Bygge- & Anlægsavisens særtillæg om
INDEKLIMA
Nr. 7 | November 2020 | 30. Årgang | Tlf: 33 44 55 55
2
SÆRTILLÆG | INDEKLIMA | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Foreløbigt største studie af indeklimaet efter renoveringer og malerarbejde 40 % af alle boliger i Danmark er blevet renoveret eller malet inden for de seneste 12 måneder – og afgasningerne fra malingen øger forekomsten af hoste og astma. Det er nogle af resultaterne fra det store RHINE-studie, som professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet er en del af. Tekst af Mikkel Weber Sandahl producenterne anbefaler, f.eks. med hensyn til tørretid. Bliver væggene fuldspartlet, påført primer, væv og så malet for hurtigt efter hinanden, har vi set meget voldsom afgasning. Så meget at nogle familiemedlemmer har svært ved at være i lokalerne. Oplevelsen er meget individuel, men for nogle personer varer ubehaget i måneder. Produkterne kan hver især have lav afgasning, men problemerne opstår formentlig fordi kemien i de våde byggevarer reagerer med hinanden.
Indeklima i fokus i mærkningsordninger
D
er er behov for at forske mere i, hvordan forskellige stoffer påvirker vores indeklima og sundhed. Thomas Witterseh fra Teknologisk Institut mener, at den frivillige bæredygtighedsklasse er et skridt på vejen. Men at forbrugerne har brug for bedre mærkninger og lovgivning, hvis vi skal reducere skadevirkningerne fra malingsafgasning. 15 forskere står bag det internationale RHINE-opfølgningsstudie med flere end 11.000 respondenter på tværs af 7 nordiske lande. Det såkaldte RHINE-studie er det længstvarende og største studie af lungesygdomme blandt voksne i verden, der undersøger hvordan forskellige indeklimafaktorer påvirker sundheden i vores åndedrætssystem. Det unikke ved undersøgelsen er, at det er muligt at isolere afgasningseffekterne fra maling, når vi samtidig har kontrolleret de øvrige faktorer af betydning. Her peger data på, at: • Maling af gulve øger forekomsten af hoste med slim og ser ud til at påvirke sværhedsgraden af astma • Indendørs maling viser tendens til at øge risikoen for at nyse samt høfeber.
Ser man på resultaterne over alle hjem, hvor der er blevet renoveret/malet inden for de seneste 12 måneder – inklusive de hjem hvor der ryges eller respondenten selv ryger – viser data, at: • 10 % har oplevet hvæsende åndedræt • 9,5 % har oplevet høfeber • 9,3 % har oplevet at få hoste med slim • 4,3 % har fået astma • 25,9 % har oplevet konstante, forkølelseslignende symptomer.
Både positive og negative konsekvenser fra renovering og maling i hjemmet
– Tingene hænger sammen. Det er bedre at gøre det rigtigt nu, end at skulle rette op på problemerne om 10 år. Sporene fra 70’erne skræmmer. Her isolerede vi og tætnede boligerne uden samtidig at sørge for ordentlig ventilation. Det har givet mange boliger med dårligt indeklima. RHINE-studiet giver vigtig viden, fordi det er et af de få steder, hvor vi faktisk har data gennem lang tid.
Professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet er en af de forskere, der står bag analysen af de netop offentliggjorte resultater. På trods af malingsafgasning, er der også positive sundhedseffekter af at renovere/male. Især fordi der typisk bliver gjort grundigt rent, hvilket fjerner støv, allergener og ekskrementer fra f.eks. skadedyr og husstøvmider.Torben Sigsgaard forklarer: – Renovering og maling påvirker også indeklimaet positivt. Det lidt paradoksale er imidlertid, at både udenlandske og danske studier viser, at der er afgasninger fra nye malingstyper i op til seks måneder. Så lidt populært får vi med malerarbejdet gjort rent og fjernet støv samt allergener i vores hjem. Men vi skal samtidig huske betydningen af at lufte grundigt ud. Især i de første måneder hvor malingen afgasser med stoffer, der muligvis generer vore luftveje.
Behov for forskning og samarbejde med producenterne
Thomas Witterseh, Teknologisk Institut
novering, energiforbrug og helbred.Torben Sigsgaard forklarer:
Tendensen har i en del år været, at indeklimaforskning har været reduceret til en del af målet om at nedbringe energiforbruget i vores boliger. Resultatet er, at betydningen af indeklimaet for sundheden er underbelyst. Det er vigtigt med mere forskning og især i sammenhængen mellem byggeri, re-
En stor del af den regulering, der har været på malingsområdet er arbejdsmiljøbestemt. Alkydmalingerne gasser meget voldsomt i starten og udgjorde en risiko for maleren. De vandbaserede malinger vi bruger i dag, er mere sikre at arbejde med, men afgasser til gengæld over meget længere tid. Ifølge Teknologisk Institut er det vigtigt, at der kommer større fokus på afgasningernes betydning for indeklimaet, men også at der bliver overvejet flere lovkrav for at beskytte forbrugerne: – Bygningsreglementet har kun krav til formaldehydafgivelsen fra bestemte produkter. I realiteten er der ingen krav til brug af materialer i forhold til afgasning i dag. Det kunne vi godt tænke os blev ændret, siger Thomas Witterseh.
Forbrugerne mangler noget at navigere efter Torben Sigsgaard og Thomas Witterseh er enige om, at forbrugerne er ladt i stikken i dag. Der findes mange forskellige mærkninger på maling, byggevarer og møbler i dag, men det kan være svært at gennemskue, hvilke mærker der stiller krav til afgasning til indeklimaet. – Det er et paradoks, at det vi kan udlede fra et sikkerhedsdatablad på f.eks. en maling i mange tilfælde ikke siger noget om afgasningen. En ting er, hvad der er i. Noget andet er, hvad der afgasser fra produktet. Og på grund af gældende regler, kan der være potentielt skadelige eller generende stoffer i produktet, som ikke er deklareret. Det er derfor vigtigt at vælge maling, som har dokumentation for lav afgasning, f.eks. med Indeklimamærket, siger Thomas Witterseh.
Luft ud! Professor Torben Sigsgaard, Aarhus Universitet Det er seniorspecialist, MSc, ph.d.Thomas Witterseh fra Teknologisk Institut enig i. Det gælder ikke kun afgasninger fra maling, men også fra mange andre materialer i byggeriet: – I de bygninger,Teknologisk Institut har undersøgt, kan vi se, at der er forskelle i afgasningerne. Nogle af de højeste koncentrationer har vi fundet i bygninger, hvor man ikke har overholdt de betingelser
Direkte adspurgt om de bedste forbrugerråd vedrørende afgasning fra maling, svarer begge forskere nærmest enslydende: 1. Luft grundigt ud, når du har malet. 2. Fortsæt med grundig udluftning i måske 3-5 måneder. Hvis du kan lugte det, afgasser det stadig. 3. Afgasninger er ikke værre i soveværelset end i stuen. Men lad f.eks. være med lukke døren i en periode for at skabe mere ventilation, særligt i de rum hvor du opholder dig i lang tid.
Sørg for sundt indeklima og energioptimer ventilationen med BasicRegulate
BasicRegulate er en enkel rumregulator, der kan regulere ventilationen efter luftfugtighed, temperatur eller en kombination af temperatur og CO2. Tilsluttes en pressostat fungerer BasicRegulate også som filtervagt, så der advares om tid til filterudskiftning. Det sikrer renere luft og en endnu mere energioptimeret drift. Indstilling foretages nemt via piletasterne ligesom aktuelt målt værdi også aflæses på skalaen ved tryk på en piletast.
LS Control A/S • Industrivej 12 • 4160 Herlufmagle
+45 5550 5550
lsc@lscontrol.dk
www.lscontrol.dk
4
SÆRTILLÆG | INDEKLIMA | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Hvis loftskonstruktionen ikke er lufttæt, er der risiko for opstrømning af fugtig rumluft, som vil blive afkølet i den kolde tagkonstruktion. Herved stiger den relative luftfugtighed og dermed risikoen for vækst af skimmelsvampe. Utætheder ses typisk omkring loftslemme, gennemføringer af ventilationskanaler og halogenspots. Illustration fra SBi-anvisning 274: Skimmelsvampe i bygninger/Claus Nielsen, BUILD.
Hvor er der risiko for skimmelsvamp i tagkonstruktioner? Skimmelsvampevækst forekommer ofte som følge af dårlig vedligeholdelse af ældre tage, men det ses også på nyere diffusionsåbne undertage, fremhæver Lars Gunnarsen, professor ved BUILD, Aalborg Universitet, som har været med til at forfatte en ny SBi-Anvisning om skimmelsvampe i bygninger. Indlæg af Lars Gunnarsen, professor, BUILD, Aalborg Universitet ger solens stråler fra at nå taget eller forbigående indtrængning af fygesne, kan føre til omfattende skimmeangreb på undertage i konstruktioner med lille sikkerhedsmargen. Der er set mange eksempler på diffusionsåbne undertage med skimmelsvampevækst, og skimmelsagerne i de nyere huse viser også, at krydsfiner i undertagene er mere fugtfølsomme end brædder. Skimmelsvampevækst i kolde loftsrum forebygges i nogen grad af, at der i vinterperioden med dens høje relativ fugtighed er så lave temperaturer, at væksten ikke forekommer, og at rummene kan holde sig tørre om sommeren - særligt hvis solens stråler med mellemrum kan varme og udtørre tagkonstruktionen.
Paralleltage er en særlig udfordring
D
er forekommer skimmelsvampevækst i mange tagkonstruktioner. Finder man skimmelsvampevækst i et tag, vil det altid være en advarsel om, at taget ikke er udført eller vedligeholdt godt nok. Ved mere opfattende skimmelsvampevækst kan væksten give gener og symptomer ved besøg i loftsrummet og i grelle tilfælde give anledning til sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima i underliggende opholdsrum. Risikoen for dårligt indeklima som følge af skimmelsvampevækst er særligt påtrængende ved paralleltage, hvor lofter i de underliggende rum følger taget, og hvor der ikke er et loftsrum.
Ventilation er vigtig I ældre bygninger findes årsagerne ofte i dårlig vedligeholdelse og forkert udført efterisolering.Taget, inddækninger, skotrender m.m. skal til stadighed være vandtætte. Skaderne som følge af langvarig indtræng-
I paralleltage både med og uden hældning og i skunkrum er der en større risiko for
opfugtning af varme bygningsdele. Der kan også være en større risiko for overføring af forurening fra skimmelsvampene til beboelsesrum fra disse konstruktioner. Det giver et større behov for fugtteknisk sikkerhedsmargen og omhyggelighed i udførelse og projektering af paralleltage. Ved flade tage kan utætheder i dampspærren eller utætheder særligt omkring tagbrønde medføre opfugtning og deraf følgende skimmelsvampevækst. På ældre tage med taghætter forstærkes problemet med konvektion af fugt op i tagrummet, fordi der er undertryk over taget, som forplanter sig til tagrummet. Hætter bør fjernes ved renovering. Den nye SBi-Anvisning 274, ”Skimmelsvampe i Bygninger - Undersøgelse og vurdering” giver en dækkende gennemgang af alle problemerne med skimmelsvampe i bygninger.
ning af vand kan være dyre at afhjælpe. Den elementære vedligeholdelse af tagene er således nu som før helt afgørende. Der er også mange eksempler på efterisolering, hvor der ikke tages fornødent hensyn til tagrummets fortsatte ventilering, og hvor den tilførte isolering blokerer luftspalterne mellem tag og facade. Desuden er der opfugtning og skimmelsvampevækst som følge af store utætheder ved gennemføringer af installationer eller knækkede eller utætte kanaler for aftræk og ventilation, der kan føre til at tagrummet modtager for store mængder varm og vandholdig luft fra underliggende opholdsrum.
Pas på fugt I nyere bygninger kan det også være fejl i udførelse og projektering, der fører til opfugtning. I det hele taget har ønsket om at gå til grænsen for, hvad der fugtteknisk kan lade sig gøre givet lille sikkerhedsmargen for flere nyere tage. Simple ting som omkringstående træer, der vokser op og skyg-
På billedet ses skimmelsvampevækst på et tagunderlag af krydsfiner. Skimmelsagerne i de nyere huse viser, at krydsfiner i undertagene er mere fugtfølsomme end brædder. Foto: Erik Brandt, BUILD.
6
ANNONCE
SÆRTILLÆG | INDEKLIMA | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Svanemærket: Et stærkt redskab til grøn renovering En svanemærket bygningsrenovering fører både til lav energianvendelse og godt indeklima. Svanemærket sikrer også, at affald fra renoveringen bliver håndteret korrekt, og at nye byggeprodukter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Og så er der samtidig fokus på genanvendelse af byggematerialer.
M
ange bygninger i Norden har nået renoveringsalderen. Cirka 65 procent af vores bygninger er opført før 1980, og skønnes at stå over for en renovering af en eller flere bygningsdele frem mod 2050. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse 2019.
Lavt energibehov efter renovering. Svanemærket kræver, at bygningen efter renovering skal have et lavt energibehov. Vælger man en svanemærket renovering er man altså med til at sikre, at bygningsreglementet for energirenovering bliver efterlevet. Dette sikrer både en lav klimabelastning i husets fortsatte levetid og en lav energiregning for ejeren af bygningen.
Bygningsejere, almene boligselskaber og kommuner står dermed overfor at skulle renovere en stor del af deres bygningsmasse i løbet af de kommende år. Og der er tale om rigtig mange m2, idet den samlede danske bygningsmasse i 2018, udgjorde ca. 742 mio. m2.
Grundig miljøsanering. Bygningen er miljøsaneret med fokus på både sundheds- og miljøskadelige stoffer, og der er taget hånd om farlige materialer og farligt affald. Godt indeklima vha. kortlægning af kemikalier i eksisterende materialer samt skrappe kemikaliekrav til nye materialer og produkter. F.eks. kræver Svanemærket en kemisk analyse af flere stoffer i eksisterende materialer end almindelige miljøkortlægninger gør. Samtidig er grænseværdierne for uønskede stoffer lavere end myndighedernes krav. Nye byggeprodukter, materialer og kemiske produkter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Det vil
Det betyder, at der er et stort miljø- og klimapotentiale – og at Svanemærket, som 9 ud af 10 danskere kender, kan være et stærkt redskab at arbejde med.
Den svanemærkede renovering En bygning, der har gennemgået en svanemærket renovering, er kendetegnet ved:
sige krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærrer og gulve. Det betyder bl.a., at bisphenol A, S og F ikke er tilladt i byggeriet, og at indvendige overflader som fx gulv og vægge ikke må være beklædt med PVC. Fremme af genanvendelse af bygningsdele, byggevarer og -materialer. For at begrænse brugen af ressourcer stiller Svanemærket krav om, at der skal udarbejdes en plan for bevaring og genbrug af bygningsdele og -materialer. Der skal ligeledes udarbejdes en logbog, som sikrer overblik over, hvilke materialer og kemiske produkter der indgår i byggeriet, og hvor de er placeret. Dette øger muligheden for senere genanvendelse – og er med til at fremme den cirkulære økonomi.
Hvilke bygninger kan opnå en svanemærket renovering? Parcelhuse/rækkehuse, lejligheder, ældreboliger og lign., fritidshuse og -lejligheder, skoler og daginstitutioner samt kontorbygninger kan opnå en svanemærket renove-
ring, hvis omfanget af renoveringen, eksklusive nedrivning, udgør mindst 25 % af bygningens værdi (eksklusive grundværdi) – eller hvis renoveringen omfatter 25 % af klimaskallens ydre. Cirka 65 % af vores bygninger er opført før 1980, og skønnes at stå over for en renovering af en eller flere bygningsdele frem mod 2050
Om Svanemærket Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugsog produktionsformer. 93 % af danskerne kender Svanemærket, og 66 % af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer. Læs mere om Svanemærket renovering på svanemærket.dk/byggeri
Bliver dine kunder også tiltrukket af god kundeservice? Opgradér din telefoniløsning – få gratis oprettelse og 5 x data
Se mere på www.stofa.dk/erhverv eller kontakt os på tlf. 88 30 30 80
8
SÆRTILLÆG | INDEKLIMA | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Screening af indeklima i skoler skal sikre målrettet indsats Højt CO2-indhold, varme, kulde, støj samt manglende – eller for meget – dagslys er blot nogle af de udfordringer indeklimaet i danske skoler kæmper med. Nyt screeningsværktøj skal komme skolerne til undsætning og danne grundlag for politisk fokus og midler til udbedring. Tekst af Mikkel Weber Sandahl
P
ritere relevante indsatsområder for renoveringsprojekter. Resultaterne har vi efterfølgende anvendt til at informere politikerne, hvilket har ført til konkrete bevillinger til at forbedre indeklimaet på udvalgte skoler i kommunen, fortæller Morten Høgsbro Holm fra Helsingør Kommune.
å Teknologisk Institut har arbejdet med at forbedre indeklimaet i skoler nu resulteret i udviklingen af et nyt screeningsværktøj. Screeningsværktøjet er udviklet så det kan integreres direkte i skolernes Facilities Management (FM) system. Med værktøjet i hånden får skolerne konkrete input til forbedringer af indeklimaet samt mulighed for at synliggøre kvaliteten af indeklimaet i lokalerne, hvilket også kan anvendes som grundlag for mere politisk fokus.
Integrerede data skal sikre synlighed
Konkrete data har givet økonomi til udbedring I Helsingør Kommune har man både deltaget i udviklingen af værktøjet og også benyttet sig af resultaterne. På baggrund af screeninger har kommunen fået et overblik over indeklimaforholdene på kommunens 15 skoler og i kølvandet fulgte flere midler til at sørge for bedre indeklima på udvalgte skoler. – Vi har deltaget aktivt i udviklingen af screeningsværktøjet. Vi var en af de pilotkommuner, som fik bevilliget midler til udvikling af strategiske indeklimaplaner
Maria Djekic Arent Andersen, Teknologisk Institut af Realdania, som del af deres kampagne om indeklima i skoler. Som led i planen ønskede vi et samlet overblik over indeklimaforholdene på alle kommunens 15 skoler. I samarbejde med Teknologisk Institut valgte vi en metode, hvor alle bygninger og klasselokaler kunne gennemgås. Resultatet af screeningen, og den tilhørende klassificering, har vi brugt til at identificere og prio-
På Teknologisk Institut arbejder Maria Djekic Arent Andersen til daglig med at afhjælpe indeklimagener – også i skoler. Hun har været en del af udviklingen af det nye screeningsværktøj, og hun håber, at flere kommuner vil tage værktøjet i brug, så forbedring af indeklimaet i skolerne bliver prioriteret, når budgetterne skal lægges. – Det er en stor opgave der skal løses. Flere undersøgelser vidner om, at indeklimaet på en lang række af vores skoler i Danmark, er alt for dårligt. Det går ud over både elevernes og lærernes trivsel, og det betyder også rigtig meget for elevernes indlæring. Med vores nye værktøj, kan indeklimaet blive en integreret del af kommunens arbejde – både hvad angår renovering, løbende vedligehold og drift. Via værktøjet integreres de
aktuelle indeklimaforhold direkte i skolernes eget system – og eventuelle udfordringer med indeklimaet bliver dermed mere synlige i den daglige drift og i arbejdet med vedligehold af bygningerne, forklarer Maria Djekic Arent Andersen. Det nye indeklimaværktøj er udviklet med henblik på, at eksperter fra Teknologisk Institut foretager den første screening. Herefter får driftspersonalet en introduktion til værktøjet, så de fremover selv kan foretage registrering og vurdering af indeklimaforhold i skolerne, fx ved årlige eller løbende registreringer. Ideen med løbende at foretage registreringer af indeklimaet er, at de bygningsansvarlige altid har opdaterede data til rådighed. På den måde kan skolerne selv tilegne sig konkret viden om indeklimaet i de enkelte lokaler eller afdelinger på skolen. Det giver et rigtig godt overblik, når der skal renoveres, og forhåbningen er, at det vil være med til at få skolerne til at prioritere renoveringer, hvor fokus også er på et sundt indeklima, slutter Maria Djekic Arent Andersen.
ANNONCE
Komfort & varmeøkonomi
Vandbaseret gulvvarme når det er bedst Forhandler henvises på tlf. 43 500 700
Gulvvarme er en luksuriøs varmekilde, fordi varme fødder giver velvære. Samtidig kan man holde en lavere fremløbstemperatur, hvilket både er godt for indeklimaet og for varmeøkonomien. Fordi varmeeffekten i DLH Thermogulv både op og ned - er nærmest øjeblikkelig, kan man benytte natsænkning af temperaturen og i øvrigt justere fleksibelt, hvis man f.eks. har gæster og der er flere i rummet. Gulvvarmen giver ekstra plads, fordi man sparer radiatorerne, og gør indretningen mere fleksibel.
Gulvarmens svar på Formel 1 - nu med ”Plug’n’Play Totalløsning
Med en totalløsning fra DLH Thermogulv har man reelt plug’n’play gulvvarme. Når gulvet med varmerørene er lagt, skal man blot slutte rørene til teknikskabet, sætte stikket i kontakten fra styreboksen og nyde varmen. Hurtigere og nemmere bliver det ikke! DLH Thermogulv er fleksibelt, idet rørføringen tilpasses rummets form, f.eks. ved indbyggede skabe. Der fræses blot vendespor, som forholdene byder. I den forbindelse tilbyder DLH en totalløsning ved installationen: - Bygherren skal bare oplyse antallet af kredsløb, længden på kredsløbene og navngive dem, altså ’stue, køkken, værelse 1-2-3’, så leverer vi teknikskabet med pumpe, termostater og så videre indstillet, så man bare skal tilslutte rørene og sætte stikket fra styreboksen i kontakten, forklarer Michael Jacobsen DLH. Tømrer og VVS-mester kan let koordinere arbejdet, og der behøves ikke elektriker. Med totalløsningen er man sikret, at gulvvarmen fungerer optimalt fra dag ét med både varmekomfort og optimal udnyttelse af energien. Hurtigere varme Fordi varmen ligger i spånplader, ikke i betongulvet, sker opvarmningen på blot et kvarter, og installationen er
der man på www.dlh. dk. Den høje komfort er en fordel både ved nybyggeri og ved renovering. Og det gælder alle husets rum! Også til vådrum Præcis de samme forfræsede spånplader kan nemlig anvendes til gulvvarme i vådrum. De er MK-godkendt til dette formål. Det kræver blot en vådrumsmembran ovenpå, som holder fugten ude. - Det er en fordel, at samme system og samme materialer kan anvendes i alle rum, siger Michael Jacobsen. Det er en designmæssig triumf, og alene på farten er sammenligningen mellem DLH Thermogulv og motorsportens fuldblodsracere i Formel 1 ganske rammende. Hvor gulvvarme i et betongulv kan være en halv dag om at varme op, er effekten mærkbar på blot et kvarter med et DLH Thermogulv.
Teknikskabet leveres samlet og færdigindstillet, klar til brug.
Vendespor fræser man selv, hvilket giver stor fleksibilitet. Billigere og hurtigere end færdige vendespor.
5 lags varmerør m/indstøbt iltspærre lægges i sporene.
samtidig hurtigere og nemmere: - Installationen er tør – man skal ikke vente på, at betonen hærder op, og man tilfører ikke byggeriet fugt, siger Michael Jacobsen. – De forfræsede spån- plader til varmerørene kan anlægges på strøer eller oven på et eksisterende gulv, og så skal man bare lægge det ønskede overgulv ovenpå. De enkle monteringsvejledninger fin-
Aluplader under overgulvet fordeler varmen lynhurtigt.
10
SÆRTILLÆG | INDEKLIMA | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Danskerne sparer på vandet som aldrig før Hver dansker er nu nede på gennemsnitligt at bruge 101 liter vand i døgnet. Det er en halvering af vandforbruget på 20 år. Det viser vandsektorens nøgletal, der er samlet af DANVA i ”Vand i tal 2020”. Her kan man også læse, at vandselskaber udnytter vandet som kraftværker til at generere CO2-neutral energi til gavn for danskerne og klimaet.
I
jo alt andet lige betyder højere udgifter og højere vandpriser.
Danmark er vi gode til at passe på vores ressourcer og agere bæredygtigt. Det viser resultaterne i vandsektorens nøgletal, som netop er udgivet af vandsektorens brancheorganisation, DANVA.
Nøgletallene viser også, at danskerne har vand i hanen stort set hele døgnet alle 365 dage. Den gennemsnitlige oppetid var i 2019 højere end 99,99 procent. Danskerne stod i gennemsnit uden vand i kun 40 minutter ud af årets 525.600 minutter Danmark har et af verdens laveste vandtab på ledningsnettet og bortset fra en lille stigning i 2018, som skyldtes den meget tørre sommer, så er vandtabet igen helt i bund. I 2019 er det nede på 7,29 %.
- Vi husker at lukke for vandhanen, når vi børster tænder og er i bad. Desuden er husholdningsmaskinerne blevet meget mere ressourcebesparende. For et par år siden troede vi ikke, vi kunne komme længere ned i forbruget, men det viser sig så alligevel at kunne lade sig gøre, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen. En halv liter drikkevand koster i gennemsnit 3,6 øre, og i 2019 betalte en gennemsnitsfamilie med et gennemsnitligt forbrug samlet set 5654 kr. for drikkevand og afledning af spildevand. Det er et fald på to procent i forhold til året før. Ligesom vandkunderne er gode til at spare, så udnytter vandselskaberne også mulighederne for at være effektive og anvende ressourcerne optimalt. Folketinget har besluttet, at Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70 % i 2030. Vandbranchens bidrag vil være øgede energibesparelser, ny teknologi og øget energiproduktion. Den primære drivhusgasudledning fra spildevandssektoren stammer fra lattergas i rensningsprocessen. Lattergas er ca. 310 gange mere potent end CO2.
– Vandbranchen har i flere år arbejdet hen imod en energi- og klimaneutral vandsektor, og med regeringens udspil før som-
Vandselskaberne er et af samfundets vigtigste elementer og lever med deres målrettede, effektive styring fuldt ud op til forventningerne fra kunder, myndigheder og lovgivere. Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA merferien til en klimaplan for en grøn affaldssektor, sættes der yderligere fokus på, hvornår branchen vil/skal nå målet, siger Carl-Emil Larsen. – Status i dag for DANVAs medlemmer viser, at vi er nået lidt mere end halvvejen for at blive energineutral set samlet for drikkevandsselskaberne og spildevandsselskabernes transportnet og renseanlæg. Det vil være renseanlæggene, der skal løfte den største del, da de har de bedste muligheder for at producere energi. De danske renseanlæg producerer ca. 90 % af den klimavenlige energimænge, som de indkøber.
– Vi er i branchen i gang med at kigge på klimaneutraliteten, men vi skal have opgørelsesmetoden på plads, inden vi kan begynde at komme med et bud på, hvor langt der er til målet. DANVAs benchmarking viser, at vandselskaberne agerer efter styresignalerne fra Christiansborg. Derfor vil det være en logisk følge at lempe bureaukratiet i vandsektoren, der bruger store ressourcer på unødvendig dokumentation. Hvis taksterne er rimelige, målene opfyldes, så vandkunderne er tilfredse, så bør politikerne arbejde for et mindre nidkært og ressourcebelastende, regulerende bureaukrati, som
Klassificerede ståleller trædøre? Med en pålidelig partner vælger du rigtigt.
Vi ved, at det med dørklassificeringer kan være indviklet. Kravene til brand-, lyd- og sikkerhedsdøre varierer fra miljø til miljø. Er du usikker, så spørg os. Vi er Skandinaviens førende producent af klassificerede stål- og trædøre. Med vores viden kan du være sikker på at vælge den rigtige dør – hver gang. Det gør dit arbejde lidt enklere. Og tryggere. Læs mere på daloc.dk