Helse-06-2024

TEMA

SPISEFORSTYRRELSER

Ny viden på vej. Tarmbakterier kan spille en stor rolle ved anoreksi

KAN MÆND KOMME I OVERGANGSALDER?

Eksperter er uenige

FARVEL TIL

DE SURE

GAMLE MÆND

Tilskud af testosteron kan være løsningen

Judy Gringer

Tag imod – eller skrid!

dit magasin med hjem

Trætte øjne foran skærmen? Nye brilleglas kan være løsningen

Når du kigger på en smartphone eller en tablet i længere tid, kan dine øjne blive trætte og nakken øm. Gode vaner og særlige brilleglas kan afhjælpe gener i øjnene, hovedpine og nakkesmerter

Hvor langt er der fra dine øjne til denne tekst? Cirka 40 centimeter? Eller lidt længere? Bruger du briller, er glassene som regel optimeret til netop dén læseafstand til et magasin som Helse.

Mange kigger dog oftere på deres smartphone og andre digitale skærme end i trykte magasiner og aviser, og her bruger vi øjnene anderledes.

Kan give nakkesmerter og hovedpine

De mange timer foran en skærm af den ene eller anden art kan være

en udfordring for øjnene. Især hvis du bruger briller med traditionelle brilleglas. Det forklarer Anders Lindby, som er glasspecialist hos Louis Nielsen.

- Skærmen holder vi tættere på ansigtet, end for eksempel avisen, og vi holder den i en anden vinkel i forhold til øjnene. Det kan give gener som trætte øjne, nakkesmerter og hovedpine, siger han.

Derfor har Louis Nielsen udviklet nye typer af brilleglas, SuperDigital og SuperDigital Boost, som er

4 TIPS TIL AT UNDGÅ TRÆTTE ØJNE

VED SKÆRMEN

• Tag korte, hyppige pauser, hvor du kigger væk fra din skærm. Hvert 20. minut kan du fokusere på noget, der er seks meter (20 fod) væk eller længere, i 20 sekunder. Det kaldes 20-20-20 reglen.

• Vær bevidst om at huske at blinke – blinkfrekvensen falder typisk ved skærmarbejde.

• Brug ordentlig belysning. For lidt eller for meget lys kan irritere dine øjne.

• Få undersøgt synet regelmæssigt for at bevare et klart og sundt syn.

skræddersyet til vores moderne liv og brug af skærme i alle størrelser i hverdagen.

“Kunderne oplever, at glassene hjælper øjnene til at slappe mere af”

-

Anders Lindby, glasekspert hos Louis Nielsen

- Kunderne giver os virkelig positive tilbagemeldinger på de nye glas. De oplever, at glassene hjælper øjnene til at slappe mere af ved brug af digitale skærme. Det gør en klar forskel for folk, der bruger skærmen meget i hverdagen, fortæller Anders Lindby.

Vi ser anderledes på digitale skærme, end når vi læser trykte medier: tættere på ansigtet og i anden vinkel. Det tager SuperDigital brilleglas fra Louis Nielsen højde for.

Han uddyber, at SuperDigital er et flerstyrkeglas for dig, der har svært ved at fokusere på genstande tæt på. SuperDigital Boost er et enkeltstyrkeglas som kan bruges i alle situationer og giver øjnene en lille pause fra at anstrenge sig foran skærmen.

Særlig digital zone

SuperDigital-glassene er optimeret til brug af de digitale enheder, men

VÆRD AT VIDE:

er også gode til at se langt med, forklarer Anders Lindby. Det er nemlig en del af glasset – den såkaldte digitale zone – der er optimeret til digitale enheder.

- Normalt ligger vores læsefelt til almindelige, trykte tekster i bunden af vores brilleglas. Men fordi vi holder vores smartphone i en anden vinkel – længere oppe i forhold til øjnene

• Symptomer på overbelastede øjne ved brug af skærm kan for eksempel være: trætte, kløende, tørre og irriterede øjne, sløret syn eller hovedpine. Hvis symptomerne ikke er forbigående, anbefales det at søge øjenlæge eller optiker.

• Louis Nielsens avancerede brilleglas SuperDigital og SuperDigital Boost er udviklet til at aflaste øjnene ved brug af digitale skærme. Glassene har blandt andet en særlig digital zone, som er optimeret til digitale enheder.

• SuperDigital og SuperDigital Boost fås i alle brillestel fra Louis Nielsen.

– så integreres læsefeltet i Superdigital på en særlig måde. Læsefeltet ligger lidt længere oppe i glasset, og det passer med, at vi holder smartphonen i en anden vinkel og lidt tættere på ansigtet, siger han.

SuperDigital kan hjælpe til, at du holder en naturlig hoved- og kropsstilling, og at øjnene slapper bedre af, forklarer glaseksperten.

- Jeg er sikker på, at mange kender til ømhed i nakken, når de scroller på telefonen eller læser nyheder. Det kan SuperDigital brilleglas bidrage til at mindske, tilføjer Anders Lindby.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Giv din mave, det

den har brug for. Få testet din tarms mikrobiom

ET INDBLIK I TARMEN MED UNSEEN BIO

Testen fra danske Unseen Bio giver et unikt indblik i, hvordan du i samarbejde med dine tarmbakterier skaber et sundt liv.

Testen kan købes på apoteket eller på vores hjemmeside: unseenbio.dk

september/oktober

UDGAVE 06 / 2024

Judy Gringer

JEG ER IKKE TIL PLANLÆGNING OG GRUBLERIER

Tema: Spiseforstyrrelser

INTERVIEW

10 Judy Gringer: ”Tag imod – eller skrid”

TEMA: SPISEFORSTYRRELSER

20 Spiseforstyrrelser – de mest alvorlige lidelser, unge kvinder kan få

26 Der er endnu meget, vi ikke ved om spiseforstyrrelser

FOKUS: MÆNDS OVERGANGSALDER

42 Farvel til de sure, gamle mænd

45 Glem alt om mænds overgangsalder

48 Når mænd er i overgangsalder

VÆRD AT VIDE

36 Patienter med KOL kan nu få tilskud til ny vaccine

40 Mænds strategier skal respekteres

50 Selen­tilskud styrker mænds sædkvalitet

SERIE OM PSYKISK SYGDOM

54 Alle hjerner tæller Grib muligheden!

s. 30

Skønhed: En creme til det hele eller har vi brug for flere?

s. 42

Farvel til de sure, gamle mænd

s. 62

Opskrifter: Stå stærkt

HVER GANG I HELSE

08 Bøger

18 Kryds’en

30 Skønhed

34 Konkurrence

38 Nyt fra Apotekerforeningen

40 Psykologen

52 Konsultation

57 Nyt fra Danske Regioner

58 Synspunkt

60 Tænder

62 Opskrifter

66 Næste nummer

s. 10

UDGAVE 06 / SEPTEMBER 2024

70. årgang

ISSN 0018-0149 www.magasinethelse.dk

Redaktion og design

New Beginning

Spinderigade 11, 7100 Vejle newbeginning.dk

Design: Camilla Riber camilla.riber@newbeginning.dk

Redaktør:

Jette Warrer Knudsen jette.warrer@newbeginning.dk

Udgiver

Frontmedia

Gl. Strandvej 16, 2990 Nivå frontmedia.dk

Forsidefoto

Martin Høien

Tryk: Aller

ANNONCESALG

Kristina Langberg +45 2597 4450 kristina@frontmedia.dk

DISTRIBUTION

Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 257.000

ABONNEMENT

Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 8 numre

REDAKTIONSGRUPPEN

Jette Warrer Knudsen

Redaktør

Naja Hulved Rod

Forperson Vidensråd for Forebyggelse

Susanne Lunn

Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)

GULD ­

Måske har du også, som jeg, nydt at se verdens bedste atleter dyste under de netop afholdte Olympiske Lege i byernes by, Paris. At følge atleternes kamp for at indfri deres drømme efter benhårdt slid. Og så følge deres tårevædede nedture, når drømmene brast, og medaljerne fløj væk igen som dug for den parisiske sommersol.

De danske atleter kom hjem med i alt ni flotte medaljer i diverse metaller, som især blev høstet i slutningen af OL. Og kritikken var da også begyndt at slå rod – fordi forventningerne fra idrætselitens top var mindst ni medaljer, og de sidste OL­dage mere og mere lignede medaljetørke.

Og så lige på målstregen på OL’s sidste dag, skete der et sandt mirakel, som vi nok kommer til at gense på diverse skærme de kommende mange år. De danske håndboldherrer lammetævede Tyskland i finalen, hvor de nærmest var flyvende, og alt lod sig gøre for de rød­hvide herrer, som kort forinden i semifinalen fik en ordentlig skideballe af landstræneren, som både var tydeligt vred og frustreret over en skuffende og mangelfuld indsats. Og så denne mirakelindsats,

som fik sportskommentatorer til at tabe underkæben og blæste os alle bagover i vild jubel. Ja, hvad var recepten? At vi har en dygtig og strategisk klog landstræner i Nikolaj Jacobsen kan ingen være i tvivl om. Men det var som om, noget andet også var i spil. Et endnu bedre sammenhold og boldøje for hinanden, endnu mere stålfast vilje hos spillerne til at kæmpe for øjeblikkets gyldne mulighed.

Nu står vi sammen og kører den hjem!

Når vi andre sidder tryllebundet hjemme bag skærmen og med høj puls følger med i kampen om sejr og gyldne medaljer, ja, så er det, fordi sport er en magiterning af vi menneskers liv.

Op og nedture, skuffelser og sorg og fornyet håb. Nye begyndelser, der lige pludselig støder på en guldåre, hvor alt i et magisk øjeblik kan lade sig gøre. Det giver gejst og livslyst til alle os, der ser på. Tak for det!

Det var som om, noget andet også var i spil. Et endnu bedre sammenhold og boldøje for hinanden, endnu mere stålfast vilje hos spillerne til at kæmpe for øjeblikkets gyldne mulighed.

Jens Rikardt Andersen

Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)

Lotte Stig Nørgaard

Professor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)

Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion. Tryksag 5041-0806 SVANEM ÆRKET

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Nyt fra Helse-reolen

Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer – nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad.

AF CARSTEN GOTTLIEB

KVINDELIV LIVSKRISE

MENNESKER

MED ANDRE HORMONER

Mænd og kvinder er forskellige – ikke mindst biologisk. Bl.a. er vores kønshormoner meget forskellige; hvor mænds cyklus er temmelig ensartet, har kvinders store udsving.

Derfor benyttes den mandlige cyklus ofte som en slags standard, bl.a. i medicinforsøg, hvor kvinder ofte kun kan deltage i den follikulære fase, mens mængden af hormoner er lavest. Men hvad så med resten af kvindernes liv?

Cyklusbogen giver et indblik i hele kvindens cyklus og de forskellige faser, en kvinde kan forvente i forløbet. Et kendskab, som kan forbedre kvindens sundhed, søvn, mental styrke, hud, hjerte og meget mere.

Mathilde Okkenhaug Pilskog:

Cyklusbogen

244 sider, 297,95 kroner Turbine 2024

BEDRE TRIVSEL

LYT TIL

HJERTETS STEMME

Inde i hovedet er du ofte styret af hovedets sprog – fornuftens sprog, som fortæller dig, hvad du burde gøre og hvad andre vil sætte pris på. Men du bør oftere lytte til hjertets stemme, opfordrer denne bog.

Hjertets sprog er mere lavmælt end hovedets, men når du lytter til hjertet, kommer du altid det rette sted hen, både personligt, professionelt og følelsesmæssigt.

Forfatteren, der har stor erfaring som coach, deler og forklarer i bogen en række enkle teknikker, som fører dig ind på hjertets vej, hvor du lever i stærk kontakt med din sjæl

Lisbeth Fruensgaard: Med hjertet forrest 248 sider, 279,95 kroner Turbine 2024

ELSKERINDENS URIMELIGE BETINGELSER

I nogle situationer giver fiktionen et mere realistisk og sandfærdigt billede af virkeligheden, end virkeligheden selv kan gøre. Derfor er denne roman en vellykket beretning om, hvordan en kærlighedsaffære kan udfolde stor urimelighed, når der er forskel mellem de to parter.

Den unge komponist forelsker sig i den magtfulde instruktør, da hun bliver hyret til sin første teaterforestilling. Dobbeltspillet for at skjule deres affære presser hovedpersonen til kanten af vanvid.

Bogens handling er ikke kun en Me Too-historie (det er den i høj grad også!), men et indblik i det mentale pres, når elskerinden skal bære ansvaret for begge parter. Baseret på oplevelser i forfatterens eget liv.

Jenny Rossander: Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen 320 sider, 299,95 kroner Politikens Forlag 2024

”Æblemagnesium” til dine muskler

Uro i lægmuskler er ganske normalt hos mange. Af en ukendt grund rammer det særligt kvinder. Mest irriterende er det, når det kommer til dig bedst som du skal til at gå i seng. Inge tager dagligt et tilskud af Magnesium Malate™ fra New Nordic®. Magnesium bidrager til normal muskelfunktion. Hun sætter stor pris på, at musklerne i hendes ben holder sig i ro hele natten, så hun kan få en god nattesøvn og vågne frisk og udhvilet, til at nyde livet i fulde drag.

Skønt med ro i benene

Inge blev pensionist for 5 år siden. – Jeg så frem til, at jeg skulle nyde min hverdag. Nu skulle jeg rigtig have tid til at gøre alle de ting, jeg rigtig godt kunne lide ; at spille kort, ordne i haven og gå en tur langs havet, hvor vi bor.

Uro i lægmusklerne

Uro i lægmusklerne opleves af mange. Det er som om, at musklerne i benene ikke kan slappe af, selvom man selv gerne vil have ro i kroppen. Det opleves som om at nerverne i musklen ikke vil falde til ro og ”lever sit eget liv”. Det kan være svært at få en uforstyrret nattesøvn.

Tip fra naboen

– Jeg fik et tip af min nabo om at prøve Magnesium Malate™ Magnesium bidrager til normal muskelfunktion. Jeg tager 3 kapsler om dagen, og allerede efter få dage var jeg glad for kapslerne. Jeg bekymrer mig ikke om, at musklerne

– KÅRET SOM BEDST I TEST !

Magnesium Malate™ fra New Nordic® fik en suveræn førsteplads blandt 8 magnesiumpræparater på Forbruger-Test.dk. Kapslen indeholder magnesiumkilden magnesiummalat. Magnesiummalat er en organisk bundet magnesiumkilde bundet til æblesyre. Magnesium bidrager til normal muskelfunktion, et normalt nervesystem samt bidrager til at mindske træthed og udmattelse og til at vedligeholde normale knogler og tænder. Magnesiummalat kapslen er yderligere sammensat med fransk maritim fyrrebark og lang peber. Maritim fyrrebark forbedrer mikrocirkulationen ved at øge kapillærpermeabiliteten og lang peber støtter optageligheden af andre urter.

skal holde sig i ro, og jeg har det dejligt og føler samtidigt masser af energi og overskud. Jeg anbefaler Magnesium Malate til alle, når vi taler om hvordan vi har det.

Se efter ”sølvtræet”

Vær opmærksom på, at du får det præparat, der hedder Magnesium Malate. Der findes mange magnesiumpræparater på markedet men kun én, der helt og holdent indeholder det særlige magnesium-æblesyre molekyle, der gør den store forskel. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic®.

Vær sikker på, at få den originale og rigtige Magnesium Malate kapsel fra New Nordic med hjem når du handler. Se efter sølvtræ kvalitetsmærket på etiketten.

Vil du også prøve Magnesium malate?

Magnesium Malate kan købes i Matas og Helsam. Fås også online på www. newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på 46 33 76 00.

BEDST I TEST

MAGNESIUM MALATE™

Det er jo klart, at jeg lærte mange kendte mænd at kende – de var jo lige rundt omkring mig. Det var bestemt ikke mig, der opsøgte dem. Hvorfor skulle jeg dog gøre det?

JUDY GRINGER:

Engang var hun én af de stærkest funklende stjerner på himlen over dansk revy, teater og film. Efter mange år uden for rampelyset er 83-årige Judy Gringer nu tilbage med en ny bog om sit farverige liv og nu også som skuespiller i en ny dansk film.

AF JETTE WARRER KNUDSEN FOTO MARTIN HØIEN

Tag imod – eller skrid!

Ide sidste 50 år har hun boet her – i en lille lejlighed midt i København – i den såkaldte Pisserende. Jeg er på vej op ad trappen for at besøge Judy Gringer og katten Lille. Selv har jeg alderen til tydeligt at erindre stjernen, Judy Gringer, fra min barndom og ungdom. Så jeg har glædet mig til vores møde. Og nu står hun så lige foran mig, lyslevende i den åbne dør og byder mig velkommen.

At træde ind i Judy Gringers lejlighed er som at blive kastet tilbage til 60erne og 70erne – fotos, tegninger, skitser, malerier og bøger og pusseløjerlige ting overalt, flankeret af en stor plystiger på stuegulvet i den lille hyggelige og huleagtige lejlighed, vidner om, at jeg er på besøg hos et ganske særligt menneske med en ganske særlig historie.

Anledningen er, at Judy Gringer for kort tid siden udgav sine erindringer: En sexbombes bekendelser og lige er kommet hjem fra fem­ugers filmoptagelser i Svendborg, hvor Madklubben 2 netop er blevet optaget.

Tilbage på filmsettet

Efter 20 års fravær fra showbiz er Judy Gringer nu tilbage. Hun er glad men fortæller også, at det har været lidt anstrengende, og at hun er glad for at være tilbage hos sin elskede kat, Lille, der majestætisk sidder ovre på skrivebordet – ovenpå en stak papirer og bøger og følger opmærksomt med.

Judy Gringer fortæller, at årsagen til, at den nye bog skulle se dagens lys var, at mange troede, at hun var død, og hun gerne ville fortælle omverdenen, at det er hun altså ikke. Og til filmen?

– Tja, jeg har det jo sådan, at jeg aldrig lægger planer, men tager imod, når der kommer noget til mig, som lyder spændende og sjovt. Jeg er ikke til de store analyser og grublerier. Og sådan var det også med min nye rolle, hvor jeg spiller en dement gammel kvinde. En sød rolle, som en gammel elskelig dame, som ikke rigtig kan finde ud af noget mere, fortæller Judy Gringer om den nye film, hvor hun spiller tæt sammen med Kirsten Olesen, som er hendes datter i filmen.

Jeg har haft den glæde at blive set fra jeg var ganske ung. Karriere var ikke noget, jeg gik og ventede på – men jeg ville da gerne, da muligheden bød sig til.

– Alle medvirkende i filmen var rigtig søde ved mig – og på sidste optagedag fik jeg blomster og gaver, siger Judy Gringer og tilføjer, at hun i begyndelsen var lidt nervøs, for kunne hun nu følge med og huske sine replikker uden at forsinke noget.

Uimponeret af sig selv

– Jeg tror nu, det gik nogenlunde godt for mig, siger Judy Gringer. Hun fortæller om kærlige og inkluderende medskuespillere: – Rasmus Botoft sagde til mig efter, vi var færdige med optagelserne.

Judy, jeg havde nu glædet mig til en elskovsscene med dig. Jeg svarede: Hvaffor noget? Hvad taler du om?

At bemærkningen var en henvisning til Judy Gringers image som sexbombe og Danmarks svar på Marilyn Monroe er der nok ingen tvivl om. Danskere, med en hvis alder, kan ganske givet huske revynummeret Babs og Nutte, hvor en purung Judy Gringer spiller sammen med Dirch Passer, som hun senere skulle blive kæreste med i fem år. Forhold til blandt andre Preben Kaas og Otto Brandenburg var også med til at cementere Judy Gringers image som sexsymbol. Alt sammen noget, som Judy Gringer ikke lægger den store vægt på.

– Det er jo klart, at jeg lærte mange kendte mænd at kende – de var jo lige

rundt omkring mig. Det var bestemt ikke mig, der opsøgte dem. Hvorfor skulle jeg dog gøre det? Det mest oplagte sted at finde en ny kæreste er jo på arbejdspladsen – på den måde er teaterverdenen ikke anderledes end Netto som arbejdsplads.

Den store kærlighed

At Danmarks folkekære og store komiker og skuespiller, Dirch Passer, er Judy Gringers største kærlighed, står ret tydeligt. Kærligheden til Dirch kører som en varm og konstant tråd gennem hendes livsfortælling.

– Han var så kær, sød og poetisk, Dirch. Men jeg var kun 17 år, da vi flyttede sammen og Dirch noget ældre, så måske det var årsagen til, at vi ikke holdt sammen længere som kærester. Men det gjorde vi heldigvis professionelt – vi spillede sammen flere gange siden.

Judy Gringer rejser sig og går hen imod reolen. Hun finder et indrammet sort/hvidt foto, taget i 1959, og viser Judy med sin far – foran farens skrædderforretning i Bagsværd.

– Dirch har taget fotoet, og han har også lavet indramningen, fortæller hun, mens hun kærtegner den. En af hendes mest dyrebare ejendele er et Frank Jæger digt, hun fik af Dirch – Til en følsom veninde. Det var en ganske særlig tid med Dirch, Jørgen Ryg og Kjeld Petersen.

– Jeg fik grinet så meget dengang, at jeg på et tidspunkt troede, at der ikke var

FAKTA

Kort om Judy Gringer

• Født i januar 1941 i København

• Har medvirket i over 50 film og i et utal af revyer

• Hun var balletbarn på Det Kgl. Teater, men balletdanser blev hun ikke. I stedet hentede teaterdirektør Stig Lommer hende i 1957 ind som først danser i Tivolirevyen og senere blev hun en del af hans faste ensemble på ABC Teatret

• Hun dannede par med Dirch Passer i 5 år og senere med filminstruktør Knud Leif Thomsen, som hun fik en datter med

• Opholdt sig i en årrække i New York

• Har ikke haft en teaterrolle siden 1984, men er nu tilbage i en ny dansk film, Madklubben 2

• Er desuden aktuel med sine erindringer: En sexbombes bekendelser

• Bor i København

• Har en datter og 3 børnebørn.

flere grin i mig, men det var der nu alligevel.

At være kendis dengang og nu er ikke noget, der fylder hos Judy. Tværtimod. – Nej jeg gider faktisk ikke rigtig tale om det.

Hvorfor?

– Fordi jeg egentlig ikke kan lide at tale om mig selv. Og for mig har det aldrig været planlagt eller været et led i en strategi – det er bare kommet, og jeg har så taget imod. Det er sådan, jeg har det med livet – Tag imod eller skrid! – hvorfor sidde og brokke sig og pille i sin egen navle?

Men Judy Gringer føler sig også heldig.

– Jeg har haft den glæde at blive set fra jeg var ganske ung. Karriere var ikke noget, jeg gik og ventede på – men jeg ville da gerne, da muligheden bød sig til.

Og den kom, da teaterdirektør Stig Lommer fik øje på Judy Gringer, kort efter hun som 15­årig var blevet smidt på porten af Den Kgl. Ballet, hvor hun havde været balletbarn.

– Jeg tænker da tit på, hvordan mit liv havde været, hvis ikke jeg havde mødt Stig Lommer, Dirch Passer, Jørgen Ryg, Kjeld Petersen og alle de andre.

Et modigt valg

Men da Judy Gringer var i 40erne, forlod hun dansk showbiz.

– Jeg var dødtræt af den branche og skulle prøve noget andet. Jeg tog uden penge på lommen og uden

Det kan være udfordrende at finde ro til at fokusere i en hektisk hverdag. KeenMind er specielt udviklet (med udtræk fra Bacopa monnieri CDRI 08) til at understøtte læring, koncentration, hukommelse og de kognitive funktioner. Det giver et roligt, klart fokus, så du kan samle tankerne om det der betyder noget for dig.

Forhandles hos Helsam / helsekostforretninger, webshops samt www.novasel.dk hvor du også kan læse mere.

planer til New York. Jeg ved ikke, hvor jeg fik modet fra – men jeg måtte bare gøre det. Måske var det mine egentlige teenageår, fordi jeg mødte Dirch som 17­årig og egentlig levede trygt med hans beskyttelse. Nogle vil nok kalde det dumhed, at jeg tog det valg. Men dem om det.

I New York årene ernærede hun sig blandt andet ved at uddele flyers for en ussel løn, som knap nok kunne række til huslejen, men hun holdt ud, og der er ingen tvivl om, at årene i The Big Appel styrkede hende.

– Det var helt igennem mit eget projekt, som jeg bare måtte gennemføre.

Når man taler med Judy Gringer er der nutidige emner, som er oplagte at tage op – Ukraine og Metoo.

Judy Gringer er nemlig ud af ukrainskjødisk slægt. Hendes farfar og farmor måtte i sin tid flygte fra Ukraine på grund af jødeforfølgelser i landet – og som barn måtte hun sammen med sine forældre og bror flygte fra Danmark i båd fra nazisterne til Sverige.

– Når jeg hører om lidelserne i Ukraine i dag, så tænker jeg på min farmor og farfar og på, hvad de skulle igennem. Og jeg har sagt til min datter, Julie, at hun skal kontakte Mosaisk Trossamfund, når jeg dør. Så må de tage den derfra. Mit ønske er nemlig, at jeg skal begraves efter jødisk skik. Og så Metoo – altså det meste er noget pjat – på nær det med ham den amerikanske filmproducent, Harvey Weinstein. Men det er blevet noget hysterisk, når man som kvinde ikke tåler kommentarer om ens udseende.

– Hvor ville jeg da have haft meget at se til, hvis jeg skulle have taget mig af sådanne kommentarer. Nej, så sig dog: Gå din vej eller giv ham en skideballe på stedet.

Det er tid til at forlade lejligheden for at gå hen til Judys stambar.

Vi sætter os udenfor i det forrygende danske sommervejr med et glas hvidvin – Judy har fået isklumper og vand i sit glas – så smager vinen bedre, noterer hun, mens unge og ældre gæster i baren igen og igen siger, hej Judy. Hun kvitterer for hils­

Om bogen:

Titel: Judy Gringer: En sexbombes bekendelser

Forfatter: Jacob Wendt Jensen

Udgivet af Forlaget Format i marts 2024

nerne og svinger sit stadig lange Hollywood hår i sommersolen. Og hvad med fremtiden?

– Det værste ved at blive gammel er, at man hele tiden mister dem, man var sammen med som ung – det er et stort savn at leve med – og så alle de skavanker, der kommer – gangbesvær, høretab og et øje, der ikke fungerer. Men det skal nok gå. Jeg ved, at min kat, Lille, overlever mig, men jeg har en veninde, som har lovet mig, at Lille kan bo hos hende.

– Men som sagt, så lægger jeg ikke planer – Livet, Vorherre og skæbnen må føre mig videre. Og jeg vil stadig suge livet til mig – sådan må det være – tag imod eller skrid, siger hun igen med et blik, der udstråler ufiltreret nærvær og en ungpigeagtig ynde, som hendes 83 år på ingen måde har taget fra hende.

FAKTA

Annonce

Når der er brug for en hjælpende hånd digitalt

Har en af dine nærmeste brug for digital hjælp? For eksempel til at læse Digital Post fra kommunen?

Eller har den, du skal hjælpe, brug for, at du har fuldmagter, så du kan hjælpe digitalt med andre ting, som for eksempel at følge med i din mors sundhedsjournal? Bliv klogere på mulighederne for fuldmagter og læseadgang til Digital Post på borger.dk/digitalhjælp

MERE HJÆLP TIL AT HÅNDTERE SPISEFORSTYRRELSER

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade kan du få gratis rådgivning og støtte til at håndtere en spiseforstyrrelse eller selvskade hos dig selv eller hos én, du holder af. Du kan ringe til foreningens telefonrådgivning, skrive til den i brevkassen, chatte eller sms’e med foreningen, eller du kan komme ind til en personlig rådgivningssamtale i én af foreningens fire lokale rådgivninger. Hvis du bor langt fra en rådgivning, kan du få videorådgivning.

Læs mere på: www.spiseforstyrrelse.dk

HJÆLP TIL BØRN OG

UNGE MED SPISEFORSTYRRELSER

Askovhus tilbyder hjælp til børn, unge og voksne, som har en spiseforstyrrelse, samt deres pårørende. Askovhus er højt specialiserede og behandler alle typer af spiseforstyrrelser. Askovhus er også VISO-leverandør for Socialstyrelsen og har 30 års erfaring med spiseforstyrrelser.

VIDSTE DU?

At anoreksi første gang blev beskrevet i 1694 af den engelske læge Richard Morton. I sit værk Phthisiologia; Or, a Treatise of Consumptions, beskrev Morton, i kapitlet “Of a Nervous Consumption”, en mærkværdig tilstand, hvor patienten var tydeligt afmagret og havde mistet appetitten, øjensynligt uden nogen grund. Hverken hoste, feber eller andre somatiske symptomer som kunne forklare tilstanden, var at spore. Morton nåede derfor frem til, at forklaringen måtte findes i sindet.

Kilde: www.spiseforstyrrelse.dk

Askovhus rummer både et bo- og dagtilbud og en række forskellige ambulante behandlingstilbud, herunder forløb til børn og unge, måltidsstøtte og BED-behandling.

Askovhus tilbyder også gratis rådgivning, supervision og undervisning om spiseforstyrrelser til fagpersonale.

Askovhus er en del af AskovFonden, der er en non-profit NGO, som siden 1943 har arbejdet professionelt med mennesker, der lever i udsathed.

Mere info på: www.askovhus.dk eller på tlf.: 35 30 17 45.

ER DET SVÆRT AT KNAPPE

SKJORTEN ELLER HOLDE PÅ BESTIKKET?

Original muslingeolie indeholder en unik sammensætning af bl.a. omega-3 fedtsyrerne EPA, DHA samt ETA. Den flydende muslingeolie er ekstraheret af det frysetørrede muslingepulver fra den grønlæbede musling (Perna canaliculus) for at få fedtsyrerne i bedst mulig og mest aktive form. Original muslingeolie er tilsat d-alpha-tocopherol (E-vitamin) som antioxidant, der beskytter fedtsyrerne mod harskning. Specielt velegnet, hvis man er lidt hæmmet i bevægeapparatet.

Forhandles hos Matas, helsekostforretninger / helsam eller web-shops. Yderligere information på www.novasel.dk

Test dine tarmbakterier

Tarm-mikrobiomet er et økosystem bestående af flere tusind forskellige mikroorganismer, primært bakterier, der lever og interagerer med hinanden i din tarm. De bruger f.eks. den mad, du spiser til at producere stoffer, der påvirker din krop, bl.a. hjernen. Her har de indflydelse på vores psyke og adfærd og indgår derfor i tarm-hjerneaksen. Forskerne mener, at ved spiseforstyrrelser, som f.eks. ved anoreksi, bliver bakterierne også fejlernærede. Bakterierne har derfor svært ved at producere de nødvendige stoffer for sunde spisemønstre, hvilket kan forstærke spiseforstyrrelsen i en ond spiral. Derfor forskes der i brug af tarm-mikrobiomet som et led i behandling af spiseforstyrrelser.

Unseenbio er en test, der kan give et indblik i dine tarmbakteriers tilstand med henblik på optimering.

Forhandlere er: Unseenbio.dk, apoteker, ApoPro samt webapoteker.

Læs mere på unseenbio.dk

Bibbi smed støttestrømperne

Efter nogle uger blev fødderne ikke trætte nær så ofte, og et par måneder senere pakkede Bibbi støttestrømperne væk. - Resultatet var meget bedre, end jeg kunne have forestillet mig, fortæller Bibbi.

”Sådan fik jeg hjælp mod vand i benene”

Bibbi er på fødderne flere timer om dagen. Som ejer af et gartneri begynder hun på sit arbejde tidligt og slutter sent. Hun elsker et aktivt liv og sidder sjældent stille. Men i perioder var fødderne så trætte, at hun måtte gå med støttestrømper for at klare dagens strabadser. Hjælpen fandt den energiske gartner pudsigt nok i planteriget.

- Jeg blev nødt til at gå med støttestrømper - ellers var mine fødder bare helt uduelige. Hold op, det var varmt, især om sommeren … Og de var også bare bøvlede at tage på, forklarer Bibbi.

Bibbi har døjet med vand i kroppen i flere år. Følelsen af tunghed kom ofte snigende i løbet af dagen, og efter flere timer på benene var fødderne så trætte, at hun længtes efter at sidde ned.

- Jeg begyndte at holde flere og flere pauser på arbejdet og havde svært ved at komme i gang igen. Det var enormt frustrerende.

Væske i vævet

på vand i kroppen og overflødig væske

Bibbi fortsatte dog med at klø på og prøvede ihærdigt at ignorere de trætte ben.

- Jeg lever og ånder for planter og kontakten til haveglade kunder, så jeg havde ingen intentioner om at stoppe. Men det var slet ikke nemt … Fødderne var som betonklodser ved slutningen af dagen.

Smed støttestrømperne

En aften faldt Bibbi over et opslag for Hydrolet med billede af en fod, som mindede hende om sin egen.

- Min første indskydelse var, at det måtte jeg bare prøve. I det mindste ville jeg have gjort noget, fortæller Bibbi.

Efter nogle uger med tabletterne blev fødderne ikke trætte nær så ofte, og et par måneder senere pakkede hun støttestrømperne væk.

- Resultatet var meget bedre, end jeg kunne have forestillet mig. Nu kan jeg tilmed gå lange ture med min søns hund, uden at fødderne beklager sig. Det er helt fantastisk, siger Bibbi smilende.

Kom af med vandet!

Er du træt i kroppen, eller har du følelsen af at mangle energi?

Ligesom landmænd må dræne deres marker for vand efter perioder med meget regn, gør det samme sig gældende, når kroppen skal af med eventuelt overskydende væske. Det er helt normalt. F.eks. hvis du står meget op eller sidder stille gennem længere tid.

Fødderne er tunge - måske er det ligefrem svært at passe

Hydrolet indeholder et ekstrakt af agerpadderokke, som støtter nyrernes evne til at udskille væske og dermed affaldsstoffer. Hydrolets glat burre, som fremmer udskillelsen af væske via nyrerne, og hibiscus, som bidrager til kredsløbet i de små blodkar, kan medvirke til at mindske følelsen af tunge ben og hjælpe med at styrke kroppen og få mere energi.

Det føles som om, du har væske i fingrene.

Når væske trænger ud i vævet fra dine blodbaner, er det en helt normal og nødvendig ting. Væv og celler har brug for væske, ilt og næring. Men sommetider bliver væske fanget i vævet. F.eks. når du står op eller sidder ned gennem længere tid. Det kan give tunge ben og i nogle tilfælde påvirke blodtrykket. Med Hydrolet får du planternes hjælp til at vedligeholde et normalt blodtryk, til at støtte kredsløbet i de små blodkar og til at støtte udskillelsen fra urinvejene.

Prøv med 50% rabat

Hydrolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Nu 149 kr. (inkl. fragt 188 kr.) 90 tabletter. 1 måneds forbrug

RING:

82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk

 Ingen bindingstid  Tilfredshedsgaranti  Kan betales efter varen er modtaget

Benene bliver hurtigt trætte, når du går eller står i længere tid.

Energivej 4, 6700 Esbjerg

Over 10.000 anmeldelser

Kryds’en

Den svære

Vind

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om ELEMIS Pro­Collagen Glow Boost Exfoliator til en værdi af kr. 629,En glødforbedrende ansigts scrub der består af den samme blanding af olier, voks og duft som den bedst sælgende Pro-Collagen Cleansing Balm. Med sfæriske eksfolierende celluloseperler, udvundet fra grantræer, der er et plastfrit alternativ til mikroperler, og en blødgørende trio af stjerneblomst-, hyldebær- og Optimega™-olier fjernes den døde hud for et dybt rensende boost. Huden efterlades renere, friskere, mindre tilstoppet og glattere. Perfekt til at forberede og nære huden med de næste ansigtsprodukter og makeup.

Sudoku

Send svaret til HELSE, Spinderihallerne Spinderigade 11, Studio K12 7100 Vejle, eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 06 2024”

Deltag senest: 30. september 2024

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse  navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

Danskernes foretrukne mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier er naturligt

tilstede i vores tarm.

Forhandles kun på apoteket Lactocare tilbyder markedets bredeste serie af mælkesyrebakterier skræddersyet til livets forskellige faser og situationer.

Spiseforstyrrelser – de mest alvorlige lidelser unge kvinder kan få

Spiseforstyrrelser er livsfarlige. Det gælder især spiseforstyrrelsen anoreksi. Men uanset spiseforstyrrelsens art, er der tale om store indgreb i kroppen med alvorlige somatiske og psykiske implikationer.

AF

SUSANNE LUNN, LEKTOR EMERITA, INSTITUT FOR PSYKOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITET. FOTO SHUTTERSTOCK

Der skelnes mellem tre hovedkategorier af spiseforstyrrelser:

• Anorexia nervosa, (anoreksi) (nervøs spisevægring),

• Bulimia Nervosa (bulimi) (nervøs spiseanfaldstilbøjelighed)

• Binge­Eating Disorder (BED) (tvangsspisning med fedme som resultat).

Fælles for de tre er, at forholdet til mad, krop og vægt er forstyrret i et omfang, så det går ud over sundhedstilstanden i bred forstand. Der er tale om psykiske lidelser, hvor kroppen så at sige er kampplads for psykiske vanskeligheder og udfordringer, der har en anden adresse.

Inden for alle tre grupper kan man skelne mellem psykiske symptomer, der vedrører personens tanke­ og følelsesliv, adfærdssymptomer, der vedrører det, personen gør, og somatiske symptomer, der både vedrører vægten og andre somatiske følgesymptomer. Men der er også store forskelle på de tre spiseforstyrrelser. Anoreksi er karakteriseret ved en massiv angst for fedme, et overdrevent fokus på krop, vægt og figur, som tillægges en helt afgørende betydning for selvopfattelsen

samt et forstyrret syn på kroppen, som opleves eller føles langt større end den ses af andre. Denne centrering om kroppen og angst for fedme viser sig adfærdsmæssigt som en vægring mod at spise eller ved et ekstremt selektivt spisemønster, der resulterer i vægttab eller manglende vægtøgning hos børn/ unge.

Ved bulimi ses også en intens optagethed af kroppens form og vægt, som tillægges en afgørende betydning for selvopfattelsen, men de adfærdsmæssige er forskellige fra anoreksi. Hvor den person, der udvikler anoreksi forfølger sin angst for fedme ved at indskrænke og kontrollere sin fødeindtagelse, svinger den person, der udvikler bulimi mellem kontroltab, hvor en overdreven mængde mad eller søde sager indtages, og såkaldt kompenserende adfærd i form af opkastning, overdreven motion m.m. for at undgå vægtøgning. Ved bulimi ses derfor ikke overvægt, men vægtmæssige udsving på nogle kilo på begge sider af personens normalvægt. BED er den af de tre spiseforstyrrelser, der har den korteste historie i psykiatrien. Adfærdsmæssigt er den karakteriseret ved gentagne episoder med tvangsmæssige overspisninger (binges) uden opkastninger eller

andre former for kompensatorisk adfærd. Somatisk er BED relateret til en høj vægt, selvom ikke alle med BED er overvægtige. De psykologiske symptomer ved BED er lavt selvværd, depression og angst. Der ses, som ved de to andre spiseforstyrrelser, en fokusering på kroppen og dens vægt, men til forskel for de, der har anoreksi, ønsker personen med BED ikke at være undervægtig, men normalvægtig.

Hvor farligt er det

Alle tre grupper af spiseforstyrrelser har somatiske følger, der kan have en langsigtet negativ indvirkning på sundhedstilstanden. De somatiske følger ved anoreksi er ud over vægttab, der kan udvikle sig livstruende, bl. a. ophør af menstruation, hæmning af vækst og kønsudvikling hos unge, hårtab, øget kropsbehåring, blåfarvning af hænder og fødder, nedsat stofskifte og på længere sigt knogleskørhed. Ved bulimi ses menstruationsforstyrrelse, maveproblemer såsom forstoppelse eller diarré, oppustet mavesæk, skader på spiserøret og tab af tændernes emalje på grund af de hyppige opkastninger. Det er således ofte tandlæger, der er de første til at stille diagnosen. De somatiske følger ved bulimi er mindre synlige end ved anoreksi. Man kan se på en person, at hun har anoreksi. Det kan man ikke på en, der har bulimi. Ved BED er de somatiske følger i de fleste tilfælde overvægt og på lang sigt fedme, som igen udgør en stor risikofaktor for udvikling af en lang række medicinske komplikationer såsom type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertelidelse, overbelastning af led, søvnapnø m.m.

Anoreksi er den farligste af de tre spiseforstyrrelser. Hvor fedme udgør det stør­

ste sundhedsmæssige problem globalt set og et stort sundhedsmæssigt problem for den enkelte på lang sigt, kan anoreksi udvikle sig livsfarligt tidligt i forløbet enten på grund af de somatiske følgevirkninger, nedsat modstandsdygtighed mod andre sygdomme som f.eks. lungebetændelse eller selvmord. Men samlet set, ser alle spiseforstyrrelser ud til at være forbundet med en højere risiko for død og selvmord sammenlignet med en tilsvarende gruppe uden en spiseforstyrrelse.

Alle tre spiseforstyrrelser findes i forskellige grader, og mange unge har en snert af eller en begyndelse på en spiseforstyrrelse, som det kan være vigtigt at være opmærksom på. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at spiseforstyrrelser ikke kun er forbundet med somatiske risici, men også har sociale og psykologiske implikationer. At overspise eller ikke at spise kan være svært i sociale sammenhænge og fører ofte til social isolation. Hertil kommer den betydning den stadige fokusering på mad, krop og vægt har på den vigtige psykologiske udvikling i ungdomsårene. Som en tidligere patient udtrykte det: ”Jeg har mistet 10 år af min ungdom og er bagud på alle områder”.

Hvem får spiseforstyrrelser og hvor udbredte er de Spiseforstyrrelser udvikles typisk i ungdomsalderen og de fleste, der får en spiseforstyrrelse er kvinder. Fælles for de to grupper, anoreksi og bulimi er, at de først og fremmest optræder hos unge kvinder i alderen 14­25 år. Ca 10­11 procent er mænd/drenge, hvilket betyder, at de to spiseforstyrrelser er de psykiske lidelser, der har den største kønsmæssige skævhed. Bulimi er den hyppigste af de to.

Mindst 3 procent af unge kvinder har på et givet tidspunkt bulimi, mens det tilsvarende tal for anoreksi er én procent. Ved BED er den kønsmæssige skævhed mindre udbredt. Ca. en tredjedel af denne gruppe er mænd/drenge. Lidelsen er langt den hyppigste af de tre med en forekomst på mellem 2­5 procent i almenbefolkningen.

Hvad skyldes spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser udvikler sig ad forskellige veje. Der er ikke én forklaring på, hvornår nogle får en spiseforstyrrelse, andre ikke, og de der får en spiseforstyrrelse, får det også af forskellige grunde. Det mest præcise man kan sige er, at spiseforstyrrelser skyldes et samspil mellem forskellige faktorer, hvor kulturelle, sociale, familiære, psykologiske og biologiske faktorer på forskellig måde og i forskelligt omfang er en del af forklaringen. I nogle tilfælde har de sociale og kulturelle faktorer en stor betydning. Det gælder f.eks. opvækst eller arbejde i et miljø, hvor der er et særligt fokus på udseende og slankhed, og hvor et bestemt ydre ideal har betydning for ens popularitet, status eller fremtidsudsigter. Som eksempler kan nævnes kulturen i særlige ungdomsgrupper, især pigegrupper, hvor man sammenligner sig med hinanden eller kravene inden for eliteidræt, herunder ballet. I andre tilfælde vægter de familiære faktorer, f.eks. tab og psykisk sygdom i familien eller et hjemmemiljø, hvor restriktiv spisning og et tyndt kropsideal efterstræbes, eller et miljø, hvor mad bruges som trøst, hygge og belønning og som en særlig måde at regulere følelser på. Blandt de psykologiske faktorer skal især nævnes den enkelte persons selvværd, der vedrører anerkendelsen

Der er ikke én forklaring på, hvornår nogle får en spiseforstyrrelse, andre ikke, og de, der får en spiseforstyrrelse, får det også af forskellige grunde.

SUSANNE LUNN, LEKTOR EMERITA, INSTITUT FOR PSYKOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITET.

Har du for mange tanker om krop, kost og motion?

Eller er du bekymret for, om en nær relation har en spiseforstyrrelse eller skader sig selv?

Læs mere på spiseforstyrrelse.dk

Der sidder dygtige mennesker klar i vores rådgivning til at hjælpe dig.

Ring, chat, skriv eller få en personlig samtale

og accepten af ens krop og person og evnen til at håndtere svære følelser.

Udviklingen af kroppen i puberteten har særlig betydning i denne sammenhæng. En central opgave i puberteten er netop at kunne acceptere den forandrede krop, som er resultatet af den biologiske udvikling, ikke mindst i de tilfælde, hvor kroppen afviger fra det herskende skønhedsideal, hvad kroppe typisk gør. Opgaven er særlig udfordrende for piger, hvor puberteten indebærer en forøgelse af kroppens fedtmængde, et faktum, som generelt er uønsket i vores samfund.

Den biologiske disposition spiller også en rolle. Kroppes størrelse og form er som bekendt arvelig, og vi er født med forskelligt stofskifte. Den udfordring puberteten udgør er således større for nogle end for andre. Hertil kommer, at tydelige afvigelser fra normen ofte er genstand for mobning, som i sig selv udgør en risikofaktor.

Kulturens særlige betydning

Det er vigtigt at pointere, at der er tale om et samspil mellem forskellige faktorer, og at en enkelt faktor ikke kan forklare det hele. Når det er sagt, skal det også næv­

nes, at vi lever i en kultur, hvor vi dagligt bombarderes med et skønhedsideal, som de færreste kan leve op til. Og vi konfronteres i stigende grad med metoder, der muliggør, at vi kan tilnærme os det eftertragtede udseende: Botox, fillers, operationer og som noget relativt nyt, Wegovy. Det er især unge, som på Instagram, TikTok og andre platforme konstant konfronteres med et idealiseret udseende, med andres udseende, og eksperimenterer med deres eget, hvilket, f.eks.når det gælder ansigtet, har givet anledning til udtrykket et ”instagramansigt”, som er karakteriseret ved svulstige læber, skarpe kindben, lange vipper og ren hud. Det er også de unge, som er mest modtagelige, og som tilbringer mest tid bag skærmen. Der er således tale om en massiv påvirkning og kulturel grobund for udvikling af spiseforstyrrelser. Denne grobund er ikke i sig selv tilstrækkelig til at forklare spiseforstyrrelsers opståen. Kultur formidles gennem den enkeltes køn, psykologi og biologi og den umiddelbare sociale kontekst, vi lever under ­ forhold som enten kan disponere for eller beskytte imod udviklingen af en spiseforstyrrelse.

Hvad skal man gøre

Det korte svar er reager! Og det er ikke let. Spiseforstyrrelser kan skjule sig i lang tid både fordi, de kan være forbundet med skam, og fordi de kan have en vigtig funktion for den pågældende. Det er især bulimi og BED, der er forbundet med skam. Hvis det lykkes at overvinde denne skam, kan der i det fleste tilfælde igangsættes ambulant behandling med inddragelse af psykoterapi i gruppe eller individuelt sideløbende med et fokus på spisningen.

Anoreksi er den sværeste at behandle. Det hænger bl.a. sammen med, at anoreksi i mange tilfælde ikke opleves som et problem, men som en løsning, som en måde at tackle og regulere problemer og følelser på. Det kan derfor være svært at motivere den pågældende til at indgå i et behandlingsforløb. Ofte kan en langvarig indlæggelse være nødvendig. Drejer det sig om børn og unge, vil man typisk vælge familiebehandling, hvor forældrene inddrages og står for den kostmæssige side af behandlingen. I mange tilfælde er behandlingen af anoreksi langvaring og kræver inddragelse af såvel psykologisk som kostmæssig behandling.

Det behøver ikke være

så svært at spise sundt

Det er nemlig den samlede kost, der betyder noget i det lange løb. Ikke de enkelte madvarer.

Flere og flere udelukker hele kategorier af fødevarer fra kosten i sundhedens navn. Men man kan ende med at gøre det endnu sværere for sig selv at spise sundt, hvis kosten bliver for ensformig.

Stenalderkost, low carb og keto. Antiinflammatorisk, anti-gluten, anti-kød og anti-alt muligt. Der findes et væld af kure og kostregimer, som påstår at kunne gøre dig både sundere og slankere, og det kan være svært at finde rundt i, hvad man nu må og ikke må spise – hvis man altså ønsker at leve sundt.

En sort-hvid tilgang til sundhed

Det kan måske virke som en simpel og tillokkende løsning: Hvis jeg blot undlader at spise x, y og z, behøver jeg ikke at tænke mere over mine madvaner (og kan i øvrigt spise så meget jeg vil af alt det andet). Desværre fungerer det ikke sådan i praksis. Og det ironiske er, at denne sort-hvide tilgang til sund kost i virkeligheden ofte modarbejder sundheden. For når man udelukker hele fødevaregrupper fra kosten, kan det blive svært at få de vitaminer, mineraler og proteiner, som kroppen har brug for.

Lever man f.eks. på en kost fri for animalske produkter, kræver det en del viden om næringsindhold at indtage tilstrækkeligt med calcium, protein, jern, vitamin B12 og en række andre næringsstoffer. Dermed ikke sagt at det ikke

kan lade sig gøre, men man gør det ikke let for sig selv. Og det behøver ikke at være så svært at spise sundt.

Der findes ikke usunde fødevarer

Det siger sig selv, at det ikke er sundt at leve af vingummibamser. Men hvis du i øvrigt spiser varieret og ikke for meget, så er en lille håndfuld slik ikke usund. Fremfor at gøre enkelte fødevarer til skurke og dele mad op i sundt og usundt, kan du med fordel kigge på mængder og kontekst.

Det er nemlig den samlede kost, der betyder noget i det lange løb. Ikke de enkelte madvarer.

Spis planterigt, varieret og ikke for meget; sådan lyder det første officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen. Så slip bekymringerne om, hvad du må og ikke må spise. Hold fokus på at få en varieret kost med masser af grønt og mindre mængder af de søde sager. Tag trappen fremfor elevatoren. Så har du allerede taget flere skridt i den rigtige retning.

Ernæringsteamet hos Landbrug & Fødevarer

FORSKERE:

Spiseforstyrrelser

Der er endnu meget, vi ikke ved om spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser har ofte været opfattet som sygdomme, der udelukkende skyldtes psykisk sårbarhed og miljømæssige faktorer. Men mere og mere tyder ifølge forskere på, at både genetik og den menneskelige biologi også spiller en rolle. For eksempel ser det ud til, at tarmbakterier spiller en væsentlig rolle hos patienter med anoreksi.

AF JANNIE IWANKOW SØGAARD FOTO SHUTTERSTOCK, PRIVAT

Flere og flere danskere rammes af en spiseforstyrrelse. Blandt de 16­24­årige er tallet fordoblet på 15 år. Således blev 3053 unge diagnosticeret med en spiseforstyrrelse i 2007, mens det tal i 2022 var steget til 6132. Ingen kan med sikkerhed sige, hvad årsagen til den kraftige stigning er, og om udviklingen primært skyldes, at flere mennesker rent faktisk rammes af spiseforstyrrelser, eller om stigningen snarere skyldes, at flere søger og får professionel hjælp i det danske sundhedsvæsen.

Loa Clausen, der er psykolog og forsker i spiseforstyrrelser på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og i Børneog Ungdomspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital, bekræfter, at det er svært at sige, hvad udviklingen skyldes. – Vi ved, at flere diagnosticeres, men om der er flere syge end førhen, ved vi ikke. Der er dog enkelte studier, der peger på, at de øgede tal mere afspejler, at vi er blevet bedre til at opdage psykiske udfor­

dringer hos børn og unge, så de i højere grad henvises, end at der nødvendigvis er flere, der bliver syge. Dog er det vigtigt at hæfte sig ved, at flere børn og unge i dag selv rapporterer, at de mistrives. Så om svaret skal findes det ene eller andet sted, kan vi ikke sige med sikkerhed, siger hun.

De tre store spiseforstyrrelser

De tre største og mest kendte spiseforstyrrelser er anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning – sidstnævnte er også kendt som BED (binge eating disorder). Spiseforstyrrelserne har forskellige sygdomsbilleder og symptomer. Anoreksien er kendetegnet ved, at man spiser for lidt, tvangsmotionerer og har en palet af metoder, man bruger til at tabe sig. Har man bulimi har man problemer med overspisninger, hvor man mister kontrollen og spiser alt for meget i en afgrænset tidsperiode. Herefter får man det dårligt med sig selv og prøver på forskellig vis at kompensere for overspisningen. Det kan f.eks. være ved at ka­

ste op, men også ved at spise restriktivt dagen efter eller indtage vanddrivende midler eller afføringsmidler. For både anoreksi og bulimi gælder det, at man har et forstyrret forhold til sin krop og et vægttabsprojekt. Anderledes forholder det sig med BED, som er en nyere diagnose. Har man BED overspiser man ligesom ved bulimi, men man kompenserer ikke regelmæssigt og har heller ikke diagnosemæssigt en forstyrret opfattelse af kroppen. Det betyder, at man med en BED­diagnose ofte vil blive overvægtig. – Behandlingen for de tre spiseforstyrrelser er ikke ens, fortæller Loa Clausen. Således er der evidens for, at ældre unge samt voksne med bulimi profiterer bedst af kognitiv adfærdsterapi, hvilket også gælder for personer med BED. Med anoreksi hos børn og unge forholder det sig anderledes. Her har forskning vist, at såkaldt spiseforstyrrelsesfokuseret familieterapi er mest virksomt. Familieterapi betyder, at forældrene til det syge barn eller

Jeg kunne godt tænke mig, at man fik foretaget nogle flere behandlingsstudier, hvor man sammenlignede forskellige behandlinger med hinanden for forskellige patientgrupper og så på, hvad der virker bedst.

den syge unge inddrages i behandlingen. Til en start bliver de undervist i, hvordan de hjælper deres barn med at spise og dermed genvinde de tabte kilo. Når det primære fokus ved anoreksi er på vægtøgning, skyldes det, at det er forudsætningen for at kunne arbejde med det, der ligger til grund for spiseforstyrrelsen psykologisk set.

– Det at tabe sig meget giver både fysiske og psykiske symptomer. Har man anoreksi, har man også en atypisk måde at være optaget af kroppen på – og ofte bliver den gruppe patienter enten meget flade eller meget ustabile følelsesmæssigt. Men man skal dog passe på med at sige, at disse piger har en bestemt profil ud fra det sygdomsbillede, for det er ikke sikkert, de var sådan, inden de begyndte at tabe sig. Vi ser, at nogle af dem bliver helt ’normale’, når spiseforstyrrelsen igen er væk. Derfor er vi varsomme med at tænke alle mulige psykologiske problematikker ind, når barnet eller den unge kommer ind ad døren første gang, siger Loa Clausen.

– Når barnet eller den unge efter nogle måneder har indhentet de tabte kilo, vil vedkommende typisk være mindre ustabil følelsesmæssigt, og det er på det tidspunkt, at behandlerne kan begynde at

sætte mere fokus på den unges sårbarhed og det, der kan have udløst spiseforstyrrelsen. Det kan f.eks. være forældrenes skilsmisse eller et skoleskift. De skal også sikre sig, at der ikke er andre faktorer, der gør, at barnet eller den unge vil få tilbagefald. Der kan f.eks. være andre psykiske lidelser i spil samtidig. Statistikkerne siger, at jo hurtigere et barn eller en ung kommer i behandling, jo større er chancen for at blive helbredt.

– Jo kortere tid, de har været syge, jo hurtigere kan vi vende bøtten. Der er enkelte studier, der tyder på, at vi, hvis vi får fat i de unge inden for et år eller to, efter de er blevet syge, har en succesrate på 75­80 procent. Ellers ses generelt, at mellem 50 og 60 procent bliver helt fri af spiseforstyrrelsen, mens resten vil gå ud og ind af spiseforstyrrelsen periodevist. Så er der en gruppe på 10 til 20 procent, som kæmper med deres spiseforstyrrelse i rigtig mange år, siger Loa Clausen.

Mulig sammenhæng mellem tarmbakterier og anoreksi

For voksne med anoreksi findes der ikke forskning, der entydigt peger på, at en behandling skulle være bedre end andre. Men noget af det, man ved i forhold til

voksne, der har haft sygdommen i mange år, er, at det ofte er sværere at blive rask. Det skyldes blandt andet, antager forskerne, at alle kroppens organer og systemer påvirkes. Længere tids sygdom resulterer således i, at mave­tarm­systemet tømmes langsommere, og ofte får man relaterede smerter, som gør det sværere at spise. Man får en mere rigid tænkning og typisk flere negative følelser af ikke at slå til, ligesom hjernen også påvirkes – både strukturelt og funktionelt.

– Blandt andet viser forsøg med mus, som har fået fæcestransplantation fra patienter med anoreksi, at musene taber sig mere og har sværere ved at tage på end mus, der har fået fæcestransplantationer fra raske kontrolpersoner. Og da man undersøgte hjernerne på de mus, som havde fået fæcestransplantation fra patienter med anoreksi, kunne man også se, at der var ændringer i de dele af hjernen, som bl.a. styrer appetitregulering og serotonin­receptorer, siger Loa Clausen.

Selvom man i dag kan tilbyde behandlinger til alle former for spiseforstyrrelser, mener Loa Clausen imidlertid, at der er lang vej til at forstå spiseforstyrrelser til bunds, og hun pointerer, at der ikke indenfor de sidste 10 år for alvor er sket

nyt på behandlingsfronten. Derfor ønsker hun sig endnu mere forskning, der kan lede til, at patienterne kan hjælpes bedre end i dag.

– Jeg kunne godt tænke mig, at man fik foretaget nogle flere behandlingsstudier, hvor man sammenlignede forskellige behandlinger med hinanden for forskellige patientgrupper og så på, hvad der virker bedst. Det, der gør det svært i forhold til anoreksi, er, at det er en sygdom, der ofte kræver en indsats nu og her. Men så kunne man nøjes med at se systematisk på de behandlinger, man giver, og måle på effekten af dem, så man vidste hvilken behandling, der skal tilbydes, når førstevalget ikke er tilstrækkeligt, siger hun.

Derudover peger Loa Clausen på, at hun håber, der kommer mere fokus på, at BED ikke kun er en spiseforstyrrelse, der rammer voksne, sådan som der er en tendens til. For faktisk opfylder én procent af unge under 18 år kriterierne for at få diagnosen, mens tre procent har det subklinisk – det vil sige har en del af symptomerne, men ikke alle. Og sygdommen kan få fatale følger.

– Der er kun to steder i landet, man kan få hjælp, hvis man er under 18 år og har BED, og så er det en sygdom, der udover at påvirke livskvaliteten her og nu også øger risikoen for alvorlige sygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdom, angst og depression, siger hun.

Kvindesygdom har ikke altid interesseret forskere – I dag udgøres alle behandlingstilbud inden for spiseforstyrrelser af psykoterapeutiske tiltag. Men noget tyder på, at det ud i fremtiden kan blive anderledes. Der er således forskning i gang rundt omkring i verden og også i Danmark, der tyder på, at man også skal se på den menneskelige biologi. Det er netop behovet for mere og bre­

FAKTA

Hvorfor får flere piger end drenge spiseforstyrrelser?

Der er formentlig flere faktorer, der spiller ind på, hvorfor flere piger end drenge får spiseforstyrrelser. Blandt andet menes både kropsidealer og hormoner at spille en rolle. Ved bulimi og anoreksi er kropsidealet at være tynd, og man ved, at når piger går i puberteten øges deres fedtprocent – det gør drenges ikke nødvendigvis – de øger i stedet deres muskelprocentmasse.

Der er én dreng for hver 10.12. pige, der har anoreksi. I forhold til BED er der én dreng pr. hver 2. til 4. pige.

KILDE:

dere viden om spiseforstyrrelser, der ligger til grund for etableringen af et nyt dansk forskningscenter på Psykiatrisk Center Ballerup, Center for Eating and Feeding Disorders Research (CEDaR), som klinisk professor Nadia Micali er sat i spidsen for. Sammen med kollegaer skal hun forske i en bred vifte af områder knyttet til spiseforstyrrelser, som bl.a. skal gøre os klogere på, hvorfor nogle mennesker udvikler spiseforstyrrelser og andre ikke gør. Og ifølge professoren er det på tide, at fokusset på

spiseforstyrrelser øges, for det har langt fra været tilstrækkeligt, mener hun.

– Den manglende interesse for spiseforstyrrelser skyldes til dels, at spiseforstyrrelser primært rammer kvinder, og vi ved, at kvindesygdomme af en eller anden grund altid har været mindre interessante end mandesygdomme. Og så skyldes det også, at der i lang tid har været den misforståelse, at spiseforstyrrelser kun skyldtes sociale og kulturelle faktorer. Det har betydet, at sygdommene er blevet set som mindre vigtige, for hvorfor bekymre sig, hvis det mest handler om piger, der går på diæt og gerne vil se ud som dem i medierne. Den udvikling er heldigvis ved at vende overalt, siger hun.

Nadia Micali peger selv på netop forskningen inden for tarmbiomet som særligt interessant i forhold til spiseforstyrrelser, ligesom hun også fremhæver hjerneforskningen som et område, hvor man begynder at se interessante resultater.

– Og så har der de sidste 10 år været store fremskridt inden for genetisk forskning, hvor vi nu kan se, at spiseforstyrrelser og genetik kan spille sammen. Så en stor del af risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser kan altså vise sig at komme fra naturen og ikke kun fra opdragelsen, siger hun.

Nadia Micali understreger, at der er brug for flere håndtag at dreje på i forhold til behandlingen af spiseforstyrrelser, og hun håber, at der fremtidigt støder behandling til, der går ud over de psykologiske terapier, der bruges i dag.

–Terapien virker ikke altid fantastisk, og den virker ikke for alle. Jeg tror, at vi fremover skal se på lidelserne som både fysiske og mentale og på den måde betragte den enkelte patient som en helhed. Og vi skal selvfølgelig bruge de terapeutiske indsatser, vi har, imens vi finder ud af mere om, hvordan og hvorfor spiseforstyrrelser udvikler sig, siger hun.

Den manglende interesse for spiseforstyrrelser skyldes til dels, at spiseforstyrrelser primært rammer kvinder, og vi ved, at kvindesygdomme af en eller anden grund altid har været mindre interessante end mandesygdomme.

NADIA MICALI,

HJÆLP TIL MENNESKER MED SPISEFORSTYRRELSE

Askovhus tilbyder hjælp til børn, unge og voksne med spiseforstyrrelse samt pårørende

Askovhus er højt specialiserede og har 30 års erfaring med spiseforstyrrelser.

BEHANDLING OG MÅLTIDSSTØTTE

Askovhus

Vi ser det hele menneske, og med afsæt i den enkeltes mål og ønsker arbejder vi sammen om at skabe mere plads til et liv uden spiseforstyrrelsen.

Askovhus er en del af AskovFonden, som er en nonprofit NGO, der udvikler sociale løsninger for mennesker, som er udsatte eller såbare.

BO- OG DAGTILBUD

Askovhus har forskellige former for bo- og dagtilbud, der støtter op om den enkeltes mål og hjælper med hverdagslivets udfordringer.

Spiseforstyrrelsen skaber ofte en barriere for at leve et velfungerende liv, og vi hjælper med at skabe og opretholde en struktureret hverdag med regelmæssig spisning.

KONTAKT OS

Du er meget velkommen til at skrive eller ringe til os for at få gratis rådgivning om spiseforstyrrelser eller høre nærmere om vores tilbud, og hvordan vi kan hjælpe.

På vores hjemmeside kan du læse meget mere om alle vores indsatser samt se priser på vores ydelser.

Askovhus tilbyder behandling til mennesker med alle former for spiseforstyrrelse, herunder anoreksi, bulimi, BED (tvangsoverspisning) og atypisk spiseforstyrrelse.

Behandlingen kan bl.a. bestå af terapi, forældresamtaler, diætist eller måltidsstøtte i hjemmet, på skole eller i vores lokaler i København. Vi kan tilbyde hjælp til børn og unge fra 13 år og opefter samt til voksne og pårørende.

UNDERVISNING OG SUPERVISION

Har du, din arbejdsplads eller dit uddannelsessted brug for mere viden om spiseforstyrrelser?

Askovhus tilbyder en lang række forskellige former for oplæg om spiseforstyrrelser, undervisning, tilrettelæggelse af behandling og rehabilitering samt meget mere. Vi tilbyder også supervision.

En creme til det hele eller har vi brug for flere?

Har vi brug for øjen-, hals-, hånd m.fl. specielle cremer? Og har mænd brug for deres egen? Eller kan én creme gøre det til alle og det hele? Svaret ligger et sted midt imellem. Vi har produktforslag og taler også med en hudlæge.

Hud er i det store hele hud uden de store forskelle, men dog med forskelle, der gør, at det –alt efter ønske, behov og udgangspunkt –kan være fornuftigt at tilpasse. For eksempel er der jo ikke noget i vejen for at bruge øjen­ eller ansigtscremen på fødderne, men hvis fodcremen er målrettet tyk hælhud, så skal man nok ikke smøre sig med den meget højere oppe. Og bruger man en retinolcreme til ansigtet, så er det bestemt ikke sikkert, at koncentrationen i produktet bliver godt modtaget på øjenhud. Og peelingsyrer er heller ikke en øjenhudsfavorit. Men ud over de enkelte undtagelser, så er det vigtigste udgangspunkt mest af alt hudtype og eventuelle udfordringer eller egentlig hudsygdom. Har du problemer med huden, så har der tidligere været gode råd i Helse under overskriften ’Alt det, der driller’. Find artiklen på www.magasinethelse.dk

Har vi brug for den øjencreme? Er øjencreme need eller kun nice, som man siger? Nu har man jo kun brug for det, man selv bestemmer, at man har brug for i alle livets forhold. Og det kan være, at man sætter pris på den følelse af

selvomsorg, der ligger i at særpleje den særlige øjenhud. For det er den især, hvis vi taler øjenlåg, der af nødvendige blinke­årsager er ganske tynd og ikke tåler f.eks. ansigtscremens retinol. For huden under øjnene gælder, at øjenhulens manglende underlag giver plads til væskeansamlinger. Lige som mange oplever mørke rande under øjnene af forskellige årsager. Og det er ikke sikkert, at ansigtscremen byder ind med ingredienser til løsning eller forbedring af det. Det gør nogle øjencremer derimod. Men som ved meget andet her i livet, så er det en god idé også at tjekke livsstilen og se på sådan noget som søvn, salt­ og alkoholforbrug, der hyppigt er årsag til både hævelse og rande. Allergi kan også være årsag. Vælger du at teste øjencreme, så kig efter koffein, niacinamid, C­vitamin og peptider som Matrixyl3000 og Pro­Xylane samt A­vitaminformer, som i øjencremer er tilpasset den tynde hud. Undgå vippekanter, da hårsække optager meget produkt. Se under produktforslag.

Kræver halshud specialpleje?

Spørger man mig vil mit svar være nej, men jeg sælger heller ikke halscremer,

Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for

Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

og selv om halshud er lidt anderledes end ansigtshud er de ingredienser, der styrker den de samme, som dem, vi bruger i ansigtet. Allerførst A­vitamin, som i de fleste tilfælde tåles udmærket af halshud. Og også C­vitamin, som indgår i opbygning af de fibre, som slappes og lader huden synke sydpå, nemlig kollagen og elastin. Det gælder også peptider som Matrixyl3000, der har ’papir’ på at styrke kollagendannelse. Samt meget gerne niacinamid, da

FAKTA

Gør det selv tips til ’poser’ under øjnene:

# Sort te indeholder meget koffein, som er væskedrivende, så afkølede teposer med sort eller evt. grøn te kan somme tider afhjælpe.

# Lidt lymfedrænage er også en rigtig god idé, og den kan man stimulere med et par ringfingre, der pumper blidt 1-2-3 punkt for punkt mod huden rundt om øjet. Fra næsen op over øjenlåget langs brynets underkant og ind under øjet. Når ringfinger anbefales, så er det fordi, den ikke har så mange trykkræfter.

Lise Grosmann

damerne,

halshud ofte er udsat for irritation og hyperpigmentering, og her har vitaminet god indflydelse. Plus som i al hudpleje fugt og fedt for at styrke. Problemet er altså ikke, at huden på halsen ikke har gavn af ansigtscremen men nærmere, at mange stopper ved kæbelinjen. Huden på halsen får jo ikke mimiske rynker, men den kan kan få dybe folderynker efterhånden som huden synker (eller hvis man hænger meget over mobilen). Man kan eventuelt styrketræne halsens store muskel, men det kræver daglig indsats.

Forslag til halsøvelse:

# Læg venstre hånd fladt og fast neden for halsen på brystbenet. Hold højre hånd knyttet (eller venstre, hvis den er den stærkeste) under kæben og yd modstand, når du nu prøver at åbne munden. Når hånden skal ligge med et fast pres på brystbenet, så er det for ikke at strække musklen men få den til at arbejde og derved udvikle fylde.

Ansigt og krop hver sin creme, eller?

Hvis behovet er det generelle fugt og fedt, så er der fine produkter på hylderne, der angiver at kunne bruges begge steder. Det gælder også solcremer samt visse cremer til sart hud. Men skulle man ønske at cremesmøre sin cellulite­bulede hud, så nøjes med den på kroppen. Vær også opmærksom på, at koncentrationen af eksfolierende ingredienser og retinol kan være højere i et kropsprodukt og derfor give irritation i ansigtshud, der er tyndere.

Skal hænder og fødder have en særlig hånd?

Ikke mindst hænderne skal i den grad have mere omsorg end de fleste af os husker. Og de tager gladelig imod det overskud, man har i håndfladerne efter at have smurt ansigt og krop. Så giv håndryggen lidt omsorgssmøre. Hænder får som ansigt hyppigt pigmentpletter og kan smøres med ansigtscremen, men brug ikke bare din håndcreme i ansigtet uden at tjekke ingredienslisten omhyggeligt.

Fodcremer er i mange tilfælde lige som håndcremer basal fugt­ og fedtpleje, men før man deler sin fodcreme andre steder er det en god idé at tjekke indhold. Ofte er der nemlig særlig fokus i fodcremer på hård hud, og det har vi ikke rigtig i ansigtet eller krop generelt. Hælhud er i det hele taget meget speciel i sin opbygning.

Er mænds hud anderledes end kvinders?

Og hvis ja, hvordan ytrer det sig så på forskellig vis? Jeg spurgte dermatolog

Hans Christian Ring, Dermatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

# Er mænds hud anderledes end kvinders, og har den specielle behov?

Flere studier har forsøgt at anskueliggøre forskellen imellem kvinders og mænds huds fysiologiske egenskaber.

Selvom der kan være en betydelig individuel variation, antages det, at mænds hud er betydelig tykkere end kvinders. Overordnet er det ca. 25 procent. Dette bidrager også til forskellen i rynker hos mænd og kvinder, idet mænds hud in­

deholder mere kollagen og elastin, hvilket gør deres hud mere fast end kvinders. Yderligere finder flere studier, at mænd har en større sekretion (udskillelse) af sebum fra talgkirtler, hvilket tilskrives at sebum sekretionen afhænger af mandlige kønshormoner. Endelig rapporterer flere studier, at mænd har en mere solskadet hud end kvinder. I forhold til den UV­skadede hud er der forskning, der indikerer, at netop arkitekturen i mænds hud gør den mere sårbar overfor UV skader og yderligere spekuleres det i, at mænd er mere eksponeret for UV i forbindelse med deres arbejde. Et studie har fundet, at hudkræftrater er højere hos kvinder før 50­årsalderen, men er højere hos mænd over 50 års­alderen, hvilket kan støtte antagelsen om, at mænd udsættes mere for UV i forbindelse med deres profession, og hvor der formentlig ikke anvendes tilstrækkelig med solcreme.

# Er der hudsygdomme, som mænd i højere grad er disponeret for?

Generelt er mænd mere plaget af infektioner i huden end kvinder. Hyppige hudsygdomme hos mænd er f.eks.

betændelse i hårsækkene (follikulitis), svær akne eller skæleksem (seboroisk eksem). Skæleksem opstår grundet en ubalance i hudmikrobiomet i de områder, hvor der er mange talgkirtler, hvilket kan medføre skællende eksem. Man mener, det er svampen Malassezia (tidligere kaldet Pityrosporum ovale,) som spiller en vigtig rolle. Behandling er den samme hos begge køn.

# Sker der ændringer med mænds hud på et tidspunkt, som når kvinder går i overgangsalder?

Der ses ikke det samme dyk i kønshormoner hos mænd som der ses hos kvinder, når menopausen indtræder. Når kvinder går i overgangsalderen falder niveauerne af østrogen drastisk, hvilket kan medføre en bred vifte af symptomer. Hos mænd findes en mere gradvis reduktion af testosteron, hvilket kan bidrage til en tiltagende tør hud med alderen. Dette kan yderligere medføre svær hudkløe, der kan være en stor udfordring at behandle. Den tørre hud, der kan komme med alderen, skal håndteres dagligt med parfumefrie fugtighedscremer med højt fedtindhold.

ET GODT BUD PÅ EN ØJENCREME

Hvis man sætter pris på øjencreme og døjer med specifikke problemer som mørke rande, ’poser’, rynker og tunge øjenlåg, så er øjencremen her et rigtig godt bud på forbedring. Den indeholder problemløsere som niacinamid, koffein, C-vita min, Pro-Xylane og Matrixyl3000. Uden parfume. Kan selvfølgelig bruges af mænd.

Vichy Liftactiv Collagen Specialist Eye Care, 250 kr. for 15 ml hos Matas, apoteket og flere webshops.

GIVE BODY ITS FACE TIME

Siger The Ordinary, der her i august tager kropspleje i sortimentet og følger en trend i efterspørgsel på mere-end-fugt-og-fedt-smøre til kropshud. For selv om vi ikke får mimiske rynker på kroppen, så får vi hængehud, folder og pigmentpletter. The Ordinary har netop derfor lagt 5 % af multitalentet niacinamid i. Desuden naturlige fugtfaktorer samt inulin, der styrker hudens mikrobiom og dermed dens modstandskraft over for irritation. Og denne body lotion kan selvfølgelig også bruges af mænd.

The Ordinary Niacinamide 5% Face and Body Emulsion, 115 kr. for 100 ml i Matas, Magasin, Sephora og flere webshops.

LUKSUS TIL DELING

Når det kommer til hudforbedring er der ikke meget – om noget – der slår Bioeffect’s huma nidentiske EGF (epidermal growth factor), der har bevist sin hudoptimerende effekt i dobbelt blind placebostudier. Unægtelig ikke almindeligt i kosmetiksammenhæng. Ingredienserne i Body Serum er få og foruden EGF er der tale om fugt og bygekstrakt. Der er således intet, der forhindrer, at man anvender sit kropsserum i ansigtet. Og i håret for den sags skyld, hvor det vil styrke hårsækken, som består af overhudsceller. EGF er ikke helt i samme koncentration som i ansigtsserum, men til gengæld får man meget for pengene. Og den er unisex.

Bioeffect EGF Body Serum Age Defying Body Serum, 800 kr. for 120 ml på bioeffect.dk, kosmetologklinikker, Magasin og webshops

ALT ­ I ­ ÉN REPARATION TIL ALT OG ALLE

A-Derma er specialister ikke mindst i svækket hud, der har brug for dulmen og reparation. Med den nye Epitheliale A.H Ultra Balm har de skabt et sjældent set multiprodukt, hvis helende talent rækker fra sprukne læber og brystvorter til tørre hænder og røde numser. Børn og voksne, ansigt og krop. Øjeblikkeligt beroligende, fugtende og hurtigt helende takket være A-Derma’s patent Rhealba® havresaft samt hyaluron, sheasmør og Uncaria tormentosa/Cat’s Claw, der styrker immunforsvaret. 100% naturlige ingredienser. Cosmos Organic certificeret. Uden parfume og æteriske olier.

A-Derma Epitheliale A.H Ultra Balm, 140 kr. 50 g på apoteker, i Matas og nice-hair.dk

HJÆLP TIL GROV

HUD OG ANDET, DER DRILLER

Hudpleje i stiftform – og især til kropshud – er den nye trend og her af multislagsen. Nemt og hurtigt til partiel behandling. Glycolic Acid Exfoliating Body Stik indeholder bl.a. 7% glykolsyre, 0,5 % salicylsyre, 10% barrieretætnende sheasmør samt C- og E-vitamin. Den kan anvendes på keratosis pilaris (knoppet udslæt ofte på overarme), indgroede hår/follikulitis, hud med tendens til ’urenheder’, ru grov hud på f.eks. albuer og knæ, tørre revnede hæle.

The Inkey List Glycolic Acid Body Stick, 172 kr. for 45 g hos Matas

TIL HUD OG HÅR OG HELE FAMILIEN

Der er nærmest ikke den certificering, som Derma Family ikke har og dermed sikkerhed for både hud og miljø. Allergivenlige parfumefri produkter i XL-størrelse til økonomivenlige priser. Der er produkter til hår og krop i 800 ml og 1000 ml flakoner med pumpe. Og lige nu er der tilbud på familiepakke.

Derma Family Super Sizes familiepakke, 225 kr. (normalpris 329,80) for 4 x XL i økologisk bomuldspose på goodskin.dk

Vind

CURAPROX REJSESÆT

BØRST DINE TÆNDER PÅ FARTEN

Vind rejsesæt til hele familien, 4 stk. i valgfrie farver + 12 opfyldnings tandpasta Be You ass. farver.

Den perfekte rejsemakker?

Du går ikke på kompromis med din tandog mundsundhed. Her har du det hele samlet i et smukt, stilrent og lille design, så den nemt kan være i tasken.

Rejsesættet findes i 6 farver: Pink, lyserød, grøn, blå, gul og orange.

Det indeholder:

CURAPROX helt unikke ultra bløde tandbørste med hele 5.460 børstehår. Den er ultra blød og dermed skånsom skånsom. De 5.460 børstehår sikrer dig en effektiv tandbørstning. En tandbørste som man ikke vil undvære igen.

Be You tandpasta 10 ml., afhængig af rejsesæt er der 6 forskellige smagsvarianter: Grape, Vandmelon, Æble og Aloe vera,

Hvor mange farver findes rejsesættet i?: 2 6

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Alder:

Samlet værdi

Lakrids og brombær, Gin og tonic, fersken og abrikos. Tandpastaen er en whitening tandpasta som er uden skummemiddel og hjælper mod isninger. Sættet indeholder også 2 mellemrumsbørster i forskellige størrelser. De hjælper med at rengøre mellemrummene hvor 30% af plakken sidder. De kan tage det arbejde som tandbørsten ikke kan nå.

En enestående, kompakt rejsetandbørste, 10 ml vældig frisk blegningstandpasta og to mellemrumsbørster med en smart holder. Den ultimative pleje til tand ­ og mundsundhed – uanset hvor du befinder dig.

Hvor mange børstehår har CURAPROX tandbørsten? 5.460 2.500

Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)

Hvad hedder tandpastaen fra CURAPROX?

Keep Smiling Be You

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 30. sepetember 2024:

• Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/ konkurrence og udfyld formularen

Eller:

• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, Spinderihallerne Spinderigade 11, Studio K12 7100 Vejle, mærket med “Konkurrence/Helse 06 2024”

• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

Patienter med KOL kan nu få tilskud til ny vaccine

Danskere med lungesygdommen KOL kan nu besøge egen læge og få en vaccine mod luftvejsinfektionen RSV med tilskud.

Den nye vaccine kan både minimere risikoen for et alvorligt sygdomsforløb, forværring af den eksisterende sygdom og i værste tilfælde hospitalsindlæggelse for de ca. 134.000 danskere, som forventes at kunne gøre brug af tilskuddet.

Sundhedsstyrelsen har fra den 5. august 2024 godkendt, at personer på +60 år med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) nu kan få en RSV­vaccine med klausuleret tilskud ved egen læge.

Det betyder, at en udsat gruppe nu kan blive bedre beskyttet mod RSV i de kommende efterårs­ og vintermåneder på linje med andre mere kendte sygdomme som f.eks. influenza, covid­19 og pneumokok.

Selvom respiratorisk syncytial virus (RSV) er en luftvejsinfektion, som for de fleste voksne blot giver milde forkølelsessymptomer, kan virusset forårsage alvorlige luftvejsproblemer hos spædbørn, ældre og immunsvækkede personer.

Specielt ældre med KOL er i høj risiko for at udvikle alvorlig lungebetændelse, som kan forværre deres sygdom markant.

Udover det har KOL­patienter også fire gange øget risiko for hospitalsindlæggelse sammenlignet med den øvrige befolkning.

– En meget stor del af patienter med KOL oplever sygdomsforværring på grund af smitte med bakterier og/eller virus. Her står RSV formentlig for en ikke ubetydelig

del, og det skyldes især, at mange ældre bliver smittet, når de skal passe deres børnebørn, fortæller professor og overlæge Anders Løkke fra Lungemedicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle.

Stigning i RSV­tilfælde har givet øget behov for vaccination RSV rammer især i efterårs­ og vintermånederne, men der er i de seneste år efter Covid­19 set stigninger uden for sæsonen. Dette medfører en øget risiko for smitte og dermed større risiko for forværring af KOL­sygdommen:

– Særligt efter de seneste års stigning i RSV­tilfælde, er det en god nyhed, at der nu kan gives støtte til vacciner til dem, som er i størst risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med RSV. Kombineret med systematisk podning i forbindelse med indlæggelse med infektiøs lungesygdom, er det nye tilskud til RSV­vaccination med til at sikre, at langt færre vil blive alvorligt syge af RSV, og at RSV vil forværre deres eksisterende lungesygdom, forklarer Anders Løkke.

Ikke kun en gevinst for patienterne Når RSV spredes blandt den danske befolkning, er det ikke kun personer i risikogruppen, som mærker til sygdommen. Det gør det danske sundhedssystem også. I Danmark er indlæggelsesraten med RSV­infektion hos voksne på ≥ 45 år estimeret til ca. 2,0 pr. 1.000 voksne.

Fakta om RSV-vaccination

I mere end 60 år har der været forsøg på at udvikle vacciner mod RS-virus, men først i 2023 er de første vacciner udviklet og godkendt til vaccination mod RSV.

Virksomheden GSK står bag den vaccine, som er godkendt til tilskud blandt KOL-patienter +60 år. Vaccinen viser konkret en beskyttende effekt på 82,6 procent, når man sammenligner med placebo. For voksne ≥ 60 år med mindst én underliggende sygdom (f.eks. KOL) reducerer vaccinen risikoen med 94,6 procent i første sæson.

Effekten af vaccinen har således virkning over længere tid.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af ansøgning fra lægemiddelvirksomheden GSK givet klausuleret tilskud til personer +60 år med KOL, som dermed kan få tilskud til vaccinen.

Information om Sundhedsstyrelsens godkendelse af klausuleret tilskud til RSV-vaccinen kan fra den 5. august 2024 findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her: www.sst.dk Under ”Tilskud til vacciner til visse persongrupper”.

FAKTA

Tag migrænetesten i dag

Scan koden eller gå på hovedpineforeningen.dk

Det er særligt hospitalsindlæggelserne af KOL­patienter, som er omkostningsfulde. Det skønnes, at de samlede ekstra behandlingsomkostninger på grund af KOL beløber sig til cirka 3,345 mia. kr. om året. Størsteparten går til de akutte indlæggelser, men der er også en del udgifter til lægemidler (cirka 700 mio. kr. årligt).

KOL – en dødelig sygdom

I Danmark skønnes det, at der er ca. 400.000 danskere med KOL, hvoraf omkring 3.500 personer årligt dør af sygdommen.

Disse tal gør Danmark til det land i Vesteuropa med den højeste KOL­dødelighed og KOL­sygelighed. Udover omkostninger til hospitalsindlæggelser af KOL­patienter kommer kommunale plejeudgifter på cirka 2 mia. kr. årligt og de årlige offentlige overførselsudgifter, primært førtidspensioner til KOL­patienter, der beløber sig til cirka 1,345 mia. kr. årligt.

Det årlige samfundsøkonomiske tab på grund af tabt eller reduceret arbejdsevne blandt patienter med KOL er cirka 3 mia. kr.

Med økonomisk støtte af AbbVie, Lundbeck og Teva Pharma.

Slip af med fodvorter og ligtorne

Der er ikke noget så irriterende som at få en fodvorte eller ligtorn. Det kan gøre ondt, når man træder på vorten eller ligtornen, og begge kan være svære at slippe af med. Men der holder ligheden også op, for der er helt forskellige årsager til de to plager.

AF DANMARKS APOTEKERFORENING FOTO SHUTTERSTOCK

Fodvorter kan især kendes på nogle små sorte prikker i midten, der er små blodkar. De er almindelige hos især børn og unge og skyldes en virus, der angriber hudcellerne, så huden fortykkes, og der opstår en vorte.

Stop smitten

Ud over at være ubehagelige, så er fodvorter meget smitsomme, og én vorte kommer sjældent alene. Fodvorter smitter ved berøring og via de hudceller, man naturligt frigiver hver dag. Derfor kan man både give sig selv flere vorter, hvis man piller ved dem, og man kan komme til at smitte andre, hvis man f.eks. tager i svømmehallen uden at dække sin fodvorte til. Derfor anbefales det at bruge badesko eller tøfler for at undgå at sprede smitten – på den måde kan man også selv undgå at blive smittet. Man skal heller ikke dele håndklæde eller neglesaks med andre.

Fodvorten bør behandles

En fodvorte forsvinder som regel af sig

selv, men det kan tage op til 2 år, hvor man kan være generet. Det er lang tid at gå med dem, og derfor bør man prøve at komme dem til livs.

Der er flere forskellige metoder, som man selv kan benytte. Fodvorter kan for eksempel fryses væk eller pensles med opløsende stoffer. Apoteket kan fortælle mere om fordele og ulemper ved de forskellige behandlinger og hjælpe med at finde den behandling, der passer én bedst. Man kan også få hjælp hos en fodterapeut, hvis man selv har svært ved at komme fodvorterne til livs.

Ligtorne smitter ikke

En ligtorn er en lille rund ophobning af fortykket hud, der har dannet en hård kerne, som stikker ind i underhuden. Foden danner fortykkelsen for at beskytte huden mod fortsat slid og tryk. På den måde er en ligtorn altså fodens signal om, at den ikke har det optimalt.

Ligtorne kommer ofte på tæerne eller forfoden. De kan være meget smertefulde,

FAKTA

Hvad er forskellen på en fodvorte og en ligtorn?

• En fodvorte skyldes en virus, der får huden til at blive fortykket. En fodvorte kan smitte.

• En ligtorn skyldes slid og tryk, der får huden til at blive fortykket. En ligtorn smitter ikke.

men er ikke farlige under normale omstændigheder, men skal stadig tages alvorligt. En ligtorn fortæller, at man belaster sine fødder eller tæer forkert. Det kan være på grund af sko eller strømper, der ikke passer, sidder forkert, eller som presser tæerne sammen.

Man skal først og fremmest aflaste området omkring ligtornen, f.eks. med en ringformet lille pude, og dernæst skal man fjerne den ved at opløse den med et ligtorneplaster eller ved at pensle med et opløsende middel.

Også her kan man spørge på apoteket eller få hjælp hos en fodterapeut.

SMERTELINDRENDE medicinsk

laserbehandling til hjemmebrug

Smerte kan påvirke både humør og bevægelighed negativt. Måske får du allerede laserbehandling inden for sundhedsvæsenet. Nu har du mulighed for at behandle dig selv eller dit husdyr derhjemme med en nem og praktisk medicinsk laserbehandling.

Den behandler sikkert og effektivt artrose, reumatisme, smerter, overanstrengte muskler, tennisalbue, inflammation, sår, diskusprolaps osv.

Medicinsk håndlaser pris: 2.995 kr

For bestilling og information se www.meltech.dk Mel Technology AB, linda@meltech.dk

Tilfører vigtige og relevante næringsstoffer og holder dine øjne sunde

dineStyrkerøjne

Denne vilde blåbærplante producerer violette og blå bær og er hjemmehørende på den nordlige halvkugle. Den kaldes også for europæiske blåbær. Blåbærrene tørres, hvorefter de effektive næringsstoffer udvindes.

Læs mere på florasyn.dk

Psykologen

Mænds

strategier skal respekteres

Fokus i dette nummer af Helse er mandesygdomme. Et vigtigt emne, fordi der er meget, der tyder på, at nogle mænd kan have en risikoadfærd, der øger deres risiko for bestemte sygdomme. Og mænd går i for lang tid med deres symptomer, inden de søger læge. Det er der formodentlig en lang række kønsspecifikke forklaringer på. Og fakta er, at mænds middellevetid er 5 år kortere end kvinders.

Når manden så bliver diagnosticeret med sygdom og kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, er det vigtigt at forstå, at der er nogle kønsspecifikke forskelle, som vi bør tage med i relationen til manden som patient.

I mit mangeårige arbejde som psykolog har jeg i høj grad erfaret de kønsforskelle, der kan være mellem mænd og kvinders måde at takle sygdom på.

For mange mænd er det ofte de klassiske maskuline dyder, der er udslagsgivende for, hvordan de håndterer en sygdom og rollen som syg. Lidt firkantet sagt handler det for manden om at kunne klare sig selv, sørge for familien, være stærk og handlekraftig.

Sygdom kan for mange give en oplevelse af tab af kontrol. Tab af kontrol over kroppen, beskytterrollen er under pres, og det samme er økonomien måske. Tab, der clasher med mandens forventninger til sig selv.

I vores tilgang til mænd skal vi være opmærksomme på, at de har brug for viden og information om sygdommen. Manden skal understøttes i sit behov for handlingsorienterede problemløsningsstrategier. Det understøtter maskulinitet og autonomi. Det skal ses i modsætning

til kvinders langt mere emotionelt baserede coping strategi.

Jeg møder i min klinik mange mænd, der er sendt afsted til psykolog af deres kone, fordi hun bekymrer sig om hans tilbagetrækning og manglende behov for at kommunikere om sin situation. Og hvorfor græder han ikke?

Konklusionen bliver, at: “han er dårlig til at sætte ord på sine følelser”. Og vi har en tænkning om, at det vil være bedst, at han hjælpes til at åbne sig og italesætte sine følelser. Jeg som psykolog får til opgave at hjælpe med at trænge ind bag ved.

Så sidder vi der og kigger lidt på hinanden. For hvad er egentlig hans behov?

Mænd i min klinik efterspørger redskaber. Først når det er på plads, kan vi måske begynde at samtale om følelser. Og der skal jeg som psykolog ikke have et projekt, der går ud på at bryde mandens forsvar ned, så jeg hurtigst muligt kan få ham til at tale om, hvad han føler. Det ville være helt forkert.

Han har brug for at tage sig den tid, det tager for at komme overens med sig selv. Og han bestemmer, hvornår eller om vi skal samtale om følelser.

Al god samtale starter med at være der, hvor den anden er. Så en god session kan sagtens være, at vi sammen sidder og søger vigtig viden på nettet.

JEANNE FLØE

I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.

Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

I mit mangeårige arbejde som psykolog har jeg i høj grad erfaret de kønsforskelle, der kan være mellem mænd og kvinders måde at takle sygdom på.

Til tørre slimhinder

• Skabt specielt til kvinder i og efter overgangsalderen

• Omega-7: unik havtorn-ekstrakt (SBA24) fra både bær og frø

• Indeholder også omega-3, -6 og -9

• Med betacaroten som bidrager til normal hud samt normale slimhinder i øjne, næse, mund og underliv

• Fremstillet under farmaceutisk kontrol

Farvel til de sure, gamle mænd

For lidt testosteron dræber sex- og livslysten hos mange mænd i alderen

Mænds overgangsalder

+45-50 år og gør dem negative, trætte og vrisne. Tilskud af testosteron kan være en løsning på, hvad nogle kalder mænds overgangsalder, men mange kan komme langt med mindre alkohol, mere motion og sund kost.

Potensen er ikke, hvad den har været. Maven tager udsigten, når man kigger nedad. Lysten til at løbe eller blot at gå en tur er forsvundet, og det er svært at komme op fra sofaen. Og hvorfor ikke lige tage en lur på den, for nu har trætheden igen meldt sig?

Den slags plager mange mænd, der har rundet de 50. For en stor del af dem hænger det sammen med et fald i produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Det fører nemlig til gener som rejsningsproblemer, nedsat sexlyst, tab af styrke i musklerne og mere fedt på kroppen. Desuden drænes man for initiativ, energi og livsglæde. Og så kan man hurtigt blive opfattet som et surt, gammelt brokkehoved.

Næsten 30.000 danske mænd over 50 mangler testosteron. Hormonet har betydning for hårvækst, opbygning af knogler i puberteten, dannelsen af sædceller, libido og muskelmassen. Desuden påvirker testosteron ens psyke og adfærd livet igennem – til tider til den negative side, når kønshormonet mangler.

Langvarigt forløb

Ifølge et studie fra Rigshospitalet er niveauet af testosteron højst i tyverne, hvorpå det daler med alderen. Højst 1­2 procent om året, hvorfor man ikke lægger mærke til det.

Men set over mange år er der en forskel, og mænd i alderen 60­70 år har ofte

kun den halve mængde testosteron af tyveårige.

Man kompenserer for det faldende niveau med alderen, og mange når en fase, hvor de lærer at leve med det. For nogle er faldet så voldsomt, at det i værste fald kan give symptomer i retning af en depression.

Nogle taler om tabet af testosteron som den mandlige overgangsalder eller andropausen som en parallel til den kvindelige menopause. Dog med en væsentlig forskel. Mens kvinders overgang fra et normalt niveau af østrogen til næsten ikke at have noget, sker inden for få måneder, er mænds testosterontab som nævnt en langvarig affære.

Forbundet med skam

Uanset hvad man kalder testosteronmanglen, er den – modsat kvinders overgangsalder, som ”alle” taler om – tabu og forbundet med skam. Dertil kommer, at mange mænd sjældent eller aldrig ser en læge, siger gynækolog og leder af Copenhagen Fertility Center, Svend Lindenberg.

– En mand med testosteronmangel kommer kun til lægen, hvis han bliver slæbt derhen af konen, kæresten eller børnene, når de synes, at han er blevet gammel, slap og vrissen. Han kommer ikke af sig selv. Måske fordi han ikke kan se et problem og ikke kan matche aktivitetsniveauet hos konen, der efter overgangsalderen får østrogentilskud og styrter rundt til alt muligt. Men også fordi den manglende lyst i sengen og tabet af styrke og

FAKTA

Derfor er testosteron vigtigt

Testosteron

• er et hormon, der har en unik virkning på den mandlige krop

• produceres i testiklerne og binyrerne

• hjælper med til at opbygge protein og har stor betydning for en normal seksuel adfærd og erektion

• påvirker blandt andet også produktion af blodceller i knoglemarven, knogledannelse, fedt- og kulhydratstofskifte, leverfunktion og prostatakirtlens vækst.

KILDE: NETDOKTOR.DK

energi kan ses som et tegn på svaghed. Det har han ikke lyst til at tale om, siger Svend Lindenberg og tilføjer, at begrebet ”mandlig overgangsalder” kan diskuteres:

– Man kan godt sige, at det er noget sludder, fordi mange andre forhold spiller ind.

Disse forhold er både kropslige og psykiske. Ud over for eksempel rejsningsbesvær og mindre lyst til sex når mænd i alderen over 45­50 år et nyt stadie i tilværelsen. Børnene flytter hjemmefra, dynamikken og rollerne som partner og individ ændres, yngre kræfter skaber konkurrence på jobbet, og eksistentielle spørgsmål trænger sig på. Hvem er man? Har man nået det, man ville, i livet?

– Mange standardmænd sidder for meget på arbejdet og derhjemme foran fjernsynet eller computeren og tager bilen i stedet for cyklen. De mister muskelkraft, er trætte og kan ikke længere være med i fodboldklubben eller andre fællesskaber. Glæden forsvinder, de er ikke længere hverken skarpe eller morsomme på jobbet, og ingen gider tale med dem. Det er lige til at få en depression af, siger Svend Lindenberg.

Risiko for Alzheimers

Sådanne faktorer er med til at understrege vigtigheden af at få tjekket, om testosteronniveauet er for lavt.

– Man mangler et hormon, lige som hvis man er diabetiker. Og lige som ubehandlet sukkersyge kan give alvorlige følger, kan manglende behandling af for lidt testosteron få konsekvenser, påpeger Svend Lindenberg.

Ud over de førnævnte følger er der øget risiko for knogleskørhed, Parkinsons, Alzheimers og andre hjernesygdomme. Men den gode historie handler om, at faren for disse lidelser kan forebygges. Eller behandles, hvis en lav mængde testosteron opdages i en forholdsvis sen alder.

En mulighed er at give tilskud af testosteron, men en ændring i livsstilen kan også have en positiv effekt.

– Langt hen ad vejen kan man kompensere for et fald i testosteron ved at drikke mindre alkohol, eller helt lade være, kvitte smøgerne, spise sundt og dyrke motion. Og vi ved, at der er en sammenhæng mellem overvægt og lavt testosteronniveau. Derfor kan kraftige mænd rette op på sagen ved at motionere og lægge kosten om for at tabe sig, forklarer Svend Lindenberg.

Ikke for sjov

Som en sideeffekt af sit arbejde på Copenhagen Fertility Center har han i over 20 år undersøgt mænds testosteronniveau. Omkring halvdelen får beskeden ”Du har brug for behandling”. Mens nogle kan komme langt med at lægge livsstilen om, har andre brug for en behandling med recept­

HELSE

FAKTA

Symptomer på testosteronmangel

Voksne mænds produktion af testosteron falder årligt 1-2 procent. En faldende mængde testosteron påvirker mærkbart de organer, der reagerer på testosteron. Testosteronniveauet hos raske mænd varierer meget, så ikke alle vil mærke de samme ændringer i samme udstrækning. Typiske reaktioner på et lavt testosteronniveau er:

• Nedsat seksuel lyst, rejsningsproblemer, problemer med at få orgasme

• Følelsesmæssige, psykologiske og adfærdsmæssige ændringer

• Nedsat muskelmasse og tab af muskelstyrke

• Overvægt – mere kropsfedt på den øvre og centrale del af kroppen

• Hårtab og mindre behov for barbering

• Mindre energi, vitalitet og friskhedsfølelse, mere træthed

• Svedeture

• Overvægt

• Depression

• Knogleskørhed

• Let anæmi.

KILDE: NETDOKTOR.DK OG SUNDHED.DK

pligtigt testosteron som følge af en stærkt nedsat produktion af hormonet. Sådan en behandling er ikke en nem omgang, understreger Svend Lindenberg.

– En enkelt blodprøve er ikke nok. Der skal tages flere over tid, før man kan træffe en sikker afgørelse. Og når man så er i gang med en testosteronbehandling, kan man ikke bare fortsætte med det samme tilskud, fordi behovet for hormonet ændres på grund af forandringer i kroppen. Derfor er det nødvendigt med jævnlige kontroller. Desuden får mange andre slags medicin, som gør behandlingen indviklet på grund af risikoen for følgerne af testosteronets ”møde” med andre typer medicin, forklarer Svend Lindenberg.

Behandling med normale doser af testosteron har som regel ingen bivirkninger,

men en overdosering eller et overforbrug kan ophobe salt og væske i kroppen og forhøje blodprocenten. Det kan give risiko for at overbelaste hjertet hos ældre – og dem, som i jagten på en bodybuilderkrop indtager testosterontilskud i alt for store mængder.

– Testosteron er ikke noget, man bare tager for sjov eller for at få større muskler. Man ødelægger sig selv med et overforbrug, advarer Svend Lindenberg.

På plussiden melder han om en stigende tendens til åbenhed om et lavt testosteronniveau:

– Det er meget positivt. Et normalt testosteronniveau øger livskvaliteten for den enkelte og produktiviteten, hvilket gavner samfundet.

Langt hen ad vejen kan man kompensere for et fald i testosteron ved at drikke mindre alkohol, eller helt lade være, kvitte smøgerne, spise sundt og dyrke motion.

LINDENBERG, GYNÆKOLOG

Glem alt om mænds overgangsalder

Mænds overgangsalder

Ideen om, at mænd gennemgår et forløb, der minder om kvinders menopause, er et kunstigt opfundet begreb, ifølge en ekspert i vækst og reproduktion.

AF HENRIK LOMHOLT RASMUSSEN FOTO SHUTTERSTOCK

Det er noget vrøvl at tale om, at mænd har en overgangsalder. Sådan siger cheflæge, professor, dr. med. Anders Juul, afdeling for vækst og reproduktion på Rigshospitalet.

– En mandlig overgangsalder – som også af mange kaldes andropausen – er et kunstigt begreb, der blev skabt for godt 20 år siden. Mænd omkring de 50 kan have symptomer, der minder om dem, kvinder

mærker i overgangsalderen. Det kan være træthed, tristhed, mangel på energi og nedsat libido. Men for mænds vedkommende skyldes symptomerne snarere ændrede livsvilkår – såsom, at man bliver ”overhalet” af yngre kræfter på arbejdsmarkedet, og at børnene er flyttet hjemmefra – end et markant fald i deres hormonniveau, som kvinder udsættes for, siger Anders Juul.

Markedet styrtdykkede

Ifølge ham blev andropausen opfundet tidligt i nullerne, efter en stor amerikansk undersøgelse havde vist, at hormontilskud til kvinder i overgangsalderen kunne medføre risiko for sygdom og død.

– Selv om undersøgelsen siden er blevet kritiseret, betød den, at markedet for hormonbehandling til kvinder styrtdykkede. Derfor rettede medicinal­

industrien blikket mod den anden halvdel af jordens befolkning og skabte en debat om den mandlige andropause og mænds behov for hormoner.

For mens kvinders produktion af kønshormonet østrogen ophører totalt ved menopausen, falder mænds produktion af testosteron støt med cirka en procent om året fra tyveårsalderen. Det vil sige, at en 70­årig har lidt lavere værdier, end da han var 20 år. Men der er store forskelle mænd imellem, og nogle 70­årige har langt højere værdier end 20­årige mænd – og det er alt sammen inden for det normale. Enkelte mænd har dog et kraftigere fald end de vanlige 1­2 procent som følge af sygdom i hypofysen eller testiklerne, hvilket kan give anledning til ekstraordinært lave testosteronværdier.

De skal selvklart tilbydes behandling, hvis de samtidig har symptomer på testosteronmangel, understreger Anders Juul,

som i samme åndedrag advarer mod, at man giver testosterontilskud til mænd med en ”normal” hormonproduktion. Årsag: Der mangler dokumentation for, at det vil have en effekt, og om der er bivirkninger.

”Fræk markedsføring”

Det forhindrer dog ikke, at man, med Anders Juuls ord, af og til ser ”fræk markedsføring”, der taler om en mandlig overgangsalder. For eksempel ved at spørge, om man falder i søvn foran fjernsynet, har mistet lysten til sex eller ikke længere kan slå sin 18­årige søn i tennis.

– Det holder jo ikke, for hvem har ikke prøvet at slumre foran skærmen? Og selvfølgelig kan en mand på 50 ikke følge med et 18­årigt energibundt. Den slags kampagner spiller på de mange forventninger om at være evigt ung og få et bedre liv, men de bliver ikke til virkelighed med testosterontilskud, lyder det fra Anders Juul.

Hvad så? Skal man fratages muligheden for at få et bedre liv og mere sjov på lagnerne og i stedet føre en munketilværelse? Absolut ikke, siger Anders Juul, men en testosteronbehandling skal ikke foretages uden lægelig dokumentation.

– Studier har vist, at testosteronbehandling af ældre mænd med en hormonproduktion i normalområdet kan føre til overdødelighed. Det er ikke bolsjer, man giver, påpeger Anders Juul.

Men måske kan testosteron få en ny rolle. Forskning har nemlig vist, at kvinder med nedsat libido kan have gavn af en testosteronbehandling.

– Det er interessant for læger og medicinalindustrien. Ideen om den mandlige andropause tog aldrig rigtig fat, men nu kan opmærksomheden rettes tilbage til kvinder. Det kræver dog fortsat megen forskning og dokumentation, siger Anders Juul.

Studier har vist, at testosteronbehandling af ældre mænd med en hormonproduktion i normalområdet kan føre til overdødelighed. Det er ikke bolsjer, man giver.

ANDERS JUUL, CHEFLÆGE, PROFESSOR, DR. MED., AFDELING FOR VÆKST OG REPRODUKTION PÅ RIGSHOSPITALET.

KOSTTILSKUD

FIT FOR FIGHT

SPEKTRO ENERGY (tidligere All Energy) Dansk udviklet multivitamin indeholdende 4 adaptogene urter: Schisandra, Rosenrod, Russisk rod og Astragalus. Russisk rod bidrager til mental og fysisk energi. Vitamin C, thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B3), pantothensyre (B5), Vitamin B6 og B12, biotin, jern, kobber og mangan bidrager alle til et normalt energistofskifte. Rosenrod bidrager til udholdenhed ved sportspræstationer og beskytter kroppen under fysisk stress. Astragalus støtter mental og fysisk velvære. Rosenrod og Russisk rod bidrager begge til optimal mental og kognitiv aktivitet.

LIDER DU AF VANDLADNINGSBESVÆR?

LEDER DU EFTER TOILETTET I TIDE OG UTIDE?

TISSER DU FLERE GANGE OM NATTEN?

Godartet forstørret prostata er almindeligt hos mænd over 60 år. Når prostata bliver forstørret, kan den klemme på urinrøret og give vandladningsproblemer.

CoreTherm® er en svensk innovation, som yder varmebehandling med mikrobølger til behandling af godartet forstørret prostata. Behandlingen reducerer prostatas størrelse og eliminerer dermed vandladningsproblemer. Behandlingen foregår ambulant og varer mindre end 15 minutter. Du tager hjem, når behandlingen er afsluttet. Behandling med CoreTherm® har samme gode symptomlindring som en kirurgisk behandling (TURP) med den fordel, at den har en lavere risiko for alvorlige komplikationer.1 Over 30.000 mænd er blevet behandlet med CoreTherm®.

I Danmark tilbydes CoreTherm® behandling på Gentofte Hospital, SUH i Næstved, OUH Svendborg, Friklinikken Grindsted, Regionshospitalet Viborg, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og som NYHED Aros Privathospital, Århus

1. Mattiasson A. et al. Five-year follow-up of feedback microwave thermotherapy versus TURP for clinical BPH: a prospective randomized multicenter study. Urology 2007;69(1):91-96. For yderligere information besøg www.coretherm.com eller ring 53 76 34 09

Når mænd er i overgangsalder

Ligesom kvinder kan mænd opleve markante, fysiske symptomer, når deres hormonproduktion ændrer sig midt i livet. Men det er en tilstand, som du selv kan påvirke – også uden at involvere lægen.

Lad os slå fast med det samme: Mænds overgangsalder kan ikke sammenlignes én­til­én med den kvindelige menopause. Kvindens fysiske forandring, som indebærer at hendes krop ikke længere kan producere børn, er meget mere omfattende. Derfor vil et antal kvinder opleve symptomer, som er langt mere voldsomme.

Men det betyder ikke, at vi skal overse de kvaler og gener, som mænd kan opleve, når deres produktion af kønshormonet testosteron i 45­55 års­alderen er mærkbart reduceret. Symptomer som træthed, vægtøgning (især mængden af kropsfedt) og dalende sexlyst er de mest udbredte. Nogle mænd oplever også søvnforstyrrelser, depression, hårtab eller udfordringer med hukommelsen.

Fordi den faldende testosteronproduktion med alderen er almindelig hos alle mænd, diskuterer eksperterne fortsat, om det er rimeligt at tale om en egentlig overgangsalder hos mænd. Der kan jo også være tale om mere psykisk betingede lidelser i ”midtlivskrisen”, hvor mænd kan opleve at blive skubbet nedad i hierarkiet både på jobbet og andre steder.

En god tommelfingerregel kan derfor være, at så længe der ikke er udfordringer med erektionen, skyldes mandens øvrige fysiske udfordringer næppe mangel på testosteron. Du kan også bede lægen om at

måle indholdet af mandligt kønshormon i din krop.

Styrke til knoglerne

En forbedret testosteronbalance starter med at tage mandens livsstil op til revision. Rygning, alkoholforbrug, motion og især overvægt har stor betydning. Der er en kraftig og meget veldokumenteret sammenhæng mellem mængden af mavefedt og kroppens produktion af testosteron.

Stress og medicinindtag har også indvirkning på hormonerne.

Hvis manden har fået konstateret en nedsat produktion af testosteron, øger det risikoen for osteoporose. Det er en alvorlig lidelse, og derfor bør han tage knoglestyrkende tilskud – det vil sige kalk i kombination med magnesium og D­vitamin.

Når de tre næringsstoffer bliver indtaget sammen, øger det deres optagelse og effekt. Det er også en god ide – i forhold til optagelighed – at vælge kalktilskud på basis af calciumcitrat i stedet for calciumcarbonat. I nogle calciumtilskud får man en blanding af ­citrat og ­carbonat. Det giver også en god optagelighed.

I forhold til knoglestyrken er det svært at finde dokumentation for, at testosterontilskud har en effekt.

Testosteron og doping

Med hensyn til de øvrige symptomer, som

Mænds overgangsalder

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk  – hvor du også kan søge på artikler om hormoner og overgangsalder for mænd.

kan ramme i den mandlige overgangsalder, er det formentlig mere vigtigt at styrke kroppens indhold af testosteron.

Der er mulighed for at få udskrevet testosteron på recept hos lægen, når du er blevet målt til at have en utilfredsstillende egenproduktion.

Du har muligvis hørt om brug af testosteron som doping i eliteidræt. De uærlige sportsfolk håber på den måde at booste deres muskeludvikling. I den sammenhæng er det dog vigtigt at understrege, at

overforbrug af det mandlige kønshormon ikke kun er snyd. Det medfører også risiko for at stimulere udvikling af prostatakirtlen, som kan hæve op og udvikle kræftsygdom. Høje doser af testosteron er desuden skadelige for leveren og kredsløbet.

Fedtmasse binder kønshormon I lyset af ovenstående kan det være en fordel at styrke kroppens indhold af testosteron på anden vis.

Det kan du først og fremmest ved at dyrke motion og reducere kroppens fedtdepoter især på maven. En ”ølmave” kan være et tegn på, at du mister muskelmasse, fordi din krop har for lidt testosteron. Fedtdepotet hæmmer kroppens mulighed for at producere mandligt kønshormon, og dermed er startet en ond cirkel.

Ca. 98 procent af kroppens testosteron er bundet til blodets plasma og røde blodlegemer. Kun 2 procent cirkulerer frit og

er biologisk aktivt. Med for mange fedtceller binder din krop en større mængde af kønshormonet.

Tilskud uden recept

Der findes flere receptfrie tilskud, som har til formål at øge kroppens egen produktion af testosteron. Nogle kombinationstilskud er meget kulørte og har meget mandige navne, mens andre har et mere diskret udseende på hylderne. Indholdet er en blanding af urteekstrakter, vitaminer og mineraler.

Blandt urteekstrakterne finder du først og fremmest bukkehornsfrø, tribulis terrestris (malteserkors) og ginseng, der alle har en vis mængde dokumentation for en positiv indvirkning på produktionen af testosteron.

Blandt mineralerne er det især zink og magnesium, der anbefales, mens de vigtigste vitaminer er D­vitamin og B6.

Endelig kan du købe tilskud af D­asparaginsyre, som er en aminosyre, der findes naturligt i musklerne. Den forkortes ofte DAA. Det har især effekt på hormonreguleringen hos mænd, der i forvejen har et lavt testosteronniveau.

Ligesom effekten af kroppens testosteronniveau har et meget individuelt udtryk hos mænd i overgangsalderen, har kosttilskud også meget individuel virkning. Så en anbefaling kan være at prøve sig lidt frem med de ovenstående urter, vitaminer og mineraler, som alle har været på markedet i lang tid.

Du kan vælge et kombiprodukt, som måske er det helt rigtige til din overgang, eller du kan selv kombinere dine tilskud, så de passer med dine udfordringer. F.eks. vides det, at bukkehornsfrø er godt for et stabilt blodsukker, zink indgår i et velfungerende immunsystem og ginseng kan give ny energi.

Selen-tilskud styrker mænds sædkvalitet

Stadig flere par kæmper med at blive naturligt gravide, og et forløb med kunstig befrugtning kan være opslidende. Flere mænd kan med fordel overveje selen-tilskud, der har potentialet til at styrke deres sædkvalitet markant.

Mere end 10 procent af de nyfødte herhjemme er i dag hjulpet på vej med kunstig befrugtning. Det tal vil formentlig stige, efter Folketinget har vedtaget gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to. Men måske kan tilskud af selen hjælpe flere af parrene med at blive naturligt gravide.

Lav sædkvalitet er hovedårsagen til, at graviditeten udebliver, i ca. halvdelen af tilfældene. Derfor er det vigtigt, at mændene er oplyst om mulighederne for at forbedre deres sædkvalitet. Fokus vil ofte være faktorer som rygning, alkohol, kostog motionsvaner og deres indvirkning på sædkvaliteten. En mere ukendt faktor, der har vist sig at have stor betydning for mænds fertilitet, er oxidativ stress.

Oxidativ stress svækker sædcellerne Oxidation er en normal proces, som foregår i kroppen fra den dag, vi bliver født. De skader, oxidation påfører cellerne, for­

stærkes i visse tilfælde og medfører oxidativ stress. Processen kan forsimplet sammenlignes med et æble, der halveres. Ilten i luften vil få æblet til at ældes og brudfladen til at blive brun. Det er oxidativ stress.

Netop oxidativ stress har vist sig at have indvirkning på mænds fertilitet. For sædceller kan oxidativ stress medføre deformiteter, som hæmmer deres evne til at svømme hele vejen frem til det befrugtningsklare æg.

Selen er stærk antioxidant

For at modvirke oxidativ stress er det afgørende, at man har tilstrækkeligt med antioxidanter i kroppen, som kan modvirke processen. I eksemplet med æblet kan saften fra en citron beskytte overfladen mod oxidationen og medvirke til, at æblet stadig vil se friskt ud. Årsagen er, at citronsaften indeholder C­vitamin, som er en antioxidant, der beskytter æblet.

Selen har en kraftig antioxidantisk virkning, og derfor valgte en gruppe fertili­

tetsforskere at kigge nærmere på effekten af tilskud med coenzymet selen. I deres studie fandt de frem til, at selen markant forbedrede deltagernes sædkvalitet. En betydelig del af sædcellerne var blevet bedre til at svømme og dermed mere velegnede til at lykkes med befrugtning.

Kombiprodukt til mænd

I det ovennævnte forsøg blev benyttet tilskuddet Bio­SelenoPrecise, som har en dokumenteret høj optagelighed, fordi det dyrkes i en patenteret form for selengær. Bio­SelenoPrecise kan også købes i danske butikker, men producenten har faktisk også udviklet et kombiprodukt, som er direkte målrettet imod de mænd, der ønsker at forbedre deres fertilitet. Kombiproduktet indeholder foruden selen også Q10, fordi en lang række studier viser, at selen og Q10 forstærker hinandens virkning. Spørg i din helsekostbutik, om de har dette produkt på lager, eller find det på www.pharmanord.dk

Vil du dele din historie om sex og intimitet med kronisk sygdom?

I den forbindelse søger vi personer, der lever med kroniske smerter, som vil dele deres historie gennem projektets formidlingsprodukter til inspiration for andre i en lignende situation.

Det er vigtigt, at du gerne vil dele dine personlige oplevelser og erfaringer og svare på spørgsmål om din og/eller din partners seksuelle sundhed på trods af udfordringer med sygdom og smerter. Det er nemlig alfa og omega, at vi gennem personlige fortællinger kan sætte fokus på et emne, som for mange er tabu. Og hvad er mere inspirerende end historier fra mennesker, der deler deres erfaringer for at støtte andre i lignende situationer?

Vi leder både efter dig, der er ramt af sygdom eller smerter, pårørende, ung, ældre, single eller i parforhold. Uanset om du har genfundet intimitet efter sygdom, kæmper med at finde den, eller måske endda helt har opgivet den. Kort sagt, dig der vil dele din historie til inspiration for andre.

Der er ingen begrænsninger på alder, køn, seksuel orientering, baggrund eller lokation. Det vigtigste er,

FAKS – Foreningen af Kroniske Smerteramte sætter fokus på sex og intimitet hos personer med kronisk og langvarig sygdom i projektet ‘Berørt – intimitet i skyggen af smerter (når sex gør ondt)’. Foreningen af Kroniske Smerteramte og Pårørende FAKS Herstedvang 14, 2620 Albertslund Telefon: 51 92 63 41 / Email: faks@faks.dk www.faks.dk

at du har lyst til at sætte ord på det, som måske er både svært og privat. Send os et par ord om dig selv og din situation til intimitet@faks.dk, så kontakter vi dig. Alle får svar.

Tak for din interesse, og på forhånd tak til jer, der overvejer at hjælpe os med at sætte fokus på så vigtigt et emne.

Det med småt

Projektet ‘Berørt – intimitet i skygge af smerter’ er finansieret af Sundhedsstyrelsen og har til formål at undervise i og skabe formidlingsmaterialer om sex og intimitet ved kronisk sygdom, der kan hjælpe med at italesætte, forebygge og skabe bedre selvværd og intimitet hos mange ramte unge og voksne. Vi er åbne over for et særligt ønske om anonymitet.

Vi vil bestræbe os på at komme ud til dig for interview, men det kan også være nødvendigt, at du selv sørger for transport. Alle udgifter refunderes.

Konsultation

Befriet fra følelsen af at føle sig forkert

– Lad mig lige starte med at blive vejet. Jeg kan ikke koncentrere mig om at snakke, før det er overstået! Han stiller sig på vægten. Først tør han ikke se, og jeg fortæller, hvad der står. Jeg husker ikke, hvad vægten var sidst, og mens jeg prøver at finde svaret på computeren, siger han: 4 kg! Og holder højre hånd i vejret. En mand, der har været min patient i 1 år, er blevet lettere. Lettere i mere end én forstand. Ja, han har tabt sig, men det er nu ikke det vigtigste.

Han er 35 år, og har en alder, hvor de fleste har gjort sig vigtige erfaringer i livet om sig selv. Hvor de fleste er blevet klogere på deres egne værdier og leveregler, hvor de fleste har lært at mærke og markere grænser, når de bliver overskredet. For min patient er det anderledes. Han er opvokset i en religiøs subkultur, hvor han har lært det modsatte. Han har lært, at det er mere vigtigt at overholde reglerne i fællesskabet, end at mærke og markere sine egne grænser. Han har lært, at der ikke er grund til at gå på opdagelse i livets store spørgsmål, fordi svaret allerede er givet og ikke står til diskussion. Han har lært, at det religiøse fællesskab lukker sig om sig selv, og at man ikke blander sig med andre.

Han har lært, at seksualitet er tabu. At man ikke taler om seksualitet. Han har lært, at der foregår overgreb både fysisk og seksuelt. Han har lært, at man ikke løser problemer eller taler om grænseoverskridende adfærd, men i stedet beder til gud eller skammer sig.

Jeg har desværre set det flere gange. Det er ikke afgørende, hvilken trosretning der er tale om. Religiøse miljøer, hvor den personlige integritet og frihed er sat til side til fordel for et højere mål. En fælles forståelse af, at alt er sort og hvidt.

Vi bliver skrøbelige som mennesker, når vi ikke får lov til at mærke og markere vores egne grænser. Vi bliver sårbare, når vi i ste­

det for at mærke efter, hvad vi selv føler og tænker, får et færdigt defineret værdisæt leveret, som i øvrigt ikke står til diskussion. Vi bliver ensomme, selv om vi er en del af et fællesskab, hvis vi ikke kan tale om det, der er svært.

Der er blevet bedt for ham. Bedt for, at gud må hjælpe ham til at få det bedre, forstået på den måde, at han igen retter sig efter det, der er rigtigt og forkert i menigheden. Desværre og forventeligt har han kun fået det værre.

Da jeg møder ham første gang, har han en middelsvær depression, et helt udslettet selvværd, han er overvægtig og har ingen egenomsorg. Han føler sig forkert, føler at han har syndet, at det er guds straf, og at han selv er skyld i, at han har det skidt. At han har svigtet. Han har valgt at bryde med det religiøse fællesskab og har forstået, at han er frafaldet. Han er blevet ensom, fordi de fællesskaber, han var en del af, var betinget af, at han var en del af fællesskabet.

Siden har han kæmpet. Han har kæmpet for at finde sig selv, kæmpet mod ensomheden og frygten for at være alene. Han har arbejdet med følelsen af at være forkert og straffet af Gud. Han er begyndt at mærke efter. Han er begyndt at forstå, at han er god nok, som han er. Han har indset, at han ikke behøver at være perfekt, og leve som andre synes, han skal. Han er ikke længere depressiv. Han er blevet lettere –ja, men vigtigere end det, er han blevet fri fra oplevelsen af at føle sig forkert.

HENRIK RASMUSSEN

Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Genlæs!

Helses konsultationslæge holder for øjeblikket en pause. Indtil han er tilbage igen, får du mulighed for at læse eller genlæse nogle af Henrik Rasmussens tidligere stærke og vedkommende klummer.

Vi bliver skrøbelige som mennesker, når vi ikke får lov til at mærke og markere vores egne grænser.

Forebygger migræne

Indeholder matrem, der har vist sig at reducere: hyppigheden af migræneanfald varighed af migræneanfald 1 2

Forebygger migræne

Glitinum er det eneste traditionelle plantelægemiddel, der forebygger migræne. Glitinum er registreret som et traditionelt plante lægemiddel og indeholder ekstrakt af planten matrem (Tanacetum parthenium). Glitinum er godkendt af lægemiddelstyrelsen og blev lanceret i efteråret 2023.

Målgruppe:

Voksne over 18 år med migræne

Patientfordele:

Eneste traditionelle plantelægemiddel til forebygning af migræne

Kan bruges med anden form for behandling af migræne (kontakt lægen)

Det aktive stof matrem har vist sig at reducere hyppigheden og varigheden af migræneanfald

Kun 1 kapsel daglig

Dosering:

1 kapsel tages daglig i 2 måneder for at sikre virkning.

Kontinuerligt brug anbefales

Beskrivelse:

Hårde kapsler. Synkes hele. Kan ikke deles.

Bemærkning:

Hvis symptomerne fortsat er tilstede eller forværres efter 2 måneders behandling, bør patienten kontakte læge.

Ingen rapporterede interaktioner.

Ikke for gravide eller ammende

Glitinum, hårde kapsler. Hver kapsel indeholder 100 mg pulveriseret tørret matrem urt.

Traditionelt plantelægemiddel, til forebyggelse af migrænehovedpine, efter at alvorligere sygdomme er blevet udelukket af lægen. Indikationen er alene baseret på traditionel anvendelse, dvs. erfaringer med anvendelse kendt gennem længere tid. Dosering: Voksne og ældre En kapsel dagligt. Fra 18 år. Kapslen synkes hel (med vand eller lidt væske). Tyg ikke kapslerne. Hvis symptomerne varer længere end 2 måneder under brug af lægemidlet, bør læge kontaktes. Glitinum bør ikke anvendes i mere end 3 måneder. Brug ikke Glitinum ved overfølsomhed over for indholdsstofferne. Kontakt lægen hvis du får det værre under brug af Glitinum. Anvendelse af Glitinum kan ikke anbefales til gravide og ammende. Mulige bivirkninger: Mave-tarm gener. Pakningsstørrelser: 30 hårde kapsler. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakningen. For mere information: Sana Pharma Medical ApS, www.sanapharma.dk Baseret på indlægssedlen: 05.07.2022. GL2402XC Referencer: 1.Diener et al., Cephalalgia, 2005; 25: 1031–1041, 2.Palevitch et al., Phytother. Res. 1997; 11: 508-11

mere scan QR koden

Serie om: Psykisk sygdom

Alle hjerner tæller

Vidste du, at op mod 20 procent af alle mennesker har en hjerne, der fungerer lidt anderledes? Det kan være på grund af ADHD, autisme, angst, ordblindhed eller lignende forhold. Denne mangfoldighed er ikke kun en del af vores samfund, men også af vores arbejdspladser. Den påvirker trivsel, arbejdsmiljø og den måde, vi samarbejder på.

AF HELSE-REDAKTIONEN FOTO SHUTTERSTOCK

”Alle Hjerner i Spil” er et initiativ, der sætter fokus på netop dette – at styrke arbejdspladsen for alle medarbejdere. Med det nye projekt får danske virksomheder i Midt­ og Sydjylland en nyskabende mulighed for at skabe reelle forandringer i virksomhedernes daglige arbejdsliv med fokus på både ledelse og kollegaskab. Den underliggende tråd i projektet er begrebet neurodiversitet, som henviser til personer, hvis hjernefunktioner og tænkemåder adskiller sig fra flertallets.

Neurodivergente mennesker oplever således verden på andre måder; deres tankemønstre, måder at kommunikere og sensoriske opfattelser kan variere markant fra flertallets – dem, der er neurotypiske.

Neurodiversitet refererer derfor til variationen i menneskers hjerner og tankeprocesser og fremhæver styrker og unikke evner hos hver enkelt, forklarer Randi Mørk Lildballe, projektleder i projekt­ og videnshuset, Work­Live­Stay, som sammen med en række samarbejdspartnere og virksomheder har søgt Velliv Foreningen om støtte til projektet.

Formålet er at udvikle værktøjer og metoder til at hjælpe virksomheder med at skabe en inkluderende arbejdsplads med fokus på mental trivsel for ”alle hjerner”. Indtil videre har 20 virksomheder valgt at deltage i projektet, ”Alle Hjerner i Spil”.

Flere voksne med ADHD

Randi Mørk Lildballe er ikke i

Ved at deltage i ”Alle Hjerner i Spil”, får virksomhederne værktøjer til bedre at forstå og støtte neurodiversitet blandt medarbejderne. Men – og det er meget vigtigt.

Der er intet krav om diagnoser, da vi ikke ønsker en stigmatisering.

tvivl om, at projektet rammer spot on i en tid, hvor der er skærpet fokus på arbejdspladsernes rummelighed og forståelse for den enkelte medarbejder, samtidig med at arbejdspladserne kæmper for at få kvalificeret arbejdskraft.

Der er i det hele taget flere årsager til, at emnet lige nu er relevant og popper op flere steder.

En af dem er, at vi i øjeblikket ser, at flere voksne får konstateret ADHD end tidligere. Opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at i de seneste ti år – fra 2013­2023 – er antallet af personer i behandling med ADHD­medicin steget fra knap 40.000 til 86.000.

Blandt voksne fra 25­65 år er der tale om en tredobling. Over de seneste ti år er andelen af voksne mellem 45­64 år, der får ADHD­diagnosen, steget med 248 procent.

Salget af medicin er gået op for næsten alle aldersgrupper i 2022 sammenlignet med året før, men det er blandt voksne, at udviklingen er størst.

RANDI MØRK LILDBALLE, PROJEKTLEDER, WORK-LIVE-STAY FAKTA

virksomheden ansætter mangfoldigt og styrker lighed og inklusion er også faktorer, når man vurderer S’et i ESG.

Bedre værktøjer I løbet af projektet, ”Alle Hjerner i Spil,” vil virksomhederne få mulighed for at dykke ned i de konkrete forhold i netop deres virksomhed og udforske tilpassede tiltag.

Initiativerne er udviklet i tæt samarbejde med førende eksperter inden for neurodiversitet og arbejdsmiljø, og er designet til at imødekomme de deltagende virksomheders udfordringer og potentialer.

– Ved aktivt at teste og evaluere disse tiltag får virksomhederne ikke blot værdi­

fulde indsigter i, hvordan de kan forbedre deres egen arbejdsplads, men de bidrager også til den samlede viden om bedste praksis for at skabe et sundere, mere inkluderende arbejdsmiljø for alle, forklarer Randi Mørk Lildballe.

Måske ved arbejdsplads og medarbejdere allerede, at der er neurodivergente medarbejdere iblandt dem, måske ikke.

– Ved at deltage i ”Alle Hjerner i Spil” får virksomhederne værktøjer til bedre at forstå og støtte neurodiversiteten blandt medarbejderne. Men – og det er meget vigtigt. Der er intet krav om diagnoser, da vi ikke ønsker en stigmatisering, fastslår Randi Mørk Lildballe..

Hun tilføjer, at det ikke er kompliceret for virksomhederne at gå i gang med at få alle hjerner i spil. Det handler nemlig om enkle og effektive tiltag, designet specifikt med hensyn til virksomhedernes DNA, ressourcer og behov. Hun giver et eksempel.

En anden årsag er et øget fokus på virksomhedernes sociale ansvar. Fra udgangen af 2024 kommer der nemlig krav om ESG­rapportering for store virksomheder, og senere vil kravet også komme til de mindre virksomheder, så flere virksomheder skal og vil tage et socialt ansvar.

ESG står for Environmental, Social and Governance og samler forhold i en virksomhed, der vedrører miljø­, sociale og ledelsesmæssige aspekter.

S’et i ESG handler om de sociale forhold i en virksomhed. Hvordan virksomheden lever op til menneskerettigheder, sikkerheds­ eller sundhedspolitik, og at

Hvad er neurodiversitet?

Neurodiversitet er et paraplybegreb for et bredt spektrum af diagnoser lige fra autisme, ADHD, Tourettes syndrom til angst og ordblindhed. Det vurderes, at omfatte cirka 15 procent af arbejdsstyrken i Danmark.

KILDE: SPECIALISTERNE.COM

– Det kan være en medarbejder, som har svært ved at deltage i lange møder pga. udfordringer med øjenkontakt. Ved at tilbyde medarbejderen at sidde med ryggen til de øvrige deltagere kan vedkommende bedre mentalt være med, forklarer Randi Mørk Lildballe.

Win­win – medarbejdere, arbejdsplads, samfund

Foruden at styrke arbejdsmiljøet og dermed medarbejdernes mentale sundhed samt medarbejdertilfredsheden, kan fokus på neurodiversitet øge virksomhedens innovation og konkurrenceevne, hvis de unikke kompetencer, som neurodivergente medarbejdere bringer til bordet, kommer i spil, fastslår Randi Mørk Lildballe.

Kom til Åbent Hospital

søndag d. 1. september!

Find et arrangement i nærheden og tjek programmet på Aabenthospital.dk

Nogle steder kræver tilmelding.

Alle er velkomne, når regionerne inviterer til åbent hus landet rundt. Glæd jer til en spændende dag, hvor I får syn for sagen på hospitalerne eller kommer bag byggehegnet. VÆR

Synspunkt

Se psykisk sygdom mere som et livsvilkår end et arveligt problem

At psykisk sygdom har en arvelig komponent er velkendt for de fleste, selvom forskerne stadig ikke kan forklare, hvorfor nogle mennesker udvikler psykisk sygdom, mens andre går fri. Genetik og sociale forhold kan spille en rolle, og især i forhold til nogle psykiske lidelser ser der ud til at være en ret stærk arvelig komponent.

Så skal man som barn af en psykisk syg forældre gå rundt i konstant frygt for selv at blive ramt af psykisk sygdom – eller skal man som menneske med en sindslidelse være ekstra opmærksom på, hvordan ens barn trives?

Det findes der ikke noget enkelt svar på, men spørgsmålet om, hvordan man tackler psykisk sygdom i familien, er for mig at se ret væsentligt.

I relation til fysisk sygdom er det almindeligt at tænke i arvelighed og risici. Men med psykisk sygdom kan det være anderledes, fordi sygdommen – især i tidligere tider – ikke altid blev erkendt, og fordi tabuet omkring psykisk sygdom kunne gøre det vanskeligere at søge hjælp. Det ser vi stadig en tendens til, og derfor er det et af SINDs store indsatsområder at hjælpe hele familien, når én eller flere har en psykisk lidelse.

I SIND møder vi jævnligt familier, hvor én eller begge forældre har en psykisk lidelse, men hvor børnene ikke får hjælp. Nogle forældre kan godt se, at deres barn har problemer, som måske kan være udløst af den påvirkning, som deres egen psykiske lidelse har på hverdagen i familien. Men de tør ikke søge hjælp og

tænker, at det klarer vi selv. I de tilfælde kan det gå hårdt ud over børnene, som i en del tilfælde også udvikler en psykisk lidelse. I de tilfælde er vi ikke så optagede af, om det er gået i arv på den ene eller anden måde men at hjælpe børnene og familien.

Desuden bliver nogle forældre først klar over, at de har en psykisk lidelse, når de søger hjælp til deres barn. Når børnene så er blevet udredt, får forældrene i nogle tilfælde øje på, at de selv har kæmpet med samme symptomer, men bare har lært at leve med dem.

Spørgsmålet om arv og psykisk sygdom i familien er komplekst. Men grundlæggende er mit budskab, at vi skal sætte ind tidligere og mere ind og tænke mindre individfokuseret. For i mange tilfælde er en psykisk lidelse måske mest af alt udtryk for, at samfundet har udviklet sig på en måde, så en psykisk sårbarhed har meget stor risiko for at give sig udslag i egentlig psykisk sygdom, der er behandlingskrævende. Derfor skal vi forstå psykiske lidelser ud fra det enkelte barns livsvilkår mere end som et arveligt problem.

MIA KRISTINA HANSEN

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2024. I september er det Mia Kristina Hansen, formand for Landsforeningen SIND

I SIND møder vi jævnligt familier, hvor én eller begge forældre har en psykisk lidelse, men hvor børnene ikke får hjælp.

Essentielle fedtsyrer for en krop i balance

Særlig kombination af omega-3-6-7-9 fedtsyrer i én kapsel fra fiske- og planteolie.

Velafbalanceret styrke af omega-3 fedtsyrer.

Lecithin fra solsikke, der indeholder de vigtige fosfolipider (byggesten i cellemembraner).

Letoptagelig og naturlig omega-3 krill-olie med fosfolipider, cholin og astaxanthin.

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Plantebaserede omega-3 fedtsyrer udvundet fra havalger. Én af nordens stærkeste algeolier.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer

• Smerte og kramper

• Hævede ben og fødder

• Muskelspændinger

• Forhøjet blodtryk

• Sportsskader

• Knoglebrud og forstuvninger

• Uro i benene

• Tennisarm

• Hovedpine

• Hvilesmerter

• Blodsamlinger

• Skinnebenssår der ikke vil hele

• Springfinger

• Åreforkalkninger

• Knogleskørhed

De brostensbelagte gader i den gamle købsstad Ringkøbing byder jer velkommen

NY UNDERSØGELSE:

Nikotinposer giver flere unge skader i tænder og mund

Flere især unge har skader i mundhulen på grund af snus eller røgfri nikotin, viser ny undersøgelse blandt landets tandlæger. Forbyd nikotinposer – også blandt de 18-29-årige, lyder opfordringen fra Tandlægeforeningen.

Snus og røgfri nikotin er blevet populært blandt unge mennesker. Det kan landets tandlæger tydeligt mærke.

Knap 60 procent af tandlægerne har i løbet af de sidste to år oplevet flere patienter med skader i mundhulen forårsaget af snus eller nikotinposer. Stigningen ses primært hos de 19­29­årige, men der ses også en stigning blandt børn og unge op til 18 år. Det viser en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen, som knap 900 tandlæger har deltaget i.

– Børn og unge, der bruger snus eller andre røgfri produkter med nikotin, risikerer at få alvorlige skader i mundhulen –skader, der kan vise sig at være permanente. Det er dybt problematisk. Ikke mindst fordi de her produkter er stærkt vanedannende, advarer Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist, som selv oplever en

stigning i antallet af unge patienter med snusskader på sin klinik i Roskilde.

Slimhindeforandringer og

tilbagetrukket tandkød

Typisk ser tandlægerne skader som slimhindeforandringer og tandkød, der trækker sig tilbage. Det siger henholdsvis 85 og 46 procent af tandlægerne.

Snus irriterer mundslimhinden og kan også få tandkødet til at trække sig tilbage, hvis man bruger det længe nok. Og tandkød, der først har trukket sig tilbage, så tænderne er blevet længere, kommer ikke tilbage, selvom man stopper, forklarer Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse og fortsætter:

– Nikotinen giver en opkvikkende fornemmelse og en følelse af velvære. Din hjerne og krop vænner sig hurtigt til at få nikotin, og nikotinen bliver vigtig for, at

Børn og unge, der bruger snus eller andre røgfri produkter med nikotin, risikerer at få alvorlige skader i mundhulen – skader, der kan vise sig at være permanente. Det er dybt problematisk.

SUSANNE KLEIST, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

du kan føle velvære. I det øjeblik er du blevet afhængig af nikotin, fastslår Charlotta Pisinger.

Forbud til unge op til 29 år

Overordnet anbefaler tandlægeformanden, at man uanset alder helt stopper eller i hvert fald minimerer forbruget af snus og andre røgfrie nikotinprodukter. Og kan man ikke stoppe, er det vigtigt, at man ikke placerer posen med snus det samme sted i munden hver gang.

Røgfrie nikotinprodukter er forbudt at sælge til mindreårige, men Susanne Kleist mener, at der også bør indføres et forbud til unge helt op til 29 år. Og så opfordrer hun forældre til teenagere til at tage en snak med deres børn:

– Jeg er bekymret for, at vi får en hel generation af unge voksne, der er afhængige af disse produkter. Vi skal selvfølgelig fortsætte med at oplyse børn og unge om den sundhedsrisiko, der er forbundet med brugen. Og så er det vigtigt, at forældre tager en snak med deres børn om, hvad snus kan gøre ved dem. Men jeg tror desværre ikke, at oplysning og dialog er nok, og derfor anbefaler jeg et forbud, fastslår Susanne Kleist.

KILDE: TANDLAEGEFORENINGEN.DK

FAMILIELIV PÅ BUDGET

I en travl hverdag taber man nemt pusten – især hvis der også er små børn i familien. Der skal være tid til hygge - og der skal mad på bordet.

Kogebogsforfatter Kristine Melgaard-Mani bruger 1.000 kr. om ugen til mad – til 2 voksne og 2 børn. Med et budget på 1000 kr. bliver der nemmere plads til mere af det sjove. Se med på dk4 i efteråret, når Kristine Melgaard-Mani øser ud af gode sparetips og lækre opskrifter i programserien ”Mad på budget”.

Kristines fokus er på:

• Madglæde med nem og sund mad

• Minimering af madspild – både for pengepungen og miljøet

• Velsmagende retter i børnehøjde – også for de kræsne

Og alt i alt er det vigtigste, at aftensmaden er et måltid, hele familien glæder sig til!

Se med på dk4 - eller hvor og hvornår det passer dig på dk4.tv

Stå stærkt

Livet byder ofte på stress og uforudsete bump på vejen, men vi kan lære at tackle begge dele og blive bedre til at lytte til de signaler, hovedet og kroppen sender til os. AF

Føler du dig indimellem stresset, træt, urolig og overvældet – eller er du ligefrem allerede blevet syg af stress?

Trænger du til mere energi, glæde, overskud, balance og ro i dit liv? Til at få fyldt depoterne op og blive bedre til at mærke dig selv og det, du har lyst til og brug for?

Så er der hjælp at hente lige her.

Stå Stærkt er en bog om at blive bedre til at tackle mentalt pres og udfordringer.

Anne Hjernøe har skrevet den til alle, der lige som hende selv i perioder oplever hverdagsstress, tegn på udbrændthed eller

på anden måde at blive slået ud af kurs, og som gerne vil styrke sig selv og opnå balance i livet.

For ligesom det efterhånden er en selvfølge, at vi skal have fokus på kroppen, vores spise­ og motionsvaner, når vi taler om sundhed og om at holde kroppen ved lige, så den kan holde hele livet – så er det vigtigt, at vi passer på vores mentale sundhed.

I bogen giver fire eksperter inden for hvert deres felt konkrete råd og værktøjer til at finde årsagen til mistrivsel, navigere i en travl hverdag og passe bedst muligt på sig selv.

STENALDERBRØD MED AVOCADO, ÆG OG DUKKAH

l portion

DET SKAL DU BRUGE

• l æg, kogt smilende eller pocheret

• ½ avocado

• l skive stenalderbrød, eller l skive rugbrød Lidt citronsaft

• Lidt frisk koriander, purløg eller persille

• l tsk dukkah

SÅDAN GØR DU Kom ægget i en gryde med vand, læg låg på og bring vandet i kog. Når det koger, skal ægget have 5-6 minutter alt efter størrelse. Dyp der efter ægget i koldt vand, så kogningen stopper. Pil det og skær det over på langs. Eller lav et pocheret æg.

Skær avocadoen i skiver og læg dem på stenalderbrødet eller rugbrødet. Kom de halve æg ovenpå. Top med frisk koriander, purløg eller persille og drys med dukkah.

Desuden fortæller Anne Hjernøe om nogle af de udfordringer, hun selv har stået i og står over for i sit liv. Hun beretter om, hvad der virker for hende, når hun skal passe på sig selv, og hvordan hun får en til tider alt for travl hverdag til at fungere. Samtidig får læseren 50 opskrifter på nem mad, der er sund for krop og sind. Her får du en håndfuld udvalgte opskrifter fra bogen, Stå Stærkt. Sådan passer du på dig selv.

PIMPET PROTEINUDGAVE

AF PROFESSORENS

GRØNNE GRØD

Professorens grønne grød er de seneste år blevet meget hypet i bøger, aviser og på nettet. Det er en nem og velsmagende måde at indtage mange grønt sager på. Grunden til, at jeg pimper grøden med protein, er, at mange mennesker lader den udgøre et af deres hovedmåltider, men gør man det, kommer man nemt til at mangle protein, hvis ikke man lige skruer lidt op for det. Så her får du lidt protein fra både græskarkerneproteinet og den knækkede hamp.

Du vil stadig gøre dig selv en tjeneste, hvis du også spiser et par blødkogte æg, lidt skyr eller hytteost ”on the side”.

l portion

DET SKAL DU BRUGE

• 200 g fennikel

• l lille æble

• ½ avocado

• ½ agurk

• 100 g spinat, fra frost

• l stor håndfuld grønkål, skyllet og hakket

• Ca. l spsk friskrevet ingefær l½ dl vand eller ufiltreret æblejuice

• Saft fra½-l citron eller lime

• l-2 spsk græskarkerneprotein (købes i helsekostbutikker)

• lille drys flagesalt

Topping

3 spsk knækket hamp

½ dl friske blåbær

½ dl friske hindbær Lidt frisk citronmelisse

SÅDAN GØR DU

Rens fenniklen og skær kernehuset fra æblet. Skær begge dele i mindre stykker. Kom fennikel, æble og alle de øvrige ingredienser i en foodprocessor og kør, til du har en ensartet grøn grød. Brug vand eller juice til at justere konsistensen med. Fordel toppingen over grøden og spis.

Græskarkerneprotein er protein udvundet af græskarkerner. Det kan ikke sammenlignes med kunstigt fremstillet proteinpulver. Men til gengæld er det ikke så skadeligt for din tarmflora, som man mener, proteinpulver kan være. Så jeg tænker som altid, at det er bedre at spise noget, der er naturligt og ikke fyldt med kunstige sødemidler, konservering og tilsætningsstoffet. Græskarkerneprotein kan du købe i helsekostbutikker eller bestille på nettet.

Om bogen:

Titel: Stå Stærkt – Sådan passer du på dig selv

Forfatter: Anne Hjernøe

Udgivelsesdato: 28. august 2024

Omfang: 272 sider

Forlag: Politikens Forlag

Vejl. udsalgspris: 300 kr.

FAKTA

SØDE ÆGGEMUFFINS MED BLÅBÆRCOULIS

OG VANILJESKYR

Disse æggemuffms er skønne som morgenmad, men også gode som en lille dessert, eller hvis du bare trænger til noget sødt og godt.

l portion

DET SKAL DU BRUGE

• 2 æg

• 4 spsk mælk

• l drys flagesalt

• ½ tsk bagepulver

• l lille tsk ren vaniljepulver eller korn fra ½ vaniljestang

• l spsk kikærtemel

• l spsk flydende honning

• Fintrevet skal af ½ økocitron

Vaniljeskyr

• l dl skyr

• l drys ren vaniljepulver, eller korn fra ¼ vanilje stang

• l tsk flydende honning

Blåbærcoulis

• l½ dl blåbær, enten friske eller fra frost

• 2-3 spsk flydende honning

• ½ tsk ren vaniljepulver, eller korn fra¼ vaniljestang

• l lille drys flagesalt

SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 200 grader. Slå æggene ud i en skål og pisk dem godt sammen med mælk, salt, bagepulver, vanilje, kikærtemel, flydende honning og citronskal. Fordel blandingen i 4 smurte muffinforme og stil dem på en bageplade i den varme ovn.

Bag dem i ca. 15-17 minutter, til de er gyldne og gennembagte.

Rør skyren godt sammen med vanilje og honning.

Spis de søde æggemuffins med den varme blå bærcoulis og vaniljeskyr.

Kom bær, honning og vanilje i en lille gryde og kog det kort op, til bærrene brister, men stadig beholder deres struktur. Spis bærcoulisen varm eller kold.

DUKKAH MED RISTEDE HASSELNØDDER

Brug dukkahen på alt fra supper til salater, over dine madder, spejlæg, stegte grøntsager, hummus, eller hvor du synes, den passer ind. Den kan løfte ethvert måltid.

DET SKAL DU BRUGE

• ½ dl sesamfrø

• 2 spsk korianderfrø

• 2 spsk spidskommen

• 2 dl ristede hasselnøddekerner

• l spsk flagesalt

SÅDAN GØR DU Hæld sesamfrøene på en tør pande og rist dem gyldne ved svag varme. Bliver panden for varm, springer sesamfrøene af. Tag sesamfrøene af panden og rist nu koriander og spidskommen, ryst panden godt undervejs. Når krydderiern e begynder at ryge og bliver sprøde, er de klar – de må gerne tage farve, men ikke blive mørke.

Kom sesamfrø, krydderier, ristede hasselnøddekerner og salt i en morter, minihakker eller foodprocessor og stød eller kør kort, til du har en grov krydderiblanding. Start varsomt med saltet, 1 spsk er måske nok, alt efter hvilken salttype, du bruger. Din dukkah skal smage let saltet, godt krydret, varmt og aromatisk.

Besøg en af vores forhandlere og oplev glæden ved at sidde godt

Aarhus C • Farstrup Comfort Center Tlf. 8613 3588

Glostrup • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

Holbæk • Farstrup Comfort Center Tlf. 2056 4403

Haarby • Haarby Boligmontering Tlf. 6473 1473

Kolding • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

København K • Vestergaard Møbler Tlf. 3257 2814

Lejre • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

Lyngby • Vestergaard Møbler Tlf. 4587 5404

Odense • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

“Unikke stole til unikke mennesker” SE MERE PÅ FARSTRUP.DK

oktober/november

UDKOMMER 01. OKTOBER 2024

TEMA: DEMENS

HELSE MØDER

Silas Holst

Artikelserie: Ører og øjne

Skuespiller og danser Silas Holsts far døde sidste år, men det var ikke den dag, han mistede ham. Det skete længe før til demens, som byttede rundt på forældre­barn rollerne. For Silas har det været altafgørende at gøre sin fars sidste tid så værdig som mulig og samtidig holde fast i sig selv og tage beslutninger alene for sin egen skyld. Han mener, at det ikke er det værd at ødelægge sig selv for at forsøge at redde et menneske, som ikke kan reddes.

Ny forskning viser, at demens langt hen ad vejen kan forebygges for mange af os. Vi giver dig et grundigt indblik i, hvad du selv kan gøre for at undgå demenssygdomme.

Vi dykker også ned i nye tal, der viser, at 53 procent af dem, der bliver udredt, har demens i moderat til svær grad på diagnosetidspunktet. Det tyder på, at det ikke er lykkedes med tidligere opsporing af demens, og at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på demenssymptomer i sundhedsvæsnet.

FOKUS: HOVEDTRAUMER

Både fagfolk og patienter er frustrerede over, at det i det danske sundhedsvæsen kan være meget svært at få en relevant behandling efter hjernerystelse. Ofte er folk, der har gener efter hjernerystelse, overladt til sig selv.

I vores fokus på hovedtraumer ser vi på oplagte muligheder og går også i dybden med, hvor danskerne reelt står, når de har slået hovedet.

Kom med i Helses læseklub

HOS HELSE SAMLER VI PÅ NYE LÆSERE

– DU KAN KOMME MED KVIT OG FRIT

Læs Danmarks største og ældste helsemagasin ved hver udgivelse.

Det får du

• Et digitalt helsemagasin 8 gange om året

• Direkte på mail, før det udkommer på tryk. Uden filter, markedsføring og spam

• 68 sider med viden om sundhed – helt gratis

Scan QR-koden og kom med på læseholdet i dag, eller klik ind på: www.magasinethelse.dk/laeseklub

Læs med Helt gratis

Efter 4 timer var mine smerter væk!

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden). Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener

HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet. Merete Zebitz

• Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Nakke Knæ Universal

Lænd Skulder

DERMATOLOGISK UDVIKLET HUDPLEJE

TIL ALLE!

NEOSTRATA introducerer næste innovation inden for hudpleje!

Efter otte års forskning præsenterer NEOSTRATA nu MicroDiPeptide229® – en banebrydende ingrediens, der med sin enestående størrelse optimerer virkningsgraden i huden.

Rebound Sculpting Cream

Intensivt reparerende og fugtgivende creme, som bidrager til forbedret spændstighed og volumen og giver huden en velgørende fornyelse.