Arkitekten har en vigtig rolle i det bæredygtige opgør med dårlige byggevaner Globaliserede praksisser og nedrivningsiver bidrager voldsomt til klimakatastrofen. Arkitekterne har en særlig rolle, når der skal skabes en gangbar vej væk fra de ikke-bæredygtige byggemetoder mener Enlai Hooi, der er Head of Innovation hos Schmidt Hammer Lassen. Tekst af Tim Panduro
Verden står midt i en klimakatastrofe, og byggeriet har en stor del af ansvaret for den globale udledning af CO2. Derfor bør arkitekter tage en fremtrædende rolle i opgøret med vanetænkning og metoder. Det mener Enlai Hooi, der er Head of Innovation hos Schmidt Hammer Lassen. – Byggeindustrien har nået et punkt, hvor den manglende sammenhæng mellem bæredygtighed og byggemetoder er stærkt problematisk. Det skyldes både historie, vaner og lovgivning. Den vigtigste opgave for arkitekter i dag er at håndtere eksisterende bygninger og transformere dem i stedet for at understøtte en kultur, hvor man river ned og bygger nyt, siger han og henviser til det arkitektløfte, som Arkitektforeningen har formuleret i den overordnede beskrivelse af arkitektens virke.
Christchurch Central Library in Christchurch, New Zealand
”Vi skal fortælle de alternative historier om bæredygtighed, der er relevante, men som ikke høres så ofte. ”
Her fremgår det blandt andet, at hvis en opgave skønnes at stride mod almene interesser, skal opgavestilleren gøres opmærksom herpå med henblik på ændring af opgavens karakter. Hvis dette ikke lykkes, skal opgaven afvises.‘
– Det er fantastisk, at danske arkitekter har noget, der svarer til lægeløftet. Det understreger, at man som arkitekt skal arbejde for almenvellet, og jeg mener, at klima og miljø hører under det løfte, man afgiver som nyuddannet arkitekt, siger Enlai Hooi.
OPGØR MED GLOBALISERINGEN
Enlai Hooi er ikke globaliseringsmodstander. Det ville da også gå imod hans egen vej gennem verden. Karrieren startede i hjemlandet Australien, og før han landede i Danmark, har den nu 41-årige arkitekt arbejdet i flere andre europæiske lande. Han understreger, at industrialiserede og ensartede byggeprocesser blandt andet har hjulpet med at skabe en universel forståelse for kvalitetssikring. – Globaliseringen af industrien er sket meget hurtigt siden afslutningen af anden verdenskrig, og der er store fordele i den, men der er også problemer i forhold til lokal byggeskik. Alle steder fra Oslo og til Abu Dhabi dominerer beton og glas, selvom begge dele har et stort klimaaftryk. Man har en tendens til at bygge med glasbeklædning, der naturligt suger energi fra solen og så bruge energi på at holde varmen ude med dyrt og højteknologisk design frem for de mere passive klimakontrol-løsninger. Det er alt sammen med til at hindre genanvendelse, samtidig med, at det øger det iboende CO2-aftryk. Beton og glas har deres berettigelse, men det er langt fra sikkert, at det altid er den rigtige løsning, siger han og opfordrer til, at man kigger på lokal byggeskik og lærer af de erfaringer, der er gjort gennem årtusinder. > Byggeri + Arkitektur # 106
9
