BOA 4 sek 4 - 2021

SÆRTILLÆG OM

Genanvendelse af byggematerialer

Nr. 4 | Juni 2021 | 31. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

2

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Stor interesse, men også stadig stor skepsis for cirkulær økonomi

Upcycling i byggeriet er en synlig genvej til CO2-reduktion og kan give point i DGNB certificering, og derfor undrer det Rasmus Falkenberg, CEO og ejer af virksomhedsnetværket Upcycling Forum, at der ikke er flere virksomheder i gang?

Indlæg af Rasmus Falkenberg, CEO og ejer af Upcycling Forum øjne en selvstændig og målrettet produktudviklingsproces. Som naturligvis vil være mere tidskrævende, dyrere og have flere ubekendte end standardløsninger, hvor al dokumentation og historik foreligger – men som til gengæld også kan danne basis for nye løsninger og erfaringer, der kan bruges bredt og til flere projekter.

Det skal ses som en investering. Men hvem vil og bør så betale for de ekstra ressourcer det kræver?

I vores optik er det især bygherrerne, som skal have ambitionerne, modet og viljen til at investere i at udvikle og bygge mere cirkulært, selvom det er dyrere hér og nu og forudsætter at de stiller ændrede krav.

Men deres krav har indflydelse på ændrede, optimerede processer hos de øvrige aktører: Det kan ændre proceduren og motivationen hos nedbryderne, der skal bruge ekstra tid på en skånsom nedrivning og en grundigere specifikation af materialer. Og hos rådgiverne og udviklerne giver dét et bedre overblik over mulighederne for at tegne dem ind i nye løsninger og produktudviklinger allerede fra starten.

Og fremfor at vente indtil lovgivningen kommer, ser vi det som en gylden mulighed for at agere proaktivt og udnytte tiden nu til at øve sig i genanvendelse og upcycling af restmaterialer i byggeriet, så man er forberedt og har opbygget kompetencer, erfaring og viden til den dag det ikke længere er frivilligt, men et krav.

Og dét hjælper vi virksomhederne med, hos Upcycling Forum. Dels ved at udbyde materialerne ét samlet sted, og dels ved rådgivning om, hvordan upcycling kan være en genvej til CO2reduktion og øgede DGNB point.

Vi skaber desuden et fælles netværk for de virksomheder, som har ambitionerne om og modet til at ændre vaner og øve sig på nye standarder og processer i partnerskaber med andre, ikke bare fra byggebranchen, men for brancher på tværs.

For de virksomheder findes heldigvis og er godt i gang.

F

or at nå i mål med regeringens udspil om at reducere CO2 udledningen med 70 % i 2030 og undgå stigende afgifter, kræver det omfattende og konkrete handlinger nu. Og hér spiller byggeriet en væsentlig rolle.

Det faktum at bygge- og anlægsaffald udgør ca. 35 % af alt affald, der genereres i Danmark, og at 11 % af verdens samlede CO2-udledning kommer fra produktion af byggematerialer, må siges at indikere, at hér ligger et kæmpe potentiale til at gøre en markant forskel. Hos Upcycling Forum arbejder vi bl.a. for at skabe et samlet overblik over disse materialer, så vi kan

rådgivere omkring cirkulær anvendelse af materialer, oplever vi trods stor interesse også stadig en vis skepsis og status quo i branchen.

Blandt andet samarbejder vi med Arkitema og COWI på projekt Stablen i Horsens, med C.F. Møller, CASA A/S og EKJ ingeniører på skoleprojektet Stigsborg i Aalborg, Etos Ingeniører og Reiulf Ramstad Arkitekter på Danfoss House i Sønderborg, med Enemærke & Petersen, COWI og Arkitema på en ny skole i Gellerup og med AART Architects på Triforks Smart Building One i Lisbjerg.

Sideløbende med de ambitiøse klimaplaner, lovgivning og stigende afgifter, forudser vi, at CO2 bliver en helt ny valuta og vi er overbeviste om, at de interessenter som forstår dette, opnår markante resultater og konkurrencefordele.

Udover de typiske stillen spørgsmålstegn ved restmaterialernes kvalitet, indhold og funktionalitet, så er bygge- og anlægsbranchen også generelt præget af standardprocedurer, økonomi, faste traditioner og som nævnt en skarp opdeling i processer i de forskellige led, hvilket vanskeliggør den produktudvikling og innovation, som de markante ændringer forudsætter.

Den fælles udfordring kræver en fælles indsats og i modsætning til andre EU-lande tror vi på, at vi i Danmark har en fordel i, at vi har en særlig åben og tillidsfuld måde at arbejde sammen på. Det er gode forudsætninger for, at vi kan skabe de gode løsninger sammen. Men det kræver, at flere af dem med ansvaret er proaktive og tager handling og øver sig nu.

Men, det kræver en stor ændring af byggeriets processer, helt fra projektering til udvikling, opførelse og nedrivning. Og i vores rolle som

Det kan ikke blot føjes til hvert enkelt nyt projekt med en forventning om samme tidsforbrug og budget som sædvanligt, men kræver i vores

Og så opnår vi måske endda en unik mulighed for, at Danmark bliver en førende upcyclingog DGNB nation?

begynde at se på dem som uudnyttede ressourcer, der kan opnå ny, cirkulær værdi i upcycling løsninger i især byggeri. Udover en forlænget livscyklus, kan disse løsninger også være med til at erstatte anvendelsen af klodens faldende jomfruelige materialer.

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 3

PVC-industrien tager lederrolle i EU’s alliance for plastgenanvendelse PVC-plast er den mest anvendte plast i byggesektoren, og allerede i dag genanvendes årligt knap 730.000 tons PVC i Europa.

Derfor har den europæiske PVC-industris bæredygtighedsprogram VinylPlus påtaget sig en lederrolle i EU-Kommissionens Circular Plastics Alliance, der har som mål at øge plastgenanvendelsen til ti millioner tons om året i 2025

P

last er et unikt materiale, der ikke kan undværes i velfærdssamfundet. Særligt i byggesektoren viser plasten sit værd ved langtidsholdbare og prisbillige produkter, der kan genanvendes igen og igen. Men der bliver ikke genanvendt nok af plasten, og derfor nedsatte EU-Kommissionen i 2019 Circular Plastics Alliance som del af den europæiske plaststrategi. Målet er at mindst ti millioner tons plastaffald finder vej til nye produkter i 2025. Vejen dertil er frivillige forpligtelser fra alle dele af plastindustrien.

To årtiers bæredygtig udvikling af PVC-plast

PVC-industrien meldte sig hurtigt under alliancens faner med et bidrag på mindst 900.000

tons PVC-affald. Det var nemlig i direkte forlængelse af de seneste to årtiers arbejde med bæredygtig udvikling, som er samlet i VinylPlus-programmet. VinylPlus samler hele værdikæden og har bl.a. som mål at minimere emissioner, øge genanvendelsen og udfase uønskede stoffer. Siden 2001 er mere end 6.5 millioner tons PVC blevet genanvendt, hvilket har givet en CO2-besparelse 13 millioner tons.

PVC er desuden den mest anvendte plast i byggeriet. Plasten bruges bl.a. til drikkevandsog kloakrør, tagrender, vinylgulve, kabler og tagbelægninger. Som markedsleder indenfor byggeriet var det derfor naturligt, at VinylPlusdirektør Brigitte Dero påtog sig lederrollen i arbejdsgruppen for byggesektoren under Circular Plastics Alliance.

Ros fra EU-Kommissionen PVC-industriens engagement og proaktive rolle i Circular Plastics Alliance får ros af Kirsi Ekroth-Manssila, enhedschef ved EuropaKommissionens DG GROW:

– VinylPlus er et perfekt eksempel på, hvordan man kan gøre den cirkulære økonomi til virkelighed. PVC-industrien er den første værdikæde, der har taget udfordringen op med at omdanne et problem til en mulighed. Det skete allerede i 2001. Ved at håndtere de miljøproblemer, der knytter sig til PVC-anvendelsen, kom VinylPlus med en ambitiøs og fremadskuende tilgang: Man organiserede, samarbejdede og kommunikerede med hele værdikæden, fra råvareproducenter over plastforarbejdende virksomheder, til dem der håndterer affaldet.

WUPPI-ordningen indsamler dansk PVC-affald til genanvendelse Også i Danmark indsamles hårde PVCbyggeprodukter til genanvendelse. Det sker bl.a. gennem WUPPI-ordningen, der blev skabt for over 20 år siden af de danske virksomheder, der enten selv fremstiller hårde PVC-byggeprodukter eller forhandler disse produkter på det danske marked. WUPPIordningen bidrager til, at hård PVC udgør den største mængde plastaffald fra byggeriet, der indsamles til genanvendelse. Det slås fast i en nylig rapport fra DTU Miljø, hvor det også fremgår, at PVC kan genanvendes op til ti gange uden at der skal tilføres ny råvare.

4

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Svanemærket akrylfugemasse i 50 % genanvendt plast Vi går mod grønnere tider – og det gælder specielt i byggebranchen. For at imødekomme efterspørgslen efter grønne løsninger, og gøre det enklere at udføre Svanemærket byggeri, lancerer Dana Lim Acryl Extra 505.

Superasfalt - Danmarks grønne og innovative asfaltfabrik

Vi tilbyder: • Udlægning af asfalt • Salg af asfalt fra egen fabrik • Fræsning/tilpasning til ny asfalt SuperAsfalt er et firma, der værner om miljøet, og genbruger asfalt og bitumen i asfalt. Dette giver en besparelse på 60 kg. co2 pr. ton ny asfalt, som vi producerer.

Læs mere på vores hjemmeside www.superasfalt.dk Kontakt os for tilbud på 2222 7575 eller 7070 7606

M dens CO2-udslip.

iljø og bæredygtighed er et af de helt store temaer i byggebranchen, og det er ikke så sært, da branchen står for omkring 40 % af ver-

Dana Lim, der er en af Nordens førende leverandører af lim, spartel- og fugemasse, har længe udviklet løsninger, som lever op til de strengeste krav inden for miljøcertificeringer.

I mange år har de haft både Svanemærket lim og spartel i deres sortiment, og nu tilføjer de en helt ny akrylfugemasse til serien: Acryl Extra 505. Det betyder, at det er blevet nemmere at vælge produkter til brug ved Svanemærket byggerier.

Et produkt – mange fordele Acryl Extra 505 kan bruges til fugning og indendørs tætning af mindre sprækker og huller, og har de samme tekniske fordele som flere af Dana Lims øvrige akrylfugemasser. Den synker minimalt, er enkel at påføre, kan slibes og giver et perfekt underlag før efterfølgende finish med maling.

For at imødekomme det stigende behov for produkter, som lever op til de strenge krav som Svanemærket stiller, har Dana Lim udviklet den nye akrylfugemasse. Acryl Extra 505 er ikke bare Svanemærket, den er også phthalatfri og M1-godkendt.

Rass Gottschalck, Marketing Manager i Dana Lim, fortæller: – I dag er miljø et vigtigt tema i vores branche.

I Dana Lim har vi et øget fokus på, hvordan vi kan bidrage til byggeriets grønne omstilling.

Som producenter er det vigtigt, at vi lytter til den efterspørgsel der er, men også at vi er fremsynede og tilbyder nye produkter, som lever op til kommende krav i byggeriet. Vi skal gøre det

nemt for håndværkeren at vælge en bæredygtig løsning. Rass Gottschalck afslutter: – Vi er rigtig godt på vej med vores svanemærkede sortiment, og her komplimenterer Acryl Extra 505 de eksisterende produkter rigtig godt. Nu kan du både vælge spartel, vævlim og fugemasse fra Dana Lim til brug ved svanemærkede byggerier.

Den grønne dagsorden er øverst på listen Hos Dana Lim indtager den grønne dagsorden plads øverst på listen over udviklingspunkter.

I starten af året lancerede Dansk Industri sammen med Industriens Fond og Fremstillingsindustrien projektet Klimaklar SMV, der skal hjælpe med at styrke virksomheders vækst og konkurrenceevne gennem CO2-beregning, klimastrategi og branding. Blandt deltagerne finder man Dana Lim. Allerede nu har Dana Lim taget fat på arbejdet.

Forpakningen til virksomhedens 130.000 årligt producerede plasttuber er overgået til at være lavet af overskudsplast fra industriproduktion, og livscyklusberegningerne dokumenterer, at CO2-aftrykket er 53 % lavere end ved brug af de traditionelle plasttuber. Ligeledes er spandene til de svanemærkede produkter udviklet af 50 % genanvendt plast.

Tilmeld dig Bygge- & Anlægsavisens nyhedsbrev – Direkte adgang til branchens egne historier Hver uge kan du læse om interessante historier fra den danske bygge- og anlægsbranche.

I nyhedsbrevet præsenterer vi hver uge bemærkelsesværdige projekter og innovative løsninger til byggebranchen.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du også Bygge- & Anlægsavisen leveret til din mailboks, iPhone eller tablet, så snart avisen er på gaden!

Tilmeld dig nu på www.bygge-anlaegsavisen.dk

6

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Stigende fokus på kemikalier i byggematerialer De stadig stigende krav til genanvendelse vil betyde, at der i årene frem vil komme et øget fokus på indholdet af uønskede kemikalier i byggematerialer og, at der derfor kommer større efterspørgsel efter, at byggevarer deklareres bedre.

Indlæg af Martha Lewis arkitekt, Henning Larsen og Christian Jarby seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

regeringens sektorhandlingsplan for bygge- og anlægssektoren. Strategien der støttes af et bredt flertal i Folketinget omfatter bl.a. initiativ 10 om ”Sikkert og sundt genbrug i byggeriet”.

Initiativet omfatter bl.a. ”udvikling af bygnings- og materialepas, som skal indeholde oplysninger om, hvilke byggevarer der er anvendt i et byggeri og udskiftninger af byggevarer i bygningens levetid gennem renoveringer og oplysninger om enkelte byggevarer”.

Udviklingen af et dansk materialepas er allerede i fuld gang ledet af en taskforce bestående af bl.a. NCC, Henning Larsen, SundaHus og Danske Byggecentre.

Udgangspunktet for arbejdet er at udvikle en frivillig deklaration, der samler al information om byggevaren– digitalt og overskueligt.

Materialepasset udvikles i første omgang som et dansk forslag, der senere kan danne grundlag for et kommende europæisk materialepas.

B

yggebranchen står for en betydelig del af samfundets forbrug af råstoffer og en stor del af Danmarks samlede affaldsproduktion og CO2udledning. Nedrivningsprocessen, hvor bygningsmaterialer tages ned, udgør et helt afgørende led i den cirkulære værdikæde i byggeriet. Hvor man traditionelt har anset nedrivningsprocessen for at være kilde til store affaldsmængder uden værdi, vil nedrivninger eller nedtagninger i fremtiden være produktionsstedet for værdifulde ressourcer for byggeriet.

For at vi kan udnytte materialerne bedre, er det nødvendigt at øge fokus på byggematerialernes indhold af uønskede stoffer.

Uønskede kemiske stoffer er brugt i flere forskellige produktgrupper i danske byggeprodukter herunder lim, isolering, maling, bindemidler og gulvbelægninger mm.

Uønskede kemikalier betegner kemiske stoffer, som efter Miljøstyrelsens definition mistænkes for at være skadelige for miljøet eller menneskers sundhed.

Forbruget af uønskede kemiske stoffer er stigende En undersøgelse af Miljøstyrelsen fra 2016 viste, at der i 2012 var anvendt 14.200 tons uønskede stoffer i byggeprodukter. En opdatering af Miljøstyrelsens undersøgelse fire år senere viser, at forbruget var steget til over 22.500 tons.

Det drejer sig bl.a. om stoffer, som er kræftfremkaldende og kan skade arveanlæg, fostre og menneskers forplantningsevne.

Det kan være svært for rådgivere, entreprenører og håndværkere at se, hvilke stoffer især byggeartikler som plader, isolering, vinduer, beklædninger mm indeholder, idet der ikke er krav om at påsætte produktetiketter eller anden mærkning på disse produkter.

Et vigtigt element i at reducere forbruget af uønskede stoffer og dermed bidrage til en forbedring af sundheden, minimere miljøbelastningen og øge muligheden for genbrug og genanvendelse af ressourcer er, at byggevarerne fremover deklareres bedre.

Dansk materialepas på vej Regeringen har i april 2021 udsendt National strategi for bæredygtigt byggeri, der udgør

Anvendelsen af materialepas vil skabe en øget bevidsthed om materialevalget i forbindelse med projektering og opførelse af bygninger.

Der dannes herved et bedre grundlag for at vælge materialer uden indhold af særligt problematiske stoffer til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

De nye materialepas, som vil være frivillig for producenter, vil desuden kunne danne grundlag for certificeringer som f.eks. DGNB og Svanemærket, ligesom de vil være værdifulde i forbindelse med genbrug, hvor byggematerialerne anvendes til det samme formål i en ny konstruktion og ved genanvendelse af byggematerialer, hvor de efter industriel behandling bliver til nye råvarer/byggematerialer.

Notatet er udarbejdet som et element i projektet ”Bygninger og Grøn Omstilling”.

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

På genbrugspladsen i Hedehusene er der livlig aktivitet, når de enorme mængder affald bliver håndteret og processet.

7

MEP Linea Søgaard-Lidell i samtale med adm, direktør for Damifo A/S, John Kaldahl om udfordringerne for genanvendelse af affald, hvor blandt andet statsstøtteregler står i vejen.

Der findes i princippet slet ikke affald Affald skal ikke ses som et problem, men som et dyrebart råstof, der i sine forskellige former skal fornys og genanvendes.

Men forskelle i EU-landenes afgiftsstrukturer og regler om statsstøtte er en fortsat forhindring. Det kom frem ved et politikerbesøg hos Damifo A/S i Hedehusene, hvor Linea Søgaard-Lidell (V) fik inspiration til sit arbejde i EuropaParlamentet, hvor hun er medlem af Miljøudvalget ENVI

D

en grønne omstilling er i fuld gang på mange niveauer i samfundet. Politikernes udspil tager ofte afsæt i FNs 17 Verdensmål for Bæredygtighed, mens en række virksomheder går meget konkret til værks med deres bidrag. En af dem er miljøvirksomheden Damifo A/S, der med en kæmpe modtagestation for byggeaffald og en række innovative teknologi- og procesløsninger vedholdende arbejder for at reducere mængden af affald, der ellers skulle i deponi eller brændes af.

– Egentlig bør ordet affald slet ikke eksistere.

Alle produkter bør i princippet kunne genbruges eller genanvendes. Det er kun et spørgsmål om at udvikle de rigtige metoder til at afdække potentialet i alle typer af affald, siger Damifos adm. direktør John Kaldahl, der selv er uddannet kemiingeniør og er en af landets mest erfarne eksperter i genbrug og omdannelse af affald til nye formål.

EU skal på banen Men på europæisk niveau er der en række afgiftsmæssige forhold i medlemslandene, der forhindrer en mere effektiv og miljømæssig håndtering af de enorme mængder affald, som et moderne samfund producerer. Nogle af dem skyldes nationale statsstøtteregler, der gør det billigere at eksportere affaldet end at genanvende det lokalt. Mange kender således eksemplet med britisk affald, som brændes af i Argo- energitårnet i Roskilde i stedet for at blive genanvendt lokalt, og det synes John Kaldahl kan gøres bedre.

– Dansk affald skal genanvendes i Danmark. I dag eksporterer vi udtjente toiletter, håndvaske og badekar til Norge, hvor de bliver lagret i miner, selv om vi her hos os kan forarbejde materialet, så det kan anvendes til eksempelvis vejbelægning. Men det er desværre billigere at eksportere. På samme måde brændes omkring 60.000 tons dansk træaffald af i Tyskland, fordi danske afgifter gør det for dyrt at genanvende det her i landet, fortæller John Kaldahl, som

ketinget og i Europa-Parlamentet til at tænke mere langsigtet og ikke kun på det næste forlig eller den næste finanslov.

– Hvis politikerne mener det alvorligt med den grønne omstilling, skal der være mere fokus på viden og innovation. Hos os synes vi, at netop problemaffaldet er sjovest at arbejde med, og vi samarbejder blandt andet med DTU om genanvendelse af det affald, der er opgivet af andre, understreger John Kaldahl

FAKTA om Dansk Miljøforbedring A/S

også påpeger muligheden for at skabe danske arbejdspladser ved at fokusere på viden og teknologi til at processe affald lokalt frem for at eksportere.

Inspiration til politikere Han har derfor inviteret en række politikere på besøg hos Damifo for at give eksempler på, hvor langt man i dag er nået teknologisk og procesmæssigt med håndteringen af affaldet, og samtidig give inspiration til, hvordan man kan nå endnu længere Linea Søgaard-Lidell, som er medlem EuropaParlamentets Miljøudvalg (ENVI), ser det som en bunden opgave for EU at gøre det mere attraktivt at genanvende materialer og affald. Temaer som bæredygtighed og cirkulær økonomi er vigtige, og der er behov for, at EU-landene finder flere fælles løsninger for, hvordan vi bruger og sorterer materialer. Hun peger på, at også EU-lovgivningen skal tage udgangspunkt i lokale løsninger for at begrænse behovet for transport og øge graden af genanvendelse, men at man samtidig må anerkende, at nogle lande mere brug for bestemte typer råstoffer end andre, fordi de selv mangler dem.

– Jeg mener, at vi bør arbejde på at skabe et reelt marked for affald, hvor vi kan øge efterspørgslen på genanvendte materialer i blandt andet byggebranchen. Vi har også brug for et bedre overblik over, hvad der findes af materialer, der er klar til at blive genbrugt, så vi kan skabe et bedre flow i den cirkulære økonomi, siger Linea Søgaard-Lidell.

Afgiftsstruktur under lup Hun understreger, at det vigtige for hende er, at affald bliver genanvendt frem for at blive lagret, som i eksemplet med dansk sanitetsaffald, der havner i norske mineskakter til ingen verdens nytte: – Jeg deler Damifos opfattelse af, at alt i princippet kan genbruges. Vi har kun én planet, og vores ressourcer er begrænsede. Derfor er det inspirerende at se de konkrete løsninger hos en visionær virksomhed som Damifo, og jeg tager deres erfaringer med mig videre i mit arbejde i EU, slutter Linea Søgaard-Lidell.

Strategisk samarbejde med DTU Det glæder John Kaldahl, som samtidig opfordrer politikerne både i kommunerne, i Fol-

DAMIFO er født direkte ind i den cirkulære økonomi. Med afsæt i den grønne omstilling i samfundet er bedre ressourceanvendelse nøgleelementet i driften. Siden 2014 har virksomheden håndteret tusindvis tons affald, der i mange tilfælde ville være endt i deponi eller på forbrænding.

Ved hjælp af innovativ teknologi og effektive processer sorterer og upcycler DAMIFO materialerne i videst muligt omfang, så de på ny kan indgå i bygge- og anlægsopgaver - ude som inde. For at gøre det nemt for både nedrivningsentreprenører og anlægsentreprenører arbejder miljøvirksomheden konstant på at udvikle løsninger, der er på forkant med markedskravene og gøre kunderne mere konkurrencedygtige.

Pladsen i Hedehusene mellem HøjeTaastrup og Roskilde har bl.a. 6 hydranter, et opsamlingsbassin med en kapacitet på 5 mio. liter til at opsamle overfladevand, som efterfølgende kan genbruges på pladsen, egne drikkevandsboring, elektroniske porte og en sorteringshal på 2.000 m2.

EN LILLE KUGLE MANGE LØSNINGER

Levering med blæs

Efterisolering af kælder - med dræn

Radonsug

Lastkompensation

Grønne tage

Støttemur

Opfyld ved spuns

Terrændæk

ACOUSTIC ACOUSTIC

ACOUSTIC ACOUSTIC

CERER LYDREDUCERER HURTIGT LYD TERMISK ISOLERENDE OGTERMISK SIMPELT ISOLERENDE SMOOTH FINISHLETVÆGT OGTERMISK SIMPELT ISOLERENDE SMOOTH FINISHLETVÆGT CERER LYDREDUCERER HURTIGT LYD TERMISK ISOLERENDE

LETVÆGT LETVÆGT

OG SIMPELT HURTIGT OG SIMPELT OG SIMPELT HURTIGT OG SIMPELT

SMOOTH FINISH SMOOTH FINISH SMOOTH FINISH SMOOTH FINISH

Lastkompensation

ROBUST VENDELIGT GENANVENDELIGT BESKYTTER MILJØET BESKYTTER MILJØET REDUCERER LYD TERMISK ISOLERENDE REDUCERER LYD TERMISK ISOLERENDE VENDELIGT GENANVENDELIGT BESKYTTER MILJØET BESKYTTER MILJØET ROBUST

HOLDBART DURABILITY ENDLESS DURABILITY BÆREDYGTIGT BÆREDYGTIGT GENANVENDELIGT BESKYTTER MILJØET GENANVENDELIGT BESKYTTER MILJØET DURABILITY ENDLESS DURABILITY BÆREDYGTIGT BÆREDYGTIGT HOLDBART

MILJØ MILJØ

MILJØ MILJØ

ACOUSTIC FROST / THAW FROST / THAW ACOUSTIC FROST / THAW FROST / THAW

INFRASTRUKTUR INFRASTRUKTUR INFRASTRUKTUR INFRASTRUKTUR

MILJØ MILJØ

TEMPERATURE TEMPERATUREINFRASTRUKTUR TEMPERATURE TEMPERATUREINFRASTRUKTUR

Differenssætning ROBUST ROBUST

LETVÆGT LETVÆGT

MIXTURE MIXTURE

MIXTURE MIXTURE

HOLDBART HOLDBART

ROBUST ROBUST

HOLDBART HOLDBART

HOLDBART HOLDBART

FROST / THAW ROBUST FROST / THAW ROBUST

MIXTURE MIXTURE

leca.dk

ENDLESS DURABILITY

BÆREDYGTIGT

HOLDBART

HOLDBART

BYGGERI BYGGERI

BYGGERI BYGGERI

FIRE FIRE

FIRE FIRE

BYGGERI BYGGERI

Indskudsdræn ROBUST ROBUST

TEMPERATURE STÆRKT TEMPERATURE STÆRKT

ROBUST ROBUST

STÆRKT STÆRKT

FIRE FIRE

STÆRKT STÆRKT

Vægtkompenseret pladefundering