Ambitiøs renovering høster anerkendelse
Prisen for Danmarks bedste renovering er netop blevet uddelt, og RENOVER prisen 2014 blev uddelt til Diamanten af Stuff Arkitekter, der er et innovativt og energirigtigt kultur og idrætscenter i Fynshav ved Sønderborg.
Her er det lykkedes at omdanne en gammel sportshal til et innovativt og spændende kultur- og idtrætscenter med trivsel og lokal opbakning. Der er rigtig mange lignende gamle sportshaller over hele Danmark, og på den måde har projektet stor eksempelværdi.
Nomineringudvalgets formand, Gøsta Knudsen, hæfter sig ved, at det er et behageligt hus at være i, og Diamanten er blevet et enormt samlingspunkt for hele området.
Han udtaler :
- Diamanten er et glimrende projekt, som er helt fremme på en række af de områder, vi lægger vægt på i Nomineringsudvalget.
Eksempelvis har renoveringen stor værdi for pengene, ligesom der har været en stor brugerinddragelse.
Her er et perfekt eksempel på, at der er stor værdi i at renovere.