BÆREDYGTIGHED
Nr. 6 | Oktober 2020 | 30. Årgang | Tlf: 33 44 55 55
2
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Konservativ byggebranche? – ikke når det kommer til arbejdstøj Svenske Blåkläder har lagt sig i selen for at producere arbejdstøj med minimal miljøpåvirkning. Og bygge- og anlægsbranchen har taget godt imod resultatet – ikke mindst fordi bæredygtighed også er en god forretning. Tekst af Frank Ulstrup
M
an hører det ofte – at byggebranchen kan være lidt langsom i optrækket, og langt fra er firstmovers, når det kommer til nye tiltag og teknikker. Således også vedrørende klima og bæredygtighed. Men hos den svenske familievirksomhed, Blåkläder, der har produceret arbejdstøj siden 1959 og i dag sælger sine produkter i 21 lande, ser man lidt anderledes på sagen: – Jeg synes tværtimod, at bygge- og anlægsbranchen har taget klimadagsordenen til sig på en måde, der er både seriøs og troværdig. Og det er bestemt hensigtsmæssigt, da vi kun lige er i opstarten af noget, der
vil blive kæmpestort, siger country manager i Danmark, René Christiansen. Som eksempel peger han på offentlige bygherrers krav om bæredygtig produktion. Den slags vil der komme meget mere af, vurderer han:
Men beder man René Christiansen nævne det mest centrale element, peger han på kvalitet og holdbarhed:
Studiet viste, at det årlige forbrug af arbejdsbukser pr. mand kunne reduceres fra 5,0 til 1,8, ved at skifte til Blåkläder.
– Når vores bukser kan anvendes 50 pct længere end mange andre mærker, sparer vi mere en én tredjedel af ressourcerne. Dermed skåner vi miljøet og skaber samtidig et alternativ, der er mere økonomisk for indkøberen, siger han og nævner det, han kalder en udbredt misforståelse:
– Rent økonomisk resulterede det i en besparelse på mellem 25 og 30 procent, hvilket er ganske betydelige summer, når vi taler om en virksomhed af NCCs størrelse, siger han og fortsætter:
– Mange tror, at tøj, der fremstilles af genanvendte materialer, pr. definition er bæredygtigt. Men sådan behøver det bestemt ikke at være. De indledende produktionsprocesser kan stadig være særdeles klima- og miljøbelastende, og det samme kan selve genanvendelsesprocessen. Derfor fokuserer vi i stedet på at få vores produkter til at holde længe, så antallet af processer og transporter kan minimeres mest muligt. Det, mener vi, er den mest forsvarlige måde at producere på, lyder det.
Fakta Blåkläder er en familieejet virksomhed med hovedsæde i svenske Svenljunga. Virksomheden sælger sine produkter i 21 lande og har været på det danske marked siden 2011. Globalt har man 5100 forhandlere.
Økonomi og bæredygtighed – to sider af samme sag
– Jeg tror kun, vi har set starten af den proces, og det er virksomhederne og hele branchen selvfølgelig nødt til at indstille sig på, lyder det.
Og når René Christiansen ikke mener, at bygge- og anlægsbranchen generelt er konservativ, er det i høj grad fordi, man hurtigt har taget ovennævnte logik til sig:
Kvalitet og holdbarhed er afgørende
– Det kan godt være, at man kan finde billigere arbejdstøj, end det, vi producerer. Men hvis det ikke holder så længe og samtidig belaster miljøet unødvendigt meget, er der altså mange, der takker nej, siger han og henviser til et casestudie, som Blåkläder har lavet i samarbejde med NCC.
Og det med at indstille sig på fremtiden er netop, hvad Blåkläder selv har gjort. Både i form af miljøvenlig produktion, transport og social ansvarlighed i og omkring fabrikkerne i Asien.
– Og det er præcist, når det miljøvenlige alternativ også bliver det økonomisk mest fordelagtige, at tingene for alvor begynder at rykke sig. Når det sker, bliver klimapolitik til meget mere end bare ord og hensigtserklæringer. Det bliver til konkret handling til gavn for os alle, siger René Christiansen.
Country Manager Danmark, René Christiansen
J11v
flad falstagsten – den mest fleksible tagsten på det danske marked i øjeblikket. Kan skydes i dækbredde op til 6mm og i lægteafstand 32mm. Passer til næsten alle størrelser tagflader.
J11v Gammelrød (3*)
Jacobi Tagtegl Tlf.: +45 75125362 www.jacobi-tagtegl.dk
J11v Ædelsort (18*)
Z5 Classic – den modern Vingetagsten.
Ønsker man det klassiske udseende, men en tæt overflade, så er Jacobi Z5 Classic falstagsten det helt rigtige valg. Fås i Lys og Mørk Naturrød.
Z5 Naturrød, lys (2*)
Z5 Naturrød, mørk (3*)
t
t
4
ANNONCE
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Byggeri skal designes til genanvendelse En ny standard gør det lettere for byggeriets parter at arbejde konkret med design for adskillelse. Og det er alfa og omega, hvis vi skal sikre et mere cirkulært byggeri i fremtiden, mener Birgitte Ostertag, seniorkonsulent i Dansk Standard. Tekst af Mikkel Weber Sandahl
E
gøre byggeriet mere fleksibelt og sikre længere levetid af både det samlede byggeri og enkeltdelene. Standarden indeholder også strategier for at sikre dokumentation og information, der understøtter design for adskillelse og tilpasning også i en fremtidig implementering.
t væsentligt grundlag for cirkulært byggeri er, at byggeriets dele kan adskilles og genbruges eller genanvendes. Det kræver, at man allerede i planlægningsfasen tænker ind, hvordan de forskellige elementer skal kobles sammen og hvordan de skal kunne dekobles senere hen. Gevinsten ved at tænke det ind fra starten er, at man senere hen både kan adskille byggeriet fuldstændigt, og at man også undervejs kan udskifte delelementer, der er gået i stykker og dermed nemmere kan reparere på bygningen. – Grundlæggende handler det om kernen i cirkulært byggeri: Der er begrænsede ressourcer, og derfor skal man finde en måde at genanvende dem, man har brugt en gang. Det handler om at anvende ressourcer så effektivt som muligt og samtidigt reducere produktionen af CO2 og affald - ”design out waste”, som man populært siger. Og hvis det skal kunne gøres fuldt ud, kræver det, at man tænker det aspekt ind allerede i designfasen, så bygningen eller bygningskomponenten let kan skilles ad og genbruges eller måske genanvendes til et helt andet formål. En af de største udfordringer, vi har i dag, er netop, at vi har en kæmpe eksisterende bygningsmasse, der ikke er fit for the purpose, siger Birgitte Ostertag, seniorkonsulent i Dansk Standard, der netop har udgivet en helt ny ISO-standard for design med henblik på adskillelse og tilpasning.
Partnerskaber spiller en vigtig rolle
Seniorkonsulent Birgitte Ostertag, Dansk Standard les forståelse ved at fastlægge definitioner og begreber. Standarden er ifølge Birgitte Ostertag et godt sted at starte, hvis man som virksomhed ønsker at arbejde med retningslinjerne for design for adskillelse.
Overblik og fælles forståelse
– Med den her standard i hånden, får man et godt afsæt til at arbejde med cirkulær økonomi. Man kan allerede i planlægningsfasen starte med at spørge sig selv, behøver vi at designe noget helt nyt? Eller kan vi tilpasse den eksisterende bygning til et andet formål? For så kan man i mange tilfælde spare endnu flere ressourcer. Dette aspekt indgår også i standarden, siger Birgitte Ostertag og fortsætter:
Den nye ISO-standard giver et overblik over principperne for design for adskillelse og tilpasning samt de muligheder, der er for at integrere og bruge principperne i designprocessen. Samtidigt giver den en fæl-
– Samtidig er standarden et konkret redskab til at gentænke det produkt, man har, og bygge eller producere på en måde, så man let kan skille delene ad og dermed
Standarden sætter ikke specifikke og kvantitative præstationsniveauer, men den fastsætter krav for, hvad der er nødvendigt for at implementere principperne, og den giver også vejledning med hensyn til at måle præstationerne. Desuden indeholder den en beslutningsramme til at fastlægge en designstrategi og udvikle kontraktgrundlaget mellem byggeriets parter og understøtter, at designer og klient skaber visionen sammen. – Når man taler om design for adskillelse handler det meget om partnerskaber og om at mødes på tværs af værdikæden, fordi tingene hænger sammen. Samtidigt er det vigtigt, at man tager stilling til de her ting allerede i udbudsfasen, så det kan medtages i den strategiske planlægning, siger Birgitte Ostertag og understreger, at det også kan være en driver for omstillingen til et mere cirkulært byggeri, hvis man anvender standarden som en del af aftalegrundlaget i f. eks. offentlige udbud
Om standarden Standarden, DS/ISO 20887:2020, Bæredygtighed ved byggeri og anlægsarbejder – Design med henblik på afmontering og tilpasning, giver et overblik over principperne ved design for adskillelse og tilpasning og anviser strategier for at integrere princip-
perne i designprocessen. ISO-standarden beskriver alle dele af en designproces, der skal ende ud i et byggeprodukt eller et byggeri, der kan demonteres helt eller delvist for at forblive brugbart. Enten fordi det gennem en fleksibel opbygning bliver flerfunktionelt eller fordi komponenter og materialer kan udskiftes og genanvendes i andre sammenhænge og produkter. Standarden lister en række basale spørgsmål, f.eks. forventet levetid, brug, ejerforhold, drift og vedligehold, regulatoriske forhold, økonomiske og markedsrisici, fysisk og kulturel kontekst, typologi, bygningsteknologi, materialer, performance mål miljømæssige, sociale, økonomiske, funktion mv. Målgruppen er alle byggeriets parter – bygningsejere, arkitekter, ingeniører, produktdesignere og fabrikanter, men også andre, der er ansvarlige for finansiering, regulering eller for selve byggefasen. Standarden kan bruges til alle typer bygninger og anlægsarbejder – og både ved nybyggeri, renovering og vedligehold. Vil du vide mere om design for adskillelse? Circle House Lab har netop udgivet et Green Paper om design for adskillelse Circle House Lab er et partnerskab bestående af 100+ virksomheder fra den danske byggebranche. Partnerskabet er åbent for alle, der ønsker at bidrage til, at dansk byggeri bliver førende inden for cirkulære løsninger. Dansk Standard driver Circle House Lab i samarbejde med arkitektfirmaet 3XN og Responsible Assets og projektet er støttet af Realdania og Miljøministeriets MUPD-midler.
Enkel og energioptimeret ventilation med BasicRegulate
BasicRegulate er en enkel rumregulator, der kan regulere ventilationen efter luftfugtighed, temperatur eller en kombination af temperatur og CO2. Tilsluttes en pressostat fungerer BasicRegulate også som filtervagt, så der advares om tid til filterudskiftning. Det sikrer renere luft og en endnu mere energioptimeret drift. Indstilling foretages nemt via piletasterne ligesom aktuelt målt værdi også aflæses på skalaen ved tryk på en piletast. LS Control A/S • Industrivej 12 • 4160 Herlufmagle
+45 5550 5550
lsc@lscontrol.dk
www.lscontrol.dk
6
ANNONCE
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Bæredygtigt lerpuds: Godt for miljøet - perfekt for indeklimaet I takt med klimadagsordenens fremvækst, har markedet genopdaget den traditionelle lerpuds. Men ud over at være et 100 % bæredygtigt produkt, skaber lerets luftrensende og fugtabsorberende struktur også et fantastisk indeklima. Kim Skaaning Johansen, der er indehaver af farvehandlen Fairpaint i Vejle.
Foretrukket af allergikere Gennem de sidste otte år har han forhandlet og arbejdet med det klima- og indeklima venlige ler, der er ligeså stærkt og holdbart som almindelig kalkmørtel. Stod det til ham, burde der stort set ikke benyttes andet: – Indtil videre er det primært lerets bæredygtige profil og den luftrensende effekt, der har været i fokus, siger han og peger på, at lerets øvrige fordele formentlig også snart vil blive kendt af en bredere skare:
V
i kender det fra en gåtur i skoven lige efter et regnskyl: Med et er luften renset for urenheder, og verden føles som om født på ny.
Forandringen skyldes, at skovbundens ler frigiver negative ioner, når den fugtes op,
og at ionerne sætter sig på luftens små støvpartikler, og tynger dem til jorden. Det fantastiske er, at den luftrensende effekt fra naturen kan genskabes i vores boliger, hvis man ellers benytter lerpuds på væggene. Og det er der flere og flere, der gør – ikke mindst fordi, man kan ler-pudse på stort set alle faste underlag, fortæller
– Der er jo tale om en 100 % diffusionsåben overflade, som stabiliserer luftfugtigheden og samtidig virker både støjdæmpende og lugtabsorberende. Af de grunde har lerpuds i mange år været det foretrukne valg for allergikere og andre, der er afhængige af et sundt og godt indeklima.
Ingen dug på spejlet Kim Skaaning Johansen tilføjer, at lerpuds i dag bruges i både nybyg og ved renoveringer:
BÆREDYGTIG TRINLYDSDÆMPNING
UP TO 19 dB
RECYCLED
EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG TRINLYDSDÆMPNING MED ALFIX ACOUSTIC PS3 - RECYCLED - OP TIL 19 dB
Trinlydsbanevare til alle typer af gulvbelægning. Fremstillet af naturligt kork og genvunden gummi. Særlig velegnet til trinlydsdæmpning under keramiske fliser på beton.
– Det er egentlig oplagt fra kælder til kvist – inklusive badeværelser. Faktisk betyder lerets fugtabsorberende struktur, at spejlet i badeværelset slet ikke dugger, når der f.eks. tages brusebad. Det er der ikke rigtig andre pudstyper, der kan prale med, lyder det.
Svanemærket bygning • Lavt energiforbrug • Skrappe kemikaliekrav • Fremmer genbrug og genanvendelse • Godt indeklima • Høj byggeteknisk kvalitet • Uvildig kontrol
Svanemærket bygning på Krøyers Plads, København
Se, hvordan I kommer i gang, og læs cases på: svanemærket.dk/byggeri
N VA
EM ÆRK
E T
9 ud af 10 danskere kender Svanemærket. Det gør Svanemærket til et stærkt redskab, når I vil kommunikere om jeres bygningers miljømæssige bæredygtighed. En svanemærket bygning er både et godt valg for miljøet og for bygningens beboere, håndværkere og bygherre. En bygning certificeret med Svanemærket lever op til skrappe krav baseret på et livscyklusperspektiv. Dvs. krav til både materialer, byggeprocessen, brugsfasen samt affaldsog recirkuleringsfasen. Såvel byggeproces som det færdige byggeri bliver gennemgået af en uvildig tredjepart, hvilket sikrer en høj byggeteknisk kvalitet og er en fremtidsorienteret investering for både ejere og beboere.
S
Fokus på miljømæssig bæredygtighed?
Nordens officielle miljømærke
8
ANNONCE
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Klimaet bliver taberen, hvis EU-Parlamentets drøm om giftfrit miljø skal realiseres I sin første state of the union-tale til Europa-Parlamentet sagde formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at EU’s medlemslande skal have skåret deres samlede udledning af drivhusgasser ned med mindst 55% inden 2030. I Danmark har vi som bekendt en tilsvarende ambitiøs klimaaftale, som siger, at Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgasser med hele 70% i 2030.
P
eller miljø. Målinger har endvidere vist, at den naturlige forekomst af bly i jorden er højere end den potentielle eksponering til miljøet, som et PVC-rør med en inderkerne af genanvendt materiale udgør.
aradoksalt nok, så kører der for øjeblikket en sag i EU-systemet, der kan meget nemt kan sætte en kæp i hjulet for at disse høje ambitioner kan realiseres. Sagen er den, at det i EU-systemet i øjeblikket drøftes, om man skal stoppe genanvendelsen af et af de mest anvendte plasttyper, nemlig PVC. I øjeblikket genanvendes omkring 800.000 tons PVC i EU og stopper man denne aktivitet, går man glip af store klimagevinster. Det er Danmark, der presser på, for at genanvendelsen skal stoppe. Vi har nemlig haft en særholdning siden 2002, der siger at blyholdigt PVC ikke må genanvendes på dansk grund. Affaldet er dog ikke så farligt, at det ikke må sendes til udlandet og genanvendes der. Danmarks holdning har nu vundet gehør blandt parlamentarikerne, der i februar nedstemte Kommissionens forslag om fortsat at tillade genanvendelsen i særlig produkter, hvor der hverken er risiko for mennesker eller miljø. Forud var gået fem år med grundige videnskabelige undersøgelser, udført af eksperterne i EU’s kemikalieenhed ECHA. Konklusionen er klar: Der er mindre risiko for mennesker og miljø ved at genanvende affaldet end ved forbrænding eller deponi, som er alternativet. Alligevel ville Parlamentet ikke tillade fortsat genanvendelse, selvom der er videnskabelig dokumentation for at risikoen eller yderst minimal. Beslutningen betyder, at klimareduktioner må vige på grund af en drøm om at man kan opnå et såkaldt giftfrit miljø. En af de mest ophedede diskussioner der i øjeblikket finder sted i forbindelse med
EU-Kommissionens holdning deles ikke af et flertal i EU-Parlamentet, som nedstemte forslaget i februar i år. Kommissionen skal nu revidere sit forslag, og så skal Parlamentet igen tage stilling til spørgsmålet.
Et giftfrit miljø opnås ikke ved at stoppe PVC-genanvendelsen
den grønne omstilling, er spørgsmålet om, hvorvidt man skal genanvende affald, som indeholder miljøfremmede stoffer. EU-Kommissionen mener ja, EU-Parlamentet mener nej. Da der både er fordele og ulemper ved genanvendelse af produkter med stoffer, der engang var tilladt, men som nu er forbudt, står man i et svært dilemma.
WUPPI sørger for genanvendelsen af hård PVC i Danmark Den aktuelle diskussion handler om hvorvidt man fortsat skal genanvende blyholdigt PVC. I Danmark sker indsamling og genanvendelse af det hårde PVC-affald gennem industriens genanvendelsesselskab WUPPI, og i EU er det VinylPlus, der koordinerer genanvendelsen. Bly blev forbudt i Danmark allerede i 2002, og endeligt udfaset i hele EU i 2015. PVC bruges hovedsageligt til langtidsholdbare byggeprodukter.
Den lange levetid betyder, at der i løbet af de kommende årtier vil fremkomme mange millioner tons PVC-affald, der kan indeholde bly. PVC-plast er dog langt fra det eneste materiale, der kan indeholde såkaldte nedarvede additiver. Beslutningen om hvorvidt man skal genanvende blyholdigt PVC-affald kan derfor meget vel komme til at danne præcedens for den fremtidige genanvendelse i EU.
EU-Kommissionens holdning er klar – ja til genanvendelse EU-Kommissionen mener, at genanvendelsen skal fortsætte. Baggrunden er over fem års videnskabelige udredninger, hvor konklusionen er, at migrationen fra genanvendt blyholdigt PVC er ubetydelig, og ikke udgør nogen risiko for mennesker
Årsagen til modstanden mod forslaget er et princip om det “giftfrie” miljø. Giftige stoffer som bly må ikke recirkuleres, uanset graden af risiko og fordele for klima og økonomi. Fri for blygiften bliver vi dog ingenlunde ved at forbyde genanvendelse af blyholdigt PVC. Ifølge Miljøstyrelsen er den absolut største kilde til blyforurening blytage på gamle kirker og andre fredede bygninger. Når det regner, ledes bly ud i miljøet. I forhold til denne forurening er eksponeringen fra det genanvendte PVC med bly nærmest ikke-eksisterende, hvilket EU’s videnskabelige eksperter også konkluderede.
Klimaet bliver taberen Drømmen om det giftfri miljø trumfer således de store klima- og energibesparelser, der kan hentes ved at genanvende frem for at producere nyt PVC: For hvert kilo PVC, der genanvendes spares klimaet for to kilo CO2. Eller sagt på en anden måde så betyder genanvendelse af det blyholdige PVC en CO2-reduktion der svarer til, at man fjerner omkring 350.000 benzindrevne biler fra de europæiske veje.
Vi er din specialist i alle typer af stålkonstruktioner
Sikkerhed i detaljen DATAC E N T R E
Effektive kvadratmeter LOGISTIKCENTRE
Grænseløs arkitektur S P EC I A L B YG G E R I & TRAPPER
Monumental styrke INDUSTRI & LANDBRUG
Hos CSK går vi til stålet! Der er mange gode grunde til, at kvalitetsbevidste bygherrer og krævende entreprenører igen og igen vælger CSK som leverandør af stålkonstruktioner til deres byggeprojekter. Vores styrke ligger i, at vi er med fra start til slut. Fra idéen bliver født, til stålkonstruktionen er på plads. Vi bidrager med rådgivning, design, konstruktion, produktion og til sidst naturligvis den endelige montage.
Læs mere på csk.dk eller kontakt os på 96 17 70 00
Totalløsninger til nybyg A LT A N E R
10 ANNONCE
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Nyt indsamlingsprogram til genanvendelse af tæppefliser Nu åbnes døren for genanvendelse af op til mod halvdelen af de ca. 700.000 m2 tæppefliser, der hvert år lægges i Danmark. Det skyldes en helt ny teknologi til genanvendelse af tæppefliser, som er udviklet af Tarkett i samarbejde med Aquafil.
D
et nye indsamlingsprogram betyder en potentiel klimabesparelse på omkring 2.000 tons CO2 årligt. Systemet er allerede i drift og i et af de første projekter, kan der nu indsamles ca. 4.000 m2 gulv til genanvendelse. Tarkett har arbejdet med genanvendelse af vinylgulve i over 20 år og nu bliver tæppefliser også en del af Tarketts ReStartprogram til indsamling og genanvendelse af gulve. På Tarketts fabrik i Waalwijk i Holland er en ny teknologi på plads, der løser de tekniske udfordringer ved at adskille garnet fra resten af tæppeflisen og samtidig opretholde materiale af høj kvalitet. Udviklingen er sket i tæt samarbejde med den italienske fiberproducent Aquafil. Tarkett er fast besluttet på at være en del af og drive overgangen til et CO2-neutralt samfund. At genanvendelsen af gulve i Norden nu bliver udvidet til også at omfatte tæppefliser er et vigtigt skridt i retning af at realisere en cirkulær økonomi for gulve.
Det nye indsamlingssystem omfatter tæppefliser med PA6-garn, en almindelig garnkvalitet, der bruges til ca. halvdelen af alle tæppefliser, der sælges i Danmark hvert år. Tæppefliserne sendes til Tarketts anlæg i Holland, hvor garnet adskilles fra bagsiden med den nye teknologi. Renhedsgraden vil herefter være over 95 %, hvilket er en forudsætning for, at det kan genanvendes. Aquafil kan derefter producere ECONYLgarn, som består af 100 % genanvendt materiale, som igen kan bruges til f.eks. nye tæppefliser. Derudover kan Tarketts bagside med EcoBase også genanvendes. For hver kvadratmeter tæppefliser, der genanvendes, opnås en klimabesparelse på ca. 6 kg CO2, og er det samtidig et gulv med EcoBase-bagside, så stiger besparelsen til ca. 8 kg CO2. Ejendomsejere og andre, der ønsker at sende gamle tæppefliser eller andre gulve til genanvendelse, kan gøre det i dag ved at kontakte Tarkett.
Vi skal i gang med den frivillige bæredygtighedsklasse nu Alle snakker om bæredygtighed, og det gælder også bæredygtigt byggeri. Der er sket rigtig mange ting på den dagsorden. Underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius fremhæver Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektorens anbefalinger til regeringen om CO2-reduktioner, og Boligministeriet har lanceret ”den frivillige bæredygtighedsklasse” for byggerier. offentlige støttekroner til projekter, men også en række nye krav til alle, der arbejder i bygge- og anlægsbranchen.
Fremtiden er bæredygtig Mange flere bygninger skal energirenoveres, men hvor der i dag i langt overvejende grad bliver fokuseret på at nedbringe energiforbruget, så bliver der fremover brug for at få hele billedet med. Spørgsmålet er i dag, hvordan vi kan bygge og renovere bygninger på en måde, der samlet set er klimavenlig, miljøvenlig og skaber et sundt og rart sted at opholde sig.
Indlæg af underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius
D
er skal i løbet af efteråret være politiske drøftelser af en national strategi for bæredygtigt byggeri. På EU-plan fylder bæredygtigt byggeri og energirenovering af eksisterende bygninger rigtig meget i Green Deal og EU’s grønne genopretningsfond. Fremtiden byder på både
Den frivillige bæredygtighedsklasse er en ordning, der retter sig mod alle typer af byggerier. Hvis bygherren tilmelder byggeriet til ordningen, er der syv til ni specifikke krav til bæredygtighed, herunder krav til livscyklusanalyser, krav til dokumentation af ressourceforbrug, brug af totaløkonomiske beregninger og krav til udvalgte indeklimaparametre. Det er et pragmatisk alternativ til at gennemføre en bæredygtighedscertificering af byggeriet. Tanken er, at det skal være realistisk for langt flere bygherrer at arbejde systematisk med bæredygtighed.
Hvis vi skal lave livscyklusanalyser, hvor materialerne også indgår, vil det kræve tættere samarbejde mellem byggeriets aktører og større brug af digitale værktøjer til dokumentation, end det der i dag er hverdagen i de fleste byggeprojekter. De første to år med den frivillige bæredygtighedsklasse er en prøveperiode, og derefter skal kriterier og metoder justeres. Indtil videre er et rækkehusbyggeri med 35 boliger i Odder Kommune og tre institutionsbyggerier i Aarhus Kommune tilmeldt den frivillige bæredygtighedsklasse. Forhåbentlig vil mange flere bygherrer – offentlige som private – tilmelde sig, så der kan bygges videre på de konkrete erfaringer.
Byggerier med CO2-regnskab
Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren foreslår faktisk at gå et skridt videre i forhold til klimapåvirkningen af et byggeri eller et anlæg. I anbefalingerne til regeringen foreslår klimapartnerskabet, at der udarbejdes CO2-regnskaber for alle større byggerier – det vil sige livscyklusvurdering af CO2-udledning fra byggematerialer, byggeproces og drift i hele bygningens levetid.
Klimapartnerskabet foreslår også, at der i den frivillige bæredygtighedsklasse indføres krav til et maksimalt CO2-aftryk pr. m2 pr. år. Det er ganske ambitiøst, og det vil udfordre alle parter i byggeriets værdikæde til nye måder at arbejde på. Der skal stilles klare krav fra bygherrerne, der skal følges op, så der ikke kan snydes med kriterierne, byggevareproducenterne skal udarbejde miljøvaredeklarationer, og der bliver brug for kompetenceudvikling i branchen. Men der er også store fordele i vente: Bedre og mere effektivt samarbejde, minimering af ressourceforbrug, materialeforbrug og byggeaffald. Og ikke mindst bedre muligheder for at bruge genbrugte og genanvendte materialer. Og alt dette er naturligvis ligeså relevant i anlægsprojekter som i byggeprojekter.
Dygtiggør dig inden for de 17 verdensmål - på et teoretisk og praktisk kursus Samfundets dedikation til en bæredygtig udvikling kræver virksomheder og medarbejdere, der har taget stilling til og har kompetencer inden for de tre bæredygtighedsdimensioner (sociale, miljømæssige og økonomiske). Som deltager får du: Viden om FN’s 17 verdensmål, teorierne bag, formål og vigtigheden af målene Gennem øvelser indblik i, hvordan man i praksis kan arbejde med verdensmålene Praktiske værktøjer til at kortlægge de 17 Verdensmål og 169 delmål Indsigt i metodegrundlaget for at blive certificeret i SDG17 Læs mere og tilmeld dig på www.bureauveritas.dk/baeredygtighed Sted: Middelfart | Dato: 28. oktober | Pris: kr. 4.500
12 ANNONCE
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Dokumentation af kvaliteten er en forudsætning for den grønne omstilling Bygge- og anlægsbranchen er ansvarlig for en betydelig del af landets samlede energi- og ressourceforbrug. Et grønnere byggeri forudsætter derfor, at vi finder på nye løsninger til byggeriet. Herunder, at vi genbruger og genanvender byggematerialer i langt højere grad, end det er tilfældet nu. Men det skal gøres ordentligt, og her er et veldokumenteret grundlag afgørende – også i forhold til parametre som kvalitet og sikkerhed. Det er nemlig langt fra alle byggematerialer, der er velegnede til genbrug eller genanvendelse. Tekst af Rune H. Jensen
E
forhold til den grønne omstilling må man skelne mellem, hvad der er genbrug, og hvad der er genanvendelse. At genbruge det samme produkt et andet sted kan være komplekst. Hvis man f.eks. genbruger et vindue, så ved man måske ikke, hvad isoleringsevnen er nu, fordi det bl.a. kan afhænge af, om det har siddet mod nord eller syd, og visse egenskaber kan kun eftervises ved en destruktiv prøvning. Omvendt kan der også skabes succeshistorier og nye forretningsmodeller med genbrug via den rette tilgang:
TA Danmark, der er et datterselskab af Dansk Standard, har som uvildig organisation mere end 40 års erfaring med frivillige godkendelser af byggevarer – med særligt fokus på nye, innovative løsninger. Og med udsigten til en nødvendig grøn omstilling er ordentlig dokumentation anno 2020 en essentiel løftestang på en lang række parametre: – I mediebilledet er der ofte et stort fokus på CO2-emission og alle de miljømæssige aspekter, og det er rigtig fint i sig selv. Men en vigtig pointe er også, at dokumentation af sikkerhed og produktkvalitet er lige så centrale aspekter i forhold til den grønne omstilling, siger Thomas Bruun, adm. direktør i ETA Danmark.
Det veldokumenterede grundlag Han påpeger, at den eksisterende bygningsmasse p.t. er en kæmpe udfordring, fordi dokumentationen for de forskellige bygningselementers nuværende egenskaber er netop ikke-eksisterende: – Hvis et hus f.eks. skal kunne holde i 50 år og ikke bare 10, så skal dokumentationen af de helt fundamentale egenskaber også være i orden fra start på et veldokumenteret grundlag. Vi er nødt til at tænke i dokumentation i forhold til de konkrete produkter og projekter. Hvad det har været brugt til tidligere, hvor længe, hvad det skal anvendes til nu, og hvilken betydning det har for restlevetid, ydeevne osv. Helt nede på specifikt produktniveau kræver det med andre ord grundig videnskabelig dokumentation, og der kan ETA Danmark som sparringspartner samle og skabe en overskuelig dokumentation, hvilket igen betyder større troværdighed og transparens for kunder og kunders kunder.
Dokumentation giver sikkerhed Det er en holdning, man kan bevidne hos Troldtekt A/S, der producerer akustikplader
Thomas Bruun, adm. direktør i ETA Danmark. af naturens egne materialer, træ og cement og som får lavet frivillige godkendelser hos netop ETA Danmark: – Det giver først og fremmest både os og rådgiverne en sikkerhed, og der er også en vigtig signalværdi i det. Alle vores produkter er CE-mærkede, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at de kan bruges i Danmark. Men med MK-godkendelserne udstedt af ETA Danmark, som vi har på vores akustiktagplader, er vi også sikre på, at sikkerhed, holdbarhed, brandsikring osv. opfylder kravene i bygningsreglementet og i alment teknisk fælleseje til anvendelse i Danmark. I forhold til den cirkulære økonomi er der jo en række funktionelle krav, der skal være godkendte. Men det miljømæssige hhv. sikkerhed og kvalitet udelukker ikke hinanden – tingene skal bare gøres intelligent og veldokumenteret, siger Tina Snedker Kristensen, marketing- og kommunikationschef i Troldtekt A/S.
Innovation, genbrug og genanvendelse Thomas Bruun fremhæver, at ved innovative løsninger og produkter har man ofte ikke et eksisterende grundlag for at bedømme egenskaberne f.eks. ved hjælp af en standard. Og at det derfor er væsentligt, at man har dokumentation for, at produktet er egnet til anvendelse i Danmark, og at det opfylder kravene i bygningsreglementet. I
– Et godt eksempel er virksomheden Gamle Mursten og de genbrugte mursten, hvor man har kunnet dokumentere relevante egenskaber såsom styrke og bæreevne uden at nedbryde hver eneste mursten. Hvis vi taler genanvendelse, kan det være lidt nemmere, fordi produktet gennemgår en industrialiseret proces, hvor vi løbende kan kontrollere egenskaberne og sikre, at der f.eks. ikke er skadelige stoffer i. Vi har bl.a. samarbejdet med en virksomhed, der ønskede at genanvende granuleret tagpap til asfaltproduktion. Her har man sikret sig dokumentation for materialets egenskaber til den nye anvendelse og samtidig undgået giftige stoffer ved hjælp af standarder og den europæiske tekniske vurdering ETA, så projektet er blevet en succeshistorie med både CO2-, miljø- og sikkerhedsmæssige gevinster til følge.
Den danske byggebranche har alt at vinde – Vi arbejder på et meget konkret niveau, hvor vi sikrer dokumentation for, at det specifikke produkt har netop de nødvendige egenskaber. Det gælder også i forhold til nye og innovative løsninger. Det er vigtigt at redegøre for, hvad de skal kunne i den specifikke anvendelse, hvordan de testes og ud fra hvilke metoder f.eks. i forhold til fugt, brandsikring, varmeisolering, lyd og farlige stoffer. Ordentlig dokumentation kan give gevinster både økonomisk, miljøog sikkerhedsmæssigt. Overordnet set har Danmark og den danske byggebranche
kun alt at vinde ved at lægge sig i front og stille krav om en ordentlig dokumentation frem mod den grønne omstilling, slutter Thomas Bruun.
ETA-Danmarks nationale mærkningsordninger Fælles for alle ETA Danmarks nationale mærkningsordninger: • Er frivillige danske mærkningsord ninger inden for byggevarer. • Er baseret på dansk lovgivning samt alment teknisk fælleseje. • Findes som en konsekvens af det ufyldestgørende CE-mærke, idet CEmærket ikke angiver, hvorvidt et produkts deklarerede værdier harmonerer med dansk byggelovgivning. • Kvaliteten er verificeret af en uvildig 3. part.
VA (Vand- og Afløbsprodukter) • Er den eneste ordning på VA-området, der forholder sig direkte til kapitel 24 i det danske bygningsreglement. • Forholder sig til byggevarens mekanisk/fysiske egenskaber, f.eks. tryk, støj eller tæthed.
MK (Materialer og konstruktioner) • Angiver hvordan produktet eller løsningen forholder sig til krav i dansk byggelovgivning indenfor én primær egenskab, f.eks. brandegenskaber for byggematerialer eller tæthed af vådrumssystemer.
(Teknisk Godkendelse til Anvendelse) • Forholder sig til krav som stilles i forhold til anvendelsen af produktet. • Forholder sig til alle relevante egenskaber for produktet. • Er baseret på værdier i ydeevne deklarationer (DoP), hvis de findes.
Spar tid og penge i byggeriet
-slip for at spartle, pudse og grunde! er en vægspånplade med grundet malingstapet - klar til maling eller tapetsering - og meget præcise samlinger, der overflødiggør spartling og pudsning.
Støvfri proces! Enkel montering! Klar til maling! Nemt, rent og hurtigt!
Færdig skruefast væg! Udtræksværdi = 131 kg
Format: 12x620x2390mm 12x620x2600mm 12x620x2800mm 12x620x3000mm
Se mere på www.dlh.dk Eller kontakt DLH på tlf. 43 500 700 for mere information
14 ANNONCE
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Close up af solcellefacaden Student Experience Amsterdam
Red River College - Canada
ZEB laboratoriet i Trondheim - Rendering LINK arkitektur.
Solcelle-facader med stor formfrihed – en miljøvenlig og rentabel løsning Byggeriet står for en tredjedel af al energiforbrug i verden, og energiproducerende tage og facader spiller en vigtig rolle for at nedbringe det. Design Director i SolarLab, Anders Smith, pointerer, at hvis vi skal imødekomme klimamålene i 2030, kræver det et større fokus på energiforbruget i hele bygningens levetid. Tekst af Frank Ulstrup
S
ofte ikke der, bygherrerne har deres fokus, siger han og understreger, at SolarLab også har både et ansvar og interesse i at informere om hvad, solcellefacaden kan bidrage med til såvel arkitekter, entreprenører og bygherrer.
olarLab oplever, at både arkitekter, bygherrer og entreprenører er ved at få øjnene op for, hvad solcellefacader kan gøre for miljøet, og at bygningsintegrerede solpaneler i facaden også giver stor designfrihed. Når man som bygherre sigter mod ægte bæredygtigt byggeri og vælger en solcellefacade, betyder det ikke, at arkitekterne mister formfrihed eller pådrager sig unødig kompleksitet. Facadesystemet fra danske SolarLab er nemlig netop udviklet, så det er fleksibelt nok til at installeres på alle typer byggerier – både nybyggeri og renoveringer. Facaden er miljøvenlig i en tid, der skriger på grønne løsninger og kan tjene sig selv hjem på få år, fortæller Anders Smith, Design Director hos SolarLab. – En solcellefacade fra SolarLab er ikke en standardvare, men en skræddersyet løsning, og kunden kan i høj grad selv bestemme, hvordan løsningen kommer til at se ud, da systemet giver designfrihed til arkitekterne i forhold til bl.a. geometri, stoflighed, dimensioner og farver, forklarer Anders.
Investeringer der betaler sig – både økonomisk og miljømæssigt For SolarLab har målet hele tiden været at levere en facade der bidrager til det, som Anders Smith kalder ”reel bæredygtighed” – hvor investeringen betaler sig selv – både økonomisk og miljømæssigt. – I vores produktion, der foregår i Danmark og i Europa, benytter vi næsten udelukkende energi fra vind og vandkraft,
Energifællesskaber skubber til den positive udvikling Et EU-direktiv vedrørende de såkaldte energifællesskaber, er på vej til at blive udmøntet i dansk lov. Det er et direktiv, man ser frem til hos SolarLab og mange andre. der kæmper for bæredygtigt byggeri: – Det vil gøre egenproduceret energi endnu mere attraktiv, når man fremover må dele el på tværs af matrikler. Det vil formentlig gøre markedet endnu mere interesseret, siger Anders og peger endnu længere ud i fremtiden:
Student experience- Amsterdam hvilket er med til at forbedre solcellernes samlede CO2-regnskab drastisk, fortæller Anders.
Er danskerne lidt for forsigtige? Den første kunde var Copenhagen International School i København, som fik 6.000 m2 beklædt med 12.000 energiproducerende facadepaneler. Siden da er en række andre bygninger over hele landet fulgt efter, og supplerer i dag deres energibehov med egenproduceret el fra facaden. Lande som Canada og Norge har i langt højere grad end Danmark omfavnet de miljøvenlige og økonomiske solcelle-facader fra danske SolarLab. Vi ser projekter, hvor der i udbuddet lægges vægt på at produktionen fra solceller over bygningens levetid skal
kompensere udslippet fra bygningens opførelse, materialer og drift af byggeriet. – Måske er der noget om, at vi er bange for at prøve noget nyt i Danmark, og derfor heller satser på det, vi kender i form af mere isolering og flere vindmøller. En væsentlig forklaring på danskernes tilbageholdenhed er ifølge Anders Smith, at der i Danmark fokuseres meget på omkostninger og klimapåvirkning i byggeprocessen, mens de to faktorer glemmes lidt, når det handler om bygningens fremtidige drift og samlede levetid: – Der er ikke så mange, der regner på, hvad huset kommer til at koster at drifte, når først det er bygget – og heller ikke i hvilken grad driften påvirker klimaet. Det er
– Hvis vi alle sammen skal køre i elbiler, og sætter dem til opladning, når vi kommer hjem fra arbejde, vil nettet helt enkelt bryde sammen. Derfor er vi også ret sikre på, at en decentralisering af elproduktionen med lokale energifællesskaber, er fremtiden. Derudover vil kravet om bæredygtighed fortsætte med at stige. Hvis din bil skal være ansvarlig og køre på vedvarende energi – hvorfor skal dit hus så ikke?
SÆT DIT MILJØRIGTIGE FODAFTRYK I
BÆREDYGTIGE SIKKERHEDSSKO (50 cl.)
= Besøg www.sikafootwear.dk/recycle for mere information
4001 / RECYCLE
4002 / ECOLOGICAL
DANMARKS ÆLDSTE FABRIKANT AF SIKKERHEDSSKO FYLDER 150 ÅR Fra blot at være fodtøj til at være en essentiel del af sikkerheden på arbejdspladsen; Sika Footwear har med sine 150 år bag sig været med hele vejen i udviklingen af sikkerhedssko til alle brancher i Danmark. Få historien her: www.sikafootwear.dk
BOEN Trægulve – Det naturlige valg
BOEN Trægulve består af naturmaterialer Bekymring for naturressourcer og miljø er vigtigt for os. Vi er i konstant dialog med miljøbeskyttelsesmyndigheder og organisationer og har investeret betydeligt i teknologier, som giver os mulighed for at udnytte mere af træet. Vi køber kun træ fra bæredygtige skove: Så meget som 95% kommer fra europæiske leverandører, der har omfattende genplantningsprogrammer Hos BOEN tager vi miljøet alvorligt!
BOEN Danmark Borupvang 3 2750 Ballerup Tlf. +45 41 41 26 25 info-dk@boen.com
Gulvet fremhæver dit hjem og er et bærende element i interiøret. Det rigtige valg af trægulv er afgørende for at skabe et sammenhængende interiør. Vi i BOEN vil gøre det enklere for dig at finde præcis det gulv, som passer til din stil – og din personlighed. boen.dk