BOA 2 særtillæg

Særtillæg om

Bæredygtighed

Nr. 2 | Marts 2021 | 31. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

2

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Bring nu bæredygtighed på byggepladsen et skridt videre

Der er stort fokus på bæredygtige bygninger i Danmark anno 2021.Til gengæld halter det stadig gevaldigt med omtanken for, hvordan vi bygger, mens vi bygger, mener Ole Wamsler, adm. direktør i Ajos. For at leve op til de gode visioner må vi stille samme bæredygtige krav til arbejdsprocessen på landets byggepladser som til selve bygningerne.

Tekst af Rune H. Jensen

V

cip, fokus på mindsket CO-aftryk osv. et trin op hos Ajos. Når man er på en byggeplads, så handler det overordnet set om at have en så høj udnyttelse af det, der nu er, som overhovedet muligt, siger Ole Wamsler.

i ser, at man ofte vælger nogle billige løsninger til bl.a. udstyr, skure og maskiner på de danske byggepladser. At der sløses med energi, ressourcer og effektivitet. Det gælder også for nogle af de meget store projekter. Men man må stille stigende krav til byggeprocessen og byggepladsen, som man gør til de huse, der bygges på stedet.

For Ole Wamsler, adm. direktør i Ajos, der bl.a. står bag drift og indretning på byggepladsen, materieludlejning og midlertidige pavilloner, er det store fokus på bæredygtighed i sig selv positivt. Men der er også alvorlige slagsider og kortsigtet tænkning i spil: – Jeg frygter da, at vi vil se ”container ”-løsninger, som vi ellers for længst har vendt ryggen til i Danmark, også på de store byggeprojekter. Fordi de er billige at leje, men dyre i drift og derfor i virkeligheden ikke billigere på den lange bane. Men hvis vi f.eks. taler store hospitalsbyggerier, så er det jo projekter, der strækker sig over

Bæredygtighed og konkurrenceevne

Adm. direktør Ole Wamsler, Ajos flere år. Her må man også vælge løsninger med så lille et CO2-aftryk som overhovedet muligt og tænke langsigtet, hvis vi skal overlade kloden i så god stand som muligt.

Desværre ser man stadig herhjemme på byggepladserne, at der f.eks. står en meget lidt brugt lift i hjørnet og en anden ligeså lidt brugt i det andet hjørne. Det er ikke effektivt, og det er hverken billigt eller grønt.

– Derfor har vi også investeret rigtig meget i at tage bæredygtighed, det cirkulære prin-

Der er to sider af diskussionen i Ole Wamslers optik: Dels er der bæredygtighed, det cirkulære, genanvendelse, det lille CO2aftryk og hele det grønne perspektiv. Og dels er der konkurrenceaspektet: Hvis ikke vi herhjemme bliver bedre til også at agere bæredygtigt, mens vi bygger, så udviskes konkurrencekraften for danske virksomheder: – Udenlandske firmaer, der nu buldrer ind på byggepladserne og projekter som f.eks. Metroen og formentlig Femernforbindelsen, er ikke nødvendigvis bedre, men de har en voldsom volumen og stordriftsfordele, som er umulig at konkurrere med selv for de største danske aktører på markedet. Så vi skal have fokus på kvalitet og langsigtet tænkning, og man skal differentiere sig i markedet.

CO2’en pibler ud af byggepladserne

SPAR 60-90% CO2 PP Nordica tilbyder bæredygtig fiber-armering af betonkonstruktioner. Vores EPD-miljøvaredeklaration af DURUS EasyFinish® dokumenterer en væsentlig reduktion af CO2-udledningen på 60 – 90% ved sammenligning med konventionel stålarmering. Denne besparelse giver point på bæredygtighedskontoen – og mærkbare resultater på bundlinjen.

DURUS EasyFinish® EPD-analyse er foretaget for hele produktets livscyklus på baggrund af den nyeste standard ISO 14025 og EN 15804+A2:2019.

Hent vores EPD:

ET BEGRIBELIGT FUNDAMENT

www.ppnordica.dk

PP NORDICA GROUP

www.ppnordica.com

Det sidste har Ajos været særdeles bevidste om at gøre – selv som danskejet virksomhed med en god og etableret position – og satset ekstraordinært på bæredygtighed, cirkulær tænkning og på Svane-mærkning, som udlandet kan have svært ved at konkurrere med.

– Men igen: Hvis vi f.eks. tager Pensionskassernes projekter, er der heldigvis ekstremt meget fokus på bygningerne som bæredygtige bygningskroppe, hvor der ned i detaljen er tænkt i energiforbrug, genanvendelighed, CO2 osv. Men lad os nu tage skridtet videre og gøre det samme, mens vi bygger

dem. CO2’en pibler ud af byggepladserne, påpeger Ole Wamsler.

Bygherre skal mere ind over Det er dog ikke kun basal økonomi og pris, der afstedkommer det svigtende fokus på bæredygtighed i byggeprocessen på byggepladserne ifølge Ole Wamsler. Det er også udtryk for en måske fastgroet tankegang i en lidt konservativ branche: – Jeg tror, der skal en kulturændring til.

En holdningsændring. Når man sætter et byggeri i gang, så fokuserer man på selve bygningen, man gerne vil skabe, og så overlader man ellers resten til entreprenøren.

Og i færre og færre projekter udbydes byggepladsdelen separat. Vi skal have bygherre meget mere ind over. I sidste ende er det jo også der, regningen ender.

– Som erfarent udlejningsfirma ved vi, hvordan man driver en byggeplads. Det er vores spidskompetence. Hvis vi tager et eksempel som IKEA: De er vanvittigt strukturerede, har et virkeligt gennemtænkt koncept, og alle varehusene ser stort set ens ud over hele verden. Det har vi understøttet dem med i to tilfælde. Og de har helt bevidst én aktør til at drive byggepladsen og en anden til at bygge på den. De ved godt, det er effektivt og det billigste i længden – men det giver altså også det mindste CO2-aftryk.

Opråbet – Så alt i alt må opråbet blive: Det er dejligt at se det store fokus på kvalitet og på bæredygtige bygninger. Det skal vi bare også have, når der bygges. Stigende krav til selve byggepladsen. Vi har teknologien, kvaliteten og bevidstheden om nødvendigheden af bæredygtig handling. Det sker bare for sjældent her. Lad os nu også tage bæredygtighed på byggepladsen et skridt videre.

Der findes mange forskellige bæredygtighedscertifikater, og så findes der almindelig sund fornuft 700 år gammel mursten fra Nyborg Slot

Ny mursten fra Strøjer Tegl

700 års forskel - samme murstenstekniske egenskaber* Det betyder, at nyt veludført og gennemtænkt byggeri med mursten fra Strøjer Tegl kan holde i hvert fald 700 år. *Samme murstenstekniske egenskaber er verificeret gennem validerede tests hos Europas førende tegllaboratorie TCKI i Holland

Fremtidens mursten

4

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED

Bygge- og anlægsbranchen rummer stort potentiale for at reducere Danmarks CO2-udledning. Det vi bl.a. kræve fokus på byggematerialers livscyklus og klimaaftryk og energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

Den eksisterende bygningsmasse er nøglen til 2030 Hvis Danmark skal indfri de nationale klimamål om 70% reduktion af CO2 ift. 1990, rummer byggebranchen et indiskutabelt potentiale. Fokus bør ligge på optimering af byggeprocesser, fremstillingen af byggematerialer og renovering af den eksisterende bygningsmasse. Det er budskabet fra administrerende direktør i ROCKWOOL Nordics, Frank Larsen, der samtidigt peger på behovet for et stærkere fokus på materialernes livscyklus-analyser.

Tekst af Elias Inceer

D

en grønne omstilling i byggebranchen tager fart.

Især i nybyggeriet er der fokus på CO2-reducerende processer og materialer. Men den danske byggebranche er præget af konservatisme, hvor vores nabolande mod nord i højere grad er omstillingsparate og nytænkende.

Denne tilgang bør ifølge Frank Larsen være inspirationskilde til os herhjemme, og samtidigt opfordrer han til, at både branche og regering intensiverer indsatsen ift. renovering af den eksisterende bygningsmasse: – 65% af den danske bygningsmasse er opført før energikrisen, hvor vores fokus ikke just rummede energieffektivitet. I Danmark har vi således 388.000 bygninger med energimærket D eller dårligere, foruden dem, der slet ikke har et. Potentialet er derfor stort for at begrænse energiforbruget og CO2 udledningen, hvis vi kigger på den eksisterende bygningsmasse. Det står højt på den politiske agenda, men det bør prioriteres højere, da et lavere energiforbrug i bygninger gør den grønne omstilling billigere, siger Frank Larsen. Han uddyber: – Hvis vi nedbringer energiforbruget, skal der ikke investeres så meget i energiforsyning med vedvarende energi. Analyser viser, at regningen for den grønne omstilling bliver op mod 6 milliarder kroner billigere for samfundet i 2030, hvis vi sørger for at høste potentialet for energibesparelser i bygninger.

Branchestandarder bliver det nye grønt Et andet bærende element i indsatsen for at nedbringe CO2-udledning og sikre et

mulighed for sammenlignelig livscyklusvurdering.

Administrerende direktør, Frank Larsen, ROCKWOOL Nordics. grønt byggeri er bredt funderede miljødeklarationer. Byggebranchen er præget af mange forskellige standarder, dokumentationer og analyser. Det giver anledning til både forvirring og ukorrekte sammenligninger. Der er behov for fælles branchestandarder, herunder særligt fokus på hele byggeriets livscyklus – fra projektering, brug, nedrivning og genanvendelse af materialerne: – Vi mærker en tydelig tendens i markedet på øget efterspørgsel af byggematerialer med lavere CO2-aftryk. Vi efterlyser dertil en højere grad af gennemsigtighed og sikkerhed for at produkternes miljødata er korrekte. Pt. er det primært produktionsfasen af byggematerialerne, der analyseres.

Men naturen vil ikke tilgive os at glemme resten af kæden, som ofte udgør den største del af miljøbelastningen. Der bruges ubegribelige mængder af energi og kemi i disse processer, siger Frank Larsen, og peger på blandt andet den frivillige EPDmiljøvaredeklarationen som en oplagt

Frank Larsen peger specifikt på genanvendelse som et godt skridt i retning mod et grønnere byggeri. Selv tog ROCKWOOL 12.000 tons stenuld retur fra byggepladser og genbrugsstationer i 2020, og modtog samtidig ca. 30.000 tons restmaterialer fra andre industrier, der blev genanvendt i produktionen af ny isolering. I mere end 25 år har ROCKWOOL taget fraskær fra nybyggeri retur og de sidste 10 år også brugt isolering fra renovering og nedrivning. Motivationen, opfordrer Frank Larsen, bør ligge i at se genanvendelse og dokumentation af livscyklussen som en mulighed for at opnå en konkurrencefordel: – Det handler jo om transparens, og derfor er bæredygtighedsordningerne vigtige. De bør være ensartede og lovpligtige, så vi har et fornuftigt sammenligningsgrundlag. På energifronten har vi nogle gode energimærkninger i forvejen, og byggebranchen som helhed er godt afstemt om, hvad der er rigtigt og forkert. Det har projekter som bl.a. BetterHome, en sammenslutning af byggeriets største aktører, der tilbyder gratis rådgivning omkring indeklima- og energioptimering, bevist. De kommende år skal branchen lære at dokumentere byggeriet ud fra en bredere bæredygtighedstilgang, og her er initiativer som certificeringsordningen DGNB og den frivillige bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet afgørende.

Ude godt men hjemme bedst Optimering af et godt indeklima med den sociale bæredygtighed som pejlemærke er også et centralt budskab fra ROCKWOOL:

– Vi må absolut huske de sociale elementer.

Her mener vi, at især indeklimaet er afgørende for både samfundsøkonomien og den enkelte borger. I 80erne valgte man af hensyn til energieffektivisering meget små vinduer, sænkede lofter og andre tiltag, der trods de bedste intentioner senere har vist sig at have vidtrækkende konsekvenser for menneskets velbefindende. Konsekvensen af dårlig luft, manglende dagslys, ordentlig isolering – herunder lydisolering - og brandsikring, har mærkbare helbreds-, sikkerheds- og samfundsøkonomiske omkostninger. Det er afgørende, at vi ikke gentager de fejl. Vi skal sikre, at de produkter og metoder, vi bruger nu, kan skabe og værne om et godt indeklima. For at understøtte det skal vi ikke kun tænke bæredygtighed i forhold til nybyggeriet. Vi må nødvendigvis også investere massivt i energirenoveringen af den eksisterende bygningsmasse for at bringe den op på et nutidigt niveau og gøre den klar til en ny klimafremtid, afslutter Frank og appellerer således til beslutningstagere og lovgivere.

En renovering der betaler sig Regeringens Klimapartnerskab for Byggeri og Anlæg anbefaler bl.a. at sikre en reduktion af energiforbruget til opvarmning på 10% frem til 2030. Det vil reducere energiforbruget mærkbart og mindske CO2-udledningen med 560.000 ton. Gevinsten er en reduktion af regningen for den grønne omstilling ca. 6. mia. kr. frem til 2030, blandt andet som følge af et lavere ressourceforbrug og større effektivitet i energisystemet. Det lavere energiforbrug nedsætter behovet for investeringer i udbygning med vedvarende energi og accelererer dermed den grønne omstilling.

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 5

Bæredygtighedschefen: Dét her betyder, at hele byggebranchen skal rykke nu En række nye krav fra regeringen ændrer spillet, når det kommer til bæredygtighed i byggebranchen, siger Enemærke & Petersens bæredygtighedschef Anders Strange Sørensen. Han peger her på tre tendenser, der vil spille en afgørende rolle i omstillingen.

V

i er kæmpe tilhængere af de her krav – også selvom vi selv har et godt stykke vej igen på bæredygtighedsfronten hos os selv i Enemærke & Petersen.

Sådan fortæller bæredygtighedschef Anders Strange Sørensen om regeringens nye krav om CO2-loft og livscyklusvurderinger indenfor nybyggeri i 2023. De krav er, ligesom et nyt forslag om CO2-afgift fra de økonomiske vismænd, et skridt i en helt nødvendig retning, hvis du spørger Anders Strange Sørensen.

Et paradigmeskifte – Vi bliver simpelthen nødt til at rykke hårdt på den her dagsorden, fordi vores branche udleder over en tredjedel af alt CO2 i Danmark. De nye krav er et ret vildt skift, vel nærmest et historisk paradigme-

skifte. Det betyder, at hele byggebranchen skal rykke på bæredygtighed, siger Anders Strange Sørensen, der fortæller, at kravene er i gang med at skabe et vigtigt skred i egne rækker:

performer allerbedst i et CO2-regnskab genbrugte byggematerialer. Derfor er jeg sikker på, at vi vil se mere genbrugt træ og genbrug af andre byggematerialer fra vores store renoveringer.

– I vores egen organisation skal vi finde ud af, hvordan vi spiller ind i den her dagsorden. Vi skal revidere den måde vi bygger på for at leve op til de her krav. Det skubber virkeligt til den forandringsproces, vi skulle i gang med under alle omstændigheder.

Et system for genbrug af byggematerialer

Bæredygtighedschefen ser tre tendenser, der kommer til at udvikle sig med raketfart med de nye krav:

– I Enemærke & Petersen har vi netop adgang til utroligt mange brugte byggematerialer fra vores renoveringer. Derfor er vi i gang med at etablere et system for genbrugsmaterialer, hvor vi screener vores projekter for de materialer, som har potentiale for genbrug. På den måde kan vi hjælpe bygherre eller os selv med at få genbrugsmaterialer til andre byggesager.

Træbyggeri – og genbrug af træ

Investering i viden og udvikling

– Der bliver allerede talt rigtigt meget om at bygge i træ og det vil ikke blive mindre i de næste år. Og derudover er det der

– Hos Enemærke & Petersen sidder Andreas og Lin, som er ErhvervsPhD-studerende og forsker i forskellige aspekter indenfor

Tre bæredygtige tendenser

cirkulært byggeri. Og vi har brug for de her kloge hoveder for at få perspektiv på vores egen praksis. De kan hjælpe os til at skabe nye løsninger, der afhjælper de udfordringer, vi har indenfor ressource- og klimadagsordenen. Og det er ikke kun gjort med den her indsats. Der er et behov for flere store investeringer i forskning og udvikling på området indenfor de næste par år. Her har vi selv fået uundværlig opbakning fra Realdania og Innovationsfonden, som gør, at vi kan kickstarte den her videns indsamling.

6

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE

Bæredygtig Beton Prisen 2019 gik til Sydhavn Genbrugscenter, som følgende parter stod bag: arkitekter BIG og Krilov, bygherre Amager Ressourcecenter, rådgivende ingeniør COWI og entreprenør ZÜBLIN. Foto: Torben Eskerod

Nu kan du indstille byggeprojekter til Betonens Priser 2021 Dansk Beton har åbnet for indstillinger til betonbranchens Oscar-uddeling. Arkitekter, bygherrer, rådgivere og entreprenører mfl. indbydes til at indstille byggeprojekter, som står for et unikt arbejde i beton med fokus på bæredygtighed, innovation og æstetik.

S

idste gang betonbranchens Oscar løb af stablen var i 2019.

Her blev Bæredygtig Beton Prisen overrakt til BIG og Krilov for Sydhavn Genbrugscenter bygget i 40 pct. genanvendt beton. In-situ Prisen gik til Arkitema og Christoffer Harlang Architects for Besøgscenter Hammershus, som smukt indpasser sig i det dramatiske bornholmske landskab.

Schønherr A/S løb med Betonelement Prisen for Filsø Naturcenter - et unikt eksempel på betonelementer kombineret med Vesterhavets smukke natur.

– Vi ser frem til et brag af en prisuddeling i festlige rammer, hvor vi igen får sat fokus på, hvor spektakulært beton er som byggemateriale og hvor stor en udvikling, der er

i gang med den grønne omstilling af betonsektoren, siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton i DI Dansk Byggeri.

Dansk Beton, Fabriksbetonforeningen og Betonelement-Foreningen uddeler tre priser i kategorierne Bæredygtig Beton, Betonelement og In-situ til betonbranchens Oscar. Alle kan indstille forslag til nomineringer fra nu og indtil den 19. april.

Bæredygtig Beton Prisen Bæredygtig Beton Prisen tildeles projekter med en arkitektonisk anvendelse af beton med fokus på sociale-, bæredygtige-, energiog miljømæssige løsninger. Bæredygtig Beton Prisen er en publikumspris, som alle både kan indstille til og stemme på. Prisen uddeles af Dansk Beton.

In-situ Prisen gik til Arkitema og Christoffer Harlang Architects for Besøgscenter Hammershus. Foto: Jens Lindhe

In-situ Prisen In-situ Prisen fremhæver det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton. Alle kan indstille til nominering af In-situ Prisen, som uddeles af Fabriksbetonforeningen med støtte fra et eller flere af Fabriksbetonforeningens interesse-medlemmer.

Præmieringen består af et kontakt pengebeløb på kr. 50.000.

Betonelement Prisen Schønherr A/S modtog Betonelement Prisen for Filsø Naturcenter.

Foto: Carsten Ingemann for Schønherr

Betonelement Prisen er en arkitekturpris, som hædrer arkitektonisk og innovativ anvendelse af betonelementer i byggeriet.

Alle kan indstille til nominering af Betonelement Prisen, som uddeles af Betonelement-Foreningen. Præmieringen består af Utzonstatuetten, designet af Jørn Utzon og Jan Utzon, samt et kontant pengebeløb på kr. 75.000.

Sådan gør du: Indstil byggeprojekter i de tre kategorier nu og indtil den 19. april på Dansk Betons hjemmeside. Vinderne afsløres den 22. juni 2021 til Betonens Prisfest i Industriens Hus.

Spar tid og penge i byggeriet

-slip for at spartle, pudse og grunde! er en vægspånplade med grundet malingstapet - klar til maling eller tapetsering - og meget præcise samlinger, der overflødiggør spartling og pudsning.

Støvfri proces!

Enkel montering!

Klar til maling!

Nemt, rent og hurtigt!

Færdig skruefast væg!

Udtræksværdi = 131 kg

Format: 12x620x2390mm 12x620x2600mm 12x620x2800mm 12x620x3000mm

Se mere på www.dlh.dk Eller kontakt DLH på tlf.

43 500 700 for mere information

8

ANNONCE

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Beton med 25% lavere CO2-aftryk som standard Som den første og største producent af færdigbeton i Danmark er Unicon klar med et komplet standardsortiment af CO2-reducerede betoner. Den såkaldte UNI-Green beton har op til 25% lavere CO2-aftryk sammenlignet med branchegennemsnittet. De nye varer på hylderne er første skridt på vejen mod mere bæredygtig betonproduktion og dermed mere bæredygtigt byggeri i Danmark.

U

bejder om fyrtårnsprojekter, der nu har flyttet standarden i branchen.

nicon lancerer en lang række CO2-reducerede standardbetoner med op til 25% lavere CO2aftryk sammenlignet med branchegennemsnittet.

De mere bæredygtige betonprodukter har dermed for alvor gjort sit indtog i Unicons standardsortiment for 2021 under navnet UNI-Green, og det er et vigtigt bidrag til den igangværende grønne omstilling i hele byggesektoren:

Fremtidens beton er dermed klar til at flyde fra Unicons mange betonanlæg og ud til landets byggepladser.Tilbage står Jan Søndergaard Hansen med en forhåbning om, at den bæredygtige udvikling vil blive understøttet af skærpede bæredygtighedskrav i offentlige licitationer og på sigt i bygningsreglementet.

– Vi vil være leverandør af beton til fremtidens bæredygtige byggeri, og vi ønsker at gøre det enkelt at bygge bæredygtigt med beton i hele landet. Det har vi nu taget det første store skridt imod ved at bringe CO2reducerede betoner ind i vores standardsortiment, lyder det fra direktør Jan Søndergaard Hansen fra Unicon, som uddyber: – Bæredygtighed har ligget højt på Unicons dagsorden de seneste år med investeringer i forskning og udvikling af fremtidens beton med et lavere CO2-aftryk. En udvikling, som er foregået i tæt samarbejde med andre aktører i branchen og i forskningsmiljøet. Vi er derfor stolte af, at vi nu kan tilbyde et fuldt sortiment af CO2-reducerede betonprodukter, hvor der ikke er gået på kompromis med betonernes styrke, egenskaber og bearbejdelighed.

De nye CO2-reducerede standardprodukter er kun starten på en endnu mere bæredygtig produktportefølje hos Unicon, og det er allerede i dag muligt at sikre endnu større CO2-besparelser på projektbasis, hvis fremsynede bygherrer skulle efterspørge det: – Der er flere parametre, som vi kan skrue på for at opnå yderligere CO2-besparelser,

der går endnu længere end de 25%, forklarer Jan Søndergaard Hansen og fortsætter: – Vi har gennem flere år arbejdet for at flytte grænserne for, hvad der er muligt for at skabe mere bæredygtigt beton. Her er vi dybt afhængige af at indgå samarbejder med visionære bygherrer, entreprenører og rådgivere, der er klar til at gå nogle ekstra skridt – og det er netop den slags samar-

– Innovation er krævende og omkostningsfuldt, men vi forventer, at markedet i stigende grad vil efterspørge de bæredygtige løsninger. Her kan de offentlige bygherrer spille en vigtig rolle i at sætte en bæredygtig retning med bæredygtighedskrav i offentlige udbud, ligesom en ændring af bygningsreglementet med krav om loft over CO2-indlejring i byggeriet, vil understøtte en bæredygtig udvikling i byggeriet. Vi er klar med de bæredygtige løsninger som fuldgode alternativer til de konventionelle, slutter Jan Søndergaard Hansen.

INGEN IDE ER FOR STOR TIL OS

Det er svært at forudsige fremtiden, og behovet for fleksibilitet vokser i takt med den hurtige samfundsudvikling.

Vores pavillonbygninger kan tilpasses i størrelse og form uanset kravene, og vi er altid åbne for nye ideer og tankegange. Pavillonbygningerne kan tilpasses fremtiden, uanset hvad den bringer.

Adapteo er en markedsledende udbyder af fleksible bygninger i Norden.

Vi bygger, udlejer og sælger fleksible pavillonbygninger til skoler, institutioner, sundhedssektoren, kontorer og boliger.

adapteo.dk

10

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Danmark hjælper Skotland med grøn fjernvarme til 650.000 huse Dansk rådgivning og erfaring har haft stor indflydelse på en ny skotsk fjerne-varmelov, der reducerer CO2udledninger svarende til 90.000 biler i 2050 og skaber mange nye grønne jobs. Det understreger, at Danmarks globale myndighedssamarbejder har mærkbare konkrete klimaeffekter.

Foto af Ulrik Jantzen

Klima, - energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen

D

anske erfaringer og indspil har haft stor indflydelse på Skotlands første fjernvarmelov, der netop er vedtaget og vil hjælpe med både at reducere CO2-udledninger, mindske råstofmangel og skabe grønne jobs ved at accelerere udbygningen af fjernvarmenetværket i Skotland.

Loven vil 20-doble antallet af skotske huse, der er tilsluttet fjernvarme, til 650.000 huse i 2030. Loven vil ifølge skotterne reducere CO2-udledninger svarende til 90.000 biler i 2050.

Storbritannien er generelt udfordret af en varmeforsyning, som primært er baseret på fossil energi. Danmark er omvendt internationalt anerkendt for at have et af verdens grønneste fjernvarmenet med meget høj tilslutning. Derfor har der fra britisk side været stor interesse for at bringe danske erfaringer direkte i spil i arbejdet med at udbrede fjernvarme i Skotland.

– Det er Danmarks ambition at være et globalt foregangsland og dele vores gode erfaringer med grøn omstilling med andre lande, der kan have gavn af dem. Derfor er jeg rigtig glad for, at Skotland kan se en værdi i den danske fjernvarmemodel og

har ladet sig kraftigt inspirere af den. Med den nye lov vil skotterne få mærkbare CO2reduktioner, samtidig med at der bliver skabt nye grønne lokale jobs, og markedet for fjernvarmeløsninger vil vokse. Der kan derfor opstå nye afsætningsmuligheder også for danske leverandører af fjernvarmeteknologi og løsninger, siger klima-, energiog forsyningsminister Dan Jørgensen.

Det globale myndighedssamarbejde skaber konkrete resultater Den skotske fjernevarmelov er et konkret resultat af, at Danmark og Storbritannien har haft et energisamarbejde siden 2017 med fokus på fjernvarme, og de seneste to år har Energistyrelsen haft en særlig rådgiver udsendt med base på danske ambassade i London. I forbindelse med fjernvarmeloven har Energistyrelsen og den danske ambassade konkret støttet skotterne gennem dialog, skriftligt materiale, workshops og deltagelse i arbejdsgrupper. Den danske fjernvarmemodel er blandt andet blevet rost ad flere omgange i det skotske parlament under drøftelser af fjernvarmeloven.

– Den skotske fjernvarmelov er et godt eksempel på, at de internationale partnerskaber og myndighedssamarbejde på tværs

af landegrænser virker og skaber konkrete resultater. I det her tilfælde både reduktioner af drivhusgasser og nye grønne jobs.

Klimakrisen er en global udfordring, som kun kan løses hvis vi samarbejder og udveksler erfaringer, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

I Skotland ses udbygningen med fjernvarme som en central del af løsningen for at nå landets klimamål om en 75% i CO2-reduktion i 2030.Fremover er det ambitionen, at fjernvarmenettet vil være baseret på vedvarende energi, for eksempel varmepumper og overskudsvarme fra eksisterende processer.

Skotland betragtes som frontløber for hele Storbritanniens fjernvarmeregulering, og den skotske regulering forventes at få indflydelse for fjernvarmeudviklingen i hele Storbritannien.

Fakta om det dansk-britiske myndighedssamarbejde • Danmark og Storbritannien har samarbejdet på myndighedsniveau om grøn omstilling siden 2013. Landene startede et energisamarbejde i 2017 med fokus på fjernvarme. I 2020 blev samarbejdet udvidet til også at omfatte energieffektivisering i bygninger.

• Energisamarbejdet med Storbritannien finansieres gennem Eksportordningen (Energy Governance Partnership) frem til 2024 via midler fra Energiaftalen fra 2018.

• Samarbejdet er fokuseret omkring den skotske regering og det britiske energiministerium, Department for Business, Energy & Industrial Strategy i London.

• Danmark har 16 myndighedssamarbejder om energi med lande, der til sammen udleder mere end 60 % af verdens CO2.

• Ved at udveksle viden og erfaringer med partnerlandenes nationale myndigheder, styrkes politiske beslutningstagere til at træffe bæredygtige og omkostningseffektive energipolitiske beslutninger, der understøtter den globale grønne omstilling.

Spar penge & bliv grøn med Green Box REDUCÉR CO2-AFTRYK MED FREMTIDENS BADEVÆRELSE Vi mener det alvorligt, når det kommer til bæredygtighed. Derfor får du med et badeværelse fra Green Box en bæredygtig løsning, som via minimeret brug af beton kun har 1/3 CO2-aftryk sammenlignet med beton støbte badeværelser. Samtidig kan konstruktionen i dit byggeri slankes pga. badeværelsets lavere vægt. På den måde bidrager vi positivt til den økonomiske og miljøvenlige bundlinje for dit byggeprojekt.

Green Box leverer præfabrikerede badeværelser i en innovativ og let konstruktion, som er produceret i Danmark. Fokus er på høj kvalitet og en bæredygtig indstilling, der kan måles hele vejen gennem produktionen og ud til dit byggeprojekt.

Vil du vide mere om os så besøg greenbox.dk eller kontakt os på tlf. 73 11 57 00 Følg os på

ET CERTIFICERET FUNDAMENT Hvis vi ønsker at nedsætte vores CO2-udledning så markant inden 2030, som vi har for mål i Danmark, er der behov for innovation, nytænkning og universelle miljøvaredeklarationer.

Det bæredygtige byggeri har brug for et fælles sprog.

For at skabe et sandt bæredygtigt byggeri er det afgørende at sætte stærkere fokus på materialernes livscyklusanalyser. Der er tale om dokumentationen af byggematerialernes miljøpåvirkning i hele levetiden – fra vugge til grav.

Hos PP Nordica Group taler vi om det grønne byggefælleskab med miljøvenlige alternativer og fokus på social ansvarlighed. Vi taler om dokumentation for vidtstrakte CO2- og ressourcebesparelser til glæde for bygherre, byggeri og indbyggere.

Der er tale om bæredygtige fiberarmeringsløsninger til betonkonstruktioner. DURUS EasyFinish® makrosyntetiske fibre muliggør en betydelig nedsættelse af CO2-udledningen ved at erstatte konventionel stålarmering. Den CO2-tunge produktion, transport og koordinering af de pladskrævende materialer spares væk. Samtidigt højnes arbejdsmiljøet og sikkerheden, da der ikke længere skal bukkes, bøjes, placeres og installeres.

Det er den samtale, vi ønsker at starte. Samtalen om et opgør med det konventionelle er forudsætningen for at nå i mål inden 2030.

Hent vores EPD:

PP NORDICA GROUP

www.ppnordica.dk