Det er nødvendigt med beton, der belaster klimaet mindre Cementproduktion alene anslås at bidrage til ca. 5 % af verdens totale CO2-udledning, Men alligevel er der indtil videre ikke stor efterspørgsel efter cement med et lavere CO2aftryk. Der er ifølge Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent i CONCITO, behov for, at ambitiøse bygherrer efterspørger bæredygtigt byggeri i højere grad, ligesom det på sigt hjælper, når CO2-kravene til nybyggeriet gradvist strammes. Indlæg af Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent i Danmarks grønne tænketank CONCITO
Beton er det mest anvendte byggemateriale i verden, og forbruget forventes at stige markant globalt set. Desværre bidrager beton til CO2-udledningen. Derfor er der også brug for beton, der har en lavere klimapåvirkning. Det er især cementforbruget i beton, der har betydning for betonens klimaaftryk. Cirka 90 % af betonens samlede CO2-aftryk kommer således fra fremstillingen af cement til beton. En forudsætning for mere bæredygtig beton er derfor, at der findes løsninger til en mindre klimabelastende fremstilling af cement. Globalt set anslås cementproduktionen alene at bidrage til ca. 5 % af verdens totale CO2-udledning.
KOMMENDE CO2-KRAV
Danmark skal være klimaneutral i 2050, og det mål kræver, at alle sektorer bidrager, også byggeriet. Derfor er der i den nye strategi for bæredygtigt byggeri aftalt bindende krav til den maksimale CO2-udledning pr m2 pr år for større nybyggeri fra 2023 og for alle nybyggerier fra 2025. Endvidere er der lagt op til en trinvis stramning af kravene frem mod 2029. Det er en klar forventning, at CO2-kravene vil være en væsentlig drivkraft i forhold til udviklingen af mere bæredygtig cement og dermed beton med et markant lavere klimaaftryk. I 2023 er forventningen dog, at stort set alle bygninger vil kunne leve op til CO2-kravet på 12 kg CO2/m2 /år. Men i 2029 forventes CO2-kravet at være så stramt, at 90 % af dagens bygninger skal præstere klimamæssigt betydeligt bedre end i dag. Indtil videre er der ikke den store efterspørgsel efter cement med et lavere CO2-aftryk. Aalborg Portland har i år lanceret en ny type cement, der udleder op mod 30 % mindre CO2 pr. ton end al-
62
mindelig cement. Indtil nu har efterspørgslen dog været begrænset. Måske fordi den nye cement var dyrere. Det har virksomheden nu taget konsekvensen af og sat prisen ned. Efterspørgslen burde som minimum være sikret på sigt, når CO2-kravene til nybyggeriet trinvis strammes. Men også en række andre virkemidler kan påvirke efterspørgslen positivt. En høj pris på CO2 ville gøre cementtyper med et højt CO2indhold dyrere, end de er i dag, og dermed stille cementtyper med et lavt CO2-indhold relativt bedre prismæssigt. Dertil er der behov for, at ambitiøse bygherrer går foran og efterspørger bæredygtigt byggeri, så cement og beton med et lavt CO2-aftryk bliver mere udbredt på markedet.
CO2-NEUTRAL CEMENT PÅ VEJ
En af de førende producenter i forhold til udviklingen af cement med et mindre CO2-aftryk er tyske Heidelberg, der ved hjælp af CO2-fangst planlægger at have verdens første CO2-neutrale fabrik klar i Sverige i 2030. Aalborg Portland har også en vision om en CO2-neutral cementproduktion, som også omfatter CO2-fangst, men først i 2050. Det kan vise sig at være for sent. Den forventede stigende efterspørgsel efter beton med et lavt CO2-aftryk kan føre til øget import af udenlandsk cement, hvis denne har et mindre CO2aftryk end den danske. Kan den danske cement- og betonindustri ikke hurtigt nok levere materialer med et lavt nok klimaaftryk, kan de risikere at miste markedsandele, ligesom der kan forventes en stigning i anvendelsen af træ i byggeriet.
bygningsdele lavet af beton. Det er for eksempel vanskeligt at erstatte beton til fundamenter/konstruktioner under terræn med træ. Klimaeffekten ved at substituere beton med træ vil i høj grad afhænge af det pågældende byggeri og den anvendte LCA-beregningsmetode. I dag er LCA-beregninger kendetegnet ved, at de tager udgangspunkt i historiske data og ikke tager højde for de indirekte og direkte konsekvenser ved et øget forbrug af et byggemateriale. For eksempel tages der ikke højde for de påvirkninger, et øget forbrug af træ kan have for skovenes kulstofslager og biodiversiteten.
FREMTIDENS BYGGERI
Det forventes, at både mindre klimabelastende beton og bæredygtigt træ vil have vigtige anvendelser i fremtidens bæredygtige byggeri. Det er ikke et enten/eller spørgsmål, når det handler om materialevalg. Byggematerialer som beton og træ har forskellige styrker og svagheder, og vurderingen af det rette materialevalg vil i høj grad afhænge af det konkrete byggeri, hvor også parametre som holdbarhed, kvalitet, genbrug/genanvendelse, æstetik etc. har stor betydning. Helt sikkert er det dog, at både den beton og det træ, vi anvender i byggeriet fremadrettet skal være langt mere bæredygtigt og mindre klimabelastende. CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling belyser i et kommende fremsynsnotat de forhold, der forventes at være centrale i forbindelse med anvendelsen af beton i byggeriet i en grøn omstilling.
SUBSTITUTION AF BETON
Træ vil i en række tilfælde kunne erstatte beton, men det er ikke teknisk relevant at substituere alle Byggeri + Arkitektur # 112
