Upcyclede materialer kan bruges til både møbler og for eksempel gulve og akustikpaneler.
Bæredygtighed er blevet en del af identiteten på kontorerne – Vores samarbejdspartnere melder om stigende interesse for det. Men det er ikke et carte blanche. Hvis et skrivebord koster 2200 kroner og vores bordplade koster 3000 kroner, så hænger det ikke sammen. Der skal være fokus på prisen i den samlede mekanisme, siger Niklas Storbjerg Nolsøe.
Danske virksomheder bliver stadigt mere opmærksomme på værdien af upcycling og genanvendelse – men det skal kombineres med brugervenlighed og muligheden for en fortælling, siger brancheekspert.
FORTÆLLINGEN ER VIGTIG Tekst af Tim Panduro
Bæredygtighed og upcycling er på få år gået fra at være buzzwords blandt de mest klima- og miljøbevidste og til at blive en naturlig del af grundtanken i store dele af kontordanmark. Men tankerne om bæredygtighed kan ikke stå alene ude i virksomhederne. Andre elementer spiller også ind, når kontorerne skal indrettes. Det fortæller Niklas Storbjerg Nolsøe, der er head of business innovation & growth i A:GAIN. Virksomheden, der oprindeligt blev stiftet af arkitekten Anders Lendager, men nu er frasolgt som en 100 procent selvstændig enhed, leverer inventar i upcyclede materialer. Det kan for eksempel være bordplader og stolesæder skabt af udtjente plasticfustager, bordplader af genanvendt tekstil og klodsegulve og akustikpaneler af resttræ fra andre industrier. – Når vi udvikler løsninger, er det vigtigt at have fokus på, at de skal ind i en verden, der er etableret, siger Niklas Storbjerg Nolsøe.
ET KONTOR SKAL LIGNE ET KONTOR
Det handler i høj grad om, at materialerne skal være praktisk anvendeligt. Der skal ikke opfindes nye montagemetoder, som håndværkere skal forholde sig til. Dokumentationen på produkterne skal
60
A:GAIN gør selv brug af egne møbler og designs i virksomhedens kontor
være i orden. Og så er der også stilhensyn at tage, når kontorerne skal indrettes. – Et kontor skal ligne et kontor. Alle forsøger naturligvis at indrette deres eget sted med personlighed, men det er ikke en vinder at bygge hvidt og slidt, hvor man tager noget gammelt og måske skraver lidt maling af. Et kontor skal se professionelt ud, og det skal ikke sprælle for meget. Samtidig er der fokus på dagligdags komfort. Det kan være små ting, som at der ikke er flossede kanter, der kan ødelægge en trøje, eller at undgå for mange forskellige farver og elementer i et storrumskontor. Vores mål er at vise, at man godt kan levere høj kvalitet og ensartethed, selv om materialet er genbrugt, siger han.
En del virksomheder bruger bæredygtigheden i deres branding, så selv om kontorerne gerne må have et konservativt indtryk, er det vigtigt for mange, at man alligevel kan fornemme, at der er lagt kræfter i at fremstå bæredygtige. – Man kan for eksempel give den gas i møderummene, hvor en bordplade af genbrugt plast kan få kunder til at spørge ‚hvorfor har I ikke en hvid lamineret bordplade som alle andre.‘ Den nysgerrighed kan bruges til at fortælle virksomhedens historie om bæredygtighed. Nogle virksomheder ønsker også at deres gamle uniformer, brugte møbler eller produktionsrester kan indgå i inventaret. Det kan være en identitetsmarkør at sige, at vores dokumenter er blevet presset til denne plade. Historien og rejsen er meget vigtig for hele fortællingen, siger Niklas Storbjerg Nolsøe.
PRISFØLSOMT
Virksomhedsindretning er på mange måder dynamisk. Virksomheder vokser, behovene ændrer sig, og inventar bliver slidt. Derfor er der også fokus på design for disassembly – at man for eksempel kan skifte en bordplade ud uden også at kassere stellet. Bordpladerne kan så bruges til produktion af andre møbler eller paneler.
Kontormiljøer skal ikke sprælle for meget, men skal fremstå professionelle og brugervenlige, fortæller Niklas Nolsøe
Byggeri + Arkitektur # 116
