BOA 5 - sek 4 - 2019

Nr. 5 | September 2019 | 29. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

TEMA: KLIMA OG ENERGI

Nyt byrum fremmer grøn transport, klimasikring og biodiversitet Pladsen bliver et af de største offentlige byrum i hovedstaden, og Karen Blixens Plads har et unikt kuperet landskab med hule høje og lave bede med plads til over 2.000 cykler.

Læs artiklen på side 5

2

SÆRTILLÆG | KLIMA & ENERGI | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

De ti meter høje pelletkolonner er kernen i blødgøringsanlæggene.

Der skal enorme vandbeholdere til, når hovedstadsområdet skal forsynes med 50 millioner kubikmeter vand årligt.

Danmarks største vandprojekt giver hovedstadsområdet mindre kalk i hanerne I 2025 vil 75 % af drikkevandet i hovedstadsområdet være blevet blødgjort – samtidig bygger HOFOR en lang række vandværker i det, forsyningsselskabet kalder for danmarkshistoriens største projekt nogensinde indenfor vandforsyning Tekst af Tim Panduro. Fotos af HOFOR

N

på installationerne følger også færre udskiftninger.

år vandet fosser ud af vandhanerne i forsyningsselskabet HOFORs dækningsområde, kommer det med en uønsket sideeffekt. Masser af kalk – og dermed tilkalkede armaturer og brusekabiner og vaske- og opvaskemaskiner, der får forkortet levetid hjemme hos forbrugerne.

I de otte kommuner, som HOFOR leverer til – inklusive København – er hårdhedsgraden hård eller meget hård. Men det er HOFOR i fuld gang med at lave om på, fortæller Erling Vincentz Fischer, der er projektchef for vandværker og blødgøring hos HOFOR. – Processen med blødgøring er startet på grund af kundeønsker, og en forbrugerundersøgelse understregede, at forbrugerne var positive eller meget positive indstillet til blødere vand. Men det skulle også give mening samfundsøkonomisk og miljømæssigt, og det viser undersøgelser fra uafhængige firmaer og Miljøstyrelsen, at det gør, siger projektchefen.

HOFOR forventer, at 75 % af vandet i hanerne er blødgjort i 2025 med årlige indfasninger, hver gang et nyt vandværk bliver færdigt. For med blødgøringen følger også det Erling Vincentz Fischer kalder danmarkshistoriens største projekt nogensinde inden for vandforsyning.

– Det er en investering i milliardstørrelsen.

Vi kombinerer det med at renovere vore snart 100 år gamle vandværker, der bringer vand til vores forsyningsnet fra store dele af Sjælland. Vi bygger ganske simpelt

– Det første fuldskalaprojekt har vi lavet i Brøndby i 2017. Der kan vi se, at de store boligselskaber kommer til at udskifte færre løbende toiletter på grund af mindre kalk.

Hos de private husholdninger, vil man især mærke det som en reduceret miljøbelastning i hjemmet og mindre tidsforbrug til afkalkning, siger, siger projektchefen.

Pellet-metoden HOFOR har valgt den såkaldte pelletmetode til at fjerne noget af kalken fra drikkevandet.

Det store projekt indebærer, at HOFOR får en lang række nybyggede regionale vandværker. et nyt forsyningsapparat til hovedstaden, siger projektchefen, der kalder projektet ambitiøst.

– De værker, der er bygget andre steder i Danmark de seneste årtier, er fem-ti gange mindre end dem, vi skal i gang med at etablere. Man kan ikke bare skalere op, så der er meget læring i det, og vi er afhængige af at opbygge et know-how, der kan gives videre, efterhånden som vi ruller udbuddene ud.

Udbud er i gang Det første store udbud er i gang, og derefter er planen, at egnede entreprenører skal inviteres til at byde, efterhånden som de ef-

terfølgende projekter sættes i gang med et halvt til et helt års mellemrum. En analyse har vist, at nybyggeri bedre kan svare sig end renovering af de første fem af de store eksisterende værker.

Den enorme investering i løbet af en kort årrække er godt nyt for byggebranchen som helhed. Men for mindre VVS-firmaer i hovedstadsområdet er det knap så godt nyt.

Beregninger viser, at en gennemsnitshusstand vil spare 4-500 kroner om året på grund af forøget levetid på for eksempel vaskemaskiner og varmtvandsbeholdere samt mindre kemikalieforbrug til rengøring, vask og afkalkning. Med mindre slid

Blødgøringsanlægget på vandværket består af en høj beholder – en pelletkolonne - hvor vandet blødgøres ved at tilsætte natriumhydroxid (NaOH) og desinficeret sand. Dele af kalken bindes på den måde til sandkornene, som bliver til små kalkpellets, der synker til bunds, fjernes og genanvendes til for eksempel jordforbedring. Metoden har været i brug i årevis i Tyskland, Holland og Sverige.

Tidsplanen Hovedstaden forsynes primært af HOFORs syv store regionale vandværker, der ligger fra Slangerup i nord til Regnemark i syd.

Vandværkerne står for en produktion på mere end 50 millioner kubikmeter. I de kommende år skal seks værker nybygges.

Det første er Marbjerg ved Roskilde, der sættes i drift i 2020 og det sidste er Regnemark ved Køge, der sættes i drift i 2025.

SÆRTILLÆG | KLIMA & ENERGI | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 3

Nu kan regnen bare komme an på Skt. Kjelds Plads og i Bryggervangen Københavns Kommune har på Østerbro skabt et klimakvarter med skybrudsløsninger og masser af bynatur.

For entreprenør og anlægsgartnerfirmaet Ebbe Dalsgaard A/S har det været et særdeles spændende projekt.

Tekst af Frank Ulstrup

B

ryggervangen og Sankt Kjelds Plads på Østerbro i København er eksempler på, hvordan bymiljøer kan sikres mod store fremtidige vandmængder.

Således har hovedentreprenør Ebbe Dalsgaard A/S i samarbejde med landskabsarkitekt SLA A/S, plantet ikke færre end 600 træer i op til otte meters højde og 36.000 stauder i forskellige vegetationstyper.

Dertil kommer et hav af buske i alle størrelser samt stammer og andet, der skal tilgodese insekter og svampe. Dermed også sagt, at bygherren i skikkelse af Københavns Kommune med Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen ikke bare har ønsket at løse et problem – men også at skabe et solidt vartegn for klimatilpasningen med en særlig københavnsk bynatur.

30% håndteres på overfladen I projektet har Ebbe Dalsgaard A/S anvendt de seneste strategier inden for klimatilpasning i byens rum. Det indebærer bl.a. at 30 % af regnvandet håndteres på overfladen i grønne arealer, og at overskydende vand ved skybrud ledes til havnen via skybrudsveje og rør.

– Udgangspunktet for håndtering af regnvandet er, at det skal sive ned i de trugformede grøfter og bassiner. I de tilfælde hvor de er fyldt op, løber vandet via overløb til et underjordisk rørbassin og ledes derfra videre til den eksisterende kloak i et så langsomt et tempo, at kloak-

ken ikke overbelastes, forklarer direktør og anlægschef i Ebbe Dalsgaard A/S, Søren Dalsgaard.

Bestemmer vandets destination Han peger på en række andre spændende detaljer, som der ikke er ret mange andre kvarterer, der kan prale af. F.eks. ankommer regnvandet fra tage til grøfter og bassiner via brønde med kuppelriste, og fremstår dermed som kildevæld.

Regnvandet fra fortovene ender via åbne afløbsrender i de samme grøfter og bassiner, men med den vigtige tilføjelse, at udløbet er etableret, som et spyr med skot, der gør det muligt at lukke af for vandet og dermed bestemme dets endelige destination.

Dermed er det i vinterperioden muligt at beskytte beplantningen mod salt, og i stedet lede regnvandet direkte til det underjordiske rørbassin.

En udfordrende og spændende fornøjelse I Ebbe Dalsgaard A/S, der i 2021 kan fejre sit 50-års jubilæum som entreprenør- og anlægsgartner, har man ikke tidligere beskæftiget sig med klimatilpasningsprojekter i så stort et omfang. Men det har været særdeles spændende og udfordrende, siger Søren Dalsgaard: – Der er tale om et projekt som er beliggende i et meget tæt bebygget og trafikeret område. Det har selvfølgelig budt på en hel del udfordringer - bl.a. i form af de

800 ledningskryds, vi har skullet foretage og koordinere. Men alt er gået, som det skulle, og det har været et meget interessant projekt at deltage i, lyder det fra Søren Dalsgaard.

Fakta: Bygherre: Københavns Kommune Hovedentreprenør: Ebbe Dalsgaard A/S Samlet entreprisesum: 28 mio. kr.

Landskabsarkitekt: SLA A/S Ingeniør: Niras A/S

4

ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMA & ENERGI | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Konference sætter fokus på udveksling af viden inden for klimatilpasning VEJ-EU og DANVA afholder konferencen ”Vejvand, byrum og klimatilpasning 2019 - udfordringer og muligheder”, der sætter fokus på udveksling af viden og erfaringer indenfor klimatilpasning. Blandt dagens talere er bl.a. Lars Therkildsen, bestyrelsesformand i DANVA og adm. Direktør i HOFOR, der her kan løfte lidt af sløret for sit oplæg om nytænkningen af regnvandshåndtering.

Tekst af Alexander Tengbjerg

D

Konference med et vigtigt mål

et store skybrud i 2011 fik HOFOR og Københavns Kommunes til at sætte klimatilpasning og skybrudssikring højere på dagsordenen:

Konferencen ”Vejvand, byrum og klimatilpasning 2019 - udfordringer og muligheder”, der afholdes den 1. oktober i København, henvender sig til en bred kreds af interessenter: bl.a. kommuner, planlæggere, landskabsarkitekter, ingeniører, arkitekter, forsyninger og ledningsejere foruden NGO’er, rådgivere og advokater, som arbejder med juridiske, driftsmæssige, økonomiske og organisatoriske aspekter vedrørende veje, klimatilpasning og spildevandsanlæg.

– I lang tid havde vores hovedfokus været at holde vandet væk fra maritime områder, såsom havne, åer osv., men pludseligt kom vandet indefra. Det var en ekstrem hændelse, der måske sker en gang hvert 1000’ende år, og det resulterede i skader for syv mia. kr. Siden den dag har vi brugt mange ressourcer på at klargøre byen til fremtidens store regnskyl, og vi kan allerede nu se, at det virker. Selvom vi ikke har oplevet skybrud magen til det i 2011, er skybruddene både hyppigere og voldsommere end tidligere, så vores nye strategi er dermed blevet stres-testet, fortæller Lars Therkildsen, bestyrelsesformand i DANVA og adm. Direktør i HOFOR, og fortsætter:

Konferencen, arrangeret af VEJ-EU og DANVA, har til formål at skabe et forum, hvor alle parter kan komme i spil på en gang.

På dagen udveksles der erfaringer, hentes inspiration samt ny viden inden for teknik, jura, økonomi, byplanlægning mfl.

– Selvom vi har megen viden i Danmark omkring klimatilpasning, så har vi ikke en samlet national strategi eller vidensbank, hvor danske kommuner kan dele deres erfaringer med hinanden. I Sverige og Norge har de en vurdering af den enkelte kommune og dens modstandsdygtighed i forhold til skybrud. Herefter rankes den i forhold til landets andre kommuner, så man nemt kan se, hvor man skal sætte aktivt ind, og hvilke kommuner man skal se til for inspiration til gode løsninger, fortæller Henrik Harder, Sekretariatschef, VEJ-EU.

– Men det er ikke alene os, kommunerne eller staten, der udelukkende skal fokusere på klimatilpasning. Borgerne bliver også nødt til at tænke anderledes, hvilket indebærer alt lige fra små tiltag som at flytte værdier op fra kældrene eller lade regnvand fra tagene løbe ud i haverne, til deciderede LAR-projekter.

Et eksportpotentiale Men også måden, man håndterede vandet på i hovedstadsområdet samt samarbejdet omkring det, er blevet revurderet:

Om VEJ-EU VEJ-EU har til formål er at understøtte infrastruktursektorens behov for ny viden og skubbe til en teknisk udvikling.

Herudover er VEJ-EU’s to kerneydelser kurser og vidensformidling.

– Før i tiden stod forsyningsselskaberne for det underjordiske arbejde, hvad angik vandhåndtering, mens kommunerne stod for det overjordiske. Men vi har sammen med kommunerne, bl.a. som en følge af skybruddet i 2011, sat os sammen for at finde fælles overjordiske løsninger frem for kun at fokusere på hvert vores problemområde. For vi kan jo ikke bare lave større rør, som et evigt svar på stigende mængder regnvand, siger Lars Therkildsen og påpeger, at det trods store omkostninger er lykkedes at skabe løsningsmodeller, som der er et stort eksportpotentiale i: – Faktisk er vi lykkedes godt med dette samarbejde og vores kompetencer indenfor vandhåndtering eksporteres netop til byer som New York, hvor man ønsker at gennemprøve løsningsmodeller fra København.

– Men vi står stadig overfor nogle alvorlige udfordringer, og generelt skal vi fortsat arbejde på at få kommunerne med på

Om DANVA DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og indtægtsdækket virksomhed

vognen i forhold til håndteringen af de voldsommere og hyppigere skybrud. Og jeg forstår godt det ikke er let for kommunerne. De er pressede på økonomien, og allokerer de penge til et af vores projekter, ja så ryger der jo i sidste ende penge fra

sygevæsenet eller lignende. Det er derfor vigtigt, at der øremærkes penge fra kommunernes side, og at vi hele tiden tænker i nye samarbejder og løsningsmodeller for at undgå en krise som i 2011, afslutter Lars Therkildsen.

SÆRTILLÆG | KLIMA & ENERGI | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

5

Nyt byrum fremmer grøn transport, klimasikring og biodiversitet Pladsen bliver et af de største offentlige byrum i hovedstaden, og Karen Blixens Plads har et unikt kuperet landskab med hule høje og lave bede med plads til over 2.000 cykler. COBE har stået for designet i tæt samarbejde med EKJ Rådgivende Ingeniører.

Fotos af Rasmus Hjortshøj

M

ed over 20.000 m2 bliver Karen Blixens Plads en af de største offentlige pladser i København. Pladsen ligger mellem Københavns Universitet og Det Kongelige Biblioteks bygninger på Søndre Campus på Amager og formålet har været at skabe et nyt åbent og indbydende byrum, der både tilgodeser og fremmer grøn transport, klimasikring og biodiversitet og samtidig er arkitektonisk nytænkende, spektakulær og multifunktionel. Byggeriet er støttet af en generøs donation fra A. P Møller Fonden.

Nytænkende cykelparkering Den kombinerede plads og universitetstorv ligger som et tæppe, der bugter sig over små bakker og deler det store rum op i mindre zoner med mulighed for aktiviteter både over og under bakkerne (kup-

lerne). De tre cykelbakker er lavet som en støbt betonskal belagt med håndlagte teglsten, der mimer farverne fra de omkringliggende universitetsbygninger.

Udover at torvet skal være et aktivt mødested for studerende, medarbejdere og byens borgere, skal det også indeholde cykelparkering med stor kapacitet til universitetets mange brugere, der bl.a. tæller 16.000 studerende og 2.000 ansatte. Derfor er der etableret over 2.000 cykelparkeringspladser på pladsen, der er designet på en helt nyskabende og unik måde.

– København er en af verdens største cykelbyer med over 40 % af byens befolkning, der dagligt pendler på cykel.

Det kræver derfor stor fleksibilitet og en nytænkning af cykelparkering. Vi har i tidligere projekter arbejdet med at nytænke cykelparkering, så det indgår som et natur-

ligt element i omgivelserne. Ved Nørreport Station har det for eksempel udmøntet sig i de såkaldte cykelbede, og her på Karen Blixen Plads bliver det i form af cykelbakker. Det integrerede bakkelandskab skaber et rum med stor kapacitet til cykler, hvoraf to tredjedele bliver overdækket under torvets cykelbakker, fortæller Dan Stubbergaard, arkitekt og grundlægger af COBE.

Stor tværfaglighed Ingeniørfirmaet EKJ har som projekteringsleder haft en nøglerolle på projektet i forhold til koordinering af projektets mange grænseflader såvel internt som eksternt.

EKJ’s konstruktionsingeniører har i samarbejde med CN3 beregnet og 3D-projekteret de ikoniske betonkonstruktioner til pladsens kupler. En konstruktionsopgave, der bygger på en skalkonstruktion som bærende konstruktion og som æstetisk giver luft og rummelighed under kuplerne. Men

hvor en skalkonstruktion normalt ikke har huller, har disse kupler store åbninger, hvilket har været en udfordring og krævet yderligere statiske analyser.

– Det har været et spændende og meget ambitiøst projekt med mange faglige udfordringer og et godt og konstruktivt samarbejde med projektets parter herunder ikke mindst A.P. Møller Fonden. Vi kan være stolte af resultatet, som kommer til at være til gavn for alle, der har sin færden i området. Pladsen binder nu området omkring universitetet KUA2 og KUA 3 smukt sammen, siger Jon Simonsen, Sektordirektør for Byggeri og Project Management, EKJ. Dermed afsluttes et mere end 10-årigt engagement på Søndre Campus, hvor EKJ har været engageret på både KUA2 og KUA3.

6

ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMA & ENERGI | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Stilhed før stormen: Hvorfor stormsikring bør opprioriteres Når vejret er godt og solen bager, er det sidste tankerne falder på et rasende stormvejr eller et vildt skybrud med stigende vandmasser til følge. Det betyder, at når uheldet rammer, og bygninger oversvømmes, bliver det en omkostningstung affære, alt imens man kunne have været på forkant med ulykken.

Tekst Alexander Tengbjerg

S

meter forekommer en gang hvert 300. år i gennemsnit og ikke hvert 1.000. år til 7.000 år, som hidtil antaget. COWIs analyse medtager samtlige ekstreme stormflodshændelser for de sidste 1000 år og inddrager således et langt mere omfattende datagrundlag af ekstreme stormfloder end de hidtidige analyser, som typisk kun bygger på målinger for de sidste 20-125 år. I Køge Kommune har man set på undersøgelsen med stor bekymring.

tormflods- og skybrudssikring er en branche, der i høj grad påvirkes af vejret. Selvom store skybrud og oversvømmelser jævnligt rammer danske byer og påfører skader for millioner, reageres der desværre oftest først efter en ulykke, og handlingsplanerne skubbes til siden, hvis et par varme somre efterfølger ekstreme klimabegivenheder.

Det er en kortsigtet tilgang, og det betyder, at oversvømmelser med års mellemrum kommer som en stor og dyr overraskelse for kommuner og forsikringsselskaber. Det tilkendegiver Jan Foster, der som den første i Danmark oprettede en virksomhed med speciale i sikring af bygninger og områder mod oversvømmelse. Dermed var firmaet Stormflodssikring ApS født.

Han fortæller dog, at man efter skybruddet i hovedstadsområdet i 2011, der kostede forsikringsselskaberne mere end 4,8 milliarder kroner, begyndte at få øjnene op for konsekvenserne af ikke at være på forkant med vandmasserne: – Vi så, at der kom større fokus på oversvømmelsessikring, og at vores ekspertise pludseligt blev efterspurgt i hele landet, fortæller Jan Foster.

Han er selv tømrer og bygningskonstruktør og så allerede i 2007, at der manglede gode og fleksible løsninger til sikring mod stigende vandmasser: – Der manglede simpelthen standardkomponenter til ellers relativt simple løsninger.

Så derfor valgte jeg at specialisere mig og finde nogle af markedets bedste produkter,

oftest ved selv at teste dem, for at sikre de bedste resultater, fortæller Jan Foster og fortsætter: – Man skal have en teknisk viden for at nå frem til de bedste løsninger. Hvordan bevæger vand sig i undergrunden, og hvordan påvirker det forskellige materialer?

Hvis ikke man har den viden, så kan man heller ikke sikre sine kunder ordentligt. Vi er i en branche, hvor der ikke findes halve løsninger. Enten virker det, eller også gør det ikke. Derfor er jeg også stolt af at kunne sige, at vi aldrig har haft vandskader eller erstatningskrav efter at have sikret mod stigende vandmasser.

En udførlig plan Der er mange udfordringer i forhold til oversvømmelsessikring. Først og fremmest skal der lægges en sikringsstrategi for, i hvilket omfang ønsker man at sikre sig dernæst, hvordan det så bedst kan udføres: – Man skal først se på om området omkring bygningen skal sikres, dernæst om

det er selve bygningen, eller blot enkelte rum. Det kan f.eks. dreje sig om vigtige serverrum, der jo også kan tage skade af rørlæg, siger Jan Foster og fortsætter: – Der findes mange løsninger og produkter og det er en af grundene til, at vi ikke er gift med en enkel producent. Vores formål er at finde den rigtige løsning til kunden uanset, hvilke producenter vi så skal i dialog med.

– Der er en stor udvikling af produkter, der letter stormflodssikringen. Aquaburg f. eks ligger i en rende hvor den skal bruges, og skal blot rejses op. Der er ingen transport og opbevaring. Ser man på TEMPO-DAM® får man den mest stabile mobildæmning på markedet. Den kan klare bølger uden problemer og selv hvis, der opstår en lækage, vil dæmningen fortsat være stabil i modsætning til de mere gængse watertubes.

Stormfloder opstår hyppigere end hidtil antaget En analyse fra COWI peger på, at en stormflod fra øst med en vandstand på cirka tre

Da Køge den 4. januar blev udsat for stormflod med en målt vandstand på + 1,57 meter var der efter den officielle vandstandsstatistik tale om en 100-års hændelse, mens der efter COWIs nye statistik var tale om cirka en 30 års hændelse. Der er derfor brug for en opprioriteret national Stormflodssikring.

Jan Foster kender udmærket til COWI analyse og mener at vi i Danmark er dårligt rustet til fremtidens udfordringer: – Tallene fra COWI repræsenterer en ubelejlig sandhed, og vi er simpelthen nødt til at tage det meget seriøst og handle proaktivt i forhold til fremtidens stormfloder, for ellers kan konsekvenserne hurtigt blive uoverskuelige når alle de sydlige kystbyer fra Sønderborg til København bliver oversvømmet af en 3-4 meter høj mur af vand.

Det bliver i sandheden en national katastrofe, der kun kan formindskes ved kraftigt at øge investeringen på området. Særligt beredskaberne bør tilføres flere penge i stedet for de evige sparerunder.

Der skal både etableres og indkøbes permanente, midlertidige og mobile stormflodsløsninger for at minimere skaderne der venter forude.

SÆRTILLÆG | KLIMA & ENERGI | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 7

Klimaforandringer kalder på samlede og gennemtænkte regnvandsløsninger Der er mange gode bud på løsninger til regnvandshåndtering, men det er vigtig, at de tænkes sammen, så fremtidige skybrud kan håndteres på en fornuftig og bæredygtig måde. Som en af de få udbydere har leverandøren BG Byggros løsninger til alle led i håndteringen af regnvandet.

Tekst af Frank Ulstrup

O

veralt i landet arbejdes der intenst på at fremtidssikre byerne mod de stadig større nedbørsmængder. I kommunerne udarbejdes der hensigtserklæringer og metodeguider til håndtering af den øgede regnmængde, og nye lokalplaner foreskriver krav til en synlig grøn og frodig regnvandshåndtering.

– Vi deltager gerne i hele projektfasen, lige fra idé og projektering til installation og drift, siger Søren Storm og fortsætter: – Når vi er med tidligt i projektfasen, får vi mulighed for at give en bedre rådgivning, og ofte kan vi levere en totalløsning, der optimerer det samlede projekt både på ydeevne og økonomi.

Regnvand er en ressource Søren Storm fortæller, at man på den netop overståede Have & Landskab viste sine samlede regnvandshåndteringsløsninger frem. Det inkluderede eksempler på, hvordan de enkelte løsninger kan kombineres.

Specielt var der stor interesse for de præfabrikerede regnvandsmagasiner, som BG Byggros havde med. Ikke bare fordi løsningerne er i stand til at håndtere de skybrud, der må forventes i fremtiden, men også i forhold til den måde, det gøres på.

Søren Storm forklarer:

Søren Storm., salgskonsulent, BG Byggos Og det er alt sammen godt, hvis man spørger hos BG Byggros, der har arbejdet med regnvandsløsninger i form af grønne tage, permeable belægninger og regnbede gennem mere end 20 år.

– Vores erfaring har ført til, at vi i dag, som en af de få leverandører, kan rådgive og levere totalløsninger, der i hvert enkelt tilfælde udarbejdes ud fra projektspecifikke krav. Det giver færre grænseflader, idet vi har samlet alle kompetencerne ét sted, siger teknisk salgskonsulent i BG Byggros, Søren Storm.

Virksomhedens regnvandsløsninger er udviklet i tæt samspil mellem samarbejdspartnere og BG Byggros in-house team af anlægs- og gartneriteknologer med speciale i vækstmedier, dyrkningsforhold, permeable belægninger, LAR-løsninger og grønne tage samt ingeniører med speciale i geoteknik, udskillerteknik og magasinløsninger.

– Det giver mulighed for at etablere totalløsninger, der er endnu mere gennemtænkte, og dermed også mere effektive og i sidste ende økonomisk holdbare, siger Søren Storm.

Totalløsninger hele vejen igennem Han peger på, at BG Byggros har løsninger fra vandet rammer terræn eller tag, til det afleveres til recipienten. Det inkluderer alt fra grønne tage og permeable belægninger til regnbede og faskiner for blot at nævne nogle få eksempler.

Og jo tidligere virksomheden kommer ind i billedet, jo bedre er muligheden for at lave den optimale løsning.:

– Vi ser regnvand som en ressource, der i videst muligt omfang bør indgå i det naturlige kredsløb i stedet for at ende i kloakken. Det er med dét fokus, vi har udviklet en række løsninger, der aktivt udnytter regnvandet i forbindelse med nye grønne områder.

Som eksempel peger han på Byggros’ pimpstensbaserede vækstmedier. De tilbageholder større mængder regnvand, fordi vækstmediet præsterer væsentligt bedre, end traditionelle muldblandinger til regnbede. Dertil kommer magasinløsninger, der er særdeles økonomisk attraktive, fordi de leveres præfabrikerede på byggepladsen, klar til installation og tilkobling.

Kapillærmagasiner på Frederiksberg Et eksempel på kombinationen af funktionalitet og ressourcebevarelse, er kapillærmagasiner, der opstuver regnvandet, som suges op i vækstmediet, og dermed giver træerne optimale vækstbetingelser.

– Det er en løsning, vi har leveret til Frederiksberg, hvor vejtræerne nu får deres vandbehov dækket på en naturlig måde. I lighed med regnbede og permeable overflader sigter løsningen mod bæredygtighed og en samtidig aflastning af kloaknettet, siger Søren Storm og kommer med en sidste bemærkning: – Kapillærmagasinerne er et nyt koncept, der kan hjælpe med at løse nogle af fremtidens klimaudfordringer ved både at håndtere regnvandet og udnytte det til at gøre byen grønnere. Er vi med i projekterne fra start, kan vi helt sikkert, med vores unikke sammensætning af løsninger, være med til at løse de udfordringer med nedbør, som vi kan forvente i fremtiden.

8

SÆRTILLÆG | KLIMA & ENERGI | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Afretningsskinnen er en aluskinne med et påmonteret specialdesignet galvaniseret metalskær som skærer sandet og dermed bliver

afretningsarbejdet lettere og resultatet nøjagtigt.

Nyudviklet KK-sand-planner: Bedre arbejdsmiljø ved belægningsarbejde Det er nu engang sjovere at stå op, fremfor at arbejde nede på sine knæ hele tiden. Sådan tænkte entreprenør og autoriseret kloakmester Kaj Karmisholt fra Odder, da han for fire år gik i gang med at udvikle det nye sandafretningssystem, KK-sand-planner, som nu er tilgængeligt for den danske bygge- og anlægsbranche.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

K

aj Karmisholt har været kloakmester siden 1981, han har lavet et utal af belægninger, og han vil gerne gøre op med, at man som brolæggere skal ned på knæ for at afrette sandet.

– Selvom jeg er 67 år gammel, så har jeg ingen gener, og det tror jeg hænger sammen med, at jeg på alle tænkelige måder har forsøgt at passe på min krop. Jeg har altid tænkt: Kan man gøre det på en nemmere måde? fortæller Kaj Karmisholt og tilføjer, at han altid har hadet at komme ned på knæ i det våde sand: – Når man på nogle opgaver har gået sammen med en fast makker, så kigger man tit

lige på hinanden først: Er det din eller min tur? Sandet er altid vådt, man får sand i skoene, og det vil man helst bare undgå.

Grundig udviklingsproces er gået forud Kaj Karmisholt fortæller, at han for over fire år siden havde en tidlig version af sand-planneren med på en opgave, hvor en murer så den og greb fat i ham: Den skal du videre ud med – det giver mening!

Mureren kunne med det samme se meningen med den, og siden har Kaj Karmisholt investeret over 100.000 kr. på at udvikle og fremstille KK-sand-planner med det unikke skær, som han i dag har patent på designet af.

– Det afgørende nye ved sand-planneren er

skæret, som gør det muligt at arbejde præcist og hurtigt, da den ikke masser sandet.

Det giver en kæmpe fordel, da man undgår lunker og lavninger, hvor der skal fyldes på bagefter. Samtidig er slideklodserne boret nøjagtigt, så de kan vendes om eller udskiftes hurtigt, når de bliver slidt, siger Kaj Karmisholt og fortsætter: – Jeg er altid meget kritisk i forhold til mit udstyr, og jeg har gennem hele forløbet stillet spørgsmålet: Er det godt nok? I tidligere udgaver var skaftet anderledes, og det så rodet ud, når man lagde sand-planneren fra sig – det skal se ordentligt ud.

Skaftet kan skrues af afretningsskinnen. Afretningssystemet er dermed nemt at transportere og man kan ligeledes bruge det på

Der er 2 håndtag på skaftet. Et fast håndtag for enden af skaftet og et håndtag ca. midt på, som kan reguleres og flyttes efter brugerens ønske.

den gammeldags måde uden skaft, f.eks. ved arbejde i en garage eller lignende, hvor der ikke er plads til skaftet. Det er også muligt at bruge en bredere afretningsskinne på 2 – 3 meter, hvor det er nødvendigt at være to personer om arbejdet.

– Når ét hold i en virksomhed får den, så vil de andre med det samme også have den, siger Kaj Karmisholt, som satser på at sælge sandplanneren via hans hjemmeside.

KK-Sand-planner afretningssystem sættet består af: - Ergonomisk udformet metalskaft - 2 aluafretningsskinner med specialdesignet metalskær.

- Længde 150 cm og 200 cm.

- 2 sideskinner, der kan fås i længderne 100 cm, 200 cm og 300 cm.

WANNATELL

ANNONCE

Med naturligt vejrbestandigt Thermowood fra Södra sparer du på vedligeholdelsen samtidig med at gavne klimaet og skovenes fortsatte eksistens. Boligbyggeri opført af A. Enggaard A/S på havnen i Fredericia. Arkitekter Schmidt / Hammer / Lassen / Architects.

Södras certificerede Thermowood - et plus for skovene, klimaet og økonomien Når du vælger Södras FSC-/PEFC-certificerede eller Svanemærkede Thermowood til beklædning af dit byggeri, støtter du bæredygtig skovdrift og gavner klimaet samtidig med at spare på fremtidige udgifter til vedligeholdelse.

At beklæde dit byggeri med Thermowood er økonomisk fordelagtigt for dig samtidig med, at du gavner både skovene og klimaet. Den patenterede varmebehandling reducerer markant dine omkostninger til fremtidig vedligeholdelse.

Når du vælger Thermowood fra Södra, har du samtidig garanti for, at du er med til at værne om skovene. Al vores Thermowood er FSCeller PEFC-certificeret og stammer udelukkende fra bæredygtig skovdrift. Vi kan også levere Svanemærket Thermowood, hvis du skal bruge Fugtindholdet i Thermowood er minimeret, så brædderne vrider sig ikke men bevarer deres det. originale form.

Vejrbestandigt helt uden kemi Den specialudviklede og nænsomt udførte Thermo-behandling gør de forskellige Thermowood-varianter som fyr og ask naturligt modstandsdygtige over for råd og svamp helt uden anvendelse af skadelig kemi. Thermo-behandligen foregår udelukkende med ekstremt høj varme og vanddamp. Thermowood er desuden yderst formstabil, så

træbeklædningen selv mange år ud i fremtiden er akkurat så flot og lige at se på, som da den blev monteret.

Klimavenligt kvalitetstræ Byggeriets forbrug af miljøvenligt træ fra bæredygtig og ansvarlig skovdrift stiger støt. Hos Södra har vi noteret en særlig stor interesse for vores certificerede Thermowood-varianter, som bliver anvendt til træbeklædning af facader og lignende udendørs projekter, der forudsætter brugen af vejrbestandigt, klimavenligt træ af højeste kvalitet.

Vil du vide mere om de mange fordele, der er ved at bruge Thermowood fra Södra, kan du kontakte eksteriørteamet på 4848 8200.

www.sodra.dk, T: 4848 . 8200

10 ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMA & ENERGI | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Nyt genialt våben mod voldsomme vandmængder WaterGate er en ny type mobil vanddæmning, der superenkelt og helt uden brug af pumper og teknik holder vandsøjler på helt op til to meter tilbage. Opfindelsen er allerede solgt til 37 lande og bl.a. taget i brug i Københavns Lufthavn.

Tekst af Frank Ulstrup

N

dobbelt velcro-system, helt uden brug af værktøj. På den måde tager det faktisk ikke mere end fem minutter at etablere 200 meter dæmning, siger Asger Gregersen.

år noget betegnes som genialt, er det ofte fordi det løser et komplekst problem på en enkel og effektiv måde. Det kunne f.eks. være at holde store vandmængder tilbage uden brug af teknik, pumper eller forankring.

Kort fortalt er WaterGate en lang foldet specialpresenning, som anbringes der, hvor vandet forventes at komme.

Når vandet stiger, vil det løbe ind mellem de to lag, og det øverste lag vil herefter rejse sig som en mur, der kan holde op til to meter vandsøjle tilbage. Lameller mellem de to lag sikrer, at det øverste lag kun kan presses op til en bestemt vinkel, hvor det holdes fast.

Efterfølgende, når vandstanden er faldet, hænges presenningen til tørre, og er derefter klar til at blive brugt igen.

Simpelt og fleksibelt I Danmark er det Sækko Presenning i Padborg, der er eneforhandler af det canadiske produkt. Og salgskonsulent Asger Gregersen ser positivt på produktets fremtid.

– Det er svært, ikke at være optimist, fordi WaterGate er så utrolig simpel og fleksibel en løsning. Den kan jo udlægges på alle overflader, uanset hvor ujævne de er. På den

Det vil måske undre nogen, at en presenningsdæmning helt uden forankring er i stand til at holde mange tusinde kubikmeter vand tilbage.

Dertil kommer at WaterGate oftere og oftere benyttes ved forureningsulykker og ved renovering af sokler og fundamenter, der normalt står under vand. Sidstnævnte så man et eksempel på, da en del af voldgraven omkring Frederiksborg Slot skulle afvandes.

Men det hænger sammen med det 1:4 – princip, som WaterGate er konstrueret efter, forklarer Asger Gregersen.

Men den væsentligste grund til Asger Gregersens optimisme skal nu findes i den måde vores vejr opfører sig på.

– I en situation, hvor en vandsøjle på én meter skal holdes tilbage, skal det presenningslag, der ligger på jorden have en ”dybde” på fire meter. Dermed sikres den nødvendige vedhæftning på alle underlag - selv is, og selv under påvirkning af kraftig blæst og bølger.

– Det bliver jo mere og mere aktuelt at have systemer, der effektivt og enkelt kan dæmme op for endog meget store vandmængder - hvad enten de kommer fra oven, eller fra havet. Der tror vi, at WaterGate kan komme til at gøre en meget stor forskel, præcist som det er tilfældet i en række andre lande, lyder det fra Asger Gregersen.

1:4 – princippet

Det er netop hvad canadiske WaterGate kan, hvilket er dokumenteret af internationale test-instanser.

Asger Gregersen, Sækko Presenning måde kan man f.eks. opdæmme en å ved helt enkelt at lægge WaterGate på tværs, og lade vandet flyde ind mellem de to lag.

Som kontrast nævner han den traditionelle løsning med watertubes, som ved hjælp af en pumpe skal fyldes med vand og efterfølgende tømmes.Ved niveauforskelle, som i eksemplet med åen, vil det også være nødvendigt at lægge flere tubes ovenpå hinanden.

Med WaterGate er det derimod meget mere enkelt – så enkelt, at der heller ikke er behov for uddannet mandskab ved udlægningen.

– Dæmningen rulles simpelthen bare ud, og de enkelte afsnit samles let med et

bl.a. Københavns Lufthavn, Horsens Kommune samt en række havne og brandværn, taget konceptet i brug.

Oplagt ved renoveringsarbejder Asger Gregersen fortæller, at WaterGate er solgt til flere end 37 lande. Herhjemme har

SÆRTILLÆG | KLIMA & ENERGI | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

11

Oplæg til grøn norm for bynatur Green Cities lægger nu op til, at der formuleres en grøn norm med standarder og retningslinjer til at udvikle og anlægge mere og bedre bynatur, hvilket kan hjælpe med kritiske udfordringer med klimaforandringer, stress og tab af biodiversitet.

S

tadig flere flytter til de store byer, hvilket giver et kolossalt pres på de arealer, der kan udvikles til bynatur og på eksisterende grønne arealer, der ofte søges inddraget til boligbyggeri.

Værdisætning af natur fremhæves i målet om at kunne vise, at værdien af bynatur er stor – også målt i kroner og øre. En tredje mulighed er at stille minimumskrav i byerne til antal grønne kvadratmeter per indbygger.

På baggrund af det indsamlede, er der dannet et overblik over, hvordan og hvor meget bynatur fylder hos kommunerne. Der præsenteres også en række forskelligartede eksempler på, hvordan, der i dag arbejdes med bynatur herhjemme og i andre lande.

– Jeg er meget tilfreds med, at vi i Green Cities kan præsentere et så gennemarbejdet og realistisk oplæg til en grøn norm for bynatur, siger Henning Roed, formand Danske Planteskoler og projektejer i Green Cities for a Sustainable Europe.

– Vi får med dette oplæg et rigtig godt afsæt til at indgå i en dialog med politikere, embedsmænd og de grønne fagprofessionelle, siger Henning Roed og understreger, at forslaget netop skal ses som et oplæg til dialog:

– Vi står overfor kritiske udfordringer med klimaforandringer, stress og tab af biodiversitet – og vi ved, at grønnere byer kan løse mange af disse udfordringer. Det er Green Cities mærkesag at arbejde for flere grønne områder og mere natur i byerne, hvorfor vi nu lægger op til, at der formuleres en grøn norm med standarder og retningslinjer til at udvikle og anlægge mere og bedre bynatur.

– Vi bringer ikke en facitliste, men peger på nogle metoder og værktøjer, der kan bidrage til mere og bedre bynatur.

Det har været muligt at finde en politik, strategi eller plan, der har et selvstændigt fokus på bynatur, hos tre af de 29 undersøgte kommuner. Hos de resterende, indgår bynatur derimod oftest på tværs af andre politikker og strategier – eksempelvis kommuneplan, naturpolitik, strategi for klimasikring eller langsigtede visioner for byens udvikling.

Inviterer til dialog

Kommunerne er blevet kontaktet via telefon og/eller mail, og der er fundet tilgængelige politikker, strategier og lignende på kommunernes hjemmesider og online portaler.

Blandt de seks elementer Green Cities foreslår, der kan indgå i en grøn norm, er brug af biofaktor, der er en metode, der kan udregne, hvor grønt et område er.

Oplægget er baseret på viden indsamlet fra 29 danske kommuner med byer over 20.000 indbyggere, statistik, faglige og videnskabelige rapporter samt viden fra organisationer, fagfolk og virksomheder.

De fleste kommuner, men ikke alle, har målsætninger om: •

Mere grønt i byen – eksempelvis grønne tage, flere træer eller nye grønne områder

•

At øge biodiversiteten eller forhindre et tab

•

At grønne områder og natur kan indgå i klimasikring – oftest til at håndtere regnvand

Det er dog under halvdelen af kommunernes målsætninger, der har konkrete tiltag eller projekter tilknyttet.Tæt på halvdelen har en målsætning om at give plads til vild bynatur, og de fleste af disse har konkretiseret målsætningerne til egentlige tiltag.

Det sker primært ved at skabe blomsterenge og ved at igangsætte en mere naturnær pleje af kommunens grønne arealer. Henning Roed slutter af: – En grøn norm vil give kommunerne redskaber til at kunne prioritere arbejdet med grønne områder og til at sikre den fornødne kontinuitet og kvalitet, når de indarbejder bynatur i byplanlægningen.

Alle køretøjer er udsatte for rustangreb i Danmark Undgå store værditab af erhvervs investeringer Erhvervskøretøjer er sjældent rustbeskyttet fra fabrikkens side af, sammenlignet med personbiler Køretøjerne tilbringer mange timer på vejene og står ude i alt slags vejr, hvilket resulterer i dyre rustskader og at køretøjet er ude af drift, som dermed påvirker indtjeningen. Ved at forebygge rustangreb på køretøjer og tilbehør, forlænges materiellets levetid. En investering i en Dinitrol Materiel Behandling er derfor en vigtig investering i at minimere omkostningerne.

Mere information: erhverv.dinitrol.dk