Løget By – renoveret af Pluskontoret Arkitekter og ByMUNCH. Foto af Jesper Balleby
Renovering – mere højaktuel end nogensinde! Vi er nødt til - både som private boligejere, statslige og kommunale bygningsejere – og som samfund, at passe på dét vi har, fremhæver Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder. At tænke bæredygtigt, at renovere og genbruge gode bygninger og materialer. Det har betydning for både bygningernes kvalitet og drift, men også samfundsøkonomien, det globale ressourceforbrug og klimabelastningen.
Der er mange gode eksempler på, hvordan renovering og reduktion af CO2-udslip kan gå hånd i hånd. Renover Prisen har de seneste år præmieret og fremhævet nogle af de bedste eksempler i landet – og vi har også i Danske Arkitektvirksomheder samlet et lille udsnit af eksempler på bæredygtige renoveringer af almene boliger i en publikation, hvor der er fokus på den værdi, renoveringerne har skabt. Eksemplerne fremviser ikke blot bedre energiregnskab og indeklima, men også mere tryghed, bedre tilgængelighed, et stærkere sammenhold, reduktion af CO2-udslip og tilfredse beboere. Renovering giver altså værdi på langt flere parametre end det miljømæssige. Fra at være et lidt kedeligt og knap så prestigefyldt felt, er renoveringsdiciplinen bare inden for de sidste fem år blevet, ikke bare interessant at arbejde med, men også mere højaktuel end nogensinde. I foråret tog Regeringen et vigtigt skridt for at holde gang i beskæftigelsen i byggeriet under coronapandemien: Der blev frigivet 18.4 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering af den almene boligsektor. Et vigtigt bidrag på vejen mod et grønnere Danmark, hvor ca. 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark er knyttet til bygninger.
Indlæg af adm. direktør Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder. Foto af Jørgen True
Men det er langt fra nok.
At forny og give nyt liv til udtjente eller bare umoderne og dårligt tilgængelige bygninger er et bredt og omfattende felt – fra umoderne boliger, udtjente industrivirksomheder, forladte varehuse og til nedslidte skoler. Men uanset bygningernes nuværende og tidligere funktioner har alle renoveringer for det meste disse fællesnævnere: Behovet for et bedre indeklima, energirenovering, udbedring af skader, behov for tidssvarende indretning og bedre tilgængelighed.
Vi står overfor en klimakrise, der bl.a. kræver, at vi får energirenoveret vores bygningsmasse. Og selvom mange projekter er på vej og flere er i støbeskeen, så er der fortsat brug for incitamenter. Her er det afgørende, at de offentlige bygningsejere går forrest med en energieffektivisering af statens og kommunernes bygninger.
24
fra alle. Det gælder f.eks. krav om bæredygtighedscertificeringen DGNB til både nybyggeri og renoveringersprojekter. Det er en rigtig god start, men der er meget mere, man kan gøre. Derfor kan kommuner og staten i højere grad stille sig selv disse spørgsmål: Hvor giver det mening at energirenovere, og hvad kan vi omdanne og bruge til andre formål? I København kan det fx være en mulighed få sat de mange uudnyttede taglofter i København i spil. De kan ombygges og huse op til 22.000 flere indbyggere ifølge Danmarks Tekniske Universitet. Udnyttelsen af lofterne kan ovenikøbet samtidig finansiere en energirenovering af hele ejendommene og halvere energiforbruget. En ren win-win-situation for klimaet og beboerne, der får fremtidssikret deres ejendomsværdi. På samme måde er der mange erhvervsejendommme, der kan energieffektiviseres samtidigt med, at man forbedrer bygningerne generelt, så de styrker medarbejdernes trivsel og produktivitet. Det samme gælder for skoler, hvor vi ved at elevernes læring hænger sammen med bygningernes indeklima. Derfor er det afgørende at forfølge klimapartnerskabernes forslag til regeringen. Nu! Det er i Danmarks økonomiske, samfunds,- og miljømæssige interesse at efterspørge klimaeffektive løsninger og energirenovering af vores bygninger. Hvis vi skal nå målsætningen om 70% CO-reduktion i 2030, er man nødt til at tænke byggeriet ind som en reel og effektiv spiller og at stille bæredygtighedskrav til byggeriet. Dét kræver, at der stilles krav til byggeriers samlede CO-aftryk.
Nogle enkelte kommuner er begyndt at stille krav om bæredygtighed i deres byggerier. Men langt Byggeri + Arkitektur # 106
