ENERGIOPTIMERING
Udgivet af
i samarbejde med
ANNONCE INDHOLD
ENERGIOPTIMERING
4 Rambøll øger fokus på genbrug og transformation
Rambøll vil bringe fordelene ved renovering frem for nybyg helt ned i øjenhøjde. Et projekt med almene boliger er med til at vise vejen.
10 Kære bygningsejer: Gå en aftenrunde og tjek for energispild
Energisprings partnere går på aftenrunde i egne bygninger for at tjekke for spild af el, vand og varme. Indsatsen er en del af Energisprings efterårskampagne ’Stop Energispild’.
2
6 Kæmpe potentiale i detaljeret energi- og bygningsdata
Den nordiske ejendomsforvalter DEAS har skærpet sit fokus på energiovervågning og fundet nye effektive løsninger. Det kan hjælpe ejendomsinvestorer og lejere til både besparelser og lettere afrapportering.
12 Installatørvirksomheder stifter fælles selskab for bygningsautomatik
Efter flere år med investeringer i bygningsautomatik vælger de markedsledende virksomheder SIF Gruppen og Høyrup & Clemmensen nu at slå indsatserne sammen for at give specialet de bedste vilkår for udvikling og vækst.
8 Transformationer stiller særlige krav til belysningen
Når bygninger genindrettes til nye formål, er det vigtigt at have øje for belysningen – den rigtige løsning kan både understrege den nye indretning og mindske klimabelastningen, siger brancheekspert.
ENERGIOPTIMERING
ANNONCE LEDER
Grønne krav fra Bruxelles giver medvind til dansk mindset Lige nu forhandles der i EU-regi om en revision af bygningsdirektivet med fokus på energibesparelser og en klimaneutral bygningsmasse, hvilket kræver investeringer for 4-8 mia. kr. om året i en årrække. Branchedirektør i DI Rådgiverne, Katrine Ellersgaard Nielsen, fremhæver, at den måde, som danske arkitekter og ingeniører arbejder med at reducere CO2-aftrykket på, giver et forspring i forhold til de kommende krav fra Bruxelles. Indlæg af branchedirektør i DI Rådgiverne, Katrine Ellersgaard Nielsen
F
ra 2010 til 2021 blev et bygningsareal på ca. 5,5 mio. m2 revet ned i Danmark. Efterfølgende blev der nyopført 8,9 mio. m2 på de samme matrikler. Det svarer til, at halvdelen af arealet af Frederiksberg Kommune blev revet ned og erstattet af arealet af hele Frederiksberg Kommune. Smart for befolkningstilvæksten – mindre så for CO2e-kontoen. ”Men danske arkitekter og ingeniører er da i en bæredygtighedsverdensklasse for sig?” hører jeg ofte. Jo. Det er rigtigt. Danske ingeniører og arkitekter har allerede kastet sig helhjertede ind i arbejdet med f.eks. LCA-værktøjer og andre bæredygtighedsinitiativer. Det er ligesom en del af det danske mindset. Alligevel kommer kravene. I første omgang de nationale: Allerede i begyndelsen af i år fik vi kravet om, at hver kvadratmeter i alt nybyggeri over 1000 m2 ikke må koste mere end 12 kilo CO2e målt over 50 år. Et krav som efter planen bliver skærpet over de næste år. Men det er ikke bare i materialeforbrug og genbrug af eksisterende bygninger, at vi ser, at ingeniører og arkitekter kommer med løsninger, som sikrer, at CO2e-besparelser bliver høstet. Flere eksperter peger også på, at hvis vi skal indfri klimamålene såsom Danmarks 70-procentsmålsætning og Parisaftalen, skal vi også indtænke energioptimering. Hvad kommer på energifronten? Jo. Den 13. september 2023 blev EU‘s direktiv for energieffektivisering vedtaget. Denne skal reducere EU’s energiforbrug med 11,7 % i 2030. Danmark vil ikke med den nuværende energieffektiviseringsindsats kunne nå i mål. Helt konkret skal Danmarks energiforbrug reduceres med 15 % for at nå målet. Men her er danske, kloge hoveder igen foran deres tid. Udover førnævnte LCA-vurderinger, ser vi også nybrud som f.eks. robotløsninger, der optimerer energiforbruget i bygninger. Flere af den slags løsninger skal indtænkes, når der bygges.
Samtidig pågår forhandlingerne om en revision af bygningsdirektivet, der har betydning for Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtigt byggeri. Målet er at stille krav om energibesparelser og renovering af bygninger.
Med et revideret og vedtaget bygningsdirektiv estimeres det, at der skal investeres mellem 40-80 mia. kr. i at energirenovere alle beboelsesbygninger i Danmark. Altså skal der energirenoveres for 4-8 mia. kr. årligt fra 2023 til 2033.
Helt konkret har Kommissionen en vision om, at bygningsmassen skal være klimaneutral senest i 2050 ved:
Selvom danske arkitekter og ingeniører er foran de politiske vinde, der blæser fra Bruxelles, er vores bygningsmasse bagud på CO2e-point. Men. Så er det jo godt, at vi har mange kilometer i benene og nogle af de klogeste hoveder til at udtænke ruten, vi skal træde.
• Et maksimalt årligt energiforbrug pr. m2 i en bygning • At det resterende energiforbrug skal være dækket fuldt ud af vedvarende energi • At der skal laves en plan for, hvordan bygningernes energimærker gradvist kan forbedres.
3
ANNONCE
ENERGIOPTIMERING
Mari Brandl er projektansvarlig for renoveringen og direktør for Renovering og Bygningsfysik i Rambøll
Rambøll øger fokus på genbrug og transformation Rambøll vil bringe fordelene ved renovering frem for nybyg helt ned i øjenhøjde. Et projekt med almene boliger er med til at vise vejen.
M
Af Tim Panduro
ed 50 år på bagen levede tre boligblokke på Nellemosevej i nordvestsjællandske Asnæs hverken energi- eller beboelsesmæssigt op til nutidens standard. Energimærket hed E, og beboerne måtte trækkes med blandt andet dårlig ventilation og skimmel. Det fik Vestsjællands Almene Boligselskab til at bestille en helhedsplan hos Rambøll. De færdigrenoverede boligblokke overdrages i løbet af kort tid til boligselskab og beboerne. Nogle beboere har fået nyindrettet boligen og blandt andet fået altaner, men den væsentligste ændring er nye vinduer og efterisolering af facaderne, der både sikrer bedre indeklima og mindre klimabelastning. Energimærket er opgraderet til A2010 – en ændring, der også kan mærkes på beboernes bankkonto.
4
– Det har været vigtigt for at få stemt projektet igennem i beboerdemokratiet. Energibesparelsen har sikret, at den reelle ekstraudgift for beboerne kun bliver ca. 150 kr. pr. kvadratmeter pr. år, siger Mari Brandl, der er projektansvarlig for renoveringen og direktør for Renovering og Bygningsfysik i Rambøll. Mens projektet i Asnæs har kørt, har Rambøll øget sit bæredygtighedsfokus – det er gået fra at være et fagområde og til at være en brændende platform, der er blevet implementeret ind i alle de discipliner virksomheden arbejder med, som Mari Brandl formulerer det. – Asnæs er en synliggørelse af, at vi kan rykke ved CO2 aftrykket ved at bevare eksisterende bygninger. Vi er forpligtet til som rådgiver at synliggøre,
at de fleste bygninger kan renoveres frem for at blive erstattet af nye, siger hun.
SCREENER ALLE PROJEKTER
Det udvidede fokus på bæredygtighed indebærer, at alle medarbejdere har gennemgået uddannelse og er blevet udstyret med redskaber, der kan understøtte rådgivningen i en bæredygtig retning. – Alle projekter, vi får ind, bliver screenet for bæredygtighed. Hvis man vil skifte vinduer, kigger vi på, om det kan lade sig gøre at renovere de eksisterende i stedet. Bygherren vælger selv i sidste ende, men ved at vise potentialet i forskellige løsninger og give dem mulighed for at vælge, kan vi påvirke branchen i en mere bæredygtig retning, siger Mari Brandl, der oplever positive takter fra bygherrerne – men også udfordringer.
ENERGIOPTIMERING
ANNONCE
– De fleste vil gerne have et prisscenarie på den mest bæredygtige løsning. Men i mere komplekse opgaver er der mange, der ikke tør satse på den eksisterende bygning, når der skal laves risikovurderinger og tilbagebetalingsscenarier. Som branche skal vi skubbe på, for at det ændrer sig. For det betyder noget. Hvis vi tager bygningerne i Asnæs, var de nedslidte på mange områder. Men de er renoveret med både kommende energibesparelser og halvdelen af den CO2-udledning som et nybyggeri ville have givet, siger Mari Brandl, der også fremhæver Asnæs-byggeriets placering i en del af Danmark, hvor økonomien måske ikke er så solid som i de store byer. – Det viser, at energioptimering og CO2 optimering også er muligt for det almene Danmark, hvor der ikke er de samme penge til høje huslejer og byggeomkostninger, siger hun og opfordrer til at se på potentialet i ressourcerne og kvaliteterne i de nedslidte bygninger frem for blot at tænke i nedrivning. – Langt de fleste bygninger har en konstruktion, man kan arbejde videre på. Jeg vil tro, at 90 procent af det, der rives ned, i stedet kunne renoveres og transformeres. Den historie vil vi gerne fortælle videre.
I ØJENHØJDE
Faktisk er Rambøll allerede begyndt på fortællingen med en kampagne for bæredygtighed i øjenhøjde.
– Bæredygtighed er allemandseje, og vi vil tale til alle, der ejer og forvalter bygninger, om det er den lille ejerforening, hos husejeren og håndværksmestrene, siger hun. Hun tilføjer, at andre aktører også med fordel kan komme på banen. – Landspolitikerne kan regulere bygningsreglementet, så der tages hensyn til genanvendelse, og
bankerne kan arbejde på at sikre bedre lån til transformationer og energirenoveringer. I kommunerne kan man arbejde med lokalplaner. Nogle kommuner taler om, at man højst må bygge huse på 125 m2. Det betyder, at man vil være nødt til at købe og renovere et eksisterende hus, hvis man for eksempel ønsker 200 m2 bolig. Jeg ved, at det er varme politiske sager. Men vi kan ikke fortsætte, som vi altid har gjort.
5
ANNONCE ANNONCE
ENERGIOPTIMERING
Hans Andersen, Head of Sustainability i DEAS
Kæmpe potentiale i detaljeret energi- og bygningsdata Den nordiske ejendomsforvalter DEAS har skærpet sit fokus på energiovervågning og fundet nye effektive løsninger. Det kan hjælpe ejendomsinvestorer og lejere til både besparelser og lettere afrapportering.
K
Af Tim Panduro
ravene til dokumentation af bæredygtighedsindsatser bliver kun større – og for pensionskasser og andre store ejendomsbesiddere kan det være en udfordring, når der for eksempel skal udføres ESG-rapportering. Den udfordring er Danmarks største private ejendomsforvalter DEAS klar til at gribe. For et halvt år siden opkøbte DEAS forhandlerrettighederne i Norden til systemet Eniscope, der kan levere detaljeret data om forbrug i bygninger – data, der både kan bruges til afrapportering og til at identificere muligheder for at spare på energiforbruget i en ejendom. Systemet er i forvejen i brug hos blandt andet supermarkeder og fastfoodrestauranter, der har et stort økonomisk potentiale i at regulere deres forbrug. Men der er også store gevinster at hente for ejendomsbranchen, fortæller Hans Andersen, der er Head of Sustainability i DEAS.
6
– Der er de senere år strammet voldsomt på kravene til, hvordan kapitalforvaltere skal rapportere bæredygtighed i deres porteføljer, og det giver behov for solide dataopsamlingssystemer. Samtidig er det ikke nok at rapportere sit footprint – man skal også gerne forbedre det.
STIGENDE BEHOV
Ejendomsselskaber har traditionelt haft et stærkt fokus på isolering og klimaskærm, men adfærdssiden i bygningen har været lidt overset. Her er der potentiale i et system som Eniscope, der kan overvåge, hvornår lyset er tændt i en bygning, hvornår der bruges varme unødigt og andre forstyrrelser i driften. – Vores brugere af ejendommene kan få dashboards, hvor de selv kan regulere og overvåge deres forbrug, siger Hans Andersen. Behovet for dataindsamling vil kun blive større, efterhånden som kravene strammes – og for DEAS
har det været vigtigt at kunne tilbyde løsninger, der giver et reelt og brugbart overblik. – Man kan lave beregninger ud fra energimærket, og man kan kigge på aflæsningerne af forbrug, men ingen af delene giver det samme billede, som når man trænger dybt ind i bygningens data. Vi kan for eksempel tilbyde CO2-rapporteringer i real time, og vi kan integrere med fugtmålinger, persontællere, indeklimaovervågning og andre elementer, der får bygningen til at fungere optimalt ud fra et energiperspektiv, siger han og tilføjer, at systemet er blevet godt modtaget hos kunderne, der blandt andet tæller store pensionskasser. – Det er en enorm strategisk beslutning at indføre nye energiovervågningssystemer. Men flere kunder har bestilt proof of concept på enkelte af deres ejendomme, og en af de helt store pensionskasser overvejer nu at implementere det i alle deres ejendomme, siger Hans Andersen.
SPAR PÅ ENERGIEN I MAAANGE ÅR, DET ER GRØN FORNUFT
Nye vinduer er en del af den grønne omstilling Op mod 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark går til opvarmning, belysning og ventilering af bygninger. Ved at skifte gamle, utætte vinduer ud med nye, A-mærkede energivinduer, opnår du en væsentlig energibesparelse til opvarmning. Samtidig opnår du et bedre indeklima – og giver den gode energi videre til andre. På energivinduer.dk finder du alle energimærkede vinduer og ser besparelsen ved at skifte de gamle vinduer ud med nye.
Klik her og find de rigtige vinduer på den nye hjemmeside
ANNONCE ANNONCE
ENERGIOPTIMERING
Transformationer stiller særlige krav til belysningen Når bygninger genindrettes til nye formål, er det vigtigt at have øje for belysningen – den rigtige løsning kan både understrege den nye indretning og mindske klimabelastningen, siger brancheekspert. Af Tim Panduro
T
idens fokus på transformation frem for nybyggeri giver stærke muligheder for at rykke på den måde, vi normalt tænker kontorlandskaber, undervisningsfaciliteter og andre steder, hvor folk samles.
Systemet er nemt, effektivt og smart, og giver kunden en masse muligheder. Ved at tilføje en gateway kan du lave rumstyrring via en PC og yderligere tilsyn af din bygning. Med én gateway kan du tilføje op til 200 lyspunkter.
Men nyindretningen stiller også store krav til spaceplanning – og ikke mindst lyset. Det fortæller Martin Wallenius, key account manager hos Signify, der er en af verdens absolut førende virksomheder inden for belysning.
– Uanset om man vælger den enkle eller de mere avancerede løsninger, er systemet let at installere og gå til, siger Martin Wallenius.
– Jeg har set flere eksempler på, at blandt andet tidligere fabriksbygninger er blevet til enormt lækre rammer for nye funktioner. Men for at det for alvor skal lykkes, kræver det et skarpt fokus på den rette belysningsløsning, siger han.
8
DET ENKLE OG DET AVANCEREDE
Intelligent lysstyring er en sikker vej til gode resultater på lysfronten. Hos Signify sikrer styresystemet Interact Pro de rigtige rammer for virksomhedens lys – uanset om det er store lokaler med en kompleks brugsprofil eller mere enkle rum.
– Når man står med en transformationsopgave, kan installatøren bruge det eksisterende kabelnet i stedet for at trække et nyt. Der skal bare 230 volt på produktet, så kan man installere og programmere det. Ifølge Martin Wallenius er der gode besparelser på både det almindelige og det grønne regnskab ved at vælge intelligente lysløsninger.
ENERGIOPTIMERING
Moderne kontorer indrettes desuden ofte med både arbejdspladser, formelle samlingssteder som mødelokaler og mere uformelle områder – som lounges eller køkkener.
– Med Interact Pro kan man let koble sig på dagslysstyring, der hele tiden måler på lysmængder udefra. Så skruer det ned, når der er tilstrækkeligt dagslys, og op, når det mangler. Ved skift fra konventionel til LED sparer man let 50 % i strøm, og hvis man kobler yderligere lysstyring på, kan man lande på 20-25 % mere i besparelse, siger han.
– Her kan man også gøre meget med lyset. Farvetemperaturen kan understrege miljøerne og drage folk hen til kaffemaskiner og sofaområder. Vi kan også skabe lys, der varieres, hvis et område har flere funktioner.
PERSONLIGT LYS
For virksomheder og medarbejdere kan der også være andre gevinster. Mange virksomheder har indført hjemmearbejde til de ansatte – men har også et ønske om, at de møder ind. Det kræver attraktive kontormiljøer – og her kan lyset være til hjælp. – Dynamisk lys ligger højt på listen hos rådgivere og arkitekter, men mange gange bliver det sparet væk til fordel for en fast farvetemperatur. Det er ærgerligt, for døgnets lysrytme har en stor betydning, siger han og peger på andre udfordringer og muligheder.
ANNONCE ANNONCE
– Gennem Interact Pro kan vi individuelt tilpasse lyset efter den enkelte bruger, selv om man sidder i storrumskontorer. En 50-årig skal som udgangspunkt bruge dobbelt så meget lys som en 25-årig, og nogle foretrækker ganske enkelt mere lys end andre. Så det er vigtigt med en personlig tilpasning, hvis komforten på kontoret skal være optimal.
9
ANNONCE
ENERGIOPTIMERING
Kære bygningsejer: Gå en aftenrunde og tjek for energispild Energisprings partnere går på aftenrunde i egne bygninger for at tjekke for spild af el, vand og varme. Indsatsen er en del af Energisprings efterårskampagne ’Stop Energispild’. Indlæg af Anine Kristensen og Kristin Rabbe Larsen, Energispring-sekretariatet, Københavns Kommune
TAG TINGENE I SELVSYN OG SPAR PENGE, RESSOURCER OG CO2-UDSLIP
somheder fra hele den norske bygge-, anlægs- og ejendomssektor. Alliancen har igennem flere år opfordret alle virksomheder til de natlige gennemsyn, og mange af dem har på den måde opnået gode energibesparelser. Alene i 2022 blev der fundet et gennemsnitligt besparelsespotentiale på 4,66 kWh pr. gennemgået m2, og det svarer til hele 5.700.000 kWh for alle deltog, og for alle Grønn Byggallianses medlemmer svarer det til 233 GWh om året.
Der er altid noget at hente ved at tage tingene i selvsyn, når det kommer til drift af bygningers el-, vand- og varmeanlæg. Man kan ikke altid stole blindt på styresystemer og data og der kan være både penge, ressourcer og CO2-udslip at spare. I oktober og november vil Energisprings partnere derfor, som en del af kampagnen ’Stop Energispild’, gå på aftenrunder i deres bygninger for at lede efter spild. I de stille, mørke aftentimer, hvor mange bygninger står tomme, har det nemlig vist sig at være nemt at opdage det. Under aftenrunderne registrerer partnerne deres energispild og potentielle besparelser på stedet og får samtidig en oversigt over eventuelle fejl og mangler, der skal udbedres.
ET AFPRØVET KONCEPT I HELE SKANDINAVIEN
Stop Energispild-kampagnen er inspireret af erfaringer gjort hos blandt andet Grønn Byggallianse, som er en norsk medlemsorganisation for virk-
10
”I et tilfælde blev det på en natterunde opdaget, at 80 halogenlamper stod tændt hele natten i en enkelt butik, og det var en væsentlig årsag til overophedning, som igen krævede afkøling – det var ren og skær spild af energi” Thomas Petersson, Technical CSR Manager Scandinavia, Steen og Strøm
Det skandinaviske shoppingcenter-selskab Steen & Strøm ejer i øjeblikket 10 shoppingcentre, hvoraf tre befinder sig i Danmark. Steen & Strøm er partner i Energispring, og energibesparelser har været i særligt fokus siden 2018. Her blev koncernen del af et projekt på europæisk plan, der skulle reducere energiforbruget i de omfattede storcentre med intet mindre end 40 % i forhold til 2013. Steen og Strøm sammen med Klépierre opnåede en gennemsnitlig reduktion på 42 % på tværs af alle deres storcentre over hele Europa. Det gjorde de primært ved optimering af
ENERGIOPTIMERING
driften – og koncernen har nu sat mål om yderligere besparelser frem til 2030.
ÅRLIG RUTINE GIVER GODE BESPARELSER
Som en del af de årlige energisparerutiner har Steen og Strøm siden 2018 indført natlige gennemsyn i koncernens bygninger. År efter år viser det sig, at er der noget at komme efter. Når bygningerne gennemgås om natten afsløres der gerne ti til tyve steder, hvor energiforbruget kan optimeres. Det kan være alt fra justering af pumpestyring til driftsprocesser – og samlet set løber besparelserne op. Steen og Strøm kalder deres natterunder for ’Energy Boost’. Thomas Petersson, som er Technical CSR Manager Scandinavia, fortæller, at et ’Energy Boost’ begynder med en gennemgang af alle tekniske installationer, som er koblet til CTS-systemet – det være sig varme, ventilation, belysning og kølesystemer – og natten efter gennemgås så alle lokaler fysisk, for at se, om det som systemerne viste nu også matcher virkeligheden. – Selvom et CTS-systemet kan angive, at noget er slukket, kan man for eksempel godt finde ud af, at der stadig er systemer, der bruger energi. Det kan skyldes alt muligt, lige fra fejl i systemerne til for eksempel håndværkere, der glemmer at slukke lyset. Og det kan kræve rigtig meget energi, fortæller Thomas Petersson. I et af storcentrene blev det for eksempel opdaget, at selvom CTS-systemet viste, at alt var slukket,
så kunne man høre, at en del af ventilationsanlægget var tændt, når man kom om natten. Forklaringen var, at der havde været service på anlægget, som bagefter var blevet indstillet til manuel betjening. Derfor modtog systemet heller ikke automatisk besked om at slukke, når dagen var omme.
FOKUS PÅ SAMARBEJDE MED LEJERE
Steen og Strøm har også fokus på de udlejede butikslokaler, hvor samarbejdet med lejerne er alfa og omega. Der kan godt give udfordringer, hvis ansvaret for lejekontrakter, økonomi og overordnet drift ikke ligger hos de butikschefer, der arbejder i selve butikken.
„Selvom et CTS-systemet kan angive, at noget er slukket, kan man for eksempel godt finde ud af, at der stadig er systemer, der bruger energi. Det kan skyldes alt muligt, lige fra fejl i systemerne til for eksempel håndværkere, der glemmer at slukke lyset“
ANNONCE
– I et tilfælde blev det på en natterunde opdaget, at 80 halogenlamper stod tændt hele natten i en enkelt butik, og det var en væsentlig årsag til overophedning, som igen krævede afkøling – det var ren og skær spild af energi, fortæller Thomas Petersson. – I den slags tilfælde er samarbejdet med butiksejerne afgørende, når man skal nedsætte indkøbscentrenes klimamæssige fodspor.”
STOP ENERGISPILD I ENERGISPRING
Energisprings aftenrunder har til formål at opnå det samme, om end de fleste bygninger, som vil blive gennemgået, er kontorbygninger. På den baggrund kan der laves konkrete handlingsplaner, med tidsfrister og aftaler for, hvem der er ansvarlig for, at forbedringer rent faktisk bliver udført. Forventningen er, at energiforbruget kan bringes ned, uden at det koster store investeringer.
Thomas Petersson, Technical CSR Manager Scandinavia, Steen og Strøm – Men selvom vi ikke har direkte ansvar for deres forbrug, ønsker vi at hjælpe og inspirere, siger Thomas Petersson. I butikkerne handler det meget om at se efter, om lyset er slukket.
11
ANNONCE ANNONCE
ENERGIOPTIMERING
Installatørvirksomheder stifter fælles selskab for bygningsautomatik Efter flere år med investeringer i bygningsautomatik vælger de markedsledende virksomheder SIF Gruppen og Høyrup & Clemmensen nu at slå indsatserne sammen for at give specialet de bedste vilkår for udvikling og vækst.
D
et er administrerende direktør Søren Østergaard fra Høyrup & Clemmensen A/S, der sammen med SIF Gruppens administrerende direktør Lars Mejlby slår dørene op for et nyt kapitel i virksomhedernes mere end 100-årige historie som konkurrerende installationsvirksomheder: Stiftelse og start af den fælles virksomhed BETTER Bygningsautomatik A/S – en virksomhed med hjemsted i Ballerups Energy Hub - der fokuserer på service, renovering, facility management og projekter hos slutkunden. – Vi har i årevis hver især investeret i at udvikle CTS og BMS internt, men må erkende, at vi ser et større potentiale i at samle kræfterne, for på den måde at sikre den fornødne kritiske masse i form af kunder og medarbejdere. Samtidig sikrer vi det bedste udviklingsmiljø for teknikerne. De to direktører uddyber, at de går sammen for at give specialet bygningsautomatik den nødvendige plads og det nødvendige fokus til at kunne udvikle sig. - Et fokus som kan være svært at give i en installatørforretning, hvor arbejdsgangene er anderledes, men et fokus som er meget vigtigt i en højteknologisk virksomhed som BETTER, pointerer de.
Lars Mejlby (adm. direktør SIF Gruppen), Dan Kilias Møller Jakobsen (adm. direktør i BETTER), Dan Ravn Rasmussen (teknisk chef i BETTER), Christian Carlsen (bestyrelsesformand i BETTER) og Søren Østergaard (adm. direktør i Høyrup & Clemmensen)
KUNDERNE EFTERSPØRGER SERVICE OG DRIFT AF BYGNINGSAUTOMATIK
stemer for bygningsautomatik hos vores kunder, udtaler Lars Mejlby og fortsætter
BMS og CTS-vejen kan være en attraktiv vej at gå for branchen, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne:
– Det har vi jo stor erfaring med inden for andre specialer - eksempelvis sikring. Den erfaring bringer vi ind i DNA’et på BETTER, så vi skaber en virksomhed, der fungerer som kundernes moderne, datadrevne vicevært, som bidrager til besparelse på både udgifter, ressourcer og CO2.
De to installatørvirksomheder oplever en stor efterspørgsel på bygningsautomatik. Især i kølvandet på de stigende energipriser og det stigende fokus på bæredygtighed.
– De sidste års stigninger i både energipriser og krav til en mere bæredygtig bygningsdrift skaber et stigende behov for automatisering af virksomheders bygningsstyring, der kan gøre bygninger i stand til i højere grad at tænke selv, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
ET STÆRKT TEAM
De to installatørvirksomheder mener at have en unik baggrund for at løfte den opgave for kunderne.
Christian Carlsen – kendt og respekteret for at starte, udvikle og transformere Life science- og Tech-virksomheder - sætter sig for bordenden som bestyrelsesformand, mens Dan Kilias Møller Jakobsen – tidligere Country Sales Manager for Schneider Electric Digital Energy - er ansat som ad-
– Vi ser et behov for en leverandør, der fokuserer på service, drift og renovering af eksisterende sy-
12
For at skabe de helt rigtige betingelser for det nye selskab, ønsker de to ejervirksomheder at skabe et mere agilt miljø, hvor innovation og nye teknologier er i højsæde. Derfor har de også valgt at sætte et lederteam i BETTER Bygningsautomatik, som har erfaring med lige netop det.
ministrerende direktør og partner i det nye selskab BETTER. Dan Ravn Rasmussen – en af de tunge profiler i markedet med en lang karriere bag sig som rådgiver – bliver selskabets tekniske chef. – SIF Gruppen og Høyrup & Clemmensen har sammen meget at byde på som initiativtagere og ejere af dette selskab. De har installationserfaring og ressourcer, et stærkt markedskendskab, stærke kunderelationer og partnerskaber med vigtige leverandører, herunder Schneider Electric, siger Christian Carlsen og slutter: – Jeg ser frem til at stå i spidsen for et meget stærkt team sammen med BETTERs administrerende direktør Dan Kilias Møller Jakobsen, og jeg ser frem til også i bestyrelsesarbejdet sammen med BETTERs ejere at bane vejen for en innovativ og nytænkende højteknologisk virksomhed.
Hvor ser du dig selv i fremtiden? Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Mangler din virksomhed medarbejdere? I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt:
Thomas Roland Lillelund Jensen Key Account Manager Mail: thomas@boaa.dk Mobil: 31542313
T
– EN DEL AF MEDIAXPRESS
13
LÆSERSERVICE
ENERGIOPTIMERING
BETTER Bygningsautomatik Tlf.: 31 32 27 50 www.better-bms.dk Side 12
KOLOFON DEAS Group Tlf.: 70 30 20 20 www.deasgroup.com Side 6
DI Rådgiverne Tlf.: 33 77 33 77 www.di.dk/brancher/di-radgiverne/ Side 3
Energispring Tlf.: 27 11 28 59 www.energispring.dk Side 10, 11
Rambøll Tlf.: 51 61 10 00 www.ramboll.dk Side 4, 5
Signify Tlf.: 33 29 37 50 www.signify.com Side 8, 9
Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk Tlf: +45 31 40 75 03 Skribent Tim Panduro Indlæg af: Katrine Ellersgaard Nielsen Anine Kristensen og Kristin Rabbe Larsen Forside Venligst udlånt af Signify Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk Key Account Manager Annette Sindal Kristensen annette@byggeri-arkitektur.dk Tlf: +45 31 21 26 28 Udgiver MEDIAXPRESS A/S Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk
