Har du søvnstress?
I jagten på den gode søvn, risikerer vi det modsatte. Nemlig dårligere søvn. Få gode råd til, hvordan du undgår at få søvnstress
DEPRESSION OG STRESS HÆNGER SAMMEN
Når depressionen er væk, er der stor risiko for varig overfølsomhed for stress
Mænds kortere levetid er ikke en uundgåelig skæbne. Men et problem, vi kan løse
Ib Michael
lækre
Alle Louis Nielsens 79 butikker har investeret i OCT-udstyr.
Via digitale 3D-scan af nethinden giver udstyret mulighed for, at optikerne kan opdage tegn på øjensygdomme tidligere.
De autoriserede optikere hos
Louis Nielsens 79 butikker i hele landet arbejder hver dag for at passe godt på synet og øjensundheden hos de kunder, de ser i øjnene. Alle butikker tilbyder nu digital 3D-scanning af nethinden med en maskine, der kaldes OCT.
Louis Nielsen har som første optikerkæde introduceret OCT-teknologien i alle butikker, og det giver nu kunderne mulighed for at få en mere avanceret synstest med sundhedstjek. 3D-scanning med OCT viser nethindens forskellige lag, og dermed kan man se mange flere detaljer om øjet end hidtil.
Hurtigt og uden ubehag
Henrik Laursen er klinisk chef hos
VÆRD AT VIDE:
Louis Nielsen. Han fortæller, at undersøgelsen med OCT bygger videre på de sundhedstjek, som optikerne i Louis Nielsen har foretaget siden 2015.
- En digital 3D-scanning med OCT er en undersøgelse, som er hurtig og uden ubehag for kunden. Det er teknologi, der hidtil udelukkende har været anvendt af øjenlæger. Derfor glæder vi os over, at det har været muligt for samtlige af vores butikker at investere i udstyret, så alle vores optikere har mulighed for at bruge det, siger Henrik Laursen.
Han fortæller, at med det avancerede udstyr og muligheden for at se flere detaljer om øjet kan optikerne lave en mere grundig undersøgel-
• Louis Nielsens butikker ejes af lokale chefoptikere og butikschefer.
• Butikkerne kan med OCT-udstyr tilbyde en synstest med et mere avanceret sundhedstjek med digital 3D-scanning af øjets nethinde.
• Digital 3D-scanning tilbydes som et tilkøb til den gratis, almindelige synstest med sundhedstjek.
• Louis Nielsens autoriserede optikere anbefaler synstest mindst hvert andet år – gerne oftere for personer over 40 år.
• Bestil tid via louisnielsen.dk eller hos din lokale butik.
se af kundernes syn. I langt de fleste tilfælde ser alt normalt ud, men nogle gange bidrager teknologien til til at opdage helt tidlige tegn på øjensygdomme:
- Visse øjensygdomme udvikler sig langsomt, og her kan de første, tidlige tegn ses på det digitale 3D-scan – ofte længe før, man selv mærker symptomer. Vi kan opdage forandringer langt tidligere end hidtil. Siden vi i Louis Nielsen har fået adgang til OCT, har vi set mange eksempler på, at tegn på øjensygdom blev opdaget netop via det digitale 3D-scan, siger Henrik Laursen.
Samarbejder med øjenlæger
I de tilfælde, hvor optikerne ser noget, som skal undersøges nærmere, kan de rådføre sig med Louis Nielsens unikke netværk af øjenlæger. Det består af 15 danske øjenlæger. Efter aftale med kunden får øjenlægerne adgang til undersøgelserne og kan vurdere dem via en telemedicinsk opkobling.
Øjenlægerne i netværket kan blandt andet se, om undersøgelserne viser tidlige tegn eller indikatorer på en lang række øjensygdomme, og hvor fremskreden tilstanden i givet fald kan være. De giver normalt svar inden for 24 timer og senest inden for 72 timer.
Øjenlægenetværket sørger for henvisning videre til praktiserende øjenlæge eller hospital, hvis det er nødvendigt. For eksempel hvis der opdages noget, der skal undersøges nærmere, eller hvis der er en sygdom, der skal behandles hurtigt eller helt akut for at forhindre synstab.
- De detaljerede undersøgelser af synet, som vores optikere kan lave med OCT, giver især mening, fordi vi samtidig samarbejder med meget dygtige danske øjenlæger. De kan sikre, at de rigtige patienter sendes videre i sundhedsvæsenet med mere præcise henvisninger. Samtidig kan vi undgå at bekymre kunder,
hvor OCT’en hjælper os til at udelukke, at der er brug for at konsultere en øjenlæge, siger Henrik Laursen.
Få undersøgt synet regelmæssigt Baggrunden for grundige undersøgelser af synet med avanceret udstyr er, at en del danskere går rundt med øjensygdomme eller begyndende øjensygdomme uden at vide det. Hvis ikke visse af disse øjensygdomme behandles i tide, kan de ende med, at der sker varig skade på synet i større eller mindre grad.
- Vi anbefaler synstest med sundhedstjek mindst hvert andet år og gerne oftere, når man passerer 40
“ Vil man gerne passe godt på synet og gøre noget aktivt, er regelmæssige synstest
år, hvor alderssynet begynder at melde sin ankomst. Det skyldes, dels at synet ændrer sig hele livet, og dels at man ikke altid selv kan mærke, hvis noget er galt, siger Henrik Laursen og fortsætter:
- Når vi spørger danskerne, angiver 67 procent, at synet for dem er den vigtigste sans. Vil man gerne passe godt på synet og gøre noget aktivt, er regelmæssige synstest med sundhedstjek det vigtigste. Det giver vores optikere mulighed for at spotte forandringer i synet og øjensundheden i god tid, siger han.
Den almindelige, grundige synstest med sundhedstjek i Louis Nielsens butikker er gratis, mens digital 3D-scanning med OCT fås som et tilkøb til 145 kr.
Du er i øget risiko for at udvikle den smertefulde sygdom helvedesild.
Helvedesild er en sygdom, som kan give et brændende og sviende udslæt, der kan vare i flere uger – og for nogen endda måneder.
Men helvedesild kan forebygges ved vaccination.
Er du 50 år eller ældre med en kronisk inflammatorisk gigtsygdom og er i immundæmpende behandling, kan du få tilskud til vaccination.
Nogle af de mest udbredte inflammatoriske gigtsygdomme er leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt, muskelgigt og kæmpecellekarbetændelse.
Tal med din læge eller apoteket om forebyggelse af helvedesild.
Læs mere om tilskud ved at scanne QR-koden.
UDGAVE 02 / 2025
Tema: Søvn
LIVET ER STADIG ET EVENTYR MEN PÅ EN ANDERLEDES MÅDE
INTERVIEW
10 Ib Michael: ”Jeg er gået til min hjerneskade som endnu et eventyr”
TEMA: SØVN
20 Har du søvnstress?
30 Din hud ved alt om dig
FOKUS: DEPRESSION
OG STRESS:
46 Depression kan medføre overfølsomhed for stress
VÆRD AT VIDE
28 Hans fik en chance mere efter sit hjertestop
50 Søg hjælp, hvis du er utæt
63 Mere energi i hverdagen med Q10
ARTIKELSERIE OM MANDESYGDOMME
52 Mænds kortere levetid er ikke en uundgåelig skæbne
54 Psykologen: Kender du typen? En blodprop i hjernen i 2022 ændrede brat, hvad der tidligere var eventyrligt.
s. 46
Depression kan medføre overfølsomhed for stress
s. 52
Mænds kortere levetid er ikke en uungåelig skæbne, men et sundhedsproblem, vi kan løse s. 58
Tre lækre opskrifter: Sig farvel til ultraforarbejdet mad
HVER GANG I HELSE
08 Bøger
18 Kryds’en
26 Nyt fra Apotekerforeningen
30 Skønhed
45 Nyt fra Danske Regioner
54 Psykologen
56 Tænder
58 Opskrifter
61 Konkurrence
62 Synspunkt
66 Næste nummer
UDGAVE 02 / APRIL-MAJ 2025
70. årgang
ISSN 0018-0149 www.mitHelse.dk
Redaktion og design
New Beginning
Spinderigade 11, 7100 Vejle newbeginning.dk
Design
Camilla Riber
camilla.riber@newbeginning.dk
Redaktør:
Jette Warrer Knudsen jette.warrer@newbeginning.dk
Udgiver
Frontmedia
Gl. Strandvej 16, 2990 Nivå frontmedia.dk
Forsidefoto
Sara Galbiati / Gyldendal
Tryk: Stibo Complete
ANNONCESALG
Kristina Langberg +45 2597 4450 kristina@frontmedia.dk
DISTRIBUTION
Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.
Læsertal iflg. Gallup: 257.000
REDAKTIONSGRUPPEN
Jette Warrer Knudsen Redaktør
Naja Hulved Rod Forperson Vidensråd for Forebyggelse
Susanne Lunn
Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)
Tænk, det tog kun få uger at knockoute vores velkendte verden. Efter præsidentskiftet i USA er det gået vanvittigt stærkt med at smide vores verdensorden på porten og vende op og ned på ret og vrang. Hver dag har ofte budt på ikke bare én men op til flere verdenspolitiske jordskælv, som man ikke i sin vildeste fantasi havde kunnet forestillle sig. Forleden da jeg sad i min bil på vej til arbejde, var krigstruslen der igen. I radioavisen blev 3. verdenskrig igen nævnt som en realistisk risiko. Og jeg mærkede, at indslaget ramte mig med tristhed. Er vi virkelig kommet så langt ud? Ja det er vi åbenbart. Så fulgte næste nyhed lige efter den om 3. verdenskrig. Nemlig den om zebraen, der var undsluppet fra en jysk zoologisk have og som stadig var sporløst forsvundet. Lige der løsnede krigstruslen sit greb i mig. Der er altså stadig plads til nyheder om forsvundne zebraer og her den anden dag om røde postkasser, der må sige farvel og gå på pension.
Så vores kære gamle verden er ikke helt død endnu – den er konkret og lever lige her tæt på dig og mig. Som i går da foråret pludselig viste sit friske ansigt tidligt i marts. Det går jo nok alt sammen. Og som digteren og essayisten Søren Ulrik Thomsen sagde i en artikel for nylig i Kristeligt Dagblad, så har verden altid været lige ved at gå under. Sådan har hver tid været opslugt af sine egne berettigede bekymringer og grusomheder. Men livet er jo trods alt fortsat.
-Og hvis man er helt slået ud af den verden, vi er vidne til nu, så vil jeg sige, at sålænge man stiller mælken tilbage i køleskabet, så den kan holde sig frisk til i morgen, har man da et håb for fremtiden.
Jette Warrer Knudsen, Redaktør
Så vores kære gamle verden er ikke helt død endnu – den er konkret og lever lige her tæt på dig og mig.
Jens Rikardt Andersen
Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)
Lotte Stig Nørgaard Professor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)
Kontakt redaktionen: jette.warrer@newbeginning.dk
Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.
Femarelle Recharge har været anvendt af kvinder i verden over i mere end 20 år. Hovedingrediensen i kosttilskuddet udvindes af soja* og har fået navnet DT56a.
Femarelle Recharge indeholder også vitamin B6 som bidrager til at regulere den hormonelle aktivitet, mindske træthed og udmattelse, bidrager til en normal funktion af nervesystemet og til en normal energiomsætning.
Derudover hørfrø, som indeholder lignaner som kan have en positiv virkning på sundheden under menopausen.
Prøv det!
Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer – nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad.
AF CARSTEN GOTTLIEB
Umiddelbart er de et umage par, Kandis-forsangeren og sundheds-professoren. Og så alligevel ikke. De har i hvert fald det til fælles, at mange mennesker stoler på dem.
Derfor er alliancen bag det usædvanlige forfatterpar ganske stærk, når de tostemmigt anbefaler os at være opmærksomme på en række konkrete, faktuelt afprøvede råd.
I forbindelse med udgivelsen har Johnny Hansen skrevet sangen om Kandiskuren – vil du med på tur? Måske kan man synge sig lidt sundere.
Bente Klarlund Pedersen og Johnny Hansen:
Klarlund og Kandis på kur – forever 256 sider, 249,95 kroner Gyldendal 2025
Udfordringerne har været forskellige for dette forfatterpar. Lægen Langer har skrevet et stort antal bøger om fakta bag et sundere liv, mens Ingemann har kreeret opskrifter til masser af kogebøger.
Men når emnet er faste – altså at undlade at spise – hvordan udvikler man så en opskrift?
Det går nu meget godt, for det handler naturligvis om at få både smag og vigtige næringsstoffer, når man indtager føde mellem fasteperioderne. Samtidig får du nyttige værktøjer til at planlægge din faste i harmoni med en travl hverdag.
Jerk W. Langer: Faste med succes 304 sider, 300 kroner Politikens Forlag 2025
Din hund elsker dig, og du elsker din hund. Men hvad ved vi egentlig om vores firbenede ven? Ved vi, hvorfor vores hunde elsker at være sammen med os?
Mennesker og hunde har angiveligt fulgtes ad i 45.000 år, og derfor har hundeejer Puk Elgård slået sig sammen med zoolog Anders Kofoed for at forklare os, hvordan det kan være.
Der benyttes både fakta, personlige oplevelser og humor i forfatterparrets forklaringer.
Anders Kofoed og Puk Elgård: Verdens vildeste venskab 240 sider, 300 kroner Politikens Forlag 2025
MÆND & HELSE Hyppige toiletbesøg – især om natten – er en, ofte frustrerende, del af livet for mange modne mænd. At stå op om natten påvirker nemlig ikke kun nattesøvnen, men typisk også energiniveauet i hverdagen.
Selv når vandladningsmønstre ændrer sig med alderen, kan du vedligeholde din krops normale funktioner med udvalgte næringsstoffer som dem i Prostabona Plus.
Hvad skyldes hyppigere vandladning?
Prostata er en vigtig del af mænds reproduktive system. Den lille kirtel, der hos yngre mænd normalt er på størrelse med en kastanje, vokser gradvist med alderen. Denne vækst er en naturlig proces, som kan føre til flere toiletbesøg eller følelsen af ikke at kunne tømme blæren helt. For de fleste er disse forandringer ufarlige, men de kan have en stor indvirkning på hverdagen – især
Hørfrø
Fennikelfrø
Hørfrøekstrakt kan medvirke til en normal prostatafunktion hos modne mænd. Fennikelfrø medvirker til en normal vandladning og udskillelse af urin.
Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet. Vitamin E og Selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.
hvis de påvirker din søvn og dit energiniveau.
Få mere energi til dagen
Færre afbrydelser om natten kan ofte give en bedre søvnkvalitet, som igen kan betyde mere energi og overskud til hverdagen.
Mange modne mænd har accepteret, at hyppigere vandladning er en naturlig del af alderen. Men som du kan læse herunder, oplever mange, at de kan gøre noget aktivt for deres velvære.
Kunder fortæller om positive oplevelser 91% af vores kunder fortæller, at de vil anbefale Prostabona Plus til andre.* Mange kan opleve mere energi og balance i hverdagen, som gør det lettere at klare de daglige opgaver.
Det handler ikke om hurtige løsninger, men om at tage aktive skridt mod at støtte kroppen med de rette næringsstoffer.
* Wellvita kundeundersøgelse, Dec 2021
Prostabona Plus giver dig mulighed for at tage aktive skridt mod mere balance og velvære i hverdagen.
Med nøje udvalgte naturlige ingredienser understøtter det din krop som en del af en sund og varieret livsstil.
Læs mere om Prostabona Plus – og prøv det i din daglige rutine – på www.wellvita.dk.
Prostata forandres med alderen
Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg
For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt
Du har et normalt tryk på urinstrålen
Det drypper ikke, når du er færdig
Blæren
Prostata
Urinrøret
Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.
Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.
NU: 159,- + fragt 39,(60 tabletter /2 mdr. forbrug)
Ingen bindingstid Tilfredshedsgaranti
Bestil på
Tlf: 82 30 30 40
Hverdage 08:00-16:00
Weekend: 09:00-15:00
eller scan QR koden
Jeg vælger at forholde mig nysgerrigt til de nye sider af mig selv og i sidste ende forene mig med, at brudstykkerne skal fremhæves, ikke skjules.
For forfatteren Ib Michael har livet altid været et eventyr. En blodprop i hjernen i 2022 ændrede dog brat, hvad der tidligere var eventyrligt. Pludselig forsvandt både trangen til at rejse ud i verden og til at forskønne virkeligheden med fantasi. Frem for at se sin hjerneskade som en tragedie besluttede han at betragte det som en ny begyndelse.
Isit overdådige forfatterskab har Ib Michael taget os med på et utal af eventyrlige rejser til fjerne, eksotiske steder, hvor myter og virkeligheder er smeltet smukt sammen i fantasiens navn. Det er blevet til 30 romaner og rejsebeskrivelser, hvor læserne har været med helt inde i Amazonas’ tætte regnskove, dybt nede i Polynesiens koralrev og højt oppe på Himalayas bjergtoppe. Som forfatter er Ib Michaels tilgang til livet og dets uventede drejninger altid blevet udforsket med sproget og nysgerrigheden som trofaste rejsekammerater. Så da blodproppen rammer, og dele af hans personlighed forandres og forsvinder, vælger han at se det som endnu et eventyr i livet.
– Jeg havde en fornemmelse af, at jeg skulle begynde forfra med alting. At der var en person, der var gledet bort, og en ny, der var kommet til. Det kunne jeg begræde. Men jeg kunne også se det som et nyt eventyr at begive mig ud på. Så det valgte jeg at gøre. Ligesom når man står foran en mystisk jungle, man aldrig før har betrådt, kunne jeg kun finde vejen i det nye ved at tage ét skridt ad gangen.
At samle stykkerne op Som altid har Ib Michael valgt at tage
sine læsere med, også selvom de magiske rejser ud til fjerne verdener er byttet ud med en indre identitetsrejse. I sin bog Fra den anden side af solskinnet, der udkom sidste efterår, er læserne med på forfatterens rehabiliteringsrejse fra det velkendte til det ukendte, fra et liv fyldt med eksotiske oplevelser til en ny virkelighed, hvor han udforsker det nære fra sit hus i Kikhavn oppe i Nordsjælland. Han beskriver, hvordan blodproppen tvinger ham til at samle stykkerne op af en mand, der er gået i stykker, og hvordan han efterfølgende må acceptere, at han ikke længere er den samme. Han oplever, at den gamle Ib Michael er død, men en ny er født. Der er ikke umiddelbart noget eventyrligt over den 28. september 2022, da en blodprop baner sig vej i venstre hjernehalvdel og forårsager varig skade i hjernevævet hos Ib Michael. Fordi hjerneskaden sidder i den venstre hemisfære, krydser det over og giver sig udslag i højre kropshalvdel, hvor han får problemer med motorikken i hånd og fod. Væk er håndskriften og evnen til at skrive med tifingersystemet. Overgangen fra den gamle Ib Michael til den nye sker blot tyve minutter, inden Ib Michael skal til at sætte sig i sin bil for at køre til lydstudiet i København og indtale sin seneste bog. Da Ib Michael vil tage stikket ud af sin mobiltelefon, lystrer hånden ikke, og en lammelse breder sig i armen. Panisk kalder han på hustruen Hanne, der kommer styrtende ind fra haven. Hun får ham til at smile og strække sig, som hun har lært, for at vurdere, om der er tale om en stroke. Det kan han godt. Lammelsen er åbenbart forbigående. Men så begynder højre ben at spjætte og sparke, og Ib Michael vælter rundt, mens han har en følelse af, at en anden har overtaget hans krop. Ambulancefolk bliver tilkaldt, og Ib Michael får muskelafslappende og blodfortyndende behandling og bliver indlagt.
– På Bispebjerg Hospital undrer jeg mig over al den opmærksomhed. Jeg følte mig jo okay. Jeg forstod slet ikke, hvor alvorlig situationen var, for erkendelsen af min sygdom var stort set ikke-eksisterende. Da lægen viser mig mine scanningsbilleder, føles det, som om jeg kigger på en fremmed mands hjerne. Jeg kan se en plamage på størrelse med en to-krone, men jeg kan ikke forbinde det, jeg ser, med mig selv. Da jeg 11 måneder senere endelig læser min journal, kan jeg se, at overlægen har noteret min manglende forståelse for situationen som ”sygdomsneglekt”.
Levende zombie
Selvom Ib Michael lider af manglende sygdomserkendelse, er han alligevel godt klar over, at der er noget ved hans person, som ikke er, som det plejer.
Kort om Ib Michael:
Født den 17. januar 1945 i Roskilde
Har studeret både medicin og indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet
Debuterede som forfatter i 1970 med romanen: En hidtil uset drøm om skibe
Seneste udgivelse var i 2024 med biografien:
Fra den anden side af solskinnet, Gyldendals Forlag
Har modtaget et hav af litterære priser
Gift med Hanne Danielsen
Har en datter fra et tidligere ægteskab og en bonusdatter
Bor i Nordsjælland.
Efter sin udskrivelse fra hospitalet opstår en periode, han selv betegner som zombieperioden. Han oplever, at han forsøger at opføre sig som Ib Michael, men det er som at udfylde en tom skal.
– Jeg havde det, som om jeg spillede rollen Ib Michael. Jeg stod op og lavede kaffe til Hanne, sådan som jeg altid har gjort, men jeg følte ikke rigtigt, at jeg var til stede. Som om hjerneskaden havde ændret eller fjernet noget af min person. Jeg kunne se i Hannes øjne, at noget var off, og jeg følte mig nærmest som en levende zombie.
Det er dog først seks måneder efter, Ib Michael er kommet hjem, at han helt forstår, at han er gået i stykker og må starte forfra. Mens han deltager i et forsøg på Bispebjerg hospital, hvor han hver dag skal spille computerspillet Scientific Brain Training for at lave nye synapser i hjernen, opdager han, da han vil tage notater, at højrehånden har mistet evnen til at skrive, og tifingersystemet mestrer han heller ikke længere. Det bliver en skelsættende opdagelse, for ordene har altid flydt ud af fingrene, nærmest før bevidstheden når at tænke tankerne.
Højre-Mik og Venstre-Mik
En ny langsomhed indtræder, og Ib Michael begynder sin søgning efter, hvem han nu er, når både krop og sind er forandret.
– Det fik mig til at skrive om Højre-Mik og Venstre-Mik. Mik, fordi det er mit kælenavn blandt venner. Efter blodproppen og
sygdomserkendelsen går det op for mig, at jeg har to personer inde i mig. Min venstreside er uforandret, mens min højreside er ny og skaber en ny dimension inden i mig. Højre-Mik er det nye, og Venstre-Mik det gamle. Det er Højre-Mik, der ikke bider negle eller bliver deprimeret om vinteren. Det er Højre-Mik, der ikke kan følge med Venstre-Miks tifingerskrift. Men det er også Højre-Mik, der hellere vil blive hjemme i Danmark og dyrke den skønne stilhed i naturen omkring ham. Højre-Mik er mere forsigtig og tilbageholdende, men også mere balanceret og navigationsdygtig i virkeligheden. Jeg vælger at forholde mig nysgerrigt til de nye sider af mig selv og i sidste ende forene mig med, at brudstykkerne skal fremhæves, ikke skjules.
I starten kæmper han med at integrere de nye personligheder, fordi han savner sit gamle selv og frygter at være ødelagt. Men i løbet af det første år efter blodproppen lærer Ib Michael at acceptere og værdsætte sin nye personlighed. Han
Selvom det hedder alderdom, er det ikke nogen dom, det er en gave uanset hvad.
Det kan nok være, at vi bliver stærkt reduceret fysisk eller kognitivt, men vi kan ikke stille krav til livets sensommer.
sammenligner selv projektet med keramikteknikken kintsugi fra Japan, hvor ødelagte keramikstykker samles med guldlak for at fremhæve bruddene. Ib Michael anvender billedet til at beskrive sin egen rejse og sluterkendelse. I stedet for at skjule sine skader ønsker han at fremhæve bruddene i sit liv som noget smukt og eventyrligt.
Ny person
– Min helbredelse lå ikke i at få Højre-Mik og Venstre-Mik til at smelte sammen. Den
gamle version af mig er borte. Jeg er en ny person, og jeg føler, at jeg er vågnet op til en ny bevidsthed.
Den 80-årige forfatter har alle dage kredset om bevidstheden, men efter sin blodprop er bevidstheden om døden rykket et par skridt nærmere. I flere af sine romaner åbner han op for tanken om, at vores eksistens fortsætter i en eller anden form, efter vi dør. Inspireret af den tibetanske buddhisme, hvor sjælen genfødes i en ny krop, betragter Ib Michael ikke døden som en definitiv afslutning, men sna-
rere en overgang til noget andet, som endnu ikke er fuldt forståelig for os.
– Min overbevisning forhindrer mig dog ikke i at gå i panik og klamre mig til det fysiske liv, den dag døden banker på. Selvfølgelig har kroppen sine reaktioner. Kroppen holder fast i livet og frygter at give slip. Men min overordnede bevidsthed fortæller mig, at det er en naturlig proces. Bevidstheden er evig, kroppen er et midlertidigt hylster.
Ligesom døden ikke skræmmer ham, tager han også imod det at blive ældre med åbent og nysgerrigt sind.
– Selvom det hedder alderdom, er det ikke nogen dom, det er en gave uanset hvad. Det kan nok være, at vi bliver stærkt reduceret fysisk eller kognitivt, men vi kan ikke stille krav til livets sensommer. Vi må tage det, der kommer, og vente med at bekymre os, indtil det er nødvendigt.
Det er heller ikke bekymringen for aldersbetonede kropslige svækkelser, der har drevet Ib Michael af sted på cyklen og i kajakken det meste af hans liv. At kunne bevæge sig gør han af den største lyst. Et godt eksempel er, da han blot en måned efter sin blodprop svinger sig i cykelsadlen igen. Vel at mærke på Hannes pigecykel, idet højrebenet ikke ville svinge over stangen på hans herrecykel.
– Jeg har altid rørt mig meget, så havde min blodprop frarøvet mig min bevægelsesfrihed, havde det været det absolut værste, der kunne ske. Heldigvis mærker jeg ikke alderen, når jeg ror, for jeg ror lige så hurtigt, som jeg altid har gjort. Hver dag løfter jeg håndvægte i et kvarters tid for at forebygge det muskeltab, der følger med det at blive ældre. Jeg laver også en daglig liggende meditation med dybe vejrtrækninger hver morgen. Det har været en livslang strategi mod mine angstfyldte forestillinger. Jeg kan med vejrtrækningerne putte min angst ned i maven og få styr på sindet. Så kan jeg stå op, tage hul på dagen og lave kaffe til Hanne.
Om Ib Michael har skrevet sin sidste fiktionsroman, ved han endnu ikke selv. Men med hjerneskadens forandringer vil hans forfatterskab højst sandsynligt tage en ny drejning.
– Jeg har mistet det filter, jeg havde imellem mig selv og virkeligheden. Hvis man spørger mig, hvordan tingene er, svarer jeg ærligt. Jeg har ikke længere lyst til at udsmykke virkeligheden, som jeg tidligere har gjort. Derfor ved jeg heller ikke, om jeg kan fortsætte med at skrive romaner. Men jeg har ikke tænkt mig helt at holde op med at skrive. Som forfatter er det et naturligt instinkt at forsøge sprogligt at indfange det, der foregår. Og heldigvis lever jeg stadig et eventyrligt liv, hvor jeg finder stor glæde i de små ting. Frem for at søge fjerne horisonter, finder jeg nu en dyb tilfredsstillelse i min hverdag.
Få din energi tilbage med aminoJern. Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse.
MOD NATURLIGE
ALDERSFORANDRINGER
FLORASYN Blueberry er et unikt øjentilskud, der kombinerer kraften fra blåbær, lutein, zeaxanthin samt safran for at støtte dit syn. Med sit høje indhold af antioxidanter hjælper FLORASYN Blueberry med at beskytte øjnene mod skadelige frie radikaler og styrke øjensundheden på flere niveauer. Dette øjentilskud understøtter en sund blodcirkulation til øjnene, modvirker naturlige aldersforandringer og reducerer blænding samt belastning ved langvarigt skærmarbejde. Vælg FLORASYN Blueberry for at styrke dine øjne og bevare et klart og skarpt syn gennem hele livet.
FLORASYN Blueberry fås på apoteket, i helsekostbutikker samt på f.eks. matas.dk. Markedsføres af Pharmovital ApS, Tlf.: 39 617 618.
Dine ører opfanger lyde, men det er hjernen, som rent faktisk forstår dem. Med andre ord – at høre er at tænke. Oticon kalder denne filosofi for BrainHearing™. Oticon har netop lanceret to nye i-øret høreapparater, Oticon Own SI™, som er deres mindste og mest diskrete modeller. Høreapparaterne indeholder Oticons BrainHearing-teknologi, der understøtter din hjernes naturlige måde at arbejde på. Derudover er de udstyret med deres nyeste kunstige intelligens (DNN 2.0), som altid er aktiv. Det giver bedre lydkvalitet, støjreduktion og taleklarhed.
Læs mere på www.oticon.dk eller ring på tlf.: 4445 2521, hvis du ønsker at vide mere.
Waxonova® wax remover er en naturlig og effektiv ørespray fremstillet af 100 procent olivenolie af farma ceutisk kvalitet, som fjerner ørevoks, fugter og smører tørre øregange. Den forebygger og behandler vokspropper og kan anvendes af voksne og børn. Produktet er helt fri for mineralolie og tilsætningsstoffer. Øresprayen er beregnet til rengøring og pleje af den ydre øregang. Her danner Waxonova en beskyttende film og understøtter fjernelsen af ørevoks/vokspropper.
Waxonova ørespray forebygger og lindrer hudirritation og kløe i den ydre øregang, f.eks. på grund af forkert ørerensning eller brug af høreapparat. Produktet kan også bruges ved brusebad og karbad, før og efter svømning, eller når du dyrker andre former for vandsport, f.eks. dykning.
Fås på apoteket, i Matas og Helsam.
Femarelle har hjulpet kvinder gennem overgangsalderen i over 20 år. Det velundersøgte indhold, DT56a, er det unikke ved Femarelle, som er tilgængelig i over 40 lande og er en naturlig mulighed for kvinder i overgangsalderen.
Produktet indeholder også vitamin B6, som bl.a. bidrager til at regulere den hormonelle aktivitet, mindske træthed og udmattelse – og hørfrø, som indeholder lignaner, som kan have en positiv virkning på sundheden under menopausen.
Femarelle køber du på apoteket, udvalgte helsekostbutikker og førende webshops.
Femarelle er et kosttilskud og skal ikke anvendes som et alternativ til en varieret, alsidig og balanceret kost, eller sund livsstil.
Læs mere på: www.femarelle.dk
PRODUCERET I
DANMARK
I mit daglige arbejde som sygeplejerske afspritter jeg hænder mange gange om dagen. Her er Dr. Warming basiscremen uundværlig for mig. Cecilie Ringgaard Rivas neonatal intensiv sygeplejerske
DR. WARMING BASISCREME ER EN BLØDGØRENDE OG FUGTBEVARENDE FEDTCREME MED ET FEDTINDHOLD PÅ 92%.
Velegnet som hudpleje ved ekstrem tør og sart hud, meget tørre hænder og sprækkede hæle, psoriasis, børneeksem, atopisk eksem mm.
Den er et godt supplement ved aktiv hudbehandling med lægemidler, er langvarigt fugtighedsbevarende, og den efterlader huden blød, smidig og mindre sårbar. Virker kløestillende.
Dr. Warming Basiscreme er testet på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital.
Fås i 100 ml, 225 ml, 450 ml bøtte og 500 ml pumpe. Samt shampoo.
Følg os på drwarming.dk
GENNEM MERE END 30 ÅR Kan købes på apoteket og førende webshops. Find produktinformation og forhandlerliste på drwarming.dk
DR. WARMING CRITICAL CARE er en blødgørende og fugtighedsbevarende creme, som er specielt udviklet til strålebehandlet hud og til gener i intimområdet. Indeholder 92% fedt og smelter let ind i huden.
Fås i størrelserne 40ml, 80ml og 150ml.
DR. WARMING SAMARBEJDER MED
Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om
Atoderm-serien: Intensiv pleje til tør og sensitiv hud til en værdi af kr. 650,-
Atoderm Intensive eye: 3-i-1 løsning til tørre, irriterede og atopiske øjenlåg. Lindrer kløe, reparerer huden og fjerner makeup skånsomt.
Atoderm Intensive baume: Nærende pleje til meget tør og atopisk hud. Lindrer kløe, styrker hudbarrieren og giver langvarig komfort.
Atoderm Huile de douche: Nærende badeolie, der fugter sensitiv hud i op til 24 timer. Lindrer irritation og efterlader huden silkeblød og styrket.
Send svaret til HELSE, Spinderigade 11, Studio K12 7100 Vejle, eller udfyld formularen på www.mitHelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 02 2025”
Deltag senest: 19. maj 2025
Vinderen får direkte besked og offentliggøres på www.mitHelse.dk. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.
ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.mitHelse.dk.
Oticon Own SI IIC er usynlig i 9 ud af 10 ører*
Oticon Own SITM er vores nyeste og mest diskrete høreapparater. Men det betyder ikke, at du behøver at gå på kompromis med komfort, lydklarhed og detaljer.
Hør klart og tydeligt hele dagen med anden generations indbygget kunstig intelligens (AI), som altid er aktiv
For at du kan høre tydeligt i alle situationer, benytter Oticon Own SI et konstant aktivt dybt neuralt netværk, som er trænet med 12 millioner lydbilleder fra det virkelige liv. Denne næste generations kunstige intelligens (AI) sikrer en mere naturlig lytteoplevelse.
*Rumley et al. (2022). Oticon Own evidence. Oticon Whitepaper.
Gode råd til bedre søvn:
• Vær fysisk aktiv, men ikke for sent om aftenen
• Gear ned inden du går i seng
• Nedsæt dit indtag af kaffe, te, cola om aftenen
• Undgå alkohol om aftenen
• Undgå rygning hvis du vågner om natten
• Undgå hvil om dagen – og hvis nødvendigt, da inden kl. 15 om eftermiddagen (og ikke over 1 times varighed)
• Nedsæt væske-indtag om aftenen
• Gå ikke sulten eller overmæt i seng
• Sørg for at soveværelset har en behagelig temperatur og er fri for lys og støj
• Tag ikke problemer med i seng
• Stå op og gå i seng på samme tidspunkt
• Stå op hvis du ikke kan sove
• Brug kun sengen til at sove i og til sex – sid i en stol, hvis du kun trænger til at hvile dig
• Undgå at se TV i sengen – se TV i en stol
• Sørg for at have rutiner før sengetid.
KILDE: RIGSHOSPITALET.
Den gode søvn er blevet en sundhedsmarkør. Men i bestræbelserne på at opnå den eftertragtede sunde søvn risikerer vi at ende med det modsatte – dårligere søvn som følge af søvnstress. En søvnforsker guider dig gennem myter og fakta om søvn.
AF JANNIE IWANKOW SØGAARD FOTO SHUTTERSTOCK
Du kender det sikkert. Du ligger i sengen og vender og drejer dig, skifter stilling, tæller får og med jævne mellemrum kigger du på klokken kun for at konstatere, at der nu er gået endnu en halv time uden, at den søvn, du så desperat jagter, har overmandet dig.
Der er ikke noget unormalt i at have sådanne nætter – det prøver de fleste i løbet af deres liv. Men for mellem 10 og 15 procent at befolkningen gælder det, at søvnbesværet er blevet mere permanent, og at de dermed har det, man på fagsprog kalder insomni – søvnløshed. Insomni er kendetegnet ved, at man enten har svært ved at falde i søvn, at man vågner om natten og ikke kan sove igen, eller man vågner, længe før man skal op.
For at man kan sige, at man lider af insomni, gælder det, at ens søvnproblemer skal have udviklet sig på en måde, så det er en belastning for ens hverdag og generelle livsførelse. Det er også en betingelse, at søvnproblemerne er til stede, selvom man i princippet har gode muligheder for at sove. Man har dermed ikke insomni, hvis man f.eks. har en lille baby, der skal have mad og skiftes flere gange om natten.
Det er naturligvis individuelt, hvad der helt præcist forårsager dårlig søvn hos den enkelte. Men stiger man op i helikopterperspektiv, er det muligt at få øje på adskillige forhold, som har betydning for, at så mange mennesker i dag kæmper for at få deres nattesøvn. Det fortæller Bobby Zachariae, der er dr.med., professor i sundhedspsykologi og forsker i bl.a. stress og søvn.
– Vores søvn er blevet udfordret af vores omgivelser på mange måder. Vores døgnrytme er styret af lysmængde og aktivitetsniveau, så vi burde ligesom vores forfædre alt andet lige være vågne om dagen og sove om natten. Men bl.a. det elektriske lys har gjort, at vi kan være aktive længere end i gamle dage, hvor vi sad ved stearinlyset. De senere år er mulighederne for at blive underholdt 24/7 også vokset, vi bor i byer med støj, og vi kan på grund af teknologien arbejde hele døgnet, hvis vi vil. Derudover har mange af os mere stillesiddende arbejde end tidligere, så vi opnår ikke den fysiske træthed, som fremmer søvn. Og så har vi i dag også øget adgang til mange forskellige stimulanser f.eks. koffein og alkohol, som kan gå ind og forstyrre vores søvn, siger han.
Har du søvnstress?
Der kan i nogle tilfælde ligge forskellige helbredsproblematikker bag insomni. Eksempelvis døjer mennesker med kroniske smerter og psoriasis oftere med dårlig søvn, og blandt tidligere kræftpatienter har to til tre gange så mange insomni sammenlignet med den øvrige befolkning. Også hos kvinder i overgangsalderen ses ofte dårlig søvnkvalitet, hvilket ligeledes gør sig gældende for en del ældre mænd som følge af hyppige, natlige vandladninger.
Psykiske udfordringer kan ligeledes udløse søvnløshed. I den mindre alvorlige ende af spektret har de fleste formentlig oplevet at have en nat eller en kortere periode, hvor de sover
Bliver man overdrevent optaget af sin søvn, kan denne optagethed være med til at skabe stress, som så igen betyder yderligere forringet søvnkvalitet.
BOBBY ZACHARIAE, DR.MED., PROFESSOR I
SUNDHEDSPSYKOLOGI OG FORSKER I BL.A.
STRESS OG SØVN
dårligt som følge af bekymringer. For nogle mennesker kan sådanne perioder dog udvikle sig til at vare så længe, at der bliver tale om egentlig insomni.
– Mange vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve at få søvnproblemer, fordi de har nogle bekymringer, som de ligger og tænker på, når de egentlig skulle sove. Det kan f.eks. være problemer i parforholdet eller på arbejdspladsen. Men for de fleste vil den gode søvn vende tilbage, så snart problemet er løst. Vi ved dog, at mennesker, der generelt bekymrer sig eller ruminerer meget (grubler over tingene, red.) har større risiko for søvnforstyrrelser, ligesom vi ved, at stress kan udløse dårlig søvn, siger Bobby Zachariae.
Lige netop stress og søvnløshed er tæt forbundne og påvirker hinanden gensidigt. Stress er en vigtig udløsende faktor i forhold til søvnløshed, og omvendt kan søvnløshed udløse stress. I dag kan man ligefrem tale om begrebet ’søvnstress’, som er en tilstand, hvor man oplever sig stresset over ikke at få den mængde søvn i den kvalitet, man mener at have brug for. Begrebet skal ses i lyset af, at vi i dag lever med et sundhedsparadigme, hvor der i høj grad er fokus på, hvad det enkelte individ selv kan gøre for at passe på sit helbred. Ligesom vi ved, at motion og sund kost er vigtige faktorer, er vi i stigende
grad blevet opmærksomme på, at god søvnkvalitet spiller en afgørende rolle. Men et alt for stort fokus på at opnå den sunde søvn kan give bagslag.
– Bliver man overdrevent optaget af sin søvn, kan denne optagethed være med til at skabe stress, som så igen betyder yderligere forringet søvnkvalitet. Når vi mærker, at vi ikke har kontrol over vores søvn, som vi gerne vil, kan det udløse katastrofetanker om søvnen, hvor dårlig søvn i sig selv bliver en betinget respons. Man oplever således, at soveværelset og sengen begynder at blive forbundet med psykiske og fysiske stress-reaktioner. Samtidig vil mange ændre deres adfærd, så de går ekstra tidligt i seng i håbet om at få nok søvn, men uden at være tilstrækkeligt søvnige. Andre vælger måske at tage en lur eller to i løbet af dagen, hvilket resulterer i, at det søvnpres, som vi opbygger i løbet af dagen, ikke er stort nok, siger Bobby Zachariae. I forbindelse med søvnløshed er det væsentligt at vide, at man ikke kan tvinge sig selv til at falde i søvn. Der er to centrale processer, der regulerer vores søvn. Den ene er søvnpresset. Fra det øjeblik vi åbner øjnene om morgenen, begynder vi at udskille forskellige hormoner, f.eks. adenosin, som bidrager til, at vi gradvist opbygger et søvnpres i løbet af dagen.
Den anden proces er en delvist nedarvet døgnrytme, som påvirkes af lys og mørke. Om dagen udskilles en række stoffer, f. eks. histamin, som fungerer som vågensignaler, og om aftenen, når det bliver mørkt, udskilles melatonin, der fungerer som et vigtigt søvnighedssignal. Når søvnpresset er blevet tilstrækkeligt stort og melatonin-niveauet er tilstrækkeligt højt, vil vi blive søvnige og parat til at sove.
– Man kan ikke bare beslutte sig for at sove. For at opnå en god sammenhængende søvn skal vi både have opbygget et tilstrækkeligt søvnpres og gå i seng på det tidspunkt på døgnet, der svarer bedst til vores personlige døgnrytme. Hvis samspillet mellem de to processer ikke fungerer, vil det få en negativ indflydelse på vores søvnmønster. De fleste kender det fra såkaldt ”jet-lag” efter en rejse til andre tidszoner, hvor vores døgnrytme ikke svarer til vores søvnpres. Her skal vi vente på, at vores døgnrytme bliver tilpasset den nye tidszone, siger Bobby Zachariae.
Vores søvnbehov er forskellige
Det er positivt, at forskerne i dag ved så meget om søvnens betydning for vores helbred, og det er positivt, at den viden formidles ud i den brede befolkning, så vi er klar over, at det ikke er ligegyldigt, hvordan
vores søvnkvalitet er. Men den negative side af mønten er, at informationen også kan misforstås eller overtolkes, så ellers nyttig viden bliver brugt forkert. Der findes i dag et udtryk for overdrevet fokus på egen søvn: Ortosomni. Det, at vi i dag kan tracke vores søvn via forskellige devices som f.eks. smartwatches, bidrager til et øget fokus på søvn, som kan være uhensigtsmæssigt, påpeger Bobby Zachariae, som også advarer mod falske myter om søvn.
– Nogle mennesker tror, at hvis ikke de får mindst otte timers søvn, går det helt galt. Her er det vigtigt at vide, at menneskers søvnbehov varierer. Nogle har brug for 8,5 timers søvn, andre kan klare sig med 6,5, mens gennemsnittet nok ligger et sted mellem 7 og 7,5 time. Andre mennesker kan være bekymrede over, at de ofte oplever at vågne om natten. Sagen er imidlertid den, at langt de fleste har en eller flere korte opvågninger om natten, hvilket er helt normalt. De fleste falder hurtigt i søvn igen og glemmer, at de har været vågne i løbet af natten. Desuden
ved vi fra forskningen, at mennesker med søvnproblemer ofte sover mere, end de tror. Når man undersøger deres søvn f.eks. gennem søvndagbøger, kan man se, at de ofte underrapporterer, hvor mange timer de har sovet. Det er ikke ualmindeligt at høre en person med insomni sige: ”Jeg har ikke lukket et øje i nat”, selvom de har sovet 4-5 timer i alt, siger han.
Bobby Zachariae opfordrer til at tænke søvn som noget individuelt. Der findes ikke et bestemt tidspunkt, det er bedst at gå i seng for alle, og der findes ikke et helt bestemt antal timers søvn, som alle skal have. Hvis man oplever at have god sammenhængende søvn af passende længde og kvalitet, på passende tidspunkter af døgnet, som resulterer i at man føler sig frisk og energisk i løbet af dagen, er det tegn på, at man får god sund søvn. Man skal også huske på, at man kan sove for længe. Passende søvn er hverken for kort eller for lang.
Soveværelset er kun til søvn og sex Er man allerede havnet i en spiral af dårlig
søvn, er der heldigvis hjælp at hente, fortæller Bobby Zachariae. Der er mange ting, man selv kan gøre for at understøtte et hensigtsmæssigt søvnmønster, og hvis ens søvnproblem har udviklet sig til egentlig insomni, findes der også effektiv behandling herfor. Selvom de fleste af os godt kender til en række gode råd om søvn, kan der være god fornuft i at informere om god søvnhygiejne. – En vigtig faktor er regelmæssighed. Søvn er en halvautomatisk proces, som fremmes af regelmæssighed og signaler fra omgivelserne, der er blevet forbundet med søvn og søvnighed. Hvis man synes, at man har en lidt skrøbelig søvn, og hvis man ønsker at understøtte en god søvn, vil det være fornuftigt at sørge for at stå op på ca. samme tidspunkt hver dag – også selvom det er weekend. Man bør heller ikke blive liggende vågen længe i sengen, når man først er vågnet. Ligger man vågen ret længe om natten, er det en god idé at stå op og gå ind i et andet rum for at lytte til noget musik eller læse en bog, indtil man atter føler sig søvnig, siger han og fortsætter:
Lær symptomerne at kende:
Hukommelsesbesvær
Hyppig natlig vandladning
Man kan ikke bare beslutte sig for at sove. For at opnå en god sammenhængende søvn skal vi både have opbygget et tilstrækkeligt søvnpres og gå i seng på det tidspunkt på døgnet, der svarer bedst til vores personlige døgnrytme.
BOBBY
ZACHARIAE, DR.MED., PROFESSOR I SUNDHEDSPSYKOLOGI OG FORSKER I BL.A. STRESS
– Hvis man ligger for længe vågen i sengen, vil seng og soveværelse gradvist blive forbundet med vågenhed i stedet for søvn og søvnighed. Derfor bør man heller ikke tage arbejde med i sengen og f.eks. besvare e-mails eller kigge på sin telefon. Hvis man har en skrøbelig søvn, bør soveværelset alene bruges til søvn og sex, siger han.
De fleste ved, at koffeinindtag er en dårlig idé om aftenen, da det fremmer vågenhed, og i det hele taget er det godt at undgå for meget væske de sidste timer før sengetid, så man ikke vågner om natten for at skulle tisse. Tunge måltider op til sengetid kan også påvirke søvnkvaliteten, men man bør på den anden side heller ikke gå sulten i seng. Og selvom alkohol gennem tiderne er blevet brugt som et middel til at falde i søvn på, er det en uhensigtsmæssig form for sovemedicin. Måske falder man hurtigere i søvn, men man vil til gengæld opleve en mere fragmenteret søvn.
Har man haft en dårlig søvnkvalitet gennem længere tid, er det naturligt, at man ikke føler overskud til at være socialt og fysisk aktiv. Men lige netop de to aktiviteter vil kunne hjælpe til en bedre søvn på den lange bane. Selvom det kan være svært at tage sig sammen til at gå ud og være sammen med vennerne, når man er træt og uudhvilet, gælder det netop om at gøre de ting, som giver glæde og energi, selvom man ikke lige føler sig oplagt til det, påpeger Bobby Zachariae.
– Fysisk aktivitet i løbet af dagen, især ude i de lyse dagtimer, understøtter den gode søvn og er med til at stabilisere vores døgnrytme. Hen mod aften er det så omvendt en god idé at geare ned for aktivitetsniveauet, siger Bobby Zachariae.
Sovemedicin er en dårlig løsning Er man en af dem, der kan ligge timevis i
sengen med tankemylder, som forhindrer søvnen i at overtage, kan man gøre flere ting. Man kan f.eks. beslutte sig for at afsætte et bestemt tidsrum om dagen til at bekymre sig i. Her kan man skrive sine bekymringer ned og tænke over mulige løsninger. Hvis man vågner om natten, skal man fortælle sig selv, at de bekymringer, der dukker op i løbet af natten, har man allerede beskæftiget sig med tidligere for at kunne lægge dem til side, mens man ligger i sengen. Hvis man har opbygget en tendens til at reagere med stress og bekymring, inden man skal sove, kan det være hjælpsomt at træne afspænding og lave åndedrætsøvelser inden sengetid. Når kroppen og tankerne slapper af, er det lettere at falde i søvn.
For de, der er allerhårdest ramt af søvnproblemer, er alt håb heldigvis ikke ude. Såkaldt kognitiv adfærdsterapi for insomni er udviklet til formålet og indeholder nogle teknikker, som har vist sig meget effektive.
Udover undervisning i søvnhygiejne består behandlingsformen som regel af fire yderligere komponenter: Søvnrestriktion, såkaldt stimulus-respons-terapi, afspænding og kognitiv terapi. Behandlingen tager som regel 6-9 uger og kan være krævende, mens det står på, særligt i starten. Behandlingen er imidlertid yderst effektiv og anbefales af internationale søvnmedicinske selskaber som førstevalg til behandling af insomni. Kognitiv adfærdsterapi for insomni er mindst lige så effektiv på kort sigt som sovemedicin og mere effektiv på langt sigt. Og sovemedicin anbefales slet ikke til langtidsbrug, pointerer Bobby Zachariae. – Ifølge de danske retningslinjer på området bør man undgå brug af sovemedicin i mere end to uger. Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt, at et menneske får akut hjælp til at sove, men ellers er det generelt sådan, at sovemedicin sjæl-
dent kurerer søvnproblemet. Tværtimod er der tendens til, at det skaber afhængighed, og at man med tiden udvikler tolerance over for medicinen, så man skal have mere, for at det hjælper. Da kognitiv adfærdsterapi er den bedste løsning, er det her, man bør sætte ind, siger Bobby Zachariae.
Hvorfor skal vi overhovedet sove?
Og så er der det vigtige spørgsmål: ”Hvorfor er det overhovedet så vigtigt med en god søvnkvalitet?” Det korte svar er, at der er mange gode grunde til at få en god nattesøvn. Adskillige års forskning har dokumenteret, at god søvnkvalitet er forbundet med et bedre fysisk og psykisk helbred. F.eks. er langvarig forstyrret søvn forbundet med et øget kalorieindtag og et forstyrret stofskifte. Ligeledes kan længere perioder med dårlig søvn forstyrre immunforsvaret, så man har sværere ved at nedkæmpe infektioner og udskiller flere inflammatoriske stoffer, som fremmer en uhensigtsmæssig betændelsestilstand i kroppen. Mens smerter kan påvirke søvnen, ved vi også at dårlig søvn gør os mere sensitive over for smerter. Søvnen er desuden af afgørende betydning for en sund hjerne.
– Søvn har stor betydning for vores koncentration, indlæring og hukommelse. Søvnen hjælper os med at fastholde og huske det, vi lært i løbet af dagen. Omvendt har vi også brug for at glemme information, som vi ikke længere har brug for. Også dette hjælper søvnen med. Endelig ophobes der i vågen tilstand en række affaldsstoffer i hjernen, som vi har brug for at skille os af med. Her hjælper især den dybe søvn med at udvaske disse affaldsstoffer, og forskning kunne tyde på, at langvarig søvnmangel øger risikoen for at udvikle kognitive vanskeligheder og også demens, siger Bobby Zachariae.
”At få blot ét stik i begge knæ og opleve, at smerterne er forsvundet, er en stor lettelse. Tænk, at jeg så nemt slipper for en stor operation.”
Michael Reim
Personlig træner
Du kender sikkert en, der lider af knæsmerter.
Måske er du selv ramt?
Knæsmerter kan være invaliderende og påvirke vores livskvalitet. Hver tiende dansker over 55 år har så store smerter fra slidgigt i knæet, at det kræver behandling. Nogle vælger at få indopereret et kunstigt knæ, men mange danskere ønsker en mindre invasiv løsning. En operation er belastende og skal efterfølges af langvarig genoptræning og sygemelding. Det er både belastende for den enkelte og for samfundet.
Michael undgik operation med ny behandling
Michael Reim er 65 år og arbejder som personlig træner. Han har haft problemer med sine knæ i mange år og havde egentlig indstillet sig på, at han skulle have indopereret kunstige knæ på et tidspunkt. Det var han ikke glad for. ”Når man lever af at bruge sin krop, er udsigten til så stor en operation og efterfølgende genoptræning ikke lige det, man har lyst til”, fortæller han.
Michael Reim valgte i stedet at blive behandlet med Arthrosamid, der er en ny behandling for smerter ved slidgigt i knæet. Det er en hydrogel, der sprøjtes i knæet med ét stik. Der findes flere typer af behandlinger, som injiceres i knæet, men Artrhosamid er den eneste, som bliver i knæet permanent. To måneder efter behandlingen er Michael Reim stort set smertefri.
Klinikken Arthrocare er specialiseret i behandling med Arthrosamid
Læge Louise Hänschell deler Michaels begejstring for behandlingen: ”Hydrogelen er et fantastisk alternativ til traditionel kirurgi. Hun er medejer af Arthrocare og
”Det er en stor tilfredsstillelse at kunne lindre så invaliderende smerter, som mange oplever ved slidgigt, med en så skånsom behandling!”
Læge Louise Hänschell
undersøger alle patienter for at vurdere, om de er egnede til behandlingen. Det er selvfølgelig ikke alle, der kan have glæde af Arthrosamid.
Louise fremhæver desuden, at en af de store fordele ved Arthrosamid er, at gelen forbliver i knæet, og at behandlingen kan udskyde eller helt eliminere et behov for operation.
Om Arthrosamid:
– Arthrosamid er et unikt produkt uden lige på markedet.
– Behandlingen er veldokumenteret og fri for bivirkninger.
– Nyeste undersøgelser viser, at smertelindring varer i mindst fem år.
– Gelen består af 97,5% vand og 2,5% ikke-nedbrydelig hydrogel-teknologi.
Arthrocare anbefaler, at man efter behandlingen får hjælp af en fysioterapeut til at genoptræne knæet.
Tag skridtet mod et smertefrit liv i dag
Ring 31 11 00 35 eller send en mail til info@arthrocare.dk
Book konsultation eller se mere på arthrocare.dk
Alt for mange danskere sover dårligt, men ved at følge en række gode råd kan man måske selv gøre noget ved problemet.
Har du svært ved at falde i søvn?
Eller vågner du midt om natten eller alt for tidligt om morgenen uden at kunne falde i søvn igen? Så er du ikke alene. Op imod hver femte af os har problemer med at sove. For de fleste er det et forbigående problem – men for omkring 10 procent er søvnløsheden kronisk. Og for 300.000 er det så alvorligt, at det påvirker dagligdagen.
FAKTA
Blåt lys: Undgå kunstigt lys fra især skærme de sidste timer, inden du skal sove
Koffein: Kaffe, te og cola kan virke opkvikkende og gøre det sværere at falde i søvn
Alkohol: Din søvn bliver dårligere, når du har drukket alkohol, og du får svært ved at falde i søvn igen, hvis du vågner midt om natten
Bekymringer og tankemylder: Prøv at slippe nogle af de tanker, der holder dig vågen – evt. med en god bog eller ved at lytte til noget roligt
En god nats søvn er vigtig for en lang række livsnødvendige processer i krop og hjerne. Eksempelvis bruger hjernen søvnen til at bearbejde alle de indtryk, den har fået i løbet af dagen, og lagre dem på rette hylde, så hukommelsen kan fungere. Et velfungerende immunsystem er også afhængigt af søvnen. Og så er vi bedre til at være vågne, når vi har sovet godt.
Ingen grund til panik
Der er ingen grund til panik eller bekymring, hvis det tager lidt tid at falde i søvn, og det er ikke farligt at sove dårligt af og til. Alle mennesker har perioder, hvor f.eks. små børn, omvæltninger eller stress forstyrrer søvnen. Men hvis man går og bekymrer sig over søvnmangel, kan det gøre problemet meget værre.
Der findes ikke en eviggyldig opskrift på, hvordan man får en god søvn. Men der er en række ting, man kan gøre for at forbedre chancerne. Eksempelvis kan man om muligt sørge for at sove i et roligt, rart og køligt rum, hvor der kan blive mørkt – ellers kan man bruge en sovemaske. Det er også en god ide at lufte ud inden sengetid og holde en temperatur omkring 18-21 grader.
Støj kan også genere, og et par ørepropper kan hjælpe dig til at få ro.
Sovemedicin er en nødløsning
Som udgangspunkt skal man ikke bruge sovemedicin, men det kan dog være nødvendigt i en kort periode – f.eks. hvis man
Gode råd til at sove bedre
Faste rutiner: Stå op og gå i seng på nogenlunde samme tid hver dag
Fysisk aktivitet: Få brugt din krop hver dag – det skaber en naturlig træthed
Forberedelse: Lad din krop og hjerne komme ned i gear, inden du går i seng
Afspænding: Brug en afspændingsteknik inden sengetid eller hvis du vågner om natten (f.eks. vejrtrækningsøvelser eller meditation)
Middagslur: Hold dig til en powernap på højst 20 minutter
oplever en livskrise og har akut brug for hjælp til at få noget søvn. Her er det vigtigt at få en grundig vejledning af enten læge eller apotek. Der er også dem, der bruger alkohol som sovemedicin. Men selvom man måske falder hurtigere i søvn efter et par glas vin, så bliver søvnen faktisk dårligere, når man har drukket alkohol. Man sover ganske vist dybere til at starte med, men senere bliver søvnen urolig og afbrudt, og man får svært ved at falde i søvn igen, selvom man er træt. Det gode råd er derfor at undgå alkohol før sengetid.
Læs mere om god søvn på apoteket.dk/sovetid
for besværet – én tandpasta gør det hele!
I mange år har tandlæger og kliniske tandteknikere frarådet at bruge almindelig tandpasta på tandproteser, da det kan skade protesens overflade. Nu er der endelig en løsning:
GOLDIAMINT 2-i-1 – udviklet i samarbejde med fagfolk
• Rengør skånsomt uden at skade protesen
• Giver frisk ånde i op til 12 timer
• Beskyttende og mild for både tænder, gummer og proteser
• Udviklet i samarbejde med tandlæger og kliniske tandteknikere
• Produceret i Danmark – høj kvalitet og tryghed
• Nok til ca. 150 anvendelser BESTIL NU PÅ goldiamint.dk
Mere tryghed, mindre besvær – GOLDIAMINT 2-i-1 gør din dag nemmere!
Brug rabatkoden “tandpasta1” i webshoppen og få en eksklusiv introduktionsrabat!
Prøv Sedix Forte® - lindrer søvnbesvær, så du sover bedre!
Søvnbesvær
Ingen påvist afhængighed
Håndkøbsmedicin
Efter et hjertestop er Hans Rasmussen overlevet til et godt og meningsfuldt liv. AF
Det er snart fem år siden, at Hans Rasmussen og hustruen Lea var i Lundeborg Havn på Fyn for at ordne deres båd. Hans kunne mærke, at han blev dårlig, og et øjeblik efter lå han død på jorden ved siden af bådtraileren. Lea ringede straks 1-1-2 og begyndte hjertelungeredning, og inden længe ankom de første TrygFonden hjerteløbere og tog over. En af dem medbragte hjertestarteren, som hang på muren ind til sejlklubben. Hjerteløberne satte hjertestarteren på Hans’ bryst, og den gav stød.
I dag har Hans og familien lagt afstand til chokket, og de er taknemmelige for, at Hans var heldig den dag på havnen, og at hjælpen var nær. – Jeg var lige gået på efterløn en måned før, og jeg havde mærket, at jeg ikke havde det helt godt. Jeg har altid haft et hektisk arbejdsliv med speederen i bund. Men det er helt anderledes
i dag, hvor jeg ikke bekymrer mig om, hvorvidt panelet bliver malet i dag eller i morgen – jeg nyder alt den tid, jeg har fået forærende, fortæller Hans, der holder sig i gang med fitness og svømning.
For nylig blev det muligt at fravælge genoplivningsforsøg for alle, der er over 60 år i Danmark. Det er dog ikke en mulighed, som Hans, der i dag er 67 år, vil overveje.
– Jeg kan godt forstå, hvis man kæmper med alvorlig sygdom og er meget svækket, at man kan overveje, om man skal fravælge genoplivningsforsøg. Men for mennesker, der har et helt almindeligt helbred, håber jeg ikke, at det er angsten for et dårligt liv, der gør, at de fravælger genoplivningsforsøg. Min holdning er, at hvis man kan få en chance mere, så skal man tage den. Jeg sætter stor pris på, at jeg fik lov til at få mere tid, og den nyder jeg.
Dansk Råd for Genoplivning har etableret Genoplivningslinjen, hvor man gratis kan få viden og vejledning om alle spørgsmål indenfor genoplivning. Det gælder også om fravalg af genoplivningsforsøg. Der ydes ikke personlig rådgivning, men generel oplysning om overvejelser, man skal gøre sig, samt om chancerne for at overleve til et godt liv baseret på dansk forskning.
Stine Strandkjær, der er direktør for Dansk Råd for Genoplivning opfordrer til, at man opsøger viden om livet efter et hjertestop, inden man træffer beslutningen.
– Det er et stort spørgsmål med vidtrækkende konsekvenser at tage stilling til, om man ikke vil forsøges genoplivet. Og det kan være svært at overskue, hvad det præcis indebærer. Mange ved f.eks. ikke, at der er gode chancer for at overleve et hjertestop til et godt liv. Derfor opfordrer vi alle til at kontakte egen læge eller Genoplivningslinjen og søge viden, inden de træffer valget.
Alle kan ringe til Genoplivningslinjen og få en snak på 93 999 000, og man kan skrive til info@genoplivning.dk
”Hvis dit hjerte stopper, er vi forbundne”
Bliv hjerteløber. Hent appen TrygFonden Hjerteløber.
Rina kan hjertelungeredning. Hun er handlekraftig og er klar til at løbe, hvis der sker et hjertestop i nærheden. Er du også det? Så tilmeld dig som hjerteløber i appen TrygFonden Hjerteløber, eller læs mere på hjerteløber.dk
Om det er det, du spiser, det du tænker, dit søvnmønster, dit åndedræt, dit stressniveau eller hormonstatus. Alt vil med stor sandsynlighed markere sig i huden, hvis der er ubalance.
Hvorfor klør kløe mere om natten?
Da jeg var ung, blev jeg hyppigt ramt af nældefeber/urticaria og på et tidspunkt så slemt, at jeg måtte have natlæge. Hele min krop og ansigt var store røde kløende plamager, og det var umuligt at sove. Lægen kiggede på mit udslæt og sagde: ’Din stakkel, der er ikke noget jeg kan gøre, men lad være med at klø.’
Det var lettere sagt end (ikke) gjort.
Men hvorfor klør det især om natten? Det blev jeg nysgerrig på, da jeg modtog information om A-Derma Exomega Control Night Cream, altså en anti-kløe natcreme. A-Derma er et mærke under Pierre Fabre, en fransk farmaceutisk og dermokosmetisk virksomhed, og Control Night Cream er udviklet på baggrund af deres database med 50.000 personer fordelt på 20 lande og fem kontinenter[1]. Deres undersøgelser viser, at 42 procent med hudlidelser får deres nattesøvn forstyrret og dermed er alt andet end friske om dagen.
Jeg bad Pierre Fabre/A-Derma’s produktchef Camilla Jespersen, forklare, hvad man var kommet frem til som årsagudløser:
-Det skyldes forskellige faktorer. Kroppens døgnrytme påvirker fysiologiske processer, bl.a. hudens temperatur og fugtniveau. Hudtemperaturen
stiger og fugtniveauet falder. Det kan øge følelsen af tørhed og kløe. Det parasympatiske nervesystem er også mere aktivt. Det gør kroppen mere følsom over for signaler fra huden –herunder kløe. Der er ikke så mange distraktioner om natten, og nervestimulering fra huden bliver derfor mere fremtrædende, og kløefornemmelser bliver derfor mere dominerende. Betændelse forværres om natten, så cytokiner og inflammatoriske molekyler frigives i højere grad – frigivelsen af IL-31 stiger foreksempel. Det fører til øget betændelse og mere kløe. Melatonin, vores søvnhormon, kan sænke kroppens smertetærskel og hermed øge følsomheden overfor kløe. Kortisol er et hormon, der produceres som reaktion på stress. Det er lavest om natten og har antiinflammatoriske egenskaber. Kortisol hjælper med at regulere immunsystemets reaktioner. Når niveauet af kortisol falder, kan inflammation stige, hvilket kan forværre kløe.
Hvis man skulle være i tvivl om sammenhængen mellem hud og en lang række processer i os, er det unægtelig en overbevisende forklaring. I øvrigt kaldes det omtalte cytokin IL-31 for ’the itchy cytokine’[2] og er stærkt involveret i bl.a. atopisk eksem, allergiske reaktio-
hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk
ner, inflammation og neuro-kommunikation*. Læs om A-Derma Exomega Control Night Cream på produktsiden.
* Jeg blev allergitestet for adskillige stoffer, men min egen teori var der aldrig nogen læge, der tilsluttede sig – nemlig, at nældefeberen var stressudløst.
Tæl til 4-7-8 og sov bedre Hvem har ikke prøvet, når stress får én til næsten at glemme at trække vejret. Eller at ligge og rotere på madrassen, når søvn ikke vil indfinde sig. Så er det godt at kende den her yoga-åndedræts-øvelse, som mere eller mindre er blevet synonym med manden, der har anbefalet den i årevis, Dr. Andrew Weil, som står bag Andrew Weil Center for Integrative Medicine, University of Arizona.
# Træk vejret ind gennem næsen mens du tæller til fire – hold det mens du tæller til syv – pust ud med lyd med munden let åben og tungen oppe bag tænderne. Dr. Weil viser øvelsen her og forklarer[3]
Personligt har jeg oplevet hjælp til søvn mange gange. Men bemærk, at Dr. Weil nævner, at man bør indføre 4-7-8 som en rutine i sit liv, og det lyder som en god idé også til at holde stressni-
veauet nede.
Det føles som udslæt på sjælen
Der er heldigvis i dag en erkendelse af, at hudlidelser udløses af stress og i den grad påvirker vores psykiske velbefindende. Dog ligger der endnu ikke et etableret samarbejde mellem hudlæge og psykolog/psykiater i bestræbelse på
at imødegå patienters hudproblemer ud fra også en mental vinkel. Men det er heldigvis på vej under en ny bio-psyko-social model, det man benævner psykodermatologi.
Et sted, hvor det vil være yderst velkomment, det er i forhold til akne, som i så stor grad rammer teenagere og unge. En livsfase, hvor man er særlig følsom og har et stort ønske om at passe ind og ikke skille sig ud med sine ’urenheder’. For hvad tænker folk, og er der nogen, der vil date mig, når min hud ser sådan ud. At man ikke opfattes som attraktiv[4] smitter også af på troværdighed. Det kan være så grelt, at det påvirker chancerne ved en jobsøgning, og dermed kan en sygdom i huden få økonomiske konsekvenser uden at have noget med egnethed at gøre. Det fortalte Dr. Michael Ganzani med speciale i både medicinsk, kirurgisk og kosmetisk dermatologi i forbindelse med et møde arrangeret af ZO® Skin Health. Anledningen var lancering af deres Retinol + Blemish Control, hvor man har arbejdet på at kombinere de nødvendige akneregulerende ingredienser i én formel og altså bare et produkt. Det er vigtigt med få trin, når målgruppen er ung og ikke mindst med hensyn til ’fyrene’, altså drenge og unge mænd, sagde Dr. Ganzani. I ZO® Skin Health Retinol + Blemish Complex finder man således ud over retinol ligeledes den fedtopløsende og porerensende ingrediens salicylsyre i indkapslet udgave, så den og retinol kan forliges og doble effekten. Serien er udviklet til profesionelle, og produkterne forhandles kun på klinikker og hos hudlæger, hvor man kan give den nødvendige vejledning.
Søvn og ældning, hænger det sammen?
Bortset fra at trække vejret, så er søvn noget af det værste, vi kan lade være med. Det rammer ikke bare hjerne og hukommelse men giver også stress. Effekten er som et vandrør, der springer: ”vandet siver ind i hver en sprække”, siger en førende søvnforsker, professor i neuroviden-
skab og psykologi Matthew Walker i denne TEDtalk[5]. Som Walker fortæller, så er vi den eneste art, der modarbejder det at sove, og derfor har naturen ikke indsat noget sikkerhedsnet i os. Og vi kan heller ikke spare søvn op som på en anden bankkonto. Man har også målt på søvn i forhold til immunforsvar. Testpersonerne sov fire timer og man kunne måle et fald i immunaktivitet på 70 procent. “The shorter you sleep, the shorter you live“. Søvn er ikke, som nogle måske betragter det, en lifestyle luxury, siger Walker, det er en powerful elixir of life. Matthew Walker har skrevet bogen Why We Sleep, der fås i dansk oversættelse med titlen: Derfor sover vi.
Men hvordan er det med søvn og ældning? Mangel på søvn forbindes med øget risiko for inflammation, den betændelseslignende tilstand, som er roden til så meget dårligdom fra demens til dårlig hud. Stress udløser også den falske betændelse, og stress og søvnmangel er nærmest ulø-
seligt forbundet. I øvrigt følges dyb søvn og udskillelse af væksthormon ad, så det ene med det andet og meget mere, så er der noget, der ligner, at vi ælder os ved at hænge længe oppe. Men har man brug for en særlig creme om natten? Juryen er ude, men da det er en kendsgerning, at hjernen bruger søvnen til storvask, så kunne man da tro, at huden, som har tæt forbindelse til hjernen, gør det samme. Men husk i givet fald, at det er, hvad der står på bagsiden af serum/creme – altså ingredienserne, og ikke om der står dag- eller natcreme – der støtter huden i natarbejdet.
[1] https://www.pierrefabre.com/en/press_release/pierrefabreconsolidatesitsuniqueexpertiseindermatologybycreatingthelargest
[2] https://www.jacionline.org/article/S00916749(17) 329500/fulltext
[3] https://www.youtube.com/watch?v=Egr8iGBg8Oc
[4] https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/jdv.19798
[5] https://www.ted.com/talks/matt_walker_sleep_is_ your_superpower
Som nævnt andetsteds, så får mange med f.eks. eksem ødelagt deres søvn, fordi kløe klør mere om natten. A-Derma er i forvejen en serie med lindren de produkter, men de har nu også udviklet en creme målrettet årsagerne til den natlige kløe. Deres Exomega Control Night Cream er til både ansigt og krop, og en af de hudberoligende ingre dienser er deres Rhealba® ekstrakt af havrekim*. Man har testet effekten efter klinisk metode, der anvendes inden for lægemiddelstudier og fundet to gange færre opvågninger grundet kløe. Cremen er uden parfume og kan anvendes til helt små børn. *uden sporbare proteiner og dermed minimal risiko for allergi også hos børn.
A-Derma Exomega Control Night Cream, 199 kr. for 200 ml på apoteker, Matas og online-apoteker.
Måske kender du den ikoniske Tranquillity Body & Bath fra [Comfort Zone], der kan det, navnet siger, give følelsen af ro. Så vil du endnu mere elske Tranquillity™ Fragrance Flower Blend sammensat med essentielle olier, der dæmper stress og giver ro i sindet. Og så er vejen banet også for afslapning og rolig søvn. Flower Blend anvendes med nogle dråber i ens Tranquillity kropsprodukt. Eller i den bodyoil, man nu har.
[Comfort Zone] Tranquillity™ Fragrance Flower Blend, 599 kr. for 50 ml på klinikker, i Magasin og online.
For lidt søvn og stress ses allermest omkring øjnene. Hævelser, tydeligere rynker, træt og udtørret hud. Ikke noget øjencreme klarer på et øjeblik, men det gør en sheetmaske, og den her har ry for mirakler. Okklusion hedder det i den medicinske verden, når man spærrer et stof inde, så huden bedre optager det. Her fugt af bedste slags samt anti-inflammatorisk algeekstrakt til at holde på den og i øvrigt tilføre styrkende antioxidanter.
Bioeffect Imprinting Eye Masks, 420 kr. for 8 par på bioeffect.dk og på klinikker, i Magasin og flere webshops
Citronmelisse, baldrian og lavendel får mange til at tænke i søvnhjælp. Et renommé disse planteekstrakter deler med et par B-vitaminer, og lige nu nyder ikke mindst magnesium stor opmærksomhed. Mineralet er nok mest kendt i forbindelse med muskler og sammen med kalk og D-vitamin for knoglestyrke. Men magnesium er i den grad også vigtigt for nervesystemet og for at give en rolig søvn. Det sidste er især glycinat-udgaven effektiv til, fordi denne udgave af magnesium optages hurtigt. Citronmelisse, baldrian og magnesium i forskellige udgaver indgår sammen med andre ekstrakter i Quality Sleep-serien med ’Muscle Rest’, ’Nerve Rest’ og ’Deep Rest’, som hver især bidrager til en rolig søvn.
New Nordic Quality Sleep, 229 kr. for 60 tabletter hos newnordic.dk, Matas, apoteker og flere webshops.
Stress frarøver huden energi, og det går ikke bare ud over fornyelse af celler, det betyder også, at affaldsmateriale fra cellearbejdet ikke fjernes, som det bør, og det alene er en kendt ældningsfaktor. Netop for at styrke fornyelse og rydde op i celleskrald har Beauté Pacifique udviklet serien Chaperone. Blandt de aktive ingredienser er EGF vækstfaktor, der hjælper nye celler i spil. Desuden anvender man en ingrediens, 5-ALA (5-Aminolevulinsyre), der rydder op i udtjente celler og hjælper huden til at genfinde den gode balance i cellearbejdet.
Beauté Pacifique Chaperone serum, dag-, natog øjencreme til priser fra 349 kr. til 549 kr. på beaute-pacifique.com samt Matas, Magasin, Salling m.fl.
Doozie sovemasken gør meget mere end at lægge øjnene i søvnfremmende mørke. Dens silkeglatte vatbløde udformning virker også beroligende og lidt lyddæmpede. Fyldet er let og luftig bomuld, den fås i tre farver, har velcrolukning, passer alle i størrelse, giver ikke sovelinjer, og så kan den vaskes.
Doozie Luxury Sleep Mask, 449 kr. hos wegabeautyshop.dk og andre webshops
Madeleine skrev til os for at fortælle sin historie om Blue Berry™. Hun holder meget af at male landskaber med mange små detaljer. Derfor tager hun hver dag Blue Berry med blåbær, vitamin A og zink. Blåbær hjælper med at bevare øjets sundhed, vitamin A og zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn.
– Mit navn er Madeleine. Jeg er pensionist, og i min fritid nyder jeg, at tilbringe tid i naturen og male smukke planter og landskaber.
Mit syn kan forandre sig
– I takt med, at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere opmærksom på mit syn, og at det kan forandre sig, for jeg holder virkelig meget af at male. At male landskaber er krævende for både øjnene og synet, og jeg vil gerne beholde et normalt syn, langt op i alderen.
Læste om Blue Berry – Jeg læste tilfældigt en annonce for Blue Berry™, og købte en æske i min lokale helsebutik samme dag. Nu har jeg taget Blue Berry i næsten et år, og jeg er meget tilfreds med produktet.
Masser af livskvalitet
– Jeg er lykkelig for, at jeg stadig er så frisk, at jeg kan tage på tur og male, uden at jeg bliver træt, og at jeg kan koncentrer mig i mange timer om et billede. Det er livskvalitet for mig.
Mit humør er helt i top
– Det er virkelig vigtigt for mig at bevare et godt syn og gode øjne – specielt når man bliver ældre, lige som det er vigtigt, at holde sig i gang hver dag. Jeg er så glad for, at jeg har fundet Blue Berry. Mit humør er virkelig i top, og jeg synes ikke, at det er svært at blive ældre. Jeg anbefaler Blue Berry varmt til alle mine veninder, der har det lige som mig.
Sådan tager du Blue Berry
De fleste begynder at tage Blue Berry, når de føler, at deres syn ændre sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. Den originale Blue Berry tablet erstatter ikke behovet for en sund og varieret kost, men er en god blåbærtablet med øjentrøst, og tagetes med et naturligt og standardiseret indhold af lutein samt vitamin A og zink. Blåbær og øjentrøst bidrager til at bevare øjets sundhed . Vitamin A og zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn. Tag to tabletter dagligt sammen med din morgenmad.
Vaccinium
myrtillus er en særlig blåbærart hjemmehørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbær-ekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. Blue Berry™ tabletten indeholder disse storslåede, små, mørkeblå vilde blåbær.
foretrukne Blue Berry tablet med blåbær der bidrager til at bevare øjenets sundhed. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic, der sidder forrest på æsken.
Hvor kan du købe Blue Berry ? Blue Berry kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på www.newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på telefon 46 33 76 00.
Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn. Derfor er det ikke så underligt, at synet har stor betydning for din livskvalitet. Synet ældes naturligt i takt med, at du bliver ældre. Blue Berry™ tabletten indeholder blåbær og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed og vitamin A og zink der bidrager til at vedligeholde et normalt syn.
Den foretrukne Blue Berry tablet i mere end 25 år
New Nordic®, som står bag Blue Berry, har mere end 35 års erfaring med udvikling af kosttilskud.
De lancerede den originale Blue Berry tablet for mere end 25 år siden og tabletten har i årene derefter været den
Din lokale helsekost
Lysterapibehandling af folk med tør AMD viser lovende resultater og kan være forløber for nye behandlinger, der vil kunne kurere øjensygdommen, som rammer mange ældre mennesker.
AF HELSE-REDAKTIONEN FOTO SHUTTERSTOCK
Op til 25 pct. ældre over 75 år lider af øjensygdommen AMD. Sygdommen medfører, at det skarpe syn/læsesynet gradvist forringes, fordi sansecellerne i nethindens gule plet (makula) degenererer og dermed ikke fungerer som hidtil.
AMD er faktisk den øjensygdom, som oftest fører til blindhed herhjemme. Den påvirker synet i forskellig grad fra lette til meget svære synsnedsættelser. Øjensygdommen kommer i to udgaver – den tørre og den våde, og især sidstnævnte kræver hurtig behandling.
Hidtil har indsprøjtninger i øjet været den eneste behandling til folk med AMD. Men en relativ ny behandlingsmetode, en lysterapi, som ikke er så invasiv som indsprøjtninger, er nu blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder. I 2018 blev behandlingsmetoden Photobiomodulation (PBM) godkendt i Europa. I 2022 valgte Øjenhospitalet Danmark at tilbyde behandlingen, som er en lysterapi, der så at sige booster energiniveauet i øjne, der er angrebet af tør AMD.
– Behandlingen sætter gang i en effektiv påvirkning af energifabrikken i øjets sanseceller, forklarer øjenlæge, ph.d. Shakoor Ba-Ali, Øjenhospitalet Danmark.
Indtil videre har Øjenhospitalet Danmark ifølge Shakoor Ba-Ali behandlet 300 patienter med tør AMD med lysterapien.
Han fortæller, at studier viser, at PBM kan stabilisere tør AMD hos 80 procent af patienterne, og hos 31 procent kan man opnå forbedringer af synet. Et amerikansk lodtrækningsstudie bekræfter de overbevisende tal, pointerer Shakoor Ba-Ali.
Ingen behandlinger – heller ikke PBM – kan kurere AMD. Men alene det faktum, at et stort antal patienter får en stabiliserende virkning eller et forbedret syn er rigtig meget værd – her og nu for den enkelte, som får en stærkt forbedret livskvalitet og tilmed kan passe godt på synet længst muligt og dermed står et godt sted, når der i løbet af de kommende år forventes at komme flere nye behandlinger, som muligvis helt kan kurere den frygtede sygdom – her forventer eksperterne især meget af genterapi og stamcelleteknologi.
– Og så kan det jo være afgørende at have så mange friske øjenceller som muligt, understreger Shakoor Ba-Ali. Det kan PBM være med til at optimere, tilføjer han.
Lysterapien foregår i et forløb med flere behandlinger, som over tid skal gentages for at bevare effekten. Lysterapien egner sig ikke til folk med våd AMD – men ifølge Shakoor Ba-Ali kan de fleste med våd AMD efter relativt få indsprøjtninger få PBM behandlingen, fordi den våde AMD dermed vender tilbage til at blive den tørre udgave.
En forundersøgelse, AMD Screening, der kan afklare, om man er egnet til PBM behandlingen, koster 1650 kr..
Fakta om AMD
AMD er en forkortelse for øjensygdommen Aldersrelateret Makula Degeneration og betegnes populært som’alderspletter på nethinden’ eller ’øjenforkalkning’. Sidstnævnte betegnelse er misvisende, da AMD intet har med forkalkning at gøre.
Sygdommen optræder i to former: tør AMD og våd AMD. Sidstnævnte kan føre til betydelig synsnedsættelse inden for få uger til måneder. Op til 25 pct. over 75 år lider af AMD.
Sygdommen medfører, at det skarpe syn/læsesynet gradvist forringes, fordi sansecellerne i nethindens guleplet (makula) degenererer og derfor ikke fungerer som hidtil.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
At lige linjer bliver bugtede, hvis synet bliver sløret, eller synet pludseligt nedsættes. KILDER: ØJENFORENINGEN, SUNDHED.DK OG ØJENHOSPITALET DANMARK.
Sponsoreret tillæg i Helse nr. 2/25
Migræne med aura
Anfald af synstab og en følelse af kvalme ‘oppe i hovedet’
Kend tegnene på menoragi
Kraftige menstruationer kan skyldes blødersygdom
“Jeg svævede mellem liv og død”
Kronisk håndeksem
“Som barn gned jeg mine hænder mod hessian-tæppet, indtil de blødte”
Anfald af synstab, føleforstyrrelser, hovedpiner, svimmelhed og en følelse af kvalme ‘oppe i hovedet’ sendte Sofie i et opslidende udredningsforløb gennem flere år.
Efter to lange udredninger for sclerose og et utal af besøg hos lægen vidste Sofie stadig ikke, hvad der var galt. Men på en neurologisk afdeling satte en læge sig for at finde svaret. Det viste sig, at Sofie lider af migræne med aura.
Synet forsvandt
Den første oplevelse af migræne med aura fik Sofie midt under forberedelserne til sin søns etårs fødselsdag. Her oplevede hun pludselig, at synet på hendes venstre øje svigtede. “Synet gik ikke i sort, men det virkede, som om nogen havde lagt et tykt lag bobleplast over øjet”, fortæller hun. Hun forsøgte at blinke det væk, men det virkede ikke. Hun slog det lidt hen, for måske var det fordi, at hun i tiden forinden
havde været syg med halsbetændelser –og i øvrigt bare var træt. Hun havde også haft hovedpiner men ikke tænkt mere over det. Derfor fortsatte hun, så godt hun kunne med fødselsdagsforberedelserne uden at sige noget til nogen. Efter en times tid vendte synet på det venstre øje langsomt tilbage igen.
I udredning for sclerose
I tiden efter oplevede Sofie både en tiltagende svimmelhed og føleforstyrrelser i kinderne, og efter et nyt anfald med synstab kontaktede hun lægen. Hos lægen blev hun henvist til en neurolog med henblik på et udredningsforløb for sclerose. Hun kunne ikke helt forholde sig til den diagnose og læste derfor heller ikke om den. Efter en scanning fik hun en samtale med
neurologen, som fortalte hende, at hun ikke havde sclerose.
Selvom det burde være en lettelse, kunne Sofie allermest mærke en frustration og angst over, hvad hun så fejlede. For i månederne efter udredningsforløbet fortsatte symptomerne og tog til med både mindre og større synstab. Cirka to år efter det første store anfald, oplevede Sofie et nyt stort anfald, mens hun var på arbejde.
“Mit hoved dunkede, og jeg havde det, som om der var nogen, der holdt mig for ørerne og gav slip, samtidig med at jeg fik kvalme. Pludselig kom der meget skarpe lysglimt, næsten som en der blinkede med en lommelygte direkte ind i øjenene på mig, og det stoppede bare ikke,” fortæller Sofie. Hun havde det så dårligt, at hun blev bange for at falde og måtte holde fast i en kommode.
Føleforstyrrelser
– og en ny udredning
Noget tid efter fik Sofie også en underlig fornemmelse i toppen af hovedet. Men når hun mærkede efter, føltes det helt normalt. Også omkring øjnene og flere steder på kroppen havde Sofie føleforstyrrelser. Hun kontaktede igen lægen, som lavede en række tests, og endnu en gang blev hun indstillet til en udredning for sclerose. Denne gang en mere omfangsrig udredning med flere prøver og tests med samme svar: Det var ikke sclerose.
Til lægen – igen igen
Der skulle et tredje og meget voldsomt anfald til, før hun igen kontaktede lægen. Her fortalte hun om hovedpinen, synsforstyrrelserne og kom pludselig i tanke om to flåtbid, som hun også nævnte. Det fik lægen til at stoppe op. Hun blev nu sendt til Rigshospitalet. Men det var ikke borrelia. Så til en øjenlæge – men også her forgæves. Til slut blev hun igen henvist til en neurolog.
Det skulle nu vise sig, at hun endelig var landet i de rette hænder. Lægen havde sat to timer af til en grundig gennemgang af hendes lange journal. Da hun gik ud ad lægens dør, havde hun en diagnose med i hånden: Migræne med aura.
Et andet hverdagsliv
I dag har Sofie lært sine symptomer godt at kende. Hun har stadig mange små anfald af migræne med aura, men ved, at hun skal tage den med ro og drosle ned, når de viser sig. I mange år følte hun, at det var et tabu at tale om sine anfald. For måske nogle tænkte, at det bare var lidt hovedpine? Men i dag øver hun sig i at tale åbent om det. For det er ikke ‘bare hovedpine’, og heldigvis har hun erfaret, at hendes omgivelser er hjælpsomme og forstående, når anfaldene rammer hende.
Migræne er en voldsom hovedpine, der kan optræde med eller uden aura
Migrænen er ofte ensidig og pulserende, med stærk følsomhed overfor lys og lyd
Aura kan være forbigående synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og taleforstyrrelser
Typisk kommer der hovedpine efter auraen – men ikke altid
Migræne kan være episodisk med en eller flere migrænedage om måneden, eller den kan være kronisk med 15 eller flere hovedpine- eller migrænedage om måneden
Der er oftest ingen symptomer mellem anfaldene
Det er forskelligt fra person til person, hvor ofte man oplever anfald
Flere kvinder end mænd har migræne
Migræne kan være hormonelt betinget
Migræne kan være arveligt
Afhængig af migrænens omfang, behandler man migræne på følgende måde:
Akut behandling:
Man kan enten behandle med almindelig smertestillende medicin, eventuelt kombineret med kvalmestillende medicin, eller man kan behandle med specifik migrænemedicin. Uanset hvad man behandler med, bør medicinen fjerne eller lindre smerten inden for to timer, og effekten bør vare ved i mindst 24 timer, uden at man får generende bivirkninger
Forebyggende behandling:
Der findes forskellige slags migrænemedicin, som skal tages fast for at nedsætte antallet eller styrken af migræneanfaldene.
Der er dels tale om gammelkendt medicin, der oftest anvendes til andre sygdomme, men som også har vist sig at kunne forebygge migræne. Hvis det ikke har effekt, er der nu også nyere migrænespecifik medicin tilgængelig
Tal med lægen om, hvilken type medicin, der kan være relevant.
Du kan høre mere om at leve med migræne i podcastserien Ramt af livet, som kan findes på sundhedstv.dk og der, hvor du ellers lytter til podcasts.
Podcasten er produceret af SundhedsTV, sponsoreret af Pfizer og udgivet i samarbejde med Magasinet Helse.
SundhedsTVs redaktionslæge, Bjarne Lühr Hansen, der er speciallæge i almen medicin, gør dig klogere på aktuelle emner om sundhed og sygdom.
Bjarne medvirker også som ekspert i SundhedsTVs podcastserie ‘Ramt af livet’.
Menoragi, betegnelsen for kraftige og langvarige menstruationer, kan være en stor belastning for kvinder. Mange kvinder oplever, at de skal skifte bind eller tampon meget hyppigt, og nogle bliver vækket om natten på grund af gennemsivning. Selvom hormonelle ubalancer og livmoderproblemer er almindelige årsager til menoragi, kan det også skyldes en uopdaget blødersygdom.
Hos kvinder med menoragi kan menstruationen vare længere end syv dage, og blødningen kan være så kraftig, at det bliver svært at passe sin dagligdag. Mange oplever, at de skal skifte bind eller tampon meget hyppigt, og nogle vågner om natten på grund af gennemsivning.
Hormonel ubalance og livmoderproblemer
Menoragi kan skyldes flere forskellige faktorer. En af de hyppigste årsager er hormonel ubalance, hvor forholdet mellem østrogen og progesteron ikke er, som det skal være. Det kan medføre, at livmoderslimhinden bliver for tyk, hvilket giver kraftigere blødninger. Også godartede knuder i livmoderen, kaldet myomer eller polypper, kan være medvirkende. Endometriose og i sjældne tilfælde livmoderkræft kan også vise sig ved kraftige blødninger.
Blødersygdom er en overset årsag til menoragi. Kvinder med blødersygdom har blod, der har svært ved at størkne, hvilket gør deres menstruationer særligt kraftige. Udover menoragi kan symptomerne være hyppige blå mærker, kraftige blødninger efter operationer eller fødsler samt gentagen næseblod. Mange kvinder med blødersygdom ved ikke, at de er syge og får derfor ikke den behandling, de har brug for. Så har du nogle af disse problemer og symptomer, bør du gå til lægen og få undersøgt, om du har en blødersygdom. Behandling af blødersygdom kan forbedre livskvaliteten markant, blandt andet fordi kraftige menstruationer ofte påvirker både arbejdsliv og fritid. Blødersygdom rammer flere mænd end kvinder, men kvinder rammes også. Da symptomerne ofte er mildere, får de sjældnere en diagnose. Læs mere her: www.bloedtigennem.dk
Hvornår skal du søge hjælp?
Hvis du oplever, at dine menstruationer er så kraftige, at de forhindrer dig i at leve dit liv som normalt, eller hvis du har symptomer på blodmangel, bør du søge læge og få den rette behandling. Blodmangel kan føre til jernmangel-anæmi og vise sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det kan være en god idé at føre en menstruationsdagbog, hvor du noterer blødningens varighed og styrke. På den måde kan din læge få et bedre overblik over dine symptomer og vurdere, om du skal behandles for menoragi.
Tabu trods udbredt lidelse
Menoragi er en almindelig tilstand blandt kvinder i den fertile alder. Blandt kvinder i alderen 30 til 49 år vil op mod hver femte lide af menoragi, men kun cirka fem procent vil årligt søge lægehjælp, selvom tilstanden kan påvirke livskvaliteten negativt. Det kan skyldes, at kvinderne simpelthen ikke ved, at deres blødninger er unormale eller også bare har accepteret ubehaget. Og så kan menstruation også være et tabuiseret emne, som nogle kvinder kan have svært ved at diskutere med en læge.
Forebyggelse og livsstilsråd
Selvom det ikke altid er muligt at afhjælpe menoragi, kan en sund livsstil bidrage til et bedre velvære. En balanceret kost, regelmæssig motion og tilstrækkelig søvn kan støtte kroppens generelle sundhed og mindske nogle af symptomerne. Hvis du oplever symptomer på menoragi, så kontakt din læge for at få en vurdering og finde den rette behandling.
Menoragi er unormalt kraftige eller langvarige menstruationsblødninger
Typisk defineres det som blødning, der varer mere end syv dage eller kræver hyppig udskiftning af bind/tamponer (hver 1-2 timer)
Blødning, der varer mere end syv dage
Brug af store mængder bind eller tamponer
Symptomer på blodmangel, som træthed og svimmelhed
Hormonelle ubalancer: For eksempel ved polycystisk ovariesyndrom (PCOS) eller i overgangsalderen
Livmoderrelaterede tilstande: Fibromer, polypper eller endometriose
Koagulationsforstyrrelser (blødersygdom), for eksempel von Willebrands sygdom
Medicin: Nogle blodfortyndende midler kan øge blødning
Graviditetskomplikationer:
For eksempel spontan abort eller graviditet uden for livmoderen
Behandlingsmuligheder
Hormonspiral eller p-piller
Tranexamsyre og NSAIDpræparater
Kirurgiske indgreb, som fjernelse af polypper, myomer eller hele livmoderen
Lær også om en anden sygdom i blodet her:
En forårsdag i maj 2020 går Britta Jensen som så mange gange før tur i Hannenov Skov på Midtfalster med sin mand og deres hund. Den tur vender op og ned på hendes liv. En skovflåt bider sig fast på Brittas ben, og selvom hun fjerner den hurtigt, udvikler hun kort tid efter alvorlige symptomer. Flåten viser sig at være bærer af TBE-virus, som forårsager hjernebetændelse og bringer hende faretruende tæt på at miste livet.
I dag ved de fleste mennesker, at flåter kan overføre borrelia, men færre kender til TBE-virus, som blandt andet kan forårsage hjernebetændelse. Til forskel fra borrelia overføres TBE-smitte på få minutter, når flåten bider. Mens risikoen for at blive smittet i Danmark er lille, findes der særlige højrisikoområder som Bornholm, Tisvilde Hegn og nu også nye steder på Sydsjælland. Og selvom risikoen er lille,
rammer uheldet Britta den dag i maj, selvom hun først lang tid efter forstår, hvor alvorligt det er.
En svær diagnose at stille
Britta begynder at mærke symptomer som voldsom hovedpine, rystelser og kvalme halvanden uge efter, at flåten har bidt. Lægerne kan ikke umiddelbart stille en diagnose, og hun bliver indlagt og udskrevet op til flere gange med beskeden om,
at hun ikke fejler noget. Men en junidag går det helt galt, da Britta med høj feber og rystende krop må indlægges igen. På sygehuset forværres hendes tilstand sig yderligere, og hun får både hjertestop og nyresvigt. Lægerne advarer familien om, at de måske vil miste Britta, eller at hun ender som en grøntsag. Efter flere ugers undersøgelser og en rygmarvsprøve kan lægerne endelig stille diagnosen: TBEvirus.
Man kan ikke helbrede TBE. Kroppen må selv arbejde sig tilbage til normalen. I 11 døgn kæmper Britta for sit liv. “Jeg var i en nærmest komatøs tilstand og kan ikke huske noget fra de dage. Det er virkelig
uhyggeligt, at mine nærmeste har set mig sådan,” fortæller hun. Hun har en nærdødsoplevelse, hvor hun oplever at banke på Sct. Peters port og er klar til at sige farvel. Heldigvis får hun følelsen af, at hun skal kæmpe sig tilbage til livet. Hun har netop fået et lille barnebarn, som hun vil være farmor for.
Svimmelhed, hovedpine og træthed
Brittas fysiske bedring kommer hurtigere end forventet. Fem uger efter at have svævet mellem liv og død kan hun gå uden rollator. Hun øver sig i at lave mad og gå i bad selv, fordi hun vil være selvhjulpen igen. Men selvom kroppen overordnet set kommer sig temmelig hurtigt, kæmper hun i lang tid fortsat med fysiske symptomer som hovedpine, træthed og svimmelhed. Faktisk har hun stadig i dag fysiske mén fra TBE, som blandt andet betyder, at hun i dag går sidelæns ned af trapper for ikke at falde forover. Og voldsom hovedpine rammer hende også af og til som en kniv i tindingen, hvis hun en kold vinterdag glemmer sin hue. Men disse udfordringer fylder ikke meget for Britta: “Sådan er det bare.”
Psykiske senfølger er de værste
Til gengæld fylder psykiske senfølger stadig en del. For eksempel bliver Britta stadig meget ked af at tænke tilbage på, hvor syg hun var. Og hun er bange for at blive smittet igen: “Jeg tør ikke gå i Hannenov Skov længere. Oplevelsen har sat sig som en frygt i mit liv, selvom jeg godt ved, at det første flåtbid har immuniseret mig mod at blive syg med TBE igen,” fortæller hun.
Trods et hårdt sygdomsforløb er Britta glad og taknemmelig i dag. Familien er enig om, at Britta har været sej og kan takke sig selv for at være kommet så langt. Ikke mindst fordi hun har fundet en mental styrke i at fortælle sin historie: “Jeg har ikke haft lyst til at gå til psykolog, men ellers fortæller jeg min historie til dem, der gider lytte. Det er min terapi.” Derudover ønsker Britta også at udbrede kendskabet til TBE, som hverken hun eller nogen i hendes omgangskreds kendte til, før hun blev ramt.
Du kan høre Brittas historie på sundhedstv.dk i podcastserien ‘Ramt af livet.’
Her kan du også finde en anden patientberetning om TBE.
Hvad er TBE?
TBE (Tick-Borne Encephalitis) er en infektion forårsaget af et virus fra flavivirus-familien
TBE-virus overføres til mennesker via bid fra inficerede skovflåter
Ikke alle, der bliver smittet med TBE, udvikler symptomer, men for nogle kan smitten føre til alvorlige neurologiske komplikationer som hjernebetændelse
TBE er fortsat en sjælden sygdom i Danmark, men SSI har i en nylig risikovurdering vurderet, at der vil ske en vis vækst af smitten i Danmark i de kommende år, både i antal tilfælde og i form af nye risikoområder
Tidlige symptomer:
Feber
Hovedpine
Træthed
Muskelsmerter
Kvalme
Svimmelhed
Hvilke forholdsregler kan man gøre sig?
Brug lange bukser og strømper, når du færdes i områder med flåter (skove og enge)
Efter ophold i områder med flåter bør du tjekke dig selv og børn for flåter
Fjern flåter så hurtigt som muligt, da risikoen for smitte er størst de første timer efter bidet
Hvis du færdes i områder med risiko for smitte med TBE, kan du tale med din læge eller apoteket om muligheden for vaccination
Lene bliver tidligt klar over, at SOSU-faget er hendes kald. Hun vil arbejde med mennesker. Men som barn oplever hun store problemer med sine hænder, der konstant klør, gør ondt og sprækker. Trods advarsler fra læger, der mener, at hun skal kaste sin kærlighed på et andet erhverv, vælger hun at forfølge sin drøm, og det har ikke været uden konsekvenser.
Lene har hele sit liv levet med kronisk håndeksem – en diagnose, der først rigtigt bliver stillet i hendes voksenliv, men som har præget hende fra barnsben.
Allerede da Lene var barn, viste hendes hænder tydelige tegn på eksem. Hun husker, hvordan hun ofte kørte sine kløende hænder hen over familiens hessian-tæpper, indtil de begyndte at bløde. Bare for at lindre et øjeblik. Lenes mor tog hende til lægen, som henviste hende til en erfaren hudlæge. Men selvom problemet var tydeligt, fik Lene ikke en officiel diagnose. I stedet blev hun henvist til fede cremer, der aldrig rigtig hjalp.
Som ung voksen blev Lene endelig diagnosticeret med kronisk håndeksem. Hendes hænder var tørre, fyldt med sprækker og
gjorde ofte ondt. Hun begyndte at bruge hormoncremer, som lindrede, men de udtyndede samtidig huden og fik hænderne til at se ældre ud. Trods udfordringerne valgte Lene at fortsætte i SOSU-faget. Kollegaerne spurgte ofte, hvordan hun kunne arbejde som SOSU’er, der er et job, der kræver, at hænderne ofte er i kontakt med blandt andet vand og sprit, men Lene havde vænnet sig til det. “Mine kollegaer syntes, det var synd for mig, men i min verden var det bare sådan, det var. Jeg havde jo aldrig prøvet andet.”
Men efter halvandet år som SOSU-er var Lenes hænder så ramt, at hun valgte at følge sin hudlæges råd om at finde et andet erhverv. Hun havde derfor i en periode på cirka seks år andre jobs, men lysten til at vende tilbage til faget forsvandt aldrig. Og en dag besluttede hun at vende tilbage hjemmeplejen, og hun har været i faget lige siden. “Når man har en passion
og føler, at man gør en forskel for andre mennesker, er det svært at melde sig ud,” fortæller hun.
For nylig søgte Lene en stilling på et ambulatorium på Odense Universitetshospital (OUH). Her arbejder hun primært bag en computer, hvilket belaster hendes hænder mindre. Selvom hun ikke har skiftet job på grund af sit eksem, erkender hun, at det er en positiv sidegevinst. “I mit nye job har jeg mindre borgerkontakt, og mine hænder har det derfor bedre. Jeg har fundet ud af at kombinere min kærlighed til SOSU-faget med en hverdag, hvor jeg skåner mine hænder bedre.”
Livsglæde og håb
Selvom livet med kronisk håndeksem har været fyldt med udfordringer, har Lene aldrig ladet sin diagnose definere sig. Hun fortsætter med at arbejde i et fag, hun elsker, og lever et godt og meningsfuldt liv på trods af kronisk sygdom. Lene elsker også at strikke, selvom hendes hænder ofte sprækker og efterlader små blodpletter på garnet. En nær veninde hjælper med rengøringen derhjemme, så Lene kan skåne sine hænder og samtidig finde tid til de ting, der gør hende glad. For hun nægter at lade sin sygdom tage livsglæden fra sig. “Jeg ved, at forskerne gør fremskridt disse år, så jeg vil snart tale med en hudlæge igen for at høre, om der er noget mere, man kan gøre for mig i dag. Jeg drømmer stadig om bløde, smukke hænder.”
Hvad er kronisk håndeksem?
Håndeksem kan opstå akut og forsvinder typisk igen, når den udløsende faktor fjernes. Det kan for eksempel skyldes allergi, irritation fra kemikalier eller overdreven håndvask
Kronisk håndeksem er en vedvarende tilstand, der ofte kræver langvarig behandling og livsstilsændringer. Tilstanden kan være genetisk betinget eller resultatet af gentagne påvirkninger fra irritanter
Hvem får kronisk håndeksem?
Cirka ti procent af befolkningen oplever håndeksem på et tidspunkt i livet
Blandt personer i sundhedsog rengøringsbranchen er forekomsten op til 30 procent
Håndeksem er en af de hyppigste erhvervsbetingede hudsygdomme i Danmark
Symptomer på kronisk håndeksem
Kløende, tør eller skællende hud
Revner, der kan bløde og give smerter
Hævelser eller rødme i huden
Brug handsker ved kontakt med irritanter, som rengøringsmidler og vand
Undgå overdreven håndvask og brug milde, uparfumerede sæber
Behandling kan inkludere fede cremer, hormoncremer eller medicin afhængigt af eksemets sværhedsgrad
I svære tilfælde kan lysbehandling eller immunundertrykkende medicin være nødvendig
Du kan finde Lenes historie på sundhedstv.dk. Her kan du også finde andre patientberetninger om håndeksem, og du kan få eksperters indsigt i sygdommen.
Hos SundhedsTV kan du lytte til podcasts og se korte film med patienter og pårørende, der deler ud af de svære følelser, der ofte følger med kronisk og alvorlig sygdom.
Du kan også finde viden om nyeste muligheder for behandling og få gode råd til at tage vare på dig selv og andre i en svær situation.
SE MERE
Scan QR-koden med kameraet på din mobiltelefon
VENTETIDER BLEV
OVERHOLDT
I 99,93 procent af 59.924 udrednings- og behandlingsforløb på kræftområdet blev reglerne om maksimale ventetider overholdt i tredje kvartal af 2024.
– Tallene viser, at danskerne kan være helt trygge ved, at de får tilbudt hurtig udredning og behandling, hvis de får en kræftsygdom, fastslår sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner, Karin Friis Bach.
Opgørelsen viser også, at patienterne i 94,41 procent af forløbene fik tid til start på udredning eller behandling indenfor de maksimale ventetider. I langt de fleste forløb, hvor udredning eller behandling startes senere, sker det af hensyn til patientens helbred, eller fordi patienterne selv har ønsket det .
I 0,19 procent af forløbene blev tidsfristerne overskredet som følge af mangel på hospitalskapacitet. I disse tilfælde er patienterne blevet tilbudt henvisning til et andet hospital herhjemme eller i udlandet. Og i 0,07 procent af forløbene blev reglerne om maksimal ventetid ikke overholdt, typisk på grund af uforudsete situationer eller menneskelige fejl ved bestilling af undersøgelse eller operation.
Overholdelse af regler for maksimale ventetider til udredning- og behandling af kræft i 3. kvartal 2024
Tidsfrist ikke overholdt men regionen har tilbudt behandling på et andet sygehus i ind- eller udland.
Regionerne har overholdt reglerne om maksimale ventetider
Rettigheder ikke
NU FÅR BORGERNE OGSÅ
Mange danskere er allerede vant til at gå ind på sundhedsportalen sundhed.dk, når de skal finde deres sundhedsoplysninger om alt fra laboratoriesvar til aftaler med lægen og hospitalet.
Nu er der endnu flere oplysninger at hente. Fra december 2024 kunne de praktiserende speciallæger også dele sundhedsoplysninger på sundhed.dk.
På den måde undgår borgerne at skulle forklare til sygehuset eller deres egen læge, hvad speciallægen har fortalt dem, fordi oplysningerne nu sendes ind. Samtidig får patienterne langt større indsigt i deres egen sundhed, og hvad de fejler. Og hospitalerne undgår at skulle begynde forfra og bruge ressourcer på at stille diagnoser på ny.
Alle opslag til Sundhedsjournalen bliver registreret, så borgerne altid kan se, hvem der har indhentet journaloplysninger om dem til brug for sundhedsfaglig behandling.
Man kan dog som borger vælge at markere specifikke oplysninger eller behandlingsforløb, så sundhedspersonale ikke har adgang til dem.
Sundhedsdatastyrelsen, KL og Danske Regioner iværksætter en kampagne, som skal oplyse borgerne om muligheden for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Borgere over 60 år fik onsdag 15. januar ret til at fravælge sundhedspersonales forsøg på genoplivning ved hjertestop.
Fravalget skal registreres på sundhed.dk eller ved at indsende en papirblanket til Sundhedsdatastyrelsen, og man vil til hver en tid kunne trække sit fravalg tilbage.
Syv dage efter at man har registreret et fravalg på sundhed.dk, kan sund-
hedsmedarbejdere se oplysningen i it-systemerne. Denne forsinkelse er valgt for at sikre, at der er tale om en velovervejet beslutning.
Det er vigtigt at understrege, at borgere, der f.eks. er vidne til et hjertestop, fortsat skal forsøge genoplivning og tilkalde hjælp. Som lægmand skal man altså ikke tage stilling til, om en person eventuelt har frabedt sig genoplivningsforsøg.
De nye regler om fravalg af genoplivningsforsøg blev vedtaget af et enigt Folketing i december 2023.
De fleste kan nok godt genkende fornemmelsen af at være travl og stresset i en eller anden grad. For nogle udvikler travlheden sig til langvarig stress, der bliver en kæmpe belastning – både for psyken og kroppen. Efterhånden er det en velkendt sag, at langvarig stress kan fremprovokere en depression. Men når depressionen er væk, er der stor risiko for varig overfølsomhed for stress.
AF HELSE-REDAKTIONEN FOTO SHUTTERSTOCK
Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på psykiske belastninger. Vi kan blive stresset, når vi oplever, at forventningerne fra vores omgivelser, arbejdsplads, eller familie overstiger de ressourcer, som vi synes, vi har. Det kan eksempelvis være, hvis der er meget pres på arbejdet, og vi ikke har tid eller overskud til at løbe hurtigt nok.
Stress kan også opstå, når vi ikke føler vi lever op til de forventninger, vi har til os selv.
Kort sagt handler stress om en ubalance mellem det, man føler, man bør kunne, og det man rent faktisk kan.
Hvad sker der, når vi får stress?
Stress er ikke nødvendigvis dårligt. Den kortvarige stress kan være god, fordi den fungerer som en form for beskyttelsesmekanisme, der skærper sanser og gør os bedre til at fokusere og handle. Det kaldes “kampflugt-respons”. Den er nyttig i situationer, hvor vi hurtigt skal reagere på trusler. F.eks., hvis
der kommer en bil imod os, og vi hurtigt skal skifte kørebane, eller når vi skal finde de rigtige ord til en eksamen.
I et moderne arbejds- og familieliv har vi gjort det normalt, at man har meget travlt. Det kan udvikle sig til langvarig stress. Det kan være i perioder, hvor der er mange afleveringsfrister, der skal overholdes på arbejdet/ studiet, børnene er syge, eller der er knas i parforholdet. Når man er stresset over en længere periode, og gang på gang aktiverer kamp-flugt-systemet, kan det føre til en ‘overophedning’. Kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab i længere tid ad gangen. Udsætter vi den for gentagne stress-situationer, holder reaktionen op med at være en beskyttelse og bliver i stedet en trussel i sig selv.
Stress og depression Langvarig stress har en direkte effekt på humøret. Mange af symptomerne på stress ligner lidt symptomer på depression. F.eks. oplever rigtig mange stressramte irritabilitet, træthed og koncentrations- og hukom-
Stress kan også have en mere indirekte indvirkning på vores mentale ve og vel, når perioder med langvarig stress påvirker vores vaner og synet på os selv. Som effekt kan man opleve yderligere forværringer i sit humør og mindre overskud.
Man kan holde op med at gøre gode ting for sig selv: Det er meget normalt at trække sig fra de aktiviteter, der normalt gør en glad. F.eks. kan det være sværere at overskue sine relationer, dyrke motion og/eller spise sundt.
Reaktioner på stress forstærker belastningen: De forandringer, man oplever i humør og overskud, kan medføre reaktioner, der forstærker stressen. Hvis man f.eks. er irriteret og ukoncentreret på sit arbejde, kan man lave flere fejl, end man plejer. Når man selv kan mærke den ustabile arbejdsindsats, eller andre kommenterer den, bliver man yderligere stresset.
Usunde “coping”-strategier:
Man kan f.eks. søge at dulme stressen ved et øget forbrug af alkohol eller andre rusmidler.
Man bryder med rutiner:
Stress har ofte den konsekvens, at man begynder at slække på sine daglige rutiner f.eks. at spise regelmæssigt, få tilstrækkelig søvn osv.
KILDE: DEPRESSIONSFORENINGEN.
Traditionelt plantelægemiddel til forebyggelse af migræne.
Glitinum indeholder planten matrem, som har vist sig at:
Reducerer varigheden¹ og
Reducerer hyppigheden² af migræne anfaldende
Stress kan ikke forebygges af den enkelte alene. Familieforhold, der giver langvarig stress, må løses af familien i fællesskab, et psykisk belastende arbejdsmiljø må ændres sammen med arbejdspladsen. Men du kan også selv gøre noget. For at kunne forebygge stress, er det vigtigt, du kender din krops signaler.
Overvej, hvor du mærker størst belastning:
• I privatlivet?
• På arbejdet/uddannelsesinstitutionen?
• I balancen mellem arbejde og privatliv?
Forebyg stress i dit privatliv
Det kan du selv gøre i din hverdag for at forebygge og afhjælpe stress:
• Lav en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen og husk at indlægge pauser, der kan give ny energi
• Brug tid på noget, der giver dig glæde. Det kan f.eks. være at dyrke en hobby, være i naturen, gå en tur eller andet
• Sørg for at få motion ofte
• Få en god nattesøvn
• Overvej om du kan have glæde af meditation eller afspænding. Det kan for nogle give en indre ro
• Brug tid med dine venner og familie
• Lad dig ikke gå på af mindre vigtige fejl, forhindringer og ærgrelser. Øv dig i at sige nej, sige fra og sige pyt!
• Tal med andre (kolleger, familie, venner) om belastningerne og om, hvordan du oplever det.
Forebyg stress på dit arbejde
Hvis det først og fremmest er arbejdet, der stresser dig, er det vigtigt, at problemet løses der. Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen.
Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kollegaer og din tillids- og sikkerhedsrepræsentant.
Du kan bidrage til at forebygge stress på dit arbejde ved at tage en række forholdsregler:
• Planlæg og strukturer din dag med luft til det uventede. Det kan give ro at skrive det ned, så du ikke skal have det hele oppe i hovedet. Læg også en plan for, hvad du vil nå på længere sigt
• Prioriter dine opgaver og sig fra, hvis du ikke har den nødvendige faglige viden eller tid til det. Husk på at din leder kan hjælpe dig med at prioritere i dine arbejdsopgaver, hvis det er svært
• Tal med dine kollegaer. Kolleger kan bruges som støtte og til at læsse af på
• Hold pauser og brug også tiden til at tale med kolleger om andet end arbejde
• Fokuser på det du nåede, frem for det du ikke nåede
• Sørg for, at du kan tale med din leder om at få tilrettelagt arbejdet, så det ikke stresser dig. Få afstemt jeres forventninger til hinanden.
KILDE: SUNDHED.DK
påvirkning af kroppen, hjernen og sindet er stadig under udvikling, og der er endnu en del ubesvarede spørgsmål. Der er dog meget, der peger på, at hjernen og kroppens reaktioner på langvarig stress kan føre til overaktivitet med en stor produktion af hormonet kortisol. Kortisol påvirker hjernen, så hippocampus, der er center for indlæring og hukommelse, bliver mindre, mens angst-centeret amygdala vokser.
Den mekanisme kan blive en ond spiral, hvor stress medfører forhøjet kortisol, som medfører depression, som medfører mere kortisol osv. Det forklarer også, hvorfor en stressudløst depression fortsætter, efter at stressbelastningen er væk.
Stress-overfølsom efter depressionen
Mange føler sig stress-overfølsomme efter en depression og reagerer kraftigere på begivenheder, som de ikke før ville have taget særligt nær. Deadlines og lange arbejdsdage kan føles meget mere belastende, end de
gjorde før depressionen. Det skyldes, at hjernen er blevet sårbar af stress- eller depressionstilstanden, og den vil derfor blive mere påvirket i pressede situationer. Heldigvis har hjernen en helt enestående evne til at genvinde sin kapacitet og vil i mange tilfælde komme sig under den rette behandling.
Dårlig søvn og depression hænger også sammen Omkring 90 pct af mennesker, der lider af depression, har også søvnforstyrrelser. Forskning viser, at søvnforstyrrelser kan være med til at fastholde depression, og det understreger, hvor vigtigt det er at komme i behandling, når søvnmønstret er forstyrret. Ofte er søvnforstyrrelser ledsaget af en ustabil og sen døgnrytme, som også kræver regulering for at få brudt det depressive mønster.
KILDER:
DEPRESSIONSFORENINGEN, PSYKIATRISK CENTER KØBENHAVN.
Sådan kan du forebygge depression
• Skab en god livsstil
• Bevæg dig hver dag
• Hold igen med alkohol
• Spis sundt, varieret og regelmæssigt
• Pas på dine sengetider
• Undgå at isolere dig
• Pas på stress
• Reagér på de første tegn på depression. Lær at kende dine første tegn på stress og depression
• Få dagslys hver dag – særligt i vinterhalvåret.
KILDE: PSYKIATRIFONDEN.
Forestil dig at kunne bevare dit syn længere og måske endda opleve en forbedring, selvom du har fået konstateret tør AMD, også kaldet ”alderspletter på nethinden” eller ”øjenforkalkning”. Hos Øjenhospitalet Danmark tilbydes en ny behandling, der giver netop det håb. Som den eneste klinik i Danmark tilbyder vi den eneste FDAgodkendte behandling til tør AMD – Photobiomodulation (PBM) behandling. Måske har du hørt om tør AMD og ved, at der indtil nu ikke har været meget at gøre. Måske har du selv fået stillet diagnosen og føler dig utryg ved tanken om, hvad fremtiden bringer. Det forstår vi godt. Men nu er der hjælp at hente.
Hvad er Photobiomodulation?
PBM er en mild, sikker og ikkeinvasiv lysterapi, der bruger specifikke bølgelængder af lys til at stimulere cellerne i din nethinde. Tænk på det som et ’energiboost’ til øjnene, der hjælper
cellerne med at fungere bedre og bremse udviklingen af tør AMD.
Lang erfaring
Øjenhospitalet Danmark har siden 2022 behandlet patienter og set de mange positive resultater gennem flere år. Det betyder, at du er i trygge hænder hos os. Da den længe ventede godkendelse af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, blev offentliggjort i november 2024, bekræftede det vores egne observationer og forventninger. Da der ikke tidligere har været en behandling til tør AMD, er PBM behandlingen et markant fremskridt for mennesker med tør AMD. Vi føler os privilegerede over at have været first-movers og blandt de 60 øjencentre, som tilbyder PBM behandlingen i Europa.
En AMD-screening
Er du i tvivl, om PBMbehandlingen er noget for dig, så anbefaler vi, at
du booker en tid til en AMDscreening på Øjenhospitalet Danmark. Undersøgelsen foretages af en øjenlæge, som er specialist i øjets nethinde og kan afgøre, om du kunne være egnet til behandling.
Er du egnet, så taler resultaterne for sig selv: Studierne viser, at PBM kan stabilisere tør AMD hos 80 procent af patienterne, og hos 31 procent kan man opnå forbedringer af synet. Dette er de samme resultater, som vi også oplever og genkender fra vores daglige arbejde med patienterne.
Mere info: www.ohd.dk eller på tlf.: 71 70 00 00
Mange ældre mennesker tror fejlagtigt, at problemer med at holde på vandet er et naturligt fænomen som følge af alder, og at inkontinens ikke kan behandles. Men der er rigtig god hjælp at hente.
Diagnosen stilles efter en grundig samtale hos ens egen læge. Her vil lægen spørge til symptomer og andre relevante forhold.
Man bør medbringe en vandladningsdagbog, hvor man over nogle dage har ført regnskab med, hvor meget man har drukket og tisset. Derudover vil lægen foretage en almindelig undersøgelse af kroppen og hos kvinder en gynækologisk vurdering.
Ofte er ovenstående tilstrækkelig for lægen til at stille diagnosen.
I mere komplicerede tilfælde bør man blive undersøgt yderligere hos en speciallæge. Her vil man bl.a. få foretaget en kikkertundersøgelse af blæren og en ultralydundersøgelse.
Hvordan behandler man urininkontinens?
Det vil ofte være muligt at bedre eller helbrede inkontinens.
Blæretræning: Det første, man bør prøve, er som regel blæretræning. Dette går ud på, at man tømmer blæren hver anden time. Hvis dette hjælper, øger man intervallet for vandladning gradvist.
Metoden går ud på at prøve sig frem, til man finder det tidsrum mellem vandladningerne, som passer bedst. De fleste, som kan undgå at blive inkontinente i løbet af dagtimerne på denne måde, vil også kunne klare at blive tør igennem natten.
Praktiske forhold: Man bør også lægge de praktiske forhold bedst mulig til rette. Man bør klæde sig fornuftigt på, så man hurtigt kan trække tøjet ned, være opmærksom på afstand til toilettet og sørge for hjælpemidler på selve toilettet, som gør det let og hurtigt at sætte sig ned. Medicin: Om medicin kan hjælpe afhænger af, hvad årsagen til inkontinensen er. Det er derfor vigtigt at blive undersøgt. Selv om det ikke er alle, der kan blive helbredt, vil mange kunne få det bedre.
Hvordan udvikler sygdommen sig? Urininkontinens er et problem, der stiger med alderen. Nogle ældre får ikke en tilfredsstillende kontrol med blæren, selvom de bliver grundigt undersøgt og behandlet. For disse personer findes der forskellige hjælpemidler på markedet som for eksempel bleer, uridom, trusser etc. Med hjælp fra lægen vil det ofte være muligt at søge kommunen om økonomisk støtte til dette.
Hvordan påvirker inkontinens den ældre?
Mange føler, at inkontinens er et personligt problem. De vægrer sig mod at fortælle om det. Det er dog vigtigt, at man beskriver symptomerne for sin læge. Som regel vil lægen herefter kunne lægge en plan for videre udredning og behandling. I modsat fald kan inkontinens lede til hud- og lugtgener.
Generne fra urininkontinens medfører ofte, at man bliver socialt isoleret. Man
Inkontinens eller ufrivillig vandladning er det medicinske udtryk for en manglende kontrol over tømningen af blæren. Der findes forskellige typer inkontinens, og årsagerne til inkontinens kan være meget forskellige fra person til person. Der findes tre hovedtyper af inkontinens: Stress-, urge- og blandings-inkontinens.
KILDE: SUNDHED.DK
undgår f.eks. almindeligt socialt samvær, indkøb, rejser og lignende.
Hvor hyppig er urininkontinens?
Man anslår, at ca. 25 procent af ældre mennesker over 65 år har inkontinens. Kvinder har urininkontinens dobbelt så hyppigt som mænd.
Operation?
Hvis du lider af anstrengelses-inkontinens kan en operation komme på tale. TVT er en operation for anstrengelses-inkontinens (det at lække urin ved host, nys, løb, løft mm.).
Ni ud af ti patienter bliver helt helbredt for deres anstrengelses-inkontinens, men operationen hjælper ikke mod trang-inkontinens (også kaldet urge-inkontinens.)
LEDER DU EFTER TOILETTET I TIDE OG UTIDE? TISSER DU FLERE GANGE OM NATTEN?
Godartet forstørret prostata er almindeligt hos mænd over 60 år. Når prostata bliver forstørret, kan den klemme på urinrøret og give vandladningsproblemer.
CoreTherm® er en ikke-kirurgisk behandling for mænd med godartet prostataforstørrelse. Behandlingen reducerer prostatas størrelse og eliminerer dermed vandladningsproblemer. CoreTherm® foregår ambulant og varer mindre end 15 minutter. Du tager hjem, når behandlingen er afsluttet. CoreTherm® giver symptomlindring, der er sammenlignelig med traditionel kirurgi (TURP/høvling), men med lavere risiko for alvorlige komplikationer.1 Over 30.000 mænd er blevet behandlet med CoreTherm®.
I Danmark tilbydes CoreTherm® behandling på Gentofte Hospital, SUH i Næstved, OUH Svendborg, Friklinikken Grindsted, Regionshospitalet Viborg, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og som NYHED Aros Privathospital, Århus.
1. Mattiasson A. et al. Five-year follow-up of feedback microwave thermotherapy versus TURP for clinical BPH: a prospective randomized multicenter study. Urology 2007;69(1):91-96.
Ønsker du at vide mere om CoreTherm®, kan du besøge vores hjemmeside. Medicinske spørgsmål vedrørende dit helbred henvises til din læge. info@prostalund.com
ProstaLund er en svensk medicoteknisk virksomhed med fokus på innovative produkter og behandlinger inden for urologi.
Så er det en god ide med et medlemskab hos Kontinensforeningen. Som medlem bliver du klogere på inkontinens, samt behandling og hjælpemidler på området. Samtidig bliver du en del af et støttende fællesskab.
Læs mere om Kontinensforeningen på www.kontinens.org
MM-2024-003DK/3
EKSPERT:
Statistikkerne er klare: Mænd lever i gennemsnit fire år kortere end kvinder. Det er et paradoks, for fysisk set bliver kvinder svagere med alderen, hvilket burde føre til kortere levetid. Alligevel er det mændene, der dør først – og for visse befolkningsgrupper er forskellen endda større end fire år. En del af forklaringen ligger i mænds forhold til sundhed og sociale relationer.
AF KASPER KJERULFF FOTO SHUTTERSTOCK
En af de store udfordringer for mænds sundhed er manglende viden og kontakt til sundhedsvæsnet. Sundhed og egenomsorg fylder ganske enkelt mindre i mænds hverdag og samtaler.
– Det er svært at finde en artikel om sundhed i Motormagasinet, og det er heller ikke det første, mænd snakker om, når de mødes, forklarer Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed.
Det afspejles i statistikkerne: Mænd får oftere sygdomme som kræft, type
2-diabetes og hjertekarsygdomme. Endnu værre er det, at de klarer sig dårligere, når de får dem.
– Hvis du kigger på kræft, har mænd 16 procent større forekomst, men 38 procent større dødelighed. For hjertekarsygdomme er forekomsten 46 procent højere, men dødeligheden hele 70 procent højere, påpeger han.
Det skyldes blandt andet, at mænd opsøger læge senere i et sygdomsforløb og derfor er mere syge, når behandlingen påbegyndes, og de ikke selv er særligt dygtige til at deltage i den opfølgende behandling.
– Når man undersøger, hvem ikke tager den medicin, de får ordineret, så er det primært mænd.
Det er fordi, de mener, at de ikke skulle have den medicin. De syntes, at lægen udskrev det alt for tidligt, de troede ikke på, at det virkede, eller man hører så meget, forklarer Svend Aage Madsen og fortsætter.
– Derudover er der rehabilitering, som er en meget vigtig del af al sygdomsbehandlingen. Der deltager mænd meget mindre i de tilbud, der findes, sammenlignet med kvinder. Så på den måde får de ikke den behandling, som de skal have.
Når man undersøger, hvem ikke tager den medicin, de får ordineret, så er det primært mænd. Det
er fordi, de mener, at de ikke skulle have den medicin.
Det
er ikke biologi, men strukturer og vaner, der koster mændene leveår.
SVEND AAGE MADSEN
Sociale relationer beskytter helbredet
Det er dog ikke kun manglende lægebesøg, der spiller ind. Også sociale faktorer som ensomhed og fællesskaber har stor betydning. Undersøgelser viser, at isolation øger dødeligheden med op mod 50 procent for både mænd og kvinder – men langt flere mænd end kvinder lever isoleret. Mænd er også mere sårbare over for livskriser, hvis de ikke har nære relationer.
– Tre gange så mange mænd som kvinder svarer, at de aldrig har nogen at tale fortroligt med, siger Svend Aage Madsen. Kvinder har ofte et bredere netværk af venner, mens mænd typisk betror sig til deres partner. Det betyder, at når mænd forlader arbejdsmarkedet eller mister deres partner, har de svært ved at etablere nye sociale relationer.
– Hvis man spørger kvinder, hvem deres fortrolige er, nævner de ofte veninder eller familie. Mænd siger næsten altid: ’Min partner’. Og hvis hun forsvinder, står de alene, forklarer han. Mange
mangler et sted at gå hen, og derfor er mændenes mødesteder vigtige initiativer, hvor det sociale fællesskab er omdrejningspunktet.
Et sundhedsvæsen, der også passer til mænd
Trods de tydelige kønsforskelle er der stadig ikke systematiske indsatser, der tager højde for mænds sundhed i sundhedsvæsenet. WHO har lanceret en strategi for bedre sundhed og trivsel for mænd, som også er blevet anerkendt af den danske regering. Men konkrete handlinger mangler stadig.
– Det er positivt, at vi nu anerkender forskellen mellem mænds og kvinders sundhed, men vi mangler handling. Det er ikke nok at have statistikker, hvis vi ikke gør noget ved dem, siger Svend Aage Madsen.
For at rette op på mænds overrepræsentation i dødsstatistikkerne er der behov for tre vigtige tiltag:
Sundhedsstrategier skal tage køn med i betragtning.
Der skal arbejdes systematisk for at nedbringe mænds overdødelighed.
Sundhedsvæsenet skal indrettes, så det passer bedre til mænd i alle aldre.
Vi må handle systematisk
Mænds kortere levetid er ikke en uundgåelig skæbne, men et sundhedsproblem, vi kan løse.
– Det er ikke biologi, men strukturer og vaner, der koster mændene leveår. Vi må nedbringe mændenes overdødelighed ved at gøre noget systematisk, understreger Svend Aage Madsen.
– Der er behov for et sundhedsvæsen, der møder mændene, hvor de er, og for initiativer, der gør det lettere for mænd at tage hånd om deres helbred, fortsætter han.
Artikelserien i dette nummer er ”Mandesygdomme”. Helse tænker nok mest på de klassiske sygdomme, som mænd er i øget risiko for at få. Mit fokus er et andet. Jeg har længe gerne villet skrive om narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD). En stor undersøgelse i USA, der strækker sig over mere end 30 år og med mere end 475.000 deltagere, har vist, at mænd generelt er mere narcissistiske end kvinder. Så nu har jeg lige sneget emnet ind her. Jeg taler ikke om ham den selvfede, højtråbende type. Jeg taler om en langt mere alvorlig tilstand.
Personer med NPD kan se meget forskellige ud i adfærd. Narcissistisk adfærd er kompleks og kan skyldes en kombination af genetiske og sociale faktorer. Og der kan identificeres flere typer. Hvis du lever i en relation til en mand med NPD er der nogle karakteristika, som det kan være gavnligt for dig at identificere. Alle har disse hovedtræk:
Mangel på empati – Narcissister har ofte svært ved at genkende eller forstå andres følelser og behov. Derfor kan de fremstå ufølsomme og selvoptagne. Nogle kan have en indlært forståelse for andres følelser. Men som partner vil du hurtigt mærke, at du ikke bliver ægte set og hørt. Behov for beundring – Deres selvopfattelse er afhængig af, at andre beundrer dem, og de søger derfor konstant validering for at undgå at komme i kontakt med deres egne usikkerheder. Som partner vil du blive fanget ind i at skulle opfylde dette behov for at bevare freden.
Følelse af berettigelse – De føler ofte, at de har ret til særbehandling og fordele og tager ikke hensyn til andres rettigheder.
Manipulation – For at opretholde en følelse af overlegenhed manipulerer de
andre. De står ikke tilbage for at lyve. De har ofte gode talegaver. De bruger andre som brikker og udnytter dem for at nå deres mål.
Følsomme over for kritik – Selv mild kritik opfatter han som et personligt angreb. Han reagerer med vrede eller nedgørelse, hvis han føler sin position truet.
Derudover kan der være tendens til:
Gaslighting – Hvis du som partner udsættes for gaslighting, kan du til sidst slet ikke finde ud af, hvad der er sandt og falsk.
Jalousi – Din kærestes jalousi risikerer at begrænse dig i din mulighed for at have social omgang med andre. Selv dine veninder kan han ikke tåle, du er sammen med. Nydelse ved at se andre lide – Nogle med NPD har dette træk, som vi kender fra psykopaten.
Over tid kan du få svært ved at sætte grænser eller at forlade det usunde forhold. Mange bliver lang tid i forholdet. Særligt kvinder, der er meget empatiske og intelligente. Disse kvinder har nemlig en udvidet evne til at sætte sig i andres sted. De kan derfor komme med en masse forklaringer, der er til den narcissistiske partners fordel. Men få hjælp til at komme ud. Det er psykisk nedbrydende at være i et parforhold med en narcissist. Vær forberedt på, at det ikke bliver nemt. For han tåler ikke at blive forladt.
JEANNE FLØE
I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Esbjerg Sygehus. Sideløbende står Jeanne Fløe bag Psykolog Jeanne Fløe i Brejning ved Vejle.
Deres selvopfattelse er
afhængig af, at andre beundrer dem, og de søger derfor konstant validering for at undgå at komme i kontakt med deres egne usikkerheder.
Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.
Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.
En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.
Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.
Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.
70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1 www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04
Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:
• Prikken i fødder og tæer
• Smerte og kramper
• Hævede ben og fødder
• Muskelspændinger
• Forhøjet blodtryk
• Sportsskader
• Knoglebrud og forstuvninger
• Uro i benene
• Tennisarm
• Hovedpine
• Hvilesmerter
• Blodsamlinger
• Skinnebenssår der ikke vil hele
• Springfinger
• Åreforkalkninger
• Knogleskørhed
Ramt af luftvejsallergi
SPONSORERET AF
Ramt af migræne med aura
SPONSORERET AF
Ramt af TBE - Flåtbåren hjernebetændelse
SPONSORERET AF
I 2024 havde 38 procent af alle voksne patienter huller i tænderne. Særligt de 30-39-årige var hårdt ramt. Det bekymrer Tandlægeforeningen, der understreger vigtigheden af at gå regelmæssigt til tandlæge.
Sidste år satte 2,7 millioner voksne danskere sig i tandlægestolen. Af dem fik hele 38 procent konstateret caries – huller i tænderne i daglig tale. Tallene er særligt alarmerende for de 30-39-årige, hvor forekomsten er højest. Det viser nye tal fra Tandlægeforeningen. At så mange – særligt yngre – patienter har caries, bekymrer Tandlægeforeningens formand.
– Det er alvorligt, at så mange voksne danskere har caries. Det er ekstra bekymrende, at problemet er størst blandt folk i 30’erne. Tænderne skal holde hele livet, og de forebyggende tandlægebesøg er afgørende for at undgå omfattende behandlinger senere i livet, siger formand for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt.
Hver tredje har ikke været til tandlæge i to år
Samtidig viser tallene fra 2024, at hver tredje voksne dansker ikke har været til tandlæge de seneste to år. Ifølge Torben Schønwaldt kan det netop være en af grundene til, at så mange voksne danskere har caries.
– Hvis man fravælger tandlægen for længe, får tandsygdom og infektion i munden frit løb. Så når en tredjedel af befolkningen bliver væk fra tandlægen, så begynder mine alarmklokker at ringe.
Ikke mindst fordi sygdom i munden hænger sammen med sygdom i resten af kroppen, understreger Torben Schønwaldt.
Risiko for at tabe en sund generation på gulvet
Det høje antal voksne med caries står i skarp kontrast til de mange unge, der forlader børne- og ungdomstandplejen uden nogensinde at have haft caries.
– Vi har en børne- og ungdomstandpleje i verdensklasse. Men hvis unge og voksne ikke fortsætter med de regelmæssige, forebyggende tandeftersyn, der kan opdage sygdom i et tidligt stadie, risikerer vi at tabe årtiers fremskridt på tandområdet på gulvet, advarer Torben Schønwaldt.
Forebyggelse betaler sig – også for samfundet
Forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen er netop gået i gang, og formanden for tandlægerne mener, at de mange patienter med caries er en påmindelse om, at voksentandplejen har brug for et markant løft. – Vi skal styrke forebyggelsen ved at sikre, at endnu flere danskere kommer til tandlægen – og vel at mærke hele livet. Og så skal vi sikre, at de patienter, der får konstateret sygdom i munden, også har råd til den behandling, de har behov for, siger Torben Schønwaldt.
Det er alvorligt, at så mange voksne danskere har caries. Det er ekstra bekymrende, at problemet er størst blandt folk i 30’erne.
FAKTA
Voksne patienter med caries i 2024 – fordelt på regioner.
Region Nordjylland: 37%
Region Midtjylland: 37%
Region Syddanmark: 37%
Region Hovedstaden: 40%
Region Sjælland: 36%
Hele landet: 38%
FAKTA
Tre gode råd til at forebygge caries.
1. Børst tænderne med tandpasta med fluorid to gange om dagen i to minutter hver gang
2. Spis og drik sundt, og undgå sukker i mellemmåltider og drikke
3. Gå regelmæssigt til tandlæge, og husk at fortælle din tandlæge, hvis du tager medicin. Visse sygdomme og mange former for medicin kan medføre mundtørhed, hvilket øger risikoen for caries.
ER NOMINERET TIL DANISH BEAUTY AWARD 2025!
Vi er stolte af at kunne fortælle, at vores populære Black is White kul tandpasta er nomineret til Beautyformidlernes Pris.
Den 25. april bliver vinderen afsløret ved den store prisuddeling i Tivoli Congress Center - vi glæder os!
Kul tandpastaen er en fantastisk whitening tandpasta som absorberer misfarvninger fra dine tænder uden at slide på emaljen.
Skånsom whitening, maksimal effekt
På curaprox.dk, i Matas, på apoket eller på deres hjemmesider
Et af tidens mest hotte emner på fødevareog ernæringsområdet er ultraforarbejdede fødevarer, som på sigt kan gøre os syge. Med den nye kogebog, 4 uger uden ultraforarbejdet mad, får alle, der gerne vil spise mad, der rent faktisk er ægte, en håndsrækning.
AF HELSE-REDAKTIONEN FOTO FRA BOGEN
Se opskriften på side 62.
Varedeklarationerne på den mad, der kommer i vores indkøbskurve, afslører, at rigtig mange af ingredienserne ikke har meget med mad at gøre. Mængden af tilsætningsstoffer, der bliver indtaget, er øget markant gennem de seneste år, hvor markedet af færdigretter er eksploderet. Og mange af os er ikke bevidste om, at den færdiglavede dressing, bouillonterningerne og meget brød fra supermarkedet indeholder en del ingredienser, som vores krop ikke kan genkende som mad.
Alternativerne behøver ikke at være komplicerede. I den nye bog får du madplaner og opskrifter til fire uger, hvor du kan booste din sundhed.
Bogen indledes med et afsnit om ultraforarbejdet mad, sygdomme og gode tips til, hvordan man kan skelne den forarbejdede mad fra den ultraforarbejdede mad. Her får du tre smagsprøver fra bogen.
Titel: 4 uger uden ultraforarbejdet mad
Forfatter: Angela Dowden
Oversætter: Sigurd Toftdahl Terkelsen
Sidetal: 191
Udgivelsesdato: 28. januar, 2025
Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.
Forlag: Turbine.
Nogle kokosflager indeholder tilsætningsstoffer, så vælg dem, der består af 100 procent tørret kokos (økologiske versioner er ofte den rette vej at gå).
8 personer
DET SKAL DU BRUGE
• 350 havregryn
• 75 g økologiske kokosflager
• 75 g solsikkekerner
• 200 g græskarkerner
• 150 g mandelflager
• 100 g hasselnødder
• 4 spsk. ahornsirup
• 2 spsk. vegetabilsk olie
• 250 g rosiner
• 75 g dadler, hakket groft
Til servering
• mælk
• hindbær
SÅDAN GØR DU
1 Bland havregryn, kokosflager, solsikke- og græskarkerner, mandelflager og hasselnødder i en stor skål.
2 Kom halvdelen af mysliblandingen i en separat skål. Bland ahornsirup og olie sammen i et glas, og hæld det over den ene halvdel af myslien. Vend det jævnt sammen.
3 Beklæd en bageplade med bagepapir, og fordel den sirupindsmurte mysli på bagepapiret i et jævnt lag. Bag myslien i en forvarmet ovn ved 150 °C i 15-20 minutter, til den er gylden og sprød. Rør rundt en gang imellem undervejs.
4 Lad myslien køle helt af, og vend den sammen med den ikkeristede mysli og den tørrede frugt. Opbevar den i en lufttæt beholder. Server med mælk og hindbær.Tip: Nogle kokosflager indeholder tilsætningsstoffer, så vælg dem, der består af 100 procent tørret kokos (økologiske versioner er ofte den rette vej at gå).
BUTTERNUTSQUASHFRITTATA MED RICOTTA
6 personer
DET SKAL DU BRUGE
• 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
• 1 rødløg, snittet fint
• 450 g butternutsquash, skrællet og uden kerner
• 8 æg
• 2 spsk. hakket salvie
• 1 spsk. hakket timian
• 125 g ricotta
• salt og peber
SÅDAN GØR DU
1 Opvarm olien på en stor, ovnfast stegepande ved middellav varme, kom løg og butternutsquash på. Læg et låg løst på, og steg forsigtigt under hyppig omrøring i 18-20 minutter, til det er blødt og gyldent.
2 Pisk æggene let med urter og ricotta i en kande, krydr med salt og peber, og hæld blandingen over løg og butternutsquash.
3 Steg i 2-3 minutter, til ægget næsten er stivnet, og rør rundt en gang imellem, så det ikke brænder på.
4 Sæt panden i ovnen under en forvarmet, middelvarm grill. Grill i 3-4 minutter, til ægget er stivnet, og frittataen er gylden. Tag frittataen ud (husk grydelapper), skær den i seks stykker, og server den varm.
FRISK LEMONADE
1,8 liter
DET SKAL DU BRUGE
• 75 g sukker
• 1,8 liter vand
• 4 økologiske citroner, skåret i skiver, plus ekstra skiver til servering
• isterninger, til servering.
SÅDAN GØR DU
1 Kom sukkeret i en gryde med 6 dl af vandet og citronskiverne. Bring i kog, og rør godt rundt, til sukkeret er opløst.
2 Tag gryden af varmen, og tilsæt resten af vandet. Rør rundt, og sæt til side til afkøling.
3 Når lemonaden er kold, knuser du citronskiverne groft, så de slipper saften. Si lemonaden, tilsæt isterninger, og server den i glas med citronskiver.
FRISK LEMONADE MED LIME
SÅDAN GØR DU Brug 6 økologiske lime i stedet for citroner, eller brug en blanding. Prøv at tilsætte hakket mynte, mens lemonaden køler af – det giver en intens myntesmag. Si lemonaden som ovenfor.
værdi
1.569,-
ET LØFT TIL DIN ENERGI OG VELVÆRE!
Du kan vinde en energipakke skræddersyet til at hjælpe dig med at forbedre din mentale ydeevne og reducere stress.
Med nøje udvalgte kosttilskud, herunder Rosenrod og Mega B Stress, kan du optimere din energi og dit mentale velvære på en naturlig måde.
Rosenrod for øget mental skarphed Rosenrod er en naturlig ingrediens kendt for sine egenskaber, der understøtter optimal mental og kognitiv aktivitet. I folkemunde kaldes urten også ”vikingernes ginseng”, fordi vikingerne brugte den til at øge deres muskelstyrke, udholdenhed og til at komme til kræfter efter kamp. Ved at gøre Rosenrod til en del af din daglige rutine kan du styrke dit fokus, klarhed og kognitive funktion. Så kan du bedre modstå både psykiske og fysiske påvirkninger.
Mega B Stress til dage med fart på Mega B Stress indeholder vigtige vitaminer som B1, B2, B3, B6, B12, C, biotin og magne-
Hvem brugte Rosenrod i vikingetiden?: Vikingerne Egypterne
Navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon:
Evt. e-mail:
Alder:
sium, som alle bidrager til nervesystemets funktion og et normalt energistofskifte. Derudover hjælper pantothensyre (B5) med at vedligeholde en god mental ydeevne. Disse næringsstoffer arbejder sammen for at styrke dit nervesystem og give dig den energi, du har brug for til at kunne takle hverdagens udfordringer. Ved at sikre, at din krop har de nødvendige næringsstoffer, kan du opnå en sund energiomsætning og muligvis reducere stressniveauet. Giv din energi og dit velvære et nøk opad med en energipakke, der kombinerer naturens bedste ingredienser for at støtte din krop og sind.
Pakken indeholder:
• Rosenrod
• Mega B Stress 250 kapsler
• Spektro 200 kapsler
• Sleep blend
• Magnesium glycinate
Indeholder Mega B Stress magnesium? Nej Ja Hvor mange produkter er der i energipakken? 3 5
Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 19. maj 2025:
• Klik dig ind på www.mithelse.dk/konkurrence og udfyld formularen
Eller:
• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, Spinderigade 11, Studio K12, 7100 Vejle, mærket med “Konkurrence/Helse 02 2025”
• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Helse og Naturli, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet.
Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.mitHelse.dk.
”Vi må være i den ”lille verden” for at kunne være i den store verden”
Jeg stod og lavede havregrød, mens solen stod op. Madpakker, der nøjsomt var produceret dagen før, stod i en række. Sammen med drikkedunke af forskelligt materiale og form. Almindelig hverdag – skole og job. Jeg var henrykt. Lige i det sekund opdagede jeg et glimt af ro. Tankerne gav en følelse af fred og af at være bevidst tilstede i hverdagen. Og kort tid efter kom den ydre virkelighed susende. Vi skal forholde os, forene os. Være kritiske. Vi er heldige. Vi lever trods alt stadig i fred her i landet, har adgang til nogenlunde rent vand, mad og demokrati. Måske givet, men det kan ændres. Vi færdes i den ”store verden”. En nødvendig forudsætning er dog, at vi sommetider trækker os. Hvis ikke der er den balance, kan der forekomme stress.
Stress kan skyldes uendelige mange faktorer. Kriser og trusler. Uoverensstemmelse mellem krav og værdier. Ledelse, strukturer eller arbejdspres. Gamle traumer, der ikke er helet. At være udenfor fællesskaber. Oplevelsen af at være en del af gruppen er fundamentalt for trivsel. ”Vi er hinandens lykkes smed” (Brinkmann). Stress kan skyldes mental usundhed, fysiske belastninger eller mangel på selvværd. De strategier, vi lærte som barn, for at få en plads i verden, kan være spillet fallit. En uorden i vores system er ved at indfinde sig.
Den nemmeste og mest effektive måde at formindske stress, er fokus på sin krop. Bruger du sanserne til at falde til ro med, kan den tænkende hjerne falde til ro. Hjernen bliver mere funktionel igen. Tanker skaber følelser. De kan skabe mylder. Lede os på afveje. Hvis de overtager, kan det være godt at stoppe dem. Sommetider
må og kan du selv regulere dine tanker og følelser f.eks. ved at holde en pause fra nyhedsstrømmen.
Er du virkelig stresset, er det vigtigt at få samtaler med kompetente uddannede psykoterapeuter eller psykologer. Med viden og erfaring om stressramte. Begyndende ubalance kan du gøre noget ved.
1) Går du positivt ind i et møde, er der stor sandsynlighed for at få noget positivt tilbage. Spejling af andre giver samhørighed.
2) Bruge naturen. I naturen reduceres vores stresshormoner automatisk.
3) Lyt eller dans til musik. Musikalitet er ligesom legen, f.eks. at spille med en bold, med til at give et mentalt frirum.
4) Selvmassage. Er I to, kan I skiftevis trykke blidt på hinandens rygrad, hvor nervebaner sidder.
5) Vejrtrækning. Vores tro følgesvend gennem livet. Vi trækker oftest vejret overfladisk. Giv dig selv 10 minutters ro flere gange dagligt. Imellem møder, i metroen. Skal du fortælle noget svært, så brug 10 sekunder. Dyb vejrtrækning. Så vil alle være mere tilstede.
Hverdagsliv og de store omvæltninger går hånd i hånd. Hold håbet oppe.
Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2025. Denne gang er det Lone Carmel, psykoterapeut, trivselsrådgiver og forfatter. Hun driver desuden relazion.dk
De strategier, vi lærte som barn, for at få en plads i verden, kan være spillet fallit. En uorden i vores system er ved at indfinde sig.
Bliver du ofte træt i løbet af dagen, og føler du ikke, du har overskud til de daglige gøremål? Så kan et tilskud af Q10 måske hjælpe dig med at få det boost, der gør, at du får mere ud af dagen.
Mange af os får ikke den søvn, vi har brug for. Det kan påvirke både dit humør og din energi. Måske mangler du overskud på arbejdet eller til at forfølge dine interesser, når du har fri.
Coenzym Q10 kan være den hjælp, du har brug for. Flere studier viser, at Q10 giver mere energi og afhjælper den træthedsfornemmelse, som mange kæmper med.
Q10 (ubiquinon) er normalt et stof, som kroppen selv producerer, men allerede i 30-40 års-alderen falder din krops naturlige produktion. Derfor er det blevet undersøgt – og bekræftet – at Q10-tilskud i god kvalitet er en effektiv måde at øge mængden af Q10 i cellerne.
Vigtigt enzym til cellernes kraftværker
Når dine celler producerer energi, sker det i cellernes mitokondrier. Det er bønneformede strukturer, der findes milliarder af i kroppens celler. For at mitokondrierne kan producere det brændstof – kaldet ATP
– som cellerne har brug for, er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt Q10, så næringsstofferne effektivt kan omsættes til energi. Der er særligt mange mitokondrier i cellerne i hjertet. Det giver god mening, da hjertet skal bruge energi til at pumpe blodet rundt – hvert sekund døgnet rundt. Derfor har Q10 været brugt i flere undersøgelser af hjertepatienter, der oplevede at blive mindre trætte, når de tog et tilskud med Q10. De kunne gå længere ture og være mere aktive end før.
Flere studier viser, at Q10 giver mere energi og afhjælper den træthedsfornemmelse, som mange kæmper med.
Q10 har også en stærk antioxidantisk effekt, som bidrager til at reducere oxidativ stress.
I et metastudie fra 2022 sammenlignede forskere data fra mange forskellige studier, der undersøgte, om Q10 havde en effekt på at mindske træthed og udmattelse. Deres konklusion var klar. Q10 kan signifikant mindske træthedssymptomer og give mere energi.
Måske er du en af dem, der griber ud efter slik, cola eller drikker store mængder kaffe for at holde energien oppe. Det behøver du ikke med Q10. Her kommer energien fra cellerne og ikke fra et forhøjet blodsukker, der kun virker kortvarigt. Så kæmper du med at komme igennem dagen, og savner du mere overskud, kan du med fordel forsøge at booste din energi med et tilskud af Q10.
Når virkningen af Q10 studeres, benytter forskerne oftest præparatet Bio-Quinone Q10, som kan findes i alle velassorterede danske helsekostforretninger og mange andre forretninger.
Mere end 300.000 danskere bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. Resultaterne skal danne grundlag for forebyggelse og indsatser dér, hvor behovet er størst.
De kommende uger inviteres mere end 300.000 tilfældigt udvalgte danskere fra og med 16 år til at deltage i den største undersøgelse om sundhed, trivsel og sygdom. Undersøgelsen ”Hvordan har du det?” handler om sygdomme, mental trivsel, rygevaner, fysisk aktivitet, og meget andet.
Det er femte gang siden 2010, at undersøgelsen bliver gennemført i et samarbejde mellem landets fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Undersøgelsen skal skabe et samlet billede af danskernes sundhedstilstand og trivsel, og den gentages med fire års mellemrum for at vise, hvor udviklingen enten går den rette vej, og hvor der er udfordringer. Svarene er vigtige for at kunne målrette forebyggelse og sundhedstilbud.
– Jo flere, der svarer, jo mere præcis viden får vi om danskernes helbredstilstand, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
– Sundhedsprofilen er en vigtig undersøgelse, fordi svarene gør os klogere på, hvordan det står til med sundheden både hos unge, voksne og ældre borgere, og hvor der kan sættes ind. Vi håber, at alle vil tjekke deres digitale eller fysiske postkasse for, om de har fået skemaet og besvare det, hvis de har. Uanset om man er sund eller mindre sund, er rask eller har nogle sygdomme, er det vigtigt, at man svarer, så vi får et godt billede af, hvordan det står til med sundheden, siger vicedirektør Steen Dalsgård Jespersen.
Sundhedsprofilen er med til at sætte fokus på områder, hvor der kan være problemer med sundheden. Den seneste undersøgelse fra 2021 viste for eksempel en markant stigning i antallet af unge med dårlig mental sundhed, samt at brug af tobaks- og nikotinprodukter og alkohol fortsat er en stor udfordring i denne aldersgruppe.
Resultatet af undersøgelsen offentliggøres i foråret 2026.
KILDE: DANSKE REGIONER
TIL BÅDE PROTESER OG
NATURLIGE TÆNDER
GOLDIAMINT 2-i-1 er en innovativ danskproduceret tandpasta, udviklet i samarbejde med tandlæger og kliniske tandteknikere. Den unikke formel gør det muligt at børste både tandproteser, naturlige tænder, gummer og bideskinner – helt uden at beskadige protesens overflade.
Med 1450 ppm fluor, en mild og skånsom sammensætning, og ca. 150 anvendelser pr. tube, er det en økonomisk og effektiv løsning for alle, der ønsker en frisk og sund mund.
Et produkt, der erstatter traditionelle proteserense-produkter – og gør mundpleje lettere for alle.
Læs mere på www.goldiamint.dk
KILDE: TANDLÆGEFORENINGEN AF REDAKTIONEN
I 2024 havde 38 procent af alle voksne patienter huller i tænderne. Særligt de 30-39-årige var hårdt ramt. Sidste år satte 2,7 millioner voksne danskere sig i tandlægestolen. Af dem fik hele 38 procent konstateret caries – huller i tænderne i daglig tale. Tallene er særligt alarmerende for de 30-39-årige, hvor forekomsten er højest, viser nye tal fra Tandlægeforeningen.
– Det er alvorligt, at så mange voksne danskere har caries. Det er ekstra bekymrende, at problemet er størst blandt folk i 30’erne. Tænderne skal holde hele livet, og de forebyggende tandlægebesøg er afgørende for at undgå omfattende behandlinger senere i livet, siger formand for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt. Samtidig viser tallene fra 2024, at hver tredje voksne dansker ikke har været til tandlæge de seneste to år. Ifølge Torben Schønwaldt kan det netop være en af grundene til, at så mange voksne danskere har caries.
– Hvis man fravælger tandlægen for længe, får tandsygdom og infektion i munden frit løb. Så når en tredjedel af befolkningen bliver væk fra tandlægen, så begynder mine alarmklokker at ringe. Ikke mindst fordi sygdom i munden hænger sammen med sygdom i resten af kroppen, understreger Torben Schønwaldt.
20-40-60
Med 20-40-60 er du dækket fra dag ét, også selvom du har problemer med dine tænder. I det første år dækker vi op til 20% af din tandlægeregning. Næste år op til 40%, og fra det 3. år og fremefter
dækker vi helt op til 60% af regningen. Og vi refunderer altid 100% af dine udgifter til tandrensning og eftersyn for op til 1.000 kr. årligt. Læs mere på dansktandforsikring.dk
UDKOMMER 20. MAJ 2025
s. 10
Skuespiller Benedikte Hansen, aktuel fra bl.a. Badehotellet, Sygeplejeskolen, Sommerdahl og Pigen med nålen, har været aktiv i dansk film og teater i en årrække med et hav af roller. Nu har hun rundet 67 år, og mener, at hvis man ikke døjer med sygdom, så kan tiden efter de 60 være gylden. Selv nyder hun hvert sekund, fordi hun ikke længere skal bevise noget ud fra ydre succes kriterier. Nu vælger hun sine roller, når hun har lyst – og hun har også kastet sig over en ny metier som coach.
65 danskere får hver dag en diabetes-diagnose – 63 af dem er af typen diabetes-2. Vi ser på, hvordan det går med tidlig opsporing af diabetes-2, som ofte medfører flere alvorlige sygdomme, hvis den ikke opdages og bliver behandlet.
Vi sætter denne gang fokus på vores fødder, som vi ofte overser, selvom de er vores faste fundament, som gerne skal holde sig sunde og funktionsdygtige igennem et langt liv. Især for folk med diabetes er det vigtigt med intensiv fodpleje, for f.eks. at undgå sår, der ikke kan hele. Vi kommer med anbefalinger og gode råd.
Følg også Helse på ny facebookside “mithelsedk”
Helse har fået en ny adresse og en ny hjemmeside. Fra nu af kan du både læse med her i magasinet og på vores nye redaktionelle hjemmeside.
Følg med uge for uge, læs artikler før alle andre, og deltag i konkurrencer og krydsord.
Hverdagen kan tage pusten fra dig, men med Bio-Quinone Q10 giver du kroppen en naturlig håndsrækning. Kombinationen af det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10 og B2-vitamin, der bidrager til normal energiomsætning i cellerne, er den perfekte hjælp til dig, der føler dig flad og udkørt.
Det originale Q10-produkt
Bio-Quinone Q10 er dokumenteret i adskillige videnskabelige undersøgelser og er på grund af sin høje optagelighed det førende Q10-præparat på markedet.
Solaray Shilajit indeholder shilajit, der er udvundet højt oppe fra klippespalter i Himalaya. Opsamlet Shilajit renses, ekstraheres med vand, tørres til pulver og fordeles i kapsler, for nem dosering og brugervenlighed. Solaray Shilajit indeholder 100 mg Shilajit pr. kapsel.
