Lighthouse tegnet af 3XN
Kampanilen tegnet af BIG.
Det er de skæve kvadratmeter, der lægger linjen Aarhus-byudvikler Rune Kilden er ikke i tvivl: Den tid er forbi, hvor bygherrerne diskret kunne holde sig ude af offentlighedens søgelys, mens arkitekterne fik al opmærksomheden. ”Vi har en forpligtelse til at gøre os umage og give noget tilbage til byen”, forklarer han. Tekst af Martin Fogt Pollas Rønberg. Fotos og illustrationer: Kilden & Hindby ”Man skal huske de vigtige kvadratmeter,” understreger Rune Kilden.
ikke vælge ikke at være en del af byen. Vi har derfor en stor forpligtelse til at gøre os umage.
BYLIVET KOMMER IKKE AF SIG SELV
– Jeg tror, at vi arbejder modsat af, hvad mange andre gør, for vi starter altid med en idé, vi brænder for, og prøver så at lave en business case på den, aldrig omvendt. Jeg laver for eksempel et manuskript, der visualiserer eller sætter ord på nogle følelser og stemninger, vi gerne vil skabe i projektet. Finder vi så ud af, at det kan vi ikke lave, så laver vi ikke projektet. Som tommelfingerregel bruger vi ca. 5-10% af investeringen på de skæve kvadratmeter og mellemrum, der isoleret set måske ikke er en god forretning, men som til gengæld får helheden til at fungere.
– Der er stort fokus i branchen på byggerettigheder, men der mangler et fokus på, hvad der så er din pligt, når du bygger. Det gamle socialdemokratiske slogan om at gøre din pligt og kræve din ret gælder stadig. Som bygherrer skal vi hele tiden huske på, at det, vi arbejder med, er noget, som folk ikke bare kan vælge fra. Producerede jeg snørebånd, kunne man bare lade være med at købe dem, men du kan
– Noget af det, vi engagerer os i, er udviklingen af kulturlivet. For eksempel har vi bygget et teater sammen med BIG. Teatret kan ikke betale en husleje, der isoleret set er en god forretning, men som byudviklere kan vi ikke kigge snævert på dette, for så bliver det for uinteressant. Projekterne skal give noget tilbage til byen, så de også taler til alle de andre mennesker, der ikke bor eller arbejder i dem. Det er det, vi også har gjort med Lighthouse, der fik udsigtsplatform og restaurant på toppen. Vi ville aldrig spørge, om vi kan lave en god business case ud af et teater, men derimod om vi kan lave en god business case, der også inkluderer et teater.
Hvad skal der blive af den gode by, når først developerne rykker ind med fokus på at prisoptimere hver eneste kvadratmeter, og arkitekterne kan se alle de gode idéer barberet tilbage til skitsestadiet i mødet med entreprenørens stramme projektøkonomi? Spørger man Rune Kilden, der de seneste ti år har markeret sig som én af Aarhus’ mest betydningsfulde byudviklere, er svaret ligetil: Bylivet skal prioriteres fra starten. Og det er bygherres ansvar at få det gjort.
IDÉEN SKAL STYRE ØKONOMIEN – IKKE OMVENDT
Et af de projekter, som Rune Kilden lige nu er involveret i, er Bassin 7 i Aarhus Havn, som udvikles til et nyt mødested for byens borgere med kultur og byliv tæt på vandet. Her bygges der også i højden,
– Man skal huske de vigtige kvadratmeter. Ofte er det for den omkringliggende by ganske få ting, man skal tilføre for, at en bydel bliver en succes. Men det kræver en forståelse af, at bylivet ikke kommer af sig selv, og at det ikke kan overlades til andre, fortæller han og uddyber:
36
hvilket Kampanilen, der er tegnet af BIG og skal rejse sig i 18 etager, vidner om. Samtidig åbnes der både restauranter, havnebad, badehuse og butikstorv i området. Hvordan arbejder I konkret med at få integreret byrummene i projekterne? Har I en metode, nogle faste udviklingsprincipper, eller hvordan foregår det?
Byggeri + Arkitektur # 112
