skal tænkes ind i starten af et byggeprojekt

Hvis man ikke tænker bæredygtigheden tilstrækkeligt ind fra starten, kan det føre til hovsa-løsninger senere og i værste fald hindre bygningens ibrugtagning.

Klimakrav og andre bæredygtighedskrav er en kompleks affære at håndtere for byggebranchens aktører. Det kræver dokumentation som aldrig før, og en veltilrettelagt strategi med en tæt koordination mellem de deltagende parter. De nye krav er en ’disruption’ i forhold til, hvad man plejer at gøre, for entrepriseverdenen lægger meget vægt på, at man arbejder med gennemprøvede materialer og processer. Nu er der pludselig mange nye udfordringer og muligheder at tage stilling til - som bl.a. ventetid på bæredygtige materialer, nye innovationer og længere tørreprocesser.

– Et stort byggeprojekt er jo en proces med mange faser, hvor det er vigtigt, at bygherren får stillet de rigtige krav og ambitioner så entreprenørerne, der byder ind, ved hvad de skal forholde sig til. Der skal fastsættes udbudskriterier, der belønner bæredygtighed. Entreprenørerne skal på deres side heller ikke overdrive, hvad de kan levere af løsninger i forhold til bæredygtighed, for de bliver afkrævet dokumentation for det, siger Kristian Skovgaard Larsen, der er partner i advokatfirmaet DLA Piper.

Han understreger, at det er afgørende betydning, at man får tænkt bæredygtighed ind så tidligt som muligt i projektet. Også selv om de nye klimakrav i bygningsreglementet gør det muligt at udskyde LCA-beregninger til, når byggeriet er færdigt.

– Det bør reelt allerede tænkes ind i designfasen af projektet. Gør man ikke det, risikerer man at ende med hovsa-løsninger til sidst i projektet, som måske viser sig at være utilstrækkelige. I værste fald kan det føre til, at kommunen må afvise retten til ibrugtagning af ejendommen. Vi mener, at man skal overveje at indsætte et krav i kontraktgrundlaget om, at der skal laves LCA-beregninger på et tidligt tidspunkt i projekteringen af byggeriet, siger

Kristian Skovgaard Larsen.

Han understreger, at byggebranchens aktører ikke kan sidde på hænderne i forhold til klimakravene. I 2025 bliver grænseværdien sænket yderligere fra 12 kg til 10,5 kg CO-udledninger pr. m2 pr. år, og det vil der formentlig være en del byggerier, der overskrider i betragtning af, at medianen i nutidens byggeri lyder på 9,6 kg CO-udledninger pr. m2 pr. år.

– Derfor bør byggebranchens aktører allerede nu overveje, hvilke tiltag der kan gøres for at få de konkrete byggerier til at overholde kravet om 10,5 kg CO-udledninger pr. m2 pr. år.

S Rg For Detaljerede Kontrakter

En vigtig del af at sikre et godt forløb i et byggeprojekt er at sikre det juridiske, som sørger for bl.a. at redegøre for ansvarsfordelingen, tidsrammer, tekniske forhold m.v.

– Det skal af kontrakten bl.a. klart fremgå, hvad der forventes rent teknisk. En kontrakt skal jo følges og er reelt en ’hammer’ man kan slå med, hvis det ikke forløber som i kontrakten, siger Kristian Skovgaard Larsen.

Kontrakten bør også fastlægge forskellige faser i projektet. ’Contract Management’, hvor man foretager løbende evalueringer af projektets status på alle de relevante punkter, og først afslutter en fase, når der er sat flueben ved det hele, er også en vigtig del af byggeprojektet.

Kristian

Men man har også andre former for kontrakter som også kan være en overvejelse værd - f.eks. når man taler materiel bæredygtighed.

– Vi ser jo i Offentligt Privat Partnerskab (OPP), at det har en positiv effekt, hvis entreprenøren også får til ansvar at stå for driften af bygningen i 20-25 år. Det giver et økonomisk incitament til at drive projektet bedst muligt og tænke langsigtet i valget af bæredygtige løsninger og materialer, mens der kan være en tendens til mere kortsigtede løsninger, hvis entreprenøren slipper projektet efter færdiggørelsen, siger Mikala Berg Dueholm, der er partner i DLA Piper Advokatpartnerselskab.

At have de lange briller på betyder noget. Det er ikke ukendt, at entreprenører kan have en tendens til at love en anelse mere, end de kan holde, når der bydes ind på projekterne, når det handler om kvalitative kriterier. Som hun plejer at sige til bygherrekunderne i udbudsfaser: Husk, det er en øvelse i at levere den bedste løsning. Ikke i at skrive den bedste danske stil.

– Man kan sagtens lave en virkelig god beskrivelse af gode intentioner. Men hvis det er skrevet af nogen i tilbudsafdelingen hos entreprenørerne, og det ikke er forankret hos dem, der rent faktisk skal udføre det, så har det ingen kommerciel værdi. Der er ret mange, som er gode til at skrive, men hvor det ikke følges op med konkrete handlinger i virkeligheden. Og på den anden side så er der også nogen, der er rigtig gode til at gøre det rigtige, men som ikke er gode til at skrive. Der kan man godt blive forblændet, når man sidder og laver udbudsprocesserne, for det er meget formalistisk. Derfor skal man være super håndfast på, hvad man lægger vægt. Man skal lægge vægt på noget, der er bindende, forpligtende og dokumenterbart - ikke på flyvske tanker, siger Mikala Berg Dueholm.

Gode R D I Forhold Til At Arbejde Med

BÆREDYGTIGHED I UDBUD OG KONTRAKTER

• Målsætninger skal indtænkes fra start og valg af projektform er vigtigt

• Fastsæt udbudskriterier, der belønner bæredygtighed

• Indsæt klausuler/forpligtelser i entrepriseog rådgiveraftaler

• Husk ”hammeren”

• Hav fokus på contract management – følg op! … men pas på med at tage munden for fuld; det skal være muligt for samarbejdspartnere at imødekomme og opfylde ønsker og krav

Om Dla Piper

DLA Piper er den største advokatvirksomhed i Norden og en af de førende på verdensplan. Som kunde bliver du mødt af dedikerede advokater med branchekendskab, der yder specialiseret rådgivning i Danmark og på tværs af landegrænser.