BOA #5 sek 4 2020

Klimasikring

Nr. 5 | September 2020 | 30. Ă…rgang | Tlf: 33 44 55 55

2

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Holstebro skal sikres mod oversvømmelser Klimasikring skal ved hjælp af vandparkering sørge for, at Holstebro ikke drukner i vand, når Storå løber over sine bredder. Byen er udpeget af Miljøstyrelsen som et af de 14 største risikoområder i Danmark.

Tekst af Jesper With. Foto af Vestforsyning og Holstebro Kommune

H

vordan sikrer man en by, der er truet af øgede vandmasser, uden at det går ud over naturområderne i oplandet? Det er den udfordring Holstebro i stigende grad har stået med de sidste mange år. Hyppigheden af oversvømmelser og ”tæt på”-oplevelser er nemlig vokset gradvist siden 2000, og senest har man haft tre hændelser på en enkelt uge i februar i år.

Derfor har Holstebro Kommune også arbejdet på forskellige løsningsmodeller, der så vidt muligt kan sikre både by og natur.

Naturen handler frem for alt om den ådal, som Storå løber i, inden den rammer Hol-

stebro. Dele af ådalen er underlagt Naturbeskyttelseslovens §3.

Kommunen har nu defineret det, der skal til, for at løse problemet. Projektet, som kommunen og forsyningsselskabet Vestforsyning Spildevand A/S er nået frem til at satse på, lever op til de krav, som Miljøstyrelsen opstillede i 2011, hvor de udpegede projektet som et af 10 strategiske klimaprojekter i Danmark, som skal udføres. Det er det eneste indlandsprojekt af de 10, da alle andre vedrører kystbyer.

Vandparkering i naturen Formålet med projektet er at bremse vandet, når der kommer for store mængder af

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

det i Storå, og at kunne opmagasinere det i op til 10 dage. Det skal ske ved at etablere en dæmning ved motorvejen, hvor den skærer Storådalen.

Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og bliver græsbelagt som ådalen i øvrigt. Samtidig sikrer man, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er på 4-5 hektar, men der er kun 0,5 hektar særlig natur omfattet af §3 i Naturbeskyttelsesloven, hvor dæmningen placeres. Dæmningen vil medføre kontrollerede oversvømmelser i ådalen i særlige situationer ved meget høj vandstand.

Som andet og tredje led i projektet forstærker og forhøjer man dæmningen ved den kunstigt anlagte Vandkraftsøen i Holstebro by, og man laver nyt sluseanlæg, hvor fiskene vil kunne komme igennem, sådan som det kræves i Vandrammedirektivet. Storå er bl.a. kendt for sit laksefiskeri.

– Vi bremser den mængde vand ude i ådalen, som der er behov for, så Vandkraftsøen ikke bliver overfyldt, men vi sender selvfølgelig alt det vand videre, vi kan.Ved at bremse vandet i ådalen bruger vi ådalen, der er oversvømmet i forvejen, når disse hændelser opstår, og dermed sikrer vi, at vi påvirker mindst muligt areal, siger Torben Mølgaard, der er chef for Natur og Miljø i Holstebro Kommune.

Midtbyen er hårdt ramt Holstebro er med jævne mellemrum udsat for oversvømmelser i vinterhalvåret. Midtbyen er derfor udpeget som risikoområde efter EU’s oversvømmelsesdirektiv. Udpegningen er bl.a. sket, fordi 740 ejendomme

til en værdi af omkring 4,32 mia. kr. er truet af oversvømmelser fra Storå. Det sker i forbindelse med langvarig kraftig regn eller kombinationen af tøbrud og nedbør.

Med klimaforandringerne forventer man, at udfordringen kun bliver større i fremtiden, hvis ikke man griber ind.

– Vi har haft tilbagevendende hændelser i 2002, 2007, 2011, 2015, mens vi var tæt på 3 gange i 2019. I februar i år havde vi hele tre oversvømmelseshændelser med en uges mellemrum, så det bliver stadig værre og det er uholdbart, siger Torben Mølgaard.

Målet er at bremse 4,3 mio. m3 vand primært i ådalen. Kommune og forsyningsselskab har vurderet, at det gøres bedst ved at ”lægge” ca. 80 % af vandet oven på det eksisterende søområde eller arealer i ådalen, som er oversvømmet i forvejen. Men det kan ikke helt undgås, at nogle områder bliver oversvømmet i forbindelse med den nye dæmning, som hidtil ikke er blevet oversvømmet.

– Vores beregninger viser, at der i snit vil ske en hændelse hvert 4. år, hvor vi får brug for at parkere vand af op til 10 dages varighed, siger Torben Mølgaard.

Det ville være forkert at sende vandet hurtigt videre, for jo hurtigere vandet kommer, jo voldsommere bliver oversvømmelserne i midtbyen, og samtidig sker der oversvømmelser i udløbet til fjorden, hvor det giver massiv ødelæggelse af landbrugsarealer.

– Vi har efter langvarige undersøgelser fundet frem til et projekt, som både kan løse problematikken med oversvømmelser af

3

de store værdier i byen, samtidig med at vi tager hensyn til kulturarven omkring Vandkraftsøen. Vi sikrer vandkvaliteten i åen og giver mulighed for at løse passageproblematikken for fiskene i åen. Dertil har vi indarbejdet hensyn til de landlevende dyrs passage og indpasset dæmningen i landskabet. Så det fremlagte projekt sikrer bedst muligt alle de interesser, der skal varetages, siger Torben Mølgaard.

– Vi har jo måttet slås med oversvømmelser i midtbyen mange gange, så vi har længe ønsket os et projekt, der bremser vandets tempo, så vi kan følge med og undgår oversvømmelser. Nu bremser vi farten, så vandet ikke kommer med mere end 55 m/sek. gennem byen, og så undgår vi forhåbentlig oversvømmelser i fremtiden, siger Søren Holm Pedersen, der er udviklingschef hos Vestforsyning A/S.

Afventer dispensation og VVM tilladelse

Han mener ikke, at miljøpåvirkningen bliver særlig stor og påpeger, at alternativet til et naturligt regnvandsbassin i ådalen vil være at bygge en masse kunstige bassiner, som ville betyde et større indgreb i naturen.

Status for projektet er, at der er foretaget VVM undersøgelse, der ligger lokalplanforslag og der er foretaget ændring af kommuneplanen. Nu afventer man dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, der siger, at der ikke må ske indgreb i naturområder.

Samtidig afventer man, at kommunen giver VVM tilladelsen. Det forventes at ske i andet kvartal 2020. Herefter er man klar til projektering. Projektet anslås at koste 45 mio. kr.

VVM tilladelsen kan indklages af f.eks. Danmarks Naturfredningsforening og det vil have opsættende virkning. Et uafhængigt klagenævn skal så vurdere, om klageren får medhold.

Vestforsyning Spildevand A/S har deltaget i projektudviklingen og står for 100 % finansiering af projektet, fordi det er vitalt for Holstebro at få styr på vandmasserne i byen. Som klimaløsning anses det som medfinansieringsprojekt og derfor må Vestforsyning gerne stå for finansieringen. Det er således heller ikke omfattet af de effektiviseringskrav, som Forsyningssekretariatet hvert år stiller til forsyningsselskaberne.

Bymidter udvikler sig Vandkraftsøen blev i sin tid etableret som et beskæftigelsesprojekt under 2. Verdenskrig, og indgår i dag som et vigtigt element i byens liv. Derfor anses området omkring den også som kulturarv, der skal beskyttes.

– Der sker jo udvikling af bymidter nær ved søer, åer og havne alle steder i Danmark i dag. Se bare på åen i Aarhus. Det sker også i Holstebro omkring Storå. Så de værdier, der skal beskyttes i midtbyen, er langt større både i penge og for livskvaliteten, end de var for 25 og 50 år siden, siger Søren Holm Pedersen.

I forbindelse med det færdige anlægs drift vil Vestforsyning være interesseret i at varetage nogle af driftsopgaverne f.eks. opgaven med styring af sluseporte og vandgennemstrømning indenfor lovgivningens rammer.

4

ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Landinspektørfirma hjælper med klimasikring Der sker et væld af klimasikringsprojekter i Danmark for tiden, og i kølvandet følger bl.a. areal- og rettighedserhvervelse når eksempelvis et dige, en pumpestation, en tunnel eller et regnvandsbassin skal opføres, og det kræver typisk aftaler om brug af jord og fast ejendom. Noget Mølbak Landinspektører A/S hjælper med.

Tekst af John Bo Northroup

D

et er især kommuner og forsyningsselskaber, der tager initiativ til klimasikring og klimatilpasning, og i den forbindelse har behov for aftaler med lodsejere, der ejer jord med betydning for etablering og sikring klimasikringsanlæg .

Og det er her, at Mølbak Landinspektører, et af landets største landinspektørfirmaer, kommer ind i billedet. Mølbak hjælper med forhandlingsproces med lodsejere, fastsættelse af forslag til erstatningsniveau, optimering af det areal, der skal benyttes, udarbejdelse af oversigter over de rettigheder (servitutter og lign.), der påvirkes af anlægget, udarbejdelse af ekspropriationsmateriale og gennemførelse af åstedsforretning osv. ved ekspropriation.Aftalerne med lodsejerne kan enten være frivillig eller ved ekspropriation.

– Fordele og ulemper ved frivillige aftaler contra ekspropriation skal afvejes i forhold til den konkrete situation. Normalt vil man mene, at frivillige aftaler er at foretrække, men fordelene ved ekspropriation er bl.a., at lodsejerne ved et givent projekt modtager en ensartet og ikke individuelt forhandlet kompensation. Desuden er der ved lov fastlagte procedurer og klageadgange ved ekspropriation. Men i de fleste tilfælde bliver der indgået frivillige aftaler, fortæller Karsten Willeberg-Nielsen, landinspektør ved Mølbak Landinspektører.

Respektfuld dialog med grundejere – Indgreb i den private ejendomsret er jo en grundlovssikret rettighed, som der med rette er stor respekt og opmærksomhed omkring. Derfor gør vi meget ud af dialog med de berørte grundejere både før, under og efter anlæggenes etablering. Det gælder uanset om der indgås frivillige aftaler eller ekspropriation. I vores rolle som rådgiver for kommunerne eller forsyningsvirksomhederne er der fokus på at beskrive og formidle den reelle og forventede betydning af indgrebet for de berørte grundejere.

Det gælder uanset om der f.eks. er tale om en landbrugsejendom, der periodevis skal tåle oversvømmelse af deres marker, eller

der er tale om en villahave, der f.eks. skal respektere tilstedeværelse af en ledning eller et dige, og i den forbindelse også skal tåle, at et digelaug eller lignende skal have adgang til ejendommen til at tilse og vedligeholde anlægget, fortsætter Karsten Willeberg-Nielsen.

Stormflodssikring ved Jyllinge Nordmark At areal- og rettighedserhvervelse kan være uhyre komplekst, viser en case fra Jyllinge Nordmark ved Roskilde, der i 2013 blev hårdt ramt af oversvømmelser, da stormen Bodil ramte Danmark.

Mølbak Landinspektører har assisteret Roskilde Kommune i det længe imødesete projekt med at stormflodssikre omkring 500 ejendomme i Jyllinge Nordmark, der ligger ud til Roskilde Fjord og Værebro Å.

Der er både indgået frivillige aftaler og gennemført ekspropriationer for at sikre de nødvendige arealer og rettigheder til at etablere projektet. Men afgørelserne om etablering af diger, sluse- og pumpeanlæg m.m. og erstatning herfor er trukket ud i flere omgange, bl.a. fordi nogle grundejere i første linje til diget anfægter erstatningsudregningen med henvisning til, at det først og fremmest er grundejere i bagvedliggende linjer, længere væk fra kysten, der vil få gavn af et stormflodssikringsdige. I sådanne meget komplekse sager kan Mølbak trække på årelang erfaring med ekspropriationsforretninger andre steder i landet.

Om Mølbak Landinspektører Mølbak Landinspektører er en af landets største landinspektørfirmaer med 70 ansatte og kontorer i København, Roskilde, Næstved og Greve samt et projektkontor i Aalborg. Firmaet har desuden kortproduktion i Rumænien.

Firmaet er ledende landinspektør for statens ekspropriationer til baneanlæg (inkl. metro og letbaner) i hele landet.

Mølbak Landinspektører bistår bl.a. også Københavns Kommune med areal- og rettighedsforhold ifm. etablering af skybrudstunneller.

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

5

Et stort regnvandsbassin, som i tørre perioder kan bruges som skatepark og opholdsområde og i våde perioder opsamler regnvand og bliver et stort bassin.

Klimasikring kræver viden om LAR-løsninger Februar 2020 satte historiske danske nedbørsrekorder, og ifølge DMI, var 2019, det vådeste år i dansk vejrhistorie. Skybrud og øget nedbør samt hav- og grundvandsstigninger giver aktuelt oversvømmelser og skader på anlæg og veje i et omfang, vi ikke tidligere har set, lyder det fra Teknologisk Institut.

O

ver en årrække er den øgede nedbørsmængde blevet et presserende globalt og nationalt problem. Det betyder et meget nærværende og konkret behov for målrettede indsatser og kompetencer, der kan klimatilpasse og klimasikre eksisterende og nye bygninger, anlæg og veje. I Danmark er ca. 468.000 bygninger i direkte fare ved ekstreme vejrhændelser. Disse udgør, ifølge Danske Regioner, en værdi på 205 milliarder kr.

Kend din LAR-løsning Kristoffer Sindby-Larsen arbejder til daglig på Teknologisk Institut, hvor han bl.a. hjælper med at implementere såkaldte LAR (Lokale Afledning af Regnvand) -løsninger.

– Vi ser mange eksempler på ejendomme, der ligger forkert. Husene er ganske enkelt opført uheldigt i et hul på en grund, der aldrig skulle have været udstykket og solgt til bebyggelse, siger Kristoffer SindbyLarsen, og understreger, at der heldigvis er hjælp at hente, hvis det hus man ejer ligger på en grund, hvor f.eks. regnvand udfordrer.

– Det er en god ide, hvis man som grundejer forsøger at løse udfordringer med oversvømmelser. Grundejerne har selv har ansvaret for at sikre deres ejendom - og ikke mindst kælderen, mod oversvømmelse.

Ser vi på LAR-løsninger, så findes der forskellige LAR-teknikker, som kan anvendes

fer Sindby-Larsen og understreger, at LARanlæg altid bør anvendes de rigtige steder, og i kombination med de traditionelle afløbssystemer.

Nye krav og standarder

Kristoffer Sindby-Larsen, Teknologisk Institut for at fjerne, begrænse eller forsinke regnvandsafstrømningen fra et område. Det kan f.eks. være nedsivning fra overfladen eller via faskiner, forsinkelse af regnvand f.eks. i bassiner, opmagasinering af regnvand fx til genanvendelse, fordampning via grønne elementer eller transport af regnvand til områder, hvor det er nemmere at håndtere, eller gør mindst skade, forklarer Kristoffer Sindby-Larsen.

LAR-løsninger skal ses et supplement til den traditionelle kloakering. Der kan være en række fordele ved LAR sammenlignet med traditionel kloakering, men det beror altid på en konkret vurdering af det område, man ser på.

– Nogle af fordelene ved LAR er at de er billige at anlægge, er hydraulisk robuste, at det er let at opdage fejl eller overbelastning og at de giver øget rekreativ værdi i et område og øget biodiversitet, siger Kristof-

Flere kommuner har de senere år stillet krav i Spildevandsplanen om øget brug af LAR ved ny- og tilbygninger. Det sker for ikke at belaste det eksisterende afløbssystem, men betyder også, at det er nødvendigt at have større og fælles forståelse for, hvad LAR er, hvordan LAR-anlæg designes og hvilke indvirkninger LAR har på det eksisterende område.

– Der sker en stor udvikling inden for LAR, men vi har stadig meget at lære, når det gælder klimatilpasning og håndtering af regnvand. Med de senere års mange krav i kommunernes klimatilpasningsplaner, er der kommet større fokus på, hvem der har ansvaret for eksempelvis, stigende sekundært grundvand, og genaktivering af forureninger som følge af øget nedsivning.

Som noget helt nyt er LAR desuden blevet nævnt i den nye DS 432-Afløbsinstalaltioner 2020, som er udkommet i sommeren 2020, siger Kristoffer Sindby-Larsen.

Ifølge Kristoffer Sindby-Larsen, anbefales det, at et LAR-anlæg består af flere forskellige LAR-elementer anbragt som perler på en snor.

– Det kan f.eks. være et regnbed med overløb til en græsplæne med nødoverløb til

en underjordisk faskine, hvilket vil sikre et robust anlæg. Samtidig skal et LAR-anlæg udformes og dimensioners, så de samlet set kan håndtere et regnskyl der forekommer hver 5. eller 10. år. Det er kommunen, der angiver overbelastningshyppigheden og det skal altid først vurderes, hvor vandet vil løbe hen, når anlægget overbelastes. Her skal det sikres, at overløbsvandet ikke løber mod bygninger eller andre konstruktioner, der kan lide skade, forklarer Kristoffer Sindby-Larsen og slutter med at understrege, at funktionen af et LAR-anlæg er meget afhængig af jordens infiltrationsevne, og af, at infiltrationsevnen i så stort omfang som muligt bibeholdes under anlæggets udførelse. I praksis betyder det, at et nyt anlæg kan tage 1-2 år om at opnå sin fulde kapacitet, og derfor råder Kristoffer Sindby-Larsen til, at man sørger for at sikre sig, at der enten er bygget elementer ind, der kan håndtere det eller, at det er forventnings afstemt, at der kan stå vand, hvor det ikke er tiltænkt, i de første år.

6

ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Alle byer har ret til en prisbelønnet højvandssikring Et projekt med højvandssikring er ofte en lang, omfattende og kostbar affære, men sådan behøver det ikke at være. Oranje Beton har sammen med arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard udviklet et prisbelønnet koncept, der kan leveres og være på plads i løbet af kort tid.

Tekst af Claus Vestergaard Jensen. Fotos af Mads Krabbe

H

vem har sagt, at udfordringen med at sikre en havn, en bådklub, en strandpark eller en midtby mod stormens rasen og havets masser skal være en lang og krævende proces?

Hvem har sagt, at omkostningerne til moderne kystsikring nødvendigvis skal være så store, at de belaster budgetterne flere år frem i tiden?

Og hvem har sagt, at bekymrede borgere er nødt til at kæmpe med vand i gaderne, forsikringsskader og tunge sandsække, mens tiden går med at finde finansiering til løsningen på problemet?

For det er ofte virkeligheden, men sådan behøver det slet ikke at være, pointerer Jørgen Dau, salgschef hos Oranje Beton i Holstebro. I samarbejde med arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard har Oranje Beton således udviklet et prisbelønnet koncept til højvandssikring, og ifølge Jørgen Dau kan virksomheden levere et skræddersyet system indenfor ganske kort tid.

– Elementer til et projekt kan være klar på få måneder, konstaterer han.

En æstetisk mur Det prisbelønnede system til højvandssikring tager udspring i Lemvig, hvor byens borgere og erhvervsdrivende i mange år var prisgivet, når vejrguderne viste tænder. De måtte se til i afmagt, mens vandet trængte længere og længere ind i byen,

og bede til, at sandsækkene kunne holde i hvert fald en del af vandet ude af huse og butikker.

Derfor blev Hasløv & Kjærsgaard bedt om at udvikle en fremtidssikret løsning, og det gjorde de i samarbejde med Oranje Beton.

Resultatet er en æstetisk mur, der bugter sig som en slange rundt langs havnefronten. Muren er støbt i beton med glatte overflader og bløde kanter, så man kan kravle og sidde på den uden at ødelægge tøjet eller rive sig på arme og ben. Den er forsynet med bænke, der indbyder til, at man slår sig ned og nyder livet på og omkring havnen, og så er den prydet af dekorationer lavet af byens børn.

Inkluderer havnen i byen Med jævne mellemrum er der åbninger i muren, så man uhindret kan gå tur mellem byen og havnen, og på den måde har Hasløv & Kjærsgaard og Oranje Beton fået skabt en højvandssikring, der ikke spærrer havnen af, men som i stedet er blevet et naturligt møbel i bybilledet.

Når så vandet en gang imellem trænger sig på, kan mellemrummene hurtigt lukkes med aluminiumsporte, så muren er helt tæt.

– Der findes mange højvandssikringer, der er gode til at holde vandet væk, men som også nærmest lukker havnen af. I Lemvig er det lykkedes at inkludere havnen i byen, samtidig med at byen er beskyttet mod vandmasserne, og det har stor betydning for miljøet og livet i bymidten, fortæller Jørgen Dau.

Har vundet to priser Gevinsten er til at få øje på i Lemvig.

Før i tiden var midtbyen nærmest mennesketom, når der var risiko for højvande, og butiksejerne havde barrikaderet sig bag lukkede døre og stakkevis af sandsække. I dag kan butikkerne holde åbent selv under storm, og Lemvigs borgere kan gå tørskoet rundt i gaderne.

Løsningen i Lemvig, som er blevet døbt ”Le Mur”, vandt årets KTC Innovationspris i 2014 og Bæredygtig Beton Prisen i 2015.

I begrundelserne hedder det blandt andet, at projektet:“har tilført byen et smukt samlingssted. Det er på fineste vis lykkes at forbinde byen til havnekajen. Le Mur har ikke blot givet byen ekstra sikkerhed i form af højvandssikring men også tilført byen et havneområde, som indbyder til samvær og afslapning.”

Hurtigt og nemt Muren i Lemvig er opbygget af moduler, der kan sættes sammen og stables efter behov og ønsker, og dermed kan konceptet tilpasses de lokale vilkår stort set alle steder.

Når det er gjort, har bygherren helt frie hænder til at udsmykke muren med bænke, lys, solpladser, lokal kunst, eller hvor fantasien nu sætter grænsen. Og som Jørgen Dau siger, behøver hele processen ikke tage mange måneder.

Det har de set værdien af i Hellerup, hvor Oranje Beton har leveret moduler til en højvandssikring ved havnen, og inden

længe tager virksomheden også hul på et lignende projekt i Holbæk.

– Der er mange steder, hvor eksempelvis en kommune bøvler med, at der trænger vand ind, hvor det ikke skal være, og så er det altså både hurtigt og nemt at sætte et antal elementer op. Når så problemet er løst, kan man altid bagefter se på, hvordan man gør muren unik for netop det område, fortæller Jørgen Dau, der heller ikke kan lade være med at fremhæve prisen: – Det er ikke bare en hurtig løsning, der allerede har vist sit værd flere steder, det er også en løsning til en meget attraktiv pris.

Vi har det hele klar, så der er ikke en masse ekstra udgifter forbundet med udviklingen.

Kaffe og citronmåne Men, som salgschefen fra Oranje Beton selv pointerer, behøver man ikke tage hans ord for gode varer.

Oranje Beton har en prisbelønnet en-til-en model stående i Lemvig, som alle er velkomne til at studere nærmere.

– Hvis man finder en bus og kommer til Lemvig, så giver vi kaffe og citronmåne, og så kan vi få en god snak om mulighederne, konstaterer han og mener det.

Oranje Beton har specialiseret sig i skræddersyede produkter til infrastrukturprojekter herunder ikke mindst sikring af kyster og havne. Virksomheden er en del af Ikast Betonvarefabrik, IBF.

CO2-BESPARENDE FORSYNING AF VARMT BRUGSVAND. Energieffektiv varmtvandscirkulation med Smartloop Inliner.

Smartloop Inliner teknologien er et attraktivt alternativ til konventionel varmtvandscirkulation.

Teknologien kombinerer frem- og returløb i samme stigstreng med et fleksibelt indvendigt returløb, der nedbringer både energi- og resurseforbruget og dermed CO2-udledningen.

For eksempel kan varmetabet reduceres op til 30-45 procent, og der kan også spares installationsomkostninger samt plads i installationsskakten. Viega. Connected in quality.

Læs mere: viega.dk/energi

8

ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

GroundPlug Kystsikring Nr. Lyngby 2018

Skilt ved stranden i Nr. Lyngby

GroundPlug Kystsikring Nr. Lyngby 2019

Økonomiske fordele ved biologisk kystsikring Nr. Lyngby i Nordjylland har fået udført biologisk kystsikring takket være en patenteret og bæredygtig metode fra GroundPlug Biologisk Kystsikring. I samarbejde med en nordjysk pileleverandør er der lavet en langsigtet løsning, der også på sigt giver økonomisk mening for alle parter.

Tekst af Julie Salkvist. Fotos af Carsten Aagerup

S

torm, blæst og bølger er hårdt for kysterne i Danmark. Blandt andet ved kysten ved Nr. Lyngby har det været slemt, og i 2017 mistede en grundejer sit hus, da det blev påbudt af kommunen at rive det ned for at undgå at det styrtede i havet. For at sikre flere huse fra nedstyrtningsfare er der udført et projekt med GroundPlug Biologisk Kystsikring, der er en kystsikringsmetode, der benytter naturens kræfter til at genskabe kysten.

Projektet i Nr. Lyngby har vist sig at være en stor succes.

og hestehuller med en stærk strøm. Derudover skader det fiskeynglen.

Sandfang med naturlig beplantning

– I Nr. Lyngby er der siden etableringen af GroundPlug Biologisk Kystsikring ifølge grundejerne ikke forsvundet en eneste centimeter af skrænten. Tværtimod er der kommet mere sand end der nogensinde har været og stranden er, til stor glæde for beboere og turister, blevet genoprettet og er blevet meget attraktiv. Der er en tydelig forskel og det har en kæmpe betydning for de lokale beboere, som har fortalt at de nu sover trygt om natten.

– Metoden kombinerer systemer udviklede af ingeniører og 100 år gamle teknikker med kystsikring med pil og naturlig beplantning som marehalm, hjelm og anden lokal flora. Anlægget laves med kokosmåtter og pilemadrasser, der fastgøres med specielle GroundPlug-skruefundamenter, som beplantningen herefter etableres i. Når beplantningen har etableret sit rodnet, kan skruefundamenterne fjernes. Herved er der heller ikke noget stål eller plastik, der kan forurene naturen, udtaler Carsten Aagerup, administrerende direktør i GroundPlug Biologisk Kystsikring.

Udover at metoden reducerer havets påvirkning mod skrænten og fungerer som sandfang, modvirker den også sandflugt, og med tiden reetableres den naturlige flora, der beskytter skrænten yderligere. Beplant-

– Ud fra vores viden og erfaringer med vores gennemtestede system, analyser og projekteringer af udfordringer og forhold på forskellige kyststrækninger ville jeg aldrig sætte en hård kyststrækning op. Ved indsejlinger kan det dog give mening, men alle andre steder er der ingen grund til det. Vi skal benytte os af, at vi med den rette teknik kan få naturen til selv at hente sandet og beskytte kysten, siger Carsten Aagerup og slutter af:

GroundPlug Kystsikring Nr. Lyngby 2020 ningen vil efter ca. 2 års etableringsfase fungere som selv-fodrende sandfang.

– Det betyder at sandet ikke forsvinder ud i havet, men føres tilbage af de store storme, vi oplever i Danmark med et par års mellemrum. Samtidig sikres det, at de små storme ikke skaber nogle konsekvenser for kysterne, siger Carsten Aagerup.

En økonomisk, klimavenlig og tryg løsning – Pris- og ressourcemæssigt er der en markant forskel i forhold til traditionel kystsikring, som ikke er så omkostningsfyldt

at etablere, men med årlig vedligeholdelse bliver meget dyrt. F.eks. kan en grundejer med en kyststrækning på 20 m i Nr. Lyngby, risikere, at der forsvinder 36 m3 sand om året. Sandfodringen vil så koste grundejeren 72.000 kr. om året. Biologisk kystsikring koster en tredjedel af prisen, og det er samtidig stærkere og langt mere holdbart, siger Carsten Aagerup og forklarer at der med traditionel kystsikring og sandfodring hvert år fragtes store sten og sand, som pumpes op fra havet i store skibe. Udover at skibene har et stort dieselforbrug, ødelægges havbunden, når sten, sand og ålegræs fjernes og erstattes af store revler

Om GroundPlug Biologisk Kystsikring GroundPlug Biologisk Kystsikring tilbyder det eneste godkendte og bæredygtige alternativ til sandfodring: Biologisk Kystsikring. Metoden er udviklet og patenteret af GroundPlug i samarbejde med danske og hollandske kystingeniører og -specialister, og er anerkendt af Kystdirektoratet.

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 9

Klimatilpasning med dobbelte sluseporte til Jyllinge Som en del af klimatilpasningen ved Jyllinge og Roskilde Fjord opføres der nu to dobbelte sluseporte. Der er tale om præfabrikerede og projekttilpassede sluseporte af systemet AQUABLOKKTM fra Wintec.

Tekst af Rune H. Jensen

O

Nogle gange glemmer de teoretisk uddannede, at det allervigtigste med sluseporte er drift og sikker funktion frem for udseende. Det nytter ikke at tegne noget, der ikke kan lade sig gøre. Så det handler rigtig meget om at få startet rigtigt, så man ikke skal lave om siden hen. Samtidig producerer og præfabrikerer vi herhjemme på fabrikken, så der er både en kort leveringstid og hurtig adgang til service, reparationer, back-up osv., og det er også muligt at lease en sluseportsløsning.

mrådet omkring Jyllinge og Roskilde Fjord er en af de senere års mest omtalte og udsatte egne herhjemme i forhold til risikoen for bl.a. oversvømmelser. Der er et akut behov for klima- og højvandssikring, og her er specialisterne fra WINTEC netop nu undervejs med en sluseportsløsning: – Vi opbygger to parallelle sluseporte efter den såkaldte hollænder-model med dobbeltporte, der kan klare en opstuvning på 2.20 m i forhold til normal vandstand. De er færdige og klar til transport i september måned, og der er tale om præfabrikerede sluser, der skal bidrage til klimasikringen og lukke af for fjorden, fortæller Oliver Bach, direktør hos WINTEC med base i Brande.

Tag højde for ethvert driftsproblem – Man skal tage højde for ethvert driftsproblem på forhånd, og det er der gjort i dette tilfælde. F.eks. bliver porten jo tilført energi.

Hvis den svigter, så er der indtænkt en nødstrømsgenerator. Og hvis dén fejler, ja så kan man også tilsætte manuel håndpumpe til vores system.

– Omvendt sker det også, at vi siger nej til opgaver, hvis udbudsmaterialet er for dårligt, fordi det kan få alvorlige konsekvenser i praksis – både miljømæssigt og økonomisk. Så vi byder kun ind på gode opgaver, der er ordentligt beskrevne, og hvor vi kan levere det koncept, vi arbejder med, siger Oliver Bach, og afrunder:

Præfabrikerede sluseporte Virksomheden har mange års erfaring inden for vandbehandling, miljø- og klimasikring, og til projektet ved Jyllinge leverer virksomheden sine patenterede sluseporte af typen AQUABLOKK double gate. De præfabrikerede sluse- og pumpesystemer har været med til at flytte standarden inden for slusesystemer, da de bl.a. altid er projekttilpassede, hurtige at nedgrave, nemme at tilslutte overvågning, styring og sætte i drift.

både installationstid og projektomkostningerne nede med WINTEC’s koncept.

Det er en Place & Plug-løsning, der kan være funktionsklar i løbet af kun en uges tid, og slusedelen kan desuden løftes separat i forbindelse med vedligeholdelse og større reparationer. Alt i alt holder man således

– Vi standardiserer og skræddersyer hver løsning, så en kommune altid ved, hvad den får. De kan få den model og den bredde, højde og opfylde de vandstandskrav, der er brug for, ligesom vi tilbyder

reservedelspakke, lokalt beredskab, to års driftsservice osv, siger Oliver Bach, der også påpeger vigtigheden af god og sikker forberedelse af et klimatilpasningsprojekt: – Sikkerhed skal altid være indbygget fra dag 1, fordi sikker drift og vedligehold er alfa og omega, når vi taler klimasikring.

– Vi har allerede tidligere leveret en løsning med mobil højvandssikring til Roskilde Havn, og det nye projekt med dobbelte sluseporte ved Jyllinge, som vi laver i samarbejde med Per Aarsleff A/S, er jo en meget omtalt case og selvfølgelig en rigtig god reference.

10 ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Afløbsrender hjalp det indre København fra at drukne I 2011 blev København ramt af et skybrud, der slog en tyk streg under behovet for en national skybrudssikringsstrategi. Et af de firmaer, der herefter var med til at sikre hovedstaden mod fremtidige skybrud, var DUCO ApS i Nyborg. Deres afløbsrender, der blev specialdesignet til København, har sidenhen sikret beboere og erhvervsdrivende i indre by mod de store regnmasser.

D

til bede, hvor der er lokal nedsivning. Her går vi direkte ind, og laver afløb lokalt til et bed eller andet. Her har vi mange projekter på Frederiksberg, hvor det var kommunen, der tog fat i os, da de så, hvordan vores afløbsrender havde afhjulpet oversvømmelser i det indre København. Også her arbejder vi med specialfremstillede løsninger, siger Erik Duedal og afslutter:

et startede som et eksperiment. HOFOR gik sammen med M. J. Eriksson i gang med at installere afløbsrender fra DUCO ApS for at se hvilken effekt, det ville have. Håbet var, at man kunne undgå skrækscenariet fra 2011, hvor byen stod under vand. Da et større skybrud ramte København, så man at de steder, hvor afløbsrenderne var installeret, blev man forskånet for oversvømmelser. Derfor havde man nu de endelige beviser for, at DUCO afløbsrender kunne være med til at sikre indre by: – Da man så effekten af afløbsrenderne, besluttende man at udvide projektet, og i dag har vi leveret omkring 5 km afløbsrender til København. Det har været et stort projekt, men alt er gået smertefrit takket være et rigtig godt samarbejde med HOFOR og M.J. Eriksson, siger Erik Duedal, direktør i DUCO ApS. – Det var ikke bare et standardprodukt, vi skulle levere. Kunden efterspurgte en afløbsrende, der ikke var for høj, da den skulle kunne gå hen over alle kabelføringerne i indre by. Derfor lavede vi den med 40 centimeters dybde, så den kunne ligge over alle kabelføringerne. For at vi kan håndtere mest muligt vand, har vi ligeledes gjort den 40 cm bred. Ved sådanne løsninger må man tænke kreativt og udvikle løsninger til lige netop de udfordringer den enkelte kunde, eller rettere sagt by, står overfor, fortæller Erik Duedal. Han uddyber: – Det er en hurtig og effektiv løsning, hvis man ønsker at skybrudssikre. Den anden fordel er det såkaldte First Flush, der bety-

der, at når et skybrud rammer, er det første vand, der vælter op beskidt spildevand.

Vores afløbsrende er koblet direkte til spildevandssystemet, hvilket betyder, at det beskidte vand kommer i kloakken, der kan lukkes af. Det såkaldte Second Flush er ikke beskidt vand og kan via vores render dirigeres direkte ud i havnet eller til et LAR-anlæg.

Det skal være simpelt og effektivt Når Erik Duedal fortæller om afløbsrenderne fra DUCO, er man ikke i tvivl om, han er en mand, som gennem hele sit liv har arbejdet med netop afvandingsteknikker. Det er også derfor, at de løsninger man finder hos DUCO ikke alene er effektive, men også simple at bruge for kunderne.

Skybrudssikring skal nemlig gøres så enkelt som muligt: – Jeg kan ikke komme uden om, at jeg selv og mine medarbejdere er nogle rigtige

nørder, der arbejder målrettet med afvandingsteknikker og skybrudsløsninger. Derfor gør vi også en dyd ud af vores rolle som rådgivere, og vi arbejder altid på at finde den bedste løsning til kunden. Og findes den ikke, ja så skaber vi den!, fortæller Erik Duedal og fortsætter: – Vi har også en forsøgsstation i Nyborg, hvor vi tester vores løsninger, så man kan som kunde vide sig sikker på, at alt er gennemtestet, og rent faktisk kan afhjælpe deres udfordringer. Det kræver selvfølgelig, at der er nogle dygtige mennesker som installerer dem, hvilket man jo så i København med M.J. Eriksson. Det betyder, at man ikke bare får en utroligt effektiv men også langtidsholdbar løsning.

Nye løsninger – Vi er gået i gang med at producere LARafløb, hvor vi tager vandet fra en vej og fører det gennem kantstensindløb og op

– Med tiden har vi jo et stort løsningskatalog bag os, og vi ser, hvordan vores kunder ikke altid kender til alle skybruddenes konsekvenser. Vi laver f.eks. støbejernsdæksler, der er hængslede og påboltrede. Det betyder, at de ikke sprænger op under et skybrud. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor farligt åbne kloakdæksler er under et skybrud. Ryger man først derned, så er der ikke gode chancer for at komme op med livet i behold. Det kan være svært for en kommune at overskue alle de konsekvenser som et skybrud kan have, især når de kommer med års mellemrum.

Det er jo lige netop derfor, man skal kontakte os og få gavn af vores 25 års erfaring med disse udfordringer.

Novopan

Klimagulv Gulvvarme til alle husets rum

Sundt indeklima

Sænk gulvvarmen 1-2 °C under normalt og opnå samme lune komfort.

Varmen ligger dejligt nær dine fødder.

Hurtig og simpel montage

Kan udføres i eksisterende huse og ældre etagehuse.

Bæredygtigt

Novopan Klimagulv er genbrugstræ til gavn for os selv og fremtidige generationer.

Hurtigt. Enkelt. Økonomisk.

Grøn gulvvarme nu og i fremtiden

Godkendt og certificeret.

Kan leveres som Svanemærket

Kontakt os for nærmere information.

Spar tid med

Novopans vendeplader til Novopan Klimagulv.

Undgå at fræse vendespor.

NOVOPAN TRÆINDUSTRI Kronospan ApS Pindstrup | 8550 Ryomgård | Tlf. 8974 7400 | sales@kronospan-dk.dk | kronospan-dk.dk

12 ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Gennemtestet regnvandsprodukt håndterer oversvømmelse og forurening Klimasikring er på alles læber. Det seneste årti har vist, at de ødelæggelser som de enorme regnbyger forårsager, er så dyre, at vi er tvunget til at handle nu. Samtidig er meget af regnvandet forurenet, hvilket går ud over vandmiljøet.

Men med Rockflow fra Lapinus har man et produkt, der både optager og renser regnvand under skybrud. Det er i sin enkelhed bæredygtig regnvandshåndtering, der løser to udfordringer i et produkt.

Tekst af Alexander Tengbjerg

K

limatilpasning handler om oplagring og forsinkelse af de enorme vandmasser, som nu rammer byerne med jævne mellemrum.

Men der bliver sjældent talt om, hvilke konsekvenser nedsivningen af forurenet regnvand har for grundvandet. Den problematik satte Lapinus, der er en del af Rockwool Group, sig for at løse.

Svaret kom i form af Rockflow, der består af speciel designede stenuldselementer.

Det særlige system er blevet gennemtestet i Holland og Danmark med gode resultater, og man ser nu, hvordan Rockflow bliver efterspurgt til danske klimasikringsprojekter: – Klimasikring er en kompliceret affære. Det kræver særligt megen planlægning fra kommunens side. Derfor har det været vores mål at bidrage til dette arbejde ved at udvikle et system, der er simpelt, effektivt og let kan tilpasses det konkrete bymiljø, fortæller Anders Søgaard, Market manager i Rockflow.

– Først og fremmest har vi et produkt, der fra sin produktion er bæredygtigt.

Det fremstilles af en naturlig stenart og er 100% genanvendeligt. Det kan også placeres under veje, parker og pladser, uden, at det begrænser tilgængeligheden her. Det er en usynlig løsning i bybilledet, forklarer Anders Søgaard.

Bidrager til et sundt vandmiljø – Den umiddelbare fordel er, at Rockflowelementerne har en frivolumen på 95%. Det betyder, at de kan optage store mængder regnvand. Men der hvor vi virkelig skiller os ud er, at elementerne ikke alene forsinker og opbevarer regnvandet. Det renser det også. Det filtrerer miljøskadelige stoffer, de såkaldte pah-stoffer (Polycykliske aromatiske hydrocarboner) fra bilers dæk og bremser. Stoffer, der bør holdes fra det lokale vandmiljø. Zink og kobber kan også ende i vandmiljøet ved de store regnskyl, men også her hjælper Rockflow, siger Daan de Kubber, ansvarlig for Marketing og Business Development hos Lapinus. Han fortsætter: – Vores forsøg i Holland viser at mellem 62 og 91% af de mest almindelige pah’er bliver filtreret bort mens 51 og 88% af

zink og kobber tilbageholdes gennem Rockflow-systemet. Byerne er i deres natur årsag til store udledninger af forurening, og vi skal gøre vores bedste for at bevare et sundt vandmiljø. Derfor er vi glade for, at Rockflow nu er ved at blive taget i brug på det danske marked.

Holbøll & Sønner, der har været med til at klimasikre Langelands Plads.

Succesen fra Langelands Plads har allerede nu resulteret i flere projekter på Frederiksberg og andre steder i landet.

Hjælp til Frederiksberg kommune Langelandsplads er det højeste punkt på Frederiksberg, herfra kan vandet løbe ud til resten af Københavns Kommune. Her har man benyttet sig af Rockflow-løsningen som en del af kommunens klimatilpasningsplan om at forsinke vandet til kloakken, til glæde for både Københavns og Frederiksberg kommune. Foruden de føromtalte fordele ved Rockflow var håndværkerne også tilfredse med at arbejde med Rockflow.

– Det har en lav vægt og er let at arbejde med. På Langelands Plads har vi mange runde buer, så det har krævet en del tilpasning. Men Rockflow er nemt at skære i og tilpasse den enkelte byggegrund, fortæller Thomas Frederiksen, formand ved C.

Rockflow: Flere funktioner i samme løsning I byerne, hvor der ofte er utilstrækkelig oplagrings- og infiltrationskapacitet, hjælper Rockflow fra Lapinus til en reguleret opsamling og bortledning af regnvand. Systemet etableres under jorden, med mulighed for en fleksibel tilpasning af eksisterende rør og ledninger, så al funktionalitet over jorden forbliver intakt. På den måde sørger Rockflow for en naturlig forsinkelse af regnvandet.

Komfort & varmeøkonomi

Vandbaseret gulvvarme når det er bedst Forhandler henvises på tlf. 43 500 700

Gulvvarme er en luksuriøs varmekilde, fordi varme fødder giver velvære.

Samtidig kan man holde en lavere fremløbstemperatur, hvilket både er godt for indeklimaet og for varmeøkonomien.

Fordi varmeeffekten i DLH Thermogulv både op og ned - er nærmest øjeblikkelig, kan man benytte natsænkning af temperaturen og i øvrigt justere fleksibelt, hvis man f.eks. har gæster og der er flere i rummet. Gulvvarmen giver ekstra plads, fordi man sparer radiatorerne, og gør indretningen mere fleksibel.

Gulvarmens svar på Formel 1 - nu med ”Plug’n’Play Totalløsning

Med en totalløsning fra DLH Thermogulv har man reelt plug’n’play gulvvarme. Når gulvet med varmerørene er lagt, skal man blot slutte rørene til teknikskabet, sætte stikket i kontakten fra styreboksen og nyde varmen. Hurtigere og nemmere bliver det ikke!

DLH Thermogulv er fleksibelt, idet rørføringen tilpasses rummets form, f.eks. ved indbyggede skabe. Der fræses blot vendespor, som forholdene byder. I den forbindelse tilbyder DLH en totalløsning ved installationen: - Bygherren skal bare oplyse antallet af kredsløb, længden på kredsløbene og navngive dem, altså ’stue, køkken, værelse 1-2-3’, så leverer vi teknikskabet med pumpe, termostater og så videre indstillet, så man bare skal tilslutte rørene og sætte stikket fra styreboksen i kontakten, forklarer Michael Jacobsen DLH. Tømrer og VVS-mester kan let koordinere arbejdet, og der behøves ikke elektriker. Med totalløsningen er man sikret, at gulvvarmen fungerer optimalt fra dag ét med både varmekomfort og optimal udnyttelse af energien.

Hurtigere varme Fordi varmen ligger i spånplader, ikke i betongulvet, sker opvarmningen på blot et kvarter, og installationen er

der man på www.dlh. dk. Den høje komfort er en fordel både ved nybyggeri og ved renovering. Og det gælder alle husets rum!

Også til vådrum Præcis de samme forfræsede spånplader kan nemlig anvendes til gulvvarme i vådrum. De er MK-godkendt til dette formål. Det kræver blot en vådrumsmembran ovenpå, som holder fugten ude.

- Det er en fordel, at samme system og samme materialer kan anvendes i alle rum, siger Michael Jacobsen.

Det er en designmæssig triumf, og alene på farten er sammenligningen mellem DLH Thermogulv og motorsportens fuldblodsracere i Formel 1 ganske rammende. Hvor gulvvarme i et betongulv kan være en halv dag om at varme op, er effekten mærkbar på blot et kvarter med et DLH Thermogulv.

Teknikskabet leveres samlet og færdigindstillet, klar til brug.

Vendespor fræser man selv, hvilket giver stor fleksibilitet. Billigere og hurtigere end færdige vendespor.

5 lags varmerør m/indstøbt iltspærre lægges i sporene.

samtidig hurtigere og nemmere: - Installationen er tør – man skal ikke vente på, at betonen hærder op, og man tilfører ikke byggeriet fugt, siger Michael Jacobsen. – De forfræsede spån- plader til varmerørene kan anlægges på strøer eller oven på et eksisterende gulv, og så skal man bare lægge det ønskede overgulv ovenpå.

De enkle monteringsvejledninger fin-

Aluplader under overgulvet fordeler varmen lynhurtigt.

14 ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Ny udløbsledning for Frederikshavn forsyning Frederikshavn forsyning får i de kommende år brug for ekstra kapacitet til at udlede både renset spildevand og regnvand. Frederikshavn Forsyning A/S har indgået aftale med Zøllner A/S om at etablere ca. 2 km Ø800 spildevandsledning. De ca. 2 km fordeler sig med ca. 950 meter på land og 1100 meter nedgravet i havbunden.

D

e første ca. 700 meter skulle laves på mindre end en måned pga. dele af området hvor landdelen skulle nedgraves, ligger i et natur 2000 område. Det lykkedes at overholde den stramme tidsplan.Vi fik udgravet, nedlagt rør, dækket op og reetableret arealer på den aftalte tid. En del af opgaven var at reetablere en motorcrossbane.

I forbindelse med retableringen var Zøllners drone-opmåling som blev foretaget inden opstarten, en stor hjælp. Denne overflyvning/opmåling lagde Zøllner ind i deres maskinstyring. Derved har virksomhedens dygtige gravemestre kunne lave terrænet som det så ud før.

Det er medvirkende til at området synes uberørt, hvis man ikke ved at der har været gravet op for få måneder siden. I Skagen er det mere reglen end undtagelsen at det blæser kraftigt. De dage hvor vind og vejr har været for voldsomt at sejle ud i, har Zøllner brugt til at etablere den del af land- ledningen, som ligger uden for natur 2000 området.

På vand Til vandelen har Zøllner både gravet og suget sand for at lave renden Ø800 ledningen skal ligge i. Den ligger 3-5 meter under havbunden. Havbunden er på det dybeste sted ca. 10 meter under overfladen. For at løse denne opgave bruger virksomheden

slæbebåd, flåder og gravemaskine med ekstra lang gravearm.

For at holde ledningen nede monteres der beton klodser for hver 5 meter, som vejer ca. 2300 kg stykket.

Den del der skal ligge under havbunden, bliver samlet med flangesamlinger af dykkere i stykker af ca. 230 meter.

Fakta om projektet: • • • • •

For enden af udløbsledningen, ca. 1100 meter fra kysten, etableres der et udløbsbygværk bestående af 7 beton elementer med en samlet vægt på ca. 260 tons. Inden dette etableres, skal havbunden udgraves og der skal laves et stabilt underlag bestående af ca. 700 m3 sten i varierende størrelser.

•

Oven på denne stenpude placeres beton bygværket hvor det rensede spildevand udledes ca. 1 meter over eksisterende havbund. For at kunne håndtere de op til 28 tons elementer, er det nødvendigt at bruge både store flåder, dykkere og mobil kran.

Alt sammen på åbent hav i Skagerrak - vel nok Danmarks vejrmæssigt mest udfordrende hav.

•

•

• •

Ca. 2 km Ø 800 PE ledning 950 meter på land.

1100 meter på vandet.

Tilkobling til eksisterende pumpestation på renseanlægget i land.

Etablering af en ca. 4 meter dyb Ø 3500 mm pumpestation hvor land og vandelen mødes.

Udløbsværk på 10 meter vand som vejer ca. 250 tons til sammen.

50 meter midlertidig spunds i forbindelse med sikring af eksisterende kystsikring.

Grundvandssænkning.

Sikring af udgravning med københavner væg.

Retablering og forstærkning af hård kystsikring.

KYSTSIKRING - VI SIKRER DE DANSKE KYSTER

LIDT AF DET VI UDFØRER Havnerenoveringer Klimasikringer Skræntfodssikring Bølgebrydere Skråningsbeskyttelse Diger Høfder Højvandsmure

Zøllner A/S • porthusvej 7 • 3490 Kvistgård • www.zollner.as • Tlf: 31 64 26 80

16

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

BYG-ERFA: Begræns skader på bygninger ved skybrud Stadigt flere skybrud øger risikoen for oversvømmelser af regn- og spildevand i særligt udsatte områder, og det øger risikoen for, at der trænger vand ind i bygninger. Skaderne kan dog begrænses gennem målrettede og forholdsvis enkle foranstaltninger.

Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

D

en enkelte bygningsejer kan gøre sit til at sikre sine bygninger og inventar imod de skader, der kan opstå som følge af kraftigt nedbør og oversvømmelse af ejendommens afløbssystem, det omgivende terræn og det offentlige afløbssystem.

hindre vand i at trænge ind via terræn og afløb, og dermed kan man reducere risikoen for vandskader i en bygning. Risikoen centrerer sig ofte omkring ejendommens afløbssystem og det omgivende terræn, og her er en målrettet tætning af klimaskærmen samt sikring af bortledning af vand fra ejendommen, oplagt at begynde med, siger Inge Faldager.

Nogle huse ligger geografisk placeret på en måde, så større ombygninger og skybrudssikrende foranstaltninger kan blive nødvendige, men det er langt fra altid tilfældet. Mange kan sikre sig med mindre indgreb mod vandets indtrængen, forklarer Inge Faldager, akademiingeniør inden for Klima og Energi på Teknologisk Institut og forfatter til erfaringsbladet ’Skybrud og sikring af bygninger’, valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe og udgivet af Fonden BYG-ERFA.

Sørg for en grundig forundersøgelse af individuelle risici

– Ud over det, ens kommune er ansvarlig for, kan man selv gøre meget for at for-

Alle kommuner har opstillet målsætninger for afløbssystemernes funktion i f.eks. kommunale klimatilpasnings- og/eller spildevandsplaner. Spildevandsselskaberne er ansvarlige for, at kommunens krav bliver opfyldt.

Kravene til spildevandsselskaberne indbefatter, at spildevand i fælleskloakerede områder ikke stiger op til terrænet oftere end en gang hvert 10. år, samt at regnvand i separatkloakerede områder ikke oversvømmer terrænet oftere end en gang hvert 5.

år, angiver erfaringsbladet ’Skybrud og sikring af bygninger’ fra BYG-ERFA. – Alle åbninger i en bygning kan potentielt udgøre en indtrængningsmulighed for vandmasser ved kraftige skybrud eks.: Vinduer, døre, udluftningsventiler, revner i soklen nær terrænet, kældernedgange, lyskasser, garagenedkørsler, underdimensionerede afløb, manglende nødafløb fra flade tage/tagterrasser m.m. Fordi vandet ofte trænger ind ved terræn eller i kælderrum, bør man overveje, hvad kælderarealer benyttes til, forklarer Inge Faldager.

– Inden du begynder at etablere forebyggende foranstaltninger, er det desuden en god ide med en grundig forundersøgelse, så du får kortlagt de konkrete individuelle risici, der er på din grund og for din bygning: Har der tidligere været oversvømmelser på din grund - hvornår og hvor ofte? Var det regn-, tøbrud- eller kloakvand, der trængte ind i bygningen? Er afløbssystemerne løbende vedligeholdt? Er der

tilstrækkeligt terrænfald væk fra bygningen, kældernedgangene og lyskasserne osv., spørger Inge Faldager og henviser til det omtalte erfaringsblad for yderligere byggeteknisk vejledning.

– Desværre er der sjældent entydige løsninger på korrekt skybrudssikring, der gælder for alle bygninger. Derfor kan en gennemgang udført af en fagmand være en god investering.

Vi har givet gode råd om VA i 30 år...

- fordi vi har mange brikker at flytte med ;-)

Vi er en vigtig brik i projekteringen af VA for mange af vores kunder.

Samarbejdet sparer dig for kostbar tid, og giver os mulighed for at bidrage med den bedst tænkelige løsning, hurtigt og præcist!

Dyvekeskolen

For vi har overblikket - og udvalget.

Oldebjerg deltog i projekteringen på håndtering af 325.000 liter regnvand.

Opgaven blev løst med de nødvendige beregninger og 1.586 stk. Oldebjerg EcoBloc Inspect Flex, som tåler 60 tons belastning.

Tag Oldebjerg med på råd i opstarten - det betaler sig!

Uanset om det er mindre kloakopgaver eller kæmpe afvandingsanlæg, så tag os med på råd fra starten.

Det gør vores andre bygge- og anlægskunder helt automatisk, når de får opgaverne.

Fordi de også har en del brikker at flytte med.

Især købmandsbrikker ;-)

30 års erfaring Alt til dine VA projekter

Åbent alle hverdage mellem 6.30-16.00 Oldebjerg A/S · Industrivej 2 · 4180 Sorø

Mezzoforte.dk

Ring på telefon 57 84 90 23 eller på www.oldebjerg.dk

18 ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Den Blå Kant er et udviklingsprojekt, som igangsætter en ambitiøs transformation af Svendborg Havn. Projektet tager udgangspunkt i en omfattende klimasikring af havnen, og samtidig udvides de omkringliggende kulturmiljøer med en række rekreative områder, der vil få hver sin særegne karakter – her etableres bl.a. en havnepark og en promenade langs kajen.

Skab mere attraktiv kystbeskyttelse Landets kystnære byer og egne står over for en stor udfordring i forhold til stigende vandstande, skybrud og stormfloder. Hos Sweco rådgiver man bl.a. kommunerne om, hvordan vejen til en attraktiv og langsigtet kystbeskyttelse ikke er høje mure, men adaptive og stedspecifikke løsninger, der giver nyt potentiale til et lokalområde. Klimatilpasning er ikke nødvendigvis bare tekniske anlæg.

Tekst af Rune H. Jensen

I

funktioner og indarbejde klimasikringsløsninger i naturlige omgivelser, så man netop ikke blot oplever klima- og kystsikring som tekniske anlæg:

hvilket omfang ved vi ikke med sikkerhed, men fremtiden vil givet byde på yderligere stigende vandstande, stormfloder og skybrud, der bringer landets fjord- og kystbyer i risikozonen for omfattende ødelæggelser. Hos Sweco rådgiver man bl.a. kommuner om, hvordan man kan arbejde med adaptiv klimatilpasning, så man ikke bare forskanser sig og afgrænser byer og områder fra hav og kystlinje: – Vi kan vælge at bygge høje mure og barrierer for at sikre os mod havet, men det er ikke særligt attraktivt. Vand har også en meget høj værdi og tiltrækningskraft for os som mennesker, og det er muligt at designe helhedsorienterede løsninger, der fortsat lader by og hav spille sammen – også i en tid med stigende urbanisering. Der vil jo ikke være stormfloder og skybrud hele tiden, så det handler om at skabe rekreativ værdi, potentiale og muligheder for udfoldelse med adaptiv kystbeskyttelse frem for permanente og måske meget bastante løsninger, siger Lotte Meldgaard Pedersen, seniorspecialist, Havne, Kyster og Klima hos Sweco.

Lotte Meldgaard Pedersen, seniorspecialist, Havne, Kyster og Klima hos Sweco.

Skab potentiale med adaptive løsninger Der findes flere adaptive løsninger. Både i form af barrieresystemer der rejser sig fra havbunden, når vandstanden stiger, mobile løsninger der opsættes når der er varsel om stormflod, eller mure og diger der er forberedt til at blive hævet til et højere sikringsniveau, når usikkerheden om den globale havspejlsstigning er mindre. Der er også talrige andre muligheder såsom at indtænke flere

Sweco har i projektet Kolding Bypark både klimasikret Kolding by mod skybrud og stigende vandstande, og samtidig skabt et helt nyt rekreativt område for borgere og besøgende i byen.

– Man kan skabe merværdi ved f.eks. at anlægge en cykelsti ovenpå et dige. Så har vi sikkerhed og beskyttelse, men samtidig også rekreative muligheder – som også kunne være f.eks. en legeplads, udsigtspunkt, fuglekig osv. andre steder. Der findes bl.a. også mobile løsninger med sikring i f.eks. vejkryds, når behovet er der, og vi kigger generelt også meget på erfaringerne fra især Holland og Tyskland, hvor klimatilpasning og kystbeskyttelse har været en streng nødvendighed i årtier.

Klimaet kender ikke til administrative grænser Klimaet bekymrer sig ikke om menneskeskabte grænser – om det så er kommunale, administrative eller matrikelgrænser. Og den forudsætning bringer Sweco og Lotte Meldgaard Pedersen i spil i rådgivningen for bl.a. kommuner: – Vi lægger op til regionale løsninger og opfordrer til at se på det store billede. Finansieringen er forståeligt nok ofte et afgørende spørgsmål for kommunerne. Men vi forsøger at spore ind på en langsigtet tænkning, hvor man ikke bare ser kystbeskyttelse og klimatilpasning som tekniske anlæg, men som et potentiale for et lokalsamfund, hvor man måske kan få større indtægter fra turisme, tilbyde nye naturoplevelser, levende bydele ved vandet, måske en bedre infrastruktur og stigende huspriser. Som designere og som rådgivere på f.eks. en lystbådehavn laver vi også en risikovurdering. Hvilke krav er der nu og her – og i fremtiden? Måske er der nogle forhold i 2120, vi ikke behøver tage hånd om i 2020. Men det er vigtigt at have den langsigtede løsning med i overve-

jelserne. Det handler om en tilpasningsoptimering og en stedspecifik løsning.

Opblødning i gang Der kan selvsagt opstå udfordringer, når regningen skal betales, men efter Lotte Meldgaard Pedersens opfattelse er der også en opblødning i gang: – Ja, der er en stigende forståelse, og alene FN’s Verdensmål sætter en klar standard.

Kystbeskyttelse og klimatilpasning er dyr.

Men måske kan man også deles om nogle udgifter på tværs af kommunegrænserne og samtidig huske, at det ikke kun er sikkerhed, men også at skabe merværdi og nye potentialer for et lokalsamfund, en by eller et område, når man f.eks. etablerer en bedre strand, rekreativ natur eller et levende havnemiljø, siger Lotte Meldgaard Pedersen, og pointerer:

– Man taler om destinationsudvikling.

Hvordan blev Klitmøller til Klitmøller? Det gjorde man bl.a. ved at skabe et surfermiljø, og senere kom bryggerierne osv. Man kan også gøre noget attraktivt og tænke kreativt ind med stedspecifikke løsninger, der giver identitet til kystnære byer og egne.

Kystbeskyttelse og klimatilpasning er en stor udfordring, men adaptive løsninger kan absolut være en vej til mere attraktive klimatilpasningsløsninger.

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

19

Vestmotorvejen får klimavenlig asfalt De danske statsveje bliver lidt grønnere i år. Vejdirektoratet udlægger nemlig mellem Vemmelev og Korsør på E20 156 kilometer klimavenlig asfalt fordelt på 100 kilometer motorvej og 56 kilometer hovedlandevej i løbet af dette års asfaltsæson.

K Fotos af NCC

limavenlig asfalt er lettere for dækkene at køre på, fordi belægningen giver mindre rullemodstand mellem dæk og vej. Derved bruger biler og lastbiler mindre brændstof, hvilket reducerer CO2 udledningen fra trafikken.

Sammen med Vejdirektoratet, industrien og forskere fra universitetsverdenen har NCC siden 2011 været med til at udvikle den klimavenlige asfalt. Og netop nu er NCC ved at udskifte den gamle asfalt med den særlige belægning på strækningen mellem Vemmelev og Korsør. Udlægningen sker i forlængelse af regeringens beslutning fra sidste efterår om, at den nye asfalt på statsvejnettet som udgangspunkt skal være klimavenlig.

– Der er store gevinster at hente med den nye type belægning. Man kører længere på literen, når rullemodstanden på vejen er mindre. Det er både godt for klimaet og bilisternes pengepung. Det giver derfor god mening at udskifte de gamle belægninger med klimavenlig asfalt, siger Bjarne Bo Lund-Jensen, Produktchef i NCC Industry,Asfalt.

Han påpeger samtidigt, at den nye type asfalt tager hensyn til omgivelserne, da den har en støjreducerende effekt og dermed begrænser trafikstøj, der kan være til stor gene for bolig- og naturområder.

– Opskriften er en asfaltbelægning, som er bygget op af en grov struktur, et solidt bindemiddel og en stærk mørtel, der sikrer vejen en lang levetid, forklarer Bjarne Bo Lund-Jensen.

Asfalttypen er den eneste af sin art i hele verden, og den kan have stor betydning for bestræbelserne på at gøre noget ved CO2udledningen, der kommer fra vejene. Når hele statsvejnettet er udskiftet med den klimavenlige asfalt ved det almindelige asfaltskifte, er der nemlig sparet 616.000 tons CO2, viser en rapport fra Vejdirektoratet.

Flere grønne løsninger på vej Det er NCC’s asfaltfabrik i Gl. Rand, som står for produktionen af de cirka 6.100 tons klimaasfalt. Før sommerferien producerede og udlagde NCC samme type klimavenlige asfalt på Herningmotorvejen og forsætter med de grønne løsninger til september, hvor også motorvejsstrækningen i Aalborg og en strækning på E47 ved Sakskøbing bliver belagt med klimavenlig asfalt.

– I NCC glæder vi os over at kunne bidrage til en grønnere infrastruktur, og vi ser det som en yderst positiv tendens, at de miljøvenlige løsninger for alvor er ved at slå igennem ude på vejene, siger Bjarne Bo Lund-Jensen.

”

Peab Asfalt udlægger asfalt.

Det er vi faktisk specialister i.

- Men vi kan også alt det andet.

Vi tilbyder et bredt spekter af professionelle og fleksible løsninger til vedligeholdelse og forbedring af de danske veje. Nedenstående er kun et lille udpluk af vores tilbud. Kontakt os og hør meget mere.

Specialafdelingen - belægning på broer, sportspladser, P-dæk og gulvbelægning med Confalt®

•

Asfalthåndværkeren - hurtig udrykning til mindre opgaver

•

Vejmarkering

•

Asfaltering af ensilagepladser

•

Rabatvedligeholdelse

•

Afspærring og trafikregulering

•

Etablering af fartdæmpning

•

Fræsning

scoop-design.dk

Specialister i asfalt

•

YIT i Danmark er pr. 1. april 2020 blevet til Peab Asfalt.

Der er KUN navnet til forskel. Vi varetager fortsat alle opgaver inden for produktion og udlægning af asfalt, vedligeholdelse af veje samt specialopgaver med bl.a. broer og industrigulve. I Danmark beskæftiger vi samlet ca. 300 medarbejdere. Peab Asfalt i Danmark er en del af den svenske Peab koncern med ca. 16.000 ansatte.

peabasfalt.dk

Region Nord: Region Midt: Region Syd: Region Øst:

8727 5030 7567 8355 7466 2444 5664 6800

Hovedkontor:

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg Telefon 87 22 15 00 • Fax 87 22 15 01 info@peabasfalt.dk

Vejmarkering: 7567 8355 Fræsning: 7567 8355 Specialafd: 7640 1220

Svanemærket bygning • Lavt energiforbrug • Skrappe kemikaliekrav • Fremmer genbrug og genanvendelse • Godt indeklima • Høj byggeteknisk kvalitet • Uvildig kontrol

Svanemærket bygning på Krøyers Plads, København

Fokus på miljømæssig bæredygtighed?

9 ud af 10 danskere kender Svanemærket. Det gør Svanemærket til et stærkt redskab, når I vil kommunikere om jeres bygningers miljømæssige bæredygtighed. En svanemærket bygning er både et godt valg for miljøet og for bygningens beboere, håndværkere og bygherre. En bygning certificeret med Svanemærket lever op til skrappe krav baseret på et livscyklusperspektiv. Dvs. krav til både materialer, byggeprocessen, brugsfasen samt affaldsog recirkuleringsfasen. Såvel byggeproces som det færdige byggeri bliver gennemgået af en uvildig tredjepart, hvilket sikrer en høj byggeteknisk kvalitet og er en fremtidsorienteret investering for både ejere og beboere.

Se, hvordan I kommer i gang, og læs cases på: svanemærket.dk/byggeri

Nordens officielle miljømærke