TEMA OVERVÆGT
Vi bestemmer ikke selv vores vægt
Udfordret hud? Få tjek på vaner og ingredienser, der gør en forskel
Forskere er uenige om, hvorvidt et bmi over 30 skal kaldes en sygdom eller ej
måltider, der vækker alle sanser til live 3
Ta’ dit magasin med hjem
Pelle Hvenegaard
Alle Louis Nielsens 79 butikker har investeret i OCT-udstyr.
Via digitale 3D-scan af nethinden giver udstyret mulighed for, at optikerne kan opdage tegn på øjensygdomme tidligere.
De autoriserede optikere hos
Louis Nielsens 79 butikker i hele landet arbejder hver dag for at passe godt på synet og øjensundheden hos de kunder, de ser i øjnene. Alle butikker tilbyder nu digital 3D-scanning af nethinden med en maskine, der kaldes OCT.
Louis Nielsen har som første optikerkæde introduceret OCT-teknologien i alle butikker, og det giver nu kunderne mulighed for at få en mere avanceret synstest med sundhedstjek. 3D-scanning med OCT viser nethindens forskellige lag, og dermed kan man se mange flere detaljer om øjet end hidtil.
Hurtigt og uden ubehag
Henrik Laursen er klinisk chef hos
VÆRD AT VIDE:
Louis Nielsen. Han fortæller, at undersøgelsen med OCT bygger videre på de sundhedstjek, som optikerne i Louis Nielsen har foretaget siden 2015.
- En digital 3D-scanning med OCT er en undersøgelse, som er hurtig og uden ubehag for kunden. Det er teknologi, der hidtil udelukkende har været anvendt af øjenlæger. Derfor glæder vi os over, at det har været muligt for samtlige af vores butikker at investere i udstyret, så alle vores optikere har mulighed for at bruge det, siger Henrik Laursen.
Han fortæller, at med det avancerede udstyr og muligheden for at se flere detaljer om øjet kan optikerne lave en mere grundig undersøgel-
• Louis Nielsens butikker ejes af lokale chefoptikere og butikschefer.
• Butikkerne kan med OCT-udstyr tilbyde en synstest med et mere avanceret sundhedstjek med digital 3D-scanning af øjets nethinde.
• Digital 3D-scanning tilbydes som et tilkøb til den gratis, almindelige synstest med sundhedstjek.
• Louis Nielsens autoriserede optikere anbefaler synstest mindst hvert andet år – gerne oftere for personer over 40 år.
• Bestil tid via louisnielsen.dk eller hos din lokale butik.
se af kundernes syn. I langt de fleste tilfælde ser alt normalt ud, men nogle gange bidrager teknologien til til at opdage helt tidlige tegn på øjensygdomme:
- Visse øjensygdomme udvikler sig langsomt, og her kan de første, tidlige tegn ses på det digitale 3D-scan – ofte længe før, man selv mærker symptomer. Vi kan opdage forandringer langt tidligere end hidtil. Siden vi i Louis Nielsen har fået adgang til OCT, har vi set mange eksempler på, at tegn på øjensygdom blev opdaget netop via det digitale 3D-scan, siger Henrik Laursen.
Samarbejder med øjenlæger
I de tilfælde, hvor optikerne ser noget, som skal undersøges nærmere, kan de rådføre sig med Louis Nielsens unikke netværk af øjenlæger. Det består af 15 danske øjenlæger. Efter aftale med kunden får øjenlægerne adgang til undersøgelserne og kan vurdere dem via en telemedicinsk opkobling.
Øjenlægerne i netværket kan blandt andet se, om undersøgelserne viser tidlige tegn eller indikatorer på en lang række øjensygdomme, og hvor fremskreden tilstanden i givet fald kan være. De giver normalt svar inden for 24 timer og senest inden for 72 timer.
Øjenlægenetværket sørger for henvisning videre til praktiserende øjenlæge eller hospital, hvis det er nødvendigt. For eksempel hvis der opdages noget, der skal undersøges nærmere, eller hvis der er en sygdom, der skal behandles hurtigt eller helt akut for at forhindre synstab.
- De detaljerede undersøgelser af synet, som vores optikere kan lave med OCT, giver især mening, fordi vi samtidig samarbejder med meget dygtige danske øjenlæger. De kan sikre, at de rigtige patienter sendes videre i sundhedsvæsenet med mere præcise henvisninger. Samtidig kan vi undgå at bekymre kunder,
hvor OCT’en hjælper os til at udelukke, at der er brug for at konsultere en øjenlæge, siger Henrik Laursen.
Få undersøgt synet regelmæssigt Baggrunden for grundige undersøgelser af synet med avanceret udstyr er, at en del danskere går rundt med øjensygdomme eller begyndende øjensygdomme uden at vide det. Hvis ikke visse af disse øjensygdomme behandles i tide, kan de ende med, at der sker varig skade på synet i større eller mindre grad.
- Vi anbefaler synstest med sundhedstjek mindst hvert andet år og gerne oftere, når man passerer 40
“ Vil man gerne passe godt på synet og gøre noget aktivt, er regelmæssige synstest
år, hvor alderssynet begynder at melde sin ankomst. Det skyldes, dels at synet ændrer sig hele livet, og dels at man ikke altid selv kan mærke, hvis noget er galt, siger Henrik Laursen og fortsætter:
- Når vi spørger danskerne, angiver 67 procent, at synet for dem er den vigtigste sans. Vil man gerne passe godt på synet og gøre noget aktivt, er regelmæssige synstest med sundhedstjek det vigtigste. Det giver vores optikere mulighed for at spotte forandringer i synet og øjensundheden i god tid, siger han.
Den almindelige, grundige synstest med sundhedstjek i Louis Nielsens butikker er gratis, mens digital 3D-scanning med OCT fås som et tilkøb til 145 kr.
Til dig, der lever med leddegigt – er du opmærksom på helvedesild?
Hvis du har leddegigt, så er du i øget risiko for at udvikle den smertefulde sygdom helvedesild.
Helvedesild er en sygdom, som kan give et brændende og sviende udslæt, der kan vare i flere uger – og for nogen endda måneder.
Men helvedesild kan forebygges ved vaccination.
Lever du med leddegigt, så kan du få tilskud til vaccination.
Tal med din læge eller apoteket om forebyggelse af helvedesild.
Læs mere om klausuleret tilskud ved at scanne QR-koden.
UDGAVE 01 / 2025
s. 10
NOGET SAMMEN
s. 44
Mere målrettet biologisk behandling af psoriasis
s. 50
Færre mænd henvender sig om mentale sundhedsproblemer
s. 60
Måltider, der vækker alle sanser til live
10 Pelle Hvenegaard: Vi er lykkeligst, når vi gør noget sammen
TEMA: OVERVÆGT
20 Vi bestemmer ikke selv vores vægt
24: Psykologen: Overvægt og ordentlighed
FOKUS: HUDSYGDOMME
26 Hud i balance
30 Giv huden modstandsstyrke mod vinteren
44 Mere målrettet biologisk behandling af psoriasis
46 Gennembrud i ny viden om alvorlig hudlidelse
48 Kunstig intelligens afslører omfanget af atopisk eksem
VÆRD AT VIDE
32 Mange overlever hjertestop til et godt liv
34 En sut er ikke bare en sut
57 Forkromet forsvar imod sukkertrangen
ARTIKELSERIE OM MANDESYGDOMME
50 Færre mænd henvender sig om mentale helbredsproblemer
HVER GANG I HELSE
08 Bøger
18 Kryds’en
24 Psykologen
26 Skønhed
54 Synspunkt
56 Konsultation
59 Nyt fra Danske Regioner
58 Nyt fra Apotekerforeningen
60 Opskrifter
63 Konkurrence
64 Tænder
66 Næste nummer
UDGAVE 01 / FEBRUAR 2025
70. årgang
ISSN 0018-0149 www.mitHelse.dk
Redaktion og design
New Beginning Spinderigade 11, 7100 Vejle newbeginning.dk
Design
Camilla Riber
camilla.riber@newbeginning.dk
Redaktør:
Jette Warrer Knudsen jette.warrer@newbeginning.dk
Udgiver
Frontmedia
Gl. Strandvej 16, 2990 Nivå frontmedia.dk
Forsidefoto
Klaus Bo Christensen
Ritzau Scanpix
Tryk: Aller
ANNONCESALG
Kristina Langberg +45 2597 4450 kristina@frontmedia.dk
DISTRIBUTION
Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.
Læsertal iflg. Gallup: 257.000
REDAKTIONSGRUPPEN
Jette Warrer Knudsen Redaktør
Naja Hulved Rod Forperson Vidensråd for Forebyggelse
Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)
For ikke længe siden var det nytår. Et helt nyt år med ubeskrevne og blanke, rene sider lå foran os – en åben bog, som vi kunne gå i gang med at sætte vores præg på. Det forekommer mig, at nytåret allerede føles som værende langt væk. Måske fordi de første kapitler i 2025-bogen i høj grad er ved at blive skrevet af magtfulde og dominerende kræfter, som har indflydelse på vores liv på godt og ondt. For mig har nytår altid været lige dele magi og forhåbninger blandet med vemod. For vi går unægtelig ind i et ukendt land, når vi begynder på et nyt år. Og denne gang har den usikre indgang til et nyt år i særklasse været ekstra garneret med mørke skyer. For er den verden, vi kender, ved at gå under i bål og brand, krige og en, efter nogens mening, også krigerisk ny amerikansk præsident, som ikke bare giver hovedpine men et 4-årigt migræneanfald? Tja, vi kan vælge sortsynet eller være nysgerrige på, hvad der vil ske. Måske går det ikke helt ad h. til – alligevel. Mens jeg skriver linjerne her, er der et
par dage til et nyt årti for mig. Jeg fylder igen rundt, og som altid giver det et lille sug i maven. For hold nu op, hvor tiden flyver afsted med raketfart. Ikke sandt? Men 2025 bliver et glædens år for mig som indgang til mit nye årti. Det er nemlig en viljessag for mig, at 2025 skal have livsglæden og eventyret som fortegn. Glæden ved at være til, og glæden over alle de dejlige mennesker, jeg har i mit liv. Og nysgerrig på, hvad der vil ske lige henne om hjørnet. Så selv om verden er ”on fire”, så skal det nok gå. Her på det sidste i 2025s turbulente begyndelse har jeg flere gange hørt følgende udsagn fra diverse politikere: ”Håb er ikke en strategi!” Altså, vel er det så! Og lur mig om ikke 2025 bliver et år, hvor mange skuffelser og bekymringer ikke gik i opfyldelse, som digterpræsten Johannes Møllehave udtrykte det.
Jette Warrer Knudsen, Redaktør
Det forekommer mig, at nytåret allerede føles som værende langt væk. Måske fordi de første kapitler i 2025-bogen i høj grad er ved at blive skrevet af magtfulde og dominerende kræfter, som har indflydelse på vores liv på godt og ondt.
Jens Rikardt Andersen
Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)
Lotte Stig Nørgaard Professor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)
Kontakt redaktionen: jette.warrer@newbeginning.dk
5041 0806
Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.
Det estimeres at 10–15% af den voksne danske befolkning har kronisk nyresygdom.
Du er i risikogruppen, hvis du har forhøjet blodtryk, diabetes (type 1 og 2) eller hjertekarsygdom.
Tis i koppen og kend dit nyretal – tidlig diagnosticering gør en forskel.
Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer – nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad.
AF CARSTEN GOTTLIEB
ERNÆRING
Professor Oluf Borbye Pedersen har med sin forskning afdækket vigtig viden om tarmens bakterieflora, der spiller en nøglerolle for vores sundhed.
I mange år har Borbye Pedersen taget sin egen medicin i form af den grønne energigrød, hvor han dagligt blender en cocktail af årstidens grønt til et boost for helbredet.
Her kan du både blive klogere på, hvorfor tarmens mikrobiom, der har kostfibre som deres livret, giver dig energi og styrke, og afprøve 16 forskellige opskrifter på det mirakuløse grøntsagsmåltid.
Mette Mølbak og
Oluf Borbye Pedersen: Professorens Grønne Energigrød 184 Sider, 189,95 kroner Gyldendal 2024
PSYKOLOGI
Engang var ”traume” et fagord, som hørte til i psykologien. Men ordet er rykket ind i hverdagssproget. En tur med hunden uden høm-høm-poser kunne beskrives som traumatisk.
Sideløbende er der sket en markant udvikling i forskningen af traumereaktioner og PTSD, som har offentlighedens interesse. Mennesker er ofte mere robuste, end vi går og tror.
Denne debatbog, skrevet af en lektor i psykologi på Københavns Universitet, har bl.a. til formål at beskrive, hvad et traume egentlig er, og hvorfor det er interessant og nyttigt at vide.
Karen-Inge Karstoft: Hvorfor taler alle om traumer?
71 sider, 49,95 kroner Informations Forlag 2024
ULTRAFORARBEJDNING
MAD SOM IKKE ER MAD!
Hvor meget af den mad, du spiser, er egentlig … mad? Svaret kan i nogle tilfælde overraske, da mange moderne fødevarer har stort indhold af tilsætningsstoffer og kemi.
Ud over, at det lidt kan føles som snyd, har de store mængder syntetiske stoffer også nogle negative og direkte skadelige virkninger for os. Hvordan det hænger sammen, kan du læse i denne bog.
Den britiske læge og forsker har fået et stort publikum til sine forklaringer om, hvordan den ultraforarbejdede mad snyder hjernen og kroppen, så vi får lyst til mere – og mere.
Chris van Tulleken: Ultraforarbejdet - Hvorfor vi spiser mere og mere, som ikke er mad ... og hvorfor vi ikke kan lade være 432 sider, 300 kroner Politikens Forlag 2024
I dag får vi nøje fortalt, hvad vi skal spise. Alligevel bliver størsteparten af os overvægtige, og mange bliver syge af den kost, de spiser …
I ’HVAD og HVORNÅR skal vi spise?’ undersøges det, hvad der er galt med vores kost og hvilken betydning ultraforarbejdede fødevarer og faste har.
3 vigtige pointer fra bogen:
Et stort antal studier har vist en sammenhæng mellem et højt indtag af ultraforarbejdet mad og sundhedsproblemer.
Ultraforarbejdet mad forstyrrer biologiske signaler, der styrer sult og mæthed, og indeholder ofte mange tilsætningsstoffer, som er mangelfuldt testet.
Periodisk faste er en universalmetode til at genoprette et godt helbred og renovere kroppen indefra.
Marit Kolby har en bachelorgrad i madvidenskab og en mastergrad i ernæringsbiologi og arbejder som lektor og forsker ved Oslo Nye Høyskole. Hun er en utrættelig formidler af ny ernærings viden igennem videnskabelige tidsskrifter, aviser, bøger, podcasts og sociale medier, og har etableret sig som en nytænkende stemme i den offentlige ernæringsdebat.
i Norge
PELLE HVENEGAARD
Et liv med muligheder som Hollywood skuespiller, succesrig tv-vært og iværksætter fik baghjul, da Pelle Hvenegaard efter flere års kamp blev far for otte år siden. En livsomvæltende begivenhed, som for alvor har givet Pelle Hvenegaard, der allerede som 12-årig vandt en Oscar, livsfylde og retning i livet.
AF JETTE WARRER KNUDSEN FOTO PRIVAT
Midt i stuen hænger en lyserød gynge. Som et symbol på, at livet er bevægeligt, farverigt og fuld af leg og poesi, hvis vi tør at række ud efter det. Alt sammen noget, som også rimer på lejlighedens ejer – Pelle Hvenegaard, forfatter, journalist, skuespiller og tv-vært. Han har lige budt mig velkommen i privaten – en smuk og farvestrålende lejlighed med udsigt over Christianshavns Kanal – et ganske særligt sted i den danske hovedstad. Her bor Pelle Hvenegaard sammen med sin kone, Caroline, datteren Ukhona og deres Doodle-hvalp.
Anledningen til mit besøg er, at Pelle Hvenegaard for nyligt udgav bogen: Kære Ukhona – Det her skal du vide, hvis jeg skulle dø i morgen.
Bogen er et litterært testamente til Ukhona, som Pelle og Caroline adoptere-
de fra Sydafrika efter mange års kamp for at blive forældre.
Skelsættende øjeblik
Her sidder vi så ved spisebordet, hvor Pelle Hvenegaard sender et drømmende blik igennem stuen ved erindringen om, hvor han var, da beskeden om, at Ukhona var på vej, nåede ham. – Jeg stod tre meter oppe på en stige, da mit livs nok mest skelsættende øjeblik slog ned med ordene: Du skal være far!
Med det samme var Pelle Hvenegaard klar over, at datteren – indtil hun når 18-årsalderen, skulle være omdrejningspunktet i hans tilværelse – ikke bare sådan et par timer om dagen i ny og næ, når karriere-travlheden tillader det. Nej tæt på 100 procent.
– I tv-udsendelsen Løvens Hule bliver der altid talt om, at de deltagende iværksættere skal være villige til at investere sig selv 110 procent i deres virksomhed. Tænk, hvis vi investerede lige så meget i vores børn? Ikke for at omklamre dem, men for at være vejvisere i at bygge et liv på ordentlige og holdbare værdier, siger Pelle Hvenegaard, der i praksis mener, at det handler om at kunne navnene på barnets skolekammerater og deltage aktivt i skolebestyrelsen. At gå ned en tirsdag eftermiddag for at fiske krabber i Christianshavns Kanal. At tage sit barn i hånden og tage på opdagelsesrejse sammen i de mange måder, man kan leve et liv på. Allerede nu har 9-årige Ukhona været på rejse med sine forældre i 30 forskellige lande, hvor mange nysgerrige spørgsmål og gode opbyggelige snakke har lagret sig i familiens mentale rygsæk.
– Jeg tænkte også, at nu har vi kæmpet seks år for at få hende, og at det så ikke ville give mening ikke at være der fuldstændigt for hende, så længe hun vokser op. Tænk på, hvor kort en periode i dit liv, dit barn vokser op, siger Pelle Hvenegaard, der tidligere har skrevet en bog om glæden ved at blive far til Ukhona og nu har fulgt op med at skrive sit litterære testamente til sin datter – ledetråden i bogen er Pelle Hvenegårds livserfaringer.
Lakmusprøve af sit eget liv Bogen rejser fundamentale spørgsmål om, hvad livet går ud på, og hvad der er, man giver videre. Samtidig er bogen også en gennemskrivning og lakmusprøve af Pelle Hvenegaards eget liv. Er han selv den, han gerne vil være, og lever han det liv, han ønsker sig? Svaret er lige nu et ja. For livet er ifølge Pelle Hvenegaard en foranderlig og vedvarende proces i evig bevægelse, og det handler om ikke at tro, at nu har man altså regnet den ud. At være i sit liv og omfavne det i en legende proces, der indimellem skal være sjov, er ledetråden.
Pelle Hvenegaard, der naturligvis håber på og regner med at skulle have mange år sammen med sin datter, har alligevel valgt, at tiden var inde til at nedfælde sine erfaringer og oplevelser og give dem videre i tide.
Kort om Pelle Hvenegaard:
• Født i 1975 i København
• Som 12-årig optrådte han i titelrollen som Pelle i den danske Oscar-vindende film, Pelle Erobreren. (2002)
• Har været vært i adskillige radio- og tvprogrammer. F.eks. TV2-programmet Dagens mand i 2008
• Har haft enkelte filmroller efter han som barn vandt en Oscar
• Var på et tidspunkt selvstændig iværksætter inden for it-branchen
• Har studeret journalistik på SDU
• Forfatter til flere bøger
• På @pellehvenegaard deler han sit liv og verdenssyn med mere end 90.000 følgere
• Gift med Caroline Gullacksen Hvenegaard
• Far til 9-årige Zoe Ukhona
• Bor på Christianshavn.
Jeg stod tre meter oppe på en stige, da mit livs nok mest skelsættende øjeblik slog ned med ordene: Du skal være far!
Han husker, at tanken blev født, da han så tv-dokumentaren Davids Dæmoner, en tragisk fortælling om en far, der udover at efterlade sin søn en masse millioner også efterlader sønnen med en række livsråd indtalt på en diktafon. En slags vejledning fra den anden side. – Da vidste jeg, at jeg måtte i gang. Jeg ville skrive en nøgtern bog og ville ikke gå ad den sentimentale vej. Men jeg fravalgte at skrive om min egen død. Hvordan jeg forestiller mig, at det ville være at miste sin far. Den tragiske død, den ubærlige død.
Den slags død har jeg selv været forskånet for, og det tilkommer derfor ikke mig at skrive mig ind i det felt. Vores datter har som adopteret selv prøvet at miste noget helt ubærligt, nemlig sine biologiske forældre, og de følelser kan hun bedre få resoneret hos Caroline, der selv mistede sin mor tragisk i en ung alder.
Livsfylde
En af de vigtigste værdier, som Pelle Hvenegaard vil give videre til sin datter, er, at jagten efter penge og materielle goder ikke i sig selv kan give livsfylde.
– Selvfølgelig er det berusende at tjene mange penge og være efterspurgt. Jeg har selv prøvet det. Men den selvrealisering kan være for dyr, og meget let kan det blive et selvbedrag sat overfor det, der virkelig rykker og fylder dig som menneske, siger Pelle Hvenegaard og fortsætter:
– Men der er jo indbyggede krav og forventninger til os fra samfundets side om, at vi skal præstere. Der er stærke kræfter på spil. Vi skal skabe succeser, som samfundet ser det. Vi har på godt og ondt at gøre med en velsmurt maskine, og konsekvensen i vores præstationskultur er, at vi kan miste vores relationer og ikke mindst kontakten til de ældre gene-
rationer og dem, der ikke er så privilegerede som os selv. Empatien ryger simpelthen, og det gør os fattigere.
På et tidspunkt, da Pelle Hvenegaard gik tur med sin datter i deres landsby, som de kalder deres kvarter på Christianshavn, så de en yngre mand, i skarpt jakkesæt, sidde og tale i telefon ved kanalen. Pelle Hvenegaard lagde mærke til, at han græd og overhørte så en sætning.
– Jeg har alt – et fedt job og en super god økonomi, men jeg er bare tom indeni og ulykkelig.
Ukona spurgte sin far, hvad der var i vejen med manden. Pelle svarede hende, at manden var ked af det.
– Jeg gik ikke i dybden. Den kan hun få, når hun læser min bog, som hun indtil videre ikke har udvist den store interesse for. Det er jo bare far, der har skrevet en ny bog, smiler Pelle Hvenegaard.
Forstå verdens mangfoldighed Pelle Hvenegaard og hans kone, Caroline, gør meget ud af, at deres datter bliver introduceret for andre menneske, som ikke har de samme privilegerede vilkår. F.eks. har Caroline, der arbejder indenfor socialsektoren, haft Ukhona med i et fixerum på Vesterbro. Ikke mens narkomanerne var der, men Ukhona fik et indtryk af et liv på bunden.
– Det er så vigtigt, at hun fra en tidlig alder forstår mangfoldigheden i verden, mens jeg og Caroline er i hendes nærhed – ved hendes side.
Vores opgave som forældre er at være med til at indgyde hende livskraft og optimisme og samtidig forklare hende, at der er mange mørke kræfter derude. Danmark er en lille osteklokke i verden, og mange steder lever folk under helt andre vilkår, forklarer Pelle Hvenegaard.
– Min største målsætning er, at mit barn trives. Der er så mange uforløste liv derude. Så mange, der pisser deres liv væk, siger Pelle Hvenegaard.
– Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at få hende til at vælge sunde vaner – holde hende væk fra de største livsstjælere som f.eks. alkohol og stoffer – det kan godt bekymre mig rigtig meget. Der er så meget, der bimler og bamler derude. Det er virke-
lig en udfordring, siger Pelle Hvenegaard og understreger:
– Alligevel handler det om at lade hende skabe sin vej selv – at hun finder sin egen vej i al moradset.
– Men jeg fortæller også min datter, at hun er nødt til at skabe sit eget liv. For selvom vi lever i Danmark, så får vi ikke noget foræret, selvom vores system kan noget velfærds politisk, som andre lande
Selvfølgelig er det berusende at tjene mange penge og være efterspurgt. Jeg har selv prøvet det. Men den selvrealisering kan være for dyr, og meget let kan det blive et selvbedrag sat overfor det, der virkelig rykker og fylder dig som menneske.
ikke kan. Men mange knækker alligevel under presset, fordi de lever deres liv efter andres forventninger til dem. Forkerte forventninger til én selv kan virkelig kvæle livslysten, som jeg har oplevet det.
Noget som Pelle Hvenegaard også lægger vægt på i sit litterære testamente til sin datter, er også at passe på absolutter –sort/hvid tænkning. At huske på, at der altid er andre nuancer og forståelser end ens egen. Et vigtigt element er også at være opmærksom på, hvordan vi taler om andre.
– Når vi mister forståelsen for hinanden, så mister vi empatien. Vi skal huske, at vi har brug for hinanden for at forstå os selv. Og at vi er lykkeligst, når vi gør noget sammen, siger han og tilføjer, at han kun kan pode sin datter med sine erfaringer og livsværdier. Det vigtigste er, at Ukhona kender dem. Og skal han skære sit testamente til sin datter helt ind til benet, lyder svaret:
– Hold fast i din nysgerrighed – bliv ved med at åbne din verden!
FAKTA
Om bogen:
• Titel: Kære Ukhona – Det her skal du vide, hvis jeg skulle dø i morgen
• Udkom i september 2024
• Forlaget Grønningen 1.
Mennesker er forskellige, derfor bygger vi unikt møbelhåndværk som passer til lige netop dig.
Aarhus C • Farstrup Comfort Center Tlf. 8613 3588
Glostrup • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030
Holbæk • Farstrup Comfort Center Tlf. 2056 4403
Kolding • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030
København K • Vestergaard Møbler Tlf. 3257 2814
Lyngby • Vestergaard Møbler Tlf. 4587 5404
Odense • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030
Tilst • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030
Tilfører vigtige og relevante næringsstoffer og holder dine øjne sunde
Denne vilde blåbærplante producerer violette og blå bær og er hjemmehørende på den nordlige halvkugle. Den kaldes også for europæiske blåbær. Læs mere på florasyn.dk
apoteket
VIDSTE DU…
Når vi skal håndtere kraftig støj og kæmpe med at følge samtaler i støjende omgivelser, kan det få vores puls til at stige1. Dette kaldes lyttestress. Selv korte perioder med stress kan have en negativ indvirkning på vores kognitive evner, og det reducerer vores evne til at indgå i en samtale2 Oticon Intent reagerer øjeblikkeligt på dine behov og giver dig optimal støtte – selv i den mest stressende lyttesituation. Det er verdens første høreapparat, der beviseligt mindsker lyttestress.
Læs mere på www.oticon.dk eller ring på tlf.: 4445 2521
1 Christensen et al. (2021). The everyday acoustic environment and its association with human heart rate: evidence from real-world data logging with hearing aids and wearables.
2 Qin et al (2009). Acute psychological stress reduces working memory-related activity in the dorsolateral prefrontal cortex.
PROBLEMER MED ØREVOKS, VOKSPROPPER ELLER TØRRE ØREGANGE?
Waxonova® wax remover er en naturlig og effektiv ørespray fremstillet af 100 procent olivenolie af farmaceutisk kvalitet. Den fjerner ørevoks og fugter og smører tørre øregange. Samtidig forebygger og behandler den vokspropper og kan anvendes af både voksne og børn.
Præparatet er fri for mineralolie og tilsætningsstoffer og er beregnet til rengøring og pleje af den ydre øregang. Her danner Waxonova en beskyttende film og understøtter fjernelsen af ørevoks/vokspropper.
Waxonova ørespray forebygger og lindrer hudirritation og kløe i den ydre øregang, f.eks. på grund af forkert ørerensning eller brug af høreapparat. Produktet kan også bruges ved brusebad og karbad, før og efter svømning, eller når du dyrker andre former for vandsport, f.eks. dykning.
Fås på apoteket, i Matas og Helsam.
FLORASYN Blueberry er et unikt øjentilskud, der kombinerer kraften fra blåbær, lutein, zeaxanthin samt safran for at støtte dit syn. Med sit høje indhold af antioxidanter hjælper FLORASYN Blueberry med at beskytte øjnene mod skadelige frie radikaler og styrke øjensundheden på flere niveauer.
Dette øjentilskud understøtter en sund blodcirkulation til øjnene, modvirker naturlige aldersforandringer og reducerer blænding samt belastning ved langvarigt skærmarbejde. Vælg FLORASYN Blueberry for at styrke dine øjne og bevare et klart og skarpt syn gennem hele livet.
Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker samt på f.eks. matas.dk. Markedsføres af Medivit ApS. Mere info på tlf.: 39 617 618.
Pneumokoklungebetændelse kan forebygges ved vaccination
Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om Atoderm-serien: Intensiv pleje til tør og sensitiv hud til en værdi af kr. 650,-
Atoderm Intensive eye: 3-i-1 løsning til tørre, irriterede og atopiske øjenlåg. Lindrer kløe, reparerer huden og fjerner makeup skånsomt.
Atoderm Intensive baume: Nærende pleje til meget tør og atopisk hud. Lindrer kløe, styrker hudbarrieren og giver langvarig komfort.
Atoderm Huile de douche: Nærende badeolie, der fugter sensitiv hud i op til 24 timer. Lindrer irritation og efterlader huden silkeblød og styrket.
Send svaret til HELSE, Spinderigade 11, Studio K12 7100 Vejle, eller udfyld formularen på www.mitHelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 01 2025”
Deltag senest: 31. marts 2025
Vinderen får direkte besked og offentliggøres på www.mitHelse.dk. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.
kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.mitHelse.dk.
Alle voksne & børn fra 4 år anbefales et vitamin D tilskud fra oktober til april.
Vitamin D støtter vedligeholdelsen af normale knogler, tænder og muskelfunktion.
Vitamin D bidrager til immunsystemets normale funktion hos voksne og børn.
Vitamin D bidrager til en normal optagelse/udnyttelse af calcium og phosphor.
Vitamin D er nødvendigt for normal vækst og knogleudvikling hos børn.
hos Matas, Helsam, helsekostbutikker, udvalgte apoteker og online.
FORSKERE:
Forskere er efterhånden enige om, at et bmi-tal alene ikke kan fastslå, om du er syg eller rask. Men der er stadig uenighed om, hvorvidt et bmi over 30 skal kaldes en sygdom eller ej. Fortalerne mener, det vil sikre hjælp til syge – modstanderne, at det vil sygeliggøre en femtedel af befolkningen unødigt.
AF JANNIE IWANKOW SØGAARD FOTO SHUTTERSTOCK
Har du nogensinde siddet på et spisested og betragtet et andet menneske indtage en stor burger og en gang pommes frites, mens du i dit stille sind har tænkt, at vedkommende hellere skulle være gået i salatbaren? Fordi du syntes, personen så usundt tyk ud. Ovenikøbet tænkte du måske, at der sørme ikke var noget at sige til de mange kilo på kroppen, når vedkommende tilsyneladende slet ikke tog ansvar for at spise fornuftigt.
At tykke mennesker udsættes for stigmatisering overalt i samfundet, ved vi fra undersøgelser, og ifølge en ny rapport fra 2024 om vægtstigmatisering, som Vidensråd for Forebyggelse står bag, topper Danmark listen over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt. Men meget taler for, at vi skal have gjort op med de
fordomme, vi hidtil har haft om mennesker, der har en høj vægt. F.eks. er de fleste forskere, der beskæftiger sig med overvægt, efterhånden enige om, at man er nødt til at have ændret på antagelsen om, at folk med et bmi på over 30, nødvendigvis er usunde og står på tærsklen til alvorlig sygdom. Det er en forsimplet tankegang, der ikke holder vand, siger bl.a. Thorkild I. Sørensen, professor emeritus og dr. med. ved Københavns Universitet og ved det nye Center for Sundt Liv og Trivsel. Han har i mange år forsket i årsager til- og følger af overvægt, og han pointerer, at vi skal lære at skelne mellem, om en bestemt mængde fedt i kroppen giver helbredsmæssige problemer eller ej. – Den nye forståelse af fedme er, at ligesom der med en brændstoftank er en øvre
grænse for, hvor meget brændstof, den kan indeholde, inden den flyder over, så er det på samme måde med fedt i kroppen. Her er der også en grænse for, hvor meget fedt kroppen kan indeholde, siger han.
Ligesom brændstoftanke er forskellige, pointerer Thorkild I. Sørensen, er menneskers kroppe det også. Det betyder, at der vil være mennesker med en lille ”tank”, og mennesker med en stor ”tank”. Når tanken ikke er fyldt op med fedt, ser det ud som om, man undgår at blive ramt af lidelser såsom hjertesygdom, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk, mens risikoen omvendt er øget, såfremt tanken er fuld. Desværre kan man ikke automatisk fastslå, at mennesker med høj vægt hurtigt fylder tanken op og ej heller, at mennesker med små kroppe fylder tanken langsomt op.
problematisk, som vi skal handle på. Men så langt er vi desværre ikke endnu, siger Thorkild I. Sørensen.
Han understreger, at bmi-tal godt kan bruges i statistikker til at sige noget om hele befolkningsgrupper. Her kan man også se, at der, når man taler om en stor gruppe mennesker, er en øget risiko for sygdom, når man har et bmi på over 30. Men på individ-niveau forholder det sig altså anderledes.
Tal fra den Nationale sundhedsprofil 2023 viser, at 52,9 procent af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI≥25). Andelen af svær overvægt er steget fra 13,6 procent i 2010 til 18,7 procent i 2023. Stigningen ses i samtlige aldersgrupper og gælder både mænd og kvinder.
Burde man så ikke se på, om folk har fyldt fedtdepoterne op eller ej i stedet for at se på deres bmi-tal. Jo, det bør vi, og det er præcis, hvad vi inden for forskningen arbejder med lige nu. Det gode ville være at kunne tage en blodprøve og med den forudsige, at nu nærmer vi os noget
Tykke mennesker har ikke dårlig moral I USA betragtes et bmi på over 30 som en sygdom, og WHO kategoriserer det ligeledes som værende en sygdom i den nyeste klassificering af sygdomme (ICD-11). Sådan er det ikke i Danmark. Herhjemme er der blandt fagfolk uenighed om, hvad der er det rigtige. En del af diskussionen handler om, hvorvidt det kan være med til på uhensigtsmæssig vis at stigmatisere personer med et bmi på over 30, hvis de fremover skal betragtes som syge - eller om der nærmere vil ske det modsatte. En af dem, der er modstander af at kategorisere et bmi på over 30 som en kronisk sygdom, er Rasmus Køster-Rasmussen. Han er alment praktiserende læge og vægtforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet.
– Hvorfor taler vi overhovedet om at sygeliggøre mennesker med høj bmi, når vi godt ved, at bmi ikke kan bruges til at måle, om folk er syge? Der er masser af mennesker med et bmi på over 30, der er sunde og raske, ligesom der er folk med et lavere bmi, der er syge. Vi kommer til at sygeliggøre en femtedel af befolkningen helt unødigt, hvis vi gør høj vægt til en sygdom, siger han.
Det er et faktum, at tykke mennesker er udsat for stigmatisering både i samfundet generelt, men også i sundhedssyste-
met, påpeger Rasmus Køster-Rasmussen, og derfor kan han godt forstå, at det for nogle kan lyde tillokkende, hvis man udnævnte et bmi på over 30 til at være en kronisk sygdom. Alligevel synes han ikke, det er den rigtige vej at gå.
– De her mennesker er tiltrukket af historien om, at deres vægt ikke er deres egen skyld. Men det er de kun, fordi de har fået tudet ørerne fulde af, at det er deres egen skyld. Man har lagt ansvaret hos det enkelte individ, som så har slået sig selv i hovedet, stigmatiseret sig selv og følt skyld over at have en dårlig moral. Men det er helt urimeligt, for det er ikke deres ansvar, at de er blevet tykke, og det har vi vidst de sidste 30 år. Man bestemmer ikke sin egen vægt. Den er bestemt af vore gener og vores livsvilkår. Al forskning viser, at der ikke er nogen som helst slankekur eller livsstilsændring, eller vaneændring, som giver et varigt vægttab, siger Rasmus Køster-Rasmussen.
Han er derfor fortaler for, at man gennem oplysning en gang for alle får slået fast både i befolkningen og i sundhedsvæsenet, hvad de videnskabelige fakta er; nemlig, at høj vægt ikke er en sygdom, og at det enkelte individ ikke selv er skyld i, at de er blevet tykke.
Men hvis ikke skylden hviler på skuldrene af dem, der har en høj vægt – hvor peger pilen så henad?
– Alle os, der forsker i vægt, er enige om at vi ikke ved det med sikkerhed. Det vi ved er, at det at vi er blevet tykkere er et strukturelt fænomen og en kombination af vores kultur, gener og livsvilkår i bred forstand. Vores favorable livsvilkår, hvor vi f.eks. ikke slås med infektionssygdomme, fordærvet mad, hvor vi ikke behøver bevæge os ret meget, hvor vi har opvarmede boliger, så vi ikke skal bruge energi på at holde os varme, er nok medvirkende til, at vi er blevet tykkere som befolkning,
Den nye forståelse af fedme er, at ligesom der med en brændstoftank er en øvre grænse for, hvor meget brændstof, den kan indeholde, inden den flyder over, så er det på samme måde med fedt i kroppen.
THORKILD I. SØRENSEN, PROFESSOR EMERITUS
DR. MED.
Hvorfor taler vi overhovedet om at sygeliggøre mennesker med høj bmi, når vi godt ved, at bmi ikke kan bruges til at måle, om folk er syge?
RASMUS KØSTER-RASMUSSEN, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE OG VÆGTFORSKER VED
FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS VED KØBENHAVNS UNIVERSITET.
siger Rasmus Køster-Rasmussen, der ikke er i tvivl om, hvorfor der er kommet så stor interesse for at få gjort bmi over 30 til en sygdom.
– Den interesse kommer primært fra dem, der sælger slankemedicin og -pulver. Hvorfor diskuterede vi ikke det her mere for fem år siden? Det er fordi, det først er nu, der er kommet slankemedicin på markedet, så der nu er medicinalvirksomheder, som har økonomisk interesse i, at et højt bmi bliver gjort til en sygdom, siger han.
Stigmatisering i sundhedsvæsenet
En af dem, der er fortaler for at kalde et bmi over 30 for en sygdom, er Cilius Esmann Fonvig, der er børnelæge og forsker i børn og overvægt på Københavns Universitet. Det er han, fordi han mener, det vil sikre, at patienter med høj vægt bliver taget seriøst i sundhedssystemet og får retten til en ordentlig og værdig
FAKTA
I USA er svær overvægt en diagnose
Svær overvægt/adipositas bliver ikke betragtet som en sygdom i sig selv i Danmark, som den gør det i USA. Her har man siden 2013 betragtet et bmi på over 30 som en kronisk sygdom, hvilket EU-Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) også gør.
behandling – på lige fod med patienter med andre kroniske sygdomme som f.eks. type 2-diabetes og epilepsi.
Det er behandleransvaret, der gør, at vi skal kalde overvægt for en sygdom. For når du har en sygdom, træder lægeløftet i kraft, og så har du krav på hjælp fra en sundhedsuddannet person. Det er rigtig vigtigt, for alt for ofte bliver patienter med overvægt, der henvender sig i sundhedssystemet, ikke undersøgt grundigt nok, blot fordi de har overvægt. ’Den knæoperation, du gerne vil have – den kan du få, men først, når du har tabt dig’ eller ’Din hovedpine? Den går først væk, når du har tabt dig’, siger han og kalder det for stigmatisering i sundhedsvæsenet.
Men det er altafgørende at være opmærksom på overvægt – alene af den grund, at man fra forskningen ved, at der findes mere end 240 komplikationer, der knytter sig til dertil. Det er f.eks. sygdomme som diverse hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og en lang række kræftsygdomme. Ifølge Cilius Esmann Fonvig er der flere gevinster ved at gøre overvægt til en sygdom på linje med WHO. For i det øjeblik, man vælger at udnævne noget til en sygdom, vil det blandt andet betyde, at der uddannes flere specialister på området, og at det prioriteres at lave mere forskning i vægt og overvægt. Sidstnævnte er vigtigt, idet der stadig er mange ubekendte på området.
Overvægt er en kompleks størrelse, og et bmi-tal alene kan ikke afgøre, om en patient er syg. Det er vigtigt også altid at se på bl.a. følgesygdomme og fedtplacering. Ligesom det ud fra bmi er svært at afgøre, om en body-builder har for høj fedtmasse, findes der også personer med et lavt bmi, som kan vise sig at have en fedtmasse, der er skadelig for helbredet, siger Cilius Esmann Fonvig.
Han fortæller, at bmi godt kan bruges som et værktøj, men at det vigtigste er, hvis der er mistanke om overvægt, at der iværksættes en evidensbaseret og helhedsorienteret behandling. Det er slut med bare at ”vente og se.”
– Det er i en ret tidlig alder, at vi kan se mange af de komplikationer, der knytter sig til overvægt. Mange tror, at f.eks. søvnapnø er noget, som gamle mænd udvikler, men faktum er, at 45 procent af børn og unge med overvægt lider af søvnapnø. Det er bare et af de gode argumenter for både de danske og amerikanske børnelægers anbefalinger, der siger, at vi tidligt skal være opmærksomme på overvægt og intervenere blot på mistanken, siger han.
Cilius Esmann Fonvig foreslår i øvrigt, at svær overvægt, når der er tale om en sygdomstilstand, fremover omtales som adipositas. Det er det faglige udtryk for en tilstand med for meget fedt i kroppen, der kan medføre negative konsekvenser for helbredet.
Det er behandleransvaret, der gør, at vi skal kalde overvægt for en sygdom.
For når du har en sygdom, træder lægeløftet i kraft, og så har du krav på hjælp fra en sundhedsuddannet person.
CILIUS ESMANN FONVIG, BØRNELÆGE OG FORSKER I BØRN OG OVERVÆGT, KØBENHAVNS UNIVERSITET.
Fjerner ørevoks og lindrer kløe og irritation
Forebygger og behandler vokspropper
Fugter og smører tørre øregange
Fri for mineralolie og tilsætningsstoffer
Waxonova® fås i håndkøb på apoteket, i Matas og Helsam
Circius Pharma ApS | 39 77 50 73 | circiuspharma.dk
Mere information findes på waxonova.dk
PHARMA
KOSTTILSKUD
Jeg kunne ikke undgå at overhøre ordvekslingen mellem to af mine kollegaer forleden. Jeg havde skam godt lagt mærke til, at min kollega igennem den seneste tid havde tabt sig ret meget. Og flere gange havde jeg da også overvejet, om jeg skulle kommentere på det.
For måske det ville være rart for vedkommende at vide, at andre lagde mærke til det. Og jeg tror da også, at hun blev oprigtig glad, nu hvor en anden kollega sagde det, jeg ikke havde turdet sigenemlig “Har du ikke tabt dig”. Og så med det efterfølgende: ”Ej, hvor det klær dig”.
Det er svært helt at vide, om det er det rigtige at tie stille som jeg, eller at heppe som min kollega gjorde. Når jeg selv blev i tvivl, var det fordi, jeg var nervøs for indirekte at sige, at vedkommende vejede for meget før. Og måske vægt også er en så privat ting, at vi ikke skal helt derind i den
andens privatsfære, hvor vi kommenterer på noget så personligt som vægt. Min tavshed bakkes op af flere kendisser, der har været fremme på de sociale medier og frabede sig dyrkning af kroppen og slankheden som ideal. Helt konkret var de blevet rost for deres vægttab og opponerede på det kraftigste. De har en pointe i, at der er en overfokusering på at se ud på den rigtige måde, som vi skal forsøge at kæmpe imod. Kropspositivister har en vigtig stemme, når det handler om at acceptere kroppen, som den er. Udskamning har aldrig været vejen frem.
Omvendt kan tavshed måske være med til, at overvægt forbliver tabu. Noget, vi ikke taler om. Og overvægt handler ikke om de fem kilo for meget på sidebenene. Overvægt er der, hvor det er sundhedsskadeligt og truer din trivsel. Og vi skal turde tale om overvægt. For, hvis ingen tør tale med dig om det, kommer du godt nok til at stå alene og kan nemt føle, at du bare burde tage dig sammen, og at det er din egen skyld, at du ikke lykkes med at leve op til idealet om den fitte slanke krop.
Du har ikke en rygrad som en kogt spaghetti og kan ikke bare tage dig sammen. Det er vigtigt, at alle forstår, at udviklingen af svær overvægt foregår i et yderst komplekst samspil mellem fysiske, psykiske og sociale faktorer – og, at mange af disse faktorer ligger uden for den enkeltes indflydelse.
JEANNE FLØE
I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.
Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.
Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Esbjerg Sygehus. Sideløbende står Jeanne Fløe bag Psykolog Jeanne Fløe i Brejning ved Vejle.
Måske vægt også er en så privat ting, at vi ikke skal helt derind i den andens privatsfære, hvor vi kommenterer på noget så personligt som vægt.
”Hvis dit hjerte stopper, er vi forbundne”
Bliv hjerteløber. Hent appen TrygFonden Hjerteløber.
Rina kan hjertelungeredning. Hun er handlekraftig og er klar til at løbe, hvis der sker et hjertestop i nærheden. Er du også det? Så tilmeld dig som hjerteløber i appen TrygFonden Hjerteløber, eller læs mere på hjerteløber.dk
Udfordret hud? Få tjek på vaner og ingredienser, der gør en forskel.
Man kan være så uheldig, at der i ens gener er nedlagt tendens til en hudsygdom, men selv i det tilfælde har man heldigvis indflydelse. Gener afgør ikke alt, livsstil og vaner har altid betydning. Vi tager et kig på det, der kan gøre en forskel til det bedre – også for tør vinterhud.
Det er det elementære, der tæller mest.
Jeg husker en samtale med hudlæge Johan Milling Holk Poulsen, hvor han nævnte, at han i sin konsultation ser langt flere kombinerede hudsygdomme i ansigtet end tidligere. Og han nævnte den daglige nedbrydning, som vi praktiserer med alt for heftig rens og skrubben, som en væsentlig årsag. Når man gør de her ting, så forstyrrer man hudens barriere, så den bliver som en presenning med huller, som han kaldte det. Og en af hudens vigtige funktioner er netop at holde forskellig kemi fra kroppen.
I overhuden ligger således mange immunaktive celler, og de er som et satellit-politi, intet går ubemærket hen. Det er derfor, man i al sin misforståede rense ‘omsorg’ kan starte en inflammation og ende med hysset hud og måske fremprovokere symptomer på hudsygdom, som man kunne have været foruden. Man skader også hudens mikrobiota af vigtige bakterier, svampe, vira m.m., der lever i
symbiose med huden og også har vigtig funktion for helbredet. Tarmens mikrobiom kommunikerer faktisk med huden via immunsystemet og er herved med til at regulere inflammation i hele kroppen og mere lokalt i huden. I dag ved man, at der ikke bare er en hud-tarm-forbindelse men en tarm-hjerne-hud-akse, skriver læge og foredragsholder Jerk W. Langer i Kosmetikbladet1. Det forklarer hvorfor stress, humør og psykiske ubalancer kan give sig udtryk i huden og især, hvis man har en hudlidelse. Således anbefaler flere hudlæger i dag patienter med hudsygdom en mikrobiomvenlig fiberrig kost og somme tider tilskud af probiotika. Det fortæller hudlæge Christian Grønhøj om i sin bog ’Glød – Sund kost og smuk hud’.
Kost betyder særlig meget, når huden er syg Et af de steder, hvor kost kan mindske gener, det er i forhold til børneeksem (=atopisk eksem=astmaeksem). Christian Grønhøj skriver således, at børneeksem, der er en inflammationssygdom på samme måde som psoriasis og akne, forværres af sukker og andre simple og hurtigt omsættelige kulhydrater. Mens en kost med grøntsager, grove brødprodukter og fisk reducerer kroppens inflammation, og på den måde lindres eksemet. Han tilføjer, at 30 procent af patienter med børneeksem får problemer med
hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.
Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk
allergi mod fødevarer, og her er det typisk mælkeprodukter, æg, soja, hvede, visse fisk og skaldyr og Grønhøj tilråder, at man får det undersøgt ved mistanke. Samme anbefaling til at undgå sukker og fastfood har han i forbindelse med akne og rosacea, og ikke mindst i forbindelse med sidstnævnte også at minimere indtag af alkohol og stærkt krydret mad. Der viser sig stadig flere sammenhænge mellem livsstil, miljø og hudproblemer, end man tidligere var bevidst om. Og interessant er det i den forbindelse, at dansk forskning viser, at nyfødte børn har større risiko for at udvikle børneksem i områder med meget kalk i vandet2 og dermed få tendens til lidelser som høfeber, astma og fødevareallergi. Det hårde vand giver huden højere naturlig pH-værdi, som kan aktivere enzymer i huden, der fører til nedbrudt hudbarriere og dermed gode betingelser for eksem. Og når barnets hud er i stykker og der lander f.eks. birkepollen, så kan det udløse symptomer, når barnet senere indånder pollen. Børneeksem kan altså være starten på ’den atopiske march’, hvor man senere i livet udvikler fødevareallergi, høfeber eller astma, siger overlæge Jacob Thyssen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Dermato- & Venerologisk Afd. samt forskningslektor ved Københavns Universitet.
De gode vaner er enkle
Uanset om man plages af periodiske hudgener, eller egentlig hudsygdom eller er heldig at være forskånet, så er al hud bedst tjent med pleje på forstandig vis med respekt for den vigtige rolle, den er tildelt. Det kræver sammenhold og god smørelse. Vi har rundt regnet et par kvadratmeter hud, som yderst be-
står af et af naturens mest unikke selvfornyende materialer, keratin. Det er et svovlholdigt protein, som er nærmest uopløseligt i både varmt og koldt vand. Vores overhud sørger for, at vi ikke suger vand i hver en regnbyge og i brusebadet, lige som den i sin murstensagtige opbygning sørger for at holde det vandniveau i huden, som er nødvendigt – ikke bare for smidighed og robusthed men for alle celleprocesser. Uden vand i bassinet kan cellerne ikke kommunikere.
Men naturen har ikke taget højde for vores hang til hyperrens og behandlinger, som kan blive en udfordring for selv den mest sunde og normale hud og gøre den til den sarte side.
# Så: Hvor meget skal man rense sin hud (vi taler ikke-syg hud)?
# Det korte svar er: Til den er ren!
Med den tilføjelse, at man skal undgå sæbeholdige produkter, og bruger man meget makeup og solcreme, så kan det være en god idé at vælge rensecreme eller balm, som nænsomt og effektivt opløser fedtbundne stoffer. Har man hudproblemer, så skal man gå efter produkter til sart hud og undgå parfume. Et allergi- og Svanemærket produkt vil være en ekstra sikring. Læs mere på produktsiden.
OBS! Uanset, om der står, at du ikke behøver at fjerne dit renseprodukt – og det står der ofte på især micellar-typer – så skal det fjernes, før du går videre med hudpleje. Visse stoffer er tilladt i højere koncentration i rinse-off produkter, som et renseprodukt jo er, og det vil øge risikoen for irritation. Men hvorfor ofre måske mange penge på et serum og bruge det over rester af kemi fra sit renseprodukt?
• Bad hver anden eller endnu bedre hver tredje dag, som flere hudlæger faktisk tilråder, og overvej, om det er nødvendigt at bruge sæbe andre steder end der, hvor der kan opstå lugt. Det er jo f.eks. ikke på de tørre skinneben og arme.
• Smør huden ind straks efter rens og bad. Jo mere overfladen når at tørre, des mere fugtpleje-afvisende bliver horncellerne.
Basisingredienser at kigge efter Hudpleje handler om at gøre huden bedre til det, den er bedst til og på trods af mange stjerneingredienser, så er det basale altid vigtigst. Vi tager et kig på nogle arbejdsheste med bonus i sund hud. Det er ingredienser, der gavner al hud men er særlig vigtige for den tørre og sarte hud. Glycerin – du behøver faktisk ikke lede efter det på ingredienslisten, for det står der stort set altid. Fordi glycerin er en multigenial stabil ingrediens, der har været brugt i mange år uden at volde problemer. Det er som regel hyaluron, der nyder betegnelsen ’fugtmagnet’, men glycerin klarer opgaven med reparerende bonus som var det en ægte udgave af hudens naturlige fugtfaktor NMF. Squalane – er på samme måde som glycerin en hudidentisk ingrediens. Squalene, som det hedder i hududgave, indgår i vores talg og altså det låg af beskyttende stoffer, der holder huden smidig og tæt. Det er en vigtig ingrediens til den tørre hud, for squalane er anti-inflammatorisk3. Men også ikke-komodogen, så squalane giver altså ikke bumser. Naturen pakker os jo ordentligt ind. PS: Kig også efter lecithin.
Ceramider – kaldes ofte cementen mellem cellerne i overhuden. De indgik oprindelig i fedtmembranen i de levende celler, men som cellerne under fornyelsesprocessen bevæger sig op fra de levende hudlag og mister cellekerne, så bliver deres fedtmembraner til ’cellelim’. Og det sammenhold er vigtigt både for at holde fugt i huden men også for modstandskraft og smidighed. Og det gælder for alle hudtyper, da ceramider er hudidentiske stoffer. Ser du sphingolipider på ingredienslisten, så er det byggesten/forløber for ceramider. Carbamid/Urea - er også et af kroppens egne stoffer og indgår i hudens naturlige fugtfaktor. Det holder således vand effektivt i huden og virker blødgørende på ru, tør hud, hvor det samtidig opløser skællende hudflager. Carbamid er således en hyppigt brugt ingrediens i produkter til eksem og keratosis pilaris, hvor man ser en ophobning af døde hudceller i hårsækkene.
[1] https://fagbladetkosmetik.dk/alt-hvad-du-skalvide-om-hudens-mikrobiom/ Der er links i artiklen til flere internationale studier.
[2] https://videnskab.dk/krop-sundhed/vaerst-ikoebenhavn-haardt-vand-kan-udloese-boerneeksem/ og https://www.jacionline.org/article/ S0091-6749(16)32464-2/fulltext?rss=yes
[3] https://health.clevelandclinic.org/squalane
[4] https://www.dexeryl.com/en/clinical-results/ atopic-dermatitis
Man behøver ikke at have atopisk hud for at vælge den her i badet, man kan gøre det ud fra fornuf ten i, at den ikke udtørrer huden som ikke mindst sæbeprodukter gør. XeraCalm A.D vaskeolie har fordel i hudvenlig neutral pH-værdi, indeholder ikke parfume, svier ikke, lindrer kløe og bevarer fugt i huden. Så er man uheldig at have atopisk eksem, så er den et godt valg, da den desuden indeholder mikrobiomstyrkende ingrediens.
Eau Thermale Avène XeraCalm A.D Lipid Replenishing Cleansing Oil, 199 kr. for 400 ml på apoteker, Matas og webshops.
Med Pierre Fabre Dermatologie Dexeryl Emollient Cream er vi ovre i det nær-receptpligtige, for den er CE-mærket medicinsk udstyr og effekten klinisk dokumenteret i 8 studier med over 1.000 patienter involveret {4[. Og det, den har dokumen-teret er positiv effekt på aptopisk eksem og fiskeskælshud lige som den er velegnet til tørre fødder hos diabetikere og rødme forårsaget af strålebehandling.
Pierre Fabre Dermatologie Dexeryl Emollient Cream, 134 kr. for 250 g på apoteker, Matas (online) og flere webshops.
Azelainsyre har med rette fået stjernestatus, for det er noget af en multitasker-ingrediens med ta lent for det meste, der driller mange. Dulmende og beroligende ved rødme. Antibakteriel, bremser til stopning af porer. Effektiv til at mindske pigment pletter. Stærk antioxidant og anti-inflammatorisk. En vellidt ingrediens hos hudlæger, for på talent skemaet står akne og rosacea, og azelainsyre er ligeledes effektivt ved perioral dermatitis (udslæt omkring munden). Og så er azelainsyre hårvækst stimulerende bl.a. i samarbejde med Minoxidil.
Pudderdåserne Azelainsyre 10%, 250 kr. for 50 ml i Magasin, Matas, Salling, apoteker, webshops herunder gosh.dk/pudderdaaserne.
Denne olie indeholder Aveeno-seriens signaturingrediens Avena Sativa Kernel Oil (havre), som styrker hudens eget mikrobiom og dermed dens modstandskraft. Desuden indeholder den sojabønneolie med mange barrierereparerende fedtsyrer herunder anti-inflammatorisk linolensyre samt mandelolie, lecithin og antioxidanter. Den styrker og fugtbevarer huden i 24 timer og kan anvendes til al hud (ansigt og krop) herunder den tørre og følsomme.
Aveeno Daily Moisturising Creamy Oil, 110 kr. for 300 ml i Matas, apoteker og webshops.
Hud skal renses om aftenen for snavs, som i dag indeholder masser af kemiske partikler, og for makeup og eventuelt solcreme. Det svære er at finde en balance, hvor man fjerner skidt men bevarer godt = hudens vigtige barrierebalance. Det tager CeraVe cleanseren vare på med glycerin, hyaluron samt ceramider og kolesterol, som også indgår i hudens barriere. Velegnet til al hud også tør hud, og den kan også bruges på kroppen og her til børn over 3 år, nævner CeraVe.
CeraVe Hydrating Cleanser, 90kr. for 473 ml på apoteket, I Matas og webshops.
Vi oplever det alle i ny og næ, en irriterende kløe, men for mange med hudsygdom eller meget tør og irriteret hud, er det en mere eller mindre konstant følelse. Helo® anti-itch 70% er, som Faaborg Pharma lover, akut kløelindring. Takket være ikke mindst beroligende syricalm og helende B5 samt et højt fedtindhold, der holder på fugt, styrker barrieren og holder huden smidig. Uden parfume. Astma Allergi Danmark certificeret.
helo® anti-itch 70%, 135 kr. for 250 ml på apoteker og apotek-webshops, Matas.
– Jeg måtte sige nej til mange oplevelser med mine veninder, fordi mine ben føltes tunge og trætte. Jeg tager en Active Legs™ hverdag, med rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. I dag tænker jeg aldrig over, om det er noget problem, at tage på tur med veninderne eller gå på trapper.
Marta er pensioneret kantinemedarbejder, og elsker at tage på tur med veninder og naboer. Men benene føltes tunge og trætte, og hun måtte sige nej til mange oplevelser. Det tærede på humøret, og hun følte sig ensom. Marta havde prøvet næsten alt, før en ældre dame i naboopgangen kom til kaffe og fortalte om kosttilskuddet Active Legs™. En tablet baseret på rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. Marta havde prøvet så meget, så hun var lidt skeptisk, men håbet om at leve aktivt og få glæden tilbage var større end tvivlen.
med rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. – I dag tænker jeg aldrig på, at det nogensinde skal være et problem, at tage med på tur med de gamle veninder eller om jeg kan gå på trapper. Veninderne siger, at jeg er gamle humørfyldte Marta igen og det er jo godt.
I dag har forskerne testet de naturlige planteforbindelser fra maritim fyrrebark i mere end 200 undersøgelser. Særlig i relation til funktionen med at støtte blodcirkulationen. Resultaterne af de mange studier er så gode, at de er blevet offentliggjort i førende videnskabelige tidsskrifter. På den måde kan andre forskere og sundhedspersonale blive bekendt med de fremragende opdagelser.
Livsglæde – Jeg er lykkelig over, at jeg begyndte at tage Active Legs
En vene er et kar, der fører blodet mod hjertet, så det kan pumpes videre til lungerne for at iltes. Med alderen kan venefunktionen aftage. Et ekstrakt fra naturlige rødvinsblade bidrager til normal venefunktion og bidrager til at nedsætte følelsen af trætte og tunge ben. Active Legs™ tabletten er baseret på et ekstrakt af rødvinsblade i kombination med maritim fyrrebark plus vitamin C. Indholdet af vitamin C bidrager til den normale dannelse af kollagen for en normal funktion af blodkarrene.
Se efter sølvtræet Flere og flere opdager fordelen ved Active Legs. Et dansk udviklet kosttilskudspræparat, der har været på markedet i mere end 15 år. Vær opmærksom på, at du får det gode originale præparat, der hedder Active Legs. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic®, der sidder forrest på æsken.
Hvor kan du købe Active Legs ? Active Legs kan købes i Matas og Helsam. Fås også på apoteket eller køb det online på www.newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på telefon 46 33 76 00.
Tør, kløende og sårbar hud er en plage i de mørke måneder. Men der findes en række naturlige måder at styrke hudens modstandskraft – eller reparere skader, som allerede er opstået.
FAKTA
Naturlige alternativer?
Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.
Vinteren kræver mange ofre, og ét af de hårdest ramte er ofte din hud. Ikke alene bliver du bleg i løbet af de kolde måneder. Din hud bliver også tør og irritabel – i mange tilfælde udvikler du eksem, tørre pletter eller psoriasis.
Huden bliver påvirket af kulde og ændringer i luftfugtighed. Den svækkes af mangel på sollys. Ingen af os kender en god regndans, som kan formilde vejret i den kolde årstid.
Men det betyder ikke, at du ikke kan give din hud ekstra styrke til at kæmpe sig frem til foråret. I det følgende vil vi highlighte nogle af de naturlige tricks og tilskud, som kan hjælpe huden igennem de mørke måneder.
Udvortes – også akut
Egentlig burde vi starte indefra. Det har den største forebyggende virkning.
Men det er jo på ydersiden, vi har mest opmærksomhed på vores hud –og især når huden ikke er helt på toppen. Og nogle naturlige midler kan være gode at kende, når du er akut ramt af kløe, eksem, revner og tørhed.
Aloe Vera er nøjagtigt lige så fantastisk – i nogle tilfælde mirakuløst – som du går og håber på i vinterkulden. Når du ikke kan få fat i den friske plante, så vælg gerne produkter fra danske Avivir, der har specialiseret sig i brugen af økologisk Aloe Vera gennem mere end 25 år. Deres Aloe Vera Gel har været en del af sortimentet helt fra start, og der
Aloe Vera er nøjagtigt lige så fantastisk – i nogle tilfælde mirakuløst – som du går og håber på i vinterkulden
er sikkert en årsag til, at den stadig er på hylderne.
En anden klassiker hos helsekosten er kretasalven, som er produceret på basis af udtræk fra Dictamelia-planten (der bl.a. vokser vildt på Kreta). Kretasalve bruges især som behandling på særligt udsatte steder, hvor huden allerede er revnet eller har fået sår.
Under hjemlige himmelstrøg har vi produkter fra saltsydningen på Læsø. Læsø Saltcare baserer sine produkter på en overskydende saltlage, der opstår i forbindelse med produktion af det populære gourmet-salt, og Læsø-produktet er især godt som akut behandling af huden.
Tilskud til hudens styrke
Generelt er det ikke svært at finde hudprodukter, som kan lindre de allerede opståede skader. Der er naturlige cremer med morgenfrue, pileekstrakt, tormentil og flere andre.
Men i virkeligheden vil du jo hellere undgå, at huden overhovedet får behov for behandling.
Det kan man opnå ved at sørge for, at huden får den næring og væske, den har behov for, og ved at støtte kroppens egen distribution af næringsstoffer og oprydning af affaldsstoffer. Med andre ord ved at støtte kredsløbet.
Kredsløbet kan lide motion, sund kost og rygestop. Kredsløbet bryder sig ikke om alkohol og stress. Hvis du kommer kredsløbet i møde på disse fem punkter, får du også stærkere og smukkere hud.
Tilskud af E-vitamin eller ekstrakt af hvidtjørn, samt grøn te, vil give huden nogle ekstra stærke byggesten i sin forebyggelse af skader.
Sund hud starter i tarmen
De færreste er klar over, hvor meget vores tarmsundhed betyder for hudens ditto. De mange milliarder mikroorganismer, der bor og lever i tarmsystemet, har enorm betydning for huden. Bl.a. ved at pleje og udsende de hvide blodlegemer til at bekæmpe giftstoffer, som er kommet ind i kroppen udefra. Tarmfloraen understøtter immunsystemet og organismens balance.
Derfor er et roligt mellemgulv i mange tilfælde nøglen til at have en sund hud (og en sund krop i det hele taget).
Tarmsundhed er sådan set ikke svært. Du skal bare sørge for, at tarmens mikroorganismer får rigeligt af vand og kostfibre. Alle kostfibre er gode for tarmen, men nogle har en ekstra fordel med deres indhold af præbiotiske kostfibre, som er en slags livret for de gavnlige mikroorganismer. Det gælder bl.a. jordskok (og flere andre rodfrugter), hvidløg og porre.
Det har også betydning, at du begrænser indtaget af de såkaldte ”ultraforarbejdede” fødevarer og sukker.
Jo bedre, du tygger maden, jo mere effektivt optages næringsstofferne i krop-
pen. Jo mere motion, jo lettere kan du undgå, at afføring ligger længe i tarmen med øget risiko for, at der opstår gæring og nye giftstoffer.
Hvis din egen tarmflora er svag –evt. på grund af en operation under narkose eller en antibiotika-behandling – kan du booste den med tilskud af levende mælkesyrebakterier (probiotika).
Probiotiske tilskud er en almindelig vare i helsekostbutikker, og du kan ofte få stor effekt af nogle måneders indtag. Herefter kan kroppens egen – nu styrkede – tarmflora tage over.
Held og lykke med at give din hud modstandskraft imod de kolde måneder.
FAKTA
I artiklen, ”Smerten som en gammel ven” i sidste udgave af Helse, er der nogle fejl.
Pilebark indeholder ikke store mængder salicylsyre. Den indeholder salicin. Salicin omdannes i bedste fald til salicyl alkohol i pileflis. Denne skal så omdannes til salicylsyre i kroppen.
I artiklen står der også: ”Mange planter indeholder salicylsyre, som i kroppen omdannes til den smertestillende acetylsalicylsyre”. Nej, det er lige omvendt, acetylsalicylsyre nedbrydes i kroppen til salicylsyre.
Helse beklager fejlene.
Danmark er ét af de lande, hvor chancen for at overleve et hjertestop uden for hospital er størst. Heldigvis viser forskningen, at langt de fleste også overlever til et godt liv. Det er vigtigt at huske på, da det fra januar i år er blevet muligt for personer, der er fyldt 60 år, at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop, fortæller Stine Strandkjær, direktør i Dansk Råd for Genoplivning.
AF HELSE-REDAKTIONEN FOTO PRIVAT
– Det er en stor beslutning at fravælge genoplivningsforsøg, og vores bekymring er, at fravalget sker på baggrund af myter eller frygt. Derfor er det vigtigt for os, at folk er velinformerede og ved, at chancen for at overleve et hjertestop til et godt liv er gode. Dansk forskning viser bl.a., at det blot er 4 pct. af overleverne, som efterfølgende har brug for hjælp i det daglige, ligesom mange vender tilbage til arbejdsmarkedet. I Dansk Råd for Genoplivning oplever vi også en stor taknemmelighed blandt de overlevere og pårørende, som vi er i kontakt med, fordi de har fået mulighed for endnu flere år sammen, understreger Stine Strandkjær.
Du skal fortsat træde til Ser du en person falde om med hjertestop,
Hvert år forsøges genoplivning på omkring 5.000 personer med hjertestop uden for hospitalet, og ca. 14 pct. overlever. I 2023 overlevede 644 personer.
KILDE: DANSK
HJERTESTOPREGISTER
eller er du hjerteløber og alarmeres via TrygFonden Hjerteløber-appen, skal du træde til som hidtil.
– Muligheden for at fravælge genoplivningsforsøg ændrer ikke noget for lægfolk eller frivillige førstehjælpere som f.eks. hjerteløberne, der træder til ved et hjertestop. Du skal begynde hjertelungeredning, som du plejer. Hvis vagtcentralen ved, at hjertestoppatienten har sagt nej til genoplivningsforsøg, tilkalder de ikke hjerteløbere. I nogle tilfælde kender vagtcentralen ikke identiteten på patienten og kan ikke undersøge, om personen har sagt nej. Men finder de i løbet af genoplivningsforsøget ud af, at genoplivningsforsøg er fravalgt, beder de dig stoppe hjertelungeredningen, fortæller Stine Strandkjær og fortsætter:
– Du skal altid følge anvisningerne fra vagtcentralen og det professionelle beredskab, som kommer til stedet. Så har du gjort, alt hvad du kan.
FAKTA
Et godt liv efter hjertestop
Alf Dissing er én af de overlevende, som er taknemmelig for at være i live efter et hjertestop i 2017.
– Der gik få minutter, fra jeg faldt om, til den første hjerteløber stod i mit soveværelse, og det har med stor sandsynlighed reddet mit liv. Jeg er taknemmelig for, at der er så stor en velvilje blandt danskerne til at træde til for et andet menneske. Indtil videre har jeg fået over syv rigtig gode år siden mit hjertestop, og det betyder uendeligt meget for både mig og min familie, at jeg fik en chance til, siger Alf Dissing.
Dansk Råd for Genoplivning har etableret Genoplivningslinjen, hvor alle gratis kan søge råd og vejledning i spørgsmål om genoplivning. Her kan man også få information om livet efter et hjertestop. Genoplivningslinjen er åben alle hverdage fra kl. 09-15. Læs mere på genoplivning.dk
Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden). Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.
Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener
HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet. Merete Zebitz
• Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.
• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.
Fit-plastrene forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger. Kan også bestilles på tlf. 3688 9905.
Når det gælder sutter, er forældre ofte på bar bund. At vælge den rigtige sut falder ikke ind under noget medicinsk områdes ansvar, og der er ingen klare retningslinjer.
Det er ikke alle forældre, der ved, at en sut spiller en meget vigtigere rolle end blot at berolige barnet. Efterhånden som babyen vokser, griber sutten nemlig ind i den proces – enten til det bedre eller til det værre.
Her er tre vigtige måder, hvorpå en sut påvirker barnets udvikling:
1. Former synkemønsteret
Babyer fødes med et infantilt (sugende) synkemønster, der er tilpasset amning.
Omkring 6-8 måneder skifter de til et tyggende (modent) synkemønster, der passer til at spise fast føde. Hvis sugemønstret fortsætter efter 6-8 måneder, kan det forstyrre den naturlige kæbeudvikling.
2. Former overkæben og biddet
Blødt væv som tungen og kinderne former hårdt væv som kæbebenet. Når tungen hviler på overkæben, skaber den det rigtige tryk på kæben, så den kan udvide sig og skabe plads nok til fremtidige tænder.
3. Påvirker taleudviklingen
At bruge en sut, mens man lærer at tale, kan forstyrre taleudviklingen, hvilket potentielt kan føre til indlæringsvanskeligheder senere i livet.
Sådan vælger du den rette sut
• Vælg en sut i blød silikone, der efterligner den naturlige fornemmelse af en brystvorte og fremmer synkning.
• Sutten skal have: En flad, kort og fleksibel sugespids for at forhindre et åbent bid og give mulighed for korrekt udvikling af ganen. En afrundet buelignende form for at forhindre fejlstilling af tænderne og fremme vejrtrækning gennem næsen
• Husk, at sutter findes i flere størrelser tilpasset babyens alder.
Undgå uønsket kemi i sutter
Nye sutter er altid en god idé at koge i rent vand, inden din baby får lov til at sutte på dem. I sutterne kan der nemlig sidde rester af kemikalier fra produktionen.
Børn er særlig følsomme over for uønskede kemikalier, da deres krop er under udvikling. Kog derfor både de almindelige narresutter og dem til sutteflasker.
Spørg efter sutter med skjold uden uønsket kemi
For at være på den sikre side kan du undgå det mistænkte hormonforstyrrende stof, bisphenol A, ved at vælge sutter, hvor skjoldet ikke er lavet af plasttypen polycarbonat.
Plasttypen polycarbonat kan nemlig afgive små mængder af det problematiske stof bisphenol A.
Spørg derfor forhandleren, om skjoldet indeholder polycarbonat.
Det mistænkte hormonforstyrrende stof vil ikke i sig selv være problematisk, fordi det optræder i den enkelte sut.
Men det kan bidrage til den samlede mængde af problematiske stoffer, som dit barn kan blive udsat for - det er kendt som cocktaileffekten. Derfor er det en god idé at undgå det, hvor du kan.
KILDER: FORBRUGERRÅDET TÆNK, TANDLÆGE ANDREA WESTERMANN, CURAPROX OG SUNDHED.DK
En sut er ikke til langvarig brug. Fra omkring 1-årsalderen, når barnet skifter til et voksent (tygge-) synkemønster, er der normalt ikke længere brug for en sut.
ANDREA WESTERMANN, TANDLÆGE.
Sponsoreret tillæg i Helse nr. 1/25
Arveligt forhøjet
kolesterol:
Vil du handle
på det, eller vente og se om det rammer dig?
Kronisk nyresygdom:
En ny nyre ændrede
Mikaels liv
Kend tegnene: Åndenød kan være symptom på sygdomme i hjerte, lunger eller blodet
Artikeltillæg ved Medicinske Tidsskrifter og SundhedsTV.
Sponsoreret af Amgen og Astra Zeneca.
41-årige Natasha og hendes tre børn lever med den oversete sygdom arveligt forhøjet kolesterol og vished om, at de er i øget risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom. Men med den viden følger også muligheden for at forebygge – noget Natasha ville ønske mange flere gjorde.
“Vil du handle på det eller vente og se, om det rammer dig?” Det spørgsmål stiller Natasha, der er ramt af arveligt forhøjet kolesterol og kæmper for, at flere bliver opmærksomme på sygdommen, der er arvelig og derfor ofte rammer flere i samme familie.
Omkring 30.000 danskere lever med arveligt forhøjet kolesterol, som giver øget risiko for alvorlige hjerteproblemer og blodpropper. Men kun omkring 4.500 af
dem er i behandling. Det skyldes blandt andet, at sygdommen ofte ikke giver symptomer, at man ikke bliver systematisk screenet, og at der ikke altid følges op på ens familierelationer. Mange er derfor ikke klar over, at de har sygdommen, der på sigt kan føre alvorlig sygdom med sig.
Træt som 30-årig
Natasha fandt ud af, at hun havde arveligt forhøjet kolesterol som 30-årig. Hun havde i noget tid gået og følt sig meget træt. Med
Hvad er det? Arveligt forhøjet kolesterol, også kaldet familiær hyperkolesterolæmi (FH), er en genetisk sygdom, der medfører højt kolesterolniveau i blodet fra en tidlig alder.
Symptomer: I nogle tilfælde kan der ses gullige kolesterolaflejringer på sener eller omkring øjnene. Derudover oplever mange ingen symptomer, før der opstår alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Symptomer på dette kan for eksempel kan være trykkende smerter bag brystbenet, der også kan gå ud i armene eller op i halsen. Man bør altid søge læge, hvis man oplever disse symptomer.
Risici: Personer med arveligt forhøjet kolesterol har øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, som følge af åreforkalkning og blodpropper.
Behandling: En kolesterolsænkende kost og regelmæssig motion hjælper, men de fleste har også brug for kolesterolsænkende medicin.
Typer af kolesterol: Man skelner mellem “det dårlige kolesterol” LDL og “det gode kolesterol” HDL.
LDL transporterer kolesterol til cellerne. For meget kan føre til åreforkalkning. HDL fjerner overskydende kolesterol fra blodet og beskytter mod hjertesygdom. Balancen mellem LDL og HDL er vigtig for at have et sundt kredsløb.
en følelse af, at noget måtte være helt galt, gik hun derfor til lægen, som tog en blodprøve for at se, om der skulle være nogle skæve værdier. Lægen mistænkte ikke på det tidspunkt, at der kunne være noget galt med kolesteroltallet.
Allerede dagen efter ringede lægen og spurgte, hvad hun havde spist, inden hun fik taget blodprøven. Hendes kolesteroltal var nemlig usædvanligt højt. En ny prøve viste samme resultat, og Natasha blev derfor sendt videre på hospitalet.
Natashas kolesteroltal var så højt, at det ikke kunne sænkes med kost og motion alene. Efter hun havde født sit tredje barn, begyndte hun derfor i medicinsk behandling. Samtidig blev hun langt mere opmærksom på, hvad hun skulle spise for bedst muligt at passe på sig selv.
En dag, Natasha kom til kontrol på hospitalet sammen med sit tredje barn, der på det tidspunkt var to år, sagde lægen: “Vi skal da også have undersøgt dine børn”. Børnene blev sendt til Rigshospitalet, som tog blodprøver og gentest på dem.
Mange i omgangskredsen havde svært ved at forstå, hvorfor det var nødvendigt at sygeliggøre noget, som måske aldrig ville skabe problemer. Men Natasha var afklaret: “Jeg er selv laborant, så jeg har et meget pragmatisk forhold til hospitalsverdenen, og var med på, hvorfor de skulle undersøges. Jeg vidste, at det ville være bedre for dem, hvis vi begyndte at forebygge så tidligt som muligt.”
Alle tre børn viste sig at have den genmutation, der giver arveligt forhøjet kolesterol. Det skabte et nyt dilemma. For kan man sætte børn på 4, 8 og 11 år i behandling for noget, der ikke påvirker dem nu og her? I Natashas tilfælde blev svaret ja. Lægerne vurderede, at det var det rigtige at gøre med de kolesterolværdier, som børnene havde.
Plads til hygge
En del af den forebyggende behandling indebærer at spise sundt og motionere. Som familie kan det dog godt være svært at leve kolesterolvenligt i et samfund, hvor der hele tiden skal være plads til hygge, god mad og kage: “Jeg skal overveje i så mange sociale sammen hænge på både mine egne og børnenes vegne, hvordan jeg griber det an. Det kan være svært, fordi det handler om at forhindre noget på sigt. Jeg er jo ikke hjertesyg lige nu, men kan blive det, hvis jeg ikke passer på.”
Det er også svært at være inde over alle børnenes beslutninger på en dag, når de for eksempel ringer fra skolen, fordi der bliver serveret kage og spørger, om det er okay, at de tager et stykke. Det er konstant en afvejning, hvor meget og hvor lidt, man skal spise. Og det er også vigtigt for Natasha, at der er plads til slå sig løs en gang i mellem: “Så længe jeg husker at tage min medicin, kan jeg godt finde på at spise en pose lakridskugler og drikke fem drinks en sjælden gang i mellem. Og så ellers leve hjertesundt resten af tiden.”
Spis fedtfattigt og vælg sunde fedtstoffer fra fisk, nødder og olivenolie.
Spis masser af frugt, grøntsager og fuldkorn.
Begræns sukker og forarbejdede fødevarer.
Motionér regelmæssigt
Undgå rygning og drik ikke for meget alkohol.
Du kan høre Natasha fortælle hele sin historie i podcastserien Ramt af livet, som kan findes på sundhedstv.dk og der, hvor du ellers lytter til podcasts.
Podcasten om Natasha er produceret af SundhedsTV og udgivet i samarbejde med Magasinet Helse.
53-årige Mikael fik tidligt i sit liv diagnosen kronisk nyresygdom og har siden måttet tilpasse sig sygdommen. Efter en krævende tid fastlåst i dialyse kom den opringning, der vendte op og ned på alting – og gav ham livet tilbage.
Mikael er professor i radiologi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, han er gift og far til to voksne sønner. Og så er han kronisk nyresyg.
Da Mikael i slut 20’erne arbejdede som ung læge, hævede hans led pludselig op i storetæerne. Det viste sig at skyldes nyresygdommen IgA-nefropati – en langsomt fremadskridende kronisk nyresygdom, som normalt ikke ender i dialysekrævende behandling.
Midt i sine egne udfordringer med at leve et normalt liv med familie, arbejde og sport på trods af de skavanker, der fulgte med nyresygdommen, blev Mikaels kone pludselig syg. Som 40-årig fik hun konstateret tarmkræft, og selvom hun blev
helbredt, fulgte en årrække med komplikationer til kemoterapi og ødelagte galdeveje som utilsigtet konsekvens af en operation i leveren. Det drænede parrets hverdag for overskud op igennem 2010’erne, og deres børn reagerede voldsomt på de mange udfordringer, hvilket fejlagtigt blev diagnosticeret som ADHD.
I den periode var Mikael, på trods af sin egen sygdom, den, som skulle hjælpe de andre: “Det var rigtig svært at håndtere det hele på én gang. Men vi lærte at støtte hinanden og finde styrke sammen i modgangen,” siger Mikael.
Hverdagen med dialyse
I perioden op til og under det første år af corona-epidemien fik Mikael i højere og højere grad madlede og kvalme. Han tabte sig, og i en periode vejede han kun 60 kilo,
selvom han er 186 cm høj. Nyrefunktionen var langsomt faldet over årene og var nu svært nedsat. I december 2021 startede Mikael på en livsnødvendig bughindedialyse, som kom til at styre hans hverdag fuldstændig: “Jeg følte mig som en zombie. Som Pinocchio med snore, der styrede mig,” siger Mikael.
Dialysen betød, at Mikael konstant skulle være tæt på sin maskine. Da hans far lå for døden, måtte han afbryde sit ophold ved farens hospitalsseng og tage hjem for at gennemføre sin behandling: “Det var rigtig hårdt ikke at være der, da min far døde, og det fylder stadig meget den dag i dag,” fortæller han.
Mikael fandt blandt andet styrke i sit arbejde, der blev et mentalt frirum, og et sted han genfandt kontrollen, ligesom
padel-tennis også blev et frikvarter for sygdommen.
Kampen for en ny nyre
Et år inden Mikael kom i dialyse, var han blevet han skrevet op til nyretransplantation i København. Men da han startede i dialyse på Herlev hospital, anbefalede lægerne ham i stedet at blive skrevet op i Odense. De fortalte ham, at den gennemsnitlige ventetid var kortere i Odense, og at man kun kan stå på en venteliste ad gangen. Processen føltes ulogisk og frustrerende:
“Jeg forstår ikke, at man i Danmark har uafhængige ventelister, som ikke samarbejder og koordinerer med hinanden. Som patient føler jeg, at jeg blev taget som gidsel i en fagkamp. Det føltes meget utrygt,” siger Mikael.
I oktober 2022 havde Mikael planlagt en rejse med sin familie til La Santa. Hans dialyseudstyr var blevet sendt i forvejen, så han kunne være klar. Men seks dage før, kom den opringning, han havde ventet på: Der var en ny nyre til ham. Få timer senere var han på vej af sted til hospitalet. Lykkelig over ikke at sidde på La Santa. Hvis han havde været uden for landet, havde han været meldt midlertidigt af ventelisten og dermed ikke have fået det opkald, der endte med at vende op og ned på hans liv.
Fra zombie til safari
Efter transplantationen oplevede Mikael en ny energi og glæde ved livet: “At få en ny nyre føles som at få skiftet batteri. Det er en total energiomvæltning,” fortæller Mikael.
I dag lever Mikael sin “version 2.0” og nyder det liv, han har fået, og de drømme, som han har fået mulighed for at indfri. For eksempel at rejse. Familien på 20 personer besluttede sig i 2024 at indfri hans afdøde fars store drøm om at rejse på safari: “At
tage på safari sammen var en oplevelse, vi altid har drømt om. Det føltes som en hyldest til min far og en fejring af livet og alt det, vi har været igennem,” siger han.
Et liv med nye udfordringer
– og håb
Selvom transplantationen har givet Mikael en ny chance, lever han stadig med udfordringer. Den immundæmpende medicin, som han skal tage resten af livet, har bivirkninger som søvnløshed og især føleforstyrrelser, og frygten for afstødning er altid i baghovedet.
Men alligevel er Mikael positiv: “Jeg vælger at fokusere på det, der giver mig energi og glæde,” siger Mikael, der lægger vægt på at bekymre sig mindre om det, han ikke kan kontrollere, og i stedet værdsætte de små øjeblikke.
Og så har han en stor bøn til alle danskere om at tage stilling til organdonation: “Det kan betyde livet for et andet menneske. Jeg er i hvert fald dybt taknemmelig for den gave, jeg har fået af en, der slet ikke kender mig – TAK!”
Du kan høre Mikael fortælle hele sin historie i podcastserien Ramt af livet, som kan findes på sundhedstv.dk og der, hvor du ellers lytter til podcasts.
Podcasten om Mikael er produceret af SundhedsTV og udgivet i samarbejde med Magasinet Helse.
Hvad er kronisk nyresygdom?
Kronisk nyresygdom (CKD) er en tilstand, hvor nyrerne gradvist mister deres evne til at filtrere affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet.
Tilstanden kan opstå som følge af sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, eller genetiske faktorer.
Ubehandlet kan nyresygdom føre til nyresvigt, der kræver dialyse eller nyretransplantation.
Symptomer på kronisk nyresygdom
Tidlige symptomer kan være få eller uspecifikke, som skummende urin, træthed, og hævede led.
Fremskreden sygdom kan medføre vægttab, kvalme, madlede, væskeophobning, kløe og forhøjet blodtryk.
Forebyggelse og behandling
Tidlig diagnose og kontrol af risikofaktorer som blodtryk og blodsukker kan forsinke sygdommens udvikling.
Ved nyresvigt er dialyse eller transplantation nødvendig for at overleve.
Personer med kronisk nyresygdom bør følge særlige kostråd og undgå medicin som kan belaste nyrerne yderligere.
SundhedsTVs redaktionslæge, Bjarne Lühr Hansen, der er speciallæge i almen medicin, gør dig klogere på aktuelle emner om sundhed og sygdom.
Bjarne medvirker også som ekspert i SundhedsTVs podcastserie ‘Ramt af livet’.
Åndenød kan være symptom på sygdomme i hjerte, lunger eller blodet. Hvis du ofte oplever åndenød uden at kende årsagen, kan det være en god ide at gå til lægen og få tjekket, om der er noget galt.
Mange henvender sig til deres praktiserende læge, fordi de oplever åndenød. Forbigående åndenød kan skyldes fysisk inaktivitet eller psykiske tilstande som stress og angst. Kronisk åndenød skyldes overordnet, at kroppen ikke får den ilt, den har brug for. Når vi skal være fysisk aktive og bruge vores muskler, har vi brug for ekstra ilt. Hvis vi ikke får den ekstra ilt, oplever vi åndenød.
Ilten vi indånder
Vi får vores ilt fra lungerne. Hver gang vi trækker vejret, indånder vi ilt. Den ilt vi indånder, går over i vores blod, hvor den bliver bundet til vores hæmoglobin. Hæmoglobin er et protein i de røde blodlegemer, og er det, der gør blodet rødt. Når ilten er bundet i blodet, kan den blive transporteret rundt i vores krop ved hjælp af vores kredsløb – altså hjertet og vores mange blodkar. Åndenød kan derfor være tegn på sygdomme i lungerne, hjerte og kredsløb eller blodet. Det er derfor vigtigt, at du går til lægen, hvis du igen og igen oplever åndenød.
Hvad sker der hos lægen?
Når du går til lægen med åndenød uden at kende årsagen, vil lægen spørge ind til dine symptomer og sygehistorie for at finde ud af, hvordan du oplever den: Er den konstant eller kommer den i anfald?
Bliver den værre af fysisk aktivitet? Lægen vil også spørge ind til dit funktionsniveau – altså hvad du kan klare i hverdagen.
Derudover vil lægen typisk måle blodtryk, puls, lytte på lunger og hjerte, tage nogle blodprøver og vurdere generelle tegn på sygdom. Hvis det er nødvendigt, bliver der også taget hjertekardiogram, lungefunktionstest eller røntgen. Lægen vil i første omgang lede efter en forklaring på åndenøden i lunger, hjerte, kredsløb eller blodet. Årsagen til din åndenød vil have betydning for, hvilken behandling, du skal have.
Den hyppigste årsag til kronisk åndenød er sygdomme i lungerne. De mest almindelige lungesygdomme er i den
sammenhæng astma og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), men årsagen kan også være lungekræft eller anden lungesygdom.
Hvis du har astma, oplever du ofte perioder med pibende vejrtrækning, trykken for brystet eller hoste, der kan forværres af allergener eller fysisk aktivitet. KOL, der kan give vedvarende åndenød, hoste og hyppige luftvejsinfektioner, opstår typisk hos midaldrende eller ældre, der ofte har en historie med tobaksrygning bag sig.
Hvis der er mistanke om en lungesygdom, vil samtalen hos lægen typisk handle om symptomer som hoste, infektioner og eksponering for røg eller støv. En lungefunktionsundersøgelse kan hjælpe med at afdække, om luftvejene er forsnævrede, mens en røntgenundersøgelse kan afsløre forandringer som væske i lungerne eller tegn på sygdomme som lungekræft. Hvis diagnosen ikke er tydelig, kan der være behov for specialundersøgelser som en CT-scanning eller henvisning til en lungespecialist.
Målet med udredningen er at finde frem til den specifikke lungesygdom, så der kan iværksættes en målrettet behandling, der forbedrer din vejrtrækning og livskvalitet.
Åndenød som følge af hjertesygdom
Åndenød kan være det første og eneste tegn på hjertesygdom. Hvis åndenøden bliver værre over tid, eller hvis den opstår i hvile eller om natten, bør du være særligt opmærksom på en mulig hjertelidelse. Hjertesvigt, rytmeforstyrrelser (for eksempel atrieflimren) og klapsygdomme er
blandt de hyppigste årsager til åndenød, der skyldes hjertesygdom. Symptomerne er i disse tilfælde væskeophobning, træthed, brystsmerter, og problemer med at ligge fladt, fordi det forværrer åndenøden.
Hos lægen vil samtalen fokusere på symptomer som åndenød om natten, hævede ben, hurtig vægtøgning og brystsmerter ved fysisk anstrengelse.
Undersøgelserne starter ofte med en lytteundersøgelse af hjertet og lungerne. Et elektrokardiogram (EKG) kan afsløre rytmeforstyrrelser, og en blodprøve kan give tegn på muligt hjertesvigt. Det er også vigtigt at undersøge for risikofaktorer som højt blodtryk, tidligere hjertesygdom,
diabetes og rygning. Det kan også være nødvendigt med yderligere undersøgelser hos en hjertelæge.
Det er vigtigt at få afklaret, om åndenøden skyldes en hjertesygdom, da det kan have stor betydning for både behandling og prognose.
Andre årsager til kronisk åndenød
Kronisk åndenød kan også skyldes forskellige andre både fysiske og psykiske tilstande. Bivirkninger ved medicin kan påvirke lungerne eller forværre eksisterende sygdomme. Blodmangel (anæmi) kan nedsætte blodets ilttransport og give åndenød. Nyresygdom med væskeophob-
ning og leversygdom kan også medføre åndenød.
Åndenød kan også skyldes problemer som svær overvægt, deformiteter i brystkassen eller arvæv, der kan reducere lungekapaciteten. Forhøjet stofskifte eller ALS, kan sjældent være årsag og vil ofte være ledsaget af andre symptomer. Psykiske lidelser som angst eller stress kan give en subjektiv fornemmelse af åndenød, ofte ledsaget af hyperventilation. Endelig kan dårlig kondition føre til forpustelse og forværre åndenød ved lav aktivitet.
Uanset hvad, er det vigtigt at finde ud af årsagen til din åndenød, så du kan få den rigtige hjælp.
Hos SundhedsTV kan du lytte til podcasts og se korte film med patienter og pårørende, der deler ud af de svære følelser, der ofte følger med kronisk og alvorlig sygdom.
Du kan også finde viden om nyeste muligheder for behandling og få gode råd til at tage vare på dig selv og andre i en svær situation.
SE MERE
Scan QR-koden med kameraet på din mobiltelefon
Tørre øjne eller øjne der løber i
8 ud af 10 har brug for lipider og ikke kun fugt!
Hvis du oplever irritation, kløe, rødme, eller dine øjne løber i vand, kan det gøre en markant forskel at bruge Tearsagain Sensitive øjenspray, som reparerer det ødelagte lipidlag i øjet og således afhjælper problemerne.
• En lipidspray der genopretter den naturlige fugtighed i øjet
• Kan anvendes med kontaktlinser og øjenmakeup
• En effektiv øjenspray - let at anvende
• Kan anvendes uden spejl og når man er på farten
• Kan deles med andre
• Uden konserveringsmidler
• Lang holdbarhed - 6 måneder efter åbning
Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.
Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.
En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.
Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.
Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.
Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:
• Prikken i fødder og tæer
• Smerte og kramper
• Hævede ben og fødder
• Muskelspændinger
• Forhøjet blodtryk
• Sportsskader
• Knoglebrud og forstuvninger
• Uro i benene
• Tennisarm
• Hovedpine
• Hvilesmerter
• Blodsamlinger
• Skinnebenssår der ikke vil hele
• Springfinger
• Åreforkalkninger
• Knogleskørhed
Høj alder, et BMI over normalen, rygning og tidligere eksponering for biologiske lægemidler er alle kliniske karakteristika, som er negativt associeret med effekten af biologiske lægemidler hos patienter med psoriasis, fastslår en ny dansk metaanalyse.
Resultaterne er et skridt i retning af en mere målrettet tilgang til biologisk behandling.
Tilkomsten af en række biologiske behandlingsmuligheder har været livsændrende for en betydelig andel af patienter med psoriasis. Der mangler imidlertid fortsat viden om, hvilke faktorer der spiller ind og har betydning for patienternes respons på behandlingen. Kliniske studier har peget på, at det at have et BMI over normalen kan associeres med lavere effekt ved udvalgte biologiske lægemidler, men evidensen har været uklar, og der har manglet videnskabelig dokumentation på området.
Det har en ny dansk metaanalyse søgt at ændre på. Analysen har inkluderet 40 studier, der alle har undersøgt patienter med psoriasis og deres respons på biologisk behandling i forhold til udvalgte kliniske karakteristika. Analysen fastslår, at patienter i observationelle studier, som var ældre, havde et BMI over normalen, var rygere eller tidligere rygere, eller som tidligere i deres sygdomsforløb havde været eksponeret for biologiske lægemidler, havde nedsat effekt af biologisk behandling. Det er vigtig viden i forhold til fremover at kunne tilpasse biologisk behandling bedre til den enkelte patient, siger Lone Skov, klinisk professor i dermatologi
på afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital, professor ved Københavns Universitet og medforfatter til studiet.
– Studiet gør os klogere på, hvilke kliniske karakteristika vi skal have fokus på hos patienterne i forhold til at forudse effekten af biologisk behandling. Når vi kender de her karakteristika, har vi bedre mulighed for at vælge den rette behandling fra starten. Det er et skridt i retning mod mere målrettet biologisk behandling, siger Lone Skov til Medicinske Tidsskrifter.
– Vi har de senere år fået adgang til rigtig mange effektive biologiske behandlinger til psoriasis, og patienterne har i reglen god effekt af dem. Men når det er sagt, så er der fortsat patienter, som ikke opnår effekt, og der er patienter, som skal igennem flere behandlinger, førend de lander på rette hylde. Vi vil rigtig gerne derhen, hvor vi med meget stor sandsynlighed vælger det rigtige lægemiddel til den rigtige patient fra starten, forklarer hun.
Mere forskning på vej
Selvom metaanalysen er med til at guide den biologiske behandling af psoriasis i en mere målrettet retning, så er der fortsat et
godt stykke vej. Der er ifølge Lone Skov behov for flere studier på området. Heriblandt mekanistiske studier, hvor man blandt andet undersøger patienternes vævstyper og cytokin-profiler i huden med det formål at blive bedre til at forudsige effekten af den biologiske behandling. Denne type studier er på vej, siger hun.
– Vi har patienter i klinikken, som efter 15 til 20 år på det samme biologiske lægemiddel fortsat har rigtig god effekt af behandlingen, mens andre har svigtet på gentagne behandlinger. Vi ved ikke nok om, hvad der er på spil, når en patient ikke opnår respons på biologisk behandling. Der er hypoteser, der går på, at patienter med bestemte subtyper af psoriasis clearer stofferne mere effektivt – altså hurtigere neutraliserer og udskiller de biologiske lægemidler. Det er vi i gang med at se nærmere på, siger Lone Skov til Medicinske Tidsskrifter.
En anden indgangsvinkel handler om at undersøge sammenhængen mellem respons og forskellige kliniske karakteristika på enkeltstofniveau.
– Det er en begrænsning ved vores meta-analyse, at den ikke ser på de enkelte biologiske stoffer, men betragter dem som én samlet lægemiddelkategori. Det er en forsimplet tilgang, da lægemidlerne jo har helt forskellige targets, men vi har endnu ikke data nok på de enkelte lægemidler. En mere detaljeret viden om behandlingsrespons for de enkelte stoffer vil gøre os meget klogere på, hvornår og til hvilke patienter de enkelte stoffer skal anvendes, siger Lone Skov.
KILDE: MEDICINSKE TIDSSKRIFTER.
Vi har de senere år fået adgang til mange effektive biologiske behandlinger til psoriasis, og patienterne har i reglen god effekt af dem
LONE SKOV, KLINISK PROFESSOR I DERMATOLOGI
Danske forskere har identificeret tre risikofaktorer for udviklingen af svær hidrosadenitis suppurativa, (HS) og er nu i gang med at udvikle en algoritme, der på et tidligt tidspunkt kan forudsige risikoen for udvikling af svær sygdom.
Det skal være nemmere at hjælpe patienter, der lider af den kroniske, inflammatoriske hudsygdom hidrosadenitis suppurativa (HS). En sygdom, der er kendetegnet ved udviklingen af smertefulde, pusfyldte bylder på kroppen og stærkt nedsat livskvalitet. Ved hjælp af en algoritme skal læger kunne forudsige hvilke patienter, der er særligt i risikozonen for at udvikle svær grad af den invaliderende hudsygdom. Dermed kan behandlingen igangsættes tidligere og forhåbentlig forhindre, at sygdommen udvikler sig.
Det er visionen bag ny dansk forskning.
– Når man sidder overfor en patient med nydiagnosticeret hidrosadenitis suppurativa, spørger patienten ofte, om det er noget, de skal have resten af deres liv, og hvad de i så fald kan forvente af sygdom-
men. Indtil nu har vi ikke kunnet sige noget konkret om, hvad den enkeltes risiko for at udvikle svær sygdom er, siger Rune Kjærsgaard Andersen, læge og forsker ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet med tilknytning til Dermatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han er førsteforfatter på det nye studie.
Tre væsentlige faktorer
I gennemsnitligt to år har Rune Kjærsgaard Andersen sammen med sine forskerkolleger fulgt 335 patienter, der havde en mild grad af HS, og undersøgt, hvilke faktorer, der korrelerede med udvikling af svær sygdom.
Forskerne undersøgte mange forskellige faktorer, herunder familiehistorik, socio-økonomisk status og patientrapporterede outcomes. I studiet identificerede
forskerne tre specifikke faktorer, som korrelerede med udviklingen af svær HS. Det var overvægt, rygning og antallet af områder med aktiv sygdom.
Områderne var udpeget på forhånd og indbefattede under og mellem brysterne, i lysken, ved genitalierne, på balderne og under armhulerne.
Ud fra analysens resultater lavede forskerne en individuel risikoscore for udviklingen af svær grad af sygdommen på baggrund af rygestatus, BMI og antallet af aktive sygdomsområder. For at validere analysen og dermed for at kunne se, hvor god analysen var til at forudsige udviklingen af svær sygdom, kiggede forskerne indledende på tre tærskelværdier. De endte med at benytte sig af den midterste, hvormed algoritmen var i stand til at identificere 50 procent af de patienter, der udvikler svær HS.
Det kan få en kæmpe stor betydning, hvis vi er i stand til at identificere dem med stor risiko for svær sygdom, for på den måde kan vi sætte ind med mere aggressiv behandling.
– Vi vil selvfølgelig gerne være i stand til at fange alle, der er i risikozonen for at udvikle svær sygdom, men lige nu kan vi overhovedet ikke forudsige noget. Så det, at vi er i stand til at fange 50 procent, er et stort fremskridt, og det er vel at mærke, uden at vi fejlagtigt identificerer for mange, der ikke udvikler svær sygdom, siger Rune Kjærsgaard Andersen til Medicinske Tidsskrifter.
Den genetiske komponent
Rune Kjærsgaard Andersen har tidligere under sin ph.d. undersøgt sammenhængen mellem HS og familiehistorik. I et tvillingestudie fandt han blandt andet frem til, at risikoen for at udvikle sygdommen er 80 procent genetik og 20 procent miljø. Man ved altså, at der er en betydelig arvelig komponent knyttet til HS, og derfor er næste skridt i forskningen at finde frem til risikogener eller andre mutationer
i arvematerialet, der har en betydning for udviklingen af sygdommen.
I fremtiden vil Rune Kjærsgaard Andersen derfor arbejde på at sammenkoble den nuværende algoritme med kendskabet til betydningen af genetik.
Stor betydning for patienterne
HS er en smertefuld sygdom, der har stor indvirkning på patienternes livskvalitet og er forbundet med en høj selvmordsrate sammenlignet med andre hudsygdomme. Ved svær sygdom udvikler patienterne blandt andet arvæv, der får betydning for deres bevægelighed, og mange kan få svært ved at fastholde et arbejde. Pusudskillelserne kan derudover lugte og føre til social stigmatisering.
– Det er en udsat patientgruppe, fordi sygdommen påvirker hele deres fremtidige liv. Det kan få en kæmpe stor betydning, hvis vi er i stand til at identificere
dem med stor risiko for svær sygdom, for på den måde kan vi sætte ind med mere aggressiv behandling, siger Rune Kjærsgaard Andersen.
Behandlingen vil være biologisk behandling, der ikke fjerner arvævet, men derimod hæmmer inflammationen i vævet og dermed mindsker smerterne og nedsætter sekretionen af pus.
– Vi vil gerne være i stand til at finde patienterne, før de udvikler arvæv. Med god behandling i tide kan vi forhåbentlig sørge for, at det ikke går så galt, siger Rune Kjærsgaard Andersen.
Hvor fokus i en hel del år har været på de større dermatologiske sygdomme som atopisk eksem og psoriasis, ser det ud til, at tiden nu er kommet til de lidt mindre kendte hudsygdomme. Og det er en udvikling, der glæder Rune Kjærsgaard Andersen.
KILDE: MEDICINSKE TIDSSKRIFTER.
NY Leave-in Carbamid Hovedbundskur til målrettet hovedbundspleje af:
• Fastsiddende skæl
• Fortykket hud
• Tør og kløende hud
Apotekets Specialplejeserie er det rette valg, når huden eller hovedbunden har behov for hjælp. Forskellige problemer kræver forskellige problemløsere, og med Apotekets Specialpleje Shampoo sikres målrettet pleje, forebyggelse og behandling af hovedbunden.
Der har længe været usikkerhed omkring den reelle udbredelse af atopisk eksem i Danmark. Nu har et nyt dansk studie forsøgt at afdække problemet med kunstig intelligens.
Atopisk eksem – også kendt som børneeksem – er en af de største hudsygdomme i Danmark, men det præcise omfang af sygdommen kendes faktisk ikke. Det skyldes, at diagnosen kun er registreret for de patienter, der har sygdommen i så svær grad, at de henvises til en dermatologisk afdeling på et hospital. Men herudover findes der en stor gruppe patienter med mild eller moderat atopisk eksem, der enten behandles hos praktiserende læger eller privatpraktiserende hudlæger.
For at identificere den reelle udbredelse af atopisk eksem blandt voksne i Danmark har en gruppe forskere fra Herlev og Gentofte Hospital samt Sjællands Universitetshospital lavet et studie, hvor de har prøvet at bruge kunstig intelligens – nærmere bestemt en algoritme baseret på Machine Learning – til at løse problemet.
Data fra fire registre
Som datagrundlag for studiet har forskerne indhentet omfattende mængder data fra fire nationale registre i perioden 1995-2021: CPR-registret, Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregistret og Sygesikringsregistret.
Ud fra registrene har forskerne identificeret alle voksne, der har fået udskrevet
en recept for et dermatologisk lægemiddel og inddelt dem i tre grupper: En gruppe med en hospitalsdiagnose for atopisk eksem, en gruppe med en diagnose for en anden hudsygdom end atopisk eksem samt en stor gruppe, hvis status for atopisk eksem var usikker. Dernæst har de forsøgt, om den såkaldte Random Forest Model – der ofte anvendes inden for Machine Learning – kunne bruges til at udvikle en model til at afgøre, hvilke af patienterne i den usikre gruppe, der med stor sandsynlighed havde atopisk eksem. Modellen bruger mønstre inden for kontakter til sundhedsvæsenet samt medicinforbrug til at estimere patienternes sygdomstatus.
– I forvejen vidste vi, at næsten 13.000 voksne havde en hospitalsdiagnose for atopisk eksem. Den nye algoritme baseret på Machine Learning vurderede desuden, at lidt over 230.000 ud af 385.000 fra den usikre gruppe havde atopisk eksem, siger post doc Mie Sylow Liljendahl, der har lavet studiet i forbindelse med sin ph.d. på Allergi-, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.
Også afprøvet til psoriasis
Resultaterne svarer til, at den estimerede incidens for atopisk eksem blandt voksne
uden for hospitalssektoren er 158 pr. 10.000 pr. år.
– Samlet set har modellen givet os et godt bud på den reelle forekomst af atopisk eksem blandt voksne i Danmark, siger Mie Sylow Liljendahl til Medicinske Tidsskrifter. Mie Sylow Liljendahl kender ikke til andre studier, hvor man på nationalt plan har forsøgt at identificere udbredelsen af atopisk eksem blandt voksne i Danmark. Derfor er der også god grund til at gå videre med at forske i området.
– Nu har vi været i stand til at estimere omfanget af atopisk eksem blandt voksne. Derfra vil vi gerne videre med at kigge på ressourceforbruget omkring sygdommen og geografiske forskelle blandt patienterne, siger hun.
I sin ph.d. har hun brugt samme metode med machine learning til at afdække udbredelsen af moderat til svær psoriasis i den danske befolkning, som heller ikke kan ses i de nationale registre.
På baggrund af det har det været muligt at lave en vurdering af, hvor mange patienter, der er kandidater til biologisk eller systemisk behandling sammenholdt med det antal patienter, der rent faktisk får disse behandlinger.
KILDE: MEDICINSKE TIDSSKRIFTER.
5 % creme (carbamid)
Indikation:
TIL BØRN & VOKSNE
• Behandler tør hud af forskellige årsager
• Forhindrer tilbagefald af atopisk eksem
- Blødgør, lindrer kløe og styrker hudbarrieren
- Til krop, hænder og fødder
Fås i 100 g og 500 g
Spørg efter Canoderm på apoteket - apoteksforbeholdt lægemiddel.
Eksempler på anvendelse:
Tør hudved atopiskekse m
Tør hud
Canoderm 5% creme (carbamid) OTC. ATC: D02AE01. Indikationer: Fugtighedsbevarende behandling af tør hud af forskellige årsager og til forebyggelse af tilbagefald af atopisk eksem. Pakningsstørrelser: 100g og 210 g tube og 500 g pumpeflaske. Dosering: Fugtighedsbevarende behandnling af tør hud af forskellige årsager: Cremen påføres efter behov, gerne flere gange dagligt og altid efter kontakt med vand. Forebygning af tilbagefald ved atopisk eksem. Cremen smøres ind mindst to gange dagligt og gerne efter kontakt med vand. Advarlser og forsigtigtighedsregler: Undgå at smøre i øjne/næse /ører/ åbne sår eller på slimhinder. Cremen kan give lokal forbigående svien og varmefølelse. Ansigtet er særligt følsomt. Kontraindikation: Overfølsomhed overfor de aktive ingredienser eller overfor nogle af hjælpesto erne. Dato for gennemgang af produktresumé 26.01.2021 | ACO Hud Nordic AB. www.perrigo.dk | MAT-6487, 2024-11.
Mænd sakker fortsat bagud med at være OBS på deres mentale sundhed, viser tal fra Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring. Det vil en ny forsikringsdækning og et nyt samarbejde mellem Forum for Mænds Sundhed og forsikringsselskabet bidrage til at dæmme op for.
Mænd er ringere end kvinder til at søge hjælp til deres mentale sundhed. Det viser helt nye tal fra landets største udbyder af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring, der har over 600.000 kunder.
I 2023 henvendte 8,8 procent af de kvindelige kunder sig til Dansk Sundhedssikring om mentale udfordringer, mens tallet kun var 4,6 procent for mændene. Tendensen har været den samme de seneste tre år ifølge tallene.
– Det er kendt fra forskningen, at flere mænd har svært ved at sætte ord på deres egen mentale sundhed. Det er blevet bedre de seneste 20 år, men der er stadig lang vej igen, før mænd er på niveau med
Mænds sundhed
Mænd i Danmark lever ca. 4 år kortere end kvinder, har stor overdødelighed og rammes oftest af de fleste sygdomme
• De 25 pct. dårligst stillede mænd lever ca. 10 år kortere end de 25 pct. bedst stillede mænd, og 13 år kortere end de bedst stillede kvinder
• Selvmordsraten er ca. 3 gange så høj for mænd som for kvinder gennem livet
• 5.000 mænd i Danmark dør årligt før de fylder 65 år – det er ca. 2.000 flere end kvinder
• Mænd går mindre til lægen end kvinder
• Mænds psykiske lidelser er underdiagnosticerede og underbehandlede
• 28 procent af alle mænd i alderen 18+år har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale fortroligt med
• 8-10 procent af nybagte fædre rammes af fødselsdepression
• Mange mænd i den nye far-rolle bliver ikke accepteret og inkluderet på lige fod med mødrene i sundhedsservice og tilbud under graviditet, ved fødsel og i barnets opvækst.
KILDE: FORUM FOR MÆNDS
kvinderne, når det gælder om at få hjælp til deres mentale sundhed i god tid, siger Svend Aage Madsen, psykolog og forsker i mænds sundhed og formand for Forum for Mænds Sundhed efter at have set tallene fra Dansk Sundhedssikring.
Kan påvirke jobbet
Han påpeger, at får man ikke sat ind i tide, når de første tegn begynder at vise sig, så risikerer man, at problemerne vokser. Det kan få alvorlige konsekvenser både for den enkelte mand, hans familie og hans tilknytning til arbejdsmarkedet.
– Det er derfor vigtigt med en tidlig indsats, så mentale sundhedsproblemer ikke udvikler sig til decideret depression og angst. Sætter man ind i tide, så kan mange mænd få de rette redskaber til selv at håndtere deres mentale udfordringer, inden det sætter sig som mere alvorlige psykiske lidelser, siger Svend Aage Madsen.
Mænd søger sjældnere hjælp
I 2020, 2021 og 2022 henvendte godt 60.000 kvinder sig til psykiatrien i løbet af et år, hvor tallet ligger på 48.000 for mænd, viser tal fra Psykiatrifondens træk af data i 2023.
Dansk Sundhedssikring genkender denne kønsforskel i sine tal. Og den bunder ifølge selskabet ikke kun i et spørgsmål om manglende oplysning, men i dybere liggende kulturelle normer og samfundsmæssige forventninger.
– Derfor forbedrer vi vores sundhedsforsikring med flere målrettede tilbud og indsatser for at forbedre mænds fysiske og psykiske sundhed og trivsel. Det handler om, at mændene, allerede når de første symptomer melder sig, får de rette værktøjer til at håndtere f.eks. mentale helbredsproblemer. Med en tidlig indsats kan vi undgå, at tilstanden udvikler sig til mere alvorlige og behandlingskrævende tilstande, som i værste
fald kan betyde langvarige sygemeldinger, siger Gry Jensen, produktudviklingschef i Dansk Sundhedssikring.
Særlig forsikring til mænd
Dansk Sundhedssikring har f.eks. netop udviklet en ny type forsikringsdækning, som går ind og hjælper netop mænd med deres sundhed – både den fysiske og den mentale. Forsikringen dækker f.eks. særlig rådgivning omkring andropausen, som er overgangsalderen for mænd, og som kan sætte spor både fysisk og psykisk.
Forsikringen, der er udviklet af Dansk Sundhedssikring med indspark fra Forum for Mænds Sundhed, kan være med til at sikre en tidlig indsats, så mænd får hjælp i rette tid – også på det mentale område.
KILDER: RITZAU & DANSK SUNDHEDSSIKRING.
Det er kendt fra forskningen, at flere mænd har svært ved at sætte ord på deres egen mentale
sundhed. Det er blevet bedre de seneste 20 år, men der er stadig lang vej igen.
SVEND AAGE MADSEN, PSYKOLOG OG FORSKER
I MÆNDS SUNDHED OG FORMAND FOR FORUM FOR MÆNDS SUNDHED.
Vores nye serie af inkontinensbind giver dig optimal beskyttelse – helt diskret.
Odor-systemet indkapsler og minimerer risikoen for ubehagelige lugtgener, mens den effektive kerne med Top-Dry-teknologi sikrer hurtig absorption og tør overflade.
Designet med ultimativ komfort, fuld åndbarhed og en fremragende pasform, der tillader fri bevægelighed til aktiviteter i hverdagen, arbejde og fritid – hvad enten det er til at dyrke motion, gåture eller blot i dagligdagen.
Produkterne er Svanemærket og produceret i Danmark.
REMA 1000
Inkontinensbind
Normal, ekstra eller mand 10-12 stk
Åreforsnævring i benene, også kaldet ”claudicatio intermittens,” er en udbredt tilstand, som rammer mange danskere, særligt i den ældre befolkning. Men selvom tilstanden ofte er smertefuld og invaliderende, bliver mange patienter hurtigt sendt videre til operation, uden at træning som en effektiv og bæredygtig behandlingsmulighed bliver prioriteret. Forskning viser imidlertid, at målrettet træning i mange tilfælde kan være mere gavnligt end en kirurgisk behandling, både hvad angår effektivitet og patientens langsigtede sundhed. Derfor er det på tide, at vi sætter træning højere på dagsordenen og giver denne behandlingsform den opmærksomhed, den fortjener.
For dem, der ikke er bekendt med åreforsnævring, opstår lidelsen, når blodkarrene i benene bliver forsnævrede på grund af fedtaflejringer og åreforkalkning. Det reducerer blodtilførslen til benene, hvilket fører til smerter og kramper – særligt under fysisk aktivitet. En operation kan afhjælpe problemet på kort sigt ved at åbne de tilstoppede blodkar, men det løser sjældent de bagvedliggende årsager, såsom inaktivitet og dårlig blodcirkulation, hvilket er afgørende for langvarig sundhed.
Tværtimod viser studier, at regelmæssig træning kan forbedre blodcirkulationen og hjælpe kroppen med at skabe nye blodbaner, som omgår de forsnævrede områder. Målrettede træningsprogrammer, ofte med gå-træning som hovedfokus, har vist sig at kunne øge patienters gådistance betydeligt og reducere smerterne. Træning styrker desuden muskler-
ne, fremmer generel kredsløbssundhed og mindsker risikoen for følgesygdomme – uden de bivirkninger, som kirurgiske indgreb kan medføre.
Et andet vigtigt argument for træning frem for operation er de økonomiske og ressourcemæssige omkostninger. Operationer er dyre, kræver hospitalssenge og personale og indebærer altid en risiko for komplikationer, særligt hos ældre patienter. Sammenlignet med dette kræver et træningsforløb langt færre ressourcer, og det kan desuden organiseres som gruppeforløb eller individuelle programmer, som sundhedsprofessionelle kan vejlede og overvåge, f.eks. via kommunale sundhedscentre.
Problemet i dag er, at træning ofte ses som ”et ekstra tilbud” i behandlingen af claudicatio intermittens, og mange patienter presses til at vælge kirurgi, fordi der mangler tilgængelige og tilpassede træningstilbud. Dette skal ændres. Kommuner og regioner bør samarbejde om at oprette flere træningstilbud målrettet denne patientgruppe, og samtidig bør læger og specialister have et større fokus på at informere patienter om de langsigtede fordele ved træning. En træningsbaseret behandling kræver ofte både vedholdenhed og motivation fra patien-
Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2025. Vi lægger ud med at give ordet til én af fremtidens dedikerede behandlere i sundhedsvæsnet – nemlig Magdalene V. F. Willumsen, fysioterapeut studenterne.
tens side, men med den rette støtte kan det være en overlegen løsning. Vi har behov for et sundhedssystem, der ser på det lange perspektiv og prioriterer patientens samlede sundhed over hurtige, kortsigtede løsninger. Træning bør være førstevalg i behandlingen af åreforsnævring i benene, ikke kun for at reducere smerter og forbedre mobilitet, men for at styrke patientens helbred og livskvalitet på en bæredygtig måde. Det er på tide, vi giver træning den plads, den fortjener, i behandlingen af denne udbredte lidelse.
Vi har behov for et sundhedssystem, der ser på det lange perspektiv og prioriterer patientens samlede sundhed over hurtige, kortsigtede løsninger
Udgives i samarbejde med SCAN OG LYT
Danmarks bedst anmeldte underbukser
Vi har udviklet en helt ny type underbukser med en ultra-tynd (0,18 mm), vandtæt og åndbar membran, der effektivt blokerer den sidste dråbe.
De føles som helt almindelige underbukser og er fremstillet i Portugal af blødt og komfortabelt bambusviskose.
Skriv koden: “HEL225” når du skal betale på hjemmesiden, så fratrækkes rabatten. Kan ikke kombineres med andre tilbud.
Besøg: www.basic-and-ally.dk
eller scan QR-koden med din telefon/tablet, så åbnes hjemmesiden direkte.
Ramt af hiv på tværs af kulturer
SPONSORERET AF
Ramt af kronisk nyresygdom
SPONSORERET AF
Ramt af NF1 - Neurofibromatose 1
SPONSORERET AF
Mere end 25.000 glade kunder!
4,9 Fremragende
“ I år kan jeg for første gang i 11 år gå med tynde sommerbukser uden at skulle tjekke hver gang jeg havde grinet eller hostet, eller bare været på toilettet.”
“Hvis de kunne have fået 6 stjerner havde de fået det, har aldrig oplevet bedre service ved handel på nettet, super imødekommende forstående og hjælpsomme, også selv om man selv har klokket lidt i det, er bare kæmpe fan.”
Vi står klar altid klar til at hjælpe. Brug chatfunktionen eller skriv til os på support@basicandally.com
Jeg sidder i konsultationen med en kvinde på 62 år, der gennem et års tid har oplevet ømhed i sine fingerled. Hun har arbejdet som tjener i mange år og har indimellem oplevet ømhed i led og muskler efter en lang arbejdsdag, men det seneste år har det været anderledes.
Hun vågner med ømme og stive fingerled i begge hænder. Hun fortæller, at det kan svinge lidt fra dag til dag, men at det oftest er begge hænder samtidigt, og at det ikke har noget at gøre med, hvor aktiv hun har været dagen før. Hun har gået med det i noget tid, fordi hun regnede med, at det var slidgigt, og at der ikke kunne gøres noget ved det, men nu er hun blevet i tvivl.
Jeg undersøger hendes hænder og spørger mere ind til hendes symptomer. Da jeg er færdig med at undersøge hende, spørger hun, hvad det er. Jeg fortæller hende, at det kan være både slidgigt, leddegigt eller, at der kan være tale om en anden årsag til hendes symptomer. At vi har brug for at foretage blodprøver og røntgenbillede for at kunne stille en diagnose.
Der bliver stille i konsultationen. Hun kigger ned og retter lidt på sin nederdel, inden hun ser på mig igen og spørger: ”Vil det sige at jeg har fået gigt? At jeg ikke kan arbejde som tjener mere?”
Nu har hun tårer i øjnene. Jeg siger til hende, at jeg kan se, at hun bliver ked af det og spørger, om hun vil fortælle, hvad det handler om. Hun fortæller, at hun er bange for at blive invalid. At hun er bange for, at hun ikke kan arbejde, og at hun ikke kan strikke og lave mad, som hun ellers er glad for.
Hun har det svært med, at hun ikke ved, hvad hun fejler, at det måske kan være noget alvorligt, og at hun måske skal til at tænke anderledes om sig selv. Hun plejer at være stærk og kunne klare det, hun vil.
Hun er bange for, at de ting, der er vigtige for hende, bliver svære at blive ved med, hvis det viser sig, at hun har leddegigt.
Jeg fortæller hende, at jeg godt kan forstå, at det er en svær situation for hende, og at jeg gerne vil hjælpe hende. Lige nu er det svært at svare på hendes spørgsmål, fordi hun endnu ikke er udredt, og vi derfor ikke med sikkerhed kan sige, hvad hun fejler. Vi aftaler derfor, at hun får foretaget blodprøver og røntgenbillede, og at hun får en tid hos mig til svar på undersøgelserne. Vi aftaler samtidig, at hun skriver de spørgsmål op, som hun kommer i tanke om og tager dem med, så vi kan tale om det, der har betydning for hende.
Det er svært at opleve kontroltab. Perioden fra man bliver klar over, at man måske har en sygdom, til man får en diagnose, er svær for mange. Det er svært ikke at vide, hvad man skal forberede og indstille sig på. Når man så har fået en diagnose som leddegigt, kan det opleves som en voldsom krise. Der findes god og effektiv behandling af leddegigt, men det er stadig en livsomvæltende begivenhed at få leddegigt, og det betyder, at der er områder af livet, som bliver anderledes.
Inden hun forlader konsultationen, bliver vi enige om, at hun uanset, hvad der viser sig at være årsagen til hendes ledsmerter, er den samme kvinde som før, smerterne i hænderne begyndte. Det er kun hendes hænder, og ikke livet, der gør ondt. Det er samtidig rigtig fint, at hun nu får det undersøgt, så hun kan få en diagnose og dermed en behandling og en afklaring.
HENRIK RASMUSSEN
Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.
Helses konsultationslæge holder for øjeblikket en pause. Indtil han er tilbage igen, får du mulighed for at læse eller genlæse nogle af Henrik Rasmussens tidligere stærke og vedkommende klummer.
Perioden fra man bliver klar over, at man måske har en sygdom, til man får en diagnose, er svær for mange.
Med en god blodsukkerbalance modstår du lettere fristelsen til en sukker-snack eller andre hurtige kulhydrater. Mineralet krom kan have en overraskende effektiv virkning på din selvdisciplin.
AF CARSTEN GOTTLIEB FOTO SHUTERSTOCK
Danskernes største nytårsforsæt er at spise sundere, og det tredjestørste er at tabe noget vægt.
Måske kender du én, som her i januar og februar kæmper med nogle af sine dårlige vaner? En der gerne vil tabe lidt vægt og spise lidt mere sundt? Så har vi et godt råd.
Det er nemlig sådan, når vi giver efter for fristelsen til en usund snack, at det ikke kun skyldes dårlige vaner. Ofte stammer trangen til søde sager fra et udsving i dit blodsukker. Og når vi giver blodet et hurtigt sukker-boost, falder det lige så hurtigt igen. Når blodsukkeret falder, trænger du til sukker igen. En usund sukkerspiral er etableret …
Det er insulin, der har til opgave at stabilisere blodets sukkerværdi. Og du kan støtte styrken af din insulin ved at sikre, kroppen har adgang til mineralet krom.
Krom støtter insulin-værdien
Lad os lige repetere, hvilken rolle insulin har for din krop. Når du spiser, og kroppen
optager næring, bliver bl.a. sukker og fedtstoffer sendt ud i blodbanerne. Insulin udskilles for at hjælpe cellerne med at optage sukker og fedt, så det kommer ud af blodbanerne og forvandles til energi i kroppen.
Når kroppen registrerer en kraftig stigning i blodsukkeret – f.eks. ved at drikke en cola – vil bugspytkirtlen udskille store mængder insulin. Det kan føre til, at sukkeret bliver fjernet så hurtigt fra blodet, at du kort efter atter er uoplagt og trænger til en ny snack eller sukkerholdig drik. En ond spiral.
Hvis kroppen for tit udskiller store mængder insulin, kan cellerne bliver insulinresistente. Det er vejen til diabetes type 2. Når ikke sukkeret bliver fjernet fra blodet, slider det på blodårerne og øger risikoen for inflammation og overvægt.
Her kommer krom ind i billedet, fordi krom indgår i en vigtig, støttende funktion til den opgave, insulinen løser. Kromforbindelser forstærker optagelsen af sukker og har muligvis også indflydelse på produktionen af insulin. Med tilstrække-
lige lagre af krom bliver blodsukkeret holdt mere stabilt – og hjernen har ikke grund til at give dig trang til sukker.
Kroppen bruger ikke al krom
Krom er i mange forskellige fødevarer, og vi skal ikke bruge særligt store mængder. Faktisk bruger kroppen kun en lille del af det krom, som vi indtager i vores mad.
Det tyder på, at kroppen ikke er lige god til at optage krom i alle de kemiske forbindelser, det findes i.
En forbindelse, som har god optagelighed, er en organisk kromgær, der kaldes
ChromoPrecise. Det ved man, fordi kromforbindelsen er blevet undersøgt i videnskabelig forskning i forbindelse med udvikling af kosttilskuddet Bio-Chrom, der står på hylderne i danske helsekostbutikker.
Måske kan tilskud af krom også støtte din – eller din vens – selvkontrol, når du står over for en sukkerfristelse? Selvom man har en stærk vilje, kan det nogle gange betale sig også at have en stabil støtte at læne sig op ad.
FAKTA
fem faser
Halsen kradser og er øm, du nyser og føler dig slatten og utilpas, og måske har du også let feber? Så er den god nok: Der er en forkølelse på vej. Og når man først er smittet, kan man kun forsøge at lindre generne.
AF REDAKTIONEN FOTO SHUTTERSTOCK
Lige nu er det højsæson for forkølelse, som man typisk bliver ramt af en til to gange om året. Man kan ikke blive forkølet af kulde, men kulde kan svække kroppens forsvar mod virus, så det er lettere for virussen at få fat.
Der findes flere hundrede forskellige typer forkølelsesvirus, og derfor kan man blive smittet igen og igen. Man bliver typisk smittet ved at have virus på hænderne og røre ved sit ansigt. På den måde overfører man virus til slimhinderne i næse eller mund. Derfor er god håndhygiejne det bedste forsvar mod at blive smittet.
En virus kan ikke bare gå væk En forkølelse har fem faser, som kan ramme én mere eller mindre voldsomt. Den første fase, hvor man lige er blevet smittet, mærker man ikke noget til – men man kan smitte andre.
Efter en dags tid kommer symptomerne, og så er der ikke andet at gøre end at lindre forkølelsen med varme drikke, halspastiller og måske en smertestillende pille med paracetamol, der kan slå feberen ned. Man kan ikke få virus til at gå væk –en forkølelse tager den tid, som den tager.
Det kan være svært at skelne de første tegn på forkølelse fra en begyndende influenza. Men til forskel fra forkølelse giver influenza som regel høj feber og ømhed i hele kroppen.
Symptomerne kan lindres
Når forkølelsen topper, kan man have det rigtigt elendigt med nys, host og stoppet næse, som afløses af snot, der løber. Der kan også opstå hovedpine, trykken for ørerne, hæshed og hævede slimhinder i næsen, som gør det svært at trække vejret. En næsespray kan få hævelsen til at falde, og saltvand kan løsne skorper og tykt snot, så det bliver lettere at pudse ud. Vær altid opmærksom på, hvor ofte og hvor længe, du må bruge næsesprayen.
Det kan være en god idé at hæve hovedet med en ekstra pude, når man ligger ned. Og så skal man huske at drikke meget, så man ikke bliver dehydreret – det gælder især, hvis man har feber.
De fleste synes, det er irriterende at skulle pudse næse hele tiden, men snot har en meget vigtig funktion – også når man ikke
Fase 1:
Du bliver smittet, og det varer 1-3 dage, før du mærker noget og forkølelsen bryder ud
Fase 2:
Du begynder at få symptomer som ondt i halsen, træthed og måske lidt feber
Fase 3:
Forkølelsen med masser af snot er på sit højeste
Fase 4:
Nu er forkølelsen er på retur, men du er stadig meget snottet
Fase 5:
Her 7-10 dage efter er du så småt ved at være rask igen. Men der kan gå lidt tid, før du er helt oppe på samme energiniveau som før.
Læs mere på apoteket.dk/prosit
er forkølet. De små hår i næsen opfanger bakterier, virus, støv, pollen og andre uønskede elementer, så de ikke kommer ned i lungerne. Snottet sørger for, at det bliver transporteret ud igen gennem næsen – eller ned i mavesækken.
Efter et par dage med vandigt snot er forkølelsen så småt på retur, og de hvide blodlegemer i immunforsvaret er godt i gang med at nedkæmpe virussen. Man kan se det på, at snotten er blevet tyk og har fået en gulgrøn farve. Man har det måske en smule bedre og smitter heller ikke helt så meget mere.
Og efter en uges tid med forskellige symptomer er man ved at være frisk igen. Men det kan godt tage nogen tid, før du er tilbage på samme energiniveau som før.
Et enigt regionsråd i Region Sjælland har valgt Trine Birk Andersen som regionens nye formand.
Trine Birk Andersen har siddet i Regionsrådet i Region Sjælland siden 2018 og i bestyrelsen for Danske Regioner siden 2022. Hun er uddannet sygeplejerske i 2005 og har de seneste fire år arbejdet i børne- og ungepsykiatrien i Region Sjælland med at forebygge akutte indlæggelser hos børn og unge med psykiske vanskeligheder, skabe øget sammenhæng i deres forløb og koordinere mellem sektorerne. Et job, hun nu tager orlov fra. - Der er ingen tvivl om, at jeg også tager sygeplejersken Trine og mit indgående kendskab til sundhedsvæsnet indefra med mig i min nye rolle som regionsrådsformand. Jeg mener, at kombinationen af min baggrund og mine knap syv år som regionspolitiker giver mig nogle gode forudsætninger for at træde ind i rollen og den fælles opgave med at fremtidssikre sundhedsvæsnet, fortæller hun i Region Sjællands pressemeddelelse.
Formandsposten blev ledig, fordi Region Sjællands tidligere formand for regionsrådet, Heino Knudsen, har fået nyt job som ny administrerende direktør i DanskHåndbold.
Nye beregninger viser, at samfundet vinder stort på at få flere ud på cykelstien. Alligevel blev der cyklet færre kilometer i 2023 end året før. Udviklingen skal vendes – blandt andet ved at gøre det mere attraktivt at cykle uden for byerne.
Cykling kan binde landdistrikter og byer bedre sammen, mindske biltrængslen på vejene, give bedre fysisk og mental trivsel og give færre sygedage. Alle regioner arbejder derfor aktivt med at få flere til at cykle.
Danske Regioner har udregnet den samlede sundhedsgevinst, man kunne opnå, hvis danskerne cyklede 20 procent mere end i 2023. Udregningen viser, at vi i Danmark ville spare 440.000 sygedage om året og få en årlig
Den gennemsnitlige ventetid til behandling er faldet til 40 dage i 2. kvartal 2024. Ventetiden er nu på sit laveste niveau siden 2021, hvor ventetiderne var lange på grund af Corona-pandemien, der pressede sundhedsvæsnet til det yderste.
I alle fem regioner er ventetiden til behandling i somatikken faldet fra 1. til 2. kvartal 2024. Samlet set er den gennemsnitlige ventetid på tværs af landet faldet med fire dage fra 44 til 40. Regionernes arbejde med at normalisere ventetiderne efter Corona er dermed foran den plan, som Danske Regioner har lagt sammen med regeringen.
Danske Regioners formand, Anders Kühnau glæder sig på patienternes vegne over faldet.
– Det er rigtig godt nyt for patienterne. De faldende ventetider viser, at den store indsats ude på afdelingerne bærer frugt.
samfundsøkonomisk gevinst på 4,2 milliarder kroner.
Vi bryster os af at være et cykelland, men hvis vi fortsat skal være det, kræver det at cykelinfrastruktur prioriteres højere.
Med en samfundsøkonomisk gevinst på flere milliarder kroner og en udsigt til flere hundredetusinde sparede sygedage, er det tid til seriøst at overveje, hvordan vi skaber bedre rammer for cyklisterne i hele Danmark. Derfor er det også glædeligt, at regeringen har taget initiativ til en ny national cykelstrategi, hvor de har inviteret organisationer med ind i udarbejdelsen, siger Anders G. Christensen, formand for udvalget for regional udvikling og EU i Danske Regioner
Fakta om bogen:
• Titel: Sæson – årstidens måltider
• Forfatter: Clara Gillow Harborg
• Sideantal: 218
• Vejl. pris: 299,95 kr.
• Udgivelsesdato: 18. oktober, 2024
• Forlag: Turbine.
Hæld kartoffelpuréen i en sprøjtepose for at gøre det nemmere at få en flot og rund puré ved anretningen.
Gode råvarer har stor betydning for det gode måltid og det samme har præsentationen af dem. Et måltid, der er veltilberedt og æstetisk smukt, vækker nysgerrighed rundt om bordet og kan sætte gang i samtaler og skabe gode minder. Kogebogen, Sæson, præsenterer årstidens måltider på smukkeste vis.
AF HELSE-REDAKTIONEN FOTO TORBEN HJULMAND
Vi spiser med øjnene siges det.
– Det er måske en kliché, men som det er tilfældet med enhver kliché, så er der altid en sandhed og mening med ordsproget. En stor del af vores smagsoplevelse sker selvfølgelig i munden, men det er et faktum, at vores oplevelse af mad er en synergieffekt af vores samlede sanseindtryk. Alt det, vi ser, hører, dufter, smager og føler, forklarer forfatter til kogebogen, Clara Gillow Harborg, der som kok og madstylist brænder for formidling af mad gennem billeder og film.
Og man behøver ikke at være professionel kok og foodstylist for at kunne servere måltider, der vil vække alle sanser til live for dem, der får maden serveret. I kogebogen, Sæson, får du Clara Gillow Harborgs råd til, hvordan du gør. Der er både hurtige og simple retter, og retter, der tager noget længere tid at tilberede. Opskrifterne er inddelt efter årstiderne, så det er nemt at lave mad med sæsonens bedste råvarer.
Her får du tre udvalgte vinter-opskrifter.
4-6 personer. Tid: 5,5 timer
DET SKAL DU BRUGE Oksehaleragout
• 1,5 kg oksehaler
• 1 tsk. friskkværnet sort peber
• 0,5 tsk. salt
• 1 dl hvedemel
• 20 g smør
• 2 hakkede gulerødder
• 200 g hakket knoldselleri
• 3 hakkede skalotteløg
• 3 hakkede fed hvidløg
• 2 spsk. tomatpuré
• 5 dl rødvin
• 1 l kalvefond eller 4 spsk. koncentreret fond udrørt i vand
• 1 lille bouquet garni af frisk timian, rosmarin og laurbærblade
Kartoffelpuré
• 850 g kartofler
• 2,5 dl mælk
• 70 g koldt smør i tern
• 0,5 tsk. salt
Garnering
• 1 dl syltede perleløg
• 1 håndfuld frisk persille til pynt
SÅDAN GØR DU Oksehaleragout
Krydr oksehalerne med salt, peber og lidt mel.
Brun oksehalerne i en stor gryde med smør.
Tilføj gulerødder, knoldselleri, løg, hvidløg og tomatpuré. Lad det brune godt af, og hæld vin over.
Lad vinen reducere lidt, og tilføj kalvefond og evt. lidt vand, så det hele er dækket med væske.
Tilsæt til sidst en bouquet garni, og lad det simre i ca. 5 timer på svag varme.
Tag oksehalerne op fra gryden. Pil kødet fra benene, og kom kødet tilbage i gryden.
Smag til med salt og friskkværnet sort peber.
Kartoffelpuré
Skræl kartoflerne, og skær dem over i 2. Kog kartoflerne, indtil de er møre, og pres dem i en kartoffelpresser. Varm mælk op i en gryde.
Hæld mælken over de pressede kartoflerne lidt efter lidt, og kom smørret i kartoffelpuréen.
Smag til med salt.
SERVERING
Anret puréen i dybe tallerkener, kom oksehaleragout ved siden af, og pynt med syltede perleløg og frisk persille.
Smag evt. dit knækbrød til med masser af krydderier. Prøv at tilføje kommen og fennikelfrø til påskefrokosten, timian eller rosmarin til ostebrættet eller chiliflager til tapasbordet.
FRØKNÆKBRØD
2 personer. Tid: 1,5 timer
Disse frøknækbrød er ikke kun gode til morgenmad, de er også ideelle at servere som snacks til champagne – det fede og salte spiller rigtigt godt sammen med friske, nøddeagtige og æblearomatiske bobler.
DETSKAL DU BRUGE
• 1 dl sesamfrø
• 1 dl græskarkerner
• 0,5 dl solsikkekerner
• 0,5 dl hørfrø
• 1 dl hel boghvede
• 1,5 dl majsstivelse
• 2 dl kogende vand
• 0,5 dl neutral olie
• 1 tsk. flagesalt
• evt. krydderier
Rør sesamfrø, græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø, boghvede og majsstivelse sammen i en stor skål. Hæld kogende vand og olie over, og lad blandingen stå og trække i ca. 20 minutter. Fordel dejen på 2 stykker bagepapir, og kom også 2 stykker bagepapir over. Brug en kagerulle til at sprede dejen ud i et tyndt lag. Fjern det øverste bagepapir, og kom knækbrødene på bageplader. Drys med flagesalt og evt. krydderier. Bag i ovnen ved 160 grader i ca. 1 time, eller indtil de er sprøde og gyldne i farven.
Servering
Servér knækbrødet til morgenmad, på ostebrættet eller til en suppe.
4 personer. Tid: 35 minutter
DET SKAL DU BRUGE
• Ristet hvid chokolade
• 150 g hakket hvid chokolade eller chokoladeknapper
Miso-karamelsauce
• 1 dl fløde
• 1 dl sukker
• 1 dl lys sirup
• 1,5 spsk. misopasta
• evt. 1 knivspids salt
Tilbehør
• Din yndlingsis, f.eks. vanilje, yuzu eller krokant
• 2 figner skåret i både
• 1 håndfuld rød skovsyre til pynt
SÅDAN GØR DU
Ristet hvid chokolade
Fordel den hakkede chokolade jævnt ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist chokoladen i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 5-7 minutter, eller indtil den hvide chokolade er gylden i farven. Men pas på – den kan hurtigt få for meget farve, hvis du ikke holder øje. Lad chokoladen køle af, og hak den groft til mindre stykker.
Miso-karamelsauce
Lad fløde, sukker og sirup koge op i en gryde i ca. 10 minutter. Tilføj miso, og smag til med salt. Lad karamelsaucen koge i 2 minutter mere, og stil den på køl, indtil den skal serveres.
Servering
Kom den ristede hvide chokolade i bunden af skålene. Læg 1 kugle is ovenpå, tilføj et par figenbåde, og hæld karamelsaucen over isen. Pynt til sidst med rød skovsyre, og servér med det samme.
Fire heldige læsere har nu muligheden for at vinde et udvalg af Dr. Warming Basiscreme produkterne.
Dr. Warming Basiscreme har et ekstra højt fedtindhold, som giver nærende pleje til tør og sart hud.
Dr. Warming Basiscreme er en creme med et fedtindhold på 92 procent, som blandt andet anvendes som hudpleje ved ekstrem tør og sart hud, psoriasis, atopisk eksem, børneeksem og sprækket hud mm.
Cremen er et godt supplement ved aktiv hudbehandling med lægemidler, er langvarigt fugtighedsbevarende, og den efterlader huden blød, smidig og mindre sårbar. Basiscremen indeholder hverken parabener, emulgatorer, pH-regulatorer,
Hvad kendetegner basiscremen fra Dr. Warming?:
Beskytter mod solen Ekstra højt fedtindhold
Navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon:
Evt. e-mail:
Alder:
farvestoffer eller parfume. pH-værdi 6,0. Cremen virker kløestillende.
Cremen er testet på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital.
I serien findes også Dr. Warming Skælshampoo, som er en videreudvikling af den gængse skælshampoo. Shampooen indeholder et helt nyt skælmiddel, der er mere blid og ikke udtørrer huden. Kan også anvendes som almindelig shampoo.
Om gevinsten:
1 sæt Dr. Warming Basiscreme indeholdende 225 ml og 450 ml og en skælshampoo.
Hvor er cremen testet?
På hudafdelingen på Bispebjerg Hospital På spahoteller
Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)
Hvad indeholder Dr. Warming Skælshampoo?
Et helt nyt skælmiddel Parfume
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 31. marts 2025:
• Klik dig ind på www.mitHelse.dk/konkurrence og udfyld formularen.
Eller:
• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, Spinderigade 11, Studio K12, 7100 Vejle, mærket med “Konkurrence/Helse 01 2025”
• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook.
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Helse og Naturli, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet.
Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.mitHelse.dk.
Øget fokus på tandkødsbetændelse hos børn kan nedsætte risiko for alvorlig
Et nyt dansk forskningsstudie bekræfter antagelsen om sammenhæng mellem dårlig tandsundhed i barndommen og udvikling af hjertekarsygdom som voksen. Forsker bag studiet hæfter sig særligt ved de tilfælde, hvor gingivitis (tandkødsbetændelse, red.) spiller en rolle.
Danskere, der i barndommen har haft dårlig tandsundhed med mange huller eller gingivitis, har som voksne højere risiko for udvikling af hjertestop, stroke og iskæmisk hjertekarsygdom.
Det bekræfter et tre år langt forskningsstudie med udgangspunkt i indsamlet data fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register og Landspatientsregisteret. En halv million danskere, eller mere præcist 568.677 personer, født mellem 1963 og 1972 deltager i undersøgelsen. Danskerne er blevet fulgt frem til 2018, hvor de er mellem 46 og 55 år gamle.
Studiet er det hidtil største af sin art Ifølge en af forskerne bag studiet, ph.d. ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet, Nikoline Nygaard, er det særligt interessant at se på sammenhængen mellem hele spektret af gingivitis og forekomsten af hjertekarsygdomme senere i livet: – I børnetandplejen fylder forebyggelse af caries forholdsvis meget sammenlignet med opmærksomheden på gingivitis. Dette giver mening historisk set, da caries hos børn især tidligere har været et kæmpe problem. I dag er vores forebyggelse og
behandling af caries så god, at det måske kan give mening at begynde at se mere på gingivitis, da det tilsyneladende spiller en stor rolle i forhold til udvikling af sygdom senere i livet, siger hun til Tandlægebladet.
Fascinerende sammenhæng
Ifølge studiet viser det sig, at piger med gingivitis som børn har 43 procent øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom som voksne. Mens tallet blandt drenge er 33 procent.
Hvad forskellen blandt piger og drenge skyldes, er forskerne ikke helt sikre på. Ifølge Nikoline Nygaard kan det dog hænge sammen med, at gingivitis rent medicinsk er en inflammationstilstand, og at kvinder ifølge tidligere forskning har en kraftigere respons på inflammation i kroppen, end mænd har.
Kigger man på sammenhængen mellem caries og hjerte-kar-sygdomme, har børn med flere end 17 huller i tænderne i barndommen også markant højere risiko for at blive ramt af hjertekarsygdom som voksne:
Mænds risiko for stroke er 52 procent forhøjet, 23 procent forhøjet for hjerte-
At vi kan finde risikoen for senere i livet at udvikle hjerte-kar-sygdom bare ved at se på børns tænder, er meget fascinerende
NIKOLINE
NYGAARD, PH.D. VED ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET
stop og 21 procent forhøjet for iskæmisk hjertesygdom.
Kvinder har henholdsvis 48 procent forøget risiko for stroke, 59 procent forhøjet risiko for hjertestop og 33 procent højere risiko for iskæmisk hjertesygdom.
– Jeg tænker, at det er en ret stor risikoforøgelse og i relation til noget, som den brede befolkning formentlig tænker meget lidt over. At vi kan finde risikoen for senere i livet at udvikle hjertekarsygdom bare ved at se på børns tænder, er meget fascinerende, siger forskeren til Tandlægebladet.
Bedre tandsundhed
Forskeren peger selv på det faktum, at den generelle tandsundhed i befolkningen er væsentligt forbedret, siden undersøgelsens data blev indsamlet tilbage i 1980’erne og 1990’erne. Og at 17 huller i tænderne i dag er en sjældenhed.
Men, understreger hun, det bør ikke forklejne undersøgelsens konklusion: – Vi ved, at mellem 10-20 procent af børnene står for 80 procent af sygdomme i munden. Og nu, hvor vi kan dokumentere, at dårlig tandsundhed i barndommen øger risikoen for hjertekarsygdom senere i livet, kan der måske være et potentiale i at se på initiativer til at målrette en intensiveret tandlægebehandling til denne gruppe for at reducere deres risiko.
KILDE: TANDLÆGEBLADET.
Trætte og irriterede øjne, eller øjne, der løber i vand?
Så kan TearsAgain hjælpe dig.
Symptomer på tørre øjne er en brændende fornemmelse i øjet, svie, kløe eller irritation, trætte og røde øjne. Men selv øjne, der løber i vand, kan skyldes tørre øjne.
Hos 8 ud af 10 skyldes øjentørhed, at øjets yderste, fugtighedsbevarende lag (lipidlaget) er beskadiget, og at tårevæsken dermed fordamper.
TearsAgain er en øjenspray, der reparerer det ødelagte lipidlag i øjet, så fordampning reduceres, og tårevæsken forbliver i øjet.
Præparatet sprayes på et let lukket øje, hvorved lipiderne i sprayen blandes med tårernes egne lipider.
Man kan sagtens bruge TearsAgain, selvom man bruger kontaktlinser eller øjenmake-up.
Spray efter behov.
Læs mere på www.tearsagain.dk Kan købes på apoteket og i Matas.
Hos Farstrup bygger de ikke bare stole – de skaber unikke stole til unikke mennesker. Farstrup tilbyder muligheden for at få din kommende hvilestol specialtilpasset, så den passer perfekt til dine ønsker og behov. Alle Farstrups møbler bliver udviklet og produceret på Farstrup Furniture’s egen fabrik på Fyn, hvor kvalitetshåndværk, gode materialer og tidløst design er grundlæggende principper, der sikrer, at stolene holder i generationer.
Hos Farstrup Furniture kan du tilpasse din stol i både træsort, overfladebehandling samt tekstil eller læder, alt efter dine præferencer. Forhandles i hele landet.
På billedet ses modellen Cantate 6011 med stel i massiv naturlakeret eg samt tekstil i farven Cura.
Cantate 6011: Vejl. Pris fra: 17.390 kr.
Farstrup Furniture A/S yder 10 års garanti på træstellet
Se alle Farstrups møbler og find nærmeste forhandler på www.farstrup.dk
TILBAGEFALD AF ATOPISK EKSEM
Cremen Aco Canoderm (Carbamid 5%) er en hjælp til dig, der har tør hud og måske også atopisk eksem. Her får du nogle nyttige informationer:
• Cremen er en håndkøbsmedicin til fugtgivende behandling
• Velegnet til tør hud
• Fremragende til forebyggelse af tilbagefald af atopisk eksem
• Indeholder 5% Carbamid
For at forhindre gentagelse af atopisk eksem skal cremen påføres mindst to gange om dagen og helst efter kontakt med vand. Cremen kan svie. Anbefales ikke til personer med overfølsomhed over for carbamid eller andre hjælpestoffer. Læs indlægssedlen før brug.
Aco Canoderm (Carbamid 5%) kan købes receptfrit på alle apoteker og onlineapoteker, f.eks. apotekeren.dk
UDKOMMER 01. APRIL 2025
Artikelserie: Mandesygdomme
For forfatteren Ib Michael har livet altid været et eventyr. En blodprop i hjernen i 2022 ændrede dog brat, hvad der tidligere var eventyrligt. Pludselig forsvandt både trangen til at rejse ud i verden og til at forskønne virkeligheden med fantasi. Frem for at se sin hjerneskade som en tragedie besluttede 80-årige Ib Michael sig for at betragte den som en ny begyndelse. Glæd dig til et livsbekræftende interview.
Manglende søvn er noget, som skader manges livskvalitet. Vi kommer med en guide til at få bedre søvnkvalitet, som så mange har svært ved at opnå. Men kan man præstere sig til bedre søvn? Og hvordan får man en ustresset og mere afslappet holdning til sit søvnmønster? Du får forklaringen.
Stress er blevet en folkesygdom, og en følgesvend til stress kan være depression. Vi giver gode råd til, hvordan den onde cirkel kan både forebygges og brydes.
Helse har fået en ny adresse og en ny hjemmeside. Fra nu af kan du både læse med her i magasinet og på vores nye redaktionelle hjemmeside.
Følg med uge for uge, læs artikler før alle andre, og deltag i konkurrencer og krydsord.
Naturlig fiskeolie med frie fedtsyrer, som kroppen nemt kan optage og udnytte. I Bio-Marin Plus er omega-3 kombineret med B12-vitamin og folsyre for at understøtte dit energiniveau3 og immunsystem3. Den rene fiskeolie kommer fra vildtfangede dybhavsfisk.
Hver kapsel indeholder 500 mg fiskeolie med 65% omega-3 fedtsyrer.
1. DHA/EPA bidrager til hjertets funktion*. 2. DHA bidrager til at vedligeholde normalt syn** og normal hjernefunktion**. 3. Folsyre (B9-vitamin) og B12-vitamin bidrager til at reducere træthed og udmattelse samt vedligeholde immunsystemets normale funktion.
* Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag af
** Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag af
ØKOBIOLOGISK HUDPLEJE
Kløestillende, beroligende og nærende pleje til meget tør, irriteret og sensitiv hud. Lindrer og mindsker øjeblikkeligt trangen til at klø og genopbygger hudbarrieren, hvilket gør huden stærkere på længere sigt. Kan anvendes af hele familien (undtagen præmature). Til ansigt og krop. Fedter ikke. Anbefalet af dermatologer.