder de samlet ’Helsingør Svømmearena’.
Nordjysk entreprenør Entreprenørvirksomheden Svend Aage Christiansen A/S med kontor i Østervrå er grundlagt i 1985 og har også maskinstation og vognmandsforretning. Man udfører entreprenøropgaver i hele landet for private og offentlige kunder.
Ny svømmearena i to haller
Helsingør Kommune renoverer den eksisterende svømmehal fra 1970’erne med 50 meters bassin og opfører en ny hal ved siden af med varmtvandsbassin, 25 meters bassin og familie- og morskabsbassin. De to haller får navnet Helsingør Svømmearena. Den renoverede hal åbner august 2025, mens den nye hal sal være klar november 2025.
Bygherre: Helsingør Kommune.
Totalrådgiver: Sweco.
Totalentreprenør: Svend Aage Christiansen A/S.
Omdan madaffald til grøn energi
Hos Biotrans specialiserer man sig i håndtering og genanvendelse af organisk affald fra storkøkkener. Virksomheder på tværs af brancher benytter sig af totalløsningen for at få en grønnere og mere effektiv affaldshåndtering.
Biotrans omdanner madaffald til grøn energi, hvilket hjælper din virksomhed med at øge effektiviteten, styrke bæredygtig udvikling og forbedre virksomhedens ansvarlighed.
Løsningen understøtter mål for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESG) ved at forbedre arbejdsmiljø og hygiejne i køkkenet, samtidig med at CO₂-aftrykket minimeres.
Madaffaldet kværnes og opsamles i en central tank, hvorfra det transporteres til det nærmeste biogasanlæg. Her omdannes biomassen til grøn energi, fjernvarme og elektricitet, hvilket understøtter en cirkulær økonomi.
Systemets funktionalitet BioMaster tilbyder markant lavere driftsomkostninger og giver en mere økonomisk og bæredygtig løsning til langsigtet
affaldshåndtering. Foruden tre faste BioMaster varianter, fås kværnen også som en fleksibel og kundetilpasset løsning, der kan skræddersyes efter de lokale køkkenforhold og behov.
Kværnen optimerer arbejdsgange i køkkenet ved at reducere behovet for manuel transport af madaffald i spande. Samtidig elimineres lugtgener takket være det lukkede rørsystem, og virksomheden sparer både tid og ressourcer, da tømning sker automatisk.
BioTanken kan enten nedgraves, placeres udendørs eller opstilles i en kælder, hvilket sikrer fleksibilitet til forskellige virksomhedstyper.
Biotrans tilbyder desuden grundig vejledning, undervisning af køkkenpersonale, professionel installation samt en fast serviceog tømningsaftale for optimal driftssikkerhed.
Kundeportal for en grønnere CSR-profil
Gennem Biotrans’ kundeportal kan kunderne følge med i deres bæredygtige regnskab og styrkede CSR-profil. Portalen er
udviklet med fokus på brugervenlighed og gennemsigtighed, hvilket gør det let for virksomheder at dokumentere deres miljøindsats.
Biotrans har oplevet betydelig vækst og udvikling gennem årene, hvilket har resulteret i anerkendelser og nomineringer til flere bæredygtighedspriser. For andet år i træk er virksomheden blevet nomineret til en Gazellepris, hvilket understreger den positive udvikling og engagementet i den grønne omstilling.
Slidte entreprenørmaskiner får nyt liv
Scantruck A/S lancerer et Premium-koncept, som giver brugte teleskoplæssere og entreprenørmaskiner ny power. Efter en grundig makeover, hvor alt stål i maskinen genbruges, er den klar til mange ekstra driftstimer.
Af Malene K. Holm
De første tre maskiner i Scantrucks nye Premiumkoncept er klar til salg og i løbet af året vil der stå tyve flotte nyistandsatte maskiner klar.
– For der er god mening i at få renoveret sine maskiner til Premium-standard, men også i at købe Premium-maskiner, hvis behovet måske ikke er til en helt ny maskine. En Premiummaskine er en brugt maskine, som vi renoverer til tip-top stand og sælger med garanti, fortæller salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck A/S.
Premium-konceptet er opstået for at gøre noget for de mange udmærkede maskiner, som har mere i sig, end de lige ser ud til. Scantruck tager velfungerende, udmærkede entreprenørmaskiner ind, som er blevet lidt trætte og giver dem en udskiftning af slidte maskindele og samtidig et facelift. Da alt stål i maskinen bliver genanvendt, sikrer renoveringen, at Premium-maskinen
Salgschef Claus Bjerregaard ved en Manitou-teleskoplæsser, som har set bedre ud
medvirker til en mindsket udledning af CO2
Så i stedet for at aflive maskinerne eller sælge dem ud af landet, giver man på Scantrucks værksted dem et livsforlængende boost, som gør dem klar til mange flere driftstimer.
Et alternativ til en ny maskine
– Vi ser løbende mange maskiner, som måske har rundet 10 år, men typisk kun har mellem 2.500 og 3.500 timer på timetælleren. Det er ikke slidte ma-
skiner, men rent kosmetisk ser de måske ikke længere så pæne ud, når de har stået udenfor i vind og vejr. Det er denne type maskiner, vi tager os af med Scantrucks nye Premium-koncept, siger Claus Bjerregaard.
En renovering består i, at maskinen bliver slebet ned, grundet og malet to gange, så man får en maskine med en lækker kvalitetslakering. Alle slidte dele bliver udskiftet, og alle funktioner gennemgået på Scantrucks
værksted. Typisk skifter man også dæk, og så har man med en skinnende maskine i prima stand.
– Man kender refurbishment begrebet fra reservedele og sin mobil. Vi gør det bare på maskinerne, siger Claus Bjerregaard.
Premium-konceptet dækker både sakslifte, bomlifte, teleskoplæssere, gravemaskiner, dozere og gummihjulslæssere.
Få overblik over maskinflåden Når maskinerne er ude og arbejde, giver det også mening at have styr på, hvor de er og sine nøgletal på drift og omkostninger. Det får kunderne i Scantrucks digitale flådeportal Yourfleet.
– I Yourfleet kan man overvåge drift, omkostninger og godkendelser på sine entreprenørmaskinerne, og på sigt vil man også kunne se, hvor meget CO2 ens maskine udleder. Hvis man for eksempel har tyve maskiner
kørende rundt om, kan man gå ind og se præcis, hvor hver maskine er henne, og skulle den blive stjålet, kan man se, hvor den kører hen, forklarer Claus Bjerregaard:
– Vi har udviklet platformen, fordi vi tror på vigtigheden i at have en transparens. Kunderne får et værktøj, der gør livet nemmere for dem, der skal flådestyre. Yourfleet-overblikket hjælper også entreprenøren til at se, hvordan man får mest muligt ud af sin maskinpark og
vurdere, om man skal foretage udskiftninger.
Hos Scantruck har man løbende 300 brugte maskiner på lager, så der er den rette maskine til enhver opgave. Den brede maskinpalet er en del af den høje service, som Scantruck gerne vil tilbyde sine kunder. Og er man kunde hos Scantruck, er man godt hjulpet i hverdagen af de mere end 65 servicebiler, der kører rundt i Danmark til byggepladserne for at holde driften oppe.
Som en ny maskine. Mange år med hårdt slid synes at være gået sporløst hen over denne Manitou MT1440, som er blevet til Premium
Kabinen får naturligvis også den hele store tur, når Scantrucks mekanikere gør en træt og slidt maskine til en Premium
NEDBRYDNING
En opgave for fagfolk
Torben Clausen A/S løser både små og store nedbrydn ingsprojekter i hele landet. Med mange års erfaring i nedbrydningsfaget, og et h old af faguddannede og kompetente medarbejdere, løser vi opgaverne med fok us på effektivitet, sikkerhed og tidsplanlægning. Dertil, har vi ekspertise i at sortere byggeaffald, så vi kan sikre den højest mulige grad af genanvendelse af material et fra vores nedbrydningssager.
Prøvetagning · Miljøsanering · Indvendig nedbrydning · Totalnedbrydning · Asbest autorisation · Bore- og diamantskæring · Nedskæring/skrotning · Genanvendelse og knusning · Korrekt bortskaffelse af affald
Liftudlejer lancerer digital beregner forud for klimakrav
En ny emissionsberegner fra liftudlejningsvirksomheden Riwal skal gøre det nemt for virksomhedens kunder at dokumentere og træffe miljørigtige beslutninger, inden de kommende klimakrav træder i kraft.
Af Kristoffer Dahl Sørensen
Hvor meget CO2 udleder lifte og teleskoplæssere i dit byggeprojekt, og hvad er miljøgevinsten ved at bruge eldrevne maskiner frem for dieselmaskiner? Det er et
par af spørgsmålene, som en ny emissionsberegner fra Riwal kan svare på. Den internationale liftudlejer med omkring 200 ansatte i Danmark lancerede 1. februar et nyt digitalt værktøj, som kan hjælpe byggebran-
chen med at beregne CO2- og NOx-udledningen fra maskiner, som kunder lejer hos Riwal.
– Vi vil gerne være på forkant med de kommende klimakrav den 1. juli. Den udvikling understøtter vi ved at stille den nye emissionsberegner gratis til rådighed for vores danske kunder, siger Alexander Rosenkrands, Commercial Manager i Riwal Danmark, der blandt andet udlejer lifte og teleskoplæssere til Femern-projektet og Novo Nordisks fabriksbyggerier på Sjælland og Fyn.
Gavner flere byggefaser Emissionsberegneren virker med få klik. Først vælger man maskinerne, man vil leje, dernæst hvor længe lejeperioden skal være, og til slut indtaster man, hvor mange timer maskinerne kører om dagen. Beregneren giver derefter et estimat over emissioner baseret på datakilder fra maskinproducenter, den europæiske brancheforening ERA og Riwals tracking-sensorer på deres maskiner.
Forbrugsdata i realtid er der dermed ikke tale om, men indsigterne fra emissionsberegneren er stadigvæk relevante i udbudsfasen, påpeger Alexander Rosenkrands. Her kan virk-
somheder på forhånd estimere den forventede CO2-udledning for specifikke maskiner og indarbejde det i deres tilbud. Undervejs i et projekt eller efter dets afslutning kan man via Riwals kundeportal sammenholde de faktiske forbrugstal med de oprindelige beregninger og efterkalkulere udledningen.
– Jo før vores kunder har et redskab, de kan bruge til at lave nogle kalkulationer, jo bedre er det for dem. Vi giver dem mulighed for at vænne sig til at arbejde på en ny måde, og de får nemmere ved at tage mil-
jørigtige valg på byggepladsen. Responsen er indtil videre meget positiv.
Eldrevne maskiner i fokus Foruden at styrke udbudsmateriale og projektstyringen kan man med emissionsberegneren også blive vejledt til, hvordan miljøpåvirkningen i et byggeprojekt kan blive mindsket.
– Mange byggevirksomheder bruger stadig de traditionelle dieselmaskiner på byggepladsen, men de kan bruge beregneren til at få miljørigtige alternativer i form af el- eller
hybridmaskiner, siger Alexander Rosenkrands og håber, at den nye emissionsberegner kan motivere kunder til at leje Riwals mere miljørigtige maskiner, der reducerer CO2-udledningen og bidrager til et bedre arbejdsmiljø.
– 80 % af alle vores 3.500 maskiner i Danmark er eldrevne maskiner. Vi omdanner dieselmaskiner til elmaskiner. Vi investerer i hybridmaskiner, som er en mellemvej for de kunder, der endnu ikke har infrastrukturen på byggepladsen, så vi har i mange år prøvet at være på forkant, siger Alexander Rosenkrands. Riwal forventer at lancere en opdateret version af emissionsberegneren senere i 2025, hvor transportdelens CO2-udledninger til og fra byggepladsen også bliver medtaget i beregningerne.
Hvordan ser fremtiden for entreprenørmaskiner ud?
Hvilke tendenser præger markedet for entreprenørmaskiner lige nu, hvilke nyheder er på vej, og er selvkørende dumpere et gængs syn på byggepladsen om fem år? Få Volvo Entreprenørmaskiners bud på, hvor vi er på vej hen i forhold til alt fra elektriske maskiner til intelligente data-løsninger og fleksible finansieringsmodeller.
Af Stina Askholm Mellerup
Grøn omstilling, bæredygtighed og ESG-rapportering er på dagsordenen hos mange virksomheder i byggebranchen lige nu, men betyder det også, at vognparken er på vej til at blive udskiftet med elektriske modeller? Hos Volvo Entreprenørmaskiner arbejder man intensivt på at introducere flere eldrevne maskiner og har netop lanceret to nye mellemklasse læssemaskiner samt en opdateret elektrisk version af en 23-tons gravemaskine. Trods interesse fra markedet oplever virksomheden dog også, at den store udbredelse lader vente på sig.
– I Danmark har vi et stort indsatsområde inden for elektrificering, så vores kunder kan leve op til klimamål – og vi er i gang med den største lancering inden for det her område nogensinde. Lige nu kan alle vores nye maskiner køre på HVO-brændstof, så der er ingen forurening fra diesel, selvom man ikke kører elektrisk. Men kunderne har også en interesse i elektriske maskiner, fordi de er mere støjsvage, kører anderledes, og servicepriserne er lavere. Interessen er der, ingen tvivl, men når det kommer til ren action,
kølner interessen så at sige, siger Henrik Torp, Head of Retail Operations Denmark hos Volvo Entreprenørmaskiner.
Han fortsætter:
– Der er flere grunde til det: måske er modeludbuddet ikke stort nok endnu, og samtidig er det en stor investering for entreprenørerne, og flere er i tvivl om gensalgsværdien om f.eks. fem år. Og hvis elektriske maskiner ikke er skrevet ind i eksempelvis udbudsmateriale som et krav, er det svært at få dem ud på byggepladserne i stor skala. Når det så er sagt, så er vi faktisk begyndt at opleve et større salg af elektriske maskiner inden for vores
segment af compactmaskiner op til 8 ton. Når vi taler større maskiner, er hverken udbud eller interesse lige så stor endnu, men her sker der virkelig en teknologisk udvikling for tiden, blandt andet i forhold til hvor længe maskinerne kan køre mellem opladninger.
Datadrevne maskiner
En anden stor tendens på markedet for entreprenørmaskiner er anvendelsen af data og software i maskinerne. Her har Volvo Entreprenørmaskiner blandt andet udviklet systemet
CareTrack Advance, der giver kunderne adgang til data om maskinernes performance, brændstofforbrug og CO2-
udledning. Dette er ikke blot et driftsoptimerende værktøj, men også et vigtigt element i ESGrapporteringen.
– Vi ser, at flere og flere kunder efterspørger detaljeret data om deres maskiner og overvågning af deres produktivitet, og for nogle er det endda et krav. Det handler blandt andet om optimering af brændstofforbrug, dokumentation for CO2-udledning, minimering af nedetid og mere effektiv planlægning af vedligeholdelse. Derfor lancerer vi i år også en helt ny generation af store gravemaskiner og dumpere, eksempelvis vil videreudviklingen af den digitale platform CoPilot give maskinførere endnu bedre mulighed for at tilpasse maskinernes indstillinger og drift. Samtidig kan kunder gennem vores nye digitale platform Volvo Connect få adgang til al information om deres maskiner samt adgang til vores webshop ’Parts Marketsplace’, forklarer Henrik Torp fra Volvo Entreprenørmaskiner.
Selvkørende dumpere?
Hvor er vi så, når det kommer til entreprenørmaskiner om fem år, hvis man spørger Volvo Entreprenørmaskiner?
– Vi ser, at kunderne i stigende grad efterspørger fleksible løsninger. Mange er forsigtige med at købe elektriske maskiner, fordi de er usikre på teknologiens udvikling og gensalgsværdien. Derfor arbejder vi aktivt med at udvikle udlejnings- eller abonnementsløsninger, hvor risikoen minimeres for entreprenørerne.
Vi ser derfor ikke en fremtid med elektriske maskiner som traditionelt køb – mere som udlejning eller på abonnement, siger Henrik Torp.
Selvom selvkørende entreprenørmaskiner er under udvikling, vurderer Volvo Entreprenørmaskiner, at det vil tage
tid, før vi ser dem på danske byggepladser. Teknologien er allerede i brug i miner og stenbrud, hvor faste køremønstre gør autonom drift mere realistisk. Men i den danske byggebranche, hvor opgaverne ofte er mere komplekse og skiftende, er der stadig udfordringer, der skal overvindes.
– Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se flere automatiserede og elektrificerede maskiner i fremtiden, men i Danmark er vi endnu et stykke fra at se fuldt selvkørende entreprenørmaskiner på byggepladser. Teknologien er der, men den praktiske implementering vil tage tid, slutter Henrik Torp.
Lej en minigraver og andet småt grej hos Zeppelin Rental. Du kan leje meget mere end skurvogne og store maskiner. Vi er specialister i løsninger til DIT byggeprojekt, og vores store udvalg af HVO ready maskiner og eldrevent material gør os til din oplagte grønne partner på byggepladsen.
Vi tester: Kraftfuld og flot pickup – og en god rejsekammerat
ISUZU D-MAX Crew Cab lover køreglæde, komfort og solid trækkapacitet, og alle tre ting i 4-dørs pickup’en fik anlægsgartner og mester Marcell Elster fra De Stolte Svende testet af.
Af Malene K. Holm
IZUSU D-MAX har i efterhånden mere end 20 år rullet på veje og uvejsomme terræn. Den blev lanceret på sin kraftfulde motor og robusthed, som gør den velegnet til både arbejdsopgaver og fritid. Marcell Elster, ejer af anlægsgartnerfirmaet De Stolte Svende, har testet IZUSU D-MAX’en af, som Bygge- & Anlægsvisen fik lov til at prøve hos Rafn-Hansen Automobiler i Ballerup.
Da vi skal mødes for at høre om Marcells oplevelser af pickup’en, skulle han først hente en af firmaets redskabsbærere fra en opgave i Sorø. Det var en oplagt lejlighed til at teste trækkapaciteten af, så maskinen er med på traileren bag på ISUZU D-MAX’en.
– D-MAX’en kører rigtig godt og føles virkelig robust. Den er ikke en raket, men den trækker de 3.500 kg helt uden at brokke sig. Modsat andre mærker, hvor man kan mærke, at de skal kæmpe sig op og ned, når der er læs på, og føles for lette i forhold til vægten, de skal trække. Det er der absolut intet af med D-MAX’en. Trækkapaciteten er virkelig god og den kan også bremse stille og roligt, fortæller Marcell.
Rar og pæn kabine, men ikke til kæmper På ergonomien er Marcell også tilfreds.
– Man sidder godt i sædet og der er flere muligheder for at indstille det. Det er rart med et lidt flad sæde, så det er let at komme ind og ud ad bilen.
Kabinen i pickup’en er dog ikke til de højeste anlægsgartnere.
– Jeg selv er cirka 180 meter høj og har sat førersædet helt til-
bage, så man skal nok ikke være meget højere, før det begynder at føles lidt klemt i kabinen. Med min højde sidder man vældig godt, men en af dagene havde jeg en medarbejder med i bilen, som er 2 meter høj, og han sad med hovedet oppe i loftet.
– Ellers er der fin plads i bilen. Det er dog lidt ærgerligt, at bagdøren ikke kan åbnes helt op (til 90 grader). For man vil jo gerne have et skuffedarium med i bilen til værktøj og ting,
og her kunne det være smart, hvis døren lukkede helt op, så man kan trække skuffen ud. Mountain toppen er ellers også virkelig lækker og holder ladet helt tørt.
Brugervenlig entertainment
På Entertainment-delen føles pickup’en på mange måde som en personbil, siger Marcell. Det er rart at have Apple Car play, fartpiloten virker godt og skærmen er super brugervenligt. Der er dog et lille men.
– Jeg havde en lille mistanke om, at måske kunne der være et eller andet med computeren og entertainment-delen i bilen. Hele ugen har touchskærmen bare virket, men lige præcis i dag på den allersidste tur, da jeg skulle hængte traileren på, virkede skærmen ikke og jeg kunne kun tilgå funktionerne via rattet.
Plads på ladet
Marcell Elster havde før testen haft kig på ISUZU D-MAX’en som en mesterbil for ham.
– Vi er ved at være en størrelse nu i firmaet, hvor jeg mest kører rundt til pladserne, og der kunne D-MAX’en være en god rejsekammerat at køre rundt i om sommeren og lige kunne trække en maskine med.
Han startede De Stolte Svende med en skovl og bil i 2016 og har i dag fem mand i sin anlægsgartnervirksomhed, der laver nyanlæg og service for private og erhverv i Storkøbenhavn.
– Men jeg er stadig der, hvor jeg gerne vil have redskaber med, så jeg kan lave noget. Og der er lad-kapaciteten for lille i for-
hold til vores behov og de materialer, vi gerne skal have med. Jeg kan nærmest ikke få plads til en skovl på tværs af ladet. Her vil jeg tro, at ladet er større på en Ford Ranger, Dogde eller en Volkswagen Amarok. – Så det kommer meget an på, hvad man laver. Men helt generelt er det en hamrende flot bil.
Skån ryg, knæ og fingre med smart fliseløfter
En støvsuger, en flexslange og en smart løfteanordning, der suger sig fast på betonflisen, kan en gang for alle gøre det af med faren for skader på ryg, knæ og fingre ved fliselægning.
Af Morten Bøcker. Foto: Ravendo
Enhver, der har prøvet at få ondt i ryg, knæ og fingre af arbejde med lægning af fliser vil utvivlsomt kunne se det geniale i Ravendos nye hjælpemiddel til danske byggepladser. Og mon ikke, der også er arbejdsgivere og mestre, der ser opfindelsen som en mulighed for at højne
arbejdsglæden og måske nedbringe antallet af sygedage.
Nyskabelsen har fået navnet
Fliseløfter Mini Vakuum TL og anbefales til 30x30 til 50x50 betonfiser. Den består i al sin enkelthed af en støvsuger, en flexslange og et håndtag med en stang, der går ned til en skive,
som kan suge flisen fast ved hjælp af vakuum.
– Stangen er bevidst dimensioneret en anelse lavere end almindelig gribehøjde for at tvinge brugeren til at gå ned i knæ i stedet for at bøje ryggen, siger Tobias G. Nielsen, der er CEO i Ravendo.
Suget er så kraftigt, at det kan holde en flise på op til 50 kilo fast, og man aktiverer sugeevnen ved at dække to huller på håndtaget med tommelfingrene.
– Herefter løftes flisen på plads i belægningen, og ved at fjerne de to fingre fra hullerne og vippe håndtaget en anelse, slipper værktøjet flisen, forklarer Tobias G. Nielsen.
Løser også problem ved optagning af fliser Fliseløfter Mini Vakuum TL er også perfekt, når man skal have en flise op af en eksisterende belægning. Det kan være svært med skovl, spade eller lignende. Men går let som en leg med fliseløfteren.
– Den kan også nemt komme ind, hvor der ikke er så meget plads. For eksempel ved mur og nedløbsrør fra tagrende, siger Tobias G. Nielsen.
For at støvsugeren ikke skal køre rundt på pladsen, mens man arbejder, kan den fikseres med en medfølgende sort pæl. Nyheden kan ses på byggerimessen i Fredericia i marts.
Stilladsarbejde der dækker ethvert behov
Med en totalinddækning med en 1.500 m2 arbejdsplatform har du mulighed for at bygge eller renovere uanset vind og vejr. Skal du have vasket eller udskiftet vinduerne på din førstesal, så har vi også stilladset til dig.
Vi udfører alle former for stilladsarbejde, og alle vores medarbejdere er både kompetente og dygtige stilladsarbejdere, som har en bred erfaring inden for deres felt.
Vi tilbyder blandt andet:
• Udlejning af stillads
• Montering af stillads
• Eventuel inddækning
• Nedtagning af stillads
• Andet stilladsarbejde
• Udlejning af materialeelevator
Kontakt vores stilladsfirma og få en pris på din opgave
Har du brug for mere information om vores stilladsarbejde, vores priser eller andet, eller kunne du tænke dig at indhente et uforpligtende tilbud på opsætning af stillads, så tøv ikke med at tage kontakt til os.
Du kan enten ringe til os på telefon 75 94 39 00, skrive til vores e-mail kontor@75943900.dk
