Palle Thomsen: Fremtiden ser lovende ud i byggeriet
Når Danmarks største byggerimesse d. 18. marts åbner dørene i Fredericia, så glæder Palle Thomsen fra Danske Byggecentre sig til at byde velkommen til en branche med høj aktivitet, hvor man også har fokus på at gøre de mange byggearbejdspladser attraktive for den næste generation.
Læs artiklen på side 6
Sjællandsk entreprenør og kloakmester har travlt i Kalundborg Kommune
Novo Nordisks ekspansion, øget pendling og tilflytning har skabt behov for bedre infrastruktur fra nye veje og cykelstier til nye boligområder. Karise Anlæg & Byg er med at sikre, at kommunens fysiske rammer følger med udviklingen.
Læs artiklen på side 14-15
”Du kan ikke bygge
Digitale værktøjer er nærmest uundværlige på store og komplekse byggeopgaver – men den personlige kontakt til håndværkerne kan de ikke erstatte, siger senior Produktionschef i NCC Oliver Ree Deleuran.
Læs artiklen på side 4, sektion 1
1.
2. SEKTION
3. SEKTION
SÆRTILLÆG
BYGGERIETS UDVIKLING
4 ”Du kan ikke bygge bag en skærm”
6 Palle Thomsen: Fremtiden ser lovende ud i byggeriet
8 Verdens bedste flisemurer er med på Byggeri´25
10 LCA-krav: Skal vi bruge tiden på papirarbejde eller på at bygge?
12 Central rolle i udvidelsen af biogasanlæg for Nature Energy
14 Sjællandsk entreprenør og kloakmester har travlt i Kalundborg Kommune
16 Opdag vandstigning i brønde og undgå dyre vandskader
17 Træ og beton skal ikke konkurrere, men komplementere hinanden
18 Varmebelastningstest viser vejen til bedre indeklima i skole
BYGGEMATERIALER & LØSNINGER
2 Når dokumentation og garantikrav spænder ben for cirkularitet ved renovering
4 Nedkvalificering af de gamle asfaltveje til grusveje med garanti
6 Stort potentiale i genanvendt beton som tilslag i ny beton
7 Teglværk går solo
8 Hvordan får et tyve år gammelt kontorhus et tiptop indeklima?
10 Utætte ventilationssystemer – en skjult udfordring
12 Kvinder er rigtig gode elektrikere!
14 Hvordan 2 millioner mursten blev til Carlsberg Byen
16 Fremtidens slusesystemer
18 Rørføringsekspertise til VVS-projekter
20 Nye og genfundne farver til tegltaget
22 Det er stadig for nemt ikke at genbruge mursten
BYGGEPLADSEN
2 Hvorfor er det så svært for små håndværksfirmaer at bygge mere bæredygtigt?
4 Arbejde med svømmehaller kræver erfaring og omtanke
6 Omdan madaffald til grøn energi
8 Slidte entreprenørmaskiner får nyt liv
10 Liftudlejer lancerer digital beregner forud for klimakrav
12 Hvordan ser fremtiden for entreprenørmaskiner ud?
14 Vi tester: Kraftfuld og flot pickup – og en god rejsekammerat
15 Skån ryg, knæ og fingre med smart fliseløfter
NORDATLANTISK BYGGERI
2 Grønland SKAL have store ambitioner
4 Nyskabende hotelbyggeri baner vejen for øget turisme
12 Grundvandsbaseret opvarmning som ny alternativ energikilde på Færøerne
Den personlige kontakt kan aldrig erstattes
I denne udgivelse sætter vi fokus på digitale værktøjers voksende rolle på især store og komplekse byggeopgaver, og senior produktionschef i NCC Oliver Ree Deleuran ser mange fordele ved at bruge IT til at skabe overblik, men han mener samtidig, at man skal huske, at der er et stort spænd mellem kontoret og virkeligheden ude på pladsen.
Konduktør Morten Borgtoft fra Murermester J. Ole Pedersen lægger på samme måde vægt på at have et tæt samarbejde i et fast hold, hvor alle kender hinandens svagheder og styrker, så man har overskud til at finde de håndværksmæssige løsninger, der giver det smukkeste slutprodukt i sidste ende. Men på nogle områder kan data
bringe os tættere på virkeligheden, og for afdelingschef i Bravida, Kim Lundgaard er det vigtigt at udnytte intelligent bygningsstyring, så bygninger kun bruger præcis den energi, man har behov for. Så ventilation, varm, køl og lyset justerer sig efter folks adfærd i den enkelte bygning.
På samme måde fortæller Henrik Torp fra Volvo Entreprenørmaskiner om, hvordan software spiller en stor rolle i deres nye generation af gravemaskiner og dumpere, hvor maskinførere nemmere kan tilpasse maskinernes indstillinger, ligesom man har adgang til data om maskinernes performance, brændstofforbrug og CO2-udledning. Og specielt i forhold til at kunne do-
Annonceafdeling Key account managers Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk
Thomas Roland Lillelund Jensen thomas@boaa.dk
Morten Philipsen morten@boaa.dk
Gøkhan Tophøj Genc gtg@boaa.dk
AD’er
Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Udgiver
MediaXpress A/S Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50
Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk
Tryk JFM
Oplag 11.300 stk.
Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.
Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor byggeog anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.
Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk
kumentere brugen af CO2 er det med de nye klimakrav vigtigt med digitale løsninger. Alexander Rosenkrands fra Riwal Danmark fortæller om deres nye digitale emissionsberegner, hvor man kan beregne CO2- og NOx-udledningen fra sine maskiner på et projekt. Endelig står BYGGERI’25 lige for døren, og Palle Thomsen fra Brancheforeningen Danske Byggecentre håber, at messen kan være med til at bygge bro fra de nye klimakrav over til håndværkernes hverdag på byggepladserne. Her kan man både se og høre om de nye klimavenlige løsninger, som kommer til at præge fremtidens byggeri. Og som allerede er virkelighed.
Bestilling af abonnement Årsabonnement 850,kan bestilles på telefon: 33 44 55 55
Annoncer
Bygge- & Anlægsavisen
Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50
www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk
Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.
Mikkel Weber Sandahl
Chefredaktør
Med venlig hilsen
”Du
kan ikke bygge bag en skærm”
Digitale værktøjer er nærmest uundværlige på store og komplekse byggeopgaver – men den personlige kontakt til håndværkerne kan de ikke erstatte, siger senior produktionschef i NCC Oliver Ree Deleuran.
Det er et renoveringsprojekt af de helt store, der er i fuld gang med at blive realiseret i Albertslund.
Her ligger Blokland, et boligkompleks med 305 lejligheder, der bliver gennemrenoveret og i nogle tilfælde sammenlagt, så de lever bedre op til de boligkrav, som findes i dag. Den logistiske og håndværksmæssige udfordring ligger i hænderne på NCC, der også har haft rollen som hovedentreprenør i andre storrenoveringer i Vestegnskommunens almene boliger.
– Vi arbejder os nærmest gennem den københavnske fingerplan, konstaterer Oliver Ree Deleuran, der er senior produktionschef hos NCC Danmark og står i spidsen for projektet i Albertslund.
Komplekse processer
Her spiller digitale redskaber en afgørende rolle i planlægning, afvikling og afrapportering af det store projekt.
– Her i byggeledelsen sidder vi alle ved en computerskærm.
Tegninger, beskrivelser, alt ligger på digitale platforme. I udførelsen bruger vi Dalux, der bliver større og større og har spredt sig fra Danmark til hele Europas byggebranche, siger Oliver Ree Deleuran. Daluxplatformen giver mulighed for, at både bygherrer og leverandører kan kobles på som brugere, men ofte har bygherren tegninger og anden dokumentation på deres egne platforme.
– Så tilgår vi tingene fra deres platforme, men hele vores kommunikation og alle registreringer på pladsen foregår i vores eget system, fortæller han.
Fordelene ved et overordnet digitalt system er mange, når man som projektleder skal overskue de komplekse processer på en stor plads. Hver eneste af de tusindvis af brikker, der udgør entreprenøropgavens puslespil, kan få sit eget sagsnummer.
Dermed kan udfordringer, økonomi, godkendelser og aftalesedler kobles sammen, så man let kan finde frem til hver eneste detalje.
– Jeg har ikke selv været projektleder før de digitale løsninger kom, men jeg hører fra ældre kollegaer, at faxen nærmest
blev set som et vidunder, fordi man kunne få ændringer sendt til sig. Ellers havde man blot de tegninger, der lå, og som hele tiden skulle opdateres fra en rådgiver. Det, at man kan opdatere tingene fra sekund til sekund, betyder meget. Alene det, at man ved, at det er de reelle og seneste tegninger, der ligger på portalen, giver en stor sikkerhed, siger han.
Billeder på en tavle
Digitale og højteknologiske løsninger bliver dog kombineret med en mere klassisk tilgang på de store byggepladser. Logistik og byggepladsindretning planlægges delvist ved hjælp af en magnettavle med et oversigtsbillede, der er skabt via droneregistrering.
– Det, at vi kan sætte ting op på en tavle eller tegne på den, gør, at vi er sikre på, at vi taler om det samme. Det giver mening, at man bare kan pege på blok B og sige, at der skal hegn op, siger Oliver Ree Deleuran.
Den fysiske plan overføres derefter til de digitale planer –
erfaringen er, at de to tilgange giver den mest smidige proces.
– Byggepladsplanen og tidsplanen skal spille sammen, så vi kan lave en visuel digital plan for logistikken. Det er vigtigt, at mureren, der skal arbejde med gasbeton, har sit oplag foran den rigtige opgang og at containerne til nedrivning står, hvor de skal bruges, siger han som eksempel og fremhæver registrering og overlevering som andre områder, hvor digitalisering har lettet processerne.
– Håndværkerne kan lave en mestergennemgang, hvor de tjekker deres eget arbejde og sender det til os i Dalux. I forhold til afleveringen er det en fordel, at vi har registreringen af hele rummet på et 360 graders kamera. Før vi fik det, tog man billede efter billede, men man glemte måske at fotografere loftet eller en del af gulvet, så der kunne opstå diskussioner om, hvorvidt en skade var der fra begyndelsen. Nu kan vi manøvrere rundt i hele rummet på skærmen. Det har gjort processerne meget lettere.
Virkeligheden overgår tegningerne
For Oliver Ree Deleuran er det dog vigtigt at huske, at der er et spænd mellem virkeligheden på byggekontoret og på pladsen. Derfor er mødet mellem ledere og håndværkere altafgørende. – Mit mantra er, at du ikke kan bygge bag en skærm. Du skal ud at snakke med folk. Hver morgen skal man gå en runde på pladsen og sige godmorgen til håndværkerne. Det er der, man får spørgsmålene, siger han og peger på et succeskriterium.
– Har man ro på sit kontor, er det fordi folkene ved hvad de skal lave, og er ude og arbejde. Derfor er det alfa-omega at komme ud og spørge ind til eventuelle udfordringer om morgenen, i stedet for at folkene skal bruge tid på at komme op til os. Virkeligheden slår tegninger og 3D modeller 100 ud af 100 gange.
Af Tim Panduro
Håndter regnvandet med IBFs
permeable
belægninger
Klimaforandringer stiller nye krav til landskabsdesign og regnvandshåndtering. IBFs permeable belægninger sikrer effektiv afledning af regnvand direkte gennem fugen og ned i bærelaget, hvilket mindsker risikoen for overfladevand og lokale oversvømmelser.
Vores løsninger forener funktionalitet og æstetik, så du kan skabe smukke og langtidsholdbare uderum – uden at gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed. Uanset om det gælder parker, stisystemer eller byrum, er IBFs permeable belægninger et fremtidssikret valg.
ibf.dk
• Beton til Tiden
Vil du vide mere? Besøg ibf.dk og lad os hjælpe dig med den rette løsning.
Palle Thomsen: Fremtiden ser lovende ud i byggeriet
Når Danmarks største byggerimesse d. 18. marts åbner dørene i Fredericia, så glæder Palle Thomsen fra Danske Byggecentre sig til at byde velkommen til en branche med høj aktivitet, hvor man også har fokus på at gøre de mange byggearbejdspladser attraktive for den næste generation.
Indlæg af adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre, Palle Thomsen
Lad mig sige det lige ud: 2025 ser ud til at blive et godt år i byggeriet. Både prognoser og håndværkerne, der er tættest på de faktiske opgaver, siger det. Dermed tegner det også til at blive et år med høj aktivitet for de danske byggecentre. Det er godt. Og fremtiden ser også lovende ud på andre områder.
Mød os på BYGGERI’25 i Messe C,
Men for nu at begynde med forventningerne til aktiviteten i byggeriet i år: Op til BYGGERI’25, der afholdes 18. til 21. marts i MESSE C i Fredericia, har vi via sociale medier spurgt håndværkere og øvrige fagfolk fra hele landet om, hvad
Samtidig er der fortsat på tværs af branchen fokus på klima, bæredygtighed og renovering. Det er vigtigt. Byggeriet er en af de store CO2-udledere, og byggeog anlægsaffald i Danmark udgør ifølge Realdania ca. 40 % af alt affald i Danmark, mens kun lidt over en tredjedel af det genanvendes.
Der er med andre ord stadig meget, vi kan gøre.
Også her er det opløftende at spørge de udførende i byggeriet, hvad de forventer i 2025. To ud af tre håndværkere forventer vækst i renoveringsopgaver, mens ligeledes to ud af tre regner med at bruge flere genanvendte byggematerialer. Vi er altså på vej i galop i den rigtige
Giver medlemmer og kunder adgang til endnu mere data I Brancheforeningen Danske Byggecentre bakker vi op og understøtter det kraftige fokus på klima, bæredygtighed og genanvendelse. Til gavn for både vores medlemmer, branchen og samfundet i øvrigt.
Vi fortsætter ufortrødent i 2025 vores arbejde med at indhente dokumentation og klimadata, så vores medlemmers kunder
får adgang til mest muligt data og kan træffe oplyste og dokumenterede valg.
Vi har pt. mere end 75.000 produkter med EPD’er og arbejder løbende på at indhente flere. Det gør det muligt for bygherrer at vælge de bedste og mest bæredygtige produkter på markedet.
Fremtidens Byggeri på BYGGERI’25
Vi har også klima, bæredygtighed, renovering og genanvendelse højt på dagsordenen på BYGGERI’25, der i år afholdes med temaet ’Fremtidens Byggeri’.
Når vi åbner dørene 18. marts til Danmarks største byggerimesse, så er det en fantastisk uge, der venter. Både for udstil-
lere, besøgende, vores medlemmer og for os som arrangører. Messen er samlingssted for hele branchen, og det er 20. gang, at tusinder af fagfolk mødes på tværs af projekterende, udførende og leverandører for at se og snakke om nyheder, produkter og løsninger.
På messen uddeler vi som vanligt også Byggeriets Klimapriser. Vi har 21 nominerede til Byggeriets Klima-, Energi-, Miljø- og Arbejdsmiljøpris i år, og vi ser frem til at fejre dem alle, finde vinderne og til at Kirsten Nielsen, formand for Konstruktørforeningen, overrækker priserne.
BYGGERI’25 tilbyder desuden en lang række seminarer og såkaldte Mester Time, hvor de
besøgende kan hente ny viden på områder som cirkulær renovering, grøn omstilling af tømreruddannelsen, kvalitetssikring og dokumentation for arbejdet med asbest og de nye klimakrav.
De unge skal med ombord
Med en branche i god gænge og med fokus på fremtiden har vi selvfølgelig også brug for masser af nye kræfter og kolleger.
Det bliver der i den grad også arbejdet med i branchen og hos vores medlemmer.
Vi ser masser af tiltag, der skal gøre branchen og vores arbejdspladser attraktive for den næste generation.
Vi får da også på BYGGERI’25 besøg af flere hundrede unge fra både erhvervsskolerne, konstruktøruddannelserne og elever fra byggecentrene.
Så der er meget, der peger i den rigtige retning. Mit ønske til 2025 er, at vi som branche bakker op om det og fortsat står sammen, arbejder sammen og udvikler dansk byggeri sammen i den gode retning, vi ser. Der er som sagt god gænge, god stemning og gode muligheder. Lad os gribe dem og bruge dem.
Vi ses i Fredericia!
Programmer til ethvert konstruktionsbehov
Ingeniørrådgivning med speciale i højhusbyggeri Projektkontrol
Mere info
Peter Hjortdal Andersen Uddannelsesleder
M: 4212 7306 E: pha@learnmark.dk
Uddannelse
Nedriverformand og resurseansvarlig
Uddan dig til nedriverformand og bliv samtidig kvalificeret til at blive resurseansvarlig i en autoriseret nedrivervirksomhed.
Praktisk info
• Start: 20. oktober 2025
• Sted: Learnmark Efteruddannelse i Horsens
• Varighed: 10 uger fordelt på cirka 12 måneder
• Læs mere: kursus.learnmark.dk/nedriverformand
Verdens bedste flisemurer er med på Byggeri´25
Siden 2011 har Alfix været hovedsponsor for flisemurerne ved DM i Skills. Et sponsorat som baserer sig på både økonomisk støtte samt levering af Alfix produkter som støbemasse, fliseklæbere og fugemasse til såvel træninger som konkurrencer i hele landet. Flisemurer-verdensmesteren ved WorldSkills 2024, Kristian Bak Hansen, er inviteret med på Alfix messeholdet på Byggeri´25, hvor han vil vise sine stærke skills med Alfix produkter og flisemontering. Herunder den Svanemærkede og populære fliseklæber LetFix Plus:
– Alfix produkter er bare pissegode at arbejde med, og jeg glæder mig til at arbejde videre med LetFix Plus i Fredericia, siger Kristian Bak Hansen fra Hæstrup Murerforretning i Hjørring.
Alfix glæder sig til at fortsætte samarbejdet med den dygtige unge håndværker.
3 generationer fra Alfix ejerfamilien. Anders Bertelsen Toft (tv) er 3. generation, og Torben Carstensen Toft (th) er 2. generation. I billedrammen ses Alfix´s stifter Hans Carstensen Toft
Ambitiøse i forhold til produktudvikling Alfix har i flere år arbejdet aktivt med produkttransformation – under sin verdensmålcertificering (2022-2025 - Bureau Veritas). Og Alfix er endnu
engang nomineret til Byggeriets Miljøpris – på baggrund af sin strategi. Det er en stor glæde igen at være nomineret til den fine pris.
Netop Byggeriets Miljøpris hjemtog Alfix til fabrikken i
Kolding tilbage i både 2012 og 2022, også på baggrund af virksomhedens arbejde med at mindske sin miljøbelastning og forbedre arbejdsmiljøet for brugerne af de dansk producerede produkter.
Alfix´s nye DGNB Sølv certificerede distributionscenter i Kolding ses her i forgrunden
Vedvarende og ambitiøst arbejde med den ansvarlige transformation af produkter og virksomheden som helhed er af stor strategisk vigtighed for Alfix.
Derfor fortsætter man også sin verdensmålscertificering med Bureau Veritas for perioden 2025-2028. Ved indgangen til 2025 var seks af Alfix kerneprodukter transformeret, og der er flere på vej.
Konsulenter og teknikere i Alfix har alle en uddannelsesmæssig baggrund som murer. Det ser man som en fordel, når man møder de mange dygtige og stolte murere på de danske byggepladser.
Alfix er optaget af de samme ting – effektivt arbejde med langtidsholdbare resultater til det danske byggeri. Man tror
på, at det giver tryghed for såvel projekterende, håndværkere og bygherrer. Og heldigvis oplever man hos Alfix fortsat stor support og interesse for sine danskproducerede produkter samt systemer – med dansk familieejerskab.
Dansk familieeje og produktion i Kolding I Alfix er man stadig dem, man altid har været: Dansk familieeje
siden 1963 og med produktion i Kolding. Fabrikken er løbende udvidet, og i sensommeren 2023 tog Alfix sit nye DGNB-Sølv certificerede distributionscenter i anvendelse. Hermed kan man både effektivisere internt samt åbne op for nye muligheder for sine vigtige forhandlere.
Mød Alfix på Byggeri´25 Traditionen tro er Alfix aktiv med en arbejdende messestand
på byggerimessen, hvor man har deltaget som udstiller gennem mange årtier.
I Alfix er man stolte af sin danske historie, yderst taknemmelige for den store opbakning fra branchen år efter år, og samtidig har man ambitioner, visioner og appetit på fremtiden. Sammen med alle jer, der vil bygge fremtidens Norden på et fundament af ansvarlig styrke.
Murere
Mød Alfix på Byggeri’25-messen i Messe C, Fredericia d. 18 - 21.3.2025. Stand D-6320.
Foto af SkillsDenmark
Innovationsleder Kim Mathiasen - Alfix A/S
LCA-krav: Skal vi bruge tiden på papirarbejde eller på at bygge?
For håndværkere og entreprenører kan de nye klimakrav lige nu føles som endnu en administrativ byrde, men Oline Stærke fra tech startup’en Acembee tror på, at kravene kan være den katalysator, der skal til for at digitalisere byggebranchen og i sidste ende spare tid, penge og reducere fejl.
Indlæg af Oline Stærke, CEO & co-founder, Acembee
Er de nye LCA-regulativer vejen til en mere effektiv og digitaliseret byggebranche?
En entreprenørs opgave handler om meget mere end at planlægge og opføre et byggeri. I dag indebærer det også en lang række regulativer og dokumentationskrav, der skal indsamles, struktureres og præsenteres - til certificeringer, bygherrens krav
”Hvordan skal det kunne lade sig gøre i en branche, hvor der hele tiden bliver skåret i ressourcer?”
Spørgsmålet, som mange entreprenører stiller sig selv, er: Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om det i sidste ende betyder færre timer til at bygge, flere fejl og hermed mindre bæredygtighed.
Hvad betyder de nye krav?
LCA A4+A5 betyder, at vi nu skal dokumentere:
A4: CO₂-udledning fra transport til og fra byggepladsen.
og dansk lovgivning. Disse krav eksisterer af en grund. De skal sikre en mere fair, bæredygtig og sikker branche. Men med de nye LCA A4+A5-krav vokser dokumentationsbyrden yderligere.
A5: Energiforbrug og affald fra selve byggepladsen.
Konkret betyder det, at byggepladser skal have styr på, hvor meget strøm og varme de bruger, hvor materialerne kommer fra, og hvad der ender som affald.
Er det her et wake-up call? Lige nu føles det som endnu en
administrativ byrde. Men lad os tage et skridt tilbage. Byggebranchen er verdens næstmindst digitaliserede industri.
Kan kravene være den katalysator, der skal til for at modernisere måden, vi arbejder på? Hvis vi udnytter teknologien rigtigt, kan rapportering blive 100 % automatiseret – og faktisk spare tid, penge og reducere fejl.
Vi skal samarbejde - på tværs af løsninger
Hvis vi for alvor vil digitalisere byggebranchen, skal vi dog sikre os, at de tekniske systemer, vi bygger, er åbne og kan tale sammen. Digitalisering handler ikke kun om nye teknologierdet handler om samarbejde. Vi skal sikre, at data ikke låses inde i lukkede systemer, men kan flyde frit mellem aktører, så vi kan skabe de bedste løsninger
på tværs af platforme og leverandører.
Fremtiden er digital - og vi bestemmer, hvordan den skal se ud
Vi kan vælge at se de nye krav som endnu en byrde eller som en mulighed for at gøre arbejdet bedre. Ved at udnytte teknologien rigtigt kan vi bruge vores tid på at bygge i stedet for at rapportere. Teknologien findes allerede, nu handler det om at tage den i brug.
Jeg tror på, at vi sammen kan skabe en branche, hvor dokumentation ikke er en hovedpine, men en integreret del af en mere effektiv og bæredygtig fremtid. Og måske kan automatiseringen brede sig til andre områder, så Danmark bliver foregangsland for et digitalt og effektivt byggeri – udover regulativer og dokumentation!
Om Acembee
Sammen med Holger Bregnhøi har Oline Stærke stiftet Acembee og udviklet et tæt på 100 % automatiseret rapporteringsværktøj i samarbejde med syv entreprenører. Ved at bruge kunstig intelligens, IoT-sensorer og API-integrationer kan man sikre, at dokumentationskravene opfyldes i baggrunden. Byggelederen skal herved kun forholde sig til data, der viser, hvordan byggepladsen klarer sig, og hvor der kan optimeres. Det betyder, at de nye krav ikke behøver at føre til mere arbejde – tværtimod kan de frigøre tid til at bygge fremfor at indsamle og indtaste data. Acembees system har blandt andet gjort, at man kan spare op til 40 % på strømforbruget i skurvogne.
Region Hovedstaden søger en teknisk driftsvagt til Rigshospitalet på Blegdamsvej
Elsker du teknik? Ønsker du en dagligdag med alsidige opgaver hvor helikopterlandinger er en daglig begivenhed? Så er du måske den nye medarbejder, vi søger til at indgå i vores driftsog helikopterteam på Rigshospitalet.
Er du i tvivl om stillingen er noget for dig, så ring og få en uformel snak med fagleder for driftsvagten Mikkel Christensen ml. kl. 08.00 og 14.00.
HVEM ER DE RETTE.. .
Når kontrakterne skal holde, og
tvister skal undgås - eller vindes?
Vi rådgiver inden for bl.a.:
Entreprisekontrakter
AB-vilkårene
Fejl og mangler
Forsinkelser
Udbud
Entreprisegarantier
Vi er de rette, når byggeprocessen byder på udfordr inger, der kræver juridisk rådgivning. En af vores vigtigste opgaver er at hjælpe dig med at finde mul ighederne – Uanset hvor du står. Vi giver dig viden og indsigt, så du er klædt godt på og forstår mulighed erne forbundet med udfordringen. Kom trygt til os.
Vi finder en løsning.
Læs mere på LRP.dk eller ring til os på tlf. 79 25 30 00 for en uforpligtende drøftelse.
Central rolle i udvidelsen af biogasanlæg for Nature Energy
HMC Byg & Anlæg A/S har bygningsentreprisen for udvidelsen af Nature Energy’s biogasanlæg, der kombinerer nybyggeri og opgraderinger. Projektet forventes færdigbygget i januar 2026 og vil bidrage til den grønne energiproduktion.
Iforbindelse med den aktuelle udvidelse af Nature Energy’s biogasanlæg Bånlev 2 spiller HMC Byg & Anlæg A/S en central rolle i projektet. Anlægget skal udvides, så det fremover kan modtage 185.000 tons husdyrgødning og organiske restprodukter, og byggeprojektet består af både nybyggeri og opgraderinger af det eksisterende biogasanlæg, som er beliggende i Trige vest for Aarhus.
– Vi er glade for at være en del af byggeprojektet, som bidrager til skabelsen af grøn energiproduktion. Vi har tidligere beskæftiget os med lignende projekter, og vi har den nødvendige erfaring til at håndtere kompleksiteten i opgaveløsnin-
gen, fortæller entrepriseleder hos HMC Byg & Anlæg A/S, Jens Kristian Mikkelsen.
Ekspertise og kvalitetssikring i fokus I forbindelse med udvidelsen af biogasanlægget har HMC Byg & Anlæg A/S haft ansvar for opførelsen af råhusene, herunder stålkonstruktioner, facader, røgventilationsvinduer, døre og porte. Virksomheden har også udført stål EDB-gulve, tømrerarbejder og epoxygulve samt foretaget statiske beregninger på stålkonstruktioner, facader og tag samt brand- og røgventilation.
– Vores erfaring med projektering har gjort det muligt at
påtage os flere tekniske opgaver, herunder statiske beregninger og nødvendig dokumentation.
Vi har været involveret i både projektering og udførelsesfasen, hvilket har givet os mulighed for at finde løsninger og sikre, at ingen tekniske detaljer overses, forklarer Jens Kristian Mikkelsen. Han understreger, at HMC Byg & Anlæg A/S kun samarbejder med erfarne underleverandører, de har tillid til, og som ikke kun vælges ud fra pris, men også for deres evne til at levere arbejde af høj kvalitet.
Godt samarbejde har karakteriseret byggeprocessen
Jens Kristian Mikkelsen fremhæver, at HMC Byg & Anlæg
A/S arbejder tæt og konstruktivt sammen med alle parter for at opfylde Nature Energy’s krav til det funktionelle biogasanlæg, der er planlagt til at stå færdigt i januar 2026.
Selvom der har været nødvendige justeringer undervejs, har fokus været på at overholde tidsplanen, og mange installationer har krævet en skarp koordinering, så arbejdet har kunnet foregå parallelt.
– Nu ser vi frem mod den afsluttende fase i byggeprojektet og glæder os over den positive indflydelse, anlægget vil have på grøn energiproduktion, siger han.
Om HMC BYG & ANLÆG A/S HMC Byg & Anlæg A/S leverer byggeprojekter til erhverv, industri og private. Baseret på værdier som handlekraft, tillid og ansvarlighed er virksomhedens mission at levere økonomisk sunde bygge- og anlægsprojekter i hele Danmark i total- og hovedentrepriser og i fagentrepriser indenfor murer-, jord-, kloak-, beton-, forsynings-, anlæg- og belægningsarbejde.
Af Signe Walther Mørck. Foto: HMC Byg & Anlæg A/S
Jens Kristian Mikkelsen, Entrepriseleder HMC Byggeri Vest
KYSTSIKRING
Når det gælder kyst- og klimasikringsarbejder i Danmark, i eller ved vandet, kan alle opgavetyper varetages af VG.
Om opgaverne er store eller små, med skråningsbeskyttelse, sandfodring, diger, stenrev eller etablering af høfder eller bølgebrydere, så vil VG kunne byde ind med uvurderlig sparring og et højt kompetenceniveau.
VG har en solid erfaring og en unik specialiseringsgrad i alle opgavens faser.
VI KAN BYDE IND PÅ ALLE PROJEKTER LANGS KYSTEN
Sjællandsk entreprenør og kloakmester har travlt i Kalundborg Kommune
Novo Nordisks ekspansion, øget pendling og tilflytning har skabt behov for bedre infrastruktur fra nye veje og cykelstier til nye boligområder. Karise Anlæg & Byg er med at sikre, at kommunens fysiske rammer følger med udviklingen.
Fire danske kommuner har så stærk en vækst, at de i 2022 stod for 2/3 af stigningen i Danmarks BNP. Fælles for kommunerne er, at de alle huser nogle af Novo Nordisks produktionsfaciliteter. Kalundborg trækker mest af de fire og med medicinalgigantens igangværende ekspansion af produktionsfaciliteterne er der ikke noget, der tyder på, at førstepladsen bliver truet foreløbig. Der er simpelthen gang i den i Kalundborg Kommune, og det kan mærkes på mange områder.
– Vi kan mærke, at der sker noget i Kalundborg. Vi har de seneste år lavet en række store projekter - fra cykelstier og
Vi kan mærke, at der sker noget i Kalundborg. Vi har de seneste år lavet en række store projekter - fra cykelstier og vejarbejde til byggemodning af Svebølle Erhvervspark og Campus Kalundborg.
Elvi Lund Jensen, Karise Anlæg & Byg
vejarbejde til byggemodning af Svebølle Erhvervspark og Campus Kalundborg, fortæller Elvi Lund Jensen fra Karise Anlæg & Byg.
Kunstgræsbaner og nye cykelstier Sport og fritid har også fået et løft. I 2024 lavede Karise Anlæg & Byg to kunstgræsbaner, én
i Høng og én i Jerslev. Blandt de nyere projekter er også flere cykelstier, der skal gøre det nemmere og sikrere at komme rundt i kommunen.
– Vi har i 2024 lavet cykelstier i Ubby og Viskinge og her i 2025 er vi lige blevet færdige med en cykelsti i Kirke Helsinge, siger Elvi Lund Jensen.
Af Flemming Østergaard. Foto: Karise Anlæg & Byg
At køre ind i Kalundborg om morgenen minder om at køre på en motorvej ind mod København. Der er tæt trafik fra tidlig morgen og langt op ad formiddagen.
Elvi Lund Jensen, Karise Anlæg & Byg
Den øgede vækst i erhvervslivet skaber øget trafik, og det fører til et større slid på vejnettet. Karise Anlæg og Byg lavede eksempelvis også kantsikringsarbejde på landevejen mellem Tissø og Ubby.
Apropos Tissø, så var der her i 2024 også en speciel udfordring. Store regnmængder igennem længere tid hævede i starten af 2024 vandstanden i Tissø markant. Kombineret med stormen Rolfs rasen resulterede det i, at bølgerne underminerede vejbanen på Sæbyvej.
– Vejen blev simpelthen undermineret, den blev spist op af vandet. Så her havde vi en hasteopgave med at grave ud, etablere skråninger, lægge digesten, beplante, sætte autoværn op og asfaltere i kanten af vejen igen, så den kom på plads, fortæller Elvi Lund Jensen.
Novo Nordisks vækst påvirker hele byen
I 2020-2021 var Karise Anlæg & Byg med i byggemodningen
bruges flittigt i forbindelse med Novo Nordisk. Virksomheden har også lavet udvidelsen af Stejlhøjvej, der fører ind til bagenden af Novo Nordisk. Den stigende trafik skaber trængsel på vejene i og omkring Kalundborg.
– At køre ind i Kalundborg om morgenen minder om at køre på en motorvej ind mod København. Der er tæt trafik fra tidlig morgen og langt op ad formiddagen, fortæller Elvi Lund Jensen.
Men der er lys forude. Et af de store infrastrukturprojekter, der er i gang, er 3. etape af Kalundborg-motorvejen, der forventes afsluttet i 2028. Motorvejen vil kunne aflaste de nuværende hovedveje og gøre Kalundborg mere tilgængelig for både pendlere og erhvervsliv.
Karise Anlæg & Byg er ikke involveret i selve motorvejsbyggeriet, men arbejder for Museum Vestsjælland med at grave søgerender på den planlagte strækning for at afdække eventuelle fortidsminder. Det er en normal proces ved store infrastrukturprojekter, hvor lovgivningen kræver, at arkæologiske undersøgelser foretages, før byggeriet kan gå i gang.
– Vi har arbejdet på strækningen det seneste halvandet år og fortsætter mindst et år endnu, siger Elvi Lund Jensen. Den økonomiske vækst betyder ikke kun mere trafik, men også større efterspørgsel på boliger. Flere og flere vælger at bosætte sig i kommunen, hvilket skaber behov for nye boligområder.
– I Høng har vi været med til at udstykke nye grunde til boligbyggeri. Det er jo slet ikke kun i Kalundborg by, at udviklingen sker. Flere søger mod de omkringliggende områder, fortæller Elvi Lund Jensen.
af Biotekbyen. Et partnerskab, hvor lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer samarbejder på tværs for i fællesskab at understøtte og styrke byens industri, uddannelsesmuligheder og det grønne samarbejde. Biotekbyen Kalundborg huser Skandinaviens største biotekklynge og en del af visionen er, at Biotekbyen i 2030 skal være en internationalt førende klynge for uddannelse, forskning og innovation inden for biotekproduktion og procesindustri.
– Vi har anlagt store søer i Biotekbyen, lavet beplantninger, etableret asfalt og kantsten, og vi står også for vedligeholdelsen, siger Elvi Lund Jensen. Motorvejsprojekt i gang Udvidelsen af Novo Nordisks produktionsfaciliteter har ført til en markant stigning i trafikken, og det kan mærkes på vejnettet. Karise Anlæg & Byg har også anlagt store regnvandsbassiner og en 500 meter vej i Rendsborgparken, som i dag
Om Karise Anlæg & Byg Entreprenørfirmaet Karise Anlæg & Byg A/S blev grundlagt i 1988 af Michael R. Dahl, som stadig er virksomhedens ejer. Filosofien er stadig den samme, som den var fra start, nemlig at skabe værdi, kvalitet og langsigtede kunderelationer. Vor erfaring, kombineret med fokus på udvikling, har sammen med en god virksomhedskultur, skabt det fundament af høj viden, kvalificeret rådgivning og god service, der i dag kendetegner Karise Anlæg & Byg A/S.
Opdag vandstigning i brønde og undgå
dyre vandskader
Flere kommuner og boligforeninger har allerede monteret en brøndalarm fra LegTechTeknik ApS. Løsningen sikrer, at man modtager en øjeblikkelig sms-besked, hvis pumpen svigter – og dermed kan reagere, før skaderne sker.
Opstår der stigende vandstand i en brønd skyldes ofte en defekt pumpe eller et strømsvigt. Sker det at vandet når kritiske niveauer, kan overfladevandet finde vej ind i bygninger og forårsage omfattende skader. Ulrich Grøn, der er produktudvikler og ejer af LegTechTeknik Aps fortæller:
– En pumpe i en brønd kan også svigte, hvis noget sætter sig fast, og det kan føre til omfattende vandskader, som kan lukke skoler, institutioner osv. Derfor har vi udviklet en intelligent enhed, 4G PRO BRØNDALARM, der er enkel at montere i brønden. Enheden fungerer sådan, at en alarm er koblet til en vandsensor. Vi anvender en niveauvippe eller en svømmer, som den kaldes i fagsprog.
LegTechTeknik tilbyder også en anden type vandsensor, der er en fuldelektronisk tryktransmitter, som placeres på bunden af brønden.
– Med denne løsning bliver vandtrykket målt løbende med informationer om, hvor højt
vandspejlet er i brønden eller septiktank. Denne løsning fungerer samtidig som en form for fjernstyring af pumpen, da man kan styre, hvornår pumpen skal starte og stoppe samt sætte et vandniveau for start og stop, forklarer Ulrich Grøn, og tilføjer:
– Tryktransmitteren er den løsning med flest muligheder for eksempelvis for en kommune. Med tryktransmitterløsningen kan man nemlig fastsætte niveauet for, hvornår man ønsker at modtage notifikationer på sms eller e-mail.
En helt tredje type vandsensor fra LegTechTeknik er også elektronisk. Så hvis vandet stiger og får kontakt med to elektriske
stave i brønden, sætter alarmen øjeblikkelig i gang.
– Denne løsning reagerer hurtigere end niveauvippen og giver besked, så snart sensor rammes af vand. Den er særligt velegnet til lavvandede brønde, samt til brønde med begrænset diameter. For niveauvippen kræver en del plads i brønden, og derfor har vi udviklet den elektroniske sensor, som fungerer perfekt til mindre dimensioner, siger Ulrich Grøn.
Skræddersyede løsninger til alle behov
LegTechTeknik rådgiver kommuner, virksomheder og private om den bedste løsning. Nogle vælger at kombinere alle tre typer af sensorer, mens eksempelvis en sommerhusejer typisk kan nøjes med en niveauvippe.
– Vi lytter til kundens behov og foreslår på den baggrund den bedste og økonomisk mest fornuftige løsning, siger Ulrich Grøn.
Få besked med det samme
Hvis vandet stiger, sender brøndalarmen besked - enten som sms eller på e-mail - til den ansvarlige vicevært eller admi-
nistrator for den pågældende bygning.
Systemet kan sende besked til op til fem telefonnumre, bruger den nyeste GSM-teknologi og understøtter både 4G og 2Gnetværk.
Blandt LegTechTekniks kunder har Hvidovre Kommune blandt andet installeret mere end 70 enheder i brønde i kommunens institutioner.
Nem installation og montering 4G PRO BRØNDALARM leveres med et simkort, som kan aktiveres ved opstart – eller kunden kan vælge at bruge eget simkort.
– Når alarmens simkort er sat i, og enheden er sluttet til strøm, så kan kunderne ringe til os, og så hjælper vi med at kode styringen korrekt, forklarer Ulrich Grøn. Driftsikker teknologi med minimal vedligehold Kunderne er glade for produktet for dets stabile drift og brugervenlighed.
– Vi har udviklet en software, der sikrer stabiliteten, og glæder
os over, at vi kun får ganske få reklamationer på produktet, siger Ulrich Grøn.
For dem, der ønsker endnu mere præcis overvågning, tilbyder LegTechTeknik også tryktransmitter-løsningen, som giver mulighed for nøjagtig måling af vandstanden i brønde og septiktanke.
Overvåg brøndene online I 2020 udviklede LegTechTeknik en webportal, hvor eksempelvis kommuner og boligforeninger kan få et overblik
over alle deres brøndalarmer. På portalen kan brugerne se alarmerne på et kort, navngive dem og tilføje præcise koordinater.
Produkt på lager hos AO: 4G PRO BRØND ALARM Varenr. 50-031
Produktudvikler og indehaver, Ulrich Grøn
Træ og beton skal ikke konkurrere, men komplementere hinanden
Marmormolen nærmer sig sin afslutning, og Frank Rishøj, chef for projektering og projektudvikling i Pihl Koncern mener, at fremtidens byggeri ikke behøver handle om træ versus beton, men om at finde den optimale balance mellem funktionalitet, holdbarhed og miljøhensyn, uanset materialerne.
Går man en tur i Nordhavn, møder man en blanding af levn fra havnens industrielle fortid og nye, spektakulære byggerier, der kæmper om opmærksomheden. At skabe noget, der formår at differentiere sig i denne dynamiske bydel, er ingen let opgave. Alligevel vil Marmormolen, AP Ejendommes nye erhvervsdomicil, markere sig i det arkitektoniske landskab.
Ud over kontorfaciliteter i særklasse skiller byggeriet sig ud med en flot sammensmeltning af forskellige byggematerialer – hvor træ er grundstenen i de bærende konstruktioner. Med en højde på 36 meter og et samlet areal på 28.000 m² bliver det et af Danmarks største træbyggerier. Også den målsatte
DGNB-Platin certificering og udvalgte Well-certificeringskriterier for sundhed og indeklima viser at ambitionsniveauet ikke fejler noget.
Hybridbyggeri
Men træet er ikke valgt for træets skyld. Flere materialer er nøje kombineret for at balancere funktionalitet, holdbarhed og bæredygtighed:
– Marmormolen er et teknisk fyrtårn uden sidestykke i Danmark. Men det er ikke alene den store brug af træ, der gør Marmormolen interessant. Det
er derimod den synergi, der opstår mellem de forskellige materialer. Træ er utroligt populært i disse år, men skal vi bygge med træ bare for at bygge med træ? spørger Frank Rishøj retorisk og fortsætter:
– Vi skal se på, hvad de enkelte materialer bidrager med: Er de holdbare? Mere bæredygtige? Sikkerhedsmæssigt forsvarlige i den givne situation Jeg vil klassificere Marmormolen som et hybridbyggeri og det gør projektet særligt spændende. Konstruktionen består af GLT (Glue Laminated Timber), og i stedet for traditionelle huldæk anvendes CLT (Cross Laminated Timber), hvilket sikrer et lavere CO₂-forbrug end ved traditionelt betonbyggeri. Dog støbes et slidlagsgulv i beton på oversiden af etageadskillelserne for at forbedre lydisoleringen
mellem etagerne og bære trægulvene. Andre steder, ved store spænd, sikrer stålkonstruktioner den nødvendige styrke og stabilitet, hvor træ har sine begrænsninger.
Bygningens fire trappe- og elevatorkerner opføres i beton.
Betonens vægt giver nemlig en usynlig fordel: Marmormolens placering indebærer en risiko for, at grundvandet kan presse bygningen op. Man kan sikre meget med grundankre, men betonens ekstra vægt forhindrer dette. Derudover støbes kælderen i beton, da fugt ville komplicere en trækonstruktion.
Vi skal ikke bremse, men understøtte kreativiteten Med sin størrelse og sit materialevalg vil mange bygherrer, rådgivere og arkitekter drage inspiration fra Marmormolen. Meget tyder nemlig på at vi i Danmark står over for en bølge af større træbyggerier. Men hvordan sikres kvaliteten, når vi bevæger os ind på nyt byggefagligt territorium?
– Jeg tror, det er afgørende at få entreprenørerne tidligt med
i projektet. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke skal blande os i arkitekternes arbejde. De skal have ro til at skitsere og udvikle – uden at entreprenører dikterer løsninger. Vi skal ikke bremse, men understøtte kreativiteten ved at skabe en køreplan for, hvordan vi realiserer arkitektens og bygherrens vision. Hvis vi tidligt bringer hinandens kompetencer og erfaringer i spil, tror jeg, vi kan skabe endnu bedre resultater, siger Frank Rishøj og afslutter:
– Helt konkret mener jeg, at Marmormolen er et godt eksempel på træbyggeriets mange muligheder – men også dets begrænsninger, som her kompenseres fornuftigt. Det betyder ikke, at træbyggeri skal undgås, men at vi, ligesom på Marmormolen, bør undersøge, hvordan
forskellige materialer og fagligheder kan understøtte hinanden og skabe den største værdi for både bygherre og slutbrugere.
Byggeriets parter på Marmormolen
Pihlkonsortiet udfører byggeriet i totalentreprise med Pihl & Søn A/S som konsortieleder, LM Byg A/S udfører råhuset, og M.J. Eriksson A/S varetager anlægsarbejderne i projektet.
Bygherre: AP
Ejendomme
Totalentreprenør: Pihlkonsortiet v. Pihl & Søn A/S Arkitekt: Henning Larsen Architects A/S
Ingeniør: Rambøll Danmark A/S
Areal: 28.000 m2
Udførelse: 2022-2025
Af Mikkel Weber Sandahl
Frank Rishøj, chef for projektering og projektudvikling i Pihl Koncern
Varmebelastningstest viser vejen til bedre indeklima i skoler
Dårligt indeklima med bl.a. høje temperaturer er en udfordring i mange danske folkeskoler. En del af løsningen er øget fokus på test af varmebelastning i nybyggeri og transformerede skolebygninger, fortæller Stine Pagaard Haahr fra Teknologisk Institut.
Størstedelen af de danske folkeskoler i dag er bygget før 1995, hvor de første krav til ventilation i skoler kom til i Bygningsreglementet. Det betyder, at indeklimaet i de danske skoler landet over halter. Men også nybyggede skoler kan have problemer, f.eks. med høje temperaturer.
Det er paradoksalt, at mange af de bygninger, som burde fremme koncentration og trivsel, har et indeklima, der direkte modvirker det. Så hvordan sikrer man, at nybyggede og transformerede skoler i fremtiden kan holde temperaturen i klasselokalerne på at passende niveau, der fremmer netop det?
Et af svarene er ifølge Teknologisk Institut ved at foretage varmebelastningstest, der skal kortlægge hvordan installationer og styring i praksis reagerer på den varmebelastning, der opstår fra elever, aktiviteter og solpåvirkning.
En praktisk metode Varmebelastningstests er en praktisk metode til at vurdere, hvordan en bygning, nyopført eller renoveret, håndterer varmebelastningen fra personer og udstyr, som er til stede i lokalerne. Det gør man ved at
simulere de faktiske forhold, som en bygning vil blive udsat for, når den tages i brug – inden den tages i brug.
– Når vi laver varmebelastningstest på en skole, simulerer vi varmeudviklingen fra lærer, elever og udstyr i klasselokalet. Vi placerer varmekilder, som repræsenterer personer og fx computere, og måler så, hvordan ventilationen håndterer den varme, der produceres.
Det giver os et klart billede af, om bygningen kan opretholde acceptable temperaturforhold, inden den tages brug, fortæller Stine Pagaard Haahr fra Teknologisk Institut og fortsætter:
– Det er vigtigt at måle i de særligt belastede lokaler i bygningen og samtidig finde de
kritiske områder i disse lokaler. For eksempel lige ved vinduer med solindfald eller ved ventilationsarmaturer, hvor træk kan opstå. Det er særligt her, vi kan identificere problemer, som påvirker indeklimaet negativt.
Ved varmebelastningstestene måler man den operative temperatur, hvor man tager højde for lufttemperatur, strålingstemperatur og lufthastigheder i lokalet.
Test af varmebelastning skal sikre styring i praksis
Men ifølge Stine Pagaard Haahr er det ikke nødvendigvis dimensioneringen af systemer, såsom ventilation og solafskærmning, der er problemetdet er ofte systemernes funktion i praksis, der kan være skyld i det dårlige indeklima.
– Vi ser ofte, at varmebelastningstestene afslører, at bygningernes ventilationssystemer er designet til teoretiske behov, men ikke er tilstrækkelige i praksis. Det er præcis det, testen hjælper med at vise, fortæller Stine Pagaard Haahr og fortsætter:
– Vi lavede bl.a. en varmebelastningstest i en sal, hvor der skulle være plads til 360 elever - men med store, flotte glaspartier mod syd og vest og kun indvendig solafskærmning blev lokalet alt for varmt. Solafskærmningen fungerede i praksis som en radiator, der hen ad dagen stod og varmede områderne omkring vinduerne op.
En varmebelastningstest er altså ikke blot en teknisk øvelse – det er en praktisk metode til at eftervise, om bygninger og installationer lever op til kravene og skaber et sundt og komfortabelt indeklima for brugerne,
– Et andet vigtigt aspekt er styringen af solafskærmningen. Vi har bl.a. set tilfælde, hvor den automatiske solafskærmning først aktiveres, længe efter at solens stråler er begyndt at varme lokalet op – og i forbindelse med mange tests har vi set, at ventilationen simpelthen ikke er dimensioneret til at håndtere den varme, der opstår i rummet, fortæller Stine Pagaard Haahr.
Hun understreger, at problematikker omhandlende indeklima i fremtiden kun vil blive mere presserende – og med stigende temperaturer og længere hedebølger, som følge af klimaforandringer, bliver sammenspillet mellem bygningernes solafskærmning og ventilation vigtigere end nogensinde for at sikre et behageligt indeklima i de danske folkeskoler, der fremmer koncentration og trivsel.
Her vil varmebelastningstest blive et værdifuldt værktøj, der skal skabe grobund for at invitere det gode indeklima indenfor i de danske folkeskoler.
Af Mikkel Weber Sandahl
Stine Pagaard Haahr
DIN PARTNER I GRØNT BYGGERI
Med næsten 100 års erfaring og et skarpt fokus på byggeri med CO2 reduktion hjælper vi dig som bygherre med at realisere dine visioner.
Byggeri med lavt C02-aftryk: Inklusiv klimaregnskab med fuld gennemsigtighed, integrerede biodiversitetstiltag og cirkularitet
Transformation af eksisterende byggerier: Bevaring af bærende konstruktioner med mulighed for at tilføje nybyggeri omkring
Renovering og energirenovering: Optimering af eksisterende bygningsmasse for at imødekomme fremtidens krav inden for energieffektivitet
Træbyggeri: Tæt/lav- og etagebyggeri med fokus på innovative og CO2-reducerede løsninger
Planet Hus-koncept: Eksemplarisk lav-emissionsbyggeri med systematisk anvendelse af genbrugsmaterialer
Kompetencer i certificeret byggeri: Vi hjælper kunden med bæredygtighedsstandarder; fra DGNB Guld og Platin til WELL-certificeringer
Tidlig inddragelse og stor faglig viden: Vi arbejder proaktivt med designoptimering, materialevalg og rettidig interessentinddragelse for at sikre kunden en effektiv udførelse af høj kvalitet
Internt samarbejde på tværs af fagdivisioner: Vi har en af landets største egenproduktioner, hvilket giver os mulighed for at optimere samarbejdet både internt og eksternt
PL Beton fremstiller betonelementer og filigranelementer.
Rene råvarer, bornholmsk håndværk og generationers erfaring.
PL Beton har stor erfaring i individuelle løsninger og deltager gerne med professionel rådgivning og udvikling af fleksible løsninger i samarbejde med kunden.
Mange typer betonelementer fra facadeelementer i alle ønskede overflader, altaner, søjler og bjælker til reposer og trappeelementer.
Elementerne udføres både som standard eller specialdesignede efter opgave.
Desuden specialelementer som fx stern, gesimselementer, lyskasser mv.
Trapper udføres med terrazzobelægning i standard grå, forskellige farver eller indfarves efter ønske.
Pulverlakeret gelænder leveres desuden i valgfri farver.
Brødrene
De 53 Brødrene Dahl-butikker har fået en ny mand ved roret. Morten Milling er tiltrådt som ny direktør med ansvar for det landsdækkende butiksnetværk og den interne salgsafdeling i Brødrene Dahl, som er specialiseret i produkter og rådgivning indenfor blandt andet VVS, vand
Miljøchefen fejrer 25-års jubilæum
I slutningen af februar kunne miljøchef Dorthe Christensen fejre 25-års jubilæum hos Dana Lim. En tid, der ikke kun har udviklet hende personligt. I et kvart århundrede har miljøchef Dorthe Christensen været en del af Nordens største producent af lim, fuge- og spartelmasse, Dana Lim. 25 år, hvor krav til miljø, arbejdsmiljø og bæredygtighed er blevet en fast del af pensum, når både dansk og EU-lovgivning påbyder virksomheder tiltagende strenge krav til dokumentation.
og kloak, el, køl og klimaløsninger. Med et bagkatalog af lederstillinger fra dagligvarebranchen skal han styrke synergien mellem effektiv butiksdrift og de stærke kundeoplevelser, Brødrene Dahl er kendt for.
Som en af Nordens førende leverandører af fleksible modulløsninger er Adapteo i gang med en ambitiøs vækstrejse. Fokus er på at styrke organisationen og samtidig fastholde virksomhedens position som en dynamisk og kundeorienteret aktør på markedet for fleksible kundetilpassede bygninger. Netop den rejse var noget af det, der tiltrak Henriette Brune til stillingen:
– Adapteo er en virksomhed i bevægelse, som hele tiden tilpasser sig markedets behov. Kulturen er præget af agilitet og et stærkt sammenhold, hvor vi løfter i flok. Det var vigtigt for mig at blive en del af en organisation, hvor respekt, anerkendelse og involvering er bærende værdier. Jeg ser frem til at bidrage til vækstrejsen og til at udvikle samarbejdet på tværs, fortæller Henriette Brune.
Forlæng levetiden på nye betonrør, -brønde, -bygværker og andre betonemner, med ABC overfladebehandling.
- Levetidsforlængelse af betonrør, -brønde og -bygværker.
- Beskyttelse mod kemiske påvirkninger og svovlbrinte.
- Sikre en tæt og holdbar overflade.
Kontakt os i dag på tlf.: 24 87 85 93 // Mail: info@abcliner.dk eller besøg vores hjemmeside www.abcliner.dk for mere information. Få en ABC coatning - En kvalitetsløsning for fremtiden!
ABCliner
Ny Head of Sales & Marketing skal løfte Adapteos vækstrejse
Arkil i Silkeborg søger 2 specialarbejdere
Vi søger 2 specialarbejdere til spændende anlægsprojekter i og omkring Silkeborg. Har du erfaring med betjening af mindre entreprenørmaskiner, så er det måske dig, vi søger.
Kontakt formand Morten Højgaard Hansen på telefon 29461726, hvis du er interesseret i og kvalificeret til stillingen.
Specialarbejdere til
Anlæg i Odense
Arkil søger specialarbejdere til snarest mulig ansættelse, til spændende anlægsprojekter på hele Fyn. Brancheerfaring er en fordel, men ikke et krav.
Kontakt Allan Hansen på telefon 21 70 24 97 for at høre mere om jobbet eller send dit motiverede CV direkte via ansøgningsknappen, hurtigst muligt.
Arbejdsmiljøkoordinator til
Anlægsdivision Syd i Kolding
Sætter du en ære i at sikre sikkerheden og det gode arbejdsmiljø på byggepladsen? Så er du lige den profil vi har brug for hos Arkil!
Kontakt Torben Strandby Andersen på telefon 23 73 45 69 for at høre mere om jobbet eller send os dit motiverede CV direkte via ansøgningsknappen, hurtigst muligt.
Projektchef til Bro & Beton i Greve
Har du erfaring med in situ-beton og kan du lede projekter indenfor blandt andet betonbroer, Pharma-, energi- og forsyningssektoren, så er det dig, vi søger.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rekrutteringsspecialist Mette Breum Krogh på 79 12 45 65.
Ny CEO for Hedin Nordic Truck
Den 1. marts er John Hurtig tiltrådt som ny CEO for Hedin Nordic Truck. Han kommer i rollen til at lede Hedin Nordic Trucks aktiviteter i Sverige, Danmark, Norge og Finland og erstatter Håkan Jönsson, som dermed forlader Hedin Mobility Group.
John Hurtig kommer senest fra Hedin Motor Company, som er koncernens distributionsvirksomhed for Ford i Sverige, hvor han har været CEO i næsten fire år. Forud for sin tid i Hedin Mobility Group har han også opnået omfattende erfaring fra ledende stillinger i bilbranchen.
Ahlsell henter erfaren kategorichef for El
Martin Heimann er fra 1. marts kategorichef for El hos Ahlsell Danmark, som sidste år gik i gang med at etablere sig på det danske marked for elteknik. Han kommer med solid erfaring fra branchen. Han er oprindelig uddannet el-installatør og har været selvstændig i seks år. Siden har han trådt sine karrieresko i flere forskellige større virksomheder i den tekniske branche.
Han har bl.a. været Business Developer hos Lemvigh-Müller fra 2013-2016. Herefter var han Inside Sales Manager hos Eaton fra 2017-2020, inden han vendte tilbage til Lemvigh-Müller som Head of Sales Development. Senest kommer han fra Beijer REF Denmark, hvor han har været Head of Business Development samt Purchasing and Masterdata Manager.
Scandi Byg får ny administrerende direktør
Mange forhandlinger og scenarier har udspillet sig, siden Scandi Byg i begyndelsen af januar indgav begæring om egen konkurs. Nu ser fremtiden dog mere lys ud for modulproducenten i Løgstør, som udover at have en god plan for videreførelsen af virksomheden også netop har valgt en ny mand til at stå i spidsen.
Det bliver Scandi Bygs tidligere udviklingschef, Mads Seneca Simonsen, som med 14 års erfaring i virksomheden har et indgående kendskab til både forretningen og branchen.
Ny trælastdirektør i STARK Varde
Som en velkendt lokal figur overtager Morten Harmsen rollen som trælastdirektør i STARK Varde. Han bor i Varde og kommer fra en stilling som salgschef i STARK Esbjerg.
– STARK Varde er på en spændende rejse med udvikling og vækst. Jeg ser frem til at fortsætte denne positive udvikling sammen med kunder og medarbejdere i min nye rolle, siger Morten Harmsen.
Han startede sin karriere i trælastbranchen i STARK Ølgod i 1995 og har tidligere været sælger i STARK Varde for 12 år siden.
Morten Harmsen er også engageret i lokalsamfundet som træner for U19-kvindefodboldholdet, som han netop har været på træningsophold med.
Ny administrerende direktør i Entreprenør Søren Kristiansen
Morten Kliver tiltræder i en ny stilling som administrerende direktør i Entreprenør Søren Kristiansen med start fra 4. marts. Morten har været præget af den entreprenante verden fra barnsben og er uddannet bygningskonstruktør. Derefter har han arbejdet sig op gennem branchen: Fra formand til administrerende direktør og senest ejerleder i O.K. Entreprise.
I sin nye rolle som adm. direktør i Entreprenør Søren Kristiansen vil en af de primære opgaver være at sikre en sund og robust forretning med fokus på både ordrestyring og godt arbejdsmiljø.
– Det er et spændende tidspunkt at blive en del af Entreprenør Søren Kristiansen. Jeg har selv fulgt udviklingen og ser frem til at lære virksomheden og mine nye kolleger at kende.
Og selvfølgelig også være med til at præge udviklingen. Vi skal være en arbejdsplads, hvor folk har det godt, og hvor vi både skaber resultater og kan stå inde for den måde, vi arbejder på. Jeg tror på en ledelsesstil, hvor åben dialog og fleksibilitet er i fokus – fordi vi er hele mennesker, både på arbejde og i privaten.
Stentoft Hegn ansætter erfaren afdelingsleder med vækstambitioner
Stentoft Hegn A/S, der er en del af Danmarks største leverandører af hegn og porte, Heras Danmark, har per medio januar 2025 ansat Klaus Roed Sommer som ny afdelingsleder. Han kommer fra en stilling som projektleder i SER-Hegn. Valget af Klaus Roed Sommer bygger på hans over 20-årige erfaring indenfor projektledelse og salg i hegnbranchen, og han skal nu være med til at sikre, at Stentoft Hegn tager yderligere skridt mod vækst og implementering af struktur for kundefastholdelse.
– Klaus har været en del af Heras Danmark siden i sommer, så derfor har vi haft mulighed for at lære ham godt at kende. Sammenholdt med hans enorme branche- og ledelseserfaring er vi ikke i tvivl om, at han er den helt rette kapacitet til at bringe Stentoft Hegn videre. Klaus har det, der
skal til for at lede virksomheden og medarbejderne i den rigtige retning med de helt rette værdier, siger Markild Iversen, Country Manager hos Heras Danmark.
Et velkendt ansigt i byggebranchen trækker i Simpson Strong-Tie-uniformen
Da kalenderen skiftede til marts og forår, fik salgsteamet hos Simpson Strong-Tie en ny kollega. Her tiltrådte Rasmus Nørgaard som producentens nye sælger af befæstigelsesløsninger, hvor han kommer til at sætte sin store viden om håndværksfaget i spil.
– Jeg er udlært snedker og har arbejdet med det i 10 år, inden jeg gik over på salgssiden. De sidste 22 år har jeg kørt rundt ude i landet som sælger specialiseret i byggebranchen, så mange kender mig nok i forvejen. Nu glæder jeg mig til at komme i gang hos Simpson Strong-Tie og bygge videre på de gode relationer, jeg allerede har, siger Nørgaard.
Han håber på, at både erfaringen og kunderelationerne kan bidrage med en masse i hans nye rolle.
Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Mangler din virksomhed medarbejdere?
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
A Acembee
www.acembee.dk
Sektion 1, side 10
Alfix
Tlf.: 75 52 90 11
www.alfix.dk
Sektion 1, side 8, 9
B Better Climate
Tlf.: 22 22 25 26
www.betterclimate.dk
Sektion 2, side 10
Biotrans
Tlf.: 70 25 84 00
www.biotrans-nordic.com
Sektion 3, side 6
Bravida
Tlf.: 43 22 11 00
www.bravida.dk
Sektion 2, side 8
Byg-Erfa
Tlf.: 82 30 30 22
www.byg-erfa.dk
Sektion 2, side 6
C C.F. Møller Danmark
Tlf.: 87 30 53 00
www.cfmoller.com
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 10
D Danske Byggecentre
Tlf.: 45 80 78 77
www.bdb.dk
Sektion 1, side 6
DTU
Tlf.: 45 25 25 25
www.dtu.dk
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 8
G
Genbrugssten Tlf.: 69 16 03 77
www.genbrugssten.dk
Sektion 2, side 22
Grusvej.dk
Tlf.: 29 29 01 29 www.grusvej.dk
Sektion 2, side 4
Grønlands Erhverv Tlf.: +299 32 15 00 www.sulisitsisut.gl/ Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 2
Tlf.: +299 58 33 81 www.kj.gl Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 6
L LegTech Teknik Tlf.: 77 34 90 45 www.legtech.dk
Sektion 1, side 16
M
Matzen Tegl Tlf.: 74 65 11 18 www.matzen-tegl.dk
Sektion 2, side 7
Murermester J. Ole Pedersen
Tlf.: 45 16 06 16
www.jop.dk
Sektion 2, side 14, 15
N
NCC
Tlf.: 39 10 39 10
www.ncc.dk
Sektion 1, side 4
Nordstern
Tlf.: 75 62 79 00
www.nordstern.dk
Sektion 2, side 2
P
Pihl & Søn
Tlf.: 39 48 01 38 www.pihl-as.dk
Sektion 1, side 17
Næste
UDDANNELSE OG REKRUTTERING
Den danske byggebranche gennemgår i øjeblikket en rivende udvikling, hvor teknologiske fremskridt og klimabevidste løsninger er med til at forme fremtidens byggeri. Medarbejdere, der er opdateret på de nyeste materialer og teknologier, bidrager til at højne kvaliteten af byggeopgaverne og optimere processerne. Vi taler i den forbindelse med Torben Bjørk Nielsen, administrerende direktør hos Hoffmann om, hvordan man ved at investere i fremtidens talenter sikrer sig et stærkt fundament i en branche i udvikling.
R Ravendo
Tlf.: 86 44 73 11
www.ravendo.dk
Sektion 3, side 15
Riwal
Tlf.: 70 10 00 97
www.riwal.dk
Sektion 3, side 10
S Scantruck
Tlf.: 96 14 71 47
www.scantruck.dk
Sektion 3, side 8
SH Group
Tlf.: 62 21 78 10
www.shgroup.dk
Sektion 2, side 16, 17
Svend Åge Christensen
Tlf.: 98 83 42 44
www.saac.dk
Sektion 3, side 4, 5
T
Teknologisk Institut Tlf.: 72 20 20 00
www.teknologisk.dk
Sektion 1, side 18
V Volvo Entreprenørmaskiner Tlf.: 70 22 27 28 www.volvoce.com/danmark/da-dk /entreprenoermaskiner-as/
Sektion 3, side 12
Værdibyg
Tlf.: 33 47 66 71 www.vaerdibyg.dk
Sektion 3, side 2
W Walraven
Tlf.: 46 37 05 10
www.walraven.dk
Sektion 2, side 18
Z
Zacharias Leitisstein
Tlf.: +298 44 82 33
www.leitisstein.fo
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 12, 14
Å
Aarhus Tech
Tlf.: 89 37 35 33 www.aarhustech.dk
Sektion 2, side 12
SOMMERLANDE OG FORLYSTELSESPARKER
Danske forlystelsesparker skal hele tiden forny sig for at kunne tiltrække danske og udenlandske gæster, og her spiller de fysiske rammer en afgørende rolle. Det gælder både i forhold til at anlægge helt nye forlystelser og forbedre eksisterende faciliteter, og for leverandører og de udførende er det interessante projekter, som ofte kræver kreative løsninger og stor håndværksmæssig ekspertise. Vi taler blandt andet med Tue Albrektsen, teknisk chef i Fårup Sommerland, som i anledning af parkens 50-års jubilæum opfører et helt nyt indgangsområde.