Landskabsarkitekturen skal øge sit fokus på cirkulær økonomi

Nytænkning og struktur kan sætte den cirkulære tankegang i system, mener landskabsarkitekt Martin Hedevang Andersen, der peger på, at en del af tankerne allerede findes i faget.

– Københavnerbænken rummer alt det, vi kan ønske i en cirkulær økonomi. Den kan tages fra hinanden på en fornuftig måde, hvis et bræt skal skiftes ud eller der kommer skader på støbejernet. Der er relativt lidt kemi involveret, den er let at reparere på, og materialerne er simple og lette at genanvende. Den er et godt eksempel på, at en hel del landskabsarkitektur er cirkulært, uden at det har været et formål i sig selv – og uden at gå på kompromis med æstetikken, siger Martin Hedevang Andersen.

to og ti år. På grund af det midlertidige aspekt var anlægssummen var lav, og vi kunne hente besparelser ved at arbejde med områdets ressourcer og de materialer bygherren By og Havn havde på lager, siger landskabsarkitekten.

Selve arbejdet med jorden blev holdt så begrænset som muligt. Der blev kørt muld ind til et nyttehaveprojekt og flyttet lidt jord ind fra en nabogrund – men det var hovedsageligt grundens egen råjord, der var i spil. >

Da Københavns Kommune i 1887 bestilte en ny type bænk, skete det ikke just i en tid, hvor genanvendelse, klimahensyn og ressourceforbrug fyldte på dagsordenen.

Alligevel er københavnerbænken et godt eksempel på et design, der rammer helt ned i kernen af den cirkulære økonomiske tankegang. Det mener i hvert fald Martin Hedevang Andersen, som er formand for Danske Landskabsarkitekter og indehaver af virksomheden ORCA.

Martin Hedevang Andersens tegnestue ORCA arbejder selv ud fra principperne bag den cirkulære tankegang. Da virksomheden fik en opgave med at skabe et midlertidigt naturprojekt på nogle kommende byggegrunde på Nordre Fælled, gik Martin Hedevang Andersen da også på jagt efter bæredygtige løsninger.

– Grundlaget for projektet var, at der skulle ske noget på byggegrundene, indtil de bliver bebygget minimum to år ude i fremtiden om et sted mellem

> – Ud fra et bæredygtighedsperspektiv er det vellykket. Vi har sparet meget CO2 ved at lade naturens egne processer tage over, men i forhold til vækst, har det været en svingende succes. Det skal nok blive grønt, men det kommer til at tage længere tid, siger landskabsarkitekten, der også skulle opfylde et ønske om bænke, der skulle kunne flyttes et andet sted hen, når grundene skulle bebygges.

– Vi valgte at skabe et møbel, der understøttede fortællingen i området. På By og Havns lagre fandt vi en stor bunke kajkanter af granit fra Nordhavn. Jernet er boret ned og limet fast, og koblingen mellem jern og træ er lavet, så man kan skifte et enkelt bræt, hvis det bliver nødvendigt. Det opfylder dels ønsket om, at processen skulle være hurtig og dels muligheden for at geanvende elementerne.

Lokal Fort Lling

Brugen af lokale elementer – om det så er jorden, der lægger op til brug af planter, der er naturligt hjemmehørende eller om det er genbrug og upcycling af for eksempel byggematerialer – har et klimamæssigt bæredygtigt aftryk. Men det er også en del af et områdes fortælling.

– Der skal man huske et fokus på kommunikationen mellem os som rådgivere og arkitekter og beboerne. Hvis vi skal fortælle historien om det stedbundne, skal der også ligge en forståelse for, hvad der sker, og hvorfor projekterne ser anderledes ud, end hvad beboerne måske forventer, siger landskabsarkitekten.

På Nordre Fælled er plantevalget foretaget med udgangspunkt i den omgivende Amager Fælled. Anlægsgartnere har plantet frø, sat stiklinger eller plantet meget unge planter. Det har sikret en divers og robust beplantning med mindre behov for kunstvanding. Det stedbundne er blevet suppleret af frø fra området, der har sået sig selv.

Men den cirkulære tankegang og genbrugstanken kan også gøre sig gældende i helt klassiske bymiljøer. Da Christiansborg Slotsplads for nogle år siden skulle have ny belægning, valgte arkitektfirmaet Lytt bag en alternativ tilgang.

– De valgte at genbruge den eksisterende granitbelægning frem for at anskaffe nyt. Det er der selvfølgelig nogle ressourcemæssige værdier i, men der er også en stor æstetiske værdi i at beholde en belægning, der er rundet af mange års slid og rummer en fortælling om de mange demonstrationer og festlige lejligheder, der har været på stedet.

Ikke Noget Valg

Ifølge Martin Hedevang Andersen er der ingen vej uden om at tænke i cirkulære baner. Han medgiver, at ikke alle projekter kan trække på et genbrugslager, som det By og Havn er i besiddelse af – men håber, at der i stedet vil opstå mere strukturerede metoder til at sikre adgang til materialer.

– Vi mangler en struktur med en fælles adgang til genbrugsmaterialer. Det er for besværligt at skulle rundt og lede på små lagre, men hvis løsningerne sættes i system, vil det være mere naturligt at satse på genbrug frem for nye materialer. Samtidig bør landskabet komme med i LCA-tankegangen. Som det er i dag, rækker LCA kun til soklen af bygningen.