BOA 5 - 2022

bygning

Byggebranchen

Benedicte Møller Hansen lod sig for tre år siden omskole fra akademiker i engelsk til bygningssnedker. I dag har hun mange kunder i sin egen lille virksomhed og har for nyligt stået for indretningen af den nye private vinklub i København, The Vault.

Læs artiklen på side 8, sektion 1

Det

3. SEKTION

BYGGERIETS UDVIKLING

4 Afmatningen på boligmarkedet rammer også byggeriet

6 Stålkonstruktion skal løfte københavnerne til tops på ikonisk bygning

8 Byggebranchen er en anden kultur for kvinder

10 Kompleksiteten i bæredygtighed og den cirkulære dagsorden udfordrer byggebranchen

12 Ny bogføringslov: Hvad betyder det for håndværksvirksomhederne?

14 Navnenyt

Mikkel Weber Sandahl Chefredaktør

Forsidefotos venligst udlånt af:

1. Sektion Benedicte Møller Hansen

2. Sektion Glarmester Morten Redtz

3. Sektion FEIN

BYGGEMATERIALER & LØSNINGER

2 Avancerede facaders vedligehold er ikke mission impossible

3 Garanti for et sikkert tag til rækkehuskvarter i Ikast

4 Sandsten nedbrydes og bør derfor vedligeholdes løbende

6 Bauroc porebeton er til grønne og sunde byggerier

8 Planetary Plastic Pavillon skal udfordre fremtidens byggeri

10 Plastik er et fantastisk materiale

12 nergioptimering kan vise vej gennem en usikker verden

14 Et skift fra hvid til grå isolering sparer 20 %

16 Nye innovative løsninger til udendørsbelysning

17 Debatsalon: Energibesparelser kan blive et afgørende redskab, som løsning på energikrisen

18 Glas og stål kan noget helt særligt sammen

20 På jagt efter de største vakuumløft til udfordrende glasmontage

22 Er moderne termoruder klar til den grønne omstilling?

BYGGEPLADSEN

2 Ny kompakt sikkerheds-vinkelsliber skal reducere antallet af arbejdsulykker

4 Vinduesløfter hjælper til at forbedre arbejdsmiljøet

6 Det skal du vide om turboværn

8 Maskiner under Broen: Stor kommunal interesse for emissionsfrie sax- og bomlifte

10 Strøm til de gode dyder

12 Stærk, skånsom og lydsvag: Hydraulisk slagskruemaskine fra Milwaukee lever op til løfterne

14 Store forventninger til Manitous seks nye kompakte minilæssere

14 Specialleverandør til entreprenørmaskiner har fyldt paletten med produkter

16 Test: Stihls KombiMotor er perfekt til oprydning, og hvis pladsen er lille

18 Største lancering i Hiltis historie: Batteriplatform med 70 nye produkter

SÆRTILLÆG OM KLIMASIKRING

2 Hvordan ser den klimavenlige grundvandssænkning ud?

4 Danske Vandværker arbejder for at styrke grundvandsbeskyttelsen

6 - Det fede er at være med til at skabe noget blivende

8 Klimasikring i sårbare områder kan være en kompliceret affære

9 Stigende interesse for genbrug af regnvand

10 Vandværker har stort fokus på at spille eksterne håndværkere stærke

11 Velkommen til Bygge- & Anlægsavisens særudgave om Nordatlantisk Byggeri

Den inspirerende og kreative byggebranche

I denne udgave af Bygge- & An lægsavisen taler vi med 44-årige Benedicte Møller Hansen, som med stort held har taget springet fra aka demiker til bygningssnedker. Hun mener, at man fremover vil komme til at se flere kvindelige bygnings snedkere, og i en tid med mangel på arbejdskraft, er det vigtigt, at håndværksvejen står åben for alle.

Når man vælger bygge- og an lægsbranchen som sin levevej, så kan man bidrage til at løse vigtige samfundsudfordringer, og vi taler med projektleder Morten Holm Gylling fra Københavns Kommune om udfordringen ved at klimasikre

følsomme områder som Bispebjerg Kirkegård, ligesom projektchef Jan Vognbjerg fra Hölscher Jensen arbejder med håndtering af grund vand mm. på boligbyggeriet UN17 på Amager, hvor man har truffet en række bæredygtige valg.

Den danske byggebranche har me get at tilbyde, og brolæggermester Morten Nielsen elsker sit fag, fordi det både er teknisk og kreativt – her er det stadig det kritiske øje, ham meren og kantjernet, som er det vigtigste. Samtidig udvikler bran chen sig også hastigt, og Jacob Ve stervang fra Rebteknikeren arbejder på de komplekse facader, hvor en

lift ikke kan komme til – og en ny form for håndværkerliv opstår.

Morten Redtz er tredje generation i familievirksomheden Redtz Glas og Facade i Odense, og han frem hæver, at man i renoveringen af ældre bygninger har et ansvar for at gøre sig umage for at matche den tids løsninger og byggeskik. Som håndværker er der stor værdi i at kunne være med til at skabe noget ekstraordinært, som får et langt liv.

Vi skal huske at fortælle om byg geriets mange muligheder for at arbejde kreativt og spille en vigtig rolle for samfundet som helhed.

Særtillæg: Klimasikring Regnvandstanken Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Skribenter Astrid Helene Seier Ellemo Frank Ulstrup Gudrun Henrysdóttir John Bo Northroup Malene K. Holm Morten Bøcker Tim Panduro

ANNONCEAFDELING Salgschef Usman Malik usman@boaa.dk

Key account managers Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Lars Henrik Heilmann lars@boaa.dk

Mediekonsulent Asim Mustaq asim@boaa.dk

AD’er Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Multimediedesigner Nina Maria Brieghel Høm nina@mediaxpress.dk

Udgiver MediaXpress A/S Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

Tryk OTM Avistryk

Oplag 13.500 stk.

Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.

Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor bygge- og anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.

Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk

Bestilling af abonnementÅrsabonnement 850,kan bestilles på telefon: 33 44 55 55

Annoncer

Bygge- & Anlægsavisen Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50 www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Afmatningen på boligmarkedet rammer også byggeriet

Pilen er begyndt at pege nedad på betydelige dele af boligmarkedet. Nu er spørgsmålet blot, hvor kraftig nedgangen bliver. Givet er det desværre også, at afmatningen på boligmarkedet uundgåeligt vil ramme byggeriet, fortæller boligøkonom i DI, Bo Sandberg, som kan se tre forskellige områder, hvor udviklingen på boligmarkedet smitter negativt af på den danske byggebranche.

Indlæg af Bo Sandberg, boligøkonom, DI

Hvisman er til de dramatiske over skrifter og fortolk ninger, vil nogen - alt efter temperament – nok kalde den kommende periode på boligmarkedet for et trafik uheld i slow motion. Som øko nom vil jeg snarere kalde det en korrektion i markedet.

For inden man går alt for meget i negativt selvsving, er det dog vigtigt først at dvæle ved det historisk stærke udgangspunkt, som både dansk økonomi, boligmarkedet, bygge- og an lægsbranchen samt de fleste husholdninger i betydelig grad stadig befinder sig i.

Dansk økonomis grundform er bomstærk. Flere års stabil høj konjunktur har ført til den hø jeste beskæftigelse nogensinde. Vi har kernesunde offentlige finanser og i skarp modsætning til årene op til finanskrisen, er det nuværende opsving baseret på opsparing og ikke gældsæt ning. Nu har inflationen så bare ramt os som en forhammer, der giver mindelser om 1970´erne – men langt de fleste forbrugere og boligejere er også økonomisk godt polstrede.

Også på selve boligmarkedet er udgangspunktet stærkt. Man kan se tilbage på 4-5 år med ubrudt fremgang både i priser og handelsaktivitet – tendenser, der blot blev forstærket under corona-pandemien. Både i 2020 og 2021 steg de gennemsnitlige handelspriser med tocifrede procentsatser og 2021 bød på det største antal bolighandler nogensinde. Deri ligger da også lidt af kimen til den forestående aktivitetsnedgang - for der blev fremrykket mange bolighandler, især sommerhuse og parcelhuse, under corona-nedlukningerne.

Ser vi endelig på byggeriet, er det næppe gået henover ho vedet på mange, at vi i denne branche står på skuldrene af et ubrudt opsving fra 2013 til og med 2022, hvor der har været travlhed og hvor mangel på kva lificeret arbejdskraft med flere længder har været den domine rende udfordring. Med 194.900 beskæftigede i 1. kvartal 2022 nåede bygge- og anlægsbranchen ”all-time-high” og niveauet blev stort set fastholdt i 2. kvartal.

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk

Så når byggeriet står foran en periode med mere smalhals, moderat aktivitet, flere afske digelser og konkurser, så hører det også her med til billedet,

at det sker fra et historisk højt udgangspunkt.

Men hvis vi zoomer ind på sam spillet mellem boligmarkedet og

bygge- og anlægsbranchen, så er der i øjeblikket i hvert fald tre dårlige nyheder og tre forskel lige påvirkningskanaler.

For det første smitter lav han delsaktivitet på boligmarkedet negativt af på renoveringsak tiviteten. Det er nemlig typisk omkring ejerskifte, at boligerne renoveres mest.

Derfor har den høje handels aktivitet i de seneste ca. fem år været garanti for en solid rugbrødsbund af renoveringsak tivitet på privatkundemarkedet.

Så med udsigt til markant færre bolighandler i efteråret 2022 og i 2023, kan det ikke undgå at sende byggebeskæftigelsen ned ad i takt med at de nuværende ordrebøger tømmes.

For det andet står det konjunk turfølsomme nybyggeri af bo liger foran et fald. Efter at have ligget meget lavt især i 2021, er boligudbuddet af ejerboliger på markedet nu på vej op igen. Det er den banale bagside af en lavere handelsaktivitet. Det er ikke længere ”sælgers marked”, og det giver flere boliger at vælge mellem. Når samtidig der forventes et moderat prisfald på boligmarkedet, bliver de eksi sterende huse relativt mere at traktive i forhold til nybyggede. Endelig har de kraftigt stigende materialepriser fordyret nybyg geriet. DI Byggeri forventer især et fald i påbegyndt etage byggeri, men på det seneste er der også kommet meldinger fra typehusfirmaer som f.eks. Huskompagniet om en markant opbremsning i efterspørgslen efter parcelhuse.

Endelig er der for det tredje et par specifikke forhold, som vil lægge en dæmper på nybyg geriet af ejerlejligheder. Ejer lejlighederne i København og Frederiksberg er under opturen steget relativt voldsomt i pris og derfor også mere sårbare, når markedet vender. Det har al lerede dæmpet byggeaktiviteten for projektsalg. Dertil kommer, at den kommende boligskat tereform 2024 ventes at skubbe lidt til balancen, så parcelhuse i provinsen slipper relativt billi gere i skat, mens ejerlejligheder i de store byer ventes at skulle betale lidt mere i skat. Der er imidlertid en skatterabat knyt tet til den husstand, som bebor boligen pr. 1. januar 2024, men skifter man ejerbolig efter den dato mister man skatterabatten.

Denne kendsgerning sætter sig i markedet, hvor man må forvente lavt nybyggeri af ejerboliger i hvert fald i 2. halvår 2023 (kan næppe nå at blive indflytnings klare til 1. januar) og i 2024. Det sure i den forbindelse er, at boligskattereformen oprindelig skulle være trådt i kraft i 2021, men blev udskudt pga. fravær af retvisende ejendomsvurderinger. I 2021 havde skattereformen nok blot taget toppen af et glo hedt boligmarked, mens den nu risikerer at gøre ondt værre i 2023-2025. Det ændrer ikke på at man politisk er nødt til at have is i maven og holde fast i det brede forlig om nye boligskatter.

Heldigvis er der også elementer, der trækker i positiv retning for bygge- og anlægsbranchen. Vores klimamålsætninger, den grønne omstilling og ønsket om uafhængighed af Putins gas, giver energirenoveringsopgaver så langt øjet rækker. Og så længe bunden ikke går ud af arbejdsmarkedet, vil bunden heller ikke gå helt ud af bolig markedet. Endelig er der også ved at være stigende aktivitet på anlægsmarkedet med både Femern-forbindelsen og andre projekter i infrastrukturaftalen fra 2020.

Konklusionen er, at vi vil se en nedgang i byggeaktiviteten i 2023 og 2024 – længere frem end det vil jeg være forsigtig med at spå om. Men én ting er sikkert. Efter et par lidt mere magre år, eller i bedste fald ”mellemår”, så er de langsigtede perspektiver for byggebranchen særdeles lyse, da energirenove ringer, klimatilpasning, urbani sering og fokus på boligindret ning er kommet for at blive.

DI Byggeris seneste prognose for bygge- og anlægsaktiviteten fra juni 2022 kan downloades her.

Stålkonstruktion skal løfte københavnerne til tops på ikonisk bygning

– Hos Salling har man en byg herreorganisation med fuldt kendskab til sine bygninger og historiske ombygninger. Sam tidig er bygningerne nyere. De har været mere enkle at beregne statik på. Der er tale om mere ordinære tagterrasser, der er lagt oven på de oprindelige kon struktioner, siger Odd Pedersen.

nøjagtighed og lokale forstærk ninger.

– Det er et søjle-bjælkehus med pladsstøbte dæk, hvor al belast ning skal afleveres ned i de op rindelige søjlepunkter med en tolerance på fem millimeter.

Defærreste køben havnere vil nok tænke over, at de står oven på et konstruktionsmæssigt storværk, når de fra foråret 2023 kan stige helt til vejrs på Filmtaget på Det Danske Filminstituts bygning i Gothersgade over for Kongens Have i København.

De vil nok nærmere nyde udsigten over byen og det nye og usædvanlige byrum fra bygningen, der i daglig tale kaldes filmhuset. Men under gulvbrædderne på bygningen gemmer sig et stålprojekt i særklasse.

– Det er nogle komplekse konstruktioner, hvor Rambølls konstruktionsingeniører har

været på overarbejde. Det kræver et ekstremt stort vidensniveau, og det kræver et tæt samarbejde mellem ingeniører og arkitekter, fordi vi hele tiden har skullet re spektere Filmhusets oprindelige arkitektoniske udtryk, siger Odd Pedersen. Han er lead design ar chitect på projektet, der udføres af Rambøll og Henning Larsen.

Usædvanligt og udfordrende Tagterrasser i denne skala er indtil videre temmelig usædvan lige i Danmark. De projekter, der ligner københavnerprojek tet mest, findes på Sallingva rehusene i Aalborg og Aarhus.

Dem står Rambøll og Henning Larsen også bag – men udfor dringerne er meget anderledes på Cinematekets 1400 kvadrat meter store tagflade.

Filmhuset blev opført til for lagsvirksomheden Gutenberg hus – der i dag hedder Egmont - ad to omgange frem mod 1925. Det er opført i jernbeton, og var et progressivt byggeri for sin tid. Selve bygningen er – naturligvis – stærk nok til at bære den massive stålkonstruk tion, men det har krævet stor

Konstruktionen er ført uden om det eksisterende tagdæk og ned i husets ’hovedkonstruktion’.

– Statik er en nøgleproblematik i rooftop-projekter. De nye stål bjælker har skullet optage alle de skævheder, der er i bygnin gen. Der er lavet beregninger på hvert eneste del af konstruktio nen. Lasten skal føres helt ned i fundamentet. Vi har været hel

dige med, at det mere end 100 år gamle byggeprojektet har været meget veldokumenteret fra begyndelsen, og at det var meget forud for sin tid. Vi har suppleret datidens konstrukti onsprojekt med stikprøver for at se, om betonstyrker og arme ring er udført som projekteret, siger Odd Pedersen, der ikke er sluppet for overraskelser un dervejs. Blandt andet fundet af flere end 60 sløjfede ovenlysvin duer og nogle udsparinger i de gamle tagdæk, der er lavet, efter at trykkemaskiner blev hejst ind i bygningen, mens den stadig opfyldte sit oprindelige formål. De er blevet lukket på grund af bæreevne og brandsikkerhed.

Filmhuset er omgivet af smalle veje på tre sider og den lidt bredere og meget trafikerede Gothersgade på den fjerde. Det stiller strenge logistiske krav til byggeprocessen.

– Det kræver erfaren byggele delse og dygtige samarbejds partnere. Langkjær Stålbyg har leveret størstedelen af kon struktionerne, og de er vant til at planlægge det. En del bliver svejset sammen på pladsen, og leveringerne bliver foretaget, så det forstyrrer mindst muligt, siger Odd Pedersen.

i København er ved at få lavet en tagterrasse – stålprojektet er helt

særklasse

fortæller Odd Pedersen fra Henning Larsen, som sammen med

og fotos af Tim Panduro

bliver

Byggebranchen er en anden kultur for kvinder

Benedicte Møller Hansen lod sig for tre år siden omskole fra akademiker i engelsk til bygningssnedker. I dag har hun mange kunder i sin egen lille virksomhed og har for nyligt stået for indretningen af den nye private vinklub i København, The Vault.

Selv om Danmark er kendt som et foregangs land for ligestilling, er det stadig et særsyn med kvindelige håndværkere. Endnu mere sjældent er det, når en akademisk uddannet kvinde vælger at gå håndværks vejen i en moden alder og som enlig mor til et mindre barn. Det gjorde den i dag 44-årige bygningssnedker Benedicte Møller Hansen, som netop har lavet indretningen på vinklub ben The Vault.

Springet med en omskoling blev taget i forbindelse med en fyringsrunde i forsikrings branchen, hvor hun brugte sin magistergrad i engelsk i de 10 år, hvor hun var ansat. Hun så det derfor som en chance for at slippe det sikre, da hun i slut ningen af 30’erne stod over for et karriereskift.

– Det er er selvfølgelig specielt at blive omskolet til håndværker på Teknisk Skole – med hele baduljen – når man har læst en gelsk på Københavns Universi tet og med design og arkitektur som sidefag.

Min historie og mine oplevelser kan næppe generaliseres, da jeg nok er lidt skæv på alle leder og kanter i forhold til mange andre, siger Benedicte Møller Hansen, der siden færdiggørel sen af bygningssnedkeruddan nelsen for tre år siden åbnede eget firma. I dag møder Bene dicte Møller Hansen primært

positive tilkendegivelser, når hun kommer ud som kvindelig håndværker. Men det er en helt anden verden, og hun indrøm mer gerne, at hun ikke var vild med tonen i skurvogne og på byggepladser.

– Jeg var så træt af de store byg gepladser, hvor jeg ikke følte mig hjemme. Det har på mange måder være lidt en antropo logisk rejse, hvor jeg heldigvis også har mødt mange søde kol leger. Byggebranchen er anden kultur, hvor det nogle gange virker som om, at den, der kan brøle højest i skurvognen, dikterer omgangstonen, siger Benedicte Møller Hansen og fortsætter:

– De søde folk tier stille, mens de højtråbende ruller sig ud.

Det har været det sværeste at tænke, om man selv passer ind?

Jeg kommer fra en karriere med gode kolleger i forsikringsbran chen, så jeg har holdt mig lidt tilbage, selv om jeg har været vant til et broget studie- og arbejdsliv.

En ordentlig tone

Benedicte Møller Hansen har både studeret og arbejdet i udlandet i skiftende perioder, og hun kan bl.a. kan skrive hen holdsvis Grækenland, Skotland og Barcelona på cv’et.

– Det var måske også derfor, at jeg faldt lidt skævt ind i faget.

Jeg altid været eneste kvinde i et byggesjak og jeg kunne godt tænke mig at opleve, hvordan dynamikken var, hvis vi var to eller flere, siger Benedicte Møl ler Hansen og fortsætter:

– Fordommene er nok blevet lagt lidt på hylden i de seneste år, da behovet for arbejdskraft –og en generel større velvilje over for diversitet – efterhånden også har nået byggebranchen.

Det kunne nok være sundt for arbejdsmiljøet og bringe nogle nye vinkler på, hvordan opgaver og ledelse takles.

– Der mangler ordentlig kom munikation, større inddragelse af medarbejderne i f.eks. delmål og processer på opgaver, hvor en masse fejl måske kunne undgås og give større faglig stolthed.

Flere kvinder på vej Bygningssnedkerfaget er traditionelt et mandefag, hvor de unge rekrutteres direkte fra folkeskolen. Men udviklingen er langsomt ved at ændre sig i form af flere kvinder.

– Jeg tror, at man fremover vil komme til at se flere kvindelige bygningssnedkere, der ligesom jeg kommer med anden baggrund, da det er svært at få de unge piger til at vælge håndværksfag. På mit hold var der en del med akademisk baggrund, bl.a. nogle, som efter et år på arkitektskolen hellere ville noget praktisk, siger

Benedicte Møller Hansen og fortsætter:

– Vi kvinder møder mange forstokkede mænd i branchen, men de fleste er heldigvis po sitivt stemte og siger ”fedt”, når de møder en kvindelig håndværker.

Der er helt klart andre forvent ninger til, hvordan man bliver talt til – en anderledes om gangstone.

Det oplevede jeg i form af en manglende forståelse for, at jeg som enlig mor var ophængt af forskellige ting i relation til min søn. Det virkede som om, at det eneste ”accepterede” problem var tømmermænd! Om jeg kunne få mit liv til at hænge sammen, interesserede ikke min arbejdsgiver.

Benedicte Møller Hansen be skriver sig som altid værende handy, men at være håndværker

var nok ikke fint nok dengang, hun skulle vælge uddannelse.

– Derfor valgte jeg universitet.

I dag er det mere cool og nem mere at kunne træffe det valg, forklarer Benedicte Møller Han sen, hvis mor var selvstændig frisør og derfor inspirerede dat teren til at være sin egen chef.

Den største opgave, som Be nedicte Møller Hansen indtil videre har løst, er indretning og design af den nye privatvinklub, The Vault. Opgaven fik hun, da hun kender den ene af partner ne, Corneliu Tiulenev, som hun også hjalp med vejledning til indretning af hans lille vinbar.

– Ellers arbejder jeg med de finere opgaver med f.eks. plads optimering i de små lejligheder i København og kan godt lide ideen om, at hjemmet er en slags ”bo-maskine”, fortæller Benedicte Møller Hansen.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Benedicte Møller Hansen har altid interesseret sig for boligindretning og kan godt lide kreative løsninger i små boliger, som hun løser for kunder i København.

Som bygningssnedker viser Benedicte Møller Hansen ofte kunder i små lejligheder i København, hvordan de kan få plads til børn og på sigt teenagere.

kvalitet og lang levetid. Vores ler

vores

Omhyggelighed og passion,

sikrer at vi stolt kan give

kunder med garanti.

tørkeperioder vander vores passionerede medarbejdere leret inden det udvindes fra vores 5 lergrave. Hver lersorts vandindhold, egenskaber og efterfølgende bearbejdning har stor betydning for det færdige resultat. For at opnå den optimale konsistens, valses leret helt ned til en partikelstørrelse på 0,5 mm.

er hjertet i vores tagstensproduktion, og hver sten brændes ved temperaturer over 1000 grader. Desuden er vores tegltagsten 100% genanvendelige.

Kompleksiteten i bæredygtighed og den cirkulære dagsorden udfordrer

Heltkonkret dykker Sarahs forskning ned i anvendelsen af livscyklusvurde ringer (LCA) til at undersøge eventuelle klimabesparelser ved at anvende cirkulære tiltag i byggeriet. Men problemstillin gerne omkring øget kompleksi tet kan sagtens overdrages til det bredere begreb bæredygtighed.

Den nationale strategi for bæredygtighed

I fjor bragte vi et indlæg med Sarah Cecilie Andersen og kol legaen Lise Lyngfelt Molander, der kommenterede den natio nale strategi for bæredygtighed for byggeri, som udkom sidste år. For dem var det afgørende at påpege risikoen for, at vi, som byggebranche, men også samfund, overser mulighederne for en reelt bæredygtig branche ved det enøjede fokus på klima (målt i CO2).

Her et lille år senere hører vi igen fra Sarah Cecilie Andersen, specialist i LCA og PhD-stu derende i anvendelsen af LCA i byggebranchen, at vi fortsat skal være opmærksomme på

at forstå LCA som ét af mange værktøjer:

– Det er vigtigt, at vi i branchen ikke glemmer, at LCA-metoden vi anvender i dag er én metode, og at den ikke siger alt om hvordan vi bedst forholder os til den bæredygtige omstilling i byggebranchen, siger Sarah Ce cilie Andersen og fortsætter:

– LCA, i den traditionelt for ståede forstand, anvendes til at udregne klimapåvirkning i form af CO2, men den kan også kort lægge andre miljøpåvirkninger.

Udover miljømæssig LCA er der også udviklet sidestående LCA for hhv. økonomiske og sociale aspekter, hhv. LCC (Life Cycle Costing) og SLCA (Social Life Cycle Assessment). LCA er altså et værktøj, der er udviklet til at vurdere en løsning over hele produktet eller byggeriets livscyklus for at sikre os, at vi ikke tager en enøjet beslutning.

Kompleksiteten udfordrer brugen af LCA

Kigger vi på LCA til at opgøre potentielle miljøpåvirkninger,

findes der overordnet to model ler indenfor LCA; consequen tial LCA (CLCA) og attributio nal LCA (ALCA). Den standar diserede metode, der anvendes i byggebranchen (via standar derne EN15804 og EN15978), er i høj grad baseret på ALCA. Den standardiserende ALCA bliver primært anvendt i be regningen af miljøpåvirkning af et produkt eller byggeri over én livscyklus og kan dermed understøtte dokumentation af de lovmæssige krav om mak simal CO2-udledning. CLCA derimod identificerer indirekte konsekvenser af et produkt indenfor rammerne af en livscyklus. Hvor ALCA kun forholder sig til parametrene indenfor rammen, kan CLCA vurdere konsekvenserne uden for rammen af det overordnede produkt eller system.

Det er dog brugen af ALCA i den cirkulære dagsorden, som Sarah problematiserer. Hen des foreløbige forskning tyder nemlig på, at metoden ikke er i stand til at tage højde for kom pleksiteten i det vi efterstræber, som er at udvikle bæredygtige

løsninger, vha. cirkulære tiltag, som overholder lovmæssige krav om bl.a. CO2-udledning – uden at påvirke det omkringliggende samfund i negativ retning.

– Min gennemgang af case studier viser, at anvendelsen af ALCA i byggeri ender med at svare på de samme, forsimplede spørgsmål, som vi stiller i et lineært system. Det skyldes ho vedsageligt metoden, som ikke er gearet til at svare på de mere komplekse spørgsmål, som vi oplever i et cirkulært paradig meskift, fortæller Sarah Cecilie Andersen.

Sarahs forskning viser hidtil en mangel på udfoldelse af spørgs mål, som er mere komplekse end eksempelvis et produkts levetid og CO2-udledning, og som kan sættes ud over den specifikke kontekst, den måler. I en cirkulær dagsorden kan der eksempelvis være behov for at forstå de samfundsmæssige kon sekvenser af produktets tilblivel se, udnyttelse, levetid og CO2 udledning. Det kan ALCAmetoden ikke besvare, som den er nu. Dette skyldes dels, at den

anvendte standardiserede ALCA er normativ og begrænsende i forhold til at forstå parametre, som ligger udenfor det konkrete byggeri eller produkt, der måles på. Sarah opfordrer derfor til, at branchen supplerer brugen af ALCA med CLCA for at opnå bedre forståelse for potentielle effekter og indirekte konse kvenser, hvis samspil måske kan gavne branchen i arbejdet med den cirkulære dagsorden og imod målet på at opnå reelt bæredygtige løsninger – for hele samfundet.

Vejen til bæredygtighed ér kompleks

Bæredygtighed er et bredt be greb, men en snæver målskive, og handler om mere end blot miljø. Og med vores fokus på klima, opgjort i udledning af CO2, er vores tilgang endda endnu mere begrænset. Så at vurdere bæredygtigheden – der er vi langtfra.

Derfor er det afgørende, at byggebranchen arbejder med bæredygtige tiltag, der afspej ler et sammensat samfund, hvorfor Sarah advokerer for

en forståelse af bæredygtighed, der inddrager og behandler alle aspekter af bæredygtighed. Dette vil nødvendigvis kræve bredere perspektiv og en større kompleksitet, men som Sarah påpeger:

– Bæredygtighed er komplekst, for hvad vil det egentlig sige, at noget er bæredygtigt? Det er at leve op til definitionen i Brundtlandsrapporten fra 1987, og herfra kommer også definitionen, men det glemmer vi tit i samtalen. Uanset om vi bruger den cirkulære dagsorden, bioøkonomi eller andre tiltag mod målet for et bæredygtigt samfund, bør vi værdisætte pro cessen vha. en række parametre, bl.a. klima (fx opgjort i CO2 udledning), men også andre miljøpåvirkninger, samt fakto rer som social og økonomisk bæredygtighed og bæredygtig hed i forhold til design.

Ny bogføringslov: Hvad betyder det for håndværksvirksomhederne?

håndværkervirksomheder påpeger, at en række nye krav og ændringer får allerede i dag betydning for håndværksvirksomheder.

Indlæg af Frank Barrit, statsautoriseret revisor og formand for BDO’s branchegruppe med fokus på håndværkervirksomheder

Andreog mere om fangsrige ændringer træder først i kraft i løbet af de kom mende år. Disse ændringer vil især få stor betydning for de virksomheder, som stadig troligt sværger til fysiske bilag, mapper og ringbind.

De vigtigste ændringer, som træder i kraft allerede nu

1. Bestemmelsen om, hvad der anses som regnskabsmateriale — og derfor skal opbevares i mindst fem år – er udvidet til også at omfatte dokumentation for oplysninger i noterne og i ledelsesberetningen samt for skøn og vurderinger, der foreta ges i forbindelse med udarbej delse af årsrapporten.

Når det gælder noteoplysnin ger, skal der være dokumentati on for beregningen af det gen nemsnitligt antal beskæftigede og beregninger af dagsværdier for aktiver.

Oplysninger i ledelsesberetnin gen om beløbsmæssige forvent ninger til fremtiden skal også kunne dokumenteres.

Det skal ske i en sådan grad, at oplysningen kan verificeres.

Med hensyn til de skøn og vurderinger, der foretages i for bindelse med regnskabsafslut ningen, f.eks. om nedskrivning af tilgodehavender og om vur dering af afskrivningsperioder for anlægsaktiver, skal disse også kunne dokumenteres.

allerede i dag et digitalt bogfø ringssystem og vil derfor alle rede opfylde det nye krav.

De nye digitale krav åbner op for nye muligheder

Alle bilag skal opbevares digi talt. Det er altså slut med ende løse kommoder med ringbind.

Det er planen, at dette krav træ der i kraft fra 1. januar 2024. For personligt ejede virksomhe der er kravet om digitale bilag udskudt til 1. januar 2026.

værksvirksomheder er potentia let for at optimere indtjeningen stort.

Nye processer for håndtering af data, herunder procedurer til for- og efterkalkulationer, vil i mange virksomheder kunne løfte bundlinjen markant. Herudover har fokus på de rele vante nøgletal altid været særde les vigtigt. I en håndværksvirk somhed er det vigtigste nøgletal ved afgivelse af tilbud og ef terfølgende efterkalkulationer dækningsbidrag pr. time.

2. Efter den nye lov skal virk somhederne udarbejde en be skrivelse af, hvordan de sikrer, at alle transaktioner registreres løbende, hvordan dens regn skabsmateriale opbevares, og hvilke medarbejdere der er an svarlige for procedurerne.

ændring i den nye bogføringslov er et krav om, at virksomheder fremadrettet skal anvende et godkendt digitalt bogførings system.

byggefirma

Professionelt byggefirma

3. I loven er det præciseret, at virksomhederne skal foretage nødvendige afstemninger af grundlaget for indberetninger om moms og skat mv. senest på datoen for udløbet af fristen for sådanne lovpligtige indberetnin ger. Afstemningerne kan altså ik ke udskydes til årsafslutningen.

Ændringen bliver for visse af håndværksvirksomhederne –især en stor del af de mindre sel skaber - en stor opgave. Man skal dog være bevidst om, at ændrin gerne også giver virksomhederne store muligheder for at optimere deres forretningsgange.

med fokus på rådgivning, kvalitet og godt håndværk

Det kan f.eks. gøres i et Worddokument eller i en Power Point-præsentation.

Denne ændring endte dog med at blive sparket til hjørne. Kravet om godkendt digitalt bogføringssystem træder derfor først i kraft om nogle år.

med fokus på rådgivning, kvalitet og godt håndværk

Den mest kontroversielle ændring er sparket til hjørne Den nok mest kontroversielle

byggefirma

på

Heldigvis anvender langt de fleste håndværksvirksomheder

kvalitet og godt håndværk

De nye krav giver virksomheds ejeren mulighed for at se på sin håndværksvirksomhed med ”nye øjne”, og i mange hånd

Og da det nye krav om digital registrering blandt giver bedre muligheder for at fremsøge dokumentation, fjerner håndte ringen af fysiske bilag og giver mulighed for digital adgang til bilag fra mobil/tablet, kan man som håndværksvirksomhed byde ændringerne velkomne, da de vil være en kærkommen mulighed for at holde sin virk somhed i topform.

godt

Frank Barrit, statsautoriseret revisor og formand for BDO’s branchegruppe med fokus på håndværkervirksomheder

farver i

Den 1. september kunne Henrik Petterson fejre 25 års jubilæum som salgsassistent i afdelingen for Farver og Bolig i Bauhaus i Odense. Siden han i 1997 kom i lære i afdelingen, har han opnået stor viden om blandt andet farver, maling og gardiner til boligen.

”Der kommer hele tiden nye produkter, og så kan jeg godt lide at dykke ned i alt det tekniske og kende produkterne til bunds. Det er vist ikke for meget at sige, at jeg har opnået stor rutine inden for feltet,” siger Henrik Petterson.

Lejligheden i Odense maler han naturligvis selv, men ellers kaster Henrik Petterson sig kun over let tere gør-det-selv arbejde.

Fra Formel 1-banen i Bahrain til Contiga i Tinglev

Henrik Holm Pedersen er ny administrerende direk tør for betonvirksomheden Contiga. Han har arbej det for europæiske og mellemøstlige betonvirksom heder og bl.a. leveret elementer til Formel 1-banen i Bahrain, Doha Metro og VM-stadions i Qatar.

Henrik Holm Pedersen afløser Karsten Rewitz, der har været administrerende direktør for Contiga i ti år og stopper ved udgangen af juni. Han stammer fra Glamsbjerg på Vestfyn og bor nu i Oksbøl i Sydvestjylland. Han er gift med Silke, der ejer Danmarks Dufte i Blåvand. Parret har to børn på 27 og 26.

PROTECT A/S ansætter ny Sales & Product Manager

Rune Hjort Bagterp får ansvaret for salget af PROTECT tågekanoner i norden. Derudover får han titlen som Product Manager og har dermed ansvaret for virksomhedens produkter og bliver leddet mellem kunden og udviklingsafdelingen.

”Jeg glæder mig til at komme ud og være tæt på vores kunder og distributører, og hjælpe dem med at give dem de bedste vilkår for at sælge PROTECT sikkerhedståge.” fortæller Rune Hjort Bagterp og tilføjer ”I mit arbejde som Sales & Product Manager har jeg fokus på, at PROTECT-installatører og distri butører altid får den nødvendige tekniske viden og hjælp, som gør det muligt at formidle forde lene ved PROTECT sikkerhedståge. Det bliver også vigtigt for mig at komme ud til slutkunderne og hjælpe med at løse projektsalg i norden, og dermed bidrage med viden fra PROTEC.”

HP Byg udpeger ny administrerende direktør

Da HP Byg offentliggjorde, at byggevirksomheden, som har hovedkontor i Aalborg og lokalkontor i Ballerup, skulle have ny administrerende direktør, slog bestyrelsesformand Birger Trier Larsen fast, at dette ikke var et tegn på nye tider i HP Byg. Med udnævnelsen af Carsten Elgaard Sørensen ønsker han at sætte to streger under dette: Foruden, at Carsten Elgaard Sørensen har været konstitueret som administrerende direktør siden slutningen af juni, har han som virksomhedens økonomidirektør gennem 10 år været en vigtig del af den udvikling, HP Byg har oplevet.

Arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco styr ker sin Byggeri-division med ansættelsen af Stig Lohmann-Devantier. I stillingen som afdelingsdi rektør for Bygherrerådgivning, Byggeledelse & Arbejdsmiljø får han ansvar for den landsdæk kende forretning.

”Stig er en erfaren profil med en bred faglig tyng de og en stor forretnings- og kundeforståelse. Jeg er meget glad for at få ham med ombord, og jeg er sikker på, at vi med Stig som ny afdelingsdirektør vil fortsætte med at udvikle forretningsområderne og styrke vores position som førende rådgiver på et konkurrencepræget marked,” siger Lars Bork, Divisionsdirektør for Byggeri i Sweco.

Jess Gregersen er ny CEO for Glaseksperten

Danmarks største producent af glas til bygnings formål, Glaseksperten i Hjørring, har fået ny CEO. Det er den 48-årige Jess Gregersen, som siden oktober 2020 har været salgs- og vicedirektør i virksomheden. Han overtager posten efter ejeren, Christian Larsen, der bliver ny bestyrelsesformand.

– Jeg har haft et tæt parløb med Christian, og det har i lang tid været planlagt, at jeg skulle overtage posten som CEO. Det har været en glidende over

gang og en stor fordel for mig, at jeg har kunnet lære af Christian, som med sin store erfaring stadig vil bidrage til udviklingen af Glaseksperten, siger Jess Gregersen.

Christian Larsen har drevet virksomheden gennem 32 år, og udover at være bestyrelsesformand skal han fortsat arbejde med udvikling, investeringer og projekter i virksomheden.

Ny driftschef hos Nordic Fos

Michel Jakobsen er uddannet tømrer, men har skif tet hammer og træbjælker ud med højteknologiske robotter, der samler og pakker gulvvarmesystemer i den robotudstyrede montage i Dragør.

Michel fokuserer hele tiden på, hvordan han kan optimere montagen og lageret, og han er løbende i dialog med samarbejdspartnere og leverandører for at sikre, at leverancerne bliver afsendt i et passende tempo. Michel er 36 år og bor i Tårnby.

Sweco finder ny afdelingsdirektør til Byggeri-divisionen

A A. Sømod

Tlf.: 39 56 19 30

www.a-soemod.dk

Sektion 2, side 20

A-Supply Tlf.: 72 34 44 04 www.a-supply.dk Sektion 2, side 6

B

BDO

Tlf.: 89 30 78 36 www.bdo.dk Sektion 1, side 12

Byg-Erfa Tlf.: 82 30 30 22 www.byg-erfa.dk Sektion 2, side 4

Bygningssnedker

Benedicte Møller Hansen

Tlf.: 61 69 96 12

Sektion 1, side 8

D

DI Byggeri

Tlf.: 33 77 33 77

www.danskindustri.dk Sektion 1, side 4 Sektion 2, side 12

Danske Vandværker Tlf.: 56 14 42 42 www.danskevv.dk Sektion 4, side 4, 10

David Super-Light Tlf.: 86 89 85 00 www.davidsuperlight.dk Sektion 2, side 16

E

Energispring under Københavns Kommune Tlf.: 27 11 28 59

www.energispring.kk.dk Sektion 2, side 17

F FEIN

Tlf.: 59 44 15 11 www.fein.com/da_dk Sektion 3, side 2

G Glasindustrien Tlf.: 29 40 02 81 www.glasindustrien.dk Sektion 2, side 22

H

Henning Larsen Tlf.: 82 33 30 00 www.henninglarsen.com Sektion 1, side 6

Hilti Danmark Tlf.: 44 88 80 80 www.hilti.dk Sektion 3, side 18

HOFOR Tlf.: 33 95 33 95 www.hofor.dk Sektion 4, side 8

Horsens Lift Tlf.: 75 60 19 69 www.horsenslift.dk Sektion 3, side 8

Hölscher Jensen Tlf.: 28 88 01 12 www.hj-as.dk Sektion 4, side 2

I Isola

Tlf.: 70 20 80 52 www.isola-platon.dk Sektion 2, side 3

iTOOLS Tlf.: 53 53 33 15 www.itools.dk Sektion 3, side 6

M Milwaukee Tlf.: 43 56 55 55 www.milwaukee.dk Sektion 3, side 12

MN Brolægning

Tlf.: 27 51 96 00 www.mnbrolaegning.dk Sektion 4, side 6, 7

N Nordic Tech Tools Tlf.: 29 28 41 40 www.nordictechtools.dk Sektion 3, side 4

P Plastic Projects Tlf.: 42 74 52 74 www.plasticprojects.dk Sektion 2, side 10

Plastindustrien Tlf.: 33 30 86 30 www.plast.dk Sektion 2, side 8

R Rebteknikeren Tlf.: 20 90 28 10 www.rebteknikeren.dk Sektion 2, side 2

Redtz Glas og Façade Tlf.: 66 14 79 13 www.redtz.dk Sektion 2, side 18, 19

Renault Danmark Tlf.: 80 88 94 00 www.renault.dk Sektion 3, side 10

S Scantruck Tlf.: 96 14 71 47 www.scantruck.dk Sektion 3, side 14

Steelwrist Tlf.: 81 45 55 66 www.steelwrist.dk Sektion 3, side 14

Stihl Tlf.: 78 73 78 55 www.stihl.dk Sektion 3, side 16

Sundolitt Tlf.: 70 11 10 20 www.sundolitt.dk Sektion 2, side 14

T Teknologisk Institut Tlf.: 72 20 20 00 www.teknologisk.dk Sektion 1, side 10

Anlægsavisen udkommer d. 3. oktober

Vi sætter bl.a. fokus på:

Håndværkerportræt

Vi tegner et portræt af Balder Johansen, der var med til at grundlægge byggekooperativet, Logik & Co. for 20 år siden og i dag er daglig leder. Byggefirmaet beskæftiger sig med alt fra de små snedkeropgaver til totalrenoveringer og nybyg, og man tager udgangspunkt i bæredygtighed, socialt ansvar og godt håndværk. Balder Johan sen mener, at lovgivningen i dag modvirker det gode håndværk, og vi bør være bedre til at hylde håndværkere, der kan bruge både deres hoved og hænder samtidig. Vi skal tilbage til den faglige stolthed, da byggeriet er blevet dårligere i takt med flere regler.

Nedrivning

Byggebranchen er midt i en stor omvæltning i den måde, vi betragter byggeaffald. Der kommer løbende større og større krav til dokumentation og sporbarhed af byggeaffald, så man undgår evt. miljøfarlige stoffer, som har afgørende betydning for håndteringen af affald. Vi taler med Lasse Hockerup fra LH Hockerup, som fortæller, at nedrivning i dag kræver en omfattende miljømæs sig ekspertviden, og med et voksende fokus på res sourceforbrug og genanvendelse af byggematerialer kommer nedrivning til at være en helt central del af fremtidens byggebranche.

Avancerede facaders vedligehold er ikke mission impossible

Avancerede facader pirrer øjet, men hvor nemme er de at komme til for at give dem en kærlig hånd, når de skal vedligeholdes?

Når

Jacob Ve stervang og hans håndværkerteam i Rebteknikeren er på arbejde er det højt til vejrs på facader og tage hængende i reb og seler. Der laver de helt al mindelig vedligehold som andre håndværkere, fortæller han:

– Den eneste forskel er, at vores arbejde er et sted, hvor lifte og stilladser har svært ved at komme til. Vi oplever mange steder, at bygningerne er kon strueret på en måde, så en lift ikke kan komme til deroppe pga. bygningens udformning el ler underlaget. Det kan være, at bygningen går ud over vand, en træterrasse, belægningssten eller bede, som gør at det er umuligt at køre en lift derhen.

Vedligehold hængende fra reb De klatrende håndværkere arbejder både vedligehold, ny opførelse og for industri, kraft værker m.m. På den nye Statens Naturhistoriske Museum har de hjulpet det svenske facadefirma Lindner Scandinavia med at montere glas på den nye Oce ansal:

– Den nye bygning til museet er placeret inde imellem gamle, bevaringsværdige bygninger.

Den er placeret så tæt op ad de øvrige bygninger, at der ikke kan køre en lift på udvendig side, fortæller Jacob Vestervang.

Ved monteringen af glasset hjalp Rebteknikerens håndvær kere fra ydersiden af kuppel konstruktionen.

– Vores opgave var at føre glas set ned i de i alt 2.000 stålram mer. De store glaselementer blev hejst ned af en kæmpe byggekran med et stort sug på til at holde glasset. Vi havde en klatrer på hver side til at føre glasset ned i rammerne. Når det lå på plads, kunne Lind

ners håndværkere færdiggøre det indvendigt fra lift. Sådan har vi hjulpet med at sætte de triangulære glas på hele vejen rundt i den 50 meter lange kuppel.

Andre opgaver kan være vedli gehold af facaden som på Tiet genkollegiet i Ørestad, fortæller Jacob Vestervang:

– Tietgenkollegiet er et eksem pel på en af de flotteste arkitek toniske bygninger i landet med en facade med fremspring. Men det kan være en udfordring at vedligeholde den og pudse vinduer, da ¼ af bygningen ligger ud over vand og for 2/4 er der træterrasser nedenfor bygningen, og under den sidste fjerdedel ligger en nedkørsel til parkeringskælder. Der kan der for umuligt køre en lift uden på den runde bygning.

Tænk facadevedligehold ind fra start Adgangsløsninger til facaden er ikke tænkt ind fra start på mange af de bygninger, der er bygget for 10-15 år siden. Men er en god ide at tænke ind i sin bygning og i valget af materialer til facaden. D et kan være en udfordring, hvis materialet er for let, siger Jacob Vestervang.

– Jeg oplever i dag, at bygherrer er opmærksomme på at få en løsning ind fra start. Eventuelt fordi de har andre bygninger i porteføljen, som der måske ikke kan laves vedligehold på. Hvis man sætter adgangssystemer på facaden fra start, kan vi spare en masse tid, når vi fastgøre reb om morgenen. Hvis facaden er designet til det, kan vi med sy stemet også bevæge os sidelæns på dets rollers. Derved kan man bevæge sig rundt på bygningen uanset dens form, mens man hænger i sine reb.

Adgangssystem der ikke tager tagfladen Rebteknikeren har fundet et facade-adgangssystem, der

består af en skinne, som ikke kan ses nedefra, fortæller Jacob Vestervang:

– Vores løsning sætter man på helt ude ved tagfoden. Det giver mulighed for at anvende tagfladen til en tagterrasse, sol celler eller teknik, og det er så dan set de dyreste kvadratmeter på bygningen, fortæller Jacob Vestervang.

I Nordhavn er de foruden skin nesystemet ved at montere en nyt type system på en bygning med mange kviste på, som skin nesystemet ikke passede til:

– Her har vi taget en anden løsning i brug, inspireret fra Norge, der bruger en enhed, man normalt bruger, når man skal i skakte og brønde. Vi in tegrerer en fod i tagfladen, på strategiske steder, hvor man kan sætte en svingarm på, som man kan svinge sit reb om og skubbe sig ud og komme omkring fremspring i facaden for at pud se vinduer og vedligeholde dem.

Ved at have adgang til hele facaden fra systemet skal vi ikke tage elevatoren hele tiden for at komme op. Kort sagt, mindre arbejdstid og mindre regning til kunden for at vedligeholde deres bygning.

Jacob Vestervang, direktør i Rebteknikeren fortæller om erfaringer fra højden.

Tekst af Malene K. Holm. Fotos af Rebteknikeren

Garanti for et sikkert tag til rækkehuskvarter i Ikast

Kvalitet, pris og garanti var gode argumenter for at vælge Isolas to-lags løsning til et større rækkehuskvarter i Ikast, fortæller tagdækker Ole Sejr.

– Hvor andre tagbelægningsfir maer måske har 6-8 forskellige produkter, der kan lidt hver især. Så har vi samlet alt i ét produkt, der kan det hele og det giver større fleksibilitet. Vo res tagpapløsninger er allround produkter, så håndværkerne kan lave flere løsninger med det enkelte produkt. Man er altid ’home safe’ med produkter fra Isola.

Tag der holder i nordisk vejr Isola har mere end 80 års erfa ring med at udvikle tagbelæg ning og undertag til det nordi ske marked. Selvom både klima, byggekrav og byggemåder har ændret sig gennem tiden, har det kun været med til at udvikle endnu bedre tagprodukter til at bygge sunde og energieffektive huse.

Datagdækker Ole Sejr skulle i gang med en større op gave med at lægge tag på nybyggede række- og typehuse flere steder i Midtjyl land for en af sine faste samar bejdspartnere, valgte han Isolas to-lags løsning, der består af Isola kraftunderlag SBS og Svej seoverlag SBS, som har en lang række fordele, bl.a. at de opfyl der kriterium for DGNB.

Det er næsten 11.000 kvm række- og typehuse i alt, som Ole Sejr skal lægge tag på rundt om i Midtjylland:

– Jeg valgte helt fra starten af Isolas produkt på grund af kvalitet, pris og garanti. Det be tyder noget, at jeg kan få 15 års garanti på alle elementer, som Isola er leverandør på.

Garantien gør, at mine kunder kan føle sig sikre, når de står i valget mellem mig og en anden tagdækker, som ikke kan tilbyde samme garanti.

Hurtig feedback

I begyndelsen var Ole Sejr en smule skeptisk over Isola, må han indrømme:

– Jeg er sådan en, der går op i mit arbejde, og når jeg hører om et nyt produkt, vil jeg gerne se, hvad det kan. Så jeg har haft en tæt dialog med Isola hele ti den, og jeg synes, at de giver en god rådgivning. De lytter og er åbne overfor feedback. Hvis jeg har nogle spørgsmål og tager fat i dem, er de hurtige til at vende tilbage.

– Vi vil gerne gøre det så enkelt som muligt for de udførende, fortæller Isolas distriktschef i Midt- og Nordjylland, Lars Pedersen:

Populært undertag til ståltage Et andet af Isolas tagbelæg ningsprodukter er blevet vældig efterspurgt i løbet af det sidste års tid, fortæller Lars Pedersen:

– Klikfalstage er meget populæ re i øjeblikket, og Isola IsoSteel er vores undertagsbelægning til stålpladetage som klikfals eller pandeplader. Det er fleksibelt og nemt at montere, og så har det forsænkede kanter i over lægget, så samlingen ikke får så høj en kant, som den ellers kan få.

Isola IsoSteel har en særlig PPfiltbelægning på for- og bagside, som har flere gode funktioner. Den sikrer, at tagbelægningen ikke glider, imens håndværke ren er i gang med monteringen, og samtidig har den en høj modstandsdygtigt overfor sollys og en skridsikker overflade.

God rådgivning gør det enkelt at bygge

Isola Danmark har en bred pa let af tagprodukter fra tagmem braner til undertag og underlags produkter til både tagsten, tagshingels, grønne tage, skifertage og tagplader.

Alle Isolas tagprodukter er udviklet til det nordiske vejr,

der kan være hårdt og omskif teligt, og hvor vind, nedbør og vekslende temperaturer stiller krav til både fleksibilitet og holdbarhed.

Derfor holder Isola sig løbende opdateret på klima og miljø trends, nye krav og standarder og har et stort fokus på at bidrage til energieffektive og sunde bygninger. Her er altid rådgivning at hente for profes sionelle håndværkere.

Isola lægger vægt på at hjælpe håndværkeren godt i gang og tager gerne med ud til opstart på byggepladsen for at rådgive i den enkelte byggeopgave.

Sandsten nedbrydes og bør derfor

vedligeholdes løbende

af

og bevaringsværdige bygninger. Derfor er det vigtigt at vide,

vedligeholdelse og evt. istandsættelse kan iværksættes i tide.

Gennem

historien har forskellige be handlingsmetoder været i brug i ved ligeholdelsen af sandsten, der kan udføres på forskellig vis. I nogle tilfælde har behandlinger desværre vist sig mere skadelige end gavnlige i det lange løb, selvom de har været udført med de bedste intentioner.

Placeringen af naturmaterialet sandsten er ofte i bygninger eller monumenter, hvor der er svære betingelser for at styre omgivelsernes påvirkning på stenen. Og derfor er istandsæt telse og vedligehold af sandsten næsten altid komplekst.

– Dog har vi dag en større indsigt i forskellige behand lingers langsigtede virkning og kan derved bedre navigere i, hvordan sandsten bedst ved ligeholdes, siger Julie Bart holdy, konservator i Akanthus Stenkonservering og forfatter af erfaringsbladet ’Sandsten –nedbrydning, istandsættelse og vedligehold’, der er udgivet af Fonden BYG-ERFA.

– Korrekt brug af materialer, den rette rådgivning og udfø relse af uddannede håndværkere er afgørende for, at mange ældre sandsten kan bevares for efterti den, understreger hun.

Indsigt i nedbrydningsfænomener Sandsten, som i mange år har været udsat for vind og vejr, vil som andre byggemate rialer begynde at vise tegn på nedbrydning. Skadetyper og nedbrydningstempo bestemmes af stenens geologiske og fysiske egenskaber samt af de aktuelle nedbrydningsmekanismer.

– For at kunne aflæse stene nes tilstand og iværksætte nødvendigt og regelmæssigt vedligehold er det derfor vigtigt at have indsigt i de forskellige nedbrydningsfænomener – bå de for at forhindre, at skaderne accelererer og for evt. at sætte istandsættelsestiltag i værk. Nedbrydningsmekanismerne kan således inddeles i kemiske og fysiske/mekaniske, siger Julie Bartholdy.

Ved kemisk nedbrydning går stenens bestanddele, primært bindemidlet i opløsning og udvaskes eller omdannes. Det forårsages overvejende af luft forurening, men kan f.eks. også sættes i gang af uhensigtsmæssig brug af afrensnings- eller kon serveringskemikalier.

Ved fysisk/mekanisk nedbryd ning opstår der brud eller svækkelse i stenens sammen hængskraft, f.eks. som følge af fugt og temperatursvingninger, ved slag og stød, vibrationer fra trafik og overbelastning, fejl konstruktioner mm. En anden årsag er letopløselige salte, som i vandig opløsning opsuges af sandstenen. Derefter vil saltene skiftevis udkrystallisere og op løses, når stenen hhv. udtørres og opfugtes, og derved udøve et tryk i stenens porer.

– Mange af de nævnte nedbryd ningsårsager har det tilfælles, at de kræver vand. Derfor vil sten, som er placeret i et miljø med høj vandpåvirkning, nedbrydes langt hurtigere end sten, som er placeret et tørt sted. Dette uddybes i det omtalte erfarings blad, siger Julie Bartholdy.

Restaurér i tide Tilsmudsning og begroning kan være skæmmende, og sandstensfigurer og bygnings elementer skal derfor afrenses

med jævne mellemrum for at dette ikke skal blive nedbry dende. Afrensningen må ikke skade stenen, hvorfor det er en god ide at søge rådgivning hos en konservator eller anden fagperson – selvom forfatteren af erfaringsbladet understreger, at ’man kommer langt med en stiv børste’.

De forskellige skadefænomener bør løbende registreres på en oversigtstegning, når sandste nen gås efter hvert 5.-10. år. Her bør nedbrydningens udvik ling fremgå tydeligt, så de rette tiltag kan iværksættes, inden skaderne bliver både økono misk og konstruktionsmæssigt omfattende.

– Det er i den forbindelse vig tigt at inspicere det omgivende miljø for ændringer, som kan

have haft og fortsat have ef fekt på stenene, f.eks. utætte tagrender eller løse fuger. Re gelmæssig afrensning er også en bevaringsmæssigt vigtig praksis.

En sten kan dog til sidst blive så nedbrudt, at det er nødvendigt at skabe en kopi af den oprin delige ved nyhugning. Hvornår det punkt indtræffer, er relativt og afhænger af bevaringsstrategi og de frednings- eller bevarings værdier, som knyttes til stenen, siger Julie Bartholdy.

Hun tilføjer, at en stukkatør kan tage en afstøbning af den nedbrudte sten eller et lignende parti, der kan bruges som ud gangspunkt for en stenhuggers genskabning af den oprindelige form

Om BYG-ERFA BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af „alment teknisk fælleseje“. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eks perter.

Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden ved rørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Sta tens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.

Med udvendig efterisolering kan varmeforbruget sænkes markant, samtidig med at facaden får en stærk og flot, pudset finish. Et stærkt facadesystem, der kan anvendes på en lang række ejendomme.

Hos Skalflex prioriterer vi altid faglighed og kvalitet højt, og du kan trække på vores langvarige erfaring og ekspertise hele vejen gennem projektet – herunder tilbudsberegning og teknisk support på bygge møder eller byggeplads. Kontakt os for en uforpligtende snak.

Bauroc porebeton er til grønne og sunde byggerier

byggerier

Miljøvenlighed

og lille CO₂fodaftryk er byggematerialet porebetons stærke side.

For nylig blev Baurocs porebe ton Ecolabel godkendt og kan derfor indgå i svanemærket byggeri. Også i byggerier der går efter DGNB certificering vil porebeton være det rette materialevalg. Ecolabel god kendelsen glæder Arni Ingemar Hansen, CEO i A-Supply og Bauroc Danmark, der forhand ler porebeton:

– Porebeton passer til den grønne bølge, der heldigvis er godt i gang i byggebranchen. Materialet er med til at give et sundhedsmæssigt forsvarligt byggeri, der ikke afgiver farlige dampe. Samtidig er selve blok kene fleksible og nemme at forme sin bygning med.

Selvom porebeton er over fire gange lettere end beton, har det en god styrke til at bygge vægge med og bliver oftest anvendt til indervægge i rækkehuse, typehuse og højhuse. Da det er et let materiale, kan man i byg geprojektet spare på transporten og materialebrug. Porebeton er et fornuftigt prismæssigt valg i en høj kvalitet.

På sit miljømæssige regnskab kan man drage fordel af, at porebeton er produceret af materialer fra fabrikkernes nærområder og har et mindre forbrug af udvundne råmate rialer sammenlignet med andre

byggeblokke med langt større materialetæthed.

Huse der kan ånde

– Mange huse i dag er jo nær mest plasticposer, man bor i, siger Arni Ingemar Hansen: Jeg synes, at det er så væsentligt for både familier og børn, at man bor i et ordentligt miljø.

Huse med porebetonvægge forbedrer boligens indeklima, da materialet både kan optage fugt og afgive fugt igen. Det gør det svært for råd og svamp

CO₂ udledning og miljømæssige aftryk er porebeton et godt valg.

at leve på betonen, og den kan ikke dannet skimmelsvampe og andre dårligdomme. Der opta ger porebeton rigtig meget af de indeklimaproblemer, der kan være i et byggeri.

– Porebeton er ikke et mate riale, der hverken går til eller bliver dårligt med årene. Det rådner ikke ligesom træ, eller optager vand som gipsvægge kan. Kommer der vand på en porebeton, mister den ikke styrke, men optager det og afgi ver fugten.

Ung virksomhed med et teknisk fundament Ønsker man rådgivning om sit byggeri finder man en velfunde ret byggeteknisk viden hos både A-Supply og Bauroc Danmark.

– Vi har en teknisk baggrund i byggebranchen og møder for handlerne med en solid viden om byggeri. Vi ved, hvad vi taler om og går meget op i at give en god rådgivning, fortæl ler Arni Ingemar Hansen:

– Vores forhandlere kan bruge os og vores tegningsforståelse

og beregningsviden. De sender gerne projekterne til os, og så beregner vi alle tegninger og kommer frem med montage tegninger og beregninger af, hvilke produkter der skal bruges til sagen.

Vi bruger meget tid på mæng deberegning og hjælper bygher rernes arkitekter og ingeniører.

A-Supply kan desuden tilbyde hjælp til montering og arkitek trådgivning.

Fandt et hul i markedet til byggebranchen

I år kan A-Supply fejre 10 års jubilæum.

– Vi fandt et hul i markedet dengang i 2012, siger Arni Ingemar Hansen, hvor vi så en mulighed for at starte en moderne grossistvirksomhed.

Det blev A-Supply, der er en hus- og havegrossist. Her er vi de udenlandske fabrikkers salgs kontor og servicerer markedet i Danmark.

A-Supply finder produkter, som udvikles i samarbejde med fabrikken og efterspørges af de

– Mange fabrikker er gode til at producere, men ikke er gode til at sælge. Samtidig er der mange grossister, der sælger alt for mange varer uden at vide nok om dem.

Arni Ingemar Hansen er altid på udkig efter nye produkter, som forhandlerne efterspørger. I øjeblikket er det tagpap og pudssystemer, han screener fabrikker for gennem EU kon toret for at finde fabrikker, der passer til A-Supply:

– En af vores styrker er at vi har et stort sølager i Korsør havn, hvor vi kan sejle hele skibslad ninger ind, 3.500 skibspaller per skib. Idet skibet kan lægge direkte til vores kajlager, har vi en smidig levering og de store transportfirmaer klarer den lokale logistik rundt til bygge pladser i Danmark.

store byggemarkeder og trælast handler i Danmark.

Døre der gør livet tryggere.

Nogle gange er en dør vigtigere, end du tror. For eksempel til at skabe trygge rammer for beboerne på plejehjemmet. Derfor produceres alle vores døre med et formål. For eksempel til at stoppe støj, brand og giftige røggasser. Til at redde liv.

Men vi ved, at det med døre ikke er så ligetil, som det ser ud. Derfor vil vi hjertens gerne hjælpe dig med at komme i mål med dine projekter. Du kan trygt regne med vores mangeårige viden og erfaring, uanset hvor i processen du er. Og du undgår samtidig overflødige udgifter og ubehagelige overraskelser.

Læs mere på daloc.dk

Planetary Plastic Pavillon skal udfordre fremtidens byggeri

Når

den interna tionale arkitek turkongres UIA

åbner i København i juli 2023, vil en af de mange visionære udstillinger på havne fronten være en pavillon opført i store mængder genanvendt plast og med fokus på adskil lelse og genbrug. Det er der en helt særlig grund til.

Det bæredygtige valg til frem tidens byggeri er langtfra kun baseret på traditionelle naturma terialer. Det kommer måske bag på mange, men plast er ikke bare ekstremt formbart, let og stærkt, men hører også til de mest bære dygtige løsninger til fremtidens krav om 100 % bæredygtigt byggeri. Det skal Planetary Pla stic Pavillon vise arkitekter, byg ningskonstruktører og designere fra hele verden, når de i 2023 valfarter til Danmark.

I alt ti udstillere er udvalgt til at vise produkter og design frem i forbindelse af World Congress of Architects i det centrale Kø benhavn. Heriblandt Plastindu strien der har fået tildelt plads på Gammel Strand overfor Christiansborg og Thorvaldsens Museum.

Wake-up-call Plastindustriens pavillonpro jekt er et wake-up-call: Der er nemlig ikke nogen vej uden

om en seriøs diskussion og undersøgelse af plast i frem tidens byggeri, hvis vi skal nå en signifikant bæredygtighed i byggeindustrien og samtidig imødekomme et stadig stigende behov for nye boliger.

Planetary Plastic Pavillon skal udvikles og designes med henblik på 100 % genbrug og

genanvendelse. Målet er at op føre en arkitektonisk vellykket pavillon udført i plast, møbleret med designede produkter i genanvendt plast, som danske plastproducenter er førende i. Pavillonen skal stå klar i juli 2023, når den internationale arkitektkongres UIA World Congress of Architects bliver afholdt i København.

Formålet med den internatio nale kongres er at vise, demon strere og debattere arkitektur som et centralt redskab for at nå FN’s 17 verdensmål inden 2030. Det bliver plastpavillo nen en væsentlig del af.

Æstetisk plast Her vil den danske plastindustri give kvalificerede bud på, hvor

langt syntetiske materialer, in dustriel produktion og design, genanvendelse og genbrug kan flytte byggeriet i retning af ab solut bæredygtighed.

Plastbranchen er ligesom resten af verden under omstilling mod cirkulær økonomi. Samtidig foregår en omstilling af forsy ningskæden, så plastens råma terialer leveres fra fornybare kil der, genanvendte ressourcer og power-to-x, f.eks. luftens CO2

Plast findes allerede i store dele af byggeriet, men i Planetary Plastic Pavillon vil konsortiet bag bl.a. at demonstrere, hvad der sker, når formgivere, arki tekter og designere arbejder tæt sammen med plastindustriens forsyningskæde. Når plast i byggeriet ikke altid har haft det bedste ry, særligt når det kom til udseende, skyldes det, at alt for mange af løsningerne er ud viklet af industriens teknikere uden inddragelse af professio nelle æstetikere, arkitekter og designere.

Historien er fuld af eksemplar på smukke møbler og andre design med plast som bærende materialevalg fra Verner Pan tons møbler og lamper til An ders Engholm, der i 2022 vandt ’Danmarks næste klassiker’ på DR med sin stol i genanvendt plast.

Ideen om plast som bærende element i byggeriet vil uden tvivl provokere mange arkitek ter og designere, der traditionelt har haft fokus på træ og andre naturmaterialer. Det paradigme skal pavillonen udfordre, ikke for plastindustriens egen skyld, men fordi plast som alternativ til naturmaterialer ofte er et mere bæredygtigt valg. Det vil formentlig kræve en men talitetsændring hos mange arkitekter at se et ofte udskældt materiale som en central del af løsningen – der ovenikøbet kan designes, så stort set kun fanta sien sætter grænserne.

Plastindustrien er udvalgt til at udstille på Københavns Havn, når World Congress of Architects åbner i 2023 under overskriften ’bæredygtig fremtid’. Planetary Plastic Pavillon bliver opført på Gammel Strand i hjertet af København over for Christiansborg.

Indlæg af Christina Busk og Rasmus Grusgaard, hhv. miljøpolitisk chef og innovationskonsulent i Plastindustrien

Foto af Rasmus Hjortshøj, BLOX

Foto af Terry Mclaughlin, Copenhagen Media Center

PVC-tagplader skal genanvendes

– IKKE NEDGRAVES

Det sker desværre igen og igen, at hård PVC såsom tagplader bliver sendt på deponi. I Danmark skal genanvendelig hård PVC ind samles til genanvendelse, og det gælder også tagplader.

Hård PVC er den mest anvendte plasttype i byggeriet, hvor den bruges til tagrender, nedløbsrør, afløbsrør, døre, vinduer, kabel bakker, tagplader og meget mere. PVC er et populært valg grundet den lange holdbar hed og lave pris, og så er plasttypen særligt velegnet til genanvendelse. Det kan ske op til 10 gange uden at de funktionelle egenskaber forringes.

Ikke blot er PVC særdeles genanvendeligt. Affaldsbekendtgørelsen er ganske klar: Hård PVC skal indsamles til genanvendelse. Siden 1997 har WUPPI-ordningen sikret, at PVC’en kan indsamles og blive til nye produkter. Ordningen er medvirkende til, at DTU for nylig fastslog, at PVC faktisk udgør langt den største mængde af byggeplast, som bliver genanvendt.

Der er dog potentiale for at langt mere PVC kan indgå i den cirkulære økonomi. Det kom for eksempel for nyligt frem, at PVC-tagplad er, også kendt som trapezplader, indsamlet fra flere genbrugspladser, blev sendt til ned gravning. Det skyldtes, at tagpladerne fejlag tigt blev betegnet som ikke-genanvendelige.

Heldigvis findes der aftagere til tagpladerne. For eksempel sørger WUPPI-ordningen i sa marbejde med Marius Pedersen A/S for, at de kan blive indsamlet, knust og oparbejdet til ny plastråvare.

I dag er det sådan, at indsamlet PVC ikke genanvendes i Danmark. Det skyldes de små mængder bly, som før 2002 blev anvendt som såkaldt stabilisator til byggeprodukterne. Fordi PVC-produkterne i de fleste tilfælde er i brug i mange årtier, kan der opstå blyholdigt affald i årene frem.

I Danmark må man ikke genanvende bly holdigt PVC, som i stedet bliver kørt til Hol land og andre EU-lande til genanvendelse. Her bruges den bl.a. som indermateriale til vinduesprofiler og trelags kloakrør, som har en lige så lang holdbarhed som produkter af virgin plast.

EU arbejder i øjeblikket på en forordning, der vil tillade genanvendelse af blyholdigt PVC under særlige forudsætninger og i en be grænset årrække. Det forventes at forordnin gen bliver vedtaget i oktober, hvilket åbner for genanvendelse på dansk grund.

Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrev på wuppi.dk

Plastik er et fantastisk materiale

Plastic Projects blev startet af Frederik K. Brandt for ca. to år siden, hvor han på et DTU-projekt om at bruge solenergi til genanvendelse af plast fik øjnene op for potentialet i materialet.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Vores

grundide har været at skabe mere værdi via genanven delses-processen.

Plastik kan godt have en dårlig klang for mange mennesker, men det er et stærkt materiale med et stort æstetisk potentiale: Lyset kan falde igennem, og der er uendelige muligheder for at skabe nye mønstre og farve kombinationer. I vores produk tion kan vi nærmest male med plastik, og det er en måde at visualisere genbrug på, fortæller Frederik, der selv har udviklet alle maskinerne.

Zilia Roikjær kom med i Plastic Projects for et års tid siden med en baggrund i entreprenørskab og design på KEA:

– Vi har brugt meget tid på at tænke over at finde en forret ningsmodel for genanvendelse af plast. Det økonomiske fokus er en vigtig del af det, for ellers kommer der ikke skala på, og så ændrer man ikke noget – og vores vision er at forandre bran chen og blive den gode industri. Støbeformene er den store inve stering, så her ser vi en vej i at skabe plader i en ensartet form, som til gengæld kan bruges til en milliard forskellige ting, for tæller Zilia, og for hende er der en stor styrke i, at man selv er involveret i hele værdikæden fra indhentning af råmateriale og produktion til design:

– Vores force er, at vi bruger forskellige tilgange og metoder i produktionen, hvorved vi kan skabe et utal af forskellige udtryk og gå i forskellige ret ninger. Vi kan garantere, at alt er 100 % genanvendt, ligesom vores produkter kan genan vendes igen og igen. Men hvis en kunde ønsker en unik farve ved at bruge et nyt materiale, så er det også en mulighed –vores fokus er, at der er fuld gennemsigtighed, siger Zilia Roikjær og fremhæver, at man i Plastic Projects både kan levere pladerne, som de er samt levere

specialdesignede produkt som lamper, smykkeserier mm.

Nye cirkulære designs og æstetik

I Plastic Projects arbejder man kun HDPE-plast, der er 100% genanvendeligt, og for Frederik K. Brandt er det i forhold til fremtidens cirkulære økonomi vigtigt, at der på lovgivnings plan bliver strammet op, så man begrænser antallet af forskellige typer af plast:

– Plastik er utroligt holdbart, og vi arbejder kun i HDPE

og blander forskellige farver, men hvis man mixer PVC og HDPE, så er det et blandings produkt, som ikke kan genan vendes mere. Vi genanvender alt, også restprodukter fra vores egen produktion, og det mister ikke styrke af at blive genan vendt. Det er en forudsætning, at vi hele tiden finder leveran dører, ligesom affaldskilderne ændrer sig hele tiden – men alt det er en del af konceptet, at når vi anvender forskellige materialer, så giver det også helt forskellige produkter. Og det er der mange arkitekter og desig nere, som har fået øjnene op for – at man her kan skabe noget meget bæredygtigt og samtidig helt unikt.

Roskilde Festivals Cirkulære Laboratorium

I et særligt område på årets Ros kilde Festival kunne man opleve Plastic Projects, hvor 30 forskel lige iværksætter-virksomheder testede deres produkter og kon cepter. For leder af Det Cirku lære Laboratorium på Roskilde Festival, Kristine Barenholdt Bruun, er det et stort øjeblik at kunne vise de mange spor in den for genanvendelse frem for gæster på festivalen:

– Når vi taler med andre euro pæiske festivaler, så er de meget interesserede i vores arbejde, da man her typisk kun sam arbejder med én virksomhed

ad gangen, hvor vi lige nu gør det med over 30 forskellige virksomheder. Filantropi og bæredygtighed er i vores kerne, og formålet med det cirkulære laboratorium er tage løsninger ind, der kan hjælpe samfundet generelt. Programmet kører de næste fem år, og selvom testen her på festivalen er det primære produkt, så kører det året rundt, hvor vi bidrager med sparring og netværk til at

hjælpe de unge iværksættere videre med deres løsninger til at reducere forbrug og affald.

Plastic Projects er del af Maker, Viadukten, der ligger i Lange bro København (sammen med flere andre af virksomhederne i Roskilde Festivals Cirkulære La boratorium), og man er i færd med at etablere strategiske part nerskaber til at vise pladernes mange anvendelsesmuligheder.

Det korrekte fald, der holder vand wedi er løsningen...

wedi tegningsdatabase indeholder over 300 frit tilgængelige konstruktionsprincipper, der giver svaret på enhver konstruktionsmulighed med wedi gulvsystemer. Bliv guidet til nem implementering, løsninger på afløbsproblematikker, rørgennemføringer, lyd samt hjælp til de brandtekniske krav og forhold.

Alle konstruktionsprincipper kan downloades fra vores website i PDF, RVT og DWG til direkte implementering i Revit og AutoCAD.

gennem

Stouge har overtaget direktør stolen i DI-Byggeri i urolige tider. Forsy ningskrise, stigende råvarepriser og renter og ikke mindst det internationale ønske om at fri gøre sig fra russisk gas har gjort bygge- og anlægsbranchen til et både økonomisk og politisk brændpunkt. Men specielt på energiområdet er Anders Stouge nærmest unikt kvalificeret til den nye stilling – frem til 1. maj, hvor han overtog chefstolen i DI, var han viceadministrerende direktør i Dansk Energ

Aanders

da også argumenteret flittigt for energioptimeringer offentligt. Blandt andet med opfordringer til en national energispareplan, for selv om der er stort poten tiale for energieffektiviseringer i bygge- og anlægsbranchen, er det vigtigt at antage et helheds perspektiv, mener han.

– Vi skal gå næste skridt mod et samfund, der kan være i vækst, samtidig med at det bruger mindre energi. Kigger vi på bygningsmassen, tegner den sig for 40 % af energiforbruget og 30 % af CO2-udledningen, så der er masser af muligheder.

– De stigende brændstofpriser og usikkerhed i forhold til gasleverancer fra Rusland er en understregning af, at energi ik ke bare er noget, vi skal overse. Det er ligesom en forsikring, der ligger i skuffen – hvis ikke, man interesserer sig for den i ti de, risikerer man at have et pro blem, siger Anders Stouge. Både

Men vi skal ikke kun kigge på den enkelte bygning, men også på en meget større sammen hæng med omstilling af hele energisystemet, siger han.

– Hidtil har man ofte set om stillingen i projektperspektiv – for eksempel hvad man kan få ud af at udskifte vinduer eller

bygning. Men bygningerne kan være en løftestang for en samlet grøn omstilling. Ener gieffektiviseringer i den enkelte bygning gør, at man ikke træk ker lige så meget på den fælles produktionskapacitet og trans portkapacitet. Hvis vi reducerer forbruget, kan kapaciteten for eksempel bruges til at transpor tere energi til PTX-anlæg, der producerer brændstof, som kan

silt brændstof og afhængighed af despoter som Putin.

En tåget motorvej De store tanker skal tænkes blandt politikere, embedsfolk og interesse- og brancheorga nisationer som DI Byggeri. Og selv om bygge- og anlægsbran chen i sidste ende vil have en hovedrolle, er det næppe de helt lange perspektiver, der fylder

pladserne og i branchens domi ciler i en usikker tid, medgiver Anders Stouge.

Her er stærkt svingende råvareog brændstofpriser og en generel usikkerhed om, hvorvidt sam fundet er på vej ind i en recession de mest dominerende elementer.

– Lige nu er det som at kigge ud på en tåget motorvej. Al usikkerhed fremmer forsigtig hed, og der er en vent-og-seholdning hos dem, der skaber projekterne. Vi lavede en pro gnose før sommerferien, der peger på en afmatning i resten af 2022 og i 2023.

Men det er fra et rigtigt højt niveau, for der har aldrig før været så mange ansatte i byggeog anlægsbranchen, siger direk tøren, der ser stærke muligheder for branchen i den øgede ener gioptimering.

– I forvejen er energioptimering

ling, og udfordringen er at få det til at gå hurtigt nok i for hold til den aktuelle krise.

Fra næste år er der strenge krav til CO2-aftrykket fra nye bygninger på mere end 1000 kvadratmeter, og det giver grund til at kigge på, hvordan man optimerer anlægsarbejdet, så det er mindre baseret på fos silt brændstof. Samtidig er der et stort forretningsområde i projekter om energioptimering, siger han og peger på de største opgaver i den kommende år.

– Der ligger enorme opgaver i infrastrukturen. Der skal bygges energiøer i Nordsøen, vi har en ny infrastrukturaftale, og der skal sandsynligvis etableres nye fjernvarmenet. Der ligger nogle gode lunser, og forhåbentlig kommer de danske virksomhe der til gode.

Anders Stouge Direktør i DI Byggeri

Et skift fra hvid til grå isolering sparer 20 procent

Sundolitt sætter alle sejl ind for at minde om, at et skift fra hvid til grå EPS giver en materialebesparelse på 20 % og forbedret isoleringseffekt.

Spar20 % isolering! Det er lige så godt som det lyder, og så kendetegner det fremtidens bæredyg tige byggeri. Sundolitt satser nu strategisk på grå EPS. Med kon cernens nye klimastrategi ”BA LANCE” sætter Sundolitt alle sejl ind på at minde entreprenø rerne om muligheden for ca. 20 % materialebesparelse ved brug af grå Sundolitt Climate frem for konventionel hvid EPS. Grå EPS bruges allerede i dag til at optimere byggerier ved at opnå bedre effekt med den samme isoleringstykkelse - primært til isolering af tag, gulv og facade. Grå Sundolitt Climate er let at transportere, vedligeholdelsesfri og 100 % genanvendeligt.

Når blikket fra 2023 rettes mod bygningers CO2 aftryk i det opdaterede bygningsreglement, er der store mængder isolering - og dermed CO2 - at spare ved at vælge grå EPS. Her får man ca. 20 % bedre isoleringsevne, og dermed sparer entreprenøren

også ca. 20 % isolering. Med den optimerede isoleringsevne får man mulighed for slan kere konstruktioner, f.eks. i tagløsninger. Det tiltrækker arkitekterne, der allerede i dag bruger den grå EPS til at slanke

konstruktioner og lave mere elegante tagkonstruktioner.

Fra hvid til grå isolering Budskabet ”White to Grey” er udformet af Sundolitts mo derselskab Sunde Group. Det

passer perfekt til det danske marked, hvor der er stigende opmærksomhed omkring byg geprojekters CO2 tal i kraft af de nye CO2 krav, der indføres fra 2023 på byggerier over 1000 kvm.

Henrik Vasylyeva, administre rende direktør for Sundolitt Danmark, fortæller:

– Det er tid til at se på næste generation indenfor EPSisolering – Hvid EPS er godt. Men grå EPS er bare bedre. De ca. 20 % vi sparer i volumen, sparer vi også i materialefor brug, håndtering og i transport. Dels opnår man bedre effekt med den samme mængde iso leringstykkelse, dels kan man spare plads i byggeriet og få flere effektive kvadratmeter ved at bruge mindre isoleringstyk kelse men få samme isolerings effekt. Vi ser allerede i dag, at entreprenører og arkitekter bruger grå Sundolitt Climate til at optimere konstruktioner.

Jeg forventer, at vi vil se denne tendens vokse i takt med stadigt stigende miljøkrav på fremti dens byggeprojekter.

Initiativet ”White to Grey”, er en vigtig del af Sundolitts overordnede klimastrategi BA LANCE. I Billund er Sundo litts supportteam allerede godt i gang. Her forsøger man dagligt at minde landets entreprenører om, at der er 20% isolering at spare ved valg af den grå Sun dolitt Climate.

Anvendelsen af råvaren Sunde Arctic, der bruges i grå Sun dolitt Climate, udgør et af Sundolitts vigtigste strategiske indsatser sammen med 2nd

Life produktlinjen, isolering af genanvendt EPS fra Sundolitts eget cirkulære kredsløb. Sunde Arctic er mørkegrå Grafitholdige perler, som ekspanderes i produktionen af grå Sundolitt Climate. Den nye råvare pro duceres på koncernens fabrik i Norge, hvor energien primært kommer fra norsk vandkraft. Råvaren giver grå Sundolitt Climate ca. 20 % bedre iso leringsevne, grundet dens re flekterende evne i grafitten, der reducerer tab af varmestråling.

Effektiv isolering til hele byggeriet

– velegnet til nybyggeri og renovering

Powerwall ® - Facadeisolering

Powerwall ® sikrer den rigtige isolering på minimal plads med sin suve ræne isoleringsværdi, kan bruges både til renovering og nybyggeri.

Ved brug af Powerwall ® opnås der mange fordele:

• Med den fremragende isoleringsevne medvirker Powerwall® til slanke og tynde vægge, som skaber mere lys i boligen.

• Nem og hurtig montage p.g.a. af den lette vægt og de lethåndterlige formater. Yderst effektivt og tæt isolering med fer/not system.

• Isoleringen kan monteres direkte uden på underlaget, uden brug af ekstra vandtæt folie.

Powerroof  ® - Tagisolering

Powerroof ® sikrer en slank tagkonstruktion med sin suveræne høje isoleringsværdi, kan bruges til renovering, men også nybyggeri og medvirker altid til en optimal tagisolering.

Ved brug af Powerroof ® opnås der mange fordele:

• Nem og hurtig montage p.g.a. den lette vægt og de store formater.

• Perfekt isoleringslag takket være fer/not systemet på pladens fire kanter, hvilket resulterer i en bedre lufttæt isolering uden kuldebroer.

• Beskytter den eksisterende tagkonstruktion.

• Kan monteres direkte oven på spær.

Eurofloor ® - Gulvisolering

Eurofloor  ® den perfekte gulvisolering der sikrer den rigtige isolering på minimal plads med sin suveræne isoleringsværdi.

Ved brug af Eurofloor ® opnås der mange fordele:

• Med den fremragende isoleringsevne medvirker Eurofloor ® til en tynd gulvkonstruktion, som sikre mindre udgravning og materialeforbrug.

• Nem og hurtig montage p.g.a. den lette vægt og de store lethåndterlige formater.

• Det kan ligeledes bruges både under og over den bærende gulvkonstruktion

PIR Isolering har en høj isoleringsværdi (lambda 0,022), hvilket betyder, at man kan overholde energirammen med en tyndere isoleringstykkelse

Nye innovative løsninger til udendørsbelysning

Super-Light A/S i Hedensted er lige blevet færdig med sin femte etape, som er en kold lagerhal, og det er bestemt ikke, fordi va rerne hober sig op. Tværtimod.

David

Virksomheden oplever stor vækst inden for alle kundeseg menter – og en stor interesse blandt både private og offent lige bygherrer samt arkitekter for at tage virksomheden med på råd og få hjælp til at finde eller udvikle den helt rigtige løsning.

Udvidelsen af lagerkapaciteten skal ses i lyset af, at David Super-Light ønsker at kunne levere hurtigt og dermed give kunderne den fulde fordel af, at hele sortimentet produceres i Danmark, fortæller Michela Frimodt Pedersen, der står for marketing og salg i David Super-Light.

Et eksempel på en opgave, hvor David Super-Light har været med lige fra starten, er det rela tivt nye parcelhusområde Dalby Bakker ved Hedensted. Her

har David Super-Light leveret gadebelysning til de første fire etaper.

– Vi vil gerne rådgive arkitekter, ingeniører og bygherrer, når det gælder alle former for uden dørs belysning. Vi kan bidrage med løsninger, der overholder reglerne og giver den optimale belysning, så man undgår lys forurening eller risikerer at være til gene for omgivelserne, for eksempel beboerne i et parcelhuskvarter, siger Michela Frimodt Pedersen.

Hun er datter af Henrik Fri modt Pedersen, der ejer David Super-Light. Hendes mor og bror er også med i firmaet.

Henrik Frimodt Pedersen over tog David Super-Light i okto ber 1997, så 25-års jubilæet for ejerskabet er lige om hjørnet. Virksomheden blev dog startet i

1970 af Mogens Davidsen, som designede de første lamper.

Udendørsbelysning til ethvert formål

David Super-Light er i dag en af de førende danske producen ter af udendørsbelysning, og gennem årene har designerne skabt en bred portefølje af pro dukter med mange innovative detaljer og et enkelt design, som netop er kendetegnet for lam perne fra Hedensted.

Virksomheden tilbyder også at udvikle lamper efter kundernes ønsker og er desuden behjæl pelig med ombygningskit til nuværende lamper, så de kan blive konverteret til LED. Det har blandt andet Hedensted Kommune benyttet sig af. Et stort produktområde er de såkaldte bed- eller pullertlamper

til indkørsler, stier, havnemil jøer med mere.

– Her kan arkitekter og inge niører med fordel tage os med på råd fra starten, så vi kan være med til at vælge eller udvikle en løsning med den rigtige af stand mellem lamperne, højde, lumen, watt med mere, siger Michela Frimodt Pedersen.

Udvalget af lamper er meget bredt og byder også på kob berlamper. David Super-Light’s løsninger vælges ofte, hvor der lægges vægt på både design og kvalitet.

– Alle lamper er varmgalvani seret eller pulverlakeret, og vi yder 10 års garanti på rustgen nemtæring, siger Michela Fri modt Pedersen. Hun tilføjer, at hvis en lampe udgår, garanterer virksomheden, at reservedele til lampen kan fås i endnu 10 år. David Super-Light er også eks pert i vejbelysning, og kan råd

give om, hvor mange lamper, der skal bruges, og hvor høje de skal være ved at lave en lysbe regning for at opfylde gældende lovkrav på eksempelvis cykelsti, offentlige parkeringsarealer eller lignende.

Spotlight til kirker, reklame skilte eller i tunneller er også en del af sortimentet.

En helt ny kategori er TOWER. Det er en meget robust serie af belysning, som er vandalsikret. Den fremstilles i meget mod standsdygtige materialer, blandt andet cortenstål.

Udstilling er åben 24-7 Ønsker man at kigge nærmere på mulighederne, er David Su per-Light’s udendørs udstilling åben døgnet rundt, året rundt. Den ligger blot et par kilometer fra motorvejsafkørslen til He densted.

Væglamper udstilles indendørs, så her er det nødvendigt med en aftale.

David Super-Light’s lamper sælges gennem autoriserede el-installatører og el-grossister såsom Solar Light, der også har forhandlingen i Holland, Sverige, Norge og Færøerne. Endvidere har virksomheden agenter i Tyskland og Schweiz.

Familiefirma sætter en ære i at udvikle, designe og producere en bred vifte af udendørsbelysning til både private og offentlige formål.

Tekst af Morten Bøcker. Fotos: David Super-Light

QuarkLED vejarmatur med indbygget 180 graders afblændingsskærm.

Der er ingen undskyldning for ikke at have set sin lampe i funktion. Den store udstilling af bed- og pullertlamper samt vejarmaturer er åben ved David Super-Light døgnet rundt kun få kilometer fra motorvejsafkørslen i Hedensted.

David Super-Light producerer et meget varieret sortiment af væglamper, her fjONg modellen. Det enkle design er kendetegnet for Hedensted virksomheden.

GADO TOWER med en mast på en meter i cortenstål vælges ofte til havnemiljøer.

ZENTA TOWER lampen er pulverlakeret og vandalsikker.

Det elegante brIQ vejarmatur er en oplagt løsning til cykelsti.

Debatsalon: Energibesparelser kan blive et afgørende redskab, som løsning på energikrisen

Der er et stort potentiale for at spare mere energi i bygninger, men det kræver, at vi igangsætter de rigtige tiltag nu. Debatsalonen viste, at vi skal blive endnu bedre til at tilpasse kommunikationen, om hvordan vi kan sænkes energiforbruget til de forskellige brugere i bygningerne og beboerne.

Energispring og EjendomDanmarks Debatsalon om hvor dan vi når i mål med energibesparelserne den 17. august, blev der debatteret på livet løs om, hvordan vi får flere reelle energibesparelser i vores bygninger.

På

når f.eks. driftsfolk har lært at bruge data, kan de reagere på beboernes eller lejernes adfærd i de bygninger de drifter, og sætte nødvendige tiltag i gang. Maria Rizzo, chefkonsulent i TEK NIQ Arbejdsgiverne er enig og udtaler at:

Energisprings erfaring er, at man ved at anvende timeaflæste data og intelligent energistyring og sikrer de rette kompetencer i driften og ledelsesmæssigt fokus, kan reducere varmefor bruget med 5-10 % uden større investeringer. Der er derfor et enormt potentiale i at have adgang til data og at kunne an vende og forstå dem korrekt.

– Vi står ovenfor to hovedud fordringer for at høste energief fektivisering ved hjælp af data: De må gøres mere tilgængelige og nemmere at anvende. Al mindelige mennesker skal kunne bruge dataene, siger, Pia Rasmussen, sektionsleder i Videnscenteret for Energibespa relser i Bygninger.

Det blev samtidigt fremhævet, at adgang til data ikke er nok i sig selv. Brugerne skal også kunne forstå data, for at kunne bruge dem. Der er derfor be hov for, at data kommunikeres på en let forståelig måde. Pia Rasmussen understreger, at den rådgivning og vidensformidling, der kræves, ikke skal standardi seres, da brugerne har forskel lige behov for oplæring. Men

– Det er vigtigt at gøre data let tilgængelige for bygningsejere og deres samarbejdspartnere. For eksempel ved at installatø rer får adgang, så de kan rådgive bygningsejere.

Centerchef Christian Hauser fra Bygningsstyrelsen, pointerer at det er en fordel at skabe en sammenhæng mellem data fra forskellige systemer. I dag er det en udfordring, at data fra for skellige forsyningsselskaber ikke er ens, hvilket gør det svært for bygningsejere med bygninger i

flere forskellige forsyningsområ der at bruge og analysere dem. Ved at køre mange forbrugsdata fra f.eks. vedligeholdelsesplaner, energimærker og lejearealer sammen og analysere dem, giver det mere specifik viden om, hvilke energitiltag der bør igangsættes i hvilke bygninger. Det er helt afgørende for at tage de rigtige beslutninger.

– Det fordrer at vi ser på ejen domsporteføljen ud fra et bredt perspektiv. Til det formål er vi ved at skabe en sammenhæng mellem data fra forskellige systemer. Formålet er, at vi skal bruge hver investeret krone bedst muligt, siger Christian Hauser.

Brugere og beboere er forskellige- og deres indsats er vigtig

Da op mod 70 % af energi forbruget i København sker i bygningerne, spiller den adfærd, vi har i dem, en hel central rolle for at reducere det samlede energiforbrug. Der ligger et stort uudnyttet potentiale i at spare energi ved at tilpasse vores adfærd i bygningerne.

Erfaringer viser, at det ofte kan være svært at få lejere og beboere i tale og få en god dialog om energiadfærd. Under debatsalonen, blev der derfor sat fokus på, hvordan man kan kommunikere med lejere og beboere for at påvirke og opnå en god energiadfærd. Lejerne og beboerne er forskellige og har

forskellige tilgang til energifor brug, og bevidsthed om deres energiforbrug. Kommunikatio nen må tilpasses derefter, og der kan ikke laves en standardiseret model for alle. Der er brug for en høj grad af ”proceshjælp” til at tage de rette beslutninger. For at skabe motivation kan bygningsejere med fordel frem hæve gode eksempler, som viser, at det er muligt at ændre adfærd og reducere energiforbruget.

– Lejere og brugere har behov for at læne sig op ad de gode eksempler, som viser, at det er muligt, udtaler Peter Stenholm, administrerende direktør i EjendomDanmark.

Direktør Jan Hansen fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF, fremhæver, at der skal tales til både hjernen og hjertet, når der kommunikeres med lejerne og beboerne. Hjernen, fordi der kan være penge at tjene på kor rekt adfærd, og hjertet, fordi det handler om at blive personligt engageret

– Det er vigtigt at engagere beboere og lejere ved at tale til hjertet. For eksempel ved at fortælle om, hvordan energibe sparelser kan bidrage til at blive fri fra russisk gas eller stoppe klimaforandringerne, udtaler Jan Hansen, direktør i Andels

boligforeningernes Fællesrepræ sentation.

Under debatten blev behovet for ildsjæle og ambassadører diskuteret. De kan nemlig være vigtige for at sætte gang i energibesparende tiltag – men samtidig kan processerne des værre hurtigt gå i stå, hvis ind satsen bliver afhængig af for få personer. Det blev foreslået, at man i højere grad skal involvere ejendomsadministratoren til at styre processerne, for at sikre den løbende opmærksomhed på energibesparelser.

Tekst af Kristin Rabbe Larsen, Energispring. Fotos af Energispring

træ- og murværk mod svampeangreb

Politisk debat mellem (fra venstre) adm. dir. Peter Stenholm, EjendomDanmark, teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø), Københavns Kommune, Boligordfører fra Venstre og medlem af Folketinget Heidi Bank og adm. dir. Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod, kundechef Gorm Elikofer, HOFOR og Key Account Manager Jens Akkerman, HOFOR.

Projektchef Morten Juul Andersen, ArupHvidt, Bæredygtighedschef Hans Andersen, DEAS og specialkonsulent Erik Hagelskjær Lauridsen, Københavns Kommune.

Glasog stål kan noget helt særligt sammen, synes Morten Redtz.

Det match har han samlet i sin virksomhed Redtz Glas og Fa cade, der laver specielle glas- og facadeløsninger til boliger, hi storiske bygninger og erhvervs byggeri.

Går ikke på kompromis med kvaliteten

Morten Redtz kan godt lide, at man gør sig umage og går op i detaljen.

– Hvis nogen skal have lavet noget og spørger - og hvad kan I så? Så foreslår jeg gerne det, jeg selv synes, er flottest. Det kan så godt nok være, at det er lige i overkanten, og vi kan altid finde andre løsninger, der måske er billigere. Men vi går aldrig på kompromis med kvaliteten.

– Det er en styrke, at vi har begge kompetencer i huset. Både glas- og ståldelen. Nyligt lavede vi et vindfang til Sorø Kirke med buede jernfattigt glas, der er skåret ud, så de følger murstenene. Stolperne, som bærer glasset og døren, er i stål og beklædt med bronze.

Desuden har vi lavet kirkens glasmontre med bronze på. Der synes jeg, at man kan se, at

kombinationen af metal og glas, det er to materialer, der spiller godt sammen.

Arkitekterne Scheving & Ber telsen har stået for restaurerin gen af Sorø Klosterkirke.

Teamwork og håndværksarbejde i Villa Kirk Villa Kirks glasfacade nærmest glider organisk rundt om den

futuristiske bolig, der er tegnet af Adam Kurdahl, SPOL Ar chitects. Redtz monterede SkyFrame facaderne til bygningen og lavede samtidig et specialde signet glasværn til husets inden dørs in situ betontrappe.

– Uden at prale er det da en opgave, vi er ret stolte af. Glas værnet er støbt ned i betonen og limet fast. Glasset er special

fremstillet hærdet, lamineret glas, man har bøjet. Samtidig er det jernfattigt, så det er helt klart og fremstår næsten usyn ligt. Jeg synes, at glasværnet spiller rigtig fint sammen med de rustfri ståltrin på trappen, betonen og lyset i trinene.

– Det er et præcisionsarbejde.

Når man arbejder med bøjet glas, er altid nogle tolerancer,

når man varmer det op og bøjer og skal have det til at passe efter en 3D-tegning. Der kan gå mange ting galt. Men heldigvis er det gået godt.

– Vi er jo mange til sådan en monteringsopgave. Det er teamwork og et håndværks arbejde. Hver del bliver båret op og forsigtigt lirket ned på plads, og der bliver passet på, at hjørnerne ikke lige rammer be tonen, for så er det ødelagt. Det var en proces, hvor vi havde vores allerdygtigste folk på. Det er der ikke nogen tvivl om.

Tredje generation

Morten Redtz er tredje gene ration i familievirksomheden Redtz Glas og Facade i Odense. Glarmesterfirmaet går mere end 100 år tilbage, og det ældgamle håndværk at lave blyindfattede ruder til kirker laver de stadig, senest til Nyborg Slot.

Vidensbyen Cortex Park

Sorø Klosterkirke

– Selvom facadedelen er den største del af firmaet i dag, er glarmesterdelen vigtigt, for det er her vi har vores historie, og det er også her, jeg har mine egne stærkeste kompetencer.

– Glarmesterdelen har udvik let sig fra det her med bare at udskifte ruder og spejle og tilskæring af glas til, at vi laver nogle ret specielle ting, fortæller Morten Redtz, som har været i firmaet, siden han var 17 år. I 2011 overtog han firmaet efter sin far. Dengang var de 20 mand, og nu er de 55 mand.

Milepæle har der været flere af undervejs, siger han:

– I 2012 blev vi bedt om at renovere en forholdsvis ny glasfacade i Odense, hvor det lykkedes os at få en erfaren projektleder med, som havde været med til at lave facaden hos et andet firma og kendte

GLASKONGRESSEN 2022

Hindsgavl slot

Tirsdag 22. november · kl. 9-17

bygningen godt. Det var vores første store opgave, og det var voldsomt for os at lave sådan en stor opgave. Den husker jeg som en milepæl.

– Ellers har shoppingcentret Broen i Esbjerg været vores største opgave, og Vidensbyen Cortex Park var også en massiv opgave med mange glas.

Cortex Park For Morten Redtz er det vigtigt at følge med udviklingen og ta ger på Glasstec hvert år. Gamle glasprodukter dukker op igen i ny form.

– U-glasset, der er monteret i Vidensbyen Cortex Park er et produkt fra 1960erne, som er kommet frem igen, fordi vi kan opnå lave u-værdier. Glas set lukker en masse lys ind og giver et fantastisk effekt til en bygning udefra, når man kan se lyset, der kommer ud. Du kan

fornemme, at der er liv og lys, men kan ikke se folk, hvis folk er 4 meter inde i bygningen.

Se på andre storbyer Når vi taler om udviklingen i byggeriet i dag, kan Morten Redtz kan godt savne, at man generelt udfordrer det mere og lægger mere energi på detaljen.

– Kommer du til andre storby er, f.eks. Amsterdam, er de gode til at fastholde spændende byg ningsdetaljer. Herhjemme kan man godt savne nogle retnings linjer fra en stadsarkitekt eller lignende – man kunne måske sige, at i nogle dele af byerne, må man ikke gøre noget uden, at man har spurgt. Eller her er der en lidt strengere lokalplan.

Især i renoveringen af ældre bygninger, synes Morten Redtz, at man har et ansvar for at gøre sig umage.

– Man behøver ikke altid vælge almindeligt glas. Det kunne også være, at man ville have lidt bly i, så der er mere ”spil” i glas set … og det rent faktisk ligner, at huset også er fra den tid, det er fra. Her synes jeg, at mange springer over. Jeg ved godt, at det koster nogle penge, men det bliver simpelthen så flot og får meget mere sjæl.

09:00Ankomst og morgenmad

09.30Velkommen

Glarmesterlauget i Danmark og Glasindustrien

09.40 Formanden for UN IYOG'22 Alicia Duran: Glass and the sustainable future - C2C!

10:00Dynamisk og smart - grønt eller sort?

Arkitekterne Stig Mikkelsen og Mandeeph Singh, Mikkelsen Arkitekter

10.45Den 'smarte' facade - hvad er det?

Civilingeniør Søren Pedersen, Implementing ApS

11:15Cirkularitet og facader - en introduktion!

Professor, Ph.D, civilingeniør leder af Institut for byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet, Mikkel K. Kragh

11.45Norge: LCA, EPD og retursystemet for ruder Direktør Trond Edvardsen, LCA.no AS

12.15 Frokost og networking

13:15Den grønne lunge: Botaniske facader

Civ.ing. Martin Lading, CW|A

13.45Den grønne omstilling - hvad er BR's rolle? Sektionsleder, civilingeniør Ph.d. Tine Steen Larsen, BUILD

14:15Dialog: Styrelse og brancheforening?

Glasindustriens Teknikudvalg: Diplomingeniør Carl Axel Lorentzen og glarmester og bygningsingeniør Mikkel L. Thomsen

14.45Kaffepause og networking

15:30Genvinding af glas: Lang vej endnu!

Afdelingsleder Kim Lykke, Reiling Glasrecycling Danmark A/S

16:00Paneldebat: CO2 - Byggeriets nye valuta? Panelet: Elly Kjems Hove (DI Byggeri), Kim Lykke, Arkitektforeningen, Rasmus Ingomar Pedersen (IDA), Søren Pedersen, Carl Axel Lorentzen, Torben Nielsen (Glarmesterlauget), Tine Steen Larsen, Michael Stappert (Glasindustrien), Stig Mikkelsen (ordstyrer).

Tilmelding til GLASKONGRESSEN 2022 sker på www.glasindustrien.dk/glaskongressen-2022-tilmeld/ Tilmeldingsfrist: 30.9.2022

H.C. Andersens børnehospital

Tagterrasse på Vidensbyen Cortex Park

På jagt efter de største vakuumløft til udfordrende glasmontage

Når man skal montere glas under besværlige forhold, er der brug for superkræfter, og det har de hos A.Sømod. Som en rar Dr. Octopus, kan de sætte glasset på plads med vakuumsug og kranen som forlænget arm.

Tekst af Malene K. Holm

Når

glaspartier bliver mere avancerede, eller pladsen er trang på et reno veringsbyggeri, er der brug for specialudstyr til montage. På Bygge- & Anlægsavisen gik vi på jagt efter de største vaku umløft og –sug, der tager over, når håndværkerne har brug for hjælp til at få flere hundrede kilos glaselementer på plads.

Siden Howard Wood i 1960er ne opfandt vakuumsugekoppen til at løfte glas er der tekniske vidder til de vakuumløftere, vognmandsfirmaet A.Sømod ar bejder med, der har helt op til 1.000 kg løfteevne. Og kræver opgaven det, udvikler Sømod specialudstyr dertil.

– Udfordringer kan opstå, når glasset buer eller er konkavt. Så kan de blive sværere at styre. Man skal have mange kopper, man kan dreje rundt på og pla cere på den konkave del. Det er nærmest en blød handske, man skal sætte på, fortæller Kim Sømod, der er tredjegeneration i vognmandsfirmaet A.Sømod, om noget af deres specialudstyr:

– Vi håndterer alt fra en almin delig glasfacade i en butik, til store ruder i penthouselejlighe der til helt almindelige boligbyg

gerier, der har store partier med både et tykt glas i døren og oven lys - det hele er sat sammen i én stor ramme. De er udfordrende, fordi de som regel skal monteres i eksisterende bygninger.

– Rimelig mange af de vakuumopgaver, vi kommer ud på i dag, kræver et omstændeligt sug. Man skal hele tiden bytte rundt på kopperne i forskel lige vinkler for, at de passer til sprosser, vinkler osv.

Er der tænkt på genmontering? I nye byggerier er der plads nok til sætte glaspartier i. Men når byggeriet er færdigt, og det hele er lukket til, hvad gør man så?

– Vi oplever byggeprojekter i dag, hvor man ikke helt har tænkt på, at når man har mon teret glasset, hvordan skal man så genmontere det, hvis det går i stykker? Det bliver nok et problem. Men heldigvis vil man med tiden som regel eller for håbentlig have udviklet en eller anden specialmaskine, der kan pille glasset ud.

Særlige løsninger til komplekse glasopgaver En noget kompliceret opgave var Intersports forretning på Strøget i København, fortæller Kim Sømod:

– Hele facaden skulle have 500 kilos konkave glas sat ind. Vi fik dem leveret en sen aften, og det tog to nætter at montere. Vi måtte konstruere nogle specielle beslag, fordi, udover at glassene skulle løftes op over ledninger ne og ind i bygningen, skulle de vinkles skråt ind i bygningen, drejes og trækkes tilbage for at monteres indefra i rammen. Man turde ikke montere dem udefra på grund af nedfaldsfare.

– Forinden havde vi set tegnin gerne, men da det så kom frem, at glassene skulle ind og vende i bygningen, kunne vi se, at det krævede en hel anden type værktøj - en hydraulisk enhed, der kan rotere glasset, og sidder for enden af en stor kran.

I andre opgaver kan udfordrin gen være pladsen. At der er så lidt plads, at det er svært at komme tæt ind til en bygning, der skal renoveres, siger Kim Sømod:

I dag har vi lige monteret et stort rudeparti på Rødkilde Skole. Der skulle vi ind i en baggård og skolegård, løfte glaspartiet op og indover byg ningen. Først skulle vi tage det gamle glasparti ud af bygnin gen, og så sætte det nye i.

Er gode til at tænke ud af boksen

Hos A.Sømod fylder håndtering af glas 70 % af forretningen, og især renoveringsbyggeri, er de meget glade for:

– Vi er gode til at tænke ud af boksen og få opgaven løst på en smart måde. Efterhånden er vi blevet kastet ud i så mange særprægede opgaver, så vi har fået bygget erfaring op og en del specialudstyr.

– Enhver byggeplads’ udfor dring er at få procedurer og processer til at hænge sammen.

Hvis der er tænkt over, at vi har varerne så tæt på som muligt, og alt er forberedt, går det også hurtigere for os.

Vi tager os godt af dig og dine medarbejdere

Vi byder velkommen i et uformelt og hjemligt miljø og vil gå langt for at finde den rigtige løsning for netop dit firma.

Med videoovervåget parkering foran værelset og hurtig adgang til motorvej er vi det ideelle udgangspunkt for opgaver i hele Nordsjælland. Nemmere og sikre bliver det ikke, bagagen ud af bilen og ind på værelset.

Du booker hurtigt og nemt på vores hjemmeside, -med eget login booker du altid til aftalepris. Din

nøgle er klar ved ankomst, du kan gå direkte på værelset, brygge en kop kaffe og slå benene op.

Når du kommer træt ”hjem”, kan du enten vælge at bruge vores fælles køkken eller tilmelde dig da gen ret. Vi ser ikke skævt til kanvasbukser og ar bejdssko, vi vil bare gerne give en god og velvok sen portion aftensmad til at slutte dagen af med.

Efter en god nats søvn og en stor og flot morgen buffet, er du frisk til en ny produktiv dag. Tidligt afsted? Intet problem, vi fylder din termokande og sender dig på arbejde med morgenmad ”to go”. Frokosten klarer vi også, hvis det ønskes.

Vi bestræber os på at levere god kvalitet til en god pris, og glæder os til at byde jer velkommen.

Er moderne termoruder klar til den grønne omstilling?

Tirsdag

den 22. no vember 2022 skal der sættes et stort kryds i kalenderen. Det er datoen for bygningsog arkitekturhistoriens første GLASKONGRES på Hinds gavl Slot i Middelfart!

Fra kl. 9 om formiddagen mø des glaskyndige - rådgivere såvel som udførende - for at dele viden om deres yndlingsmate riale - ofte kaldt ’verdens bedste’ - GLAS!

Bag Glaskongressen 2022 på Hindsgavl Slot står Glasteknisk Forening som tilrettelægger; det er Glarmesterlauget i Danmark og Glasindustriens sammen slutning, hvis formål også er at udgive fagmagasinet GLAS. Glaskongressen 2022 er sam tidig et indslag fra Danmark i FN’s, IYOG’22, International Year of Glass.

Med den enorme og nærmest uvurderlige betydning, som glas har for det moderne byggeri, er det på sin vis forunderligt, at store, landsdækkende konferen cer om netop glas er sjældne. Årsagen skal måske findes i glassets tusindårige historie, som har skaffet glas en status af medfødt i ethvert byggeri.

Andre materialer kan veksles og udskiftes: sten og beton, træ og tegl; men glas - det findes altid i et hvilken som helst hus.

Styrke og transparens

Det nye er, at glassets mængde og tilstedeværelse har foretaget en stejl vækstkurve, siden den moderne industriarkitektur tog fart i de første årtier af 1900-tallet. Glassets evne til at isolere er blevet fordoblet flere gange, og rudeproducenterne fremstiller stadigt større forma ter - lige nu i op til 6 m bredde!

Ved hjælp af energibelægninger på glasset og forstærkende, transparente folier af polymermaterialer som mellemlæg i lamineret glas fremstilles nu glasprodukter med en impo nerende styrke og transparens.

Det er glaspartier og ruder, der er så stærke, at de endda kan indgå som en del af bygningens bærende statik.

Energimæssigt kan glas og ruder af denne karakter snildt konkurrere med både beton, tegl og stål, og til forskel fra den type ordførende materialer, som byggeriet naturligvis ikke kan undvære, så leverer glas og ruder den attraktive transparens og det strømmende dagslys, som alle har så hårdt brug forikke mindst i et nordisk klima med et vinterhalvår i karrigt dagslys.

Varmens udfordring

Til gengæld kan netop transpa rens og rudernes evne til at lede ikke bare lys, men også varme fra solen være en udfordring på de varmeste sommerdage. Solreducerende belægninger af glasset kan være en hjælp, det

samme kan indbyggede persien ner og screens, og den seneste teknologiske udvikling byder også på tilføjelse af ’elektrokro me’ eller ’fotokrome’ ruder. Det er bygningsglas, der opaliserer eller farves af enten elektriske impulser eller bare ved at blive udsat for sollys over et nærmere defineret niveau.

Og her er vi fremme ved ker nespørgsmålet for årets Glas kongres på Hindsgavl Slot: Glas er i sig selv et naturbaseret og bæredygtigt materiale, hoved sageligt fremstillet af smeltet kvarts og kisel, tilsat f.eks. soda. Men - spørger Glaskongressen - hvordan forhold det sig med rudernes CO2 aftryk, når de gennemgår en højteknologisk

transformation for at blive flek sible og dynamiske og går fra at være et renfærdigt glasprodukt til noget, der kan ligne en flad skærm? Hvad betyder det i den cirkulære økonomi, som er ved at indtage byggeriets kalkula tioner?

Grønt eller smart? Til at svare har Glaskongres sen bl.a. valgt to prominente arkitekter, Stig Mikkelsen og Mandeep Singh fra Mikkelsen Group, der åbner konferencen med et helikopterperspektiv ud over det aktuelle byggeri: Grønt eller smart?

Derefter følger indlæg om smarte facader i en alternativ forståelse, cirkulære facader, forklaret af professor Mikkel K. Kragh, Aarhus Universitet samt facader i et LCA - og EPDperspektiv ved Norges LCAdirektør, Trond Edvardsen!

Senere på dagen diskuteres grønne, plantefacader md en introduktion af glasrådgiver og civilingeniør Martin Lading, fulgt af en redegørelse for lov givningens ansvar for byggeriets udvikling og samarbejdet mel lem byggebranche og statens styrelser.

Glaskongressen kommer en delig også en tur rundt om bygningsglasset potentiale som

genbrugt, når der er besøg fra landets eneste specialiserede virksomhed i indsamling, sor tering og genvinding af glas: Reiling Glas Recycling. Endelig slutter Glaskongressen med en livlig debat mellem brancherne over emnet: CO2 – byggeriets nye valuta?

Med Glaskongressen forventer Glasteknisk Forening at udvikle nyttig tværfaglig kommunika tion og regner med, at dagens emner vil provokere og inspi rere til ny udvikling her i FN’s International Year of Glass. Glaskongressen markedsføres også gennem DI Byggeri, Arki tektforeningen og Ingeniørfor eningen i Danmark, IDA.

Forening

Hindsgavl Slot danner ramme om Glaskongressen 2022.

Glas har i årtier været det foretrukne materiale til facader. Er de moderne ruder bæredygtige?

Forkvinde for FN’s International Year of Glass ’22, professor Alicia Duran, Madrid,

Glaskongressen

Hindsgavl.

Professor, institutleder Mikkel K. Kragh, Aarhus Universitet

Ny kompakt sikkerheds-vinkelsliber skal reducere antallet af arbejdsulykker

Talrige ulykker fik stor fransk entreprenør til at forbyde brugen af små kompakte vinkelslibere. Nu har man i samarbejde med tyske FEIN udviklet Protago - en helt ny og langt mere sikker maskine. Tekst af Frank Ulstrup

Den tyske værktøjs producent FEIN har netop præsen teret sin nye kom pakte sikkerhed-vinkelsliber, Protago

Maskinen er bl.a. udstyret med dødemandsknap, tilbage slagssikring og et permanent monteret ekstra-håndtag samt permanent monteret sikker hedsafskærmning.

Tilsammen skal de nye features reducere antallet af alvorlige vinkelsliber-ulykker, siger pro duktspecialist i FEIN Danmark A/S, Claus Thomsen:

– I Tyskland udgør ulykker med vinkelslibere 27 % af alle arbejdsulykker med el-værktøj. Dertil kommer, at håndværke ren i 16 % af tilfældene ikke kommer tilbage til jobbet igen, så det er altså alvorlige ulyk ker, vi taler om, siger han og fortsætter:

– Desværre er der ikke noget, der tyder på, at statistikken skulle se anderledes ud i Dan mark - og i Frankrig gør den i hvert fald ikke, siger han og nævner, at det netop var på fransk opfordring, at FEIN gik i gang med udviklingsarbejdet.

Forbød kompakte vinkelslibere

I 2017 forbød den franske entreprenør Bouygues Con struction, med 55.000 ansatte, nemlig brugen af kompakte vinkelslibere på samtlige af sine byggepladser.

Der havde ganske enkelt været alt for mange ulykker med alt for store menneskelige omkost ninger og alt for store udgifter til følge.

Men ledelsen i Bouygues Con struction vidste godt, at man i længden ikke kunne undvære de små maskiner, så man gik til FEIN og foreslog et samarbej de, fortæller Claus Thomsen:

– Man ville gerne samarbejde om at udvikle en mere sikker vinkelsliber, og med FEINs fokus på sikkerhed tog det ikke ret lang tid at få aftale i stand. I dag kan vi så præsentere en helt ny type vinkelsliber og nogle features, som vi mener har et kæmpestort potentiale.

Forhindrer forkert brug Claus Thomsen fortæller, at mange af vinkelsliber-ulykkerne opstår som følge af forkert brug. Den klassiske er, at vin kelsliberen holdes med én hånd,

og derefter smutter ud af hån den, hvis klingen kiler sig fast:

– Derfor er Protago udstyret med en dødemandsknap på ekstrahåndtaget, som i øvrigt ikke kan skrues af. Knappen skal være trykket ind for at maskinen kører, og pointen er selvfølgelig, at man skal have fat med begge hænder for at kunne bruge den, siger han og henviser til at 86 % af ulyk kerne i Tyskland netop skyldes, at operatøren mister kontrollen over værktøjet.

Skulle uheldet alligevel være ude, fortsætter Claus Thomsen,

og vinkelsliberen smutter fra én, er Protago udstyret med en bremse, der lynhurtigt bringer værktøjet til standsning. Og på samme måde er der i elektro nikken indbygget en sensor, der afbryder strømmen ved tilbage slag, lyder det.

Som en sidste foranstaltning har FEIN udformet sikkerheds afskærmningen omkring skære klingen, så den ikke kan fjernes.

Og det er der en rigtig god grund til, siger Claus Thomsen:

– Vi har nok alle sammen gjort det, eller i det mindste set no gen gøre det. Men det er i bog

stavelig forstand dødsensfarligt at pille afskærmningen af. Hvis en skive springer og rammer dig i maven, kan det selvsagt gå ri vende galt. Den slags vil vi me get gerne undgå, og for ikke at friste nogen, er afskærmningen altså fastmonteret, lyder det.

Mulig branchestandard Hos FEIN selv vurderer man, at Protago har en stor fremtid for sig. Faktisk rigtig stor:

– Der er flere ting i det, siger Claus Thomsen. Dels går ud viklingen bare i retning af mere og mere sikkerhed på bygge pladserne. Håndværkere i dag vil ikke sætte helbredet på spil, på samme måde, som man har gjort det tidligere, siger han og fortæller, at man også har fået særdeles positive tilbagemeldin ger fra en række danske arbejds miljøfolk.

– Derfor kan jeg også sagtens forestille mig, at der indenfor overskuelig fremtid vil komme regler, der forbyder brugen af de traditionelle, kompakte vin kelslibere. Nu er der jo et alter nativ, så det vil være en naturlig udvikling, synes jeg.

Derud over peger Claus Thom sen på det mere økonomiske

aspekt, som arbejdsgiverne selvfølgelig også er nødt til at kikke på:

– Vi er jo i en situation, hvor det er rigtig svært at skaffe folk, så af rent økonomiske grunde er det også væsentligt, at længere tids sygemeldinger undgås. Tilsammen får de forskellige faktorer os til at tro, at mar kedet vil tage rigtig godt imod Protago, og at den forhåbentlig vil gøre arbejdet rundt omkring på byggepladserne meget mere sikkert i fremtiden, lyder det fra Claus Thomsen.

Protago – teknisk set

• Ikke-aftagelig sikkerheds skærm

• Tilbageslagssikring, blød start, genstartsbeskyttelse, bremsefunktion

• Permanente håndtag

• – justerbar i seks positioner

• Trinløs elektronisk hastig hedsforvalg

Øvrige specs: Batteri: 18 V, 5.2 Ah, 0.75 kg Maskinen: 2500–8500 rpm | Ø 125 mm | 2.3 kg (uden batteri)

På et øjeblik beskytter det unikke KickbackStop dit emne og minimerer risikoen for skader ved tilbageslag. Med en skæredybde på 60 mm garanterer denne meget alsidige sav dig førsteklasses arbejdsresultater. Det er selvfølgelig også tilfældet for geringssnit og massive bordplader.

TS 60 K giver nu mulighed for at kombinere den med kap-/ geringskinnen. På blot nogle få trin giver det dig et bærbart og letanvendeligt sammensat geringssavsystem til præcise vinkelskæringer.

Takket være den seneste generation af kulfrie EC-TEC-mo torer, saver den kompakte dyksav som en varm kniv gennem smør, der kombinerer præcision, fleksibilitet og den højeste skæ rekvalitet - samtidig med at den giver øget sikkerhed. TS 60 K: En verden til forskel.

Læs mere: festool.dk

Vinduesløfter hjælper til at forbedre arbejdsmiljøet

Entreprenørvirksomheden NCC er i gang med et stort lejlighedsrenoveringsprojekt i Herlev, hvor ikke mindre end 1.000 vinduespartier skal udskiftes, og her har man i et halvt års tid benyttet UPCLIMBER vinduesløfteren fra Nordic Tech Tool, og for tømrerformand Rasmus Refslund er det mærkbart, at hans folk nu i endnu højere grad kan tage hjem uden at have ondt i ryggen.

Derer brug for at ud vikle nye løsninger, hvis vi skal kunne holde til at være længere på arbejdsmarkedet. Det gælder især byggeriet, der er præ get af mange tunge løft og dår lige arbejdsstillinger. En af dem, der formår at levere løsninger, er hjælpemiddelvirksomheden Nordic Tech Tools. Indehaver Jonas Uffe Møllenborg fortæller:

– I en entreprenørvirksomhed, som jeg var medejer af i en år række, oplevede jeg ofte, at vi manglede en ordentlig løsning til at løfte vinduer, sådan at håndværkerne ikke overan strengte ryg og ben. Derfor skulle jeg ikke bruge lang tid til at sige ja, da opfindervirksom heden Lolle & Nielsen kontak tede mig for at blive medudvik ler på et teknisk hjælpemiddel til løft af vinduer.

En arbejdsgruppe bliver samlet og takket være en donation fra den daværende Forebyggelses fond blev der udviklet en proto type til test hos en række bygge virksomheder. Vinduesløfteren får navnet UPCLIMBER og bliver sat i produktion sidste år.

Slut med ondt i ryggen ved fyraften

En af de byggevirksomheder, der har benyttet vinduesløfteren, er entreprenørvirksomheden NCC, der er i gang med et stort lejlighedsrenoveringsprojekt i

Herlev, der vil strække sig over tre år. Ikke mindre end 1.000 vinduespartier skal udskiftes, og derfor har det været oplagt for NCC at undersøge alternativer til den konventionelle arbejds gang for vinduesudskiftning.

– Vi har benyttet vinduesløf teren i et halvt års tid, og det er mærkbart, at mine folk nu i endnu højere grad kan tage hjem uden at have ondt i ryg gen, siger Rasmus Refslund Gerber, der er tømrerformand for ca. ti mand på Højberg Vænge-projektet i Herlev.

– Det fede er, at en enkelt mand kan styre vinduesløfteren op og ned. Det giver en god mental sikkerhed, at man kan høre, at sugekopperne rent fak tisk suger, og løfteren dermed holder godt fat i vinduet under monteringen, siger Rasmus Refslund Gerber.

Tømrerformanden påpeger, at arbejdsmiljøtiltag somme tider kan gøre arbejdsgangene mere bøvlede og besværlige, men det har ikke været tilfældet med vinduesløfteren, som er nem at betjene.

Rasmus Refslund Gerber, der har været hos NCC i 15 år og tømrerformand i fem år, fortæl ler, at han er i løbende dialog med Jonas Uffe Møllenborg om mulige småforbedringer af vin duesløfteren.

Ibrugtagningen af vindues løfteren blev lettet ved hjælp af en demo-model, der var til rådighed for NCC-teamet i nogle dage, godt hjulpet på vej af instruktioner fra Jonas Uffe Møllenborg.

Om vinduesløfteren UPCLIMBER Vinduesløfteren UPCLIM BER er et hjælpemiddel til montering af vinduespartier. En enkelt person kan styre vin duesløfteren, der sparer tunge løft. Vinduet bliver monteret med bunden først, og det sikrer stabilitet og stor præcision. Vinduesløfteren er let at pakke væk og kræver ikke meget plads i varebilen. UPCLIMBER er CE-mærket.

Om Nordic Tech Tools Nordic Tech Tools ApS ud vikler og sælger hjælpemidler til byggeriet. Nordic Tech Tools har til formål at hjælpe håndværkeren med en nem mere og bedre hverdag, der vil modvirke nedslidning på arbejdsmarkedet. Ud over vin duesløfteren UPCLIMBER er firmaet på vej med en ”multi hund” til transport af vinduer, som kører på batteri Firmaet, der hører hjemme i Glostrup, blev stiftet i 2020 og er ejet af Jonas Uffe Møl lenborg, der har en baggrund i entreprenørbranchen.

Tekst af John Bo Northroup

Fremtidens teknologi

bag fremtidens stilladsløsninger

– hvordan kan vi hjælpe dig?

Layher – verdens største stilladsproducent har anvendt data fra en Point Cloud-scanning til at 3D designe det 76 meter høje stillads på Marmorkirken i København.

Digitalisering åbner helt nye muligheder for dokumentation og effektivisering i byggebranchen og i særdeleshed stilladsbranchen. Layher Aps benytter avanceret 3D-teknologi til at optimere alle processer fra design til opstilling af de enkelte stilladsløsninger - uanset størrelse og kompleksitet, ligesom på Marmorkirken.

Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig med en sikker adgang i højden. Layher fremtidens stilladssystem.

Det skal du vide om turboværn

Med begreber som turbohætter, turbomasker, beskyttelsesfaktorer, partikelfiltre og aktive kulfiltre kan man let blive forvirret, når man skal vælge et aktivt åndedrætsværn. Men det behøver faktisk slet ikke være så kompliceret, siger Dorde la Cour fra leverandøren iTOOLS. Læs med her og få hendes bedste fif.

Tekst af Frank Ulstrup

Mikroskopisk byg

gestøv fra træ, cement, metal, kvarts eller as best er ifølge arbejdsmedicinsk forskning anledningen til, at op mod 250 danske håndværkere hvert år mister livet.

Dertil kommer det triste fak tum, at mere end hvert tiende tilfælde af lungesygdom stam mer fra arbejdspladsen.

Så der er altså god grund til at tage både luftbårne partikler samt gasser og dampe alvorligt.

Men det sker bare ikke altid i fornødent omfang.

Det mener i hvert fald Dorde la Cour fra virksomheden iTOOLS, der bl.a. leverer ån dedrætsværn til professionelle håndværkere:

– Ser vi historisk på det, er både mester og hans svende blevet langt bedre til at passe på sig selv, end de var tidligere. Men så længe forurenet luft hvert år er anledning til flere hundrede dødsfald, er der jo masser af plads til forbedring, siger hun.

Vil ikke ende som far Dorde la Cour peger på, at iTOOLS og andre leverandører i en årrække har haft et godt samarbejde med både arbejdstil synet, fagforeninger, brancheor ganisationer og tekniske skoler. Samarbejdet har sigtet mod at øge bevidstheden om de farlige partikler og dampe, og mod at uddanne håndværkere og andre til at benytte de korrekte ånde drætsværn.

Og det har virket, siger hun: – Det har bestemt virket. Men det, der nok har haft allerstørst effekt, er, at mange har set deres far udvikle KOL eller astma. De har set konsekvenserne, og de skal ikke nyde noget selv, siger hun og tilføjer, at der af samme årsag også er blevet længere mellem de macho-jokes, som der var masser af tidligere:

– For år tilbage kunne man jo høre one-liners som: ”Rigtige mænd hoster igennem helt til fyraften”. Den slags hører vi ikke så meget mere – igen fordi kul turen har ændret sig, lyder det.

Viderefakturer udgiften Men når det er sagt, er der altså stadig plads til forbedring, understreger Dorde la Cour med henvisning til statistikken.

Hun peger bl.a. på, at visse uddannelsessteder efter hendes mening godt kunne have større fokus på problematikken. På samme måde er der både mestre og svende, der hænger lidt i bremsen, siger hun:

– Mange steder er udstyret jo til rådighed, men svendene får det ikke brugt, fordi de synes, det er for besværligt. Andre steder er det derimod mester selv, der er flaskehalsen fordi, ordentlige åndedrætsværn selv følgelig koster noget, siger hun og kommer med et godt råd til de mestre, der vægrer sig ved udgifterne:

– Når jeg er ude at tale med virksomhederne opfordrer jeg altid til, at man opretter en varelinje til diverse værnemidler

og dermed viderefakturerer udgiften til kunden. Det har kunderne stor forståelse for, og i både auto- og VVS-branchen har man gjort det med stor suc ces, lyder det.

Masser at vælge imellem En anden udfordring vedrøren de brug af åndedrætsværn kan dreje sig om manglende viden og overblik.I den forbindelse pointerer Dorde la Cour, at der let kan blive tale om falsk tryg hed, hvis maske og filter ikke udvælges med omhu:

– Der findes jo både turbohæt ter (TH) og turbomasker (TM) med forskellige beskyttelses faktorer, siger hun og nævner som eksempel, at luften inde i en TH1-maske, der er udstyret med et P3-partikelfilter er 10 gange renere, end luften uden for. Og at luften i en TM3maske er 2000 gange renere, end den udenfor.

Dertil kommer selvfølgelig selve filtrene, hvoraf partikelfiltrene findes i kategorierne P1, P2 og P3 samt en række kombi nationsfiltre med aktivt kul til beskyttelse mod f.eks. gasser og dampe.

Tjek sikkerhedsdatabladet! Det kan umiddelbart lyde som meget at holde styr på, hvis man ikke vil risikere at ende med den forkerte maske eller et utilstrækkeligt filter. Men, der er faktisk en ganske enkel måde at sikre sig på, siger Dorde la Cour:

– Alle produkter kommer jo med et datasikkerhedsblad, hvor producenten angiver, hvilken maske og hvilket filter, der skal benyttes. Så man slår egentlig bare op i databladet og orien terer sig, siger hun og tilføjer, at man i tvivlsituationer altid kan ringe til producenten af det givne produkt – eller til produ centen af det åndedrætsværn, man normalt benytter.

– Vi sidder altid parat til at råd give, og vil hellere have at bru gerne ringer én gang for meget, end én gang for lidt, siger hun og nævner at iTOOLS Clea nSpace-serie af turbomasker alle er certificeret som TM3-værn,

Kend dit turboværn

og som standard er udstyret med P3-partikelfiltre.

Det betyder, at man i en situa tion, hvor man f.eks. skal slibe i et ukendt materiale, og dermed ikke kan ty til databladet, er maksimalt beskyttet:

– P3-filtrert leverer den bedste beskyttelse mod partikler, og er dermed det rette valg i en situa tion med usikkerhed. Og det er selvfølgelig den helt overordne de regel: Ved man ikke, hvad det er for partikler eller dampe, man kommer til at stå i, så ruster man selvfølgelig op, og benytter de allermest effektive filtre, lyder det fra Dorde la Cour.

Alle turboværn som sælges i Danmark, er CE-godkendte. Men de færreste har ifølge Dorde la Cour tjek på, hvilken standard de er klassificeret efter, og hvad den nominelle beskyttelsesfaktor er. Beskyttelsesfaktoren indikerer populært sagt hvor mange gange renere luften er inde i masken, end udenfor. Da 10 % af den ind åndede luft i et TH1-turboværn kan gå udenom filteret og direkte ned i brugerens lunger, er det ikke nok at have fokus på hvilket fil ter, der benyttes. Typen af turboværn er mindst lige så afgørende. Hvis de relevante oplysninger ikke fremgår af selve turboværnet, så kig i manualen eller spørg din forhandler.

Turboværn med hætte/visir (TH) er godkendt efter CE EN 12941

Nominelle beskyttelsesfaktorer for TH:

TH1: 10 (10 x renere luft / tilladte lækage = 10%)

TH2: 50 (50 x renere luft / tilladte lækage = 2%)

TH3: 500 (500 x renere luft / tilladte lækage = 0,2%)

Turboværn med maske (TM) er godkendt efter CE EN 12942

Nominelle beskyttelsesfaktorer for TM:

TM1: 20 (20 x renere luft / tilladte lækage = 5%)

TM2: 200 (200 x renere luft / tilladte lækage = 0,5%)

TM3: 2000 (2000 x renere luft / tilladte lækage = 0,05%)

Den mest solgte pakke til håndværkere, der skal beskytte sig mod byggestøv. Består af CleanSpace2-motor med indbygget P3-filter og halvmaske. P3-filteret sidder bag en klap omme i nakken.

Pakken til svejsere. Samme som ovenfor, men med et ABEKP3-filter.

Pakken til asbestarbejde. Består af CleanSpace Ultra-motor med indbygget P3-filter og helmaske. P3-filteret sidder bag en klap omme i nakken. CleanSpace Ultra-motoren er vandtæt (tåler dekontamineringsbruser) og er godkendt til brug med helmaske.

Maskiner under Broen: Stor kommunal interesse for emissionsfrie sax- og bomlifte

At dømme efter interessen på den fynske maskinmesse, kan Zoomlions batteridrevne lifte være det svar, som nul-emissions kommunerne længe har ledt efter.

Deter let nok at for mulere en politik, der kræver, at kom munale maskiner skal være klimavenlige og emis sionsfrie. Men, det bliver hur tigt svært at efterleve kravet, når det udstrækkes til alle maskiner – og dermed også gælder f.eks. sax- og bomlifte, som typisk er dieseldrevne.

Dilemmaet er formentlig den direkte årsag til, at der på ”Ma skiner under Broen” i Middel fart var særdeles stor interesse for Horsens Lift ApS, og for de fire batteridrevne Zoomlionlifte, som virksomheden havde medbragt.

Lettere at nå egne mål

Det mener i hvert fald medin dehaver af Horsens Lift, Esben Vernholt Jensen. Han peger på, at Zoomlion er den eneste producent, der har lithiumbatteridrevne sax- og bomlifte i alle størrelser.

Og det er afgørende, lyder det:

– Det betyder jo, at man nu kan få en el-lift til enhver opga ve, og at kommunerne dermed får lettere ved at leve op til deres egne klimapolitikker, siger han

og tilføjer, at det i høj grad også var kommunernes materielan svarlige, der lagde vejen forbi hans stand.

Sprang ud som importør

For Horsens Lift, der har ud lejet lifte siden 1993, og i dag råder over mere end 400 udlej ningsenheder, var det et helt nyt kapitel, der begyndte for godt et års tid siden.

Det var her, virksomheden tog beslutningen om at springe ud som importør af Zoomlion-lifte direkte fra den kinesiske pro ducent. Og en væsentlig årsag var netop forventningen om, at der ikke bare i kommunerne, men overalt, vil komme flere restriktioner vedrørende CO2 udledning. Dertil kom lithiumbatterierne, der tilbød helt nye muligheder, siger Esben Vern holt Jensen:

– Lithium-teknikken er nær mest en revolution i sig selv. Den giver en meget kort opladningstid på helt ned til halvanden time, og man kan opnå stor effekt ved sjatladning i pauserne. Det er den slags vores kunder efterspørger, siger han og tilføjer, at de avancerede

batterier heller ikke afgiver giftige dampe eller andre ube hageligheder.

Bestod prøven Hos Horsens Lift valgte man dog at gå forsigtigt til værks, og star tede derfor med at låne to lifte af den italienske hovedimportør:

Kort om Horsens

– Dem testede vi i alle ender og kanter, før vi bestilte 14 saxlifte hos producenten. I dag har vi så et decideret full-line program med 40 sax- og bomlifte fra Zoomlion, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra kunderne lyder det fra Esben Vernholt Jensen.

Horsens Lift ApS har tidligere haft hovedkontor i Horsens – deraf navnet. I dag driver Esben Vernholt Jensen og hans kone Jeanette, virksomheden fra Middelfart med tilhørende satellitter i både Hor sens og Aarhus. Rådgivning er altafgørende for indehaverne og deres 16 trofaste medarbejdere. Faktisk vil man helst ikke leje noget ud, før man har talt med kunden og kortlagt hans behov. På den måde får kun den den lift, der passer bedst til opgaven, og det er i alle interesse, lyder rationalet.

Ved brug af naturens egen støvbinder

PROBLEMATIK

De fleste af os kender til det, at det støver på grus vejen; på vej til møde, på en byggeplads eller når der skal hentes maskiner på en plads. Følelsen af at gå eller køre i en støvsky er ikke rar, støvet slider og skader også det dyre materiel, og derfor løfter vi undskyldende hånden til de mennesker, som vi udsætter for det; fordi, hvad kan vi ellers gøre?

VI GØR NOGET

Entreprenør Flemming Søndergaard satte sig for, tilbage i 2008, at finde et støvbindingsmid del der kunne afhjælpe problemet, men han ville ikke godtage de traditionelle produkter. Kravet var for ham, at det skulle være naturligt, miljørig tigt og effektivt, og samtidig måtte det ikke være skadeligt for hverken mennesker, dyr eller vand – og skulle samtidig være biologisk nedbrydeligt. Løsningen kom fra det norske støvbindermiddel Dustex(lignin), som produceres i Sarpsborg af Borregaard.

PRODUKTET

Årsagen til at Dustex er en klog og miljørigtig løs ning, skal findes i det, som produktet består af; nemlig Lignin. Nordmændene udvinder Lignin fra grantræer, som er bindemidlet i grantræer. Da Du stex er miljøneutral, betyder det, at der ingen kor rektionsskader er på maskineri og materialer.

TILFREDSHED

”Ved brug af Dustex har interessen været stor blandt vores kunder, entreprenører, plads-folk, ingeniør m.m. Det kan vi se ved, at når først de har prøvet Dustex, ja så kommer de altid igen”, fortæller Entreprenør Flemming Søndergaard, som i dag er importør af Dustex til det danske marked.

MILJØ

Ud over at Dustex er miljørigtig, er der kommet øgede fokus på byggepladsernes arbejdsmiljø. I takt med at virksomhederne er blevet mere mil jøbevidste, er der også kommet et større krag til arbejdsklima/miljø. Så det er naturligt, at virk somhederne i byggeriet ser sig om efter alterna tiver metoder for støvbinder, nemlig Dustex

ARBEJDE

Dustex bliver sprøjtet ud over grusveje eller grus pladser enten af Søndergaards firma eller af den stedlige entreprenør, som kan blive oplært af Søndergaard i at gøre det rigtig

”Jeg kan kun sige, at hvis du sidder derude og kan nikke genkendende til problematikken; så skal du hive fat i mig, så vi sammen kan finde en løsning. Kontakt Flemming Søndergaard på 40335362

FAKTA

Dustex kan anvendes til at dybde stabilisere kø revej og pladser.

• Den første patentering af brug af lignin til vejfor stærkning går helt tilbage til 1912 i USA.

• Dustex har været anvendt i Norge i mere end 70 år. Og mere end 10 år i Danmark

• Ved at erstatte salt med Dustex i forbindelse med støvbinding, kan CO2-udslippet reduceres mere end 70 pct.

• Ved at erstatte cement eller bitumen med Dustex i forbindelse med dybdestabilisering af veje, kan CO2-udslippet reduceres med mere end 80 pct.

• For hvert 1 kilo produceret Dustex bliver 1.467 kilo CO2 bundet og fjernet fra atmosfæren.

• Dustex kan hjælpe bygge- og transportsektoren med at nå de store CO2-reduktionsmål.

Kilde:

Strøm til de gode dyder

Som benzin- og diselvarianterne er E-TECH både rummelig og ret så unik med sin gigantiske sidedørsåbning. Dertil kommer, at den kører på el – hele 300 km på en opladning.

Tekst af Frank Ulstrup

Omdet faktisk er muligt at få plads med en lille elefant i lastrummet på Renault Kangoo Van E-TECH, skal være usagt – men det ser sådan ud!

For ud over en række gennem prøvede features har den nye E-TECH selvfølgelig også vide reført Kangoo Van’s gigantiske sidedørsåbning på hele145 cm. En åbning, der gør det muligt at laste en Europalle – og måske en lille elefant - direkte ind gen nem siden.

At Renault-ingeniørerne fjer nede B-stolpen og dermed tillod hele siden at åbne op, var i sig selv imponerende. Og endnu mere imponerende er det, at man nu har fundet plads til et stort 45 KWh lithium-ion batteri – vel at mærke uden at gå på kompromis med rummeligheden.

Med batteriet godt gemt af ve jen under bunden, er den elek triske Kangoos rummelighed derimod fuldt på højde med sine benzin- og dieseldrevne fætre og kusiner. Dermed tvinges brugerne ikke længere

ud i et valg mellem ydeevne eller rummelighed, lød det fra Renault ved lanceringen i Paris denne sommer. Med Kangoo ETECH får de begge dele.

Masser af plads og stor rækkevidde Og et hurtigt kik på tallene bevidner, at der nok er noget om snakken: I den korte L1 version er der nemlig op til 3,9 m3 varerum, mens der i den længere L2’er er hele 4,9 m3 at boltre sig på. Lastevnen er også i elefant-klassen med hen holdsvis 600- og 800 kg. i de to

versioner, samt 1500 kg. tilladt træk på krogen.

Så rummeligheden er der, og det samme er motorkraften: Med 122 hk og et bundtræk på 245 Nm kan E-TECH også komme ud over stepperne, op ad bjergvejene – og ikke mindst hjem igen. Sammenlignet med den første eldrevne Renault Kangoo Z.E., der blev lanceret for ti år siden, er batterikapaci teten nemlig næsten fordoblet og tillader dermed en række vidde på hele 300 km.

Med hensyn til opladning er der flere muligheder; heriblandt en 22 kW AC-oplader der ”fyl der tanken” fra 0-80 % på 90 minutter. Et endnu hurtigere alternativ er DC hurtigladeren på 80 kW, der leverer 170 km rækkevidde på bare 30 minut ter.

Generelt må det siges, at ETECH trækker på alle de egen skaber, der gjorde Kangoo Van til ”International Van of The Year 2022”, og som før det fik den kåret som ”Årets Varebil” i Danmark.

Dermed er rummelighed i ele fantstørrelse, kæmpe sideåbning og stor rækkevidde nogle af de fordele, som Renault Kangoo E-TECH byder på.

garanti for god kvalitet

Vi har et stort ansvar for det arbejdsmiljø, som vi er en del af og som tusindvis af håndværkere færdes i hver dag. Derfor producerer vi gennemtestede kvalitetsprodukter i solide materialer, så vi på bedste vis kan gøre arbejdet lettere - mange år frem i tiden.

Vores el-sortiment består af de solide Ravendo-klassikere kombineret med en kraftig motor, udviklet til at give en betydelig kraftbesparelse og en mere effektiv og stabil transport.

Stærk, skånsom og lydsvag: Hydraulisk slagskruemaskine fra Milwaukee lever op til løfterne

Milwaukees hydrauliske slagskruemaskine, M18 FUEL SURGE,

mener tømrer Lars Schultz.

Tekst af Frank Ulstrup

Først kom skruema skinen, så kom slag skruemaskinen og så kom den hydrauliske slagskruemaskine, der er mere skånsom overfor håndled og albuer.

Og det er et eksemplar af sidst nævnte fra producenten

Milwaukee Tool, som tømrer Lars Schultz har testet gennem de sidste par uger.

Han er særdeles tilfreds med det, han har oplevet med M18 FUEL SURGE:

– Slagnøgler larmer generelt ret meget, men den her er absolut den mest lydsvage, jeg har ar bejdet med til dato, siger han og indrømmer at det faktisk var lidt af en overraskelse, at der trods den beskedne støj var masser af power til rådighed:

– Man har nok lidt tilbøjelig hed til at tro, at det der larmer meget, også er det, der er mest kraft i. Men sådan er det ikke her. Man har virkelig formået at få rigtig mange kræfter pakket ind i et meget lydsvagt design, lyder det.

Mindre støj med Fluid-Drive

Det er uden tvivl en pointe, man er glade for i Milwaukee Tool, der selv markedsfører M18 FUEL SURGE som deres mest støjsvage.

Hemmeligheden bag den redu cerede støj er ifølge producen ten det såkaldte Fluid-Drive, der formindsker kontakten mel lem slagværkets metaloverflader.

Det hydrauliske design er også med til at forbedre maskinens driftssikkerhed, oplyser Mil waukee Tool Rigtig smart.

Om det holder stik, kan Lars Schultz af gode grunde ikke sige noget om efter to ugers testtid.

Men han lægger ikke skjul på, at der er andre features end kræft/støj-forholdet, der har imponeret ham:

– F.eks. holder 5A batteriet vildt længe, siger han og næv ner, at der har været dage, hvor han slet ikke har haft batterier til opladning.

Dertil kommer, at de tre ha stighedstrin er suppleret med et fjerde, der er beregnet til selv skærende skruer.

– Det mindsker risikoen for knækkede skruer og sikrer at

skruen kommer ned i den rig tige dybde. Rigtig smart, hvis du spørger mig, lyder det.

Lidt tungere Lars Schultz fortæller, at han også har testet maskinen med et 2A batteri, der er noget mindre. Efter hans mening giver det en endnu bedre balance samtidig med, at det reducerer vægten:

– Dermed er vi også fremme ved det eneste negative, jeg kan komme på. For den føles en lille smule tungere end den maskine, jeg normalt arbejder med. Men i det store billede er det en de talje, der klart opvejes af maski nes øvrige fordele, lyder det.

Om M18 FUEL SURGE

Modelbetegnelse: M18 FUELTM SURGETM

M18 FUEL™ SURGE™ ¼″

Hex hydraulisk slagskrue maskine

Udstyret med det såkaldte FLUID-DRIVE, der hydrau lisk reducerer kontakten mel lem slagværkets overflader

motor leverer fra 0-3000 omdr./min

Fire indstillinger lader bru geren tilpasse moment og hastighed

Særligt trin til selvskærende skruer mindsker risikoen for knækkede skruer

Strømindikator og LED-lys

Lars Schultz er ansat i Remien Ejendomme i Aarhus, men har i øjeblikket taget orlov for at bygge sit eget hus. Her har den hydrauliske slagskruenøgle, M18 FUEL SURGE, fra Milwaukee, været en god oplevelse, siger han.

Slagskruemaskinen har været med både inde og ude og oppe og nede. Og den har ikke skuffet nogle af stederne, siger Lars Schultz.

Store forventninger til Manitous seks nye kompakte minilæssere

En ny serie på hele seks knæk styrede minilæssere lægger an til at forlade Manitou-fabrikken.

Ikke fra USA som hidtil, for produktionen er rykket til Tysk land. Hos den danske Manitouimportør, Scantruck A/S glæder produktchef Michael Bom Skytte sig til at få dem på me nukortet:

– Det er en fin serie maskiner.

Vi forventer, at to af dem kommer i versioner med kort læssearm og dermed yderligere

kræfter til at løfte. Det er ef terspurgt til entreprenør- og anlægsopgaver.

Med og uden kabine

Den nye serie består af tre vari anter med 25 hk og tre med 50 hk i maskinrummet. På de tre mindste er partikelfilter derfor ikke nødvendigt. Maskinerne har hydrostatisk drift, bortset fra de mindste, som har en hy draulikmotor i hvert hjul. Hele serien fås med og uden kabine.

– Den nye MLA-serie vejer fra 1,5 til 2,775 tons. Det giver mulighed for at transportere alle modellerne på en standardtrailer til 3500 kg, siger Michael Bom Skytte.

Endnu større udstyrsprogram De beskedne mål gælder ikke alene vægten. Højden på læs serne ligger fra 2,14 til 2,29 meter, og den smalleste er blot 1,04 meter i bredden.

Desuden har Manitou også fuld gang i nyudvikling af redskaber

til maskinerne. Hele 100 enhe der er på listen til minilæsserne, og ambitionen er at øge med fem til ti styk om året.

Manitou har også store forvent ninger til serien, og der er noget at have optimismen i. I 2021 blev der solgt omkring 41.000 små knækstyrede hjullæssere. En stigning på hele 23 % i for hold til året forinden.

To års garanti – Nordeuropa er det største enkeltmarked med levering af

17.000 maskiner i 2021. Den nye serie er deror udviklet i match af Stage V-emissionskra vene, fortæller Frederic Crul fra Manitou

Fabrikken forventer at levere de første MLA-maskiner til forhandlerne i Europa og Nordamerika i løbet af tredje kvartal i år. Det ser produktchef Michael Bom Skytte hos Scan truck A/S frem til:

– Manitou giver to års garanti eller 2000 timer på alle model lerne og markerer dermed, at fabrikken virkelig står bagved produkter.

Når den svenske leverandør af helstøbte tiltrotatorer og hurtig skifter til entreprenørmaskiner Steelwrist træder ind i efteråret, er det med helt nye varer på hylderne.

X02 blev præsenteret for offent ligheden på Svenska Maskin mässan i juni i år, og med den ny tiltrotator kan Steelwrist levere til entreprenørmaskiner på nul til to ton. Rotatoren til de små maskiner kan udstyres med et væld af redskaber og er nem både at montere, anvende og vedligeholde.

– Vi har i flere år ønsket have hele produktpaletten fuld, så vi er glade for at have præsenteret et produkt til de mindste ma skiner, siger country manager Jacob Flinthagen, der er ansvar lig for Steelwrist i Danmark.

Virksomheden har desuden ud videt sortimentet med SQ 50,

der giver mulighed for at bruge hydrauliske redskaber med højt flow på mellemstore maskiner. Endelig gør virksomheden også mere ved skovlsegmentet – og det bliver med et stærkt dansk islæt, fortæller Jacob Flinthagen.

– Sjørring Maskinfabrik er ble vet en del af Terratech Group, der også ejer Steelwrist. Snakker man skovle i Danmark, er Sjør ring lig med kvalitet til finger spidserne.

Det er simpelt hen en af Euro pas bedste skovlproducenter, og

vi er enormt glade for, at vi nu kan lancere sjørringskovle under vores brand. Vi bliver 100-me termestre i skovle til gravema skiner, siger Jacob Flinthagen, der ser lyst på fremtiden trods den forsigtighed, der præger en treprenørbranchen takket være verdenssituationen.

– Vi ved, at der er en vis tilba geholdenhed, men vi forsøger at imødekomme den ved at lancere nye produkter og ved at holde vore priser i ro, siger han.

To nye MLA-minilæssere. Til venstre en MLA 4-50H og til højre den største i den nye serie, Manitou MLA 5-50H.

50 heste går til sagen i rollen som landbrugs-minilæsser.

Den største i det nye Manitou MLA-hierarki, MLA 5-50H, tager en tørn med effektiv flytning af jord.

Manitou MLA 4-50H ved præsentationen på et gods udenfor Hannover i Tyskland.

Test: Stihls KombiMotor er perfekt til oprydning, og hvis pladsen er lille

Som en schweizerkniv kan Stihls batteridrevne KombiMotor KMA 135 R laves om til forskellige havemaskiner. Men hvornår er en kombimaskine det bedste valg, og hvordan opleves KombiMotoren i hænderne på en maskinglad anlægsgartner?

Tekst af Malene K. Holm

Stihls KombiMotor er en alt-i-en-løsning. Som en schweizerkniv kan den laves om fra en stang hækkeklipper til børstevalse til en kanttrimmer osv. Man skru er bare værktøjerne af og på den batteridrevne maskine. Behøver man så overhovedet en større maskinpark, eller kan man som professionel anlægsgartner klare opgaverne med en stærk blæk sprutte af en kombimaskine?

Sammen med anlægsgartner Jacob Nielsen, Sønderskov Gartner & Kloakmester har Bygge- & Anlægsavisen testet Stihls KombiMotor, og vi tog med Jacob ud på Frederiksberg til Domus Vistas grønne fæl lesområde, hvor han står for anlægsplejen.

Smart at den kan pakkes, så den ikke fylder

– Hvis man kører i en lille varevogn, kan KombiMotoren være nem at have med, siger Ja cob, da vi pakker maskinen ind i hans dog rummelige bil. Kom biVærktøjerne kan forholdsvis let skrues af maskinen, så man kan have alt med sig.

– Det er også en maskine, der passer godt til ejendomsservice, hvor man måske ikke har plads til at have en masse maskiner stående på ejendommen, men har brug for lidt af hvert, tilfø jer han.

Jacob Nielsen gik faktisk og overvejede at købe nye maski ner, da vi kontaktede ham, så det passede vældig godt for ham

at teste KombiMotoren af for at se, om den kan passe til hans medarbejdere, fortæller han:

– Jeg er selv ret god til maski ner, men for nogle af medar bejderne skal det være nemt at håndtere en maskine, let at ind stille og skrue værktøjer på og af.

Kærligheden til maskiner er dog så stor, at han må indrømme, at han nok hælder mest til at have et bredt udvalg af maskiner.

Men der er nu særligt et par af KombiMotorens værktøjer, han er meget begejstret for. Dem vender vi tilbage til.

Masser af batteripower

Maskinen har, inden vi mødes, været i Jacobs hænder i et par uger, så han har haft tid til at prøve de medfølgende Kom biVærktøjer af - hækkeklipper, græsklinge, børstevalse og løv blæser.

KombiMotoren kom med det største af Stihls indstiksbat terier, så den kan bruges til opgaver, hvor der kræves ekstra kræfter i mange timer.

– Det er en professionel maski ne. Det kan man mærke, og jeg er imponeret over, hvor længe batteriet holder.

Jeg ville dog selv vælge at tage mindre batterier med, så ma skinen ikke bliver for tung og mere ergonomisk at håndtere, siger Jacob.

Et haveanlæg der skal genoprettes

Vi går ind gennem det lavere boligbyggeri bag Domus Vista, hvor høje platantræer er ved at springe ud, og kommer ind på lejlighedernes grønne fæl lesarealer. Her er Jacob og hans medarbejdere i gang med at genoprette arealerne efter, at de i mange år har været forsømt.

Jacob Nielsen kan lide opgaver ne med at rette op og genforme. Anlægget er planlagt ovenpå et tidligere gartneri, og planen er nu at folde den oprindelige an lægsplan ud igen og genoprette over tid, fortæller han:

– Folk er flyttet fra villaer og ind i lejlighederne og vil gerne have blomster og se insekter og sommerfugle, ligesom i slotsparker. Men for at få mere biodiversitet kræver det, at der er planter med stængler, som insekterne kan yngle i, gode læ forhold og gerne også vand. Så hvis man vil have blomster, må man genså hvert år.

Tyngden er god, når børsten er på Vi vender tilbage til KombiMo toren.

– Den er fremragende til opryd ning af pladser eller anlæg, hvor man skal ind og klippe fri og lave en grov beskæring. F.eks. er

den god til at skære ind over på steder, hvor man helst vil holde sig fra at gå ind i buskadset. Mange andre stang-hækkeklip pere ville ikke kunne klare det, siger Jacob.

Og nu til de to KombiVærktø jer, som har overrasket Jacob. Børstevalsen er han mest begej stret for og får mange stjerner.

– Den er let at gå med og ville være god her til at holde gang stierne rene. Gør man det et par gange om året, så vil ukrudt imellem fliserne kunne holdes nede. Også græsklingen er vel udtænkt, mener Jacob Nielsen:

– Til mere uerfarne folk er græsklingen smart, fordi skæ rene kører hver sin vej. Den er god til, når vi skal trimme rundt om træer.

Den grønne kalender er godt fyldt op Kalenderen er i øjeblikket godt fyldt op med opgaver for Søn derskov Gartner & Kloakering. De kan mærke, at der bliver tilført flere ressourcer til drift af anlæg, men Jacob Nielsen er dog ikke sikker på, at han kan få mandskab nok til at løse flere opgaver.

Nye medarbejdere skal gerne have god viden om beplantning og pleje, så de også ved, hvor dan et anlæg kommer til at se ud til næste år. Den viden er gået lidt tabt, mener han, fordi landskabsarkitekter og anlægs gartnere er blevet opdelt på for skellige opgaver anlæg og drift.

Om Sønderskov Gartner & Kloakmester

Anlægsgartner Jacob Niel sen, Sønderskov Gartner & Kloakmester i Vanløse er medlem af Danske Anlægs gartnere og løser opgaver for private ejendomme og haver, mest lokalt på Frede riksberg og i København.

Teknisk data

Stihls batteridrevne Kom biMotor KMA 135 R er en ekstra stærk kombimaskine til opgaver, der kræver lange arbejdsintervaller og ekstra kraft.

Lydeffektniveau dB(A) 104 Længde til koblingsmuffe cm 96

Vægt kg (uden batteri og KombiVærktøj) 3,4

Kan kombineres med 12 forskellige KombiVærk tøjer.

KMA 135 R er en del af STIHL AP-batterisystemet, hvor samme batteri passer til alle maskiner i det store professionelle sortiment. Indstiksbatterierne fås i flere kapaciteter afhængigt af arbejdsopgave.

Største lancering i Hiltis historie: Batteriplatform med 70 nye produkter

verdenspremieren i Nordamerika, er Hil tis nye batteriplatform Nuron nu klar til at blive lanceret på det danske marked. Nuron er ikke bare et nyt sæt værktøjer eller batterier, men Hiltis svar på fremtidens batteriværktøj, som kan gøre byggepladser batteridrevne både

når det gælder små og store opgaver. Ved at lancere 70 nye værktøjer, der alle er designet omkring én batteriplatform, er Hilti klar til at redefinere batteridrevet værktøj for byg gebranchen.

– Vi er meget glade for at kunne tilbyde den nye plat

form til vores kunder i Dan mark. Vi ved fra kundernes feedback, at Nuron kan gøre en enorm forskel i dagligdagen. Med den nye platform kan man imødegå nogle af de sværeste udfordringer på byggeplad serne i dag – blandt andet ved at øge produktiviteten, bruge data fra skyen til at optimere

værktøjsparken, og forbedre sik kerheden i produktionen. Det er den største lancering nogen sinde for os, og en værdiskaber for vores kunder, som vi er meget stolte af, fortæller Marke tingdirektør for Hilti Danmark, Anders Stilling Johansen.

Udviklingen af Nuron er base ret på mange års forskning og indsigt i branchen. Et af de vig tigste aspekter ved udviklingen af den nye platform var at forstå kundernes arbejdsopgaver og de udfordringer, de møder i deres arbejde.

Nuron markerer sig særligt på fire områder. For det første styrken ved at bruge én 22Vbatteriplatform. Det gør, at alle Nuron-batterier kan bruges sammen med hele Nuron-sor timentet af værktøj - uanset om der er tale om en skruemaskine, en kapsav eller en mejselham mer. Med én platform reduceres behovet for flere typer batterier og ladere, som man normalt finder mange af på byggeplad ser. Det gør brugen af værktø jerne og styringen af dem nem mere og mere strømlinet.

For det andet leverer de nye batteridrevne værktøjer mere kraft takket være de nyudvikle de batterier. Nuron-platformen leverer høj ydeevne, som også

muliggør tunge arbejdsopgaver, som engang var begrænsede til værktøjer med ledning, benzin eller tunge batterier med højere spænding. Den nye platform leverer højere strøm overførsel, end man kan opnå med mange ledningsværktøj, og det betyder højere ydeevne end man er vant til – specielt fra batteriværktøj.

Det tredje og fjerde område, hvor Nuron gør en forskel, er sundhed & sikkerhed samt dat adrevne tjenester, der forbinder alle Hilti-værktøjerne til skyen. Ved at forbinde alle Hiltis værk tøjer til skyen kommer værk tøjerne med ind i den digitale tidsalder. Når kunderne overfø rer data til skyen, kan de bruge ON!Track softwareløsningen til at forbedre produktiviteten, holde styr på værktøjerne og forhindre, at de bliver forlagt eller ligger ubrugt hen. Den indsamlede data omfatter infor mation om anvendelsen, oplad ningssteder og batteritilstand. På den måde kan man sikre, at man arbejder med batterierne under optimale forhold og får den bedst mulige ydeevne.

Nuron er i første omgang til gængelig for visse af Hiltis stor kunder og bliver bredt lanceret i fjerde kvartal 2022.

(25

ikke og krakelerer ikke

umiddelbart efter

UPCLIMBER

- gør vinduesmontering til en leg

Vinduesmontering er synonymt med tunge løft, tidskrævende processer og dårlige arbejdsstillinger.

Men sådan behøver det ikke at være. Den danske opfindelse UPCLIMBER gør vinduesmontering til en fornøjelse takket være et unikt løftesystem, der let kan betjenes af en enkelt mand.

UPCLIMBER er ledningsfri og fuldt bærbar og dermed let at tage med på stilladser og andre steder, hvor traditionelle løf tesystemer er svære at anvende. Det dansk udviklede unikum sikrer, at vinduet monteres med bunden først – det sikrer sta bilitet og stor præcision.

UPCLIMBER er naturligvis CE-mærket og udstyret med garanti. Kontakt eneforhandleren Nordic Tech Tools, hvis du vil høre, hvordan UPCLIMBER kan gøre din arbejdsdag lettere.

Hvordan ser den klimavenlige grundvandssænkning ud?

I boligbyggeriet UN17 er der fokus på klima og bæredygtighed. Hvad har de bæredygtige valg betydet for grundvandssænkningen, det taler vi med projektchef Jan Vognbjerg fra Hölscher Jensen om.

Tekst af Malene K. Holm

Klima

og bæredygtighed er i fokus i boligbyggeriet UN17 på Amager, hvor NREP som bygherre valgte at bruge lidt ekstra økonomi på vand rensning og holde vandet i nærområdet frem for at lede det ud i kloakken. Det er et af flere bæredygtige valg i det 9.500 kvm. store byggeri, hvor Hölscher Jensen står for håndtering af grundvand, forurening og regnvand.

Bæredygtige løsninger i grundvandssænkning

Alt har været oppe og vende for at finde bære dygtige løsninger, men med en god dialog fra start af får man på bedste vis kombineret al teo rien med erfaringen, fortæller Jan Vognbjerg, projektchef hos Hölscher Jensen:

– NREP havde et krav og fokus på en åben og ærlig dialog om problemstillingerne i projektet. Sammen med bygherre og bygherrerådgiver MOE, sagde vi, hvordan kan vi forbedre dette her projekt, ikke kun på økonomien, men også på klima?

– Vores opgaver på UN17 er grundvand, for urening og oppumpning af regnvand. Sammen har vi kigget på, hvordan kan vi spare energi, CO2, materialer og få lavet et fornuftigt pro jekt, der holder første gang?

Hölscher Jensen har bl.a. kigget på, hvordan de kunne spare på antal meter rør og energi ved ikke at transportere vandet så langt eller ved at korte ned på, hvor længe pumperne kører.

– På UN17 var to systemer. De håndterer regn vandet og overfladevand, der kommer oppefra. Men man har også et problem med vand, der kommer nedefra og op i udgravningen. Kombi nationssystemet håndterer begge typer af vand.

– I forhold til vandhåndtering er der tænkt klimavenligt for ikke bare hælde vandet i klo akken og ud til Lynetten, som ligger flere kilo meter væk. Vandet bliver i nærområdet og ledes efter rensningen ud på Amager Fælled. Derved beskytter man vandbalancen i nærområdet.

Men for at kunne lede vand ud i en sø, skal det være meget rent, så padder og organismer ikke tager skade. Derfor har man brugt ekstra penge på at rense det. I sidste ende gav det alligevel bygherre en besparelse på ca. 40 %, da man ikke har skullet betale afgift for udledning af grundvand til kloak.

Ekspertise i vand

Hölscher Jensen arbejder med private kunder såvel som offentlige – med developere, der ud vikler boligbyggeri i København, og på store of fentlige anlægsarbejder som Sydhavns Metroen, Baltic Pipe eller fjernvarmeprojekter. Desuden udfører de drikkevandsboringer og -styring og nedgravning af ledninger.

CO2 aftryk falde, og man mindsker bygningens CO2 belastning.  Noget helt nyt, som optager Jan Vognbjerg, er et produkt, der kan fjerne PFAS/PFOS fra vand. Produktet er Hölscher Jensen i øjeblikket i gang med at teste i Danmark.

– Vores produkt er lavet af genbrugsmaterialer fra træindustrien i USA og er CO2 neutralt. Normalt bruger man aktivt kul, som produce rer en masse CO2 og andre kedelige biproduk ter i opgravning og forarbejdning.

En grøn virksomhed Hos Hölscher Jensen vil de være en grøn virk somhed og har valgt seks af FNs Verdensmål, som de gerne vil gå forrest på.

– Bl.a. prøver vi at bruge bæredygtige materia ler i de rør, vi sætter ned i jorden. Der er lige kommet nogle bionedbrydelige rør, som er lavet af hamp, som vi tester. På korte projekter kan man jo godt bruge rør, der kun holder 5-7 år.

Som del af en koncern, der er repræsenteret i mange lande, kan de samle den nyeste viden og teknologi, der hjælper bygherren til at få en løs ning som både tilgodeser klima og økonomien. For dem er det vigtigt at kunne lave den rigtige løsning første gang:

omvendt vil være i dvale, når der ikke er behov for at spare energi og strøm.

– Der vil også blive set på at udnytte smarte løsninger og teknologi, solceller eller lign. til at reducere strømforbruget. Desuden skal man se på at vælge mere bæredygtige produkter end de, vi kender i dag. Produkter som vil bestå af genbrugsmaterialer, eller man vil genbruge udstyret og materialer flere gange på flere for skellige projekter.

– Sammen med vores ejer CG Jensen A/S bru ger vi f.eks. grundvand til at køle beton, mens den hærder. Derved får betonen ikke så mange sprækker, og man kan bedre styre hærdnings processen. Herved sparer vi en masse energi til betonkøling.

Hvad skal bygherrerne tænke over? Det overrasker mange bygherre, hvor lang an søgningsprocessen og sagsbehandlingstiden er hos myndighederne. Ofte er den 3-4 mdr. fra indsendelse af ansøgningen til man får den en delige tilladelse. Sagsbehandlingstiden er lange, fordi man skal lave et ordentlig projekt for at beskytte drikkevandet, siger Jan Vognbjerg:

– Endnu et nyt ben er ATES geotermi, fortæl ler Jan Vognbjerg, hvor man bruger varmen i grundvandet til at varme og køle bygninger. Det giver et lukket system, hvor du bruger den naturlige varmeudveksling. Det betyder, at du ikke har samme behov for CO2-udledning i forhold til strøm, fjernvarme osv.

– Der kommer en opdateret version af Byg ningsreglementet pr. 1. januar 2023 (BR23), som foreskriver, at man max må udlede 12 kg CO2 per kvadratmeter pr. år, og kravet til den udledte mængde CO2 vil falde mod 2029. Ved at mindske energiforbruget til opvarmning og køling ved f.eks. brug Geotermi vil bygningens

– Så sparer du på, at det ikke skal laves om. På kørsel og materialer, tid, forsinkelser på bygge pladsen. Så du ikke skubber andre processer. Det vigtigste for at lykkes med at skabe et bæ redygtigt projekt er ifølge Jan Vognbjerg den gode dialog:

– Så man får tænkt i detaljen og alt kommer frem. Det bliver bedst, når der er tid og tillid på tværs af bordet, siger Jan Vognbjerg, pro jektchef hos Hölscher Jensen.

Grundvand i fremtiden Både energi og drikkevandskvalitet bliver opga ver, der skal findes løsninger på i fremtiden.

– Man kommer helt klar til at lave nogle løsninger, som er klar til at håndtere spidsbe lastninger med øget vandmængde, men som

– Lige i øjeblikket er drikkevandet i Køben havn jo ikke rentabelt, fordi det er forurenet og dårligt. Men om 10-15 år, når man har fundet nye teknologier, vil man være ked af det, hvis man bare havde givet los. Derfor er der meget stor fokus på grundvandsbeskyttelse.

Jan Vognbjerg, Projektchef hos Hölscher Jensen

Danske Vandværker arbejder for at styrke grundvandsbeskyttelsen

noget af det bedste drikkevand i verden. Sådan skal det blive ved med at være, og derfor er vi optaget af at passe godt på grundvandet.

industrien og myndighederne udpeger de om råder, hvor der i særlig grad er behov for grund vandsbeskyttelse.

PFAS i drikkevandet en ny udfordring Seneste har vandbranchen fået endnu en ud fordring med fund af de svært nedbrydelige PFAS-stoffer. PFAS-håndteringen er et stort fokusområde for vandværkerne i Danmark, som i øjeblikket er i gang med at analysere van det for at få et samlet overblik over omfanget og udbredelsen af PFAS-stoffer i grundvandet. Heldigvis er billedet, at det er få steder, hvor der aktuelt er fundet PFAS over grænseværdien, men det handler også om at have fokus på de steder, hvor det vil kunne give problemer i fremtiden.

– For de mindre vandværker, som Danske Vandværker repræsenterer, kan økonomien spænde ben for at tage en PFAS-rensetekno logi, som findes, i brug, siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.

Derskal være plads til alle for eksempel drikkevands indvinding, erhvervsliv og landbrug, da det sikrer arbejdspladser og indtægter til velfærd.

Grundvand er vandværkernes råstof

Men det må ikke ske på bekostning af vores grundvand. Danske Vandværker arbejder for, at sikre grundvandet bedst muligt, da forbrugerne altid har krav på rent drikkevand. Danske Vandværker anbefaler at kommuner, regioner

og staten samt private haveejere bekæmper ukrudt uden brug af sprøjtemidler.

Grundvandet er udfordret De seneste år har vi fået mere viden om omfan get af uønskede stoffer i grundvandet.

Det er sket via de stort anlagte massescreenin ger, som giver overblik over hundredvis af stof fer, som kan true grundvandet.

Overblikket og omfanget har medført, at listen over de stoffer, som vandværkerne skal teste for, vokser år for år. Ligesom at det stigende om

fang af uønskede stoffer i grundvandet tvinger vandværkerne til at lukke drikkevandsboringer eller fortynde vand fra rene og urene boringer.

Det er også muligt at rense grundvandet for flere stoffer – men det er dyrt og kræver både myndighedernes tilladelse og kompetencer til at drive renseanlæggene.

Grundvandsbeskyttelse alfa og omega Der arbejdes seriøst og struktureret i Danmark for at beskytte grundvandet. Vandværkerne gør et stort arbejde, det samme gør landbruget,

Fakta om Danske Vandværker Danske Vandværker er brancheforening for de forbrugerejede, demokratiske vandværker, som typisk findes i de min dre byer og landsamfund.

Der er cirka 1.750 vandværker i medlemskredsen, og samlet leverer forbrugerejede vandværker omtrent 46 procent af drikkevandsforsyningen i Danmark.

Det svarer til knapt hvert andet glas po stevand, som vi drikker i Danmark.

Skoleelever hjælper med at plante ny skov, som skal beskytte grundvandet mod forurening. Fotograf Per Lyngby.

med

at

Jegkan virkelig godt lide brolæggerfaget, fordi man laver mange forskellige op gaver. Det er både teknisk og kreativt, fortæller Morten Nielsen. Selvom der er kommet flere tekniske hjælpemidler, er det stadig det kritiske øje, hammeren og kantjernet, som er det vigtigste:

– Du kan lave alle mulige mønstre, genskabe historiske steder og give private noget, de bliver glade for i deres hverdag.

Tanken om at blive selvstændig rumlede i flere år hos brolægger Morten Nielsen. Da han endelig gik til sin formand, fik han fuld opbak ning og hjælp i begyndelsen med opgaver. Og han har absolut ikke fortrudt. Virksomheden driver han sammen med sin kone, og deres måde at opbygge den, er som i mange andre fag, siger Morten:

– I starten at levere kvalitet lidt billigere end de andre. Sidenhen er det tryghed og anerkendel sen af, at man gør et godt stykke arbejde og har en god kemi med kunden.

Hjælper regnvandet på rette vej Når regnvandsløsninger i stigende grad skal håndteres på overfladen i byrum, er MN Bro

lægning med. Et stort projekt var Klimabyen i Middelfart.

–Opgaven var at bane vejen, så vi lavede afsæt ning og formede baner og render, som vandet skulle løbe i. Selve vejens forløb er formet som

en skål, så regnvandet løber inde midt på vejen, ud til havneområdet og ud i Lillebælt, fortæller Morten Nielsen:

– Ved husenes tagnedløb er klinkefortovet brudt af en rendesten, der går på tværs og ud i

vejen. Fortovet har en lille hulning, hvor regn vandet kan løbe ud på vejen, i stedet for i et kloakrør under jorden.

– Det er smart, at man får genbrugt vandet og indtænker klimaløsninger i byerne. Kommuner ne skal dog tænke på, at de ikke skal salte brolagte gader, for saltet går ind og nedbryder betonen og giver hurtigere slidskader i fuger og brosten.

Rundt om historiske bygninger Restaurering og historiske projekter brænder Morten Nielsen for, og firmaet har både lavet nyt indgangsparti til Christianskirken i Frede ricia, gangstier ved Tøjhuset og pigstensbelæg ning ved våbendepotet på kastellet i Fredericia. Desuden brolagt store dele af Christiansfeld blandt andet om Søstrehuset, samt brolagt om Sankt Nicolai Kirke i Middelfart med gamle bornholmske brosten.

– Det er fedt at lave noget, som holder i mange år. Så kan man tage sit barn i hånden og gå en tur på det. For nylig vandt vi en sag, hvor vi skal brolægge store dele om Landsoldatpladsen i Fredericia, hvilket vi ser frem til, siger Morten:

– Jeg er stolt af mine medarbejdere, og at vores arbejde bliver anerkendt. Vi begynder at få

Tekst af Malene K. Holm. Fotos af LYTT Architecture og MN Belægning

Brogade i Klimabyen, Middelfart. Landskab og foto: LYTT Architecture

Morten Nielsen

windmill parks as well

med mine bud på, hvordan den skal løses. Det, synes jeg da, er en anerkendelse.

Giver kunden tryghed

Uden sin kone var MN Brolægning ikke blevet til det, det er i dag, fortæller Morten. Det er et fælles projekt, og i dag har de 23 mand ansat og laver både de større opgaver for kommuner og arkitekter samt opgaver for private kunder som haveplanlægning, indkørsler, terrasser og gårdhaver.

– Vi kan mærke, at det giver en tryghed hos kun derne, at de ikke skal ud og tage kontakt til flere håndværkere på en gang, fortæller brolæggeren.

Byg og Hyg med 6. klasser

– Jeg vil gerne give tilbage til lokalsamfundet og bruger mit netværk til at formidle arbejde eller muligheder. Vi hjælper folk i gang, der er på kanten af arbejdsmarkedet.

MN Brolægning var i 2021 indstillet til Frede ricias CSR-pris og er to gange kåret som Bør sens gazelle (2018 og 2020). Skolelever har også glæde af Morten Nielsens viden, og under Fre dericia Håndværkerforening underviser han 6. klasses elever i brolægning på Bülows Kaserne.

– Det er fedt at få lov til at inspirere de unge mennesker, runder Morten af.

bridge

tugs in the fleet with

pipe laying projects in Yara Sea and towage from and to Novy Port in Northern Russia. Passing the polar circle around the year requires a lot of knowledge and familiarization with the various weather situations occurring during the voyages.

The family-owned firm have also worked on some of the biggest and most challenging con struction projects such as the Great Belt Bridge connecting the islands of Zealand and Funen, the 16 km bridge from Denmark to Sweden and re cently the Crown Princess Mary Bridge connect ing important infrastructure north of Copenha gen. But also working outside Denmark is a large part of the business with large scale projects in Germany, United Kingdom and as far away as Yara Sea, Northern Russia where the tugs worked with installation of a gas pipeline.

space

accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea. Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe howev er the company have also performed many tow ages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

Strong traditional values

NH Towage upholds traditional Danish values such as delivering on time and at the right price and with a great success. Mr. Henriksen, being a master mariner himself, explains “We are determined to innovate when required and we can change or adapt quickly to any situation needed”

As well as bridges, NH Towage also works on the assembly of wind turbines, piers, jetties, and harbour extensions. Other services they offer

henvendelser fra arkitekter og Slots- og Kultur styrelsen, og jeg bliver også ofte bedt af kom munen om at gennemgå en opgave og komme

Vejsti

Anlæg have

Christianskirken, Fredericia

Mønsterbelægning

Anlæg have

Klimasikring i sårbare områder kan være en kompliceret affære

Et klimasikringsprojekt i Københavns Nordvestkvarter har Bispebjerg Kirkegård i centrum – det kræver et solidt, tværfagligt samarbejde at få den type projekter i mål, fortæller projektleder Morten Holm Gylling fra Teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

til at gå i jorden med større entreprenørprojek ter på en kirkegård.

– Vi har et forarbejde i en masterplan, der for tæller, hvilke særlige risici og forhold, vi skal væ re opmærksomme på, fortæller Morten Holm Gylling, der er projektleder for Teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune på den første etape af to på Bispebjerg Kirkegård.

– Det er altid vigtigt at få involveret alle par ter, når man arbejder på følsomme områder, men særligt i forhold til arbejdet på dette sted, handler det om at sætte sig ind i, hvad det er for et sted, hvem, der , der har noget på spil og hvilke bindinger der ligger for projektet. Vi skal hele vejen rundt med både kirkegårdens administration, gartnere og andre aktører, siger projektlederen.

Klimasikringsprojekter

er altid en udfordring i Danmarks større byer. Pladsen er knap, og mange aktører kan have interesse i det samme byrum.

Men udfordringen findes ikke kun de steder, hvor der i forvejen er asfalt og bygninger – andre byrum kan også byde på særlige problemstillinger.

For tiden er Københavns Kommune i gang med et klimasikringsprojekt på den 119 år gamle Bispebjerg Kirkegård. De omliggende områder er stærkt bebyggede og befæstede, og blandt andet Skoleholdervej ved kirkegården har været ramt af oversvømmelser ved store regnskyl. Derfor er den store kirkegård velegnet til overfladebassiner.

Lige nu er det første af to delprojekter i gang –der skal etableres bassiner i et område mellem Nordre og Søndre Kapel. Men det er ikke lige

Det første klimasikringsprojekt er ved at blive udført i et område, der er nyindrettet til be gravelser i 2020-2021. Tidligere har der været materielplads, og gamle kort kunne ikke påvise begravelser i området. Alligevel blev der lavet en politik for, hvad man skulle gøre, hvis der duk kede skeletdele eller andre spor af begravelser op.

– Vi har lavet beskrivelser af de hensyn, entre prenørerne skulle tage, hvis der var løse fund af knogler og skeletter. Området er også vurderet til at have moderat til stor risiko for oldtids minder, men heldigvis for projektet er der ikke dukket noget op. Det kan nemlig være dyrt og temmelig forsinkende.

Særlige udfordringer

En del af afdelingerne på Bispebjerg Kirkegård skal ifølge en udviklingsplan for kirkegården overgå til rekreative områder, men på store dele af afdelingerne er der stadig aktive gravpladser,

og arbejdet nær de to kapeller stillede særlige udfordringer.

– En del af organiseringen har handlet om at få styr på forudsætningerne for, hvornår arbejdet kunne udføres. En del af kapelhøjtidelighe derne i Søndre Kapel måtte flyttes til Nordre Kapel på Vestre Kirkegård i en periode på fem uger, siger projektlederen, der beskriver opga ven som meget kompleks.

– Det koster utroligt mange timer i planlæg ningsfasen, men det er også noget af det, der ansporer mig. Jeg er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet på en linje, hvor man har en meget holistisk tilgang med involvering af

forskellige fagligheder i procesplanlægningen. Så det er et spændende projekt at arbejde med.

– Projektet forventes afsluttet i det tidlige ef terår. I løbet af et par år går næste etape i gang i et område, der tidligere har huset begravelser.

– Udgangspunktet er udviklingsplanen for Bispebjerg Kirkegård, der udpeger områder, der skal overgå til rekreativ brug. Men det er en plan, der strækker sig over 50 år, og ikke alle gravstederne er hjemfaldne. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan indpasse projekterne i for hold til gamle gravsteder, gamle træer og andre elementer, siger han.

Tekst af Tim Panduro

Morten Holm Gylling fra Teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Stigende interesse for genbrug af regnvand

Når

regnvandsanlæg vinder frem i såvel private boli ger som i erhvervsbyggeri skyldes det primært ønsket om ikke at tære unødigt på grundvandet og samtidig reducere risikoen for overløb og forurening i kloaksystemerne. Samtidig gør stigende vandpriser det også mere fordelagtigt at tænke bæredygtigt.

Danskerne ønsker at spare på vandressourcerne Hver dansker bruger i gennemsnit 106 liter vand om dagen, og en familie på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 150.000 liter vand om året. Med et regnvandsanlæg til under 24.000 kr. kan man fx spare op til 50 % af vandforbruget i en privatbolig, så det batter virkelig noget. I store boligblokke samt i industri- og erhvervs byggeri forstørres denne effekt betydeligt, og her tænkes regnvandsanlæg da også i stigende grad ind i projekteringen.

– Den grønne tankegang vejer tungt hos rigtig mange af vores kunder, selv om man selvfølge lig også tager økonomien og de ekstra DGNBpoint med i kalkulationerne, fortæller Martin Holger Hansen, rådgiver hos RegnvandsTan ken, som er et af de mest erfarne firmaer i branchen:

– I dag kommer henvendelserne fra et meget bredt spektre af virksomheder, lige fra vogn mandsfirmaer over hoteller til bolig- og kon torbyggeri.

RegnvandsTanken er et af de mest erfarne fir maer i branchen og sælger regnvandsanlæg over hele landet.

Øget fokus på vandforbrug hos virksomheder

De seneste år er der nærmest gået konkurrence i hvem, der er bedst til at leve op til FN’s ver densmål. Det gælder ikke mindst mål nr. 13 om at bremse klimaforandringerne ved bl.a. ved at forbedre regn- og spildevandshåndtering for at undgå oversvømmelse, samt mål nr. 6 om at støtte og styrke lokalsamfunds deltagelse i at forbedre forvaltningen af vand og sanitet.

Den udvikling mærker man også tydeligt hos RegnvandsTanken, der i 2020 fik forhandlin gen af GEP fra Holland, hvis regnvandsanlæg er beregnet til større projekter i forsynings- og industribyggeri. Denne type regnvandsanlæg breder sig hastigt ud over hele landet og har bl.a. fundet indpas i så forskellige områder som fabrikker, kontorbyggeri, hoteller, indkøbscen tre, skoler, rådhuse og boligblokke.

RegnvandsTanken har fx installeret et anlæg hos DHL i Taulov, hvor det primært bruges til toiletskyl og vask af lastbiler – og netop inden for transportbranchen er anlæggene meget populære, da regnvand er rigtig godt at vaske lastbiler i, da der ikke er kalk i vandet, og man dermed undgår alle de hvide pletter efter vask. Der er her tale om et GEP regnvandsanlæg med IRM 5 vandværk samt Trident 1650 selv rensende filter. IRM 5 vandværk har en kraftig fødepumpe beregnet til relativt store regn vandsanlæg i forsynings- og industribyggeri med strømningshastigheder på op til 5 m3/t. Systemet består af vandværk med integreret på fyldningstank med det lovpligtige luftgab.

isolering, varmepumper, elbils-deleordning og dyrkning af egen mad også på et stort regn vandsanlæg med IRM 8-50 vandværk og en maksimal flowhastighed på op til 14 m3/t. Alle enheder er KIWA- og Belgaqua-certificerede, og med en duplikeret pumpekapacitet samt integreret afbryder til ledningsvand er driftssik kerheden helt i top.

Er der ikke nok regnvand i regnvandstanken, føres drikkevand ind i den indvendige påfyld ningstank, så den store regnvandstank ikke fyldes med værdifuldt drikkevand.

Kommunen afgørende for økonomien i private anlæg

I mange kommuner slipper man for at betale spildevandsafgift af det regnvand, der genbru ges, og man kan få helt op til 24.000 kroner tilbage af tilslutningsbidraget ved etablering af et regnvandsanlæg.

Ifølge Martin Holger Hansen er den primære drivkraft også her at gøre noget godt for mil jøet:

I Skråningen II, der består af 53 miljøvenlige lejeboliger i Lejre ved et fredet naturområde med gamle gravhøje og Lavringe Å. Det svane mærkede træbyggeri byder foruden papirulds

– Folk bryder sig ikke om at bruge rent drik kevand til at skylle ud i toilettet. Og når de samtidig er vidne til hyppige oversvømmelser, fordi kloaknettet ikke kan klare presset fra regnvandet, er det nærliggende at få gravet en regnvandstank ned i baghaven.

Større boligbyggerier sigter mod bæredygtighed Ved etablering af nye boligområder er det heller ikke ualmindeligt, at der i planlægningen ind går ønsker om genbrug af regnvandet.

Servicearbejde ved en vandboring med fokus på hygiejne. Foto Danske Vandværker

Vandværker har stort fokus på at spille eksterne håndværkere stærke

Et skræddersyet hygiejnekursus til vandværkernes håndværkere og entreprenører gør det nemt at være kvalitetsbevidst. Danske Vandværker tilbyder kurser, der giver deltagerne en fælles forståelse for, hvordan håndværkere og teknikere i højere grad kan tænke hygiejnen ind i arbejdet.

Vandværkerne i Taulov og Børup ved Fredericia invi terede deres faste eksterne håndværkere og entreprenø rer på hygiejnekursus. Det er ikke fordi, vandværkerne er utilfredse med det arbejde, som håndværkeren udfører, men på vandværkerne ønskede de at sætte ekstra fokus på hygiejnen. Derfor blev vandværkerne, som arbejder tæt sammen enige om at invitere de lokale VVS-firma og grave entreprenørerne med på et hygiejnekursus. Desuden deltog vandværkernes egne folk.

– Det gode ved at bestille et skræddersyet kursus er, at vi får et fælles fundament at tale

ud fra. For eksempel fortalte underviseren om et par forureningssager og fik alle til at forstå, hvor lidt, der skal til for, at det kan gå rigtigt galt, fortæller Torben Nielsen, der er formand på Børup Vandværk.

Et vandværk er en fødevareproducent

Fra VVS-manden lyder det uddybende:

– Kurset blev en øjenåbner for os. Jeg tror, for ståelsen er blevet større i forhold til, at et vand værk er en fødevareproducent. Når vandværks folkene er så omhyggelige med hygiejnen inde på vandværket, er det vigtigt, at vi håndværkere ikke gør noget, der kan ødelægge vandets kvali tet på vej ud til forbrugernes vandhaner.

Vi skal også have en virkelig høj hygiejnestan dard, når vi arbejder ude på ledningsnettet.

Vigtig forståelse for hygiejnen Vandværkerne samarbejder med det samme VVS-firma, og de har en klar aftale om, at VVS-folkene kun arbejder ude på ledningsnet tet – ikke ind på vandværket.

– VVS’erne udfører naturligvis også opgaver for andre end os, og sådan tror jeg, det er mange andre steder, når man som os er et mindre vandværk, der køber håndværksmæssige ydelser ude i byen. Derfor er det vigtigt, at vi har klare aftaler om, at der for eksempel bruges rense

midler, at værktøjet er rent og sterilt, og at det ligger i rene spande. Vi er meget optaget af, at svendene for eksempel ikke bruger en rørtang, der i den forrige opgave har været i kontakt med en faldstamme hos en anden kunde, siger Peter Storgaard fra Taulov Vandværk.

Stort fokus på hygiejnen På flere og flere vandværker er man meget op mærksomme på at stille krav til håndværkere og entreprenører, om dokumentation for at de deltaget i et hygiejnekursus.

På Danske Vandværkers hygiejnekurser bliver håndværkere klædt godt på, så de kan arbejde sikkert og med minimal risiko for at forårsage en forurening, når de udfører ledningsarbejde eller arbejder inde på selve vandværket.

Book et skræddersyet hygiejnekursus til håndværkere og entreprenører hos Danske Vandværker

Vi kommer og underviser. Det er tekni kere med erfaring fra vandværksdrift, der undervisere på kurserne. Vi har under visningsmaterialer med.

I søger for et lokale og forplejning. Deltagere: Der kan maksimalt deltage 30 personer. Pris: 15.000 kr.

Book eller hør mere: Kursuskoordinator Connie Valbjørn, mail cv@danskevv.dk, tlf. 56 13 02 03

Kursusansvarlig Stine Cortzen, mail stc@danskevv.dk, tlf. 44 12 95 35

Oplysning om hygiejneregler til vandværkets håndværkere. Fotograf Bo Nymann

Håndværker graver frit rundt om vandforsyningsledning. Fotograf Bo Nymann

Gravearbejde. Vigtigt at håndværkerne ved, hvor vandledningen ligger. Fotograf Bo Nymann