kontakt FOKUS PÅ DIN FREMTID
Når lysene tændes Vi er gået over til dansk normaltid igen, også populært kaldet vintertid. Mørket kommer tidligt, temperaturen falder og elforbruget stiger. Nogle går ned med humøret.
Giv en gave
Glædelig jul,
Nej, der tænkes ikke her på julegaver til børnebørnene eller en donation til Korrespondanceskolen, men på dem, der virkelig trænger. Her ved årets slutning samles der ind til mange formål. Mange gode formål. Hvad med om vi, som har så rigeligt, kunne ofre lidt ekstra på de syriske flygtninge, Blindesamfundet, børn i Afrika, ensomme gamles værn, for at nævne nogle. Sig ikke nej, når nogen henvender sig ved døren eller gennem posten. Giv for at hjælpe. Giv for at bringe håb. Giv for at gøre en forskel. Og giv med glæde.
04
KORRESPONDANCESKOLENS INFORMATIONSBLAD
Sven Hagen Jensen
2013
Den mørke tid af året kan være tung at komme igennem. Da kan lys gøre underværker. Lys forbindes med hygge, sikkerhed, varme og glæde. Lyset løfter vores humør og skaber positiv stemning. Lyset var det første, Gud skabte, og lyset er grundlaget for liv på jorden. Når lyset får magt, må mørket vige. Lyset er også det billede, profeten Esajas bruger, for at fortælle en glædelig nyhed. ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor” (Es 9,1.2). – Lyset henviser til frelsens og glædens lys ved den kommende Messias, som skulle sprede det åndelige mørke, der ruger over jorden. Med ham blev der skabt nyt håb for en verden i lidelse, ufred og nød. Når lysene snart tændes på adventskransen og juletræet og i de små stuer, så minder det os om, at mørket, både det fysiske, det psykiske og det åndelige, må flygte, når det store lys, det sande lys, får lov at skinne på os. ”Jeg er verdens lys,” sagde Jesus. ”Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” (Joh 8,12).
Sangens glæder og muligheder Sang kan ofte udtrykke følelser og oplevelser, man ellers finder svært at sætte ord på. Lykkeligt det menneske, der får lov at synge af hjertets lyst. Da min mor var ganske ung fik hun at vide af en nidkær lærer, at hun ikke kunne synge. En drøm og en glæde blev knust i en teenagers hjerte. Det var hende altid en sorg, at hun ikke kunne deltage i fællessangen med os andre. Sangen er et sprog, som vi alle burde få lov at lære og udvikle. På spejderlejr på Samsø Nogle af mine bedste minder fra min første spejderlejr på Samsø var fællesskabet omkring sangen. Jeg husker ikke, hvor på Samsø vores telte blev slået op. En bonde havde stillet sin mark til rådighed og vi kom fra hele landet for at tilbringe en uge sammen. Men jeg husker sangene, både fra mødeteltet og når vi vandrede i samlet trop gennem landskabet. Det var festligt og opløftende, om vi skrålede i vilden sky på den støvede landevej, sang med på salmerne ved gudstjenesten i teltet eller deltog i aftensangen ved lejrbålet om aftenen. Sangen gjorde os godt og bandt os sammen.
I et fængsel i Nigeria En anden episode, som har gjort stærkt indtryk på mig, var da jeg som ung missionær besøgte et fængsel i byen Kaduna i det nordlige Nigeria. Det var et højrisiko fængsel med mange farlige forbrydere. Høje mure med glasskår på toppen omgav stedet. Man skulle gennem to tunge jernporte for at komme ind. Bevæbnede vagter gik konstant med skarpladte maskinpistoler og overvågede fangerne. Vi fik lov at komme på besøg. Idet vi trådte ind gennem den sidste port kunne vi høre sang i det fjerne. Den kom fra et hjørne af fængselsgården i retning mod en gammel bygning. Da vi kom nærmere, kunne vi høre de smukkeste mandsstemmer, jeg nogen sinde har oplevet. Var det et bånd, de havde sat på? – Nej, da vi trådte ind i bygningen stod otte unge mænd og sang deres pris til Gud. De skulle døbes denne dag, og det var deres måde at udtrykke deres glæde og fred over at
kende Jesus og begynde på et nyt liv. Nogle af dem havde begået grov kriminalitet, men deres sang udtrykte håb om et bedre liv i fremtiden. I kirken i Alexandria Nogle år senere tjente min hustru og jeg som missionærer i Mellemøsten. Jeg skulle holde en serie evangeliske møder i vores lille kirke i millionbyen Alexandria i Egypten. Vi havde sat store bannere op uden for kirken på vores egen grund, men de blev hurtigt revet ned af muslimer i området. Vi havde ikke lov at annoncere møderne offentligt ved hjælp af løbesedler. Men vi havde fået politivagt ved indgangen og en politibil holdt klar rundt om hjørnet i tilfælde af optøjer. Hvad skulle vi gøre for at gøre folk bekendt med møderne, så de kunne høre evangeliet om Jesus? – Jo, vi havde lov at synge. Så vi sang vore kristne sange af hjertens lyst, åbnede vinduer og døre, så sangen kunne hø-
res vidt omkring. – Og miraklet skete, folk fra gaden begyndte at strømme ind i kirkesalen og vi havde en pæn forsamling den og de følgende aftener – og nogle tilsluttede sig vores menighed. På marken ved Betlehem ”Englene sang den først for markens hyrder”, sådan begynder det sidste vers i en af mine yndlingssalmer, B.S. Ingemanns ”Dejlig er jorden.” – Her sidst på året drages vore tanker mod en af de største begivenheder i verdenshistorien – en begivenhed, som blev budt velkommen med sang – med englesang – en himmelsk hærskare lovpriste Gud, står der i den hellige Skrift. Hvor må det have været både
smukt og overvældende. Et glædeligt budskab om fred og Guds velbehag blev forkyndt gennem denne sang. ”I dag er født er en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.” (Luk 2,11). Ja, sangen er en skat, vi må værne om. I Danmark har vi en salmeskat uden lige. I kurset ’Danske salmer’ giver Korrespondanceskolen et indblik i fire salmedigteres liv og produktion. Det er for uden Ingemann - Kingo, Brorson og Grundtvig. Mange salmer, som vi kender og holder af at synge – og ligeså mange, som vi ikke kender så godt. Grundtvig alene skrev jo hen ved 1500 salmer. Jeg tilhører en frikirke, men her ved adventstid holder jeg af at træde ind i min lokale sognekirke
i Ørslevkloster og synge med på de skønne danske julesalmer sammen med mine venner i landsbyen og blive mindet om den frelser, som kunne få englene til at synge hans pris. – Og à propós engle, så kan jeg ikke undlade at henvise til vores opdaterede kursus om ”Engle og deres tjeneste.” – Og ”aldrig forstummer tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang.” – Må du også få lov at opleve sangens glæder og muligheder i fællessang her ved året slutning og ind i det nye år. Sven Hagen Jensen
Helseweekend Vi var med på helseweekend – vil du med næste gang?
nde liv” TEMA: ”Det su
Danske salmer
2
Englene og deres tjeneste
3
Helligånden og hans store gerninger
4
Fokus på Jesus
5
Sundhedskursus
Her finder du et kursus på 12 studiebreve med Kingos, Brorsons, Grundtvigs såvel som Ingemanns elskede salmer. Bliv kendt med disse store salmedigtere, deres baggrund og den rige sangskat, som de har efterladt os. CD med altsanger Camilla Toldi Bugge følger med. Hurtig link: www.korrespondanceskolen.dk/danskesalmer
Der skrives bøger og laves film om engle. Internettet er fyldt med referencer til engle. Nogle mener at have haft besøg af engle. I 6 studiebreve gennemgår Marit Birch Petersen de bibelske henvisninger til engle og fortæller om deres betydning og tjeneste for os i dag. Hurtig link: www.korrespondanceskolen.dk/engle
Dette kursus tager fat på emner, som har været genstand for dybtgående studium, diskussion og til tider uenighed. Et kursus som har stor interesse i mange kirkelige kredse i dag og giver et solidt grundlag for vores gudsforståelse. Kurset består af 10 studiebreve samt et spændende tillæg om tungetale. Hurtig link: www.korrespondanceskolen.dk/helligaanden
Går du ind på internettet, er der over 147 millioner henvisninger til Jesus. Mange er fascineret af hans person og beretningen om hans død og opstandelse. Dette kursus på 10 studiebreve giver den virkelige historie om Jesus af Nazaret og hvad hans liv betyder for os i dag. Hurtig link: www.korrespondanceskolen.dk/jesus1
Kurset om sundhed præsenterer et helhedssyn på mennesket og giver enkle råd til et sundere liv. Foruden kost, motion og hygiejne kommer de 10 kursusbreve ind på, hvordan man håndterer stress, hvordan værdier og holdninger påvirker sundheden og om at leve et balanceret liv. Hurtig link: www.korrespondanceskolen.dk/sundhed
VIDSTE DU...
TILMELD DIG KURSERNE PÅ WWW.KORRESPONDANCESKOLEN.DK
KURSUSOVERSIG
1
At den nuværende Pave Frans har taget sit navn efter Frans af Assisi, som lagde vægt på at leve i fattigdom og hjælpe de svage. At følgende 8 paver har abdiceret fra deres embede: Pontius (230-235), Marcellinus (296-304), Liberius (352-366), Johannes XVIII (1003-1009), Benedikt IX (1032-1045), Celestin V (1294 juli-december), Gregor XII (1406-1415) og Benedikt XVI (2005-2013) At Pius IX (1846-1878) var den længst regerende pave og fik gennemført dogmet om Marias ubesmittede undfangelse, såvel som pavens ufejlbarlighed i læresager.
Skabelsen kom til Danmark Den tyske fotograf og filmskaber Henry Stober besøgte Odense, Thisted, Herning og København medio september med sin enestående film om skabelsen, som nu har været vist i Europa for over 80.000 seere. Hans personlige vidnesbyrd om sin tro på Skaberen var gribende. Billedkvaliteten og fremførelsen var imponerende. Skabelseshistorien blev levendegjort. Kommentarer ved udgangen: ”Det var en fantastisk oplevelse”, ”Jeg var især glad for den videnskabelige introduktion med Walter Veith”, ”Kan man få den på DVD, så man kan vise den på vores skole?”
En ny version af filmen på flere sprog er netop blevet lavet til en verdensturné i 2014. Sammen med dette fremstød for skabelsestroen bliver 26. april 2014 en speciel mærkedag med titlen ’World-Creation-Impact-Day’ (Mærkedag for verdens skabelse). – Hvis du ikke fik set filmen, kan den købes på DVD.
FILMEN SKABELSEN: NU PÅ DVD Pris
kr.
150,-
(+ forsendelse)
En film om skabelsens vidunder med fotograf og filmskaber Henry Stober og musik af Dominik Buchner. 70 minutter fra 100.000 optagelser på 5 kontinenter. Plus ekstra 30 minutters dokumentar af tidligere evolutionist, zoolog og professor Walter Veith fra Sydafrika, der fortæller om sit radikale skift til troen på en skabende Gud og kreationisme. – Alt med dansk tale og tekst.
Bestilles på Korrespondanceskolen på 4558 7770 elller info@kskolen.dk eller direkte på Dansk Bogforlag på 4558 7755 eller www.danskbogforlag.dk.
Afsender: Korrespondanceskolen · Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum
I skrivende stund er der to måneder til jul. Det årlige gaveræs er begyndt. Butiksejere gnider sig i hænderne. Hemmelighedskræmmeriet blandt familiemedlemmer og venner når sit traditionelle højdepunkt. Vi giver, fordi vi venter at få, hvor Bibelen opfordrer os til at give, fordi vi allerede har fået. T.S. Eliot (1888-1965), der er en kendt digter i den engelsktalende del af verden, beskrev en gang hvordan ”vi bedrager hinanden ved at gøre det rigtige ud fra de forkerte motiver”. Måske er det en lidt barsk kommentar at bruge netop nu, hvor danskere har bidraget næsten 144 millioner kroner til TV2’s og Kræftens Bekæmpelses kampagne: Knæk cancer. Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Sygdommen er derfor en fælles sag, ... og det er naturligt, at vi bidrager til at styrke den forskning, som kan være med til at knække kurven for denne fatale modstander.
KORRESPONDANCE Korrespondanceskolen henvender sig til de mange, der foretrækker at studere hjemme. Skiftende arbejdstider og hjemlige forpligtelser gør det lettere at studere pr. brev. Man kan simpelthen arbejde med studiebrevene, når man har lyst.
Om indsamlingsbeløbet ville have været væsentlig anderledes, hvis ikke der samtidig havde været mulighed for at vinde biler, luksusrejser og diverse kuriositeter, vil fortsat kun være noget, vi kan have vores subjektive holdning til. Hvad er så de rigtige motiver, når vi gør noget eller giver noget? Profeten Esajas kommer med sit forslag: ”Den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed og bryde hvert åg, ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne” (Es 58,6-7). De kommende uger vil de fleste i Danmark blive opfordret til at give. Hjælpearbejde, sygdomsbekæmpelse, flygtningehjælp, mission, enlige mødre… Listen over projekter, der appellerer til den enkeltes gavmildhed er næsten endeløs. ”Vær med til at gøre en forskel” bliver et løsen, som skal
være med til at give både modtagere og givere en fredfyldt jul. Den store forskel gør imidlertid kun gaven, der er omtalt i 2 Kor 8,9.15: ”I ved jo, hvor storsindet Kristus var. Selv om han var rig, blev han fattig for jeres skyld, så han på den måde kunne gøre jer rige… Den, der fik meget, fik ikke for meget, og den, der fik lidt, fik ikke for lidt”. Ingen kan give mere, end de har. Det du har, har du fået for intet. Del det med andre uden at forvente noget til gengæld, så vil din gave være med til at gøre en forskel. Walder Hartmann
SKOLEN UDGIVER Korrespondanceskolen Concordiavej 16 Postboks 15 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770
REDAKTION Sven Hagen Jensen Walder Hartmann
DISTRIBUTION Tilsendes Korrespondanceskolens kursister og venner
Læs mere om kurser og muligheder på www.korrespondanceskolen.dk
1350 Mediegruppen
Gaven, der gør en forskel